Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport"

Transkript

1 Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport

2 Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2011 ISBN: Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Resumé 6 Hvad omfatter hjemmesygeplejen? 7 Flere, nye og mere komplekse opgaver 8 Udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver 8 Opgaver og henvisningsmønstre i hjemmesygeplejen 10 Samspillet med sygehusene og fokus på forebyggelse af indlæggelser 12 Kortlægning af hjemmesygeplejen 14 Organisering af hjemmesygeplejen 14 Akutteams, akutpladser og sygeplejeklinikker 15 Visitation til hjemmesygepleje 16 Ressourcepersoner i hjemmesygeplejen 18 Samarbejde med sygehuse og almen praksis 20 Kvalitetsudviklingsinitiativer og behov for forskning 21 Afsluttende bemærkninger 23 Bilag 1. Spørgeskema til kortlægning 25 3

4

5 Indledning Hjemmesygeplejen 1 er for alvor kommet i fokus i kommunerne. Den demografiske udvikling, udviklingen i danskernes sygdomsbillede og udviklingen i det regionale sundhedsvæsen bidrager alle til, at hjemmesygeplejen får betydeligt flere og mere komplekse plejeopgaver. Alle kommuner oplever, at der er kommet et øget pres på hjemmesygeplejen. Der er både tale om, at der kommer flere opgaver, nye opgaver og mere komplekse opgaver. Udviklingen i opgavemængden og -karakteren skyldes dels udviklingen i det regionale sundhedsvæsen, hvorfra kommunerne oplever, at der er tale om en betydelig opgaveglidning, fordi borgerne udskrives tidligere end før i tiden og udskrives med mere komplekse behov. Men udviklingen mod flere, nye og mere komplekse opgaver skyldes også forbedrede behandlingsmuligheder, som betyder, at flere behandlingsopgaver kan varetages i hjemmet. Endelig skyldes udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver, at der kommer flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme 2. Herudover betyder den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser, færdigbehandlingstaksterne og de obligatoriske sundhedsaftaler, at kommunerne, herunder hjemmesygeplejen, har fået en større og mere forpligtende rolle i relation til forebyggelse af indlæggelser og til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. De flere, nye og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen, samt kommunernes større og mere forpligtende rolle i det samlede sundhedsvæsen, udfordrer kommunerne på flere fronter. Udviklingen giver mange kommuner anledning til nye overvejelser om, hvordan hjemmesygeplejen skal organiseres, hvilke personlige og faglige kompetencer hjemmesygeplejerskerne skal have, og ikke mindst hvilken rolle hjemmesygeplejen skal spille i det fremtidige sundhedsvæsen. På baggrund af udviklingen i hjemmesygeplejen og hjemmesygeplejerskernes arbejde har KL og Sundhedskartellet i 2010 indgået et samarbejde om et personalepolitisk projekt om Fremtidens hjemmesygepleje. Projektet har haft til formål at kortlægge udviklingen i hjemmesygeplejen samt sætte fokus på nogle af de vigtigste udfordringer, som hjemmesygeplejerskerne står overfor nu og i fremtiden. Projektet har været forankret i en fælles projektgruppe og en fælles styregruppe, hvori DSR har deltaget. Projektets resultater er formidlet i hhv. denne statusrapport og en udfordringsrapport. Statusrapporten beskriver den udvikling, som hjemmesygeplejen har gennemgået siden 1. januar 2007, herunder hvilket opgaver der blev løst i hjemmesygeplejen før og nu, hvordan udviklingen har været i antallet af sygeplejersker, samt hvordan kommunerne organiserer hjemmesygeplejen. Udviklingen beskrives med udgangspunkt i udvalgte rapporter samt med udgangspunkt i en kortlægning, som KL har gennemført både i 2007 og igen i 2010 omkring organisering og opgavevaretagelse i hjemmesygeplejen. 1 Når der i rapporten henvises til hjemmesygeplejen, henvises der udelukkende til de kommunalt ansatte sygeplejersker, der varetager opgaver efter sundhedslovens 138: Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Hjemmesygepleje ydes til alle borgere med behov uanset alder. Hjemmesygeplejerskerne er ofte organiseret i relation til det kommunale ældreområde. 2 Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, Sidsel Vinge, DSI,

6 Resumé Nærværende statusrapport om hjemmesygeplejen sætter fokus på flere aspekter, som kendetegner hjemmesygepleje netop nu. Først og fremmest er hjemmesygeplejen kendetegnet ved at der siden strukturreformen i 2007 er kommet nye og mere komplekse opgaver ind i hjemmesygeplejens opgaveportefølje. Det drejer sig både om en række nye og mere komplekse kliniske opgaver, koordinerende opgaver i relation til ambulante udrednings- og behandlingsforløb og opgaver inden for information og vejledning, herunder psykosocial støtte. Tidsregistreringer i hjemmesygeplejen underbygger dette ved at vise, at hjemmesygeplejerskerne bruger størstedelen af deres tid på koordinering af sammenhængende forløb, medicinhåndtering og øvrige kliniske opgaver. Udviklingen skyldes dels ændringer i sygehusaktiviteten i form af kortere indlæggelser samt konverteringen af stationær til ambulant aktivitet. Herudover skyldes udviklingen dog også nye og bedre behandlingsmuligheder og -teknologier samt en generel opgaveøgning i det samlede sundhedsvæsen, bl.a. på grund af flere ældre og flere borgere med kroniske lidelser. Kommunerne, herunder hjemmesygeplejen, har med strukturreformen fået en større rolle i det samlede sundhedsvæsen som følge af den kommunale medfinansiering, færdigbehandlingstaksterne og sundhedsaftalerne, da alle tre elementer sætter fokus på, at kommunerne skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt skal bidrage til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. Hjemmesygeplejen kan i særdeleshed bidrage til dette, da mange patientforløb involverer hjemmesygeplejen, og da hjemmesygeplejen med intensiverede indsatser kan bidrage til at forebygge, at borgerne får behov for indlæggelser på sygehus. Kortlægningen af hjemmesygeplejen viser, at kommunerne i højere grad end tidligere organisere hjemmesygeplejen i selvstændige, funktionsbærende enheder, og at visitationen til hjemmesygepleje i de fleste kommuner er decentral, således at det er den enkelte sygeplejerske eller sygeplejeleder, der modtager henvisninger af patienter til hjemmesygeplejen. Kortlægningen viser også, at kommunerne siden 2007 har oprettet nye ressource-/specialistfunktioner inden for kroniske sygdomsområder som KOL og diabetes, men også inden for områder som koordinering af borgerforløb og psykiatri. Kortlægningen viser endvidere, at 68 % af kommunerne har et formaliseret samarbejde med region/ sygehuse, og at 69 % af disse vurderede samarbejdet som godt eller meget godt. Desuden viser kortlægningen, at 40 % af kommunerne har aftaler med regionen/sygehusene om hhv. sidemandsoplæring og uddannelse/kurser. I forhold til almen praksis har 50 % af kommunerne et formaliseret samarbejde med disse, og 78 % af disse kommuner vurderer, at samarbejdet er godt eller meget godt. I forhold til kvalitetsudvikling og forskning, så peger kommunerne på, at der er gang i og behov for kvalitetsudviklingsinitiativer indenfor hjemmesygeplejens kliniske specialistfunktioner og en række nye komplekse opgaver (fx AK-behandling og IV-behandling) og tilbud (fx akutpladser og opfølgende hjemmebesøg), men også indenfor en lang række øvrige områder, herunder koordinering af sammenhængende forløb, organisering, dokumentation, efteruddannelse og kommunikation (herunder elektronisk kommunikation). I relation til behovet for forskning inden for hjemmesygeplejen, så peger kommunerne på effektmåling af sygeplejeindsatserne generelt, herunder for indsatser som koordinering af sammenhængende forløb og for indsatser, der er aftalt i sundhedsaftalerne, men også inden for områder som organisering og samarbejde. 6

7 Hvad omfatter hjemmesygeplejen? Hjemmesygeplejen er i projektet defineret som den organisatoriske enhed, der varetager opgaver efter 138 i Sundhedsloven. Hjemmesygeplejens primære personalegruppe er i langt de fleste kommuner sygeplejersker. Hjemmesygeplejen leverer ydelser til alle borgere uanset alder. En nylig opgørelse fra KL viser, at lige knap 20 % af modtagerne af hjemmesygepleje er under 65 år 3. Hjemmesygeplejen leverer således ikke kun sygepleje til ældre i eget hjem eller plejebolig, men også til børn, unge og voksne i eget hjem eller i sociale botilbud. 3 Hjemmesygepleje dokumentation og styring, KL, 2011, 7

8 Flere, nye og mere komplekse opgaver De nye og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen skyldes først og fremmest udviklingen i de regionale sundhedsydelser, da denne udvikling har betydning for, hvornår i behandlingsforløbet og i hvilken tilstand borgerne udskrives til hjemmesygepleje i eget hjem (herunder også til plejebolig). Borgerne bliver udskrevet tidligere end før i tiden, og behovet for sygepleje efter udskrivning er derfor ofte større end tidligere og hertil er også kompleksiteten i borgernes behov steget. Udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver I 2009 udgav Dansk Sundhedsinstitut (DSI) rapporten Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. DSIundersøgelsen fokuserer netop på at dokumentere, hvilke nye og mere komplekse opgaver, hjemmesygeplejen oplever at stå over for. DSI-undersøgelsen baserer sig for det første på en række fokusgruppeinterviews med erfarne hjemmesygeplejersker om deres opgaver før, nu og i fremtiden. For det andet baserer DSI-undersøgelsen sig på en registerundersøgelse, hvor det undersøges, om udviklingen på sygehusene kan have betydning for de nye og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen. Interviewanalysen i DSI-undersøgelsen peger på tre typer nye eller væsentligt ændrede opgaver: For det første er der tale om en række konkrete kliniske opgaver i relation til fx medicinering, sårpleje, dræn, sonder, katetre, IV-adgang, CVK, opgaver i relation til klargøring til elektive indgreb (fx udtømning og ændret medicinering), mobilisering efter operation, samt observerende og dataindsamlende opgaver i relation til udredning. Dernæst opstår en række koordinerende og logistiske opgaver i relation til ambulante udredningsog behandlingsforløb. Blandt andet i forhold til uklarhed i relation til medicinændringer efter operation, koordinering af undersøgelser rent tidsmæssigt og transportmæssigt, samt samarbejde med en række nye specialiserede aktører i form af fx udgående specialteams fra sygehussektoren. Endelig pegede hjemmesygeplejerskerne i DSI-undersøgelsen på, at særligt de kortere sygehusindlæggelser betyder, at patienterne stiller flere spørgsmål til hjemmesygeplejen og har et større behov for både at få information og vejledning, men også mere egentlig psykosocial støtte og pleje som følge af angst og utryghed relateret til at være syg (af fx kræft eller hjertesygdom). De mere psykosociale opgaver i relation til angst og utryghed er fx at give information om operationer, behandlinger, undersøgelser og sygdomme, trøste, berolige og lytte. Men sygeplejerskerne peger også på vejledende opgaver især i relation til kronisk syge og medicinering, fx oplæring i relation til insulingivning, inhalationsmedicin, kateterpleje og stomipleje. De kliniske opgaver er ofte meget synlige, mens de andre opgaver ikke har samme grad af synlighed muligvis fordi de ikke i samme omfang er konkrete og let kvantificerbare. Ifølge sygeplejerskerne er det imidlertid i høj grad disse mindre synlige og ikke så kvantificerbare opgaver i relation til koordination og psykosocial støtte, som er tidskrævende i forbindelse med opgaveglidningen. Et andet generelt fællestræk er, at sygeplejerskerne beskriver, at de nye eller væsentligt ændrede opgaver, som er relateret til sygehuskontakt, enten ligger lige før, under eller efter indlæggelse. Nedenstående figur illustrerer, hvilke typer af opgaver som kortere indlæggelser og konvertering fra stationær til ambulant aktivitet flytter fra sekundær- til primærsektor. 8

9 Figur 1: Illustration af den generelle udvikling i opgavedelingen mellem primær- og sekundærsektor Kilde: Sidsel Vinge, DSI Figuren viser tre situationer, hvor indlæggelserne er blevet kortere: Til venstre en stationær elektiv indlæggelse, i midten en stationær indlæggelse konverteret til et ambulant forløb og til højre et forløb med en akut indlæggelse. De tre situationer gennemgås efter tur herunder 4. Til venstre i figur 1 illustreres et stationært elektivt forløb, hvor en patient i før-situationen var indlagt i længere tid, mens patienten nu er indlagt i kortere tid. Særligt i relation til det kirurgiske område er der megen elektiv aktivitet, og her nævnte sygeplejerskerne eksempler på opgaver før og efter indlæggelse, som er flyttet fra sekundær til primær sektor som konsekvens af, at patienter i dag først indkaldes på selve operationsdagen og udskrives meget kort efter operation. I midten af figur 1 vises en konvertering af en indlæggelse til ambulante udrednings- og behandlingsforløb. I nogle tilfælde genererer sådanne konverteringer opgaver i primærsektoren under selve forløbet. Eksemplerne i datamaterialet har særligt drejet sig om udredningsforløb, hvor hjemmesygeplejerskerne har fået nye opgaver i relation til at observere og indsamle data (blodsukkerprofiler, væskeskema, vandladningsskema i forbindelse med inkontinens), ændret medicin (til fx injektioner som ikke kan selvadministreres), patientoplæring (i forbindelse med fx insulin, KOL-medicin, stomier mv.) eller koordination af ambulante aftaler samt transport og logistik for ressourcesvage borgere. Til højre i figur 1 ses en akut indlæggelse, hvor patienten i dag udskrives tidligere. Her er i sagens natur ingen nye præopgaver i primærsektoren, da indlæggelsen er akut. Men i stedet opstår en række postopgaver. Her nævner sygeplejerskerne langt de fleste opgaver indenfor stort set alle områder, men særligt indenfor kroniske lidelser såvel som ældre medicinske patienter. DSI-undersøgelsen viser således, at sygeplejerskerne oplever kortere og færre indlæggelser på alle områder, og de oplever, at kortere indlæggelser og omlægning fra stationær til ambulant aktivitet medfører, at der er en række konkrete opgaver, som flytter fra sygehuset til hjemmet. Opgaverne ligger både før indlæggelse (fx klargøring og andre primært kliniske opgaver), under ambulante forløb (primært koordinerende, observerende og dataindsamlende opgaver) og efter indlæggelse (både kliniske såvel om koordinerende, psykosociale og vejledende opgaver). 4 Det skal bemærkes, at figuren udelukkende er en illustration af generelle sammenhænge, og at den fx ikke tager højde for, at kurven over patienternes funktionsniveau og almen tilstand ikke nødvendigvis er den samme ved lange indlæggelser, som den er under accelererede og ambulante forløb. 9

10 DSI-undersøgelsens statistiske materiale fra Landspatientregistret samt andre relevante registre, kan ikke direkte belyse udviklingen i omfanget af hjemmesygeplejens opgaver på de udvalgte områder. Det statistiske materiale viser på nogle områder en klar vækst i antallet af patienter over de sidste ca. 10 år, fx diabetes-, kræft- og dialysepatienter, hvilket sandsynligvis har ført til en øgning i opgaverne i hjemmesygeplejen. På de undersøgte områder er der en markant vækst i den ambulante aktivitet de sidste ca. 10 år samtidig med at liggetiderne er faldet. Dette kan ligeledes muligvis have konsekvenser for omfanget af opgaver i hjemmesygeplejen. De statistiske analyser i DSI-undersøgelsen viser både en stigende forekomst af sygdom på så godt som alle områder, og en stigende sygehusaktivitet, som er kendetegnet ved kraftig vækst i ambulant aktivitet og faldende liggetider, mens den stationære aktivitet enten stiger mindre kraftigt end den ambulante, eller direkte falder på flere områder. Samlet set er der altså flere forhold, der tyder på en øgning af opgaverne i hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejerskerne i DSI-undersøgelsen beskriver således en lang række opgaver, som de enten oplever som nye eller som væsentligt ændrede eller øgede gennem de sidste ca. 10 år. En del af disse opgaver har ifølge hjemmesygeplejerskerne relation til ændringer i sygehusaktiviteten, særligt de kortere indlæggelser samt konverteringen af stationær til ambulant aktivitet. Udover disse ændringer i sygehusenes aktivitet skyldes de nye og mere komplekse opgaver også nye og bedre behandlingsmuligheder og -teknologier, som gør det muligt at behandle flere i eget hjem, fx hjemmeedialyse, telemedicin og KOL-kuffert. Desuden er det en væsentlig faktor, at der sker en generel opgaveøgning i sundhedsvæsenet i kraft af en større ældrebefolkning, flere med kronisk sygdom og flere med flere samtidige sygdomme. Opgaver og henvisningsmønstre i hjemmesygeplejen KL har i 2010 igangsat et projekt med en række kommuner, som har haft til formål at indsamle data om de opgaver, der løses i hjemmesygeplejen 5. Neden for ses resultatet fra en omfattende tidsregistrering i hjemmesygeplejen i fire kommuner. 5 Hjemmesygepleje dokumentation og styring, KL, 2011, 10

11 Figur 2: Fordeling af kliniske opgaver i hjemmesygeplejen i % 6% Rådgivning og vejledning af egen og andre faggrupper, elever eller studerende (oplæring) Andet 34% 8% Rådgivning, sundhedsfremme og støtte i hverdagslivet 12% Øvrige kliniske opgaver Sårpleje 12% Medicinhåndtering 24% Koordinering og planlægning af borgerforløb Som det ses i figuren, så bruger hjemmesygeplejerskerne en stor del af deres tid på medicinhåndtering 6, sårpleje og øvrige kliniske opgaver. Men hjemmesygeplejerskerne bruger også store dele af deres tid på opgaver inden for koordinering og sundhedsfaglig dokumentation. Tidsregistreringen siger ikke noget direkte om kompleksiteten i opgaverne, men det faktum, at så stor en del af tiden bruges på koordinering og sundhedsfaglig dokumentation indikerer netop, at forløbene er komplekse og dermed kræver meget koordinering mellem hjemmesygepleje, sygehuse, almen praksis og andre kommunale områder, fx hjemmepleje, træningsområdet og hjælpemiddelområdet. Udover tidsregistreringen bidrog 11 kommuner til KL-undersøgelsen med data om, hvem der henviser borgere til hjemmesygepleje. Opgørelsen neden for viser, hvordan den procentvise fordeling er mellem egen læge, sygehus, internt personale og andre. Gruppen af andre dækker primært borgere og pårørende. 6 Medicinhåndtering omfatter alle opgaver inden for medicin, herunder medicindosering, -givning og administration. 11

12 Figur 3: Fordeling af henvisningskilder til hjemmesygeplejen i % 25% 21% 43% Praktiserende læge Sygehus Internt personale Andre Disse tal underbygger, at der er en tæt sammenhæng mellem udviklingen på sygehusene og omfanget af opgaverne i den kommunale hjemmesygepleje. Det ses tydeligt, at hovedparten af borgerne henvises fra sygehusene, hvilket er helt i overensstemmelse med kommunernes oplevelse af, at den øgede vækst i opgaver primært skyldes, at sygehusene omlægger fra stationær til ambulant behandling, og at der kommer nye behandlingsmetoder fx telemedicin, som flytter opgaver fra sygehuse til kommuner. Det er også interessant at bemærke, at borgerne og eller deres pårørende i relativt stort omfang henvender sig direkte til hjemmesygeplejerskerne. Det er udtryk for et godt kendskab til hjemmesygeplejerskerne, tillid til at hjemmesygeplejerskerne selvstændigt kan varetage sundhedsopgaver, og et konkret eksempel på, at hjemmesygeplejerskerne bidrager aktivt til at forebygge behov for regionale sundhedsydelser. Samspillet med sygehusene og fokus på forebyggelse af indlæggelser Kommunerne har med strukturreformen og deres nye rolle i det samlede sundhedsvæsen fået forøget incitamentet til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser på sygehusene. Dette skyldes først og fremmest, at der er blevet indført kommunal (aktivitetsafhængig) medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen, men også, at der er blevet indført en obligatorisk færdigbehandlingstakst med henblik på, at kommunerne sikrer en hurtigere hjemtagning af færdigbehandlede patienter. Den kommunale medfinansiering og færdigbehandlingstaksten har til hensigt at styrke kommunernes incitament til en forebyggende indsats i forhold til indlæggelser såvel som genindlæggelser. Herudover er kommuner og regioner via sundhedsaftalerne blevet forpligtet til at definere ansvarsdelingen og lave aftaler herom i forbindelse indlæggelses- og udskrivningsforløb med henblik på at forebygge genindlæggelser. Kommunerne har således fået et større formaliseret samspil med sygehusene som følge af strukturreformen. 12

13 I 2009 udgav Sundhedsministeriet en rapport om den ældre medicinske patient 7 og om samspillet mellem sygehuse og kommuner i relation til denne patientgruppe. Rapporten peger på, at der er stor variation på tværs af kommuner med hensyn til forekomsten af korte indlæggelser og genindlæggelser. Desuden viser rapporten, at færdigbehandlede patienter optager ca. 2,5 pct. af den samlede sengekapacitet på de medicinske afdelinger. Dette indikerer et potentiale for at reducere omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser og for at iværksætte tiltag, så patienterne kan hjemtages hurtigere fra sygehus, hvilket bl.a. kan ske via en mere målrettet indsats i den kommunale ældre- og sundhedspleje, herunder særligt i hjemmesygeplejen. Mulighederne for et tæt samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommunerne om at sikre sammenhængende patientforløb og forebygge genindlæggelser er med sundhedsaftalerne og etablering af Sundhedskoordinationsudvalget blevet bedre. Hensigten med sundhedsaftalerne er at forstærke samarbejdet om patienten mellem sektorerne og medvirke til at sikre en fælles forståelse af hele patientforløbet. Rammerne for, hvordan parterne ønsker at arbejde med at sikre gode forløb, er beskrevet i de enkelte sundhedsaftaler og er et arbejde, som finder sted i samordningsudvalgene/ klyngerne, som er tilknyttet de enkelte sygehuse. Mange gode initiativer, som udspringer af sundhedsaftalerne, er allerede søsat og afprøves i disse år, som fx følge-hjem-ordninger, shared care teams, udskrivningskoordinatorer mv. Disse initiativer skal netop ses i sammenhæng med, at kommunerne bl.a. i hjemmesygeplejen i disse år oplever, at patienter har kortere indlæggelsesforløb med større behov for sygeplejeydelser, og sygehusene i højere og højere grad omlægger deres aktiviteter til ambulant aktivitet. Udfordringen med initiativerne, der følger med sundhedsaftalerne, er dog at få disse tiltag ud over rampen, således at de også bliver implementeret der, hvor de er tiltænkt, fx i hjemmesygeplejen. Samtidig er der dog fortsat behov for fokus og udvikling af nye initiativer for at stå mål med udviklingen på området. Siden indførelsen af den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser har der været debat om, hvorvidt det kommunale incitament til at forebygge indlæggelser har været stort nok. Meget tyder på, at det ikke er tilfældet, og fra centralt hold arbejdes der derfor på at udbygge medfinansieringsmodellen, så den giver kommunerne et større forebyggelsesincitament. Dette kan give nye rammer for fremtidens sundhedsvæsen og kommunernes og dermed hjemmesygeplejens rolle heri. 7 En analyse af ældre medicinske patienters forløb - på tværs af kommuner og regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, oktober

14 Kortlægning af hjemmesygeplejen I foråret 2007 gennemførte KL en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om organisering, opgavevaretagelse og styring i hjemmesygeplejen. Formålet med kortlægningen var at få mere detaljeret og opdateret viden om hjemmesygeplejen. I alt valgte 70 kommuner at deltage i undersøgelsen 8. Kortlægningen er i 2010 blevet fulgt op af endnu en kortlægning, langt hen ad vejen svarende til den fra I denne undersøgelse deltog 73 kommuner. Nedenfor gennemgås og sammenholdes resultaterne fra de to undersøgelser. Hvor de tidligere præsenterede undersøgelser siger noget om udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver, siger KL s kortlægning noget om den måde, kommunerne vælger at organisere sig, som følge af den øgede og ændrede opgavemængde. Organisering af hjemmesygeplejen I slutningen af 1970 erne blev hjemmesygeplejen oprettet i kommunerne som del af det kommunale ældreområde. Udover hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker blev også terapeutgrupper, fysio- og ergoterapeuter en del af det kommunale ældreområde. I 1990 erne nyorganiserede mange kommuner ældreområdet i integrerede ordninger, frem for som tidligere selvstændige, små enheder. Dette skyldtes et stort behov for at skabe sammenhæng i forløbene, og de forskellige faggrupper skulle i højere grad end tidligere arbejde tæt sammen for at møde borgerens behov. Samtidig blev det i starten af 1990 erne mere og mere almindeligt, at borgere med meget komplekse behov forblev i eget hjem, og disse borgere havde i særdeleshed behov for hjemmesygepleje ydet af sygeplejersker. Det medførte, at mange sygeplejersker blev trukket fra plejehjemmene ud i borgernes eget hjem til trods for, at de mest sygeplejekrævende borgere fortsat befandt sig på plejehjemmene 9. Kommunerne har i dag organiseret hjemmesygeplejen meget forskelligt, men vælger overordnet set mellem de to modeller: 1. Efter princippet om funktionsbærende enheder det vil sige større eller mindre selvstændige enheder med egen ledelse. Der er altså tale om en samlet sygeplejegruppe, der er fysisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt afgrænset fra hjemmeplejen. 2. Efter princippet om den integrerede ordning det vil sige, at sygeplejerskerne er organiseret sammen med hjemmeplejen med en fælles leder. Der er altså tale om, at sygeplejerskerne er koblet fysisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt sammen med hjemmeplejen. I undersøgelsen fra 2007 svarede 40 % af kommunerne, at sygeplejen er organiseret i selvstændige sygeplejeenheder, mens de resterende 60 % af kommunerne har organiseret sygeplejen i en form for samlet opgavevaretagelse, hvor opgavevaretagelsen indenfor sygeplejeområdet er integreret med opgavevaretagelsen på hjemmeplejeområdet. I 2010 fordeler kommunerne sig noget anderledes, da 8 Når der refereres til kortlægningen fra 2007, refereres der til publikationen Kortlægning af hjemmesygeplejen, Sidsel Vinge, Dansk Sundhedsinstitut, Inspirationsnotat om organisering af den kommunale ældrepleje, KL, 2008, 14

15 det her er 76 % af kommunerne, der svarer, at hjemmesygeplejen er organiseret i selvstændige sygeplejeenheder, mens kun 24 % svarer, at sygeplejeområdet er integreret med opgavevaretagelsen på hjemmeplejeområdet. Figur 4: Overordnet organisering af hjemmesygeplejen i 2007 og % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Integreret Selvstændige sygeplejeenheder Der er således sket en markant udvikling mod en større udbredelse af en organisering, hvor man trækker hjemmesygeplejen ud af hjemmeplejen og samler sygeplejerskerne i en større selvstændig gruppe med egen leder. I kortlægningen fra 2010 blev der desuden spurgt ind til, om der i de selvstændige sygeplejeenheder udover sygeplejersker også var ansat SOSU-assistenter og/eller SOSU-hjælpere. I 75 % af kommunerne med selvstændige sygeplejeenheder er der kun ansat sygeplejersker i sygeplejeenhederne, mens 25 % både har ansat sygeplejersker og SOSU-assistenter. Akutteams, akutpladser og sygeplejeklinikker Kortlægningen i 2010 blev udvidet med en række spørgsmål om akutteams, akutpladser og sygeplejeklinikker. I forhold til akutteams, så er det kun 2 % af kommunerne, der har oprettet sådanne. Akutteams er ikke klart defineret i spørgeskemaet, men dækker oftest over en ordning, hvor en gruppe af hjemmesygeplejersker med fagligt fokus på borgernes akutte problemstillinger etableres, således at de kan tilkaldes ved akutte og komplekse opgaver. Akutpladser er der 33 % af kommunerne, der har oprettet. Akutpladser dækker over en ordning, hvor der oprettes en række midlertidige sengepladser, som borgere med akutte og/eller komplekse sygeplejebehov kan visiteres til, enten for at forebygge indlæggelse på et sygehus, eller for at sikre et tiltag efter udskrivelse fra sygehus, indtil borgeren er i stand til at komme tilbage i eget hjem igen. De 33 % af kommunerne med akutpladser blev også bedt om at angive hvilke faggrupper, der er tilknyttet akutpladserne. Som det ses af nedenstående figur, har alle de pågældende akutpladser SOSU-assistenter tilknyttet, mens 92 % har sygeplejersker tilknyttet og 79 % har SOSU-hjælpere tilknyttet % har andre faggrupper tilknyttet, og her nævnes fysio- og ergoterapeuter. 10 SOSU-hjælperne løser ikke de akutte kliniske opgaver, men varetager alle praktiske opgaver, som fx mad og måltider, vask af tøj og rengøring samt en række grundlæggende plejeopgaver. 15

16 Figur 5: Fordeling af faggrupper ved akutpladser 120% 100% 80% 60% 40% 20% Faggrupper ved akutpladser 0% 68 % af kommunerne har oprettet såkaldte sygeplejeklinikker, hvor borgere, der er i stand til det, kan tage hen og modtage sygeplejeydelser. Et sådant tilbud er både tænkt som en måde, hvorpå borgeren stilles mere fri, fordi han/hun ikke behøver sidde hjemme og vente på hjemmesygeplejersken, og en måde, hvorpå sygeplejerskerne kan spare transporten rundt til de hjem, hvor borgerne selv er i stand til at transportere sig. Visitation til hjemmesygepleje Organiseringen af visitationen til sygeplejeydelser foregår forskelligt i kommunerne. Nogle kommuner har indført central visitation til hjemmesygepleje, hvilket i mange kommuner læner sig op ad visitationen til hjemmepleje, som skal følge BUM-modellen. Der er dog forskel på, hvor centralt styret visitationen er i denne model. Nogle steder definerer den centrale visitation den konkrete ydelse, andre steder sendes der en bredere bestilling til hjemmesygeplejen, som derefter selv definerer det konkrete indhold i ydelsen. Andre kommuner har decentral visitation, hvor det er den enkelte sygeplejerske eller sygeplejegruppelederen, der selv tager imod henvisningen/borgerhenvendelsen og definerer hjemmesygeplejeydelsen. Overordnet set havde 39 % af kommunerne i 2007 central visitation, mens 61 % havde decentral visitation. I 2010 er fordelingen næsten den samme, da 35 % af kommunerne har central visitation og 65 % har decentral visitation. Figur 6: Visitation til hjemmesygepleje i 2007 og % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Central visitation Decentral visitation 16

17 For at kunne differentiere i organiseringen af visitationen blev kategorierne i undersøgelsen i 2010 udvidet lidt. Blandt de kommuner, der har central visitation, svarer 56 %, at der visiteres bredt til hjemmesygepleje, men at hjemmesygeplejersken herefter selv definerer den konkrete sygeplejeydelse. De resterende 44 % svarer, at det er visitationen, der definerer den konkrete sygeplejeydelse. Blandt de kommuner, der har decentral visitation, svarer 28 %, at det er den enkelte sygeplejerske, der visiterer og definerer sygeplejeydelsen, mens 72 % svarer, at det er sygeplejelederen, der visiterer og definerer den konkrete ydelse. Det skal dog i forbindelse med visitation siges, at mange kommuner har visitationsmodeller, der ikke passer 100 % ind i ovenstående kategorier, men som er blandingsmodeller, hvor der fx visiteres centralt, når der er tale om lægehenvisninger, men decentralt, når der er tale om, at en kendt borger fx i hjemmeplejen får et akut sygeplejebehov, som kræver at hjemmesygeplejen rykker ud. Der var i 2007 en klar sammenhæng mellem visitationsform og kommunestørrelse: Små kommuner havde i langt mindre grad central visitation, men i tilsvarende højere grad decentral visitation, mens det i de store kommuner var omvendt: Her var central visitation til sygeplejeydelser mere udbredt. I 2010 viste der sig samme, men noget svagere tendens, da flere af de mindste og færre af de store og mellemstore kommuner i 2010 havde central visitation. Tabel 1: Organisering af visitation i relation til kommunestørrelse Største kommuner Store kommuner Mellemstore kommuner Mindste kommuner Central visitation Decentral visitation 42 % 41 % 53 % 37 % 38 % 29 % 25 % 28 % 58 % 59 % 47 % 63 % 62 % 71 % 75 % 72 % Udfordringerne omkring visitation til hjemmesygepleje er mange og omfattende og handler både om styring, samarbejde med øvrige aktører i sundhedsvæsenet, borgerens retssikkerhed, samarbejde internt i kommunen mv. Disse udfordringer beskrives og udfoldes i den udfordringsrapport, som også er en del af projektet om Fremtidens hjemmesygepleje. Udviklingen i antal sygeplejersker i kommunerne Til trods for en betydelig vækst i opgaverne er antallet af sygeplejersker i kommunerne ikke steget gennem de seneste 10 år. Som det ses i tabellen neden for, var der i 2010 ansat knap 8000 basissygeplejersker (eksl. ledende sygeplejersker) i kommunerne. Tabel 2: Udviklingen i antallet af sygeplejersker i kommunerne Basissygeplejersker Kilde: FLD, 17

18 Antallet af hjemmesygeplejersker skal ses i lyset af, at der siden 2001 er kommet flere SOSUassistenter i kommunerne. Med den aktuelle og fremtidige udvikling, hvor kommunerne løser flere og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, vil der blive behov for både flere SOSU-assistenter og flere sygeplejersker i kommunerne. Kortlægningen af hjemmesygeplejen i 2010 omfattede et spørgsmål om, hvorvidt der er ansat sygeplejersker i kommunens plejecentre 12. På dette spørgsmål svarede 42 % af kommunerne, at der var sygeplejersker ansat i alle kommunens plejecentre, 35 % svarede, at der var sygeplejersker ansat i flere, men ikke alle kommunens plejecentre, og 24 % svarede, at der ikke var ansat sygeplejersker i kommunens plejecentre. Hvis ikke der er fastansatte sygeplejersker i plejecentre vil borgerne ved behov modtage sygeplejeydelser fra den udkørende hjemmesygepleje. Figur 7: Sygeplejersker i plejecentre 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ja, på alle plejecentre Ja, på flere, men ikke alle plejecentre Nej Sygeplejersker i plejecentre Ressourcepersoner i hjemmesygeplejen Der foregår en vedvarende debat om specialisering af hjemmesygeplejen. Der kan foretages specialisering på en lang række forskellige måder med tilsvarende forskellige formål og resultater. Kommunerne ansætter i stigende grad sygeplejersker i særlige funktioner, fx diabetessygeplejersker, KOL-sygeplejersker, forløbskoordinatorer og palliationssygeplejersker. Disse særlige stillinger er kendetegnet ved, at enkelte sygeplejersker har et særligt videns- og opgaveansvar i forhold til dette særlige område og har et ansvar for at videreformidle deres viden til kollegaer ved behov. Mange kommuner kalder disse særlige sygeplejersker for ressourcepersoner, men flere steder kalder man det også nøglepersoner, specialistfunktioner eller lignende. Begreberne indeholder stor variation mht. både hvilket kompetenceniveau, der kendetegner funktionerne (fra egentlige formaliserede sygeplejespecialuddannelser til en ren funktionsbeskrivelse uden egentlige formaliserede specialkompetencer) samt på, hvad funktionen reelt og formelt indeholder af opgaver og ansvar. 12 Plejecenter anvendes i kortlægning og rapport synonymt med plejeboliger og plejehjem. 18

19 I 2010-kortlægningen blev kommunerne i denne forbindelse spurgt om, hvor mange af sygeplejerskerne i en ressourcefunktion, der alene løser specialistopgaver, og hvor mange af dem, der løser specialistopgaver i kombination med øvrige kliniske opgaver. Sammenholdes disse tal kan man sige noget om andelen af ressourcepersoner, der alene løser specialistopgaver hhv. løser specialistopgaver i kombination med øvrige kliniske opgaver. Et gennemsnit for kommunerne er, at kun 12 % af ressourcepersonerne alene løser specialistopgaver, mens 88 % af ressourcepersonerne løser specialistopgaver i kombination med øvrige kliniske opgaver. I kortlægninger er der spurgt ind til forekomsten af ressourcepersoner/specialistfunktioner i hjemmesygeplejen på konkrete områder. Resultaterne er angivet i nedenstående figur for de to år. Figur 8: Specialistfunktioner/ressourcepersoner i hjemmesygeplejen i 2007 og % 100% 80% 60% 40% 20% % Som det ses, er det i begge år de kliniske områder, som langt de fleste, kommuner har specialistkompetencer på. Sammenligner man 2007 og 2010, ser man, at der er sket en betydelig stigning inden for KOL-området, en mindre stigning inden for diabetesområdet og en lille stigning inden for palliation. Samtidig er der er sket et betydeligt fald inden for udviklings- og forskningsarbejde samt sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden er der sket et mindre fald inden for demensområdet, rehabilitering og uddannelsesområdet. Der, hvor kommunerne mest udbredt har specialistfunktioner, er dog som det også var tilfældet i 2007 inden for sårbehandling, inkontinens, demens og uddannelse. I 2010-kortlægningen er psykiatri, koordinering af borgerforløb og dialyse tilføjet som nye kategorier. Det ses, at disse områder har en beskeden udbredelse. Der har også været mulighed for at angive andre områder, hvor der er specialistfunktioner. Blandt disse angivelser er misbrugsområdet, hygiejne, ernæring, hjertesygdom, neurologi, dokumentation, IT/EOJ, senhjerneskadede og forebyggende hjemmebesøg. 19

20 Samarbejde med sygehuse og almen praksis Kortlægningen i 2010 blev udvidet med en række spørgsmål om samarbejdet med hhv. sygehuse og almen praksis, som begge er vigtige samarbejdspartnere til hjemmesygeplejen. 68 % af kommunerne angiver, at hjemmesygeplejen har et formaliseret samarbejde med region/sygehuse. Desuden blev kommunerne bedt anføre, om der var indgået aftale om følgende fælles tiltag mellem region/sygehuse og hjemmesygeplejen: Figur 9: Aftaler mellem hjemmesygepleje og region/sygehuse 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aftaler med region/sygehuse Når kommunerne skal vurdere dette formaliserede samarbejde med region/sygehuse, så vurderer 69 % af dem, at samarbejdet er godt eller meget godt. 32 % af kommunerne har dog stadig ikke et formaliseret samarbejde mellem hjemmesygeplejen og region/sygehuse, og vi ved således ikke, hvordan disse kommuner vurderer det daglige samarbejde mellem region/sygehuse og hjemmesygeplejen. Figur 10: Kommunernes vurdering af samarbejdet med region/sygehuse 0% 61% 8% 8% 22% Dårligt Mindre godt Hverken/eller Godt Meget godt 20

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN

KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN Den 17. december 2007 Sidsel Vinge Cand.merc., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1 Indledning Dette notat afrapporterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Sygeplejerske i kommunen Noget for dig?

Sygeplejerske i kommunen Noget for dig? Sygeplejerske i kommunen Noget for dig? Sygeplejerske i kommunen - Noget for dig? Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-189 Copyright Dansk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Syddjurs Kommune Januar 2012 Notat til Syddjurs Kommune Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen Januar 2012 WWW.BDO.DK 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Formål... 3 3 Hjemmesygeplejen

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER WWW.DSR.DK/ANBEFALINGERKOMMUNER Fremtidens sygepleje i kommunerne Dansk Sygeplejeråds anbefalinger Marts 2012 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Sygepleje og rehabilitering 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...2 3.0 Den faglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Pleje opfølgning på indsatsområder 2011

Pleje opfølgning på indsatsområder 2011 Pleje opfølgning på indsatsområder 2011 1. Ydelser til borgerne 1.1 Ombygning af Øster Elkjær Arbejdet forventes igangsat i oktober/november måned 2010 og ombygningen forventes færdig i august måned 2011.

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER - akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb Klare realistiske mål for sygehusbehandling Bedre overgange mellem sektorer

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling

Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling Belyst via interviewundersøgelse blandt hjemmesygeplejersker samt statistiske analyser af udviklingen på udvalgte somatiske områder Sidsel Vinge Jannie Kilsmark Dansk

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktion Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere