Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen
|
|
- Jette Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen
2 Indhold Mad, måltider og bevægelse 2 Sund frokost i daginstitutionen 2 At lære i samspillet med andre 2 Pædagogisk praksis 3 Hvis maden produceres i institutionen 3 Hvis maden produceres uden for institutionen 3 Fortæl madens historie 5 En politik skaber fælles holdninger 5 En politik binder praksis og teori sammen 6 Sundhedspædagogiske overvejelser 7 Vejen til en fælles indsats 7 Arbejdet med sundhedspædagogiske mål 9 Handlekompetence et sundhedspædagogisk mål 9 Sociale spilleregler gennem mad og bevægelsesaktiviteter 10 Rollemodeller 11 Den sociale smag 11 1
3 Mad, måltider og bevægelse Sund frokost i daginstitutionen At frokosten bliver en del af dagtilbudsydelsen er en kendsgerning ligesom de pædagogiske læreplaner, men hvordan man som daginstitution håndterer arbejdet med den sunde frokost er forskelligt. Hvis man vil arbejde pædagogisk med mad, måltider og bevægelse, er udvikling af politikker én vej at gå. At lære i samspillet med andre Daginstitutionen er en ideel ramme, når det handler om at lære børn nye mønstre. Det gælder, uanset om det drejer sig om at smage ny mad eller mestre nye lege og bevægelser. Frokostmåltidet er en god ramme til at lære børn, hvordan maden og måltidet kan opleves. Legepladsen kan på samme måde være ideel til at tilegne sig viden om, hvordan man kan bruge sin krop og indgå i et socialt fællesskab. Når alle daginstitutioner fra 2011 skal servere et sundt frokostmåltid til alle børn, bliver det endnu mere relevant at få formuleret en politik, der uddyber tanker, visioner og ideer for det fælles måltid og de tilknyttede aktiviteter. Publikationen her skal inspirere og hjælpe institutionen i gang med at sætte sit eget præg på, hvordan mad, måltider og bevægelse kommer i fokus. 2
4 Pædagogisk praksis Den pædagogiske praksis kan med stor fordel tænkes ind i måltidet. Produceres maden i eget køkken, er det oplagt, at børnene ind imellem deltager i madlavningen. I mange institutioner er køkkenet husets hjerte, hvor børnene i et eller andet omfang færdes, i det mindste når der skal dækkes bord eller ryddes af. Hvis maden produceres i institutionen Man kan overveje, hvordan børnene deltager i køkkenarbejdet, og hvordan fællesskabet og interessen for madlavning, køkken- og måltidsaktiviteter kan gødes og spire.? Spørgsmål til overvejelse Hvordan får børnene mulighed for at deltage i arbejdet med den sunde frokost? Er der udfordringer eller problemer omkring mad, måltider og bevægelse, som I har brug for at sætte fokus på? Hvordan kommer nøglebegreber som omsorg, udvikling og læring til udtryk i den pædagogiske praksis i forbindelse med mad, måltider og bevægelse? Hvis maden produceres uden for institutionen I de tilfælde hvor frokosten ikke tilberedes i institutionens eget køkken, er det stadig vigtigt at tænke pædagogik ind i måltidet: Hvem lægger maden på tallerknerne? Skal man smage på maden? Skal man spise op? Skal de voksne spise sammen med børnene og hvad gør medarbejderen, hvis menuens hovedingrediens er noget, som vedkommende ikke bryder sig om? 3
5 ? Spørgsmål til overvejelse Hvad er det, vi gør godt som vi måske skal gøre mere af? Hvornår er vi med til at fremme børnenes glæde ved mad og bevægelse? Hvornår oplever vi usikkerhed, uenighed eller konflikter i det daglige arbejde med mad og bevægelse? 4
6 Fortæl madens historie Spise- og smagsoplevelsen påvirkes ikke kun af lugt og smag. Farver, tekstur, lyd og historien om de enkelte madvarer kan have stor betydning for, om et måltid opleves positivt eller negativt. En majskolbe er først en majskolbe, når bladene er fjernet og historien om cornflakes, majsolie, majsmel og popcorn er fortalt. Måltidet giver mulighed for at fortælle om maden, dens oprindelse m.v., så børnene ikke bare lærer navn og smag på maden, men rent faktisk får en spændende historie om råvaren en historie, som de kan huske, når tallerkenen er tømt.? Spørgsmål til overvejelse Er mad, måltider og bevægelse områder, der kræver samme professionelle tilgang som andre pædagogiske ansvarsområder for at sikre børns trivsel og udvikling? Hvad indebærer det at have den professionelle tilgang til arbejdet med mad, måltider og bevægelse? En politik skaber fælles holdninger Personalegruppen sidder sikkert inde med et utal af praktiske erfaringer med mad, måltider og bevægelse fra det daglige arbejde. Hertil kommer livserfaringer, personlige holdninger og vaner. En stor del af personalets holdninger og erfaringer bygger på individuelle oplevelser. For at skabe fælles fodslag og en fælles holdning til mad, måltider og bevægelse, kan det hjælpe at sætte ord på de forskellige opfattelser for dernæst at formulere en skriftlig politik for daginstitutionen. 5
7 En politik binder praksis og teori sammen En nedskrevet politik kan ses som et naturligt bindeled mellem den pædagogiske praksis omkring måltider, bevægelsesaktiviteter og temaerne i de pædagogiske læreplaner temaer, som skal støtte udviklingen af det hele barn ved at forbinde intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder. Herved er politikken med til at skabe en lokal forankret praksis om mad, måltider og bevægelse. En delopgave i det pædagogiske arbejde er netop at skabe hele og glade børn, der med mod, lyst og vilje kan træffe de sunde valg for sig selv og i fællesskab med andre. En formuleret politik kan være et nyttigt redskab til at skærpe praksis. Indholdet af en politik En politik for mad, måltider og bevægelse er en fælles vedtaget og nedskrevet målsætning, der kan indeholde beskrivelse af: Maden: madens kvalitet, mængde, variation, tilberedelse m.v. Måltiderne: måltidernes art (hvilke tilbud gives der?) og afvikling (normer og regler) Bevægelse: børnenes muligheder for bevægelse i institutionen aktiviteter, opgavefordeling m.v. Politikken redegør for, hvordan man i institutionen forholder sig til mad, måltider og bevægelse, og hvordan denne holdning skal komme til udtryk i praksis. 6
8 Sundhedspædagogiske overvejelser Pædagogisk personale er vant til at forholde sig professionelt til hverdagens forskellige pædagogiske opgaver og udfordringer. Det er vigtigt at overveje, om mad, måltider og bevægelse er områder, der kræver samme professionelle tilgang? At tage hånd om mad, måltider og bevægelse er med til at sikre barnets trivsel og udvikling.? Spørgsmål til overvejelse Hvilke metoder kan tages i brug for at sætte en dialog om mad, måltider og bevægelsesvaner i gang internt i personalegruppen? Læs mere i pamfletten: Politik for mad, måltider og bevægelse metoder til arbejdet med formulering af en politik. Vejen til en fælles indsats Ved at føre en kontinuerlig dialog opnår man bedst enighed om, hvordan den pædagogiske dagligdag skal tilrettelægges. Dialogen om, hvordan man forholder sig til fx børnenes mad- og bevægelsesvaner, er en forudsætning for en fælles indsats. Forsøg at tilstræbe intern enighed. Dialogen med forældrene lettes, når en personalegruppe giver samstemmende svar og dermed giver institutionen en tydelig profil udadtil. Når en politik for mad, måltider og bevægelse sættes på dagsordenen, sikres en professionel og 7
9 tydelig tilgang til emner, der normalt også har forældrenes bevågenhed. Det kan være en udfordring at skabe fælles holdninger men enighed om, hvilken vej kompasnålen peger, er med til at sikre, at børnenes oplevelser af mad, måltider og bevægelse modsvarer den enkelte institutions ønsker.? Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan børnene inddrages, så deres stemme bliver hørt? Hvilke aktiviteter skal sættes i gang på legepladsen hvilke retter skal serveres til frokost? Hvilke mål kunne være udbytterige at få med i en politik for mad, måltider og bevægelse? 8
10 Arbejdet med sundhedspædagogiske mål Inddragelse og medbestemmelse kan være med til at udvikle handlekompetence. I det sundhedspædagogiske arbejde kunne ét mål for børns udvikling eksempelvis være, at børnene udvikler handlekompetence, fx evnen til at kunne deltage og til at vælge. Deltagelse betyder, at børnene er medbestemmende i forhold til det pædagogiske arbejdes mål og indhold. En måde til at sikre børnenes deltagelse er ved at inddrage dem i aktiviteter i køkkenet og på legepladsen. Handlekompetence et sundhedspædagogisk mål Handlekompetence er et udtryk for en bevidst og reflekteret handling, fx viden om hvordan man kan spise sundt og så gøre det. Det kan være svært at måle graden af handlekompetence, men kvalitative metoder kan være med til at give et fingerpeg. Handlekompetence kan eksempelvis findes i udsagn fra børnene, hvor de eksplicit udtrykker: deres erfaring med at have skabt et fællesskab gennem madlavningen oplevelsen af at have været med til at grave gulerødder op og efterfølgende tilberede suppe erfaringer med det fællesskab, der kan udvikles gennem leg og bevægelse oplevelsen af sammen med andre at have overskredet nogle fysisk eller mentale grænser på en udfordrende legeplads eller i naturen, oplevet glæde ved bevægelsen, knyttet venskaber og skabt nye sociale relationer. Handlekompetence er altså tilegnede oplevelser og kompetencer, som børnene kan bruge i andre sammenhænge og situationer, og som fremmer deres egen eller andres sundhed.? Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan børnene støttes i at udvikle handlekompetence? 9
11 Sociale spilleregler gennem mad og bevægelsesaktiviteter? Uanset om børn skal lære at spise fisk eller stå Spørgsmål til overvejelse på hovedet så sker det blandt andet gennem efterligning. Hvordan kommer institutionens værdier til udtryk i den pædagogiske praksis på Når personalet i en institution spiser frokost med måltids- og bevægelsesområdet? børnene eller deltager i aktiviteter på legepladsen, har deres adfærd stor betydning for, hvor- Hvilken betydning har det pædagogiske personales rolle (deltager, igangsætter, dan børnene deltager i aktiviteterne og udvikler iagttager) for den måde, børnene opfører sig. Børnene lader sig i høj grad påvirke af de voksne og af samspillet med de øvrige børn. sig på? 10
12 Voksenadfærd er altså med til at påvirke børns læring, hvad enten det gælder om at turde udfordre nye smagsoplevelser og smage fiskeretten, eller turde stå på hænder eller igangsætte og deltage i leg og bevægelse. Rollemodeller Det er vigtigt at være bevidst om voksenadfærd, når det handler om mad, måltider og bevægelse. Afviser den voksne eksempelvis at spise torsk til den fælles frokost, eller sætter man sig på en bænk ved siden af legepladsen, alt imens man råber: forsigtig drenge ikke løbe ja, så er den voksne måske med til at lære børnene, at torsk ikke er lækkert, og at løb kan være farligt. Børn gør ikke kun, som vi siger men også som vi gør! Den sociale smag Det, vi spiser eller det, som er tilgængeligt er i høj grad det, vi lærer at spise. Måske fortæller Alfreds forældre, at deres lille dreng ikke spiser 11
13 ? rugbrød til frokost, og at han er vant til at få franskbrød derhjemme. I modsætning hertil Spørgsmål til overvejelse oplever man i institutionen, at Alfred godt kan Hvilken betydning har den sociale smag lide rugbrød. for frokostmåltidet i institutionen? Når Alfred spiser rugbrød i børnehaven, kan det Hvilke barrierer kan der være for, at de skyldes den sociale sammenhæng omkring måltidet i børnehaven. Måske ser Alfred op til Hugo, gode rollemodeller for børnene, når det voksne i institutionen kan fremstå som der elsker rugbrød. Alfred kopierer altså sin nære drejer sig om mad, måltider og bevægelse? kammerats adfærd. Alfreds smag for rugbrød Hvordan kan den sunde rollemodel fastholdes i hverdagen? Kan fx en pædagogisk kunne således betegnes den den sociale smag. medarbejder være med til at fastholde På den måde kan det fælles måltid bidrage til at fokus på mad, måltider og bevægelse og stimulere sanserne, skabe nysgerrighed for ny tænke sundhed ind i den daglige pædagogiske praksis for hele institutionen? mad og begrænse kræsenhed samt skabe interesse for hinandens madvaner og kulturer. Alt om Kost-rejseholdet hjælper institutioner med at implementere en mad-, måltids- og bevægelsespolitik. Læs mere på Kommune, skole og børneinstitution eller ring , hvis I har brug for rådgivning og vejledning.! 12
14 Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen kan hjælpe daginstitutionens personale med at sætte overvejelser om mad, måltider og bevægelse på dagsordnen. Publikationen indeholder bl.a. en række spørgsmål til refleksion, før en politik nedfældes. Bagest findes 2 pamfletter: Politikker inspiration til metoder, der kan bruges, når målet er at formulere en politik for mad, måltider og bevægelse Best practice med små historier om mad, måltider og bevægelse God arbejdslyst! Mørkhøj Bygade Søborg Tlf Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen Fødevarestyrelsen udgave 1.oplag august 2009 Trykt ISBN: Bestillingsnr Manuskript og faglig redaktion: Maria Haukrogh, Fødevarestyrelsen Gregers Hummelmose, Fødevarestyrelsen Faglige bidragsydere: Lisbeth Hede, Alt om Kost-rejseholdet Joan Preisler, Alt om Kost-rejseholdet Lykke Hansen, Alt om Kost-rejseholdet Redaktion: Lone Sevel, Fødevarestyrelsen Forlagsredaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Foto: Hanne Loop Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Scanprint En stor tak til børn og personale i Daginstitutionen Nøddebo i Præstø for hjælp til alle de glade billeder. Kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Tlf kfs@sundkom.dk
Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mere4. Sociale kompetencer
4. Sociale kompetencer Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i børnehaven? Fordi: Børn udvikler sig og lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet
Lokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet Det vil vi (vores mål med kostpolitikken) Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereSkal dit barn have et kommunalt frokostmåltid? - information om ordningen i Viborg Kommune. Dagtilbudsafdelingen
Skal dit barn have et kommunalt frokostmåltid? - information om ordningen i Viborg Kommune Dagtilbudsafdelingen Indledning Fra 2011 skal Viborg Kommune tilbyde et kommunalt frokostmåltid i de børnehuse,
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mere14 glade børn Mudder overalt
Smtte model: Tur i skoven Hvad skal vi lave 14 glade børn Mudder overalt Sammenhæng: Over en længere periode(efterår og forår) har vi besøgt det samme stykke skov, fra tid til anden. Børnene havde fået
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereMad, måltid og bevægelsespolitik
Mad, måltid og bevægelsespolitik For Vandfaldet Se områdets overordnede mad, måltid og bevægelsespolitik Vandfaldets Kost politik tager afsæt i Egedals overordnet kostpolitik samt områdebestyrelsens overordnet
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mere2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.
2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15 Budskabet: Vi kan hjælpe andre. Aron kan godt lide at lege med babyen. Se babyens lille hånd.
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereGudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!
Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan! Gudrun Gjesing, Lene Hummelshøj Qvist og Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor?
Læs mereFAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen Evaluering af Børnemad 2011 - udvalgte hovedresultater - Baggrund Januar 2010 blev der indført obligatorisk frokostordning i alle daginstitutioner i Københavns
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs mereBørns seksuelle udvikling og lege.
Børns seksuelle udvikling og lege. Dette er et emne, vi ofte diskuterer i personalegruppen, og det viser sig meget tydeligt at det er et emne, som vi alle sammen har forskellige holdninger til og forskellige
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereSå er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75%
Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75% Meld dig til en af årets 6 temadage - og bliv inspireret omkring eget køkkenbord! I anledning af kampagneåret for 75%
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereVærktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.
Værktøj for fællesskab og relationer Rundt om relationer FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere. Værktøj for fællesskab og relationer N O G ET PÅ H J E R T
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereLektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen
sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Hvorfor gik vi med i PALS? PALS har fokus på forebyggelse. Det er IKKE et brandslukningsprojekt. Skolen er i konstant forandring udfordringer til lærer- / pædagogrollen
Læs mereLedelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2016 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter de til
Læs mereVA V LGFA F G A HUMM M ELT L O T FTESKOLEN 20 2 12 1-20 2 13 1
VALGFAG HUMMELTOFTESKOLEN 2012-2013 2013 Til elever i 7. - 8. klasse og deres forældre Folkeskoleloven giver elever i 8. og 9. klasse et tilbud om at vælge valgfag. Men hvad er valgfag for noget?... det
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereNatur og naturfænomener eget
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elverhøj.
Mad- og måltidspolitik for Elverhøj. Børnene skal have en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem. Børnene skal have mange måltider i løbet af dagen, da der skal en masse energi
Læs mere