Nem Oplysning om nye Veje og Adresser - Forslag til forbedring af infrastrukturen for vejnavne- og adressedata

Transkript

1 Nem Oplysning om nye Veje og Adresser - Forslag til forbedring af infrastrukturen for vejnavne- og adressedata 11. august 2010 Version 1.1 Strand & Donslund A/S

2 Indhold 1 Ledelsesresumé Indledning Baggrund Nuværende problemstillinger Forretningsmæssigt omfang Projektets interessenter Forretningsmæssige mål Forretningsarkitektur Fokusområder Forretningsbegreber Processer og arbejdsgange Løsningsmæssigt omfang It-arkitekturprincipper Løsningsarkitektur Scope og aktører Nuværende løsningsarkitektur Fremtidig løsningsarkitektur Løsningsscenarier for vejnavne Løsningsscenarier for distrikter Bilag 1: Principper vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 2

3 1 Ledelsesresumé Dokumentet her er udarbejdet i foråret 2010 af Strand & Donslund i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen - primært Katrine Langballe og Morten Lind. Dokumentets emne er vejnavne og adresser, som spiller en fundamental rolle i vores samfund, idet de indgår i et overvældende stort antal it-systemer og -løsninger, både i den offentlige og i den private sektor. Korrekte adresseoplysninger er eksempelvis af helt afgørende betydning for 112, ambulancetjenester, politi, beredskab, post, transport, GPSsystemer mm. Aktuelle og korrekte vejnavne- og adresseoplysninger bruges til at identificere stedet, hvor ulykken er sket, bygningen hvor posten skal afleveres og boligen hvor energi eller serviceydelser skal leveres. Er oplysningerne om nye vejnavne eller adresser forsinkede eller mangelfulde, fører det til ineffektivitet og fejl. For en virksomhed er det f.eks. ødelæggende, hvis det nye vejnavn ikke findes i kundernes eller leverandørernes GPS, eller hvis adressen ikke findes på De Gule Sider. I en ulykkessituation kan et manglende vejnavn i 112-systemet føre til tab af menneskeliv. Det er kommunerne, som fastsætter vejnavne og adresser og som registrerer oplysningerne i CPRs vejregister, i det nye BBR samt i kommunens digitale kort eller GIS osv. Dokumentets fokus er at forbedre den grundlæggende infrastruktur og samspillet mellem de relevante registre, på en måde som sikrer, at disse oplysninger kan dannes hurtigt og effektivt og dermed nå brugerne hurtigere end i dag. Dette er baggrunden for projektets titel NOVA, Nem Oplysning om nye Veje og Adresser. De specifikke kommunale arbejdsgange, der som følge af det kommunale selvstyre er tilrettelagt forskelligt i de enkelte kommuner, er kun beskrevet på et meget overordnet niveau. Dokumentets hovedanbefaling er at samle oprettelse og vedligeholdelse af vejnavne og adresser i det nye BBR, således at registreringen kun sker ét sted og således at der skabes en forenkling og overensstemmelse mellem registeropgave og lovgivning samt myndighedsansvar, som reguleres af BBR-loven. Et nyt registersamspil skal sikre, at CPRs vejregister fortsat er opdateret med de gældende vejnavne, således at disse kan danne grundlag for CPR-systemets pålidelige drift og opgaveløsning. Dette punkt vil kræve særlig opmærksomhed. Dokumentet anbefaler tillige, at de geografiske oplysninger om beliggenheden af nye veje integreres i samme proces, således at infrastuktur-samspillet til de offentlige digitale kortdata i FOT (Fælles Objekttyper) forbedres. Dokumentet indeholder endvidere en anbefaling om at ændre kommunernes nuværende tekstbaserede inddatering af de forskellige distrikter (postnummer, sogn osv.) ved hjælp vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 3

4 af vanskeligt overskuelige husnummerintervaller for alle veje, til en definition via de geografiske grænser som allerede findes for de pågældende distrikter. Dette kan ske ved hjælp af et geografisk informationssystem (GIS) og vil forøge både kvalitet og effektivitet. Det samlede resultat vil være, at kommunerne får mulighed for at arbejde digitalt med vejnavne og adresser helt fra skitse- og projekteringsstadiet, hvilket bl.a. sikrer, at de eksterne brugere af vejnavne og adresseinformationer, f.eks. 112, forsyningsselskaber og byggesektoren, kan få aktuelle og tidlige oplysninger om disse og deres geografiske placering. Dokumentets fokus på de infrastrukturelle forbedringer betyder, at udvikling og tilpasning af kommunale opgavesystemer og lignende lokale applikationer ikke anses som en del af løsningen. Løsningen vil imidlertid gøre det muligt for de enkelte kommuner at organisere sig og tilrettelægge opgavevaretagelsen optimalt i forhold til oprettelse og vedligeholdelse af disse informationer. Fremover behøver man således ikke, som det er tilfældet i dag, at sprede registreringsopgaven på to, tre eller flere forskellige kommunale forvaltninger eller afdelinger. I forhold til den videre proces forudsættes det, at EBST drøfter dokumentet og dets hovedanbefalinger og løsningsmodeller med nøgleinteressenterne, herunder først og fremmest CPR og KL. Herefter kan der etableres et fælles grundlag for det videre projektforløb. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 4

5 2 Indledning 2.1 Baggrund Vejnavne og adresser spiller en fundamental rolle i vores samfund, idet de indgår i et overvældende stort antal it-systemer og -løsninger, både i den offentlige og i den private sektor. Korrekte adresseoplysninger er eksempelvis af helt afgørende betydning for 112, ambulancetjenester, politi, beredskab, post, transport og GPS-systemer mm. Den almindelige digitalisering af samfundet, og den øgede afhængighed af digitale løsninger som f.eks. GPS-baserede navigationssystemer og kortvisning på mobiltelefoner, har betydet, at behovet for helt aktuelle informationer om nye veje og adresser og om hvor de ligger er vokset dramatisk. Er oplysningerne om nye vejnavne eller adresser forsinkede eller mangelfulde, fører det omvendt til ineffektivitet og fejl. For en virksomhed er det f.eks. ødelæggende hvis det nye vejnavn ikke findes i kundernes eller leverandørernes GPS, eller hvis adressen ikke findes på f.eks. De Gule Sider eller andre kortløsninger på internettet. I en ulykkessituation kan et manglende vejnavn i 112-systemet føre til tab af menneskeliv. Rigspolitiets 112 sekretariat fortæller at arbejdsulykker og dermed behovet for ambulancehjælp opstår allerede på byggepladsen før de første beboere er flyttet ind og måske før de første adresser er tildelt. For forsyningsselskaberne er det vigtigt at kende nye veje og adresser allerede når forsyningsnettet skal planlægges. For byggevareleverandører og entreprenører er det vigtigt at vejnavnet eller adressen findes allerede når byggepladsen skal etableres og man skal finde vej ved hjælp af GPS. Vejnavne fastsættes af kommunerne og reguleres af BBR-loven og adressebekendtgørelsen som Erhvervs- og Byggestyrelsen har ansvaret for. Efter kommunalreformen er reglerne om vejnavnes geografiske entydighed blevet skærpet. Dette har bl.a. betydet, at kommunerne er blevet afhængige af at kende til nabokommunernes planer mht. nye vejnavne og at også EBST som led i sin myndighedsopgave har fået behov for at kende den geografiske beliggenhed af de vejnavne der fastsættes. Kommunerne registrerer de fastsatte vejnavne i CPRs Vejregister (CPRvej), men denne registrering foretages først når de nye vejnavne skal træde i kraft, og registreringen indeholder ikke information om vejenes geografiske beliggenhed. Dette var bl.a. baggrunden for en midlertidig, e-post baseret løsning, som blev etableret af EBST i juli 2007 efter drøftelse med KL, og som stadig er i funktion. Løsningen består i at kommunerne sender en e-post med et kortbilag som viser beliggenheden af et nyt vejnavn (typisk som PDF) til en fælles elektronisk opslagstavle, hvorfra 112 og andre brugere kan hente oplysningerne. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 5

6 Adressebekendtgørelsen fra december 2006 indeholder i 23 stk. 4 et krav om at kommunerne anvender denne fremgangsmåde og indsender den pågældende information til opslagstavlen senest samtidig med at vejnavnet registreres i CPRvej. Da aftalen om den midlertidige løsning udløb den 1. januar 2010, blev det i en fælles hensigtserklæring mellem KL og EBST besluttet at udforme en ny løsning baseret på følgende hovedelementer: Den nuværende elektroniske opslagstavle, skal erstattes af en permanent og mere hensigtsmæssig løsning. Den formelle ramme for løsningen udgøres af BBR-lovens bestemmelser om myndighedsforhold vedr. vejnavne samt af adressebekendtgørelsens regler - herunder regler om vejnavnes entydighed indenfor geografiske område. Løsningen skal samtænkes med de tilgrænsende systemer bl.a. CPRvej, FOT og CVF. Løsning skal beskrives og udvikles under hensyntagen til de kommunale arbejdsgange, jf. Nyt BBR - forbedringskatalog, samt brugernes behov for fuldstændige og aktuelle informationer om nye eller ændrede vejnavne. Det blev samtidig aftalt, at løsningen skal fokusere på en forbedring af infrastrukturen, dvs. på de elementer som skal være fælles for alle kommuner. En anden ramme, som har betydning for projektet, er INSPIRE direktivet. Ifølge direktivet har offentlige myndigheder, som besidder data om vejnavne og adresser samt transportnetværk, pligt til at stille disse data rådighed på en standardiseret måde - i overensstemmelse med en række detaljerede EU-normer, som bl.a. omfatter metadata, dataspecifikationer, nettjenester mv. I dag er ansvaret for disse data placeret i forskellige statslige myndigheder, selvom der er et stort afhængighedsforhold mellem informationerne. 2.2 Nuværende problemstillinger I dag er processerne omkring dannelsen af nye veje og adresser præget af, at væsentlige informationer håndteres og udveksles pr. papir eller e-post. Hertil kommer at der er dårlig eller manglende koordinering mellem de offentlige basissystemer og at de geografiske oplysninger opdateres uafhængigt af de registermæssige. Nogle af de væsentligste problemstillinger der skal afhjælpes med løsningen er: I kommunerne er opgaven i dag præget af, at processen er relativt langvarig og involverer mange interne og eksterne parter samt opdatering af en række it-systemer og registre, hvilket gør, at opgaveorganiseringen ofte er bundet. Der er udpeget flere flaskehalse i arbejdsgangene og det er konstateret at de centrale it-systemer er dårligt koordineret og kun i ringe grad understøtter processen. Hos brugerne er mulighederne for at få rettidig information om nye vejnavne i dag dårlige, især for så vidt angår oplysningen om vejens geografiske beliggenhed. Oplysningerne modtages fra forskellige, ikke koordinerede systemer, de vigtigste oplysninger er ikke på digital form, og de er ikke-standardiserede. Det kræ- vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 6

7 ver således betydelige ressourcer hos hver enkelt ekstern bruger at holde egne systemer opdateret. Hos de statslige parter er opgaven i dag præget af, at en række faktuelle oplysninger som udgør en forudsætning for myndighedsopgaven, f.eks. i forbindelse med behandlingen af forespørgsler og klagesager, ikke er til rådighed, og derfor må fremskaffes manuelt fra sag til sag. Generelt gælder det endvidere, at selvom lovgivningsansvaret for vejnavne og adresser er samlet i BBR-loven, er registeransvaret fordelt på flere registre, som hører under forskellige myndigheder og kommunale forvaltninger. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 7

8 3 Forretningsmæssigt omfang 3.1 Projektets interessenter NOVAs hovedinteressenter fremgår af nedenstående Stakeholder Map. De er opdelt i tre hovedgrupper: 1. Interessenter internt hos EBST 2. Andre primære myndigheder som har en rolle i forbindelse med fastsættelse, vedligeholdelse og anvendelse af vejnavne. 3. Brugere for det meste interessenter som har brug for informationer om vejnavne til forskellige formål, men som har ansvar for vedligeholdelsen af disse. Brugere Danmarks Statistik 112 Forsyningsselskaber Politiet Primære myndigheder GIS leverandører Falck Vejdirektoratet CPR kontoret Rejseplanen Vejhjælp FOT Danmark EBST BBR-Gruppen Kommuner Gule Sider KMS NOVA KL Figur 1. Stakeholder Map over NOVA-projektets hovedinteressenter. Interessenter EBST, BBR-gruppen KMS, FOT Danmark Vejdirektoratet Rolle EBST har ansvaret for vejnavne- og adressesystemet i Danmark. FOT Danmark etablerer og vedligeholder et fælles geografisk administrationsgrundlag, dvs. et detaljeret digitalt grundkort. Vejdirektoratet har ansvaret for CVF - en central fortegnelse over veje og stier og for pilotprojektet Danmarks Digitale Vejnet og beredskabet har behov for hurtig information om beliggenheden af nye vejnavne. Dette omfatter ikke mindst vejens geografiske placering samt vejen før den er der, altså eksempelvis projekterede veje inden de har fået et officielt vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 8

9 ISM, CPR kontoret KL, Kommuner Danmarks Statistik Politiet, Falck, Vejhjælp, Gule Sider o.l., Rejseplanen, Forsyningsselskaber, GIS leverandører, GPS dataproducenter m.fl. vejnavn og vejnavne som er fastsat, men hvor vejen endnu kun er planlagt eller under anlæg. CPR-kontoret har registeransvaret for CPRs vejregister (CPRvej), der er en del af CPR-systemet og udgør det officielle basisregister for de vejnavne som kommunerne fastsætter og en række distriktsinddelinger ( vejdistrikter ), f.eks. for postnummer, sogn mv. KL varetager kommunernes interesse og har bl.a. fokus på de kommunale arbejdsgange. Rapporten fra KOMBIT, Nyt BBR forbedringskatalog, belyser bl.a. disse forhold. Danmarks Statistik (DSt) anvender vej- og adressedata som grundlag for at levere statistikydelser, bl.a. til kommunerne. Produktionen af statistik og prognoser (f.eks. befolkningsprognoser) på geografiske områder under kommuneniveau, er primært baseret på de vejdistrikter som kommunerne inddaterer i CPRvej. Det samme gælder offentliggørelsen af valgresultater som DSt varetager for Indenrigsministeriet. Fælles for disse interessenter er et behov for hurtig information om nye og ændrede vejnavne. Dette omfatter både vejens geografiske placering og oplysninger om vejen allerede på projekteringsstadiet, herunder inden vejen er færdiganlagt og inden den har fået et officielt vejnavn. 3.2 Forretningsmæssige mål Det anbefales at løsningen baseres på følgende forretningsmæssige målsætninger: Fleksibilitet ift. omlægninger i arbejdsgange. Løsningen skal være fleksibel i forhold til nuværende og fremtidige kommunale arbejdsgange, således at de enkelte opgavesystemer der understøtter disse arbejdsgange hurtigt og effektivt kan tilrettes. Genbrug af informationer på tværs af aktører. Opdaterede landsdækkende informationer om veje og adresser skal kunne genbruges på tværs af myndighedsskel og på tværs af de enkelte it-systemer. Indeholde den fulde livscyklus for veje. Løsningen skal håndtere veje som geografiske objekter og gøre det muligt for kommunen at arbejde med reservationer, skitser og forslag til veje og vejnavne, som ikke nødvendigvis realiseres. Disse skitser/forslag/projekteringer skal være synlige for eksterne løsninger med metadata om vejens aktuelle status ift. livscyklus. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 9

10 Understøttelse af de grundlæggende lovgivningsmæssige og tekniske forudsætninger for veje og vejnavne. Løsningen skal medvirke til at sikre en overholdelse af de grundlæggende regler i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser eksempelvis krav til vejnavnes entydighed inden for en given geografisk afstand, Løsningen skal ligeledes være med til at sikre at krav, f.eks. fra FOT, til topologi m.m. overholdes. Opbygning af løsningen i en serviceorienteret arkitektur. Løsningen skal stille data og funktionalitet til rådighed for andre gennem anvendelse af services bygget med åbne snitflader og under anvendelse af anerkendte standarder. Løsningen skal på tilsvarende måde anvende de services som andre løsninger stiller til rådighed. Anvendelse af Referencearkitektur for stedbestemt information. Løsningen skal efterprøve oplægget til referencearkitektur for stedbestemt information og anvende de deri skitserede principper og modeller. Dette omfatter bl.a. et abonnement gennem hvilket eksterne brugeres it-systemer kan abonnere på opdateringer af data om veje og adresser. Understøttelse af INSPIRE direktivet. Løsningen skal medvirke til at sikre en opfyldelse af INSPIRE kravene til geografiske data i relation til veje, vejnavne og adresser, i overensstemmelse med INSPIRE s bilag I temaer transportnetværk og adresser. 3.3 Forretningsarkitektur Fokusområder Der er i dag mange myndigheder involveret omkring fastsættelse og formidling af vejnavne og adresser. EBST har det overordnede myndighedsansvar for hele adressesystemet. Kommunen har ansvaret for at fastsætte og registrere vejnavne og adresser, CPRkontoret for registeret over de officielle vejnavne, Post Danmark for fastsættelse af postnumre og deres geografiske udstrækning etc. Det er vigtigt, at den fremtidige løsning baseres på en klar afgrænsning at de enkelte myndigheders ansvar i forhold til helheden. Myndighedsforhold skal afspejles på en måde, så eget ansvar er tydeligt - eksempelvis ved indskærpelse af krav. Der er forskellige måder at organisere og udføre de forskellige opgaver på i de enkelte kommuner, hvilket er begrundet i en række forskellige forhold i de enkelte kommuner. Fokus for projektet her er derfor ikke fastlæggelse af de konkrete arbejdsgange. Dette overlades til den enkelte kommune. Men informationsgrundlaget infrastrukturen er af fællesoffentlig interesse. Det er de samme grundlæggende informationer, som de individuelle kommunale arbejdsgange bygges op omkring. Brugerne skal ligeledes kunne anvende en fælles infrastruktur og et ensartet landsdækkende informationsgrundlag, når de skal have adgang til rettidige data om nye veje og vejnavne mm. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 10

11 Fokus omkring forretningsarkitekturen er derfor koncentreret omkring forretningsbegreber og disse indbyrdes sammenhæng Forretningsbegreber Begrebsmæssigt skal løsningen omfatte alle former for veje lige fra statslige motorveje til stier i eksempelvis en haveforening. Dette uanset om denne er en offentlig eller privat vej eller om den har fået tildelt et officielt vejnavn. Alle veje man kan se er inden for scope. Det samme gælder vejen i projekteringsstadiet altså før den er synlig i kommunen og vejen efter den fysisk er nedlagt. Med andre ord er scope alle typer veje med fuld livscyklus og de dertil tidsmæssige egenskaber. Nedenstående begrebsmodel illustrerer de væsentligste begreber inden for scope med de vigtigste relationer mellem disse. Begreberne er illustreret i en fremtidig kontekst, hvor eksempelvis distrikter (valg, sogne, skole m.fl.) defineres ud fra et geografisk område (kaldes for et Geoobjekt ) og ikke ud fra husnummerintervaller på en vej. Modellen er opdelt i tre områder: Vejnavne og adresser. Dette er det primære scope for projektet, dvs. de forskellige veje og de adresser, der er eller kan være knyttet hertil. I modellen her er kun medtaget det, som der er relevant for projektet. Geografi. Omfatter det der i Referencearkitektur for stedbestemt information kaldes for direkte stedfæstede geoobjekter. Dvs. geografiske objekter (punkter, flader) som kan beskrives i form af et sæt af 2- eller 3-dimentionelle koordinater. I praksis er der her tale om kommunernes digitale kort og FOT-objekter med tilhørende specifikationer. Administrative veje. Dækker vejsektorens administrative identifikation og beskrivelse af veje, som især anvendes af den kommunale vejmyndighed og Vejdirektoratet, og som bl.a. indgår i projekt Digitalt Vejnet. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 11

12 Veje og adresser Adgangsadresse Enhedsadresse 1..* Navngiven Vej * 0..* 1 1..* 1 Vejnavn 1 Kommune 1 1 Adressepunkt (Geoobjekt) Geoobjekter 1 Vejnavn (Geoobjekt) 1 0..* Vejmidte (Geoobjekt) 1 1..* Distrikt (Geoobjekt) 1..* Administrative veje Administrativ vejforgrening 1..* 1 Administrativ vej Figur 2. Overordnet begrebsmodel. En kort beskrivelse af de enkelte objekter: Begreb Vejnavn Beskrivelse Det officielle vejnavn som kommunen skal fastsætte for alle offentlige veje og private fællesveje m.m. efter adressebekendtgørelsens 4-5. Svarer til det vejnavn som registreres i CPRvej ( CPR- vejnavn og vejkode ). Omfatter også vejnavnet i de tidligere projekteringsstadier samt evt. reservation af vejnavne inden selve vejen er projekteret. Vejnavne kan også fastsættes for interne veje, stier samt særlige områder som eksempelvis en haveforening en mindre ø o.l. Vejnavnet tildeles en vejkode, som er entydig inden for kommunen. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 12

13 Begreb Navngiven vej Adgangsadresse Enhedsadresse Beskrivelse Repræsenterer den ensartede navngivning af en vej eller sammenhængende vejstrækning, uanset om vejen ligger indenfor en kommune eller krydser en eller flere kommunegrænser (f.eks. hovedlandeveje og motorveje). Stavevariationer har ikke betydning, når blot vejnavnet er det samme, jf. adressebekendtgørelsens 7 stk. 2 (St. Møllevej = Store Mølle Vej). Navngiven vej anvendes til at repræsentere vejnavne uafhængigt af den kommunale inddeling, dvs. som supplement til objekttypen vejnavn der er afhængig af den kommunale inddeling. Adressebekendtgørelsen kræver, at kommunerne anvender samme stavemåde, hvis vejen krydser en kommunegrænse og at husnumrene er stigende i én retning langs vejen. Betegnelse, som med udgangspunkt i vejnettet, angiver en bestemt beliggenhed af eller udefra kommende adgang til et eksisterende eller fremtidigt bygværk (bygning, teknisk anlæg), jordstykke eller lignende. Til adgangsadressen hører bl.a. et vejnavn, et husnummer inkl. evt. bogstav og et postnummer f.eks. således: Amagerbrogade 222A, 2300 København S. Reglerne for fastsættelse af adgangsadresse og de enkelte betegnelser findes i adressebekendtgørelsens Til adgangsadressen knyttet et adressepunkt, som beskriver adressens fysiske placering med x-y koordinater. Adressepunktet anvendes bl.a. til at knytte adressen til den indgang, bygning og/eller jordstykke som adgangsadressen er knyttet til, samt til at markere adressens placering i forskellige distrikter. Betegnelse som angiver beliggenheden af en bestemt indgangsdør en bolig- eller erhvervsenhed, brugsenhed o.l. i en bygning. Enhedsadressen består af den tilhørende adgangsadresses betegnelser samt af en eventuel etagebetegnelse og dørbetegnelse. For enfamiliehuse, rækkehuse o.l. er enhedsadressen sammenfaldende med adgangsadressen. Reglerne for fastsættelse af enhedsadresser og tilhørende etage- og dørbetegnelser findes i adressebekendtgørelsens Kommune Administrativ enhed jf. den kommunale inddeling af Danmark i 98 kommuner. Alle vejnavne er fysisk beliggende og administrativt placeret til den pågældende kommune. Kommunen har også en række distrikter tilknyttet. Vejnavn (Geoobjekt) Repræsentation af den geografiske beliggenhed af et vejnavn, beskrevet som en flade (bounding box, polygon e.l.) med en nøjagtighed som er egnet til at kontrollere adressebekendtgørelsens regler i 7 om vejnavnes entydighed. Såfremt vejnavnet er knyttet til vejmidte objekter kan geoobjektet maskinelt afledes heraf. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 13

14 Begreb Vejmidte (Geoobjekt) Adressepunkt (Geoobjekt) Distrikt (Geoobjekt) Administrativ vej Administrativ vejforgrening Beskrivelse Repræsenterer den geografiske linjeføring og sammenhæng i et færdselsareal af permanent karakter forbeholdt motoriseret, cyklende, ridende eller gående færdsel. Registreres ved angivelse af det pågældende objekts vejmidte (eller stimidte). Geografisk punkt som repræsenterer beliggenheden af en bestemt adgangsadresse efter adressebekendtgørelsens 13. Adressepunktet registreres bl.a. ved hjælp af et sæt x-y koordinater, som skal være beliggende inden for omridset af det jordstykke eller bygning, som adressen hører til. Betegner en administrativ geografisk inddeling af kommunen i mindre distrikter eller områder som f.eks. postnummer, supplerende bynavn, sogn, afstemningsområde, skoledistrikt o.l. Traditionelt registreres sådanne distrikter i CPRvej i form af de såkaldte vejdistrikter dvs. husnummerintervaller for hvert af de berørte vejnavne. Betegner vejsektorens inddeling af vejnettet i sammenhængende veje, som hver for sig identificeres af et selvstændigt administrativt vejnummer (CVF-nummer). Inddelingen er målrettet til at styre de vejadministrative oplysninger om den pågældende vej og som bl.a. håndteres i Vejdirektoratets og kommunernes vejforvaltningssystemer. En ringvej kan eksempelvis i vejadministrativ sammenhæng anses og håndteres som én vej med ét administrativt vejnummer, selv om den adressemæssigt har flere forskellige vejnavne. For kommuneveje er der ofte af praktiske årsager overensstemmelse mellem vejnavn og administrativ vej, men relationen er ikke fast og begreberne må ikke forveksles. Inddeling af administrative veje i et eller flere vejstykker vha. forgreningspunkter. Administrativ vejforgrening anvendes bl.a. af Vejdirektoratet og af de kommunale vejforvaltningssystemer. Det er samtidig forbindelsesled til FOT Processer og arbejdsgange Arbejdsgangene er ofte organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Enkelte kommuner har eksempelvis organiseret arbejdet med digitale kort, administration af CPR-vejnavne og indberetning til BBR i samme afdeling, men det typiske billede er, at ansvaret og opgaverne er spredt på flere organisatoriske enheder. Der er forskellig måde at definere opgaverne og udførelsen af disse. Nogle kommuner vælger at være opsøgende i forhold til kvalitetskontrol af oplysninger fra ejere, mens andre kun i begrænset omfang kontrollerer disse oplysninger. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 14

15 Kommunerne anvender derudover forskellige it-systemer i sammenhæng med BBR og CPR-vejnavne. Eksempelvis har nogle kommuner en tæt datamæssig integration mellem BBR og kommunens digitale kort, fordi de har foretaget en geografisk stedfæstelse af alle bygninger. Uanset forskellighederne vil man dog kunne udpege visse generelle processer og arbejdsgange, som de enkelte kommuner skal kunne gennemføre med en digital understøttelse. Det drejer sig primært om: 1. Oprettelse af en ny vej. Arbejdsgangen skal her kunne understøttes således, at der sikres en oprettelse af den nye vej både i Vej og i Administrativ vej ligesom vejen skal placeres geografisk. Dette skal både være muligt i en sammenhængende arbejdsgang og i en arbejdsgang opdelt på flere organisatoriske enheder. Det er vigtigt, at vejen får en geografisk placering så hurtigt som muligt også selvom vejen kun er projekteret eller endnu ikke er tildelt et vejnavn. Den geografiske placering er afgørende for reglerne om entydighed, ved tildeling af adresser/adressepunkter ved vejen, ligesom det også er afgørende for placeringen af vejen i forskellige distrikter m.m. Bemærk: Løsningen som beskrives her lægger op til en ændring af praksis ift. indplacering af veje i distrikter. I dag defineres hvert distrikt gennem fastsættelse af vejdistrikter i CPR, dvs. husnummerintervaller på de enkelte veje. I den fremtidige løsning følges anbefalingen fra Referencearkitektur for stedbestemt information, om at det bør være den geografiske stedfæstelse, som bruges til at knytte forretningsobjekter af denne type sammen. Eksempelvis er et postnummer defineret som en geografisk flade (polygon) i det officielle postnummerkort. De adresser som skal tilknyttes postnummeret findes så ud fra de adressepunkter som ligger inden for denne flade. 2. Ændring af en vejs udstrækning. Ved ændring af en vejs udstrækning kan der være flere forskellige forløb. I den mest simple situation skal vejforlængelsen blot indplaceres geografisk evt. med en tilføjelse af en ny Administrativ vejforgrening. I de lidt mere komplekse situationer skal der også tages stilling til distrikters afgrænsning (geografisk) og vejens placeringer ift. disse. 3. Håndtering af livscyklus for en vej. For mange myndigheder, virksomheder og private er det afgørende at kende til vejens eksistens inden denne er fysisk etableret og har fået et officielt vejnavn. Arbejdsgangene skal derfor også understøtte elementer som eksempelvis: - Reservation af et vejnavn til fremtidig brug. - En projekteret vej som endnu ikke er anlagt. - En fysisk etableret vej uden et tildelt vejnavn. - Et vejnavn som slettes, men bevares med status historisk. 4. Ændring af vejnavn, vejens status etc. Arbejdsgangene skal ligeledes understøtte tilstandsskift omkring veje, som ikke påvirker den fysiske vej eksempelvis ændring af vejnavn eller skift af vejens administrative status fra privat fællesvej til offentlig/kommune vej. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 15

16 5. Ændring af administrative vejstrækninger. De administrative veje og vejstykker defineres efter helt andre behov end dem der ligger til grund for vejnavne og adresser. Ændringer i administrative vejstykker m.m. bør som hovedregel ikke påvirke vejnavne og adresser med mindre dette skyldes en fysik omlægning/flytning af vejen eller ændring i vejens udstrækning. I disse tilfælde skal der sikres en koordinering, således at vejens geografi er den samme uanset om denne anvendes fra de administrative veje eller fra vejnavne og adresser. 6. Identifikation af distrikter. Løsningen her arbejder med et koncept, hvor de forskellige distrikter i fremtiden defineres ud fra geografien (som et geoobjekt ). I dag defineres de fleste af disse distrikter manuelt ved at oprette vejdistrikter i CPR, dvs. angive husnummerintervaller (hhv. lige og ulige numre) for det enkelte vejnavn/vejkode. Den geografiske tilgang vil forenkle processen og ansvarsfordelingen væsentligt, men det kræver at forskellige arbejdsgange med tilhørende it-understøttelse omlægges til at arbejde geografisk. Dette omfatter bl.a. arbejdsgange omkring fastlæggelse af distriktsinddelinger, som i dag ikke er direkte geografisk defineret, f.eks. supplerende bynavne, afstemningsområder og andre lokale, kommunale distrikter som eksempelvis skoledistrikter. Distriktsinddelingerne postnummer, kommune, region, sogn, retskreds, politikreds og opstillingskreds er allerede geografisk defineret i KMS datasæt DAGI. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 16

17 4 Løsningsmæssigt omfang 4.1 It-arkitekturprincipper Opstilling af principper for it-løsninger til understøttelse af forretningsprocesser kaldet it-arkitekturprincipper - er en måde at styre udviklingen at it-løsninger i den retning, som man ønsker. Principperne defineres normalt som hhv. principper for forretningsarkitektur og principper for teknisk it-arkitektur 1, hvor principperne for teknisk it-arkitektur primært har deres udgangspunkt i principperne for forretningsarkitektur. En række principper er diskuteret i forskellige fællesoffentlige instanser. Udgangspunktet for løsningerne er at læne sig op af disse principper jf. nedenstående figur. Fællesoffentlige principper NOVA principper (Forretning) INSPIRE Teknik Forretning Referencearkitektur Stedet som nøgle Serviceorienteret arkitektur NOVA principper (Teknik) KL s principper Figur 3. Scope for identifikation af arkitekturprincipper. De enkelte principper er nærmere beskrevet i bilag 1. 1 Principper for forretningsarkitektur sætter rammer for den forretningsmæssige anvendelse af it-løsningen, dvs. principper i forhold til brugerdialoger, arbejdsgange og informationshåndtering. Principper for teknisk it-arkitektur er sætter rammer for konstruktion af selve it-løsningen. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 17

18 4.2 Løsningsarkitektur Scope og aktører Nedenstående løsningsarkitekturer er koncentreret omkring tre grupper af aktører: Aktører omkring vejnavne og adresser. Dvs. aktører der udfører kommunens forvaltningsansvar i relation til oprettelse af vejnavne og vejkoder samt adresser knyttet hertil. Omfatter også de forskellige brugere af disse vejnavne og adresser. Aktører omkring distrikter. Dvs. aktører som definerer forskellige distrikter postnumre, valgdistrikter, skoledistrikter, distrikter til forskellige analyseformål etc. - og brugere af samme distrikter. Aktører omkring vejgeografien. Dvs. aktører som arbejder med vejens fysiske placering ifm. byplanlægning, projektering af veje, drift/vedligehold m.m. Omfatter også brugere af disse geografiske informationer specielt 112 som har et specielt fokus ift. løsningen her. Der er naturligvis andre aktører involveret i og omkring vejnavne og adresser eksempelvis EBST som har ansvaret for vedligehold af lovgivningsregler, sagsbehandling ved tvister om navngivning af veje etc. Disse er ikke medtaget i nedenstående overblik over løsningsarkitekturer, fordi fokus er rettet mod vedligeholdelse og anvendelse af vejnavne og adresser. Omkring systemkomplekser i løsningsarkitekturen er dette ligeledes afgrænset til tre hovedområder: Bygnings- og boligregister (BBR) CPR s Vejregister (CPRvej) Geografiske informationer, herunder FOT (Geodata) Disse omfatter både lokale kommunale registre og fællesoffentlige registre. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 18

19 Distrikt Distrikt Venjnavn Vejnavn Adresse Adresse Vej geodata Vej geodata Nuværende løsningsarkitektur Vejnavne & Adresser PDF Distrikter Distrikt anvender 112 Vejnavn anvendere Vejnavn/Adresse ansvar Folkeregister BBR Adresse anvendere Geodata ansvar Vejgeografi Distrikt ansvar Geodata anvendere Folkeregister CPR Vejnavn BBR Geodata CPR Vejnavn BBR Register GIS Register GIS Kommune Figur 4. Nuværende løsningsarkitektur. Vejnavne og adresser oprettes og vedligeholdes af kommunen gennem anvendelse af hhv. CPR-systemet (som typisk varetages af borgerservice) og BBR som typisk varetages af teknisk forvaltning). Betingelsen for at kunne oprette adresser er, at vejen har fået tildelt en vejkode i CPRvej, men vejen behøver ikke nødvendigvis at have fået tildelt et officielt vejnavn. Vejnavn, vejkode m.m. henter BBR fra CPRvej. Den nuværende løsning omkring CPRvej arbejder kun med veje i én status gældende. Dvs. at veje i et projekteringsstadie enten ikke oprettes eller de oprettes med en tekst i vejnavnet, som fortæller at det ikke er en officiel vej endnu. Brugere af officielle vejnavne henter disse fra CPRvej, men skal altså gennem teksten i vejnavnet gennemskue den pågældende vejs status. Brugere af adresser henter disse fra BBR. Brugere må dog afvente at vejnavnet er oprettet i CPRvej (fået tildelt en vejkode) samt at adressen efterfølgende er oprettet i BBR. Der er derfor en udfordring omkring tidspunktet for hvornår en adresse bliver tilgængelig. Distrikter oprettes i CPRvej i form af såkaldte vejdistrikter, dvs. husnummerintervaller af hhv. lige og ulige husnumre for hvert enkelt vejnavn. Er hele vejnavnet med i distriktet angives typisk og Dette er en administrativ relativ tung procedure, som også rummer en del fejlmuligheder, idet den bl.a. kræver at indberetteren i processen har kendskab til vejens geografi, til beliggenheden af de enkelte adresser og af de enkelte distriktsgrænser. Nogle distrikter er obligatoriske for at de tilhørende adresser kan oprettes i BBR (postnummer), medens andre distrikter er obligatoriske for at CPR systemet kan registrere vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 19

20 Distrikt Distrikt Venjnavn Vejnavn Adresse Venjnavn Adresse Vej geodata Distrikt Vej geodata Distrikt beboere på adressen (sogn og valgdistrikt). Andre distrikter er frivillige og kommunale (skoledistrikt, socialdistrikt mv.). Der er ingen validering af, at vejdistrikterne oprettes korrekt, og dermed af at adresserne henføres til det rigtige distrikt. Geografien omkring vejen arbejdes der med i forskellige lokale kommunale applikationer, men der er ingen sammenhæng til vejen i CPRvej. En bruger som f.eks. 112 har behov for at kende denne sammenhæng. Dette håndteres i dag ved at kommunen sender en med en PDF-fil med vejens optegning til en fælles elektronisk opslagstavle, som 112 og andre eksterne brugere herefter skal hente og omkode til deres egne systemer. Vejens geografi oprettes også i de administrative vejsystemer, men der findes sjældent en digital integration mellem disse forskellige systemer. Brugere kan trække geografiske informationer via disse forskellige systemer, men der er kun begrænset digital eller datamæssig sammenhæng mellem disse. CPRvej og BBR har ingen integration til disse Fremtidig løsningsarkitektur Vejnavne og adresser CPRvej Vejnavn/Adresse ansvar Anvendere Distrikt ansvar Distrikt anvender Vejnavn anvendere BBR Kommune Folkeregister CPR Vejnavn BBR Geodata CPR Vejnavn BBR Register GIS Register GIS Kommune Husnummer intervaller Figur 5. Fremtidig løsningsarkitektur. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 20

21 I den fremtidige løsningsarkitektur samles informationer om vejnavne og adresser i en sammenhængende it-understøttelse. Dette gør det muligt for kommunens dataansvarlige at samle indberetninger ét sted og dermed at organisere sig optimalt ift. oprettelse og vedligeholdelse af disse informationer. Man behøver eksempelvis ikke længere at skulle være CPR-system ansvarlig for at kunne oprette et vejnavn. Samtidig vil brugerne kunne tilgå register- og geodata veje, vejnavne og adresser på en harmoniseret måde. Den fremtidige systemarkitektur ændrer på forskellige grundstrukturer i forhold til den nuværende arkitektur. Det drejer sig primært om følgende: Administration af vejnavne og adresser samles ét sted. Det vil fortsat være kommunen, som har ansvaret for at fastsætte og registrere vejnavne og adresser, men hvor der i dag er et delt registeransvar opdelt på CPR (CPRvej) og EBST (BBR), samles registeransvar og myndighedsansvar hos EBST omkring registret BBR. Dette har som konsekvens: Vejnavne og vejkoder tildeles af BBR. CPRvej modtager de gældende vejnavne fra BBR, således at de kan danne grundlag for folkeregistreringen og øvrige CPR-opgaver. Vejnavn og vejkode i CPRvej oprettes/opdateres fra BBR. Brugere af officielle vejnavne kan hente disse fra CPRvej på samme måde som i dag, dvs. at de mange applikationer der i dag anvender CPRvej ikke skal omkodes ifm. opstarten af den nye løsning. Anvendende applikationer kan løbende og efter behov skifte til den nye service etableret af BBR. BBR s muligheder for at arbejde med adresser i hele deres livscyklus indføres omkring vejnavne. Vejen tildeles en status, således at der kan arbejdes med veje i eksempelvis projekteringsstadiet eller med nedlagte veje. Status vil i registret fremgå af en kode og vil derfor ikke, som nu, være noget brugere skal udlede af teksten i vejnavnet. Dette har som konsekvens: BBR registret skal kunne håndtere vejnavne i forskellige stadier herunder kunne styre skift af status i forhold til omverden, svarende til det livscyklusprincip BBR anvender for andre entitetstyper. Skift skal kunne meddeles til en abonnementservice / hændelsesfordeler, som så sørger for at håndtere kommunikationen ift. forskellige abonnenter. 2 BBR skal stille services til rådighed som kan vise vejnavne i en given status, eksempelvis alle gældende vejnavne eller vejnavne i flere/alle stadier. Ovennævnte er det anbefalede scenarie i dette dokuments forslag til forbedring af infrastrukturen. Som beskrevet i afsnit Løsningsscenarier for vejnavne findes der andre scenarier for håndtering af vejnavne, men disse vil ikke give samme kvalitative forbedringer som det her foreslåede scenarie. Mulighed for at kommunen kan arbejde med vejnavne og vejens geografi i én arbejdsproces. Når vejen oprettes/vedligeholdes i BBR kommune kan der tilknyttes en vejgeografi i samme arbejdsproces. Dermed får kommunerne mulighed for at organisere 2 Arkitekturen omkring abonnement og hændelsesfordeler findes beskrevet på Digitaliser.dk vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 21

22 arbejdet med vejnavne, adresser og disses geografi på en mere hensigtsmæssig måde. Dette har som konsekvens: Når der arbejdes med vejnavne i BBR, tilknyttes en reference til et geoobjekt, som beskriver vejens geografi (som linje/polygon). Dette geoobjekt kan være mere eller mindre præcist. I de indledende stadier er det måske kun en omtrentlig områdeangivelse, mens vejens geografi senere kan sammensættes mere præcist af de tilhørende administrative vejstykker. Vejens geografi oprettes stadig i forskellige kommunale applikationer og i de administrative vejsystemer. I den nye løsning vil det være muligt at tilknytte disse allerede eksisterende geoobjekter til vejnavnet i BBR, således at geografien ikke skal gentegnes. Der skal etableres et geografisk register, som indeholder vejens geografi. Det skal afklares, om dette kan håndteres via FOT eller om der findes alternativer. Den geografiske beskrivelse (kaldet geoobjektet ) skal være adskilt fra det forretningsmæssige objekt i BBR, således at det kan genbruges i andre sammenhænge. Dette svarer til anbefalingerne i Referencearkitektur for stedbestemt information 3. BBR s arkitektur med åbne snitflader til eksterne services udnyttes til at kunne tilknytte eksterne vejservices. BBR s kernesystem er bygget op omkring en arkitektur, som gør det muligt at tilknytte forskellige eksterne services ifb. arbejdet med bl.a. vejnavne og adresser. Herved kan kommunerne anskaffe de løsninger, som den enkelte kommune måtte ønske på området (f.eks. applikationer som RAPX, Struktura Adresse etc. udviklet af 3. part). Dette åbne arkitekturprincip genanvendes i løsningen her. Distrikter vedligeholdes ud fra en geografisk afgrænsning (GIS). Definition af distrikter og tilknytningen af vejnavne og adresser til distrikter ændres fra at ske via husnummerintervaller til at ske på basis af en geografisk afgrænsning af distriktsgrænser. Dette har som konsekvens: Geografisk definerede distrikter og sammenhængen mellem vejnavn og adresser overføres fra Geodata/BBR i form af vejdistrikter, dvs. husnummerintervaller, til CPRvej, således at brugere af disse ikke umiddelbart påvirkes. Ansvaret for at danne og overføre disse husnummerintervaller til CPRvej ligger hos BBR. Registre med geografisk definerede distrikter skal gennem en abonnementservice / hændelsesfordeler orientere BBR, således at BBR kan sikre at der sker en overførsel af evt. opdaterede husnummerintervaller til CPR. Ovennævnte er det anbefalede scenarie i dette dokuments forslag til forbedring af infrastrukturen. Som beskrevet i det følgende afsnit Løsningsscenarier for distrikter findes der forskellige alternative scenarier for skift til at arbejde med en geografisk tilgang til distrikter. 3 Referencearkitektur for stedbestemt information anbefaler, at det geografiske element matrikelfladen, bygningens grundflade, vejens geografiske placering etc. adskilles fra de forretningsmæssige anvendelser, således at disse ikke indeholder geografien hver især, men blot refererer til nogle fælles referencedata, som beskriver geografien. Findes beskrevet på Digitaliser.dk. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 22

23 Distrikter vil eventuelt (i en overgangsperiode) fortsat kunne indmeldes i CPRvej som husnummerintervaller på samme måde som i dag. En nem adgang til at brugere kan trække vejnavne, adresser og den tilhørende geografi til at kunne hente disse oplysninger til brug i andre fagsystemer. Dette har som konsekvens: Der skal etableres nogle services, som kan gøre vejnavnet og dets geografi tilgængeligt for anvenderne på en nem måde. Dette skal samtænkes med den offentlige informationsserver (OIS) og adresse webservices (AWS). Brugere af vejgeografi herunder en aktør som 112 kan trække oplysninger om vejnavnet og den tilhørende geografi fra BBR og de deri tilknyttede geoobjekter. Opgaven med at sende en med en PDF-fil med vejens optegning til den elektroniske opslagstavle forsvinder. Kommunerne vil dog kunne anvende de dannede oplysninger til egne formål, herunder på kommunens hjemmeside Løsningsscenarier for vejnavne Omkring oprettelse og vedligehold af vejnavne er der forskellige mulige scenarier, som der skal tages stilling til: 1. Uændret løsning vejnavne vedligeholdes i CPRvej. Den nuværende løsning fastholdes uændret. Dvs. at vejnavne vedligeholdes gennem CPRvej hvorefter BBR og andre brugere henter vejnavnedata herfra. Dette scenarie løser ikke de nuværende udfordringer eksempelvis omkring vejnavne i en tidlig fase, behovet for at knytte geografi til vejen, eller de behov for rettidige informationer som en bruger som 112 har. Ansvaret ift. INSPIRE omkring at stille veje og adresser til rådighed vil være delt på to registeransvarlige CPR og BBR som hver især får ansvaret for at stille deres registeroplysninger til rådighed jf. INSPIRE direktivet. 2. Ændret løsning omkring CPRvej til at håndtere vejnavne i hele livscyklussen og tilhørende geografisk information udvikles i CPRvej. CPRvej udvides til at kunne håndtere projekterede veje, nedlagte veje m.m., herunder til at kunne udstille disse ift. omverden. CPRvej udvides ligeledes til at kunne arbejde med geografien, således at vejens geografiske placering tilknyttes vejnavnet. Løsningen løser de opstillede udfordringer, men giver fortsat et registeransvar som ikke følger myndighedsansvaret. Den skitserede udvidelse kan ikke baseres på tilsvarende principper for andre CPR objekter. Ansvaret ift. INSPIRE omkring at stille veje og adresser til rådighed vil også her være delt på to registeransvarlige CPR og BBR som hver især får ansvaret for at stille deres registeroplysninger til rådighed jf. INSPIRE direktivet. 3. Vedligeholdelse af vejnavne via BBR, men CPRvej ejer fortsat det officielle vejnavn. Vejnavne både projekterede veje og gældende veje oprettes og vedligeholdes af BBR. Gældende vejnavne overføres til CPRvej. Brugere også BBR - som har brug for gældende vejnavne kan kun få disse oplysninger fra CPRvej, mens andre vejnavne (projekterede m.m.) kan hentes hos vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 23

24 BBR. Løser umiddelbart behovet for rettidige informationer om vejnavne. Giver dog en unødigt kompleksitet for brugere, idet mange brugere vil være henvist til at søge informationen om vejnavnet m.m. flere steder. For gældende veje administreres geografi og registeroplysninger ligeledes to steder Ansvaret ift. INSPIRE omkring at stille veje og adresser til rådighed vil også her være delt på to registeransvarlige CPR og BBR som hver især får ansvaret for at stille deres registeroplysninger til rådighed jf. INSPIRE direktivet. 4. BBR som master for vejnavne. Vejnavne både projekterede veje og gældende veje oprettes og vedligeholdes af BBR. Når et vejnavn er konsolideret og gældende overføres det til CPRvej. Brugere som har brug for gældende vejnavne kan få disse oplysninger fra CPRvej. Men brugere kan også få dem fra BBR, hvor de også kan få vejnavne m.m. på andre veje (projekterede m.m.). Denne løsning løser de opstillede udfordringer og er også det hovedscenarie, som anbefales i nærværende dokument. Ansvaret ift. INSPIRE omkring at stille vejnavne og adresser til rådighed vil være samlet ét sted hos BBR/EBST Løsningsscenarier for distrikter Omkring definition af de forskellige distrikter er der forskellige mulige scenarier, som der skal tages stilling til: 1. Uændret løsning baseret på indrapportering af husnummerintervaller. Den nuværende løsning fastholdes uændret. Dvs. at distrikter defineres ift. CPRvej helt på samme måde som i dag. Kræver vejen findes i CPRvej inden der kan defineres distrikter. 2. Nuværende løsning overført til BBR-kommune. Den nuværende it-løsning i CPRvej, hvor distrikter defineres via husnummerintervaller fastholdes funktionelt, men overføres fra CPRvej til en nyudviklet funktion i BBR. Samler løsningen omkring CPR vejnavne i BBR og giver samtidig mulighed for at arbejde med distrikter tidligere i en vejs livscyklus. Indberetningen af distrikter vil ikke være baseret på geografi (GIS). 3. Delvis geografisk definition af distrikter. Der implementeres en løsning, hvor distrikter kan defineres ud fra en geografisk afgrænsning (polygon). Den nuværende løsning med angivelse af husnumre bevares i en overgangsperiode (evt. for udvalgte distriktstyper som f.eks. skole og varme), således at der er mulighed for at anvende begge muligheder i en periode. De geografisk definerede distrikter omsættes til husnummerintervaller, således at brugere af den gamle løsning ikke behøver at blive omlagt til en geografisk tilgang med det samme. Giver en mere kompleks struktur end scenarie 4 både i forhold til administration af hvor distrikter defineres og set i forhold til at der er flere løsninger at vedligeholde. 4. Udelukkende geografisk definition af distrikter. Der implementeres en løsning, hvor distrikter defineres ud fra en geografisk afgrænsning (polygon). Den nuværende løsning med angivelse af husnumre ned- vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 24

25 lægges. De geografisk definerede distrikter omsættes til husnummerintervaller, således at Brugere af den gamle løsning i CPRvej ikke behøver at omstille sig til en geografisk tilgang med det samme. Giver en mere enkel og fremadrettet løsning i forhold til distrikter. Det bliver nemt at overskue om eksempelvis alle veje er med i et skoledistrikt. Når en kommune er inddelt i distrikter (eksempelvis skoledistrikter) skal der ikke gøres noget ifb. nye veje (med mindre der skal ændres i skoledistrikter). Vejen vil ud fra den geografiske definition allerede være placeret i et distrikt. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 25

26 Bilag 1: Principper De forskellige principper for it-løsninger til understøttelse af forretningsprocesser tager udgangspunkt i nedenstående fem områder: INSPIRE Data skal kun indsamles en gang og data bør vedligeholdes på det niveau, hvor det gøres mest effektivt Det skal være muligt sømløst at samle geodata fra forskellige kilder udover Europa og dele geodata mellem mange brugere og anvendelser Information indsamlet på et niveau skal kunne udnyttes på de øvrige niveauer den geografiske information der er behov for til god administration bør være til stede og bredt tilgængelig under betingelser der ikke modvirker den udbredte anvendelse Det skal være nemt at identificere de tilgængelige geodata, at vurdere deres egnethed for en given anvendelse, samt se under hvilke betingelser data kan skaffes og benyttes Geografiske informationer skal blive nemmere at forstå og tolke ved, at blive vist i den rette sammenhæng og udvalgt på en brugervenlig måde. Fælles offentlige principper: Forretningsbehov bør drive og definere løsningerne Borgere og virksomheder bør sættes i centrum Processer bør optimeres i forbindelse med digitalisering Data og services bør genbruges It-arkitekturen bør via åbenhed styrke konkurrence og innovation Basér løsninger på løst koblede komponenter Løsninger bør være fleksible Udnyt muligheder ved anskaffelser Informationssikkerhed fra start til slut Brug den fællesoffentlige metoderamme for it-arkitektur Referencearkitektur for stedbestemt information ( Stedet som nøgle ) Arkitekturen skal understøtte fleksible og tværgående arbejdsprocesser Løsningsarkitekturen skal være robust overfor omlægning af arbejdsprocesser og skal understøtte arbejdsprocesser, der går på tværs af forvaltninger og eksterne samarbejdsparter. Geoobjekter indtastes kun én gang og tilgås ved kilden Geoobjekter skal behandles som en fælles ressource. Det giver mulighed for mere effektiv administration af geoobjekter, mere sammenhængende service og innovation af nye services. Ansvaret for geoobjekter skal være klart og gennemskueligt Ansvaret for geoobjekters forvaltning, herunder indsamling, opdatering og udstilling samt sletning af geoobjekter skal være tydeligt defineret. Geoobjekter skal være tilgængelige Geoobjekter skal stilles til rådighed via en tilgængelig snitflade og udstilles i et katalog. vejnavne- og adressedata Strand & Donslund A/S Side 26