Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport"

Transkript

1 Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport

2 Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2011 ISBN: Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Resumé 6 Hvad omfatter hjemmesygeplejen? 7 Flere, nye og mere komplekse opgaver 8 Udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver 8 Opgaver og henvisningsmønstre i hjemmesygeplejen 10 Samspillet med sygehusene og fokus på forebyggelse af indlæggelser 12 Kortlægning af hjemmesygeplejen 14 Organisering af hjemmesygeplejen 14 Akutteams, akutpladser og sygeplejeklinikker 15 Visitation til hjemmesygepleje 16 Ressourcepersoner i hjemmesygeplejen 18 Samarbejde med sygehuse og almen praksis 20 Kvalitetsudviklingsinitiativer og behov for forskning 21 Afsluttende bemærkninger 23 Bilag 1. Spørgeskema til kortlægning 25 3

4

5 Indledning Hjemmesygeplejen 1 er for alvor kommet i fokus i kommunerne. Den demografiske udvikling, udviklingen i danskernes sygdomsbillede og udviklingen i det regionale sundhedsvæsen bidrager alle til, at hjemmesygeplejen får betydeligt flere og mere komplekse plejeopgaver. Alle kommuner oplever, at der er kommet et øget pres på hjemmesygeplejen. Der er både tale om, at der kommer flere opgaver, nye opgaver og mere komplekse opgaver. Udviklingen i opgavemængden og -karakteren skyldes dels udviklingen i det regionale sundhedsvæsen, hvorfra kommunerne oplever, at der er tale om en betydelig opgaveglidning, fordi borgerne udskrives tidligere end før i tiden og udskrives med mere komplekse behov. Men udviklingen mod flere, nye og mere komplekse opgaver skyldes også forbedrede behandlingsmuligheder, som betyder, at flere behandlingsopgaver kan varetages i hjemmet. Endelig skyldes udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver, at der kommer flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme 2. Herudover betyder den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser, færdigbehandlingstaksterne og de obligatoriske sundhedsaftaler, at kommunerne, herunder hjemmesygeplejen, har fået en større og mere forpligtende rolle i relation til forebyggelse af indlæggelser og til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. De flere, nye og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen, samt kommunernes større og mere forpligtende rolle i det samlede sundhedsvæsen, udfordrer kommunerne på flere fronter. Udviklingen giver mange kommuner anledning til nye overvejelser om, hvordan hjemmesygeplejen skal organiseres, hvilke personlige og faglige kompetencer hjemmesygeplejerskerne skal have, og ikke mindst hvilken rolle hjemmesygeplejen skal spille i det fremtidige sundhedsvæsen. På baggrund af udviklingen i hjemmesygeplejen og hjemmesygeplejerskernes arbejde har KL og Sundhedskartellet i 2010 indgået et samarbejde om et personalepolitisk projekt om Fremtidens hjemmesygepleje. Projektet har haft til formål at kortlægge udviklingen i hjemmesygeplejen samt sætte fokus på nogle af de vigtigste udfordringer, som hjemmesygeplejerskerne står overfor nu og i fremtiden. Projektet har været forankret i en fælles projektgruppe og en fælles styregruppe, hvori DSR har deltaget. Projektets resultater er formidlet i hhv. denne statusrapport og en udfordringsrapport. Statusrapporten beskriver den udvikling, som hjemmesygeplejen har gennemgået siden 1. januar 2007, herunder hvilket opgaver der blev løst i hjemmesygeplejen før og nu, hvordan udviklingen har været i antallet af sygeplejersker, samt hvordan kommunerne organiserer hjemmesygeplejen. Udviklingen beskrives med udgangspunkt i udvalgte rapporter samt med udgangspunkt i en kortlægning, som KL har gennemført både i 2007 og igen i 2010 omkring organisering og opgavevaretagelse i hjemmesygeplejen. 1 Når der i rapporten henvises til hjemmesygeplejen, henvises der udelukkende til de kommunalt ansatte sygeplejersker, der varetager opgaver efter sundhedslovens 138: Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Hjemmesygepleje ydes til alle borgere med behov uanset alder. Hjemmesygeplejerskerne er ofte organiseret i relation til det kommunale ældreområde. 2 Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, Sidsel Vinge, DSI,

6 Resumé Nærværende statusrapport om hjemmesygeplejen sætter fokus på flere aspekter, som kendetegner hjemmesygepleje netop nu. Først og fremmest er hjemmesygeplejen kendetegnet ved at der siden strukturreformen i 2007 er kommet nye og mere komplekse opgaver ind i hjemmesygeplejens opgaveportefølje. Det drejer sig både om en række nye og mere komplekse kliniske opgaver, koordinerende opgaver i relation til ambulante udrednings- og behandlingsforløb og opgaver inden for information og vejledning, herunder psykosocial støtte. Tidsregistreringer i hjemmesygeplejen underbygger dette ved at vise, at hjemmesygeplejerskerne bruger størstedelen af deres tid på koordinering af sammenhængende forløb, medicinhåndtering og øvrige kliniske opgaver. Udviklingen skyldes dels ændringer i sygehusaktiviteten i form af kortere indlæggelser samt konverteringen af stationær til ambulant aktivitet. Herudover skyldes udviklingen dog også nye og bedre behandlingsmuligheder og -teknologier samt en generel opgaveøgning i det samlede sundhedsvæsen, bl.a. på grund af flere ældre og flere borgere med kroniske lidelser. Kommunerne, herunder hjemmesygeplejen, har med strukturreformen fået en større rolle i det samlede sundhedsvæsen som følge af den kommunale medfinansiering, færdigbehandlingstaksterne og sundhedsaftalerne, da alle tre elementer sætter fokus på, at kommunerne skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt skal bidrage til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. Hjemmesygeplejen kan i særdeleshed bidrage til dette, da mange patientforløb involverer hjemmesygeplejen, og da hjemmesygeplejen med intensiverede indsatser kan bidrage til at forebygge, at borgerne får behov for indlæggelser på sygehus. Kortlægningen af hjemmesygeplejen viser, at kommunerne i højere grad end tidligere organisere hjemmesygeplejen i selvstændige, funktionsbærende enheder, og at visitationen til hjemmesygepleje i de fleste kommuner er decentral, således at det er den enkelte sygeplejerske eller sygeplejeleder, der modtager henvisninger af patienter til hjemmesygeplejen. Kortlægningen viser også, at kommunerne siden 2007 har oprettet nye ressource-/specialistfunktioner inden for kroniske sygdomsområder som KOL og diabetes, men også inden for områder som koordinering af borgerforløb og psykiatri. Kortlægningen viser endvidere, at 68 % af kommunerne har et formaliseret samarbejde med region/ sygehuse, og at 69 % af disse vurderede samarbejdet som godt eller meget godt. Desuden viser kortlægningen, at 40 % af kommunerne har aftaler med regionen/sygehusene om hhv. sidemandsoplæring og uddannelse/kurser. I forhold til almen praksis har 50 % af kommunerne et formaliseret samarbejde med disse, og 78 % af disse kommuner vurderer, at samarbejdet er godt eller meget godt. I forhold til kvalitetsudvikling og forskning, så peger kommunerne på, at der er gang i og behov for kvalitetsudviklingsinitiativer indenfor hjemmesygeplejens kliniske specialistfunktioner og en række nye komplekse opgaver (fx AK-behandling og IV-behandling) og tilbud (fx akutpladser og opfølgende hjemmebesøg), men også indenfor en lang række øvrige områder, herunder koordinering af sammenhængende forløb, organisering, dokumentation, efteruddannelse og kommunikation (herunder elektronisk kommunikation). I relation til behovet for forskning inden for hjemmesygeplejen, så peger kommunerne på effektmåling af sygeplejeindsatserne generelt, herunder for indsatser som koordinering af sammenhængende forløb og for indsatser, der er aftalt i sundhedsaftalerne, men også inden for områder som organisering og samarbejde. 6

7 Hvad omfatter hjemmesygeplejen? Hjemmesygeplejen er i projektet defineret som den organisatoriske enhed, der varetager opgaver efter 138 i Sundhedsloven. Hjemmesygeplejens primære personalegruppe er i langt de fleste kommuner sygeplejersker. Hjemmesygeplejen leverer ydelser til alle borgere uanset alder. En nylig opgørelse fra KL viser, at lige knap 20 % af modtagerne af hjemmesygepleje er under 65 år 3. Hjemmesygeplejen leverer således ikke kun sygepleje til ældre i eget hjem eller plejebolig, men også til børn, unge og voksne i eget hjem eller i sociale botilbud. 3 Hjemmesygepleje dokumentation og styring, KL, 2011, 7

8 Flere, nye og mere komplekse opgaver De nye og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen skyldes først og fremmest udviklingen i de regionale sundhedsydelser, da denne udvikling har betydning for, hvornår i behandlingsforløbet og i hvilken tilstand borgerne udskrives til hjemmesygepleje i eget hjem (herunder også til plejebolig). Borgerne bliver udskrevet tidligere end før i tiden, og behovet for sygepleje efter udskrivning er derfor ofte større end tidligere og hertil er også kompleksiteten i borgernes behov steget. Udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver I 2009 udgav Dansk Sundhedsinstitut (DSI) rapporten Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. DSIundersøgelsen fokuserer netop på at dokumentere, hvilke nye og mere komplekse opgaver, hjemmesygeplejen oplever at stå over for. DSI-undersøgelsen baserer sig for det første på en række fokusgruppeinterviews med erfarne hjemmesygeplejersker om deres opgaver før, nu og i fremtiden. For det andet baserer DSI-undersøgelsen sig på en registerundersøgelse, hvor det undersøges, om udviklingen på sygehusene kan have betydning for de nye og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen. Interviewanalysen i DSI-undersøgelsen peger på tre typer nye eller væsentligt ændrede opgaver: For det første er der tale om en række konkrete kliniske opgaver i relation til fx medicinering, sårpleje, dræn, sonder, katetre, IV-adgang, CVK, opgaver i relation til klargøring til elektive indgreb (fx udtømning og ændret medicinering), mobilisering efter operation, samt observerende og dataindsamlende opgaver i relation til udredning. Dernæst opstår en række koordinerende og logistiske opgaver i relation til ambulante udredningsog behandlingsforløb. Blandt andet i forhold til uklarhed i relation til medicinændringer efter operation, koordinering af undersøgelser rent tidsmæssigt og transportmæssigt, samt samarbejde med en række nye specialiserede aktører i form af fx udgående specialteams fra sygehussektoren. Endelig pegede hjemmesygeplejerskerne i DSI-undersøgelsen på, at særligt de kortere sygehusindlæggelser betyder, at patienterne stiller flere spørgsmål til hjemmesygeplejen og har et større behov for både at få information og vejledning, men også mere egentlig psykosocial støtte og pleje som følge af angst og utryghed relateret til at være syg (af fx kræft eller hjertesygdom). De mere psykosociale opgaver i relation til angst og utryghed er fx at give information om operationer, behandlinger, undersøgelser og sygdomme, trøste, berolige og lytte. Men sygeplejerskerne peger også på vejledende opgaver især i relation til kronisk syge og medicinering, fx oplæring i relation til insulingivning, inhalationsmedicin, kateterpleje og stomipleje. De kliniske opgaver er ofte meget synlige, mens de andre opgaver ikke har samme grad af synlighed muligvis fordi de ikke i samme omfang er konkrete og let kvantificerbare. Ifølge sygeplejerskerne er det imidlertid i høj grad disse mindre synlige og ikke så kvantificerbare opgaver i relation til koordination og psykosocial støtte, som er tidskrævende i forbindelse med opgaveglidningen. Et andet generelt fællestræk er, at sygeplejerskerne beskriver, at de nye eller væsentligt ændrede opgaver, som er relateret til sygehuskontakt, enten ligger lige før, under eller efter indlæggelse. Nedenstående figur illustrerer, hvilke typer af opgaver som kortere indlæggelser og konvertering fra stationær til ambulant aktivitet flytter fra sekundær- til primærsektor. 8

9 Figur 1: Illustration af den generelle udvikling i opgavedelingen mellem primær- og sekundærsektor Kilde: Sidsel Vinge, DSI Figuren viser tre situationer, hvor indlæggelserne er blevet kortere: Til venstre en stationær elektiv indlæggelse, i midten en stationær indlæggelse konverteret til et ambulant forløb og til højre et forløb med en akut indlæggelse. De tre situationer gennemgås efter tur herunder 4. Til venstre i figur 1 illustreres et stationært elektivt forløb, hvor en patient i før-situationen var indlagt i længere tid, mens patienten nu er indlagt i kortere tid. Særligt i relation til det kirurgiske område er der megen elektiv aktivitet, og her nævnte sygeplejerskerne eksempler på opgaver før og efter indlæggelse, som er flyttet fra sekundær til primær sektor som konsekvens af, at patienter i dag først indkaldes på selve operationsdagen og udskrives meget kort efter operation. I midten af figur 1 vises en konvertering af en indlæggelse til ambulante udrednings- og behandlingsforløb. I nogle tilfælde genererer sådanne konverteringer opgaver i primærsektoren under selve forløbet. Eksemplerne i datamaterialet har særligt drejet sig om udredningsforløb, hvor hjemmesygeplejerskerne har fået nye opgaver i relation til at observere og indsamle data (blodsukkerprofiler, væskeskema, vandladningsskema i forbindelse med inkontinens), ændret medicin (til fx injektioner som ikke kan selvadministreres), patientoplæring (i forbindelse med fx insulin, KOL-medicin, stomier mv.) eller koordination af ambulante aftaler samt transport og logistik for ressourcesvage borgere. Til højre i figur 1 ses en akut indlæggelse, hvor patienten i dag udskrives tidligere. Her er i sagens natur ingen nye præopgaver i primærsektoren, da indlæggelsen er akut. Men i stedet opstår en række postopgaver. Her nævner sygeplejerskerne langt de fleste opgaver indenfor stort set alle områder, men særligt indenfor kroniske lidelser såvel som ældre medicinske patienter. DSI-undersøgelsen viser således, at sygeplejerskerne oplever kortere og færre indlæggelser på alle områder, og de oplever, at kortere indlæggelser og omlægning fra stationær til ambulant aktivitet medfører, at der er en række konkrete opgaver, som flytter fra sygehuset til hjemmet. Opgaverne ligger både før indlæggelse (fx klargøring og andre primært kliniske opgaver), under ambulante forløb (primært koordinerende, observerende og dataindsamlende opgaver) og efter indlæggelse (både kliniske såvel om koordinerende, psykosociale og vejledende opgaver). 4 Det skal bemærkes, at figuren udelukkende er en illustration af generelle sammenhænge, og at den fx ikke tager højde for, at kurven over patienternes funktionsniveau og almen tilstand ikke nødvendigvis er den samme ved lange indlæggelser, som den er under accelererede og ambulante forløb. 9

10 DSI-undersøgelsens statistiske materiale fra Landspatientregistret samt andre relevante registre, kan ikke direkte belyse udviklingen i omfanget af hjemmesygeplejens opgaver på de udvalgte områder. Det statistiske materiale viser på nogle områder en klar vækst i antallet af patienter over de sidste ca. 10 år, fx diabetes-, kræft- og dialysepatienter, hvilket sandsynligvis har ført til en øgning i opgaverne i hjemmesygeplejen. På de undersøgte områder er der en markant vækst i den ambulante aktivitet de sidste ca. 10 år samtidig med at liggetiderne er faldet. Dette kan ligeledes muligvis have konsekvenser for omfanget af opgaver i hjemmesygeplejen. De statistiske analyser i DSI-undersøgelsen viser både en stigende forekomst af sygdom på så godt som alle områder, og en stigende sygehusaktivitet, som er kendetegnet ved kraftig vækst i ambulant aktivitet og faldende liggetider, mens den stationære aktivitet enten stiger mindre kraftigt end den ambulante, eller direkte falder på flere områder. Samlet set er der altså flere forhold, der tyder på en øgning af opgaverne i hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejerskerne i DSI-undersøgelsen beskriver således en lang række opgaver, som de enten oplever som nye eller som væsentligt ændrede eller øgede gennem de sidste ca. 10 år. En del af disse opgaver har ifølge hjemmesygeplejerskerne relation til ændringer i sygehusaktiviteten, særligt de kortere indlæggelser samt konverteringen af stationær til ambulant aktivitet. Udover disse ændringer i sygehusenes aktivitet skyldes de nye og mere komplekse opgaver også nye og bedre behandlingsmuligheder og -teknologier, som gør det muligt at behandle flere i eget hjem, fx hjemmeedialyse, telemedicin og KOL-kuffert. Desuden er det en væsentlig faktor, at der sker en generel opgaveøgning i sundhedsvæsenet i kraft af en større ældrebefolkning, flere med kronisk sygdom og flere med flere samtidige sygdomme. Opgaver og henvisningsmønstre i hjemmesygeplejen KL har i 2010 igangsat et projekt med en række kommuner, som har haft til formål at indsamle data om de opgaver, der løses i hjemmesygeplejen 5. Neden for ses resultatet fra en omfattende tidsregistrering i hjemmesygeplejen i fire kommuner. 5 Hjemmesygepleje dokumentation og styring, KL, 2011, 10

11 Figur 2: Fordeling af kliniske opgaver i hjemmesygeplejen i % 6% Rådgivning og vejledning af egen og andre faggrupper, elever eller studerende (oplæring) Andet 34% 8% Rådgivning, sundhedsfremme og støtte i hverdagslivet 12% Øvrige kliniske opgaver Sårpleje 12% Medicinhåndtering 24% Koordinering og planlægning af borgerforløb Som det ses i figuren, så bruger hjemmesygeplejerskerne en stor del af deres tid på medicinhåndtering 6, sårpleje og øvrige kliniske opgaver. Men hjemmesygeplejerskerne bruger også store dele af deres tid på opgaver inden for koordinering og sundhedsfaglig dokumentation. Tidsregistreringen siger ikke noget direkte om kompleksiteten i opgaverne, men det faktum, at så stor en del af tiden bruges på koordinering og sundhedsfaglig dokumentation indikerer netop, at forløbene er komplekse og dermed kræver meget koordinering mellem hjemmesygepleje, sygehuse, almen praksis og andre kommunale områder, fx hjemmepleje, træningsområdet og hjælpemiddelområdet. Udover tidsregistreringen bidrog 11 kommuner til KL-undersøgelsen med data om, hvem der henviser borgere til hjemmesygepleje. Opgørelsen neden for viser, hvordan den procentvise fordeling er mellem egen læge, sygehus, internt personale og andre. Gruppen af andre dækker primært borgere og pårørende. 6 Medicinhåndtering omfatter alle opgaver inden for medicin, herunder medicindosering, -givning og administration. 11

12 Figur 3: Fordeling af henvisningskilder til hjemmesygeplejen i % 25% 21% 43% Praktiserende læge Sygehus Internt personale Andre Disse tal underbygger, at der er en tæt sammenhæng mellem udviklingen på sygehusene og omfanget af opgaverne i den kommunale hjemmesygepleje. Det ses tydeligt, at hovedparten af borgerne henvises fra sygehusene, hvilket er helt i overensstemmelse med kommunernes oplevelse af, at den øgede vækst i opgaver primært skyldes, at sygehusene omlægger fra stationær til ambulant behandling, og at der kommer nye behandlingsmetoder fx telemedicin, som flytter opgaver fra sygehuse til kommuner. Det er også interessant at bemærke, at borgerne og eller deres pårørende i relativt stort omfang henvender sig direkte til hjemmesygeplejerskerne. Det er udtryk for et godt kendskab til hjemmesygeplejerskerne, tillid til at hjemmesygeplejerskerne selvstændigt kan varetage sundhedsopgaver, og et konkret eksempel på, at hjemmesygeplejerskerne bidrager aktivt til at forebygge behov for regionale sundhedsydelser. Samspillet med sygehusene og fokus på forebyggelse af indlæggelser Kommunerne har med strukturreformen og deres nye rolle i det samlede sundhedsvæsen fået forøget incitamentet til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser på sygehusene. Dette skyldes først og fremmest, at der er blevet indført kommunal (aktivitetsafhængig) medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen, men også, at der er blevet indført en obligatorisk færdigbehandlingstakst med henblik på, at kommunerne sikrer en hurtigere hjemtagning af færdigbehandlede patienter. Den kommunale medfinansiering og færdigbehandlingstaksten har til hensigt at styrke kommunernes incitament til en forebyggende indsats i forhold til indlæggelser såvel som genindlæggelser. Herudover er kommuner og regioner via sundhedsaftalerne blevet forpligtet til at definere ansvarsdelingen og lave aftaler herom i forbindelse indlæggelses- og udskrivningsforløb med henblik på at forebygge genindlæggelser. Kommunerne har således fået et større formaliseret samspil med sygehusene som følge af strukturreformen. 12

13 I 2009 udgav Sundhedsministeriet en rapport om den ældre medicinske patient 7 og om samspillet mellem sygehuse og kommuner i relation til denne patientgruppe. Rapporten peger på, at der er stor variation på tværs af kommuner med hensyn til forekomsten af korte indlæggelser og genindlæggelser. Desuden viser rapporten, at færdigbehandlede patienter optager ca. 2,5 pct. af den samlede sengekapacitet på de medicinske afdelinger. Dette indikerer et potentiale for at reducere omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser og for at iværksætte tiltag, så patienterne kan hjemtages hurtigere fra sygehus, hvilket bl.a. kan ske via en mere målrettet indsats i den kommunale ældre- og sundhedspleje, herunder særligt i hjemmesygeplejen. Mulighederne for et tæt samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommunerne om at sikre sammenhængende patientforløb og forebygge genindlæggelser er med sundhedsaftalerne og etablering af Sundhedskoordinationsudvalget blevet bedre. Hensigten med sundhedsaftalerne er at forstærke samarbejdet om patienten mellem sektorerne og medvirke til at sikre en fælles forståelse af hele patientforløbet. Rammerne for, hvordan parterne ønsker at arbejde med at sikre gode forløb, er beskrevet i de enkelte sundhedsaftaler og er et arbejde, som finder sted i samordningsudvalgene/ klyngerne, som er tilknyttet de enkelte sygehuse. Mange gode initiativer, som udspringer af sundhedsaftalerne, er allerede søsat og afprøves i disse år, som fx følge-hjem-ordninger, shared care teams, udskrivningskoordinatorer mv. Disse initiativer skal netop ses i sammenhæng med, at kommunerne bl.a. i hjemmesygeplejen i disse år oplever, at patienter har kortere indlæggelsesforløb med større behov for sygeplejeydelser, og sygehusene i højere og højere grad omlægger deres aktiviteter til ambulant aktivitet. Udfordringen med initiativerne, der følger med sundhedsaftalerne, er dog at få disse tiltag ud over rampen, således at de også bliver implementeret der, hvor de er tiltænkt, fx i hjemmesygeplejen. Samtidig er der dog fortsat behov for fokus og udvikling af nye initiativer for at stå mål med udviklingen på området. Siden indførelsen af den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser har der været debat om, hvorvidt det kommunale incitament til at forebygge indlæggelser har været stort nok. Meget tyder på, at det ikke er tilfældet, og fra centralt hold arbejdes der derfor på at udbygge medfinansieringsmodellen, så den giver kommunerne et større forebyggelsesincitament. Dette kan give nye rammer for fremtidens sundhedsvæsen og kommunernes og dermed hjemmesygeplejens rolle heri. 7 En analyse af ældre medicinske patienters forløb - på tværs af kommuner og regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, oktober

14 Kortlægning af hjemmesygeplejen I foråret 2007 gennemførte KL en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om organisering, opgavevaretagelse og styring i hjemmesygeplejen. Formålet med kortlægningen var at få mere detaljeret og opdateret viden om hjemmesygeplejen. I alt valgte 70 kommuner at deltage i undersøgelsen 8. Kortlægningen er i 2010 blevet fulgt op af endnu en kortlægning, langt hen ad vejen svarende til den fra I denne undersøgelse deltog 73 kommuner. Nedenfor gennemgås og sammenholdes resultaterne fra de to undersøgelser. Hvor de tidligere præsenterede undersøgelser siger noget om udviklingen i hjemmesygeplejens opgaver, siger KL s kortlægning noget om den måde, kommunerne vælger at organisere sig, som følge af den øgede og ændrede opgavemængde. Organisering af hjemmesygeplejen I slutningen af 1970 erne blev hjemmesygeplejen oprettet i kommunerne som del af det kommunale ældreområde. Udover hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker blev også terapeutgrupper, fysio- og ergoterapeuter en del af det kommunale ældreområde. I 1990 erne nyorganiserede mange kommuner ældreområdet i integrerede ordninger, frem for som tidligere selvstændige, små enheder. Dette skyldtes et stort behov for at skabe sammenhæng i forløbene, og de forskellige faggrupper skulle i højere grad end tidligere arbejde tæt sammen for at møde borgerens behov. Samtidig blev det i starten af 1990 erne mere og mere almindeligt, at borgere med meget komplekse behov forblev i eget hjem, og disse borgere havde i særdeleshed behov for hjemmesygepleje ydet af sygeplejersker. Det medførte, at mange sygeplejersker blev trukket fra plejehjemmene ud i borgernes eget hjem til trods for, at de mest sygeplejekrævende borgere fortsat befandt sig på plejehjemmene 9. Kommunerne har i dag organiseret hjemmesygeplejen meget forskelligt, men vælger overordnet set mellem de to modeller: 1. Efter princippet om funktionsbærende enheder det vil sige større eller mindre selvstændige enheder med egen ledelse. Der er altså tale om en samlet sygeplejegruppe, der er fysisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt afgrænset fra hjemmeplejen. 2. Efter princippet om den integrerede ordning det vil sige, at sygeplejerskerne er organiseret sammen med hjemmeplejen med en fælles leder. Der er altså tale om, at sygeplejerskerne er koblet fysisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt sammen med hjemmeplejen. I undersøgelsen fra 2007 svarede 40 % af kommunerne, at sygeplejen er organiseret i selvstændige sygeplejeenheder, mens de resterende 60 % af kommunerne har organiseret sygeplejen i en form for samlet opgavevaretagelse, hvor opgavevaretagelsen indenfor sygeplejeområdet er integreret med opgavevaretagelsen på hjemmeplejeområdet. I 2010 fordeler kommunerne sig noget anderledes, da 8 Når der refereres til kortlægningen fra 2007, refereres der til publikationen Kortlægning af hjemmesygeplejen, Sidsel Vinge, Dansk Sundhedsinstitut, Inspirationsnotat om organisering af den kommunale ældrepleje, KL, 2008, 14

15 det her er 76 % af kommunerne, der svarer, at hjemmesygeplejen er organiseret i selvstændige sygeplejeenheder, mens kun 24 % svarer, at sygeplejeområdet er integreret med opgavevaretagelsen på hjemmeplejeområdet. Figur 4: Overordnet organisering af hjemmesygeplejen i 2007 og % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Integreret Selvstændige sygeplejeenheder Der er således sket en markant udvikling mod en større udbredelse af en organisering, hvor man trækker hjemmesygeplejen ud af hjemmeplejen og samler sygeplejerskerne i en større selvstændig gruppe med egen leder. I kortlægningen fra 2010 blev der desuden spurgt ind til, om der i de selvstændige sygeplejeenheder udover sygeplejersker også var ansat SOSU-assistenter og/eller SOSU-hjælpere. I 75 % af kommunerne med selvstændige sygeplejeenheder er der kun ansat sygeplejersker i sygeplejeenhederne, mens 25 % både har ansat sygeplejersker og SOSU-assistenter. Akutteams, akutpladser og sygeplejeklinikker Kortlægningen i 2010 blev udvidet med en række spørgsmål om akutteams, akutpladser og sygeplejeklinikker. I forhold til akutteams, så er det kun 2 % af kommunerne, der har oprettet sådanne. Akutteams er ikke klart defineret i spørgeskemaet, men dækker oftest over en ordning, hvor en gruppe af hjemmesygeplejersker med fagligt fokus på borgernes akutte problemstillinger etableres, således at de kan tilkaldes ved akutte og komplekse opgaver. Akutpladser er der 33 % af kommunerne, der har oprettet. Akutpladser dækker over en ordning, hvor der oprettes en række midlertidige sengepladser, som borgere med akutte og/eller komplekse sygeplejebehov kan visiteres til, enten for at forebygge indlæggelse på et sygehus, eller for at sikre et tiltag efter udskrivelse fra sygehus, indtil borgeren er i stand til at komme tilbage i eget hjem igen. De 33 % af kommunerne med akutpladser blev også bedt om at angive hvilke faggrupper, der er tilknyttet akutpladserne. Som det ses af nedenstående figur, har alle de pågældende akutpladser SOSU-assistenter tilknyttet, mens 92 % har sygeplejersker tilknyttet og 79 % har SOSU-hjælpere tilknyttet % har andre faggrupper tilknyttet, og her nævnes fysio- og ergoterapeuter. 10 SOSU-hjælperne løser ikke de akutte kliniske opgaver, men varetager alle praktiske opgaver, som fx mad og måltider, vask af tøj og rengøring samt en række grundlæggende plejeopgaver. 15

16 Figur 5: Fordeling af faggrupper ved akutpladser 120% 100% 80% 60% 40% 20% Faggrupper ved akutpladser 0% 68 % af kommunerne har oprettet såkaldte sygeplejeklinikker, hvor borgere, der er i stand til det, kan tage hen og modtage sygeplejeydelser. Et sådant tilbud er både tænkt som en måde, hvorpå borgeren stilles mere fri, fordi han/hun ikke behøver sidde hjemme og vente på hjemmesygeplejersken, og en måde, hvorpå sygeplejerskerne kan spare transporten rundt til de hjem, hvor borgerne selv er i stand til at transportere sig. Visitation til hjemmesygepleje Organiseringen af visitationen til sygeplejeydelser foregår forskelligt i kommunerne. Nogle kommuner har indført central visitation til hjemmesygepleje, hvilket i mange kommuner læner sig op ad visitationen til hjemmepleje, som skal følge BUM-modellen. Der er dog forskel på, hvor centralt styret visitationen er i denne model. Nogle steder definerer den centrale visitation den konkrete ydelse, andre steder sendes der en bredere bestilling til hjemmesygeplejen, som derefter selv definerer det konkrete indhold i ydelsen. Andre kommuner har decentral visitation, hvor det er den enkelte sygeplejerske eller sygeplejegruppelederen, der selv tager imod henvisningen/borgerhenvendelsen og definerer hjemmesygeplejeydelsen. Overordnet set havde 39 % af kommunerne i 2007 central visitation, mens 61 % havde decentral visitation. I 2010 er fordelingen næsten den samme, da 35 % af kommunerne har central visitation og 65 % har decentral visitation. Figur 6: Visitation til hjemmesygepleje i 2007 og % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Central visitation Decentral visitation 16

17 For at kunne differentiere i organiseringen af visitationen blev kategorierne i undersøgelsen i 2010 udvidet lidt. Blandt de kommuner, der har central visitation, svarer 56 %, at der visiteres bredt til hjemmesygepleje, men at hjemmesygeplejersken herefter selv definerer den konkrete sygeplejeydelse. De resterende 44 % svarer, at det er visitationen, der definerer den konkrete sygeplejeydelse. Blandt de kommuner, der har decentral visitation, svarer 28 %, at det er den enkelte sygeplejerske, der visiterer og definerer sygeplejeydelsen, mens 72 % svarer, at det er sygeplejelederen, der visiterer og definerer den konkrete ydelse. Det skal dog i forbindelse med visitation siges, at mange kommuner har visitationsmodeller, der ikke passer 100 % ind i ovenstående kategorier, men som er blandingsmodeller, hvor der fx visiteres centralt, når der er tale om lægehenvisninger, men decentralt, når der er tale om, at en kendt borger fx i hjemmeplejen får et akut sygeplejebehov, som kræver at hjemmesygeplejen rykker ud. Der var i 2007 en klar sammenhæng mellem visitationsform og kommunestørrelse: Små kommuner havde i langt mindre grad central visitation, men i tilsvarende højere grad decentral visitation, mens det i de store kommuner var omvendt: Her var central visitation til sygeplejeydelser mere udbredt. I 2010 viste der sig samme, men noget svagere tendens, da flere af de mindste og færre af de store og mellemstore kommuner i 2010 havde central visitation. Tabel 1: Organisering af visitation i relation til kommunestørrelse Største kommuner Store kommuner Mellemstore kommuner Mindste kommuner Central visitation Decentral visitation 42 % 41 % 53 % 37 % 38 % 29 % 25 % 28 % 58 % 59 % 47 % 63 % 62 % 71 % 75 % 72 % Udfordringerne omkring visitation til hjemmesygepleje er mange og omfattende og handler både om styring, samarbejde med øvrige aktører i sundhedsvæsenet, borgerens retssikkerhed, samarbejde internt i kommunen mv. Disse udfordringer beskrives og udfoldes i den udfordringsrapport, som også er en del af projektet om Fremtidens hjemmesygepleje. Udviklingen i antal sygeplejersker i kommunerne Til trods for en betydelig vækst i opgaverne er antallet af sygeplejersker i kommunerne ikke steget gennem de seneste 10 år. Som det ses i tabellen neden for, var der i 2010 ansat knap 8000 basissygeplejersker (eksl. ledende sygeplejersker) i kommunerne. Tabel 2: Udviklingen i antallet af sygeplejersker i kommunerne Basissygeplejersker Kilde: FLD, 17

18 Antallet af hjemmesygeplejersker skal ses i lyset af, at der siden 2001 er kommet flere SOSUassistenter i kommunerne. Med den aktuelle og fremtidige udvikling, hvor kommunerne løser flere og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, vil der blive behov for både flere SOSU-assistenter og flere sygeplejersker i kommunerne. Kortlægningen af hjemmesygeplejen i 2010 omfattede et spørgsmål om, hvorvidt der er ansat sygeplejersker i kommunens plejecentre 12. På dette spørgsmål svarede 42 % af kommunerne, at der var sygeplejersker ansat i alle kommunens plejecentre, 35 % svarede, at der var sygeplejersker ansat i flere, men ikke alle kommunens plejecentre, og 24 % svarede, at der ikke var ansat sygeplejersker i kommunens plejecentre. Hvis ikke der er fastansatte sygeplejersker i plejecentre vil borgerne ved behov modtage sygeplejeydelser fra den udkørende hjemmesygepleje. Figur 7: Sygeplejersker i plejecentre 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ja, på alle plejecentre Ja, på flere, men ikke alle plejecentre Nej Sygeplejersker i plejecentre Ressourcepersoner i hjemmesygeplejen Der foregår en vedvarende debat om specialisering af hjemmesygeplejen. Der kan foretages specialisering på en lang række forskellige måder med tilsvarende forskellige formål og resultater. Kommunerne ansætter i stigende grad sygeplejersker i særlige funktioner, fx diabetessygeplejersker, KOL-sygeplejersker, forløbskoordinatorer og palliationssygeplejersker. Disse særlige stillinger er kendetegnet ved, at enkelte sygeplejersker har et særligt videns- og opgaveansvar i forhold til dette særlige område og har et ansvar for at videreformidle deres viden til kollegaer ved behov. Mange kommuner kalder disse særlige sygeplejersker for ressourcepersoner, men flere steder kalder man det også nøglepersoner, specialistfunktioner eller lignende. Begreberne indeholder stor variation mht. både hvilket kompetenceniveau, der kendetegner funktionerne (fra egentlige formaliserede sygeplejespecialuddannelser til en ren funktionsbeskrivelse uden egentlige formaliserede specialkompetencer) samt på, hvad funktionen reelt og formelt indeholder af opgaver og ansvar. 12 Plejecenter anvendes i kortlægning og rapport synonymt med plejeboliger og plejehjem. 18

19 I 2010-kortlægningen blev kommunerne i denne forbindelse spurgt om, hvor mange af sygeplejerskerne i en ressourcefunktion, der alene løser specialistopgaver, og hvor mange af dem, der løser specialistopgaver i kombination med øvrige kliniske opgaver. Sammenholdes disse tal kan man sige noget om andelen af ressourcepersoner, der alene løser specialistopgaver hhv. løser specialistopgaver i kombination med øvrige kliniske opgaver. Et gennemsnit for kommunerne er, at kun 12 % af ressourcepersonerne alene løser specialistopgaver, mens 88 % af ressourcepersonerne løser specialistopgaver i kombination med øvrige kliniske opgaver. I kortlægninger er der spurgt ind til forekomsten af ressourcepersoner/specialistfunktioner i hjemmesygeplejen på konkrete områder. Resultaterne er angivet i nedenstående figur for de to år. Figur 8: Specialistfunktioner/ressourcepersoner i hjemmesygeplejen i 2007 og % 100% 80% 60% 40% 20% % Som det ses, er det i begge år de kliniske områder, som langt de fleste, kommuner har specialistkompetencer på. Sammenligner man 2007 og 2010, ser man, at der er sket en betydelig stigning inden for KOL-området, en mindre stigning inden for diabetesområdet og en lille stigning inden for palliation. Samtidig er der er sket et betydeligt fald inden for udviklings- og forskningsarbejde samt sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden er der sket et mindre fald inden for demensområdet, rehabilitering og uddannelsesområdet. Der, hvor kommunerne mest udbredt har specialistfunktioner, er dog som det også var tilfældet i 2007 inden for sårbehandling, inkontinens, demens og uddannelse. I 2010-kortlægningen er psykiatri, koordinering af borgerforløb og dialyse tilføjet som nye kategorier. Det ses, at disse områder har en beskeden udbredelse. Der har også været mulighed for at angive andre områder, hvor der er specialistfunktioner. Blandt disse angivelser er misbrugsområdet, hygiejne, ernæring, hjertesygdom, neurologi, dokumentation, IT/EOJ, senhjerneskadede og forebyggende hjemmebesøg. 19

20 Samarbejde med sygehuse og almen praksis Kortlægningen i 2010 blev udvidet med en række spørgsmål om samarbejdet med hhv. sygehuse og almen praksis, som begge er vigtige samarbejdspartnere til hjemmesygeplejen. 68 % af kommunerne angiver, at hjemmesygeplejen har et formaliseret samarbejde med region/sygehuse. Desuden blev kommunerne bedt anføre, om der var indgået aftale om følgende fælles tiltag mellem region/sygehuse og hjemmesygeplejen: Figur 9: Aftaler mellem hjemmesygepleje og region/sygehuse 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aftaler med region/sygehuse Når kommunerne skal vurdere dette formaliserede samarbejde med region/sygehuse, så vurderer 69 % af dem, at samarbejdet er godt eller meget godt. 32 % af kommunerne har dog stadig ikke et formaliseret samarbejde mellem hjemmesygeplejen og region/sygehuse, og vi ved således ikke, hvordan disse kommuner vurderer det daglige samarbejde mellem region/sygehuse og hjemmesygeplejen. Figur 10: Kommunernes vurdering af samarbejdet med region/sygehuse 0% 61% 8% 8% 22% Dårligt Mindre godt Hverken/eller Godt Meget godt 20

Fremtidens hjemmesygepleje udfordringsrapport

Fremtidens hjemmesygepleje udfordringsrapport Fremtidens hjemmesygepleje udfordringsrapport Fremtidens hjemmesygepleje Udfordringsrapport Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-189 Copyright

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

OPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER

OPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER 1 OPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER Sidsel Vinge Senior projektleder cand.merc., ph.d. siv@dsi.dk 2 Hvad driver udviklingen i sekundærsektoren? Flere ældre, flere kronikere: Større

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...

Læs mere

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN

KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN Den 17. december 2007 Sidsel Vinge Cand.merc., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1 Indledning Dette notat afrapporterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

N OTAT. Organisering af hjemmesygeplejen

N OTAT. Organisering af hjemmesygeplejen N OTAT Organisering af hjemmesygeplejen Indhold Indledning... 2 Begrebsafklaring... 2 Den demografiske udfordring... 3 Nye tendenser i sygehussektoren... 3 Konsekvenser af udviklingen... 4 Kommunerne som

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Akutteam Haderslev Kommune

Akutteam Haderslev Kommune Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Primærsygepleje - Ældreområdet Senest godkendt i SÆH-udvalget 5. maj 2015. Hvad er indsatsens lovgrundlag?

KVALITETSSTANDARD. Primærsygepleje - Ældreområdet Senest godkendt i SÆH-udvalget 5. maj 2015. Hvad er indsatsens lovgrundlag? KVALITETSSTANDARD 2016 Primærsygepleje - Ældreområdet Senest godkendt i SÆH-udvalget 5. maj 2015 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven 138, 139. Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både

Læs mere

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere