GRATIS PRØVEPAKKE. Skriftlig dansk før prøven. Skriftlig dansk før prøven. Skriftlig dansk før prøven. Elevvejledninger til

Transkript

1 S K R I F T L I G D A N S K F Ø R P R Ø V E N Skriftlig dansk før prøven Opgaveark til afgangsprøveopgaver BODIL NIELSEN GRATIS PRØVEPAKKE Forlaget UCC Skriftlig dansk før prøven Elevvejledninger til afgangsprøveopgaver BODIL NIELSEN Skriftlig dansk før prøven Lærervejledninger til afgangsprøveopgaver BODIL NIELSEN Forlaget UCC Forlaget UCC :33: :32:49

2 Opgave 2»Ungdum«UNGDUM Skriv et debatindlæg til en avis, hvori du kommenterer påstandene i artiklen på næste side. Faglige mål Nogle faglige mål, der vedrører skriftlig fremstilling, er relevante, uanset hvilken opgave eleverne arbejder med. Andre mål har særlig relevans for den valgte opgave. Her gælder det følgende mål: Eleverne skal udvikle deres færdigheder i at nærlæse en tekst og få overblik over dens påstande at skabe overblik over egen mening og vælge egen hensigt med at skrive om den at argumentere og eksemplificere. Overblik over situation og genre Ligesom eleverne skal skabe sig et overblik over, hvad de kan skrive om, skal de også skabe sig et overblik over den situation og genre, de skal skrive i, for at finde frem til, hvordan det så er mest hensigtsmæssigt at skrive. De skal med andre ord overveje, hvad der kan stå i højre spalte i denne oversigt: Hvad indebærer det for teksten? Skriver Skrivesituation Genre Læsere Læsesituation Læser af avisen Reagerer på en artikel Debatindlæg Avisens læsere Læser det, der fanger dem 90

3 Oversigt over påstandene i artiklen Eleverne skal nærlæse artiklen fra Jyllands Posten, hvor en amerikansk professor udtaler sig om unge. Læreren kan vælge at organisere det sådan, at eleverne arbejder sammen om det parvis eller i grupper. Det kan følges op af, at læreren og klassen sammen opsamler, hvad eleverne har fundet frem til. De skal finde frem til: hvad der er hans hovedpåstand om unge: at digitale fænomener gør unge amerikanere dumme og ukoncentrerede 2.1 Påstandene i artiklen hvad han påstår, er årsag til det: at unge næsten udelukkende bruger nettet til underholdning at unge ikke bruger nettet til at samle viden, udforske verden og forstå sammenhænge hvilke konsekvenser han mener, det kan have: en alvorlig trussel mod det amerikanske demokrati. De skal se på, hvilke argumenter professoren bruger: testresultater viser, at de unge har ringe almenviden undersøgelser viser, hvor mange flere unge der nu dropper bøger unge ønsker hurtig behovstilfredsstillelse når man skriver blogs,»hører«man kun sig selv De skal lægge mærke til, hvilke eksempler han bruger, først og fremmest eksempler på, hvad unge viser manglende viden om i test, og hvad unge synes er vigtigt og ikke vigtigt (spalte 2). Læreren og klassen kan tale om, hvordan de kan bruge samme fremgangsmåde ved andre tekster, hvor nogen kommer med påstande: Finde hovedpåstand, påstande om årsager, argumenter for disse påstande og eksempler. I denne artikel siger den, der udtaler sig, ikke noget om, hvad der kan gøres for at ændre det problem, han beskriver, men det fremgår måske af andre artikler (sammenlign problemstillingskort i forbindelse med opgave 4 og 5, 2008). SPØRGSMÅL der kan hjælpe på vej Den amerikanske professors hovedpåstand er, at amerikanske unge er dumme og ukoncentrerede. Det, mener han, skyldes Facebook, MySpace, Youtube, Google og andre digitale medier. Hvad gør de unge forkert efter hans mening? Hvad mener han, de skulle gøre i stedet? Hvorfor er det et problem for det amerikanske samfund? 91

4 2.2 Din mening og dine argumenter Elevernes umiddelbare kommentarer Eleverne skal skrive et debatindlæg til en avis med en klar hensigt og tydelig linje. De skal altså ikke i selve debatindlægget skrive deres kommentarer til påstandene i den rækkefølge, påstandene kommer i artiklen, eller sådan som de selv umiddelbart kommer i tanker om kommentarer, men det er en god ide at begynde med at skrive noter om egne meninger, argumenter og eksempler, sådan som de kommer i tilfældig rækkefølge, som direkte fortsættelse af nærlæsningen. Læreren skal vejlede eleverne i at skelne mellem tre faser i processen: Umiddelbare kommentarer: Man skal skrive noter om alle mulige kommentarer, man kommer til at tænke på i tilfældig rækkefølge. Dermed har man et usorteret forråd af kommentarer. Sortering: Man skal sortere kommentarerne: Hvad er overordnet, hvad er underpunkter, hvad er overlappende og kan udgå. Formidling: Man skal finde ud af. hvad man vil overbevise læserne om, og hvordan man bedst gør det. Læreren kan vælge at lade eleverne fortsætte i de samme par/grupper, som har nærlæst sammen, og afsætte fx minutter til, at de kan komme med deres umiddelbare kommentarer til artiklens påstande mundtligt og skrive noter om nogle af kommentarerne. Det skal betones over for eleverne, at de ikke nødvendigvis skal være helt enige eller uenige med professoren, men kan være enige i noget og uenige i noget andet. Læreren kan også minde eleverne om, at artiklens udtalelser handler om amerikanske unge. Eleverne kan bl.a. kommentere, om deres erfaringer viser, at det samme gælder danske unge. Hvis læreren har lejlighed til at tage en runde til grupperne, eller hvis læreren laver en fælles opsamling med klassen, kan læreren benytte lejligheden til at spore eleverne ind på at skelne mellem, hvad der er kommentarer om overordnede forhold, og hvad der handler om under- 92

5 ordnede forhold eller eksempler. Det kan pege videre i retning af, at eleverne senere skal vælge, hvad der skal være den overordnede hensigt med deres debatindlæg. Men inden da skal de finde ud af noget om genren, de skal skrive i. Kommentarer Læreren kan vælge at lade næste fase handle om, hvordan man kan kommentere på forskellige måder. Læreren kan vejlede eleverne i at finde en række eksempler på situationer, hvor man kommenterer og overvejer, hvad der karakteriserer dem, dels situationer, hvor man sidder i samme lokale og kommenterer hinanden, dels situationer, hvor en person skriver ét sted, og andre læser kommentaren et andet sted. Den skelnen kan eleverne også bruge i andre sammenhænge, hvor de skal kommentere. Det, som eleverne sammen finder frem til, kan læreren hjælpe dem med at strukturere til en fælles oversigt. Oversigten skal først og fremmest indeholde det, som eleverne finder frem til, men kan have en struktur som denne: Nogle personer sidder i samme lokale og kommenterer hinanden En kan sige noget, som en anden med det samme kommenterer Personerne i lokalet kender ofte hinanden Tilhørerne kan huske, hvad der lige er blevet sagt Tilhørerne kan blande sig i samtalen, spørge opklarende En person skriver et sted, andre læser et andet sted En artikel bliver bragt én dag, kommentaren kan komme flere dage senere Den, der skriver en kommentar, og de personer, der læser den, kender ikke hinanden Læserne af kommentaren har måske ikke læst eller kan ikke huske artiklen Læserne af kommentaren kan ikke spørge opklarende Avisens genrer Læreren kan benytte opgaven som anledning til, at klassen ser nærmere på en grov inddeling af avisgenrer som introduktion til avisgenrer eller som repetition og videre udbygning af noget, de har arbejdet med tidligere. Den 93

6 viden kan eleverne også bruge i arbejdet med andre opgaver, hvor de skal skrive i en avisgenre. Det er praktisk, at eleverne kender væsentlige genrer skrevet af journalister, bl.a. nyhedsartikler, der beretter om helt aktuelle begivenheder, og baggrundsartikler, der bringer uddybende viden og analyse. I forbindelse med andre opgaver kan eleverne se nærmere på flere genrer, fx reportage og feature. Eleverne skal også kende genrer, der er skrevet af personer uden for avisen, bl.a. den genre, de skal bruge i denne opgave. Der er genren læserbrev, hvor læsere kan udtrykke deres personlige meninger om et aktuelt emne. Genren debatindlæg ligner læserbrevet i den forstand, at her kan en læser udtrykke en personlig mening, men de er typisk længere og har dermed en mere udfoldet argumentation. De to genrer kan sammenlignes med kronikken, der som regel også er skrevet af en person uden for avisen, men typisk af en person, som har en særlig viden om det, han eller hun skriver om, og som bruger den større spalteplads til at analysere og perspektivere et emne. Eleverne kan også sammenligne avisens genrer på en anden led: Nogle genrer skal først og fremmest informere læserne. Det gælder nyhedsartikler, baggrundsartikler, reportager m.m. Andre genrer er i højere grad udtryk for holdninger og har til hensigt at påvirke en opinion. Det gælder læserbreve og debatindlæg skrevet af folk uden for avisen og fx også lederen skrevet af en, der udtrykker avisens holdning. 2.3 Genren debatindlæg i en avis Genren debatindlæg Eleverne skal mobilisere, hvad de allerede ved om genren debatindlæg, og hvad de kan formode ud fra deres kendskab til aviser generelt. Hvis der er brug for det, kan der suppleres med denne genrekarakteristik: 94

7 Genren debatindlæg Et debatindlæg er skrevet af en af avisens læsere og handler om et emne, som bliver omtalt i avisen eller i medierne i det hele taget. Hensigten er at udtrykke en personlig holdning og at påvirke debatten om emnet. Et debatindlæg kan være en kommentar til en bestemt begivenhed eller til en bestemt udtalelse, som en anden person er kommet med. Et debatindlæg prøver ikke at nå rundt om mange sider af et emne, men fokuserer på en eller et par hovedsynspunkter. Sproget er personligt. Der er saglig argumentation, men der er typisk også eksempler og sproglige virkemidler, der skal fange og fastholde læsernes opmærksomhed. Debatindlæg læses af travle læsere eller læsere, der hurtigt kan vælge at læse noget andet i avisen. Derfor skal man hurtigt kunne orientere sig om, hvad der er hovedsynspunktet, og hvad der bliver kommenteret. Hensigt med eget debatindlæg Eleverne skal ikke have alle deres umiddelbare kommentarer med i debatindlægget, men skal fokusere og sortere. De skal fastholde, at de ikke bare skal udtrykke en strøm af meninger om alt, hvad der står i artiklen, men at de skal formidle noget vigtigt til fremmede læsere. Først skal de indkredse, hvad der skal være hensigten med deres indlæg. Hver elev skal vælge det, han eller hun synes, det er vigtigst at overbevise læserne om. Måske vil eleven overbevise om, at noget af det, professoren beskriver, også gælder for danske unge, og foreslå, at man gør noget bestemt for at modvirke det. Eller måske vil eleven overbevise om, at noget ikke passer på danske unge, og forklare, hvad der i stedet gælder. Læreren kan vejlede eleverne i at indkredse deres hensigt, så den bliver så tydelig som muligt. Det bidrager ofte til afklaring, at eleverne skal skrive nogle linjer om deres hensigt, før de går i gang med at skrive selve teksten. Læreren kan gennemse det, eleverne skriver, og dermed få indtryk af, hvem der har et klart fokus, og hvem der har brug for vejledning til at afklare hensigten med teksten. 95

8 2.4 Avisen og læserne Argumenter Eleverne skal argumentere for deres mening om påstandene, hvad enten de er enige eller uenige. Eleverne skal for det første finde argumenter, der holder, for det andet argumenter, der sandsynligvis kan overbevise nogle af læserne. Læreren kan som optakt tale med eleverne om, hvordan man kan vurdere, om argumenter holder. Når eleverne går i gang med at finde egne argumenter, kan læreren vejlede ved at spørge uddybende til argumenter, der fremstår som overfladiske, eller komme med modargumenter med henblik på, at eleven skærper sine argumenter. Når læreren har demonstreret, hvordan man på den måde kan hjælpe nogen til at skærpe argumenterne, kan eleverne også afprøve deres argumenter på hinanden og hjælpe hinanden ved på samme måde at spørge uddybende og komme med modargumenter. Eleverne skal desuden bruge deres hverdagserfaringer til at overveje, hvilke argumenter der virker overbevisende på avisens læsere. Alle elever har mange års erfaring med at vælge argumenter ud fra, hvad de regner med kan virke overbevisende, når de skal opnå noget. De ved godt, at de om nogle sager skal argumentere på én måde, hvis de skal overbevise kammerater, og på en anden måde, hvis de skal overbevise forældre eller fx en lærer. De erfaringer skal eleverne udnytte. Der er en væsentlig forskel i og med, at de her skal finde argumenter, der kan overbevise læsere, de ikke kender, men blot de husker det, kan de prøve at forestille sig, hvad der kunne overbevise nogle af de voksne, de kender. Læreren skal med andre ord få eleverne til at sætte sig i læsernes sted og overveje, hvordan deres argumenter ser ud fra den vinkel. 2.5 Hensigt, argumenter og eksempler Eksempler Eleverne kan ikke på samme måde som den amerikanske professor henvise til undersøgelser og test, der kan underbygge deres påstande, men de kan bruge eksempler fra deres eget liv. De skal ikke bare fortælle løs om, hvad de selv og deres kammerater gør, men overveje, hvilke eksempler der kan vise noget centralt om det, de vil overbevise læserne om. De skal med andre ord overveje, hvad eksemplerne er eksempler på, og om de kan gøre det tydeligt for læserne. Hvis noget ikke er centralt for det, der er deres hensigt, skal det udelades. 96

9 Læsere i forbifart Eleverne skal forestille sig situationen, hvor nogen sidder og læser avis. Man læser som regel ikke alt i en avis, men det, der fanger ens interesse. De skal overveje, hvordan de med en rubrik og de første afsnit i teksten kan fange læseres interesse. Man læser ikke en tekst færdig, hvis den er rodet eller uinteressant. De skal overveje, hvordan de kan gøre læseres vej gennem deres indlæg let og bevare læseres interesse. Læreren kan vælge at forbinde disse overvejelser med samtaler om, hvordan eleverne selv har det med forskellige tekster, de læser eller ikke læser. Det kan være tekster på hjemmesider eller måske i aviser. Det kan også være tekster i deres skolebøger. Hvad kan fange deres opmærksomhed, hvad kan få dem til at læse en tekst til ende, og hvad kan få dem til at stå af undervejs? De erfaringer kan de også bruge, når de selv skriver. 2.6 Opbygning af dit debatindlæg Forslag til arbejdsplan Fælles Nærlæsning af artiklen, oversigt over påstande Udveksling af umiddelbare kommentarer til påstandene Eventuelt fælles drøftelse af, hvad kommentarer kan være Eventuelt fælles overblik over nogle af avisens genrer Arbejde med karakteristik af genren debatindlæg. Den enkelte elev vælger hensigt, afleverer nogle linjer om det laver en plan for opbygning af debatindlæg skriver et udkast til debatindlægget, eventuelt sådan at indledning og afslutning først skrives til sidst gennemgår debatindlægget for at tjekke, om det er logisk opbygget, tydeligt for fremmede læsere og i overensstemmelse med den hensigt, eleven har med sit indlæg gennemgår debatindlægget for at justere det sprogligt og rette eventuelle formelle fejl afleverer. Læreren giver den enkelte elev respons i en eller flere af disse faser og en forholdsvis kort respons på det færdige debatindlæg. 97

10 Fælles Alle har adgang til at læse alle debatindlæg. Læreren og klassen evaluerer sammen, hvad eleverne har lært af denne proces, og drøfter desuden, hvordan man kan begrunde vurderinger af en eller to af elevernes tekster. Evaluering af elevernes færdigheder i skriveprocessen Både læreren og eleverne skal evaluere, hvordan eleverne har udviklet de færdigheder, de skal bruge i en skriveproces som denne: Hvordan er den enkelte elevs færdighed i at nærlæse en tekst og få overblik over dens påstande at formulere sig om medie og forestillet skrivesituation og læsesituation at bruge viden og begrundede formodninger til at formulere en genrekarakteristik at skabe overblik over egen mening og vælge egen hensigt med at skrive at argumentere og eksemplificere. 2 En god besvarelse af opgaven Vurdering af de færdige tekster Debatindlægget skal fokusere på en eller et par hovedkommentarer Eleven skal skrive personligt, men ikke om noget privat Der skal henvises i kort form til den artikel, som indlægget kommenterer, ikke et referat, men lige nok til, at læsere kan forstå, hvad der kommenteres, uden at (gen) læse artiklen Debatindlæggets hensigt skal sammenfattes kort i et af de første afsnit og opsamles til slut Der må gerne være en konkret og fængende indledning og en afslutning, der peger fremad Der skal være en tydelig opdeling i afsnit, og hvert afsnit skal vise noget centralt om hovedsynspunktet Afsnittene skal bringes i en rækkefølge, der gør det så let som muligt for læseren at følge beskrivelser og argumentation. 98

11 Opgave 2»Ungdum«FRA IDEER TIL FÆRDIG TEKST Artiklens påstande Nærlæs artiklen. Skab et overblik over, hvordan påstandene hænger sammen. Din mening Skriv noter om, hvad du er enig/uenig i og hvorfor. Genren og læserne Find ud af, hvad der er typisk for genren debatindlæg i en avis. Overvej, hvad der nok er typisk for læsernes viden, holdning og interesse. Dit valg af indhold Find ud af, hvad der skal være din hensigt med at skrive en kommentar til en avis. Skriv noter om, hvilke argumenter og eksempler du vil have med i dit debatindlæg. Opbygning af dit debatindlæg Lav en oversigt over, hvilke afsnit der skal med i dit debatindlæg. Skriv noter om argumenter og eksempler ind i oversigten. Udkast Skriv udkast med vægt på opbygning og tydeliggørelse af det, du vil sige. Bearbejdelse Gennemgå din tekst med henblik på at gøre mere ud af ordvalg, billedsprog og i det hele taget sproglige virkemidler. Gør teksten færdig, så den bliver et godt debatindlæg, hvor læseren kan reflektere over det sammen med dig. Skriv et debatindlæg til en avis, hvori du kommenterer påstandene i artiklen på næste side. Mål I arbejdet med denne opgave skal du bl.a. blive bedre til: at nærlæse en artikel og finde centrale synspunkter eller påstande i artiklen at vælge og afgrænse noget, du vil overbevise dine læsere om at vælge argumenter, som du tror kan overbevise fremmede læsere at vælge sprog og opbygning, der fanger og fastholder læseres opmærksomhed. Desuden skal du arbejde med at skrive, så din hensigt bliver tydelig, og så din tekst bliver forståelig, overskuelig og interessant for fremmede læsere. Oversigt over påstandene Inden du går i gang med at skrive, skal du skabe dig et overblik over de påstande, som den amerikanske professor bliver refereret og citeret for i avisartiklen. Du skal nærlæse artiklen og skrive noter på en måde, som giver dig et overblik. Du skal finde ud af, hvad professoren påstår om unge. Tjek, om du har stavet rigtigt og sat de rigtige tegn. 48

12 Hvilke årsager mener han, der er til det, han påstår om, hvordan unge er? Hvilke problemer mener han, det medfører? Hvilke eksempler giver han på det, han påstår? Din mening I et debatindlæg skal du ikke bare erklære, at du er enig eller uenig i de påstande, du har læst i artiklen. Der skal være noget vigtigt, du vil tilføje, nuancere eller modsige, noget du vil argumentere for eller imod. Ellers er dit debatindlæg ikke interessant for andre at læse. Derfor skal du danne dig et overblik over dine egne synspunkter, argumenter og eksempler: Mener du, han har ret i, at unge er, som han beskriver dem? Mener du, at det, han angiver som årsager, er rigtigt? Tror du også, det kan have de konsekvenser, han beskriver? Husk, at du ikke behøver at være enten helt enig eller helt uenig. Du kan også være delvis enig og delvis uenig. Skriv noter om flere argumenter og flere eksempler på de påstande, du er enig i. Find modargumenter og eksempler, hvor du påstår noget andet end det, professoren mener. Årsager Sådan er unge Mulige konsekvenser Eksempler Eksempler Genren debatindlæg Du skal finde frem til, hvad der kan karakterisere genren debatindlæg til en avis. Du kan bl.a. undersøge genren ved at læse eksempler på indlæg i et par forskellige aviser. Det kan fx være Jyllands Posten, som er den avis, artiklen har været bragt i, men det kan også være andre. Der skal være en tydelig hensigt med et debatindlæg. Hvad skal være hensigten med dit debatindlæg? Hvad vil du forsøge at få avisens læsere til at forstå eller til at mene? Vil du overbevise om, at det er nødvendigt at gøre noget bestemt? Et debatindlæg kan ikke handle om mange forskellige delemner, men skal have et tydeligt fokus. Derfor skal du ikke skrive en liste med alt, hvad du mener, men vælge noget, som er din hovedsag, og skrive sådan, at det danner en tydelig rød tråd gennem hele indlægget. 49

13 Forestil dig avisens læsere Avisers læsere har forskellig alder og baggrund. Det gælder uanset, hvilken avis du forestiller dig at skrive til. Måske forestiller du dig, at du skriver til en bestemt avis og ved noget om, hvad der er karakteristisk for dens læsere, men i alle tilfælde er der både unge og ældre læsere. Det skal du have i baghovedet, når du vælger, hvad der skal med i dit indlæg. Du skal overveje, hvad dine læsere ved og ikke ved i forvejen om det, dit indlæg skal handle om. Hvad vil du forudsætte, de ved om Facebook, Google og andre digitale fænomener? Hvad tror du, de ved om unges vaner, og hvad skal forklares, fordi de nok ikke ved noget om det? Du skal forestille dig noget om dine læseres holdninger. Hvad tror du, mange læsere mener om unge og unges brug af digitale medier? Hvad tror du i det hele taget vil gælde som overbevisende og positive argumenter, og hvad vil måske blive opfattet som negativt af mange? Du skal forestille dig, hvad der kan fange deres interesse. Det skal du have med i de første afsnit af dit indlæg, også gerne i din rubrik/overskrift. Du skal desuden forestille dig, at nogle læsere har læst artiklen i Jyllands Posten, men de kan ikke huske den præcist. Andre har ikke læst artiklen. Derfor skal du indflette henvisninger til artiklen, sådan at man kan forstå dit debatindlæg uden at skulle finde frem til artiklen. Forskel på kommentarer Når vi kommenterer noget mundtligt i det daglige, kan vi godt kommentere stort og småt mellem hinanden og springe frem og tilbage mellem forskellige dele, så længe vi kan se, at den, vi taler med, hører efter. Det samme kan gælde i et brev eller en mail til en, vi kender godt, og som vi kan regne med læser alt det, vi skriver. Det er noget andet, når vi skriver til avislæsere, som ikke kender os, og som har mange andre tilbud om noget, de kan læse på avisens sider. De begynder ikke at læse et debatindlæg, hvis der ikke er noget, der kan fange deres opmærksomhed, og de læser det ikke til ende, hvis de ikke kan se en enkel og tydelig linje i teksten. Derfor skal en skriftlig kommentar til fremmede bygges op på en anden måde end hverdagens kommentarer. Du 50

14 skal skrive om»stort«og udelade»småt«, og du skal ikke springe frem og tilbage, men tilrettelægge en linje, som dine læsere let kan følge. Hensigt og argumentation Du skal afklare, hvad der skal være hensigten med dit debatindlæg. Det kan du gøre ved at skrive en sammenfatning af din hensigt på tre-fire linjer til eget brug: Jeg vil forklare avisens læsere, at Jeg vil overbevise avisens læsere om, at Det skal du folde ud i dit debatindlæg på en fængende og overbevisende måde. Du skal bruge dine noter om egne synspunkter, argumenter og eksempler til at finde frem til: hvad der er din overordnede mening, og hvad der er underordnede punkter til den hvilke argumenter du vil have med hvilke eksempler du vil have med til at belyse din mening. Du skal bruge argumenter og eksempler, som du tror, vil virke overbevisende på læserne, også læsere, der er ældre end dig og har en anden baggrund end dig. Sprog Du skal være saglig, og argumenterne skal være klare, men tonen må også gerne være frisk og direkte, sådan at dine læsere hurtigt og let kan se, hvad du mener, og kan blive fanget af din tekst, når den står blandt mange andre tekster. Specielt de første afsnit må gerne have korte, slagkraftige formuleringer eller overraskende vendinger, der viser noget centralt om det, du vil overbevise læserne om. Du skal dog huske, at dit ordvalg og dine sproglige virkemidler skal afpasses efter, om der vil være læsere med forskellig alder og baggrund. 51

15 Tekstens opbygning Du skal lave en oversigt, hvor du skriver stikord om hvert enkelt afsnit og noter om, hvad du vil vise med hvert afsnit. Det kan eventuelt være noget i retning af det, der er skitseret her: Afsnit om Eget synspunkt i kort form Eventuelt et eksempel, der viser noget centralt Henvisning til, hvad det er for en artikel, du kommenterer Kort resumé af den påstand, du vil kommentere Dine tilføjelser/ nuanceringer/ modsigelser til det synspunkt Resumé af den anden påstand, du vil kommentere Dine tilføjelser/ nuanceringer/ modsigelser til det synspunkt Noget, professoren ikke nævner Sammenfatning i lidt længere form. For at vise For med det samme at vise læserne, hvad der er din hensigt med at kommentere, og for at fange læserens interesse For at læserne kan vide, hvilken artikel du kommenterer, og hvilket synspunkt du først kommenterer For at give læserne et indtryk af, hvordan årsagerne ser ud fra en ung persons synsvinkel For at læserne kan kende det synspunkt, du kommenterer For at vise læserne, hvad du mener, der kan og bør gøres For at vise læserne, at det er en vigtig del af problemet For at fastholde, hvad du mener om årsager og handlemuligheder. 52

16 2 Påstandene i artiklen Påstande om årsager Eksempler Påstand om, hvordan unge er Eksempler Konsekvenser, hvis det fortsætter Sammenfat professorens hovedpåstande Det er et problem, at unge Det skyldes, at Det kan medføre, at 2009 Opgave 2.1

17 2 Din mening og dine argumenter Om årsager Eksempler Om hvordan unge er Eksempler Om konsekvenser, hvis det fortsætter 2009 Opgave 2.2

18 2 Genren debatindlæg i en avis Hvad ved du om genren, hvad kan du se ved at læse et par debatindlæg, og hvad kan du regne ud? Hvilke hensigter kan der være med debatindlæg? Hvem eller hvad skal de påvirke? Hvad står der i de første afsnit, som kan fortælle hvad det handler om og fange læserens interesse? Hvad kan være karakteristisk for de argumenter og eksempler, der bliver brugt? Er der særlige træk ved sproget? Hvordan er de sat op med rubrik/overskrift, spalter og lignende? 2009 Opgave 2.3

19 2 Avisen og læserne Hvad ved du, og hvad forestiller du dig om avisen, du skriver til: Læserne: Hvad forestiller du dig om deres alder, baggrund m.m.? Hvad formoder du om deres viden om unge og deres brug af digitale medier? Hvad formoder du om deres mening om unge? Hvad formoder du, de er særligt interesserede i at læse om? 2009 Opgave 2.4

20 2 Hensigt, argumenter og eksempler Hensigt Jeg vil forklare læserne, at Jeg vil overbevise læserne om, at Hvilke argumenter regner du med vil overbevise mange læsere? Hvilke eksempler vil du belyse din sag med? 2009 Opgave 2.5

21 2 Opbygning af dit debatindlæg Afsnit om Indledning om For at vise Tekstens opbygning kan ændre sig undervejs, når du går i gang med at skrive, men du skal hele tiden have overblik over, om din tekst er bygget op på en hensigtsmæssig måde. Når du skriver kladde, behøver du ikke skrive de første afsnit først, men kan begynde med det, du har meget stof til, fortsætte derfra og fx skrive indledning og afslutning til sidst. Når du bearbejder din kladde til en endelig tekst, skal du anbringe afsnittene i den rigtige rækkefølge, der passer godt til genre, situation og læsere Opgave 2.6

22 2 En god besvarelse af opgaven Tjek din kladde Husk at forestille dig dine læsere og den situation, de læser i. Du skal gengive synspunkterne fra artiklen i koncentreret form og fordelt i din tekst, efterhånden som du kommenterer dem. I indledningen skal du indflette en oplysning om, at du kommenterer en artikel fra Jyllands Posten, sådan at læserne ved, hvad du kommenterer. Du skal undervejs indflette angivelser af, hvem du kommenterer. Du skal skrive sådan, at læsere, der ikke har læst artiklen, eller ikke kan huske den, kan forstå din kommentar alligevel. Dine korte gengivelser af professorens påstande skal være koncentrerede, saglige og præcise. Du skal ikke alene erklære dig enig eller uenig med de to, der udtaler sig i artiklen, men du skal begrunde dine meninger sådan, at dine læsere kan forstå, hvorfor du er enig/uenig. Det skal være tydeligt, hvad der er din hensigt med din kommentar: Hvad mener du, nogen skal være opmærksom på/mene/gøre/få nogen til at gøre? Dit første afsnit skal vise din mening i koncentreret form, sådan at læserne med det samme er sporet ind på, hvad der er det vigtigste i din kommentar. De næste afsnit skal uddybe din mening med argumenter og gerne også eksempler på det, du mener. Som afslutning skal du sammenfatte din hensigt med kommentaren En god besvarelse af opgaven 2