Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2004

Transkript

1 Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2004 marts 2005 ISSN

2 Indholdsfortegnelse Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling Indledning Benchmarking af a-kasserne Indledning om benchmarking Benchmarking af arbejdsløshedskasserne Rådighedstilsyn Den generelle rådighedsundersøgelse Direktoratets øvrige undersøgelser i rådighedstilsynet Målrettede undersøgelser Det udvidede rådighedstilsyn løbende indsendelse af positive afgørelser Lufthavnstilsynet Tilsyn med a-kassernes administration Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør Tilsyn med efterlønspræmie Tilsyn med administrationen af fleksibel efterløn Tilsyn med kvaliteten af a-kassernes afgørelser i tilbagebetalingssager Tilsyn i nye tværfaglige a-kasser af udvalgte administrationsområder A-kasserne der har udvidet deres område med selvstændige erhvervsdrivende A-kasserne der har udvidet deres område med lønmodtagere Opfølgende tilsynsbesøg i Danske Lønmodtageres A-kasse om feriedagpenge A-kassernes revisionsprotokollater Gennemgang af revisionsprotokollater generelt Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed Tilsyn med medlemsoplysninger Samarbejde med SAS Institute A/S Anmeldelser fra offentlige myndigheder Helhedsorienteret sagsbehandling Skatteregisterundersøgelser Profil for misbrugere i skatteregisterundersøgelsen Samkøring af MIA og RAM Aktioner mod sort arbejde Arbejdsdirektoratets kontrolindsats Undersøgelse af særlige grupper interviewede personer under kontrolaktioner Fairplay Tilsyn med ansatte i filmbranchen Tilbagebetalingssager Tilsynsprojekt om kontrol af fleksydelse Regnskabstilsynet A-kassernes årsregnskaber Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb Inddrivelsesenhedens inddrivelse af tilbagebetalingskrav i Kommunalt rådighedstilsyn og statistik Samlet resultat af stikprøvekontrollen og tilsynsbesøgene Stikprøvekontrollen Tilsynsbesøg Generelt Rådighedsstatistik for kontanthjælpsmodtagere Tabeller Tabel 1 Det generelle rådighedstilsyn, fejlprocenten anført i kvartaler... 5 Tabel 2 Fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn... 6

3 Tabel 3 Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tabel 4 Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tabel 5 Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM Tabel 6 Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde Tabel 7 Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager Tabel 8 Status for gennemgang af regnskaber Tabel 9 Indbetaling i 2004 for krav der er opstået i 2004 og tidligere Tabel 10 Samlet resultat af stikprøvekontrollen og tilsynsbesøgene Tabel 11 Resultat af stikprøvekontrollen Tabel 12 Resultat af tilsynsbesøg Grafer Graf 1 Effektmåling for aktion i Odense og Århus Graf 2 Beløb overdraget til og inddrevet af Inddrivelsesenheden Bilag Bilag 1 Ordliste... 1 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 2004 i forhold til Bilag 3 Status ultimo 2004 på tilsynprojekter i resultatkontrakten for

4 1. Indledning Arbejdsdirektoratet aflægger hermed statusrapport til Tilsynsrådet. Rapporten indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i 2004, de resultater, der er opnået i året, samt beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er i 2004 løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde og tiltag, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Tilsyn med a-kasserne Hovedopgaverne i Tilsynsafdelingen består for så vidt angår tilsynet med a-kasserne i at opsamle viden om systemet som blandt andet kan medvirke til at forebygge fejladministration og misbrug af systemet, at understøtte kvalitetsudviklingen i a-kasserne - samt at assistere og vejlede disse. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking Rådighedstilsyn Tilsyn med a-kassernes administration Tilsyn med medlemsoplysninger Regnskabstilsynet I løbet af 2004 har direktoratet arbejdet på at gøre det nemmere at sammenligne a-kasserne på udvalgte nøgletal. Siden 1. oktober 2004 har nuværende og potentielle a-kassemedlemmer kunnet foretage hurtige sammenligner af a-kassernes pris, medlemstilfredshed, struktur mv. på direktoratets hjemmeside. Den seneste benchmarkingrapport blev offentliggjort i november Sammenfattende viste benchmarkinganalysen, at der fortsat er grundlag for forbedringer i a-kasserne, både når det handler om pris og kvalitet. A-kasserne bør fremadrettet være i stand til både at øge servicen og kvaliteten og samtidig blive billigere. I forbindelse med tilsynet med a-kasserne er der udarbejdet en rapport for det intensiverede rådighedstilsyn i Fejlprocenten er beregnet til 4,4. Målsætningen for sager behandlet i 2003 var på 3,3 procent, og målet blev derfor ikke nået. Resultatet var dog en lille forbedring i forhold til 2002, hvor fejlprocenten var på 5. Der er envidere foretaget et udvidet rådighedstilsyn på a-kasseområdet. Direktoratet har i 2004 behandlet sager i det udvidede rådighedstilsyn. Fejlprocenten er på 1,8. Direktoratet har derudover blandt andet afsluttet tilsyn i udvalgte a-kasser inden for områderne fleksible efterløn, efterlønspræmie, feriedagpenge og administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør. Tilsynet med medlemsoplysningerne sker blandt andet via anmeldelser fra andre offentlige myndigheder, skatteregisterundersøgelser og registersamkøring. Herudover har direktoratet i 2004 aflagt kontrolbesøg i 714 virksomheder og foretaget interview af ansatte. 1

5 Tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed Direktoratets tilsynafdeling har fra den 1. juli 2004 haft ansvaret for at føre tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed. Det er beskrevet hvorledes det første tilsyn blev tilrettelagt. Der foreligger endnu ikke et resultat for tilsynet, da man fortsat arbejder på at analysere resultaterne af tilsynet. 2. Benchmarking af a-kasserne 2.1 Indledning om benchmarking Siden slutningen af 1990 erne har benchmarking været et vigtigt redskab i direktoratets tilsyn med a-kasserne. Direktoratets benchmarking af a-kasserne gør a- kasseområdet mere gennemsigtigt, hvilket er vigtigt både set fra et samfundsøkonomisk perspektiv og ud fra et forbrugerhensyn. Direktoratets initiativ skal blandt andet ses på baggrund af regeringens intention om at opnå større konkurrence og fleksibilitet på a-kasseområdet. Benchmarkingen skal: give indsigt i a-kassernes administration øget pres for kvalitetsudvikling og effektivisering skabe gennemsigtighed til gavn for medlemmerne og for et mere velfungerende marked på a-kasseområdet. Gennemsigtighed øger presset på a-kasserne for forbedringer og effektivisering. Samtidig gør viden om både a-kassernes pris og kvalitet det muligt for medlemmerne at gennemskue, hvad de får for pengene. Benchmarkingen understøtter dermed også medlemmernes valg af a-kasse. Benchmarking er samtidig et konkret forbedringsværktøj for a-kasserne, der via analyserne kan måle sig med hinanden og hente inspiration til den fortsatte udvikling. I løbet af 2004 har direktoratet arbejdet på at gøre det nemmere at sammenligne a-kasserne på udvalgte nøgletal. Siden 1. oktober 2004 har nuværende og potentielle a-kassemedlemmer kunnet foretage hurtige sammenligner af a-kassernes pris, medlemstilfredshed, struktur mv. på direktoratets hjemmeside. Man kan nemt sammenligne a- kasserne på under overskriften Sammenligning af a-kasserne benchmarking og på under A-kasseTjek. Det er fx nemt at få et overblik over administrationskontingentet i de tværfaglige a-kasser, der kan optage medlemmer på tværs af faglige områder. Der er også links til de enkelte a-kassers hjemmesider, hvorfra der kan søges yderligere oplysninger om a-kassernes service. Oplysningerne på hjemmesiden opdateres i takt med, at der foreligger nye tal. I begyndelse af november 2004 udlagde direktoratet endvidere en række andre relevante data på hjemmesiden primært målrettet brugere, der har et større forhåndskendskab til a-kasserne, fx journalister og a-kasserne. Herudover vil direktoratet hvert år udarbejde en rapport, der gør status over a-kassernes administration og resultater. Direktoratets fortsatte benchmarking af a-kasserne skal muliggøre mere overskuelige pris- og produktsammenligninger, og dermed forbedre forbrugerforholdene på a-kassemarkedet. Næste skridt er offentliggørelsen af varedeklarationer på a-kassernes og A-kassernes Samvirkes hjemmesider. Primo marts 2005 har Samvirke åbnet en ny portal på deres 2

6 hjemmeside, hvor nuværende og kommende medlemmer har mulighed for at få bedre overblik over a-kassernes mange forskellige tilbud og priser 2.2 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2004 Direktoratet offentliggjorde den sidste benchmarkingrapport i begyndelsen af november Som ved de tidligere rapporter er analyserne foretaget i samarbejde med blandt andet A- kassernes Samvirke. Sammenfattende viste benchmarkingen i 2004, at der fortsat er grundlag for forbedringer i a- kasserne, både når det handler om pris og kvalitet. A-kasserne bør fremadrettet være i stand til både at øge servicen og kvaliteten og samtidig blive billigere - ikke mindst gennem en øget digitalisering og automatisering af de mere rutineprægede opgaver og gennem fortsatte tilpasninger af strukturen i a-kasserne. Blandt de vigtigste konklusioner kan fremhæves: A-kasserne udbetalte samlet set 51,5 mia. kr. i 2003, hvilket er en stigning på 8,9 pct. i forhold til Fra 2002 til 2003 steg dagpengeudbetalingerne med 24 pct. til 22,2 mia. kr. Udbetalingen af efterløn steg med 11 pct. til 23,4 mia. kr. A-kassernes udbetalingstransaktioner steg med 3,3 pct. fra 2002 til A-kassernes administrationsudgifter faldt med 2,5 pct. fra 2002 til 2003, når der tages højde for pris- og lønudviklingen. Da antallet af udbetalingstransaktioner samtidig steg med 3 pct. indikerer dette, at konkurrencen og det øgede fokus på a-kassernes omkostningsniveau har haft en opbremsende effekt på a-kassernes administrationsudgifter. En medvirkende forklaring kan dog være, at der har været ledig kapacitet til at håndtere den stigende ledighed. Administrationsbidraget faldt således ikke fra , hvor der - på trods af visse nye opgaver i a-kasserne - vurderes at have været et samlet fald i antallet af ydelsestransaktioner ikke mindst på grund af det store fald i ledigheden. Spændet mellem a-kassernes årlige administrationsudgift pr. medlem var uændret i 2003 i forhold til RestaurationsBranchens Arbejdsløshedskasse (RB-A) var med kr. pr. medlem næsten fem gange dyrere i 2003 end Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA), der havde en udgift på 605 kr. pr. medlem. Udgiften pr. transaktion var fortsat tre gange højere i den dyreste a-kasse i forhold til den billigste i Specielt tre a-kasser skilte sig ud med en markant højere udgift end de øvrige (IT-Fagets og Merkonomernes A-kasse, EL-Fagets A-kasse og DANA). Antallet af afdelinger i a-kasserne blev reduceret med 68 fra 2002 til Der var 750 afdelinger ved udgangen af Antallet af ansatte i a-kasserne var stort set uændret i 2003 i forhold til 2002, nemlig på lidt under

7 Der var en (beskeden) tilbagegang på 0,1 pct. i a-kassernes medlemstal fra 2002 til Medlemstallet var på knap 2,4 mio. ved udgangen af Der var generelt mindre forbedringer af kvaliteten på de områder af a-kassernes sagsbehandling, som direktoratet benchmarkede fra 2002 til Der er dog fortsat potentiale for forbedringer i flere a-kasser, da der på de fleste områder fortsat er et stort spænd mellem de bedste og dårligste a-kasser. Det gælder fx i relation til sagsbehandlingstiden, hvor blandt andet mulighederne i en øget digitalisering bør udnyttes til at opnå kortere sagsbehandlingstid. A-kassernes sagsbehandling i de såkaldte førstegangsafgørelser i tilbagebetalingssager var utilfredsstillende. De senere års udvikling i administrationsudgifter og antal ansatte har været forskellig fra a- kasse til a-kasse. Der tegnede sig dog et billede af, at a-kasserne på LO-området typisk har reduceret antallet af medarbejdere, mens a-kasserne på AC- og FTF-områderne og a- kasserne, som står uden for hovedorganisationsområde, har fået flere medarbejdere. Dette afspejler også den generelle udvikling, hvor der bliver færre job og a-kassemedlemmer på det traditionelle LO-område og flere job og a-kassemedlemmer inden for funktionær- og akademikerområdet. 3. Rådighedstilsyn 3.1 Den generelle rådighedsundersøgelse I den generelle undersøgelse udtager direktoratet hvert kvartal en række rådighedssager, som er til gennemsyn og sagsbehandling i direktoratet. Undersøgelser omfatter et tilfældigt udtræk af alle negative hændelser. Det er på grundlag af denne undersøgelse, at fejlniveauet i rådighedstilsynet er beregnet. Målet for den gennemsnitlige fejlprocent er fastsat på baggrund af resultaterne af de 5 bedste a-kasser, der har haft mere end 10 sager under behandling i undersøgelsen. Direktoratet har i første halvår 2004 udarbejdet en rapport for rådighedstilsynet i Fejlprocenten er beregnet til 4,4. Målsætningen for sager behandlet i 2003 var på 3,3 procent, og målet blev derfor ikke nået. Resultatet var dog en lille forbedring i forhold til 2002, hvor fejlprocenten var på 5. Direktoratet har ikke en direkte indflydelse på, om målet opfyldes, idet der er tale om en retningsangivelse for, hvor mange fejl a-kasserne samlet bør have. Udviklingen i fejlprocenten viser dog, at a-kasserne siden etableringen af rådighedstilsynet, er blevet betydeligt bedre til at behandle rådighedssagerne korrekt. I 2004 omfatter den generelle undersøgelse sager. Ikke alle sagerne er færdigbehandlet. Den foreløbige Formålet med rådighedstilsynet er at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår som følge af underretninger fra AF. Rådighedstilsynet skal være med til at forbedre kvaliteten af a-kassernes afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområdet. Sagerne i den generelle undersøgelse, der omfatter alle hændelser udtages således: Der udtages 7,5 pct. af alle negative hændelser i to kvartaler. Der udtages ikke sager, hvor medlemmet er kommet i arbejde. Der udtages mindst 10 sager i hver a-kasse. Sagerne fordeles med 60 pct. sager om formidling, 30 pct. sager om jobplan og 10 pct. sager om informations-, tema- og CV-møder, mv. 4

8 årsvurdering er at fejlprocenten kommer til at ligge på stort set samme niveau som for Tabel 1 Det generelle rådighedstilsyn, fejlprocenten anført i kvartaler Periode Fejlprocent apr juli okt jan apr juli okt jan apr juli apr okt jan jan. og apr jan. og apr jan. og apr ,4 Direktoratet forventer i foråret 2005 at udsende en rapport for rådighedstilsynet Direktoratets øvrige undersøgelser i rådighedstilsynet Direktoratet har siden 1996 ført et systematisk tilsyn med a-kassernes afgørelser om rådighed, der opstår som følge af underretninger fra Arbejdsformidlingen (AF). Frem til 1. juli 2003 har tilsynet primært bestået i en stikprøvebaseret kontrol med registrerede hændelser i AMANDA. Direktoratets undersøgelser bestod således dels af en generel undersøgelse og dels målrettede undersøgelser i a-kasser. På baggrund af resultatet i undersøgelserne har direktoratet løbende fulgt op over for a-kasser med høje eller svingende fejlprocenter. Fra 1. juli 2003 er direktoratets stikprøvebaserede undersøgelser suppleret med et løbende tilsyn af underretninger fra AF om formidling og jobplansaktiviteter, hvor a-kassen har vurderet at hændelsen ikke skal have konsekvenser for medlemmets dagpenge, se under afsnit Målrettede undersøgelser Direktoratet har i 2003 udtaget 831 rådighedsirrelevante koder 1, hvor dagpengeudbetalingen i den uge, hvor hændelsen er registreret, er uforenelig med a-kassens tilbagemelding til AMANDA. Hændelserne er sammenholdt med udbetalingsoplysningerne i RAMregisteret 2. Herved kan alle hændelser, hvor der i ugen ikke Formålet er at undersøge om der udbetales dagpenge i de tilfælde, hvor tilbagemeldingskoderne udelukker udbetaling af dagpenge i den uge, hvor hændelsen har fundet sted. 1 Underretningspligtige hændelser fra AF, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, fx fordi medlemmet er i beskæftigelse eller syg. 5

9 er udbetalt dagpenge, umiddelbart sorteres fra. Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2004 Undersøgelsen viser, at der både er fejl i forhold til de anvendte tilbagemeldingskoder og fejl i udbetalinger for de pågældende uger. Tilbagebetalingsspørgsmålet opstår primært, når a- kassen har vurderet rådighedspørgsmålet korrekt, men ikke straks har standset dagpengene i overensstemmelse med den trufne afgørelse. Direktoratet har opgjort tilbagebetalingsbeløbet til kr. fordelt på 25 sager i 17 a-kasser. Det er direktoratets vurdering, at der ikke er tale om bevidste handlinger fra a-kassernes side. 3.4 Det udvidede rådighedstilsyn løbende indsendelse af positive afgørelser Som en konsekvens af "Flere i Arbejde" har direktoratet siden den 1. juli 2003 automatisk fået en række rådighedssager til undersøgelse fra a-kasserne. Der er tale om sager, hvor a-kassen har vurderet, at medlemmets handlemåde ikke skal udløse en karantæne Formålet med det udvidede rådighedstilsyn er at sikre en effektiv rådighedsadministration, og at de ledige reelt står til rådighed. i forbindelse med udeblivelse fra formidlingssamtale, manglende medvirken til udarbejdelse af jobplan og ophør i tilbud efter jobplan. Direktoratet har i 2004 behandlet sager i det udvidede rådighedstilsyn. Fejlprocenten er på 1,8. Der er således tale om en forholdsvis lav fejlprocent. Tabel 2 Fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn Periode Antal sager Antal fejl Fejl i pct. 1. kvt ,7 2. kvt ,6 3. kvt ,6 4. kvt ,2 I alt/gennemsnit ,8 Direktoratet har valgt at opgøre en kvartalsvis fejlprocent på baggrund af afsluttede sager i kvartalet. 3.5 Lufthavnstilsynet Direktoratet samarbejder med myndighederne i Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn, ved den dansk/tyske landegrænse, Rødby Havn og Københavns Havn. Formålet med samarbejdet er at afdække og forebygge fejludbetalinger af ydelser til personer, der har været i udlandet. Samarbejdet foregår således, at grænsemyndighederne udvælger de personer, som blandt andet kontrolleres for om de har modtaget dagpenge samtidig med, at de har været udenlands. Direktoratet bliver kontaktet og undersøger om der er udbetalt dagpenge til pågældende. Såfremt dette er tilfældet, bliver grænsemyndighederne bedt om at sende oplysningerne til direktoratet. Direktoratet har i 2004 haft 399 sager i lufthavnstilsynet, hvilket har medført et tilbagebetalingskrav på kr. Der blev samtidig givet timers karantæne. 2 Register for Arbejdsmarkedsstatistik 6

10 4. Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør I 2002 blev der iværksat en undersøgelse af a-kassernes administration af reglerne om G-dage, over-skydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør. A-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge mv. udgør ca. 10 pct. af a-kassernes samlede udbetalinger af dagpenge. Formålet med undersøgelsen var at konstaterer om a-kasserne administrerer reglerne korrekt, og om der var sket fejludbetalinger. Undersøgelsen blev påbegyndt i 4. kvartal i 2002 og afsluttet medio Umiddelbart efter tilsynsbesøgene udsendte direktoratet en foreløbig fejloversigt til den enkelte a-kasse. Undersøgelsens hovedresultater indgik i benchmarkingrapporten for Direktoratet har fulgt op over for de a-kasser, der havde de dårligste resultater med henblik på at sikre et generelt højere kvalitetsniveau i fremtiden. Direktoratet har bl.a. anmodet 9 a- kasser om at gennemgå dagpengekortene for fejl i 2002 og 2003 vedrørende udbetaling af supplerende dagpenge, G-dage og overførsel af overskydende timer. A-kassernes efterfølgende gennemgang af dagpengekortene for fejl i 2002 og 2003 har i 2004 resulteret i et foreløbigt tilbagebetalingskrav på kr., som a-kasserne er eneansvarlige for. Enkelte a-kasser er fortsat ved at gennemgå dagpengekort for 2002 og 2003 og resultatet heraf forventes i 1. kvartal Foruden at rette op på fejl er der i a-kasserne iværksat forskellige initiativer for at forebygge fejl og for generelt at højne kvaliteten af administrationen. Hele undersøgelsen har resulteret i et samlet foreløbigt tilbagebetalingskrav på i alt kr. Beløbet forventes at stige væsentligt i De 10 a-kasser, der efterfølgende er anmodet om at gennemgå dagpengekort for 2002 og 2003 er: DANA - Arbejdsløshedskasse for Selvstændige Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse, afdeling Århus RestaurationsBranchens Arbejdsløshedskasse Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse Teknikernes Arbejdsløshedskasse Socialpædagogernes Arbejdsløshedskasse Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse IT-Fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 7

11 4.2 Tilsyn med efterlønspræmie Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2004 Formålet med undersøgelsen var at konstatere, om a-kasserne administrerer reglerne om optjening og udbetaling af efterlønspræmie korrekt. Den 1. juli 1999 trådte reglerne om optjening og udbetaling af efterlønspræmie under den fleksible efterlønsordning i kraft. De første medlemmer har fået udbetalt efterlønspræmie den 1. juli Direktoratet har i efteråret 2004 været på tilsynsbesøg i 5 a-kasser for at undersøge administrationen af udbetalingen af efterlønspræmie. Undersøgelsen bestod af 10 sager fra hver a-kasse. Tilsynet omfattede personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Tilsynet efterlader et indtryk af, at de 5 a-kasser samlet set administrerer reglerne om udbetaling af efterlønspræmie tilfredsstillende. Direktoratet konstaterede i enkelte sager, at overarbejdstimer, ekstratimer mv. ikke var medregnet i opgørelsen af timer til den skattefrie præmie, og at antallet af arbejdstimer derfor var opgjort forkert. I forbindelse med tilsynet var det i flere tilfælde vanskeligt at gennemskue a-kassens vurdering af hvilke tillæg mv., der skulle medregnes som arbejdstimer. Direktoratet konstateret imidlertid, at en anderledes vurdering af tillæg mv. ikke ville have medført en ændret udbetaling af efterlønspræmie. I én sag skulle der dog udbetales en ekstra præmieportion, da a-kassen ikke havde medregnet ekstratimer. 4.3 Tilsyn med administrationen af fleksibel efterløn I 2003 afsluttede direktoratet undersøgelsen af administration af fleksibel efterløn. I slutningen af 2003 besluttede direktoratet at foretage en opfølgning på ovennævnte tilsyn om fleksibel efterløn. Direktoratet valgte 3 a-kasser, hvor der blev konstateret særlige problemer i forbindelse med det tidligere tilsyn. Direktoratet gennemførte tilsynene i maj og juni måned Formålet var at afdække, om a-kasserne administrerede efterlønsordningen rigtigt, og om regelsættet fungerede hensigtsmæssigt i forhold til a-kasserne og borgerne. En a-kasse havde lavet en handlingsplan som opfølgning på direktoratets tidligere tilsyn. Denne handlingsplan havde det ikke været muligt for a-kassen at implementere på én gang i alle a-kassens afdelinger. A-kassen havde ved tilsynet oplyst, at den havde indført den beskrevne procedure i handlingsplanen i en afdeling ad gangen. Dette kunne imidlertid ikke konstateres ved tilsynet. A-kassen burde have informeret direktoratet om, at handlingsplanen ikke var opfyldt efter planen. Direktoratet fandt det således kritisabelt, at a-kassen fortsat ikke administrerede efter reglerne. A-kassen har efterfølgende på tilfredsstillende måde redegjort for hvilke skridt a-kassen har foretaget i anledning af direktoratets tilsyn. I en anden a-kasse havde man fulgt op på direktoratets tidligere kritikpunkter. Direktoratet fandt, at a-kassen administrerer tilfredsstillende. I den tredje a-kasse var der enkelte punkter, som a-kassen skulle rette op på. Hovedindtrykket var dog i denne a-kasse, at den stort set administrerer tilfredsstillende. 8

12 Samlet set kan man konkludere, at direktoratets tilsyn med administrationen af fleksibel efterløn har haft en effekt. Der skal dog gøres opmærksom på, at opfølgningen er sket i et begrænset antal a-kasser, hvor der var blevet konstateret særlige problemer. 4.4 Tilsyn med kvaliteten af a-kassernes afgørelser i tilbagebetalingssager Arbejdsdirektoratet har i 2004 endnu engang undersøgt Formålet er at bidrage til den kvaliteten af a-kassernes afgørelser i tilbagebetalingssager (benævnt 2003-undersøgelsen ). Bortset fra a-kassernes sagsbehandling og af- fortsatte udvikling af kvaliteten af pilotundersøgelsen i er det den fjerde undersøgelse af a-kassernes afgørelser i tilbagebetalingsgørelser i tilbagebetalingssager. sager. Undersøgelsens resultater blev offentliggjort i eftersommeren 2004 i en særlig rapport. Der blev undersøgt i alt 524 afgørelser, fordelt med 255 på hovedledelsesafgørelser og 269 på førstegangsafgørelser 3, afgjort i 3. kvartal af undersøgelsen fokuserede på kvaliteten af både hovedledelsesafgørelser og førstegangsafgørelser. Når førstegangsafgørelser også blev inddraget i 2003-undersøgelsen var begrundelsen, at det er vigtigt, at medlemmet ved den første præsentation af krav om tilbagebetaling får en korrekt og forståelig afgørelse. I direktoratets resultatkontrakt for 2003 var der fastsat et gennemsnitligt samlet måltal for kvaliteten af hovedledelsesafgørelser på 32. Derimod var der for førstegangsafgørelser ikke fastsat noget måltal. Det gennemsnitlige samlede resultat af de undersøgte hovedledelsesafgørelser for samtlige a- kasser under ét var på 34 points, dvs. 2 points over måltallet. For førstegangsafgørelsernes vedkommende er det samlede gennemsnitsresultat for samtlige a-kasser under ét 11,6 points. Uanset at det lave resultat bl.a. skyldes opgørelsesmetoden finder direktoratet ikke, at resultatet er tilfredsstillende. A-kasserne må derfor iværksætte ikke ubetydelige kræfter på at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen og afgørelserne. Resultaterne viser, at der generelt sker en fortsat forbedring af kvaliteten af hovedledelsesafgørelser i tilbagebetalingssager. Ud fra de oplysninger, som a-kasserne er kommet med i forbindelse med undersøgelsen, fremstår resultatet som en konsekvens af en målrettet indsats i den enkelte a-kasse med henblik på at opkvalificere medarbejderne til at træffe afgørelser. Til støtte for a-kassernes behandling af sager om tilbagebetaling udsender direktoratet i den nærmeste fremtid en ny vejledning om a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. 4.5 Tilsyn i nye tværfaglige a-kasser af udvalgte administrationsområder Den 1. september 2002 blev det muligt at oprette a-kasser, som er: tværfaglig for lønmodtagere (optager lønmodtagere fra alle fag), Formålet er at vurdere kvaliteten af sagsbehandlingen i a-kasser, der er begyndt at optage nye medlemsgrupper. tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (optager lønmodtagere fra alle fag og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher), eller 3 Førstegangsafgørelse er en afgørelse truffet af en afdeling med klageadgang til hovedledelsen. 9

13 fagligt afgrænsede for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (optager lønmodtagere fra specifikke faglige områder og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder eller er uddannede inden for disse faglige områder). Baggrunden for lovændringen var blandt andet at øge medlemmernes valgmuligheder, ligesom ændringen ville kunne bidrage til at fremme fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Direktoratet har haft særligt fokus på de a-kasser, der efter den 1. september 2002 er begyndt at optage nye medlemsgrupper. Direktoratet har således ønsket at undersøge, om der er administreret korrekt i henhold til gældende regler, herunder især de regler som har været særligt relevante i forhold til a-kassens nye medlemsgruppe. Direktoratet valgte at undersøge 4 a-kasser, som har benyttet sig af lovens nye muligheder for at optage medlemmer; 2 a-kasser, der som noget nyt har skullet administrere reglerne om selvstændig erhvervsdrivende, og 2 a-kasser, der som noget nyt har skullet administrere typiske regler for lønmodtagere. Med udgangspunkt i udvalgte konkrete sager fra hver a-kasse har undersøgelsen således givet et indtryk af, hvorledes reglerne administreres i a-kasserne, om der er sket fejludbetalinger, og om a-kassen har overholdt gældende regler. Som genstand for undersøgelsen var der i hver a- kasse udtaget i alt 20 personer A-kasserne der har udvidet deres område med selvstændige erhvervsdrivende Direktoratet fandt det relevant at undersøge disse a-kassers administration på følgende områder: Ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, herunder dokumentation herfor. Beregning af sats, herunder dokumentation herfor. Beskæftigelseskrav, herunder dokumentation herfor. I denne del af undersøgelsen blev følgende a-kasser undersøgt: IAK - Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IAK er begyndt at optage selvstændige erhvervsdrivende indenfor a-kassens faglige område. Det er direktoratets indtryk, at denne a-kasse generelt har en god administration på området. Der anvendes det korrekte blanketmateriale, og a-kassen er opmærksom på de særlige dokumentationsregler, som gælder for selvstændig erhvervsdrivende. CA Civiløkonomernes Arbejdsløshedskasse CA er begyndt at optage selvstændige erhvervsdrivende indenfor a-kassens faglige område. Det er direktoratets indtryk ud fra de gennemgåede sager, at a-kassen har en god administration på området. Der anvendes det korrekte blanketmateriale, og a-kassen er opmærksom på de særlige dokumentationsregler, som gælder for selvstændig erhvervsdrivende. Det var dog kun et meget begrænset antal sager, som indgik i undersøgelsen på grund af det lave antal af medlemmer, som havde haft ophør med selvstændig virksomhed. Det er på denne baggrund direktoratets umiddelbare opfattelse, at IAK og CA på betryggende vis administrerer de regler om selvstændige erhvervsdrivende, som er særligt relevante i 10

14 forhold til deres nye medlemsskare. Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling A-kasserne der har udvidet deres område med lønmodtagere Direktoratet fandt det relevant at undersøge a-kassernes administration på følgende områder: dokumentation for arbejdskrav, satsberegning og optagelse opgørelse af G-dage overførsel af overskydende timer, supplerende dagpenge og fradrag i dagpenge. I denne del af undersøgelsen blev følgende a-kasser undersøgt: ASE Arbejdsløshedskasse for Selvstændige Erhvervsdrivende ASE er begyndt at optage lønmodtagere indenfor alle fag. Ved direktoratets besøg i a-kassen viste det sig, at der var utilfredsstillende mange fejl indenfor de undersøgte områder. Ud fra undersøgelsens resultat fandt direktoratet, at a-kassen skulle forbedre administrationen, og direktoratet vil på denne baggrund følge op overfor ASE med yderligere tilsynsbesøg. Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse Denne a-kasse er nyoprettet og optager lønmodtagere indenfor alle fag. Direktoratet foretog i 2003 en undersøgelse af denne a-kasses administration af reglerne. Ved direktoratets besøg i 2004 viste det sig, at der var utilfredsstillende mange fejl i administrationen af lønmodtagerregler i forhold til sidste år. Arbejdsdirektoratet har bedt a-kassen om at stramme administrationen op. Direktoratet vil endvidere følge op overfor Danske Lønmodtageres A-kasse ved fortsat at følge udviklingen i a-kassen. 4.6 Opfølgende tilsynsbesøg i Danske Lønmodtageres A-kasse om feriedagpenge I november 2003 var direktoratet på tilsyn i Danske Lønmodtageres A-kasse for at undersøge a-kassens administration af reglerne om feriedagpenge. Formålet var at følge op på tidligere tilsyn, som havde vist store mangler i a-kassens administration af feriedagpenge. Direktoratet undersøgte 52 sager fra hele landet. Det endelige resultat af undersøgelsen viste fejludbetalinger i 18 sager (35 %). Fejlene vedrørte udbetaling med forkert sats, udbetaling af forkert antal dage, udbetaling uden fyldestgørende dokumentation og udbetaling hvor betingelserne ikke var opfyldt. Direktoratet meddelte a-kassen, at der var fundet for mange fejl, og at administrationen burde forbedres på flere punkter. Som opfølgning gennemførte direktoratet i oktober 2004 tilsyn med feriedagpenge i a-kassens afdelinger i Aalborg og Odense. Tilsynet omfattede 10 medlemmer i hver afdeling, som havde fået udbetalt feriedagpenge i ferieåret 2004/ af sagerne kunne henlægges uden bemærkninger. 5 sager gav anledning til bemærkninger, og 2 sager blev hjemtaget til nærmere undersøgelse. 11

15 Det endelige resultat af undersøgelsen viser, at der var fejludbetalinger i 3 sager (17 %). Fejlene vedrørte udbetaling med forkert sats samt udbetaling af for mange dage. I 2 af sagerne var fejlene opdaget og rettet før direktoratets tilsyn. Direktoratet har meddelt a-kassen, at der fortsat er punkter, som a-kassen bør være opmærksom på og forbedre ved administrationen af feriedagpenge. 4.7 A-kassernes revisionsprotokollater Gennemgang af revisionsprotokollater generelt Direktoratet har i 2004 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for Resultatet af gennemgangen var, at 7 a-kassers revisionsprotokollater blev godkendt uden bemærkninger. I 26 tilfælde anmodede direktoratet a- kasserne om en nærmere redegørelse, hvilket medførte, at 5 a-kasser fik pålæg om at stramme op på administrationen. De statsautoriserede revisorer i a- kasserne gennemgår bl.a. a-kassernes forvaltningsadministration. Resultatet af gennemgangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Dette svarer stort set til resultatet af gennemgangen af protokollaterne for 2002, dog er antallet af revisionsprotokollater, der har givet anledning til pålæg faldet fra 6 til 5. Ud af de 5 a-kasser, der fik påtale, er der for 3 a-kassers vedkommende tale om en gentagelse af pålæg fra tidligere år: 1) Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse fik på ny bemærkning fra revisor om manglende dokumentation for vejledning. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Samtidig bad direktoratet a-kassen oplyse, dels årsagen til at der fortsat manglede dokumentation, dels hvilke tiltag a-kassen ville iværksætte for at sikre en korrekt administration. A-kassen mente, at administrationen var tilfredsstillende, da forholdet ikke havde medført fejludbetalinger, hvortil direktoratet påpegede, at reglerne blandt andet af hensyn til medlemmerne skal følges, uanset der ikke konstateres fejludbetalinger. 2) Specialarbejdernes a-kasse (nu Faglig Fælles Akasse) fik igen bemærkning fra revisor om manglende vejledning. Direktoratet meddelte a-kassen, at der var behov for en ekstraordinær indsats på området og bemærkede, at direktoratet forventede, at der gøres en betydelig indsats for at forbedre administrationen. Samtidig bad direktoratet a-kassen oplyse, hvilke tiltag der var eller ville blive iværksat for at sikre en korrekt administration. A-kassen oplyste, at a-kassen ultimo 2003 havde præciseret standardbrevene og forretningsgangen, udsendt rundskrivelse til afdelingerne og udarbejdet et hjælpeskema, der løbende opdateres. A-kassen havde endvidere på ny fået bemærkning fra revisor om manglende datostempling ved modtagelse af efterlønsblanketter. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i vejledning om dokumentation for a-kassernes administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. Samtidig bad direktoratet a-kassen oplyse, dels årsagen til 12

16 at der fortsat manglede dokumentation, dels hvilke tiltag a-kassen ville iværksætte for at sikre en korrekt administration. A-kassen svarede, at der var tale enkeltstående tilfælde i 2 afdelinger, og at der fremover altid vil blive anvendt datostempling. 3) De Kvindelige Arbejderes a-kasse (nu Faglig Fælles a-kasse) fik på ny bemærkning fra revisor om manglende datostempling ved modtagelse af efterlønsbevis/ansøgning om efterløn. Direktoratet meddelte, at det var uacceptabelt, at administrationen år efter år gav anledning til bemærkninger og gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i vejledning om dokumentation for a-kassernes administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. Direktoratet forespurgte om årsagen til, at der fortsat var fejl i administrationen, og hvilke tiltag a-kassen ville iværksætte for at sikre en korrekt administration. A-kassen oplyste, at der alene var tale om forglemmelser - ikke systematiske fejl. Flere af fejlene hidrører fra tiden forud for a-kassens indførelse (2003) af, at brugerne af edb-systemet ved åbningen af edb-programmerne hver morgen får en notits om, at datostempel skal anvendes Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed Direktoratet har også gennemgået revisionsprotokollaterne i forhold til den generelle ITsikkerhed i a-kasserne, revisorgodkendelse af a-kassernes edb-system og a-kassernes håndtering af AR Resultatet af gennemgangen var, at 6 a-kassers revisionsprotokollater blev godkendt uden bemærkninger. I 27 tilfælde har direktoratet bedt a-kassen om en nærmere redegørelse. Der er ikke givet påtale. Dette svarer stort set til resultatet af gennemgangen af protokollaterne for 2002, dog er antallet af revisionsprotokollater som godkendes uden bemærkninger faldet fra 12 til 6. I Dansk Lønmodtageres a-kasses protokollat har revisor bemærket, at de generelle ITkontroller ikke endnu er fuldt ud tilfredsstillende, da der er en række væsentlige ITsikkerhedsmæssige svagheder vedrørende systemudvikling og vedligeholdelse samt vedrørende adgang til systemer og data. Revisor har på denne baggrund udarbejdet rapporter til a-kassens ledelse med forslag til forbedringer. Direktoratet har bedt a-kassen redegøre for om revisors forslag vil blive fulgt. A-kassen har udarbejdet en oversigt over hvorledes a-kassen forholder sig til de pågældende forslag. Det fremgår af oversigten, at revisors forslag til forbedringer i mange tilfælde er blevet fulgt og i øvrigt overvejes og testes. Da a-kassen ved afslutningen for statusrevisionen 2003 havde påbegyndt arbejdet med at iværksætte en række tiltag, men manglede at afgive en endelig tilbagemelding på revisors rapporter, vil revisor inddrage konklusionen på a-kassens tilbagemelding i næste protokollat. Direktoratet har påpeget over for a-kassen, at direktoratet afventer revisors konklusion og at det ved gennemgangen af revisionsprotokollatet for 2004 forventes, at de generelle ITkontroller vurderes at være tilfredsstillende. 4 Vandreblanket - Oplysninger om efterlønsregistreringer 13

17 5. Tilsyn med medlemsoplysninger Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2004 Tilsynet med medlemsoplysninger retter sig mod rigtigheden af de oplysninger om arbejde og indtægt, som medlemmer afgiver til a-kasserne under ledighed. Kontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 5, se nedenfor under punkt 5.4 eller ved egentlig registersamkøring mellem MIA 6 og RAM 7, se nedenfor under punkt 5.6. Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. Udtrækket i COR-registeret sker med en tidsmæssig forsinkelse på op til 1½ år, da oplysningerne først er tilgængelige 2 3 måneder efter afslutningen af et indkomstår. Oplysningerne i MIA-registeret er helt aktuelle, da registeret indeholder oplysninger om arbejdsgivertilknytning i den forudgående måned. På grund af opdateringsintervallerne af RAM, er det ikke muligt løbende at foretage samkøring med aktuelle lønoplysninger, men med en tidsmæssig forskydning på op til ca. 3 måneder. En ulempe ved MIA-registeret er, at der ikke fremgår oplysninger om løn og arbejdstimer. 5.1 Samarbejde med SAS Institute A/S Direktoratet har i 2004 indgået et samarbejde med SAS Institute A/S om udarbejdelse af misbrugerprofil til støtteredskab for udsøgning af sager, hvor misbrug er mindre oplagt. Projektet er nået så langt, at der er udarbejdet en misbrugerprofil, hvor der i en udsøgning på 221 er fundet 19 personer med en misbrugerprofil. Disse 19 personer er indberettet til de respektive a-kasser. Når sagerne er afgjort vil der blive taget stilling til om denne udsøgningsform er så rentabel, at den skal bruges systematisk. Metoden kan bruges både i skatteregisterundersøgelsen og i samkøring af MIA og RAM. 5.2 Anmeldelser fra offentlige myndigheder Direktoratet får oplysninger fra offentlige myndigheder, hvis der er mistanke om, at et medlem med urette har fået ydelser fra en a-kasse. Der er tale om et gensidigt samarbejde, hvor retningslinierne herfor er fastsat i Meddelelse om Kontrolsamarbejde mellem kommunerne, Arbejdsdirektoratet og Told&Skat af 5. november Direktoratet har i 2004 oprettet sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i 2004 afsluttet sager, der er oprettet i 2004 eller før. Tabel 3 Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. indberetninger 2004 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5 Centrale Oplysningsseddel Register 6 MIA er Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. 7 RAM er Arbejdsdirektoratets Register over ArbejdsMarkedet. 14

18 5.3 Helhedsorienteret sagsbehandling. Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2004 For at effektivisere indsatsen mod socialt bedrageri er der iværksat initiativer til støtte for en mere helhedsorienteret sagsbehandling. Det væsentligste formål er at sikre, at der ikke udbetales sociale ydelser/dagpenge i strid med reglerne i hhv. den sociale lovgivning, der administreres af kommunerne og lov om arbejdsløshedsforsikring, der administreres af direktoratet. Samtidig er målet at samordne kommunernes og direktoratets kontrolmetoder, således at kontrollen med forsikrede ledige og ikke forsikrede ledige bliver så ens som mulig. Initiativer, der støtter dette samarbejde er bl.a.: Løbende drøftelser og erfaringsudveksling om aktiviteter på området, Udvikling af nye fælles kontrolområder og metoder inden for miljøer, hvor der er særlig risiko for misbrug af offentlige ydelser, I forbindelse med at skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten medio 2005 er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af ToldSkat, KL og direktoratet. Arbejdsgruppen har bl.a. til opgave at sikre, at det samarbejde, der hidtil har været mellem myndighederne, bevares, samt at fastsætte rammer for den fremtidige udveksling af skatteoplysninger fra ToldSkat til kommunerne og direktoratet. På direktoratets hjemmeside, er der udarbejdet et nyt tema om helhedsorienteret kontrol. Her er kontrolsamarbejdet nærmere beskrevet ligesom der findes vejledninger vedrørende helhedsorienteret kontrol udarbejdet af bl.a. arbejdsgruppen om sort arbejde, sort økonomi og socialt bedrageri under Kontaktudvalget om økonomisk kriminalitet. 5.4 Skatteregisterundersøgelser Direktoratet foretager løbende skatteregisterundersøgelser, hvor ToldSkats Centrale Oplysningsseddel Register (COR) bruges. I marts 2004 påbegyndte direktoratet skatteregister-undersøgelsen for indkomståret Der er i 2004 undersøgt personer vedrørende indkomståret Der er i alt oprettet 366 sager i Antallet af oprettede sager er mindre end antallet af undersøgte personer. Grunden er, at direktoratet, før sagerne bliver oprettet, foretager en manuel frasortering. Udvælgelsen sker ved, at sager med store fejludbetalinger prioriteres først. Der er i 2004 afsluttet 316 sager, der er oprettet i 2004 eller før. I skatteregisterundersøgelserne udtrækkes der personer, der har haft fx indtægt fra løn, sygedagpenge, pensioner, over-/underskud af virksomhed samtidig med, at de har fået ydelser fra a-kassen. Undersøgelserne dækker et helt indkomstår og kan først foretages, når indkomståret er afsluttet, og der er indberettet til Told og Skat. Tabel 4 Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. skatteregisterundersøgelser 2004 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 15

19 5.4.1 Profil for misbrugere i skatteregisterundersøgelsen Direktoratet har udarbejdet en mindre undersøgelse, hvis formål er at få et aktuelt billede af de personer, som har modtaget dagpenge med urette i indkomståret De udtrukne sager, der er brugt i undersøgelsen er følgende: 1. Personer, som har modtaget dagpenge med urette i Sagerne er indberettet og afsluttet i Der er tale om lønmodtager sager 4. Der er tale om fejludbetalinger på over kr. 5. Fejludbetalingen er svigagtig Det viste sig, at der i alt var 21 personer med ovennævnte profil. En undersøgelse på 21 personer kan være behæftet med en vis usikkerhed. Men det understreges samtidig, at der er tale om en totalundersøgelse, hvor alle sager, der opfylder udtrækskriterierne indgår. Der er således ikke blot tale om en stikprøveundersøgelse. En gennemgang har vist, at der i 18 af de 21 sager er tale om en mand, og at 14 af de 18 mænd er under 45 år. I lidt under halvdelen af de 21 sager er der tale om en ugift mand under 45 år. Det ses, at der i alle de gennemgåede sager er tale om personer, som starter med misbrug af dagpenge i en ledighedsperiode, det er således ikke i forbindelse med arbejdsophøret, at misbruget opstår. Der er ikke noget mønster i, om personerne har været ledige i kortere eller længere tid forud for misbruget. Den forudgående ledighed varierer således betydeligt. I gennemsnit har de pågældende været ledige i 24 uger inden misbruget af dagpengene. I 15 af de 21 sager er misbruget stoppet af medlemmet selv. I de øvrige sager er det stoppet på grund af en indberetning fra direktoratet. Det skal nævnes, at de fejl der her er tale om vedrører medlemmets tro og love oplysninger på ydelseskortet. Der er i de 21 sager tilbagebetalingskrav for i alt kr. 5.5 Samkøring af MIA og RAM Samkøringen sker ved, at direktoratet via RAM 8 udsøger en række personer, der har fået fulde ydelser fra a-kassen i en given periode. Oplysningerne gives elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, som supplerer med oplysninger fra MIA. Direktoratet får en liste over CPR-numre på medlemmer, der har fået ydelser fra a-kassen samtidig med, at de er registreret hos en arbejdsgiver i den pågældende periode. Direktoratet gennemgår de sager, hvor det ser ud til, at der er uregelmæssigheder, og sagerne sendes til de respektive a- kasser. Det er så a-kassernes opgave at træffe afgørelse. Der er i 2004 oprettet 162 sager. Der er i 2004 afsluttet 160 sager, der er oprettet i 2004 eller før. Formålet er at effektivisere kontrollen med medlemmernes oplysninger og supplere metoden med skatteregisterundersøgelse. Resultatet kan ikke anvendes umiddelbart, men skal suppleres med oplysninger i COR, da MIA alene indeholder oplysninger om en tilknytning til en arbejdsgiver. Dvs. at der ikke foreligger oplysninger om løn og arbejdsperiode. 8 Register over Arbejdsmarkedet 16

20 Undersøgelsen er et godt supplement til skatteregisterundersøgelsen, idet MIA/RAMundersøgelsen som hovedregel afdækker fejludbetalinger til medlemmer, der arbejder på nedsat tid, og som burde være på supplerende dagpenge i stedet for fulde dagpenge. Tabel 5 Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM Tilbagebetalingsbeløb mv. samkøring af RAM og MIA 2004 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Direktoratet er i samarbejde med bl.a. A-kassernes Samvirke ved at tage skridt til at omlægge og effektivisere a-kassernes indberetninger af ledige og dagpengeudbetalinger til registrene RAM og CRAM 9 og til Danmarks Statistik. Formålet med omlægningen er at fremrykke a- kassernes indberetning af dagpengeydelser til registrene, så disse bliver væsentlige mere up to date. Oplysningerne kan herefter bl.a. benyttes til kontrol væsentligt hurtigere, end det sker i dag. Direktoratet deltager endvidere i den Digitale Taskforce-gruppe, der undersøger muligheden for at indføre en fælles database for al indkomst (arbejdsløn, overførselsindkomst, pension m.m.). Den Digitale Taskforce er en tværministeriel arbejdsgruppe. Såfremt der oprettes en fælles eindkomst-database, og såfremt databasen i fornødent omfang kommer til at indeholde oplysninger om arbejdsløn/arbejdstimer m.m. vil samkøring af MIA og RAM registrene miste en væsentlig del af sin betydning, og denne form for registersamkørsel må så formodes at falde bort, da oplysninger om a-indkomst m.m. i eindkomstdatabasen formodentlig vil være væsentlig mere nøjagtige end de oplysninger, der i dag ligger i MIA. 5.6 Aktioner mod sort arbejde Arbejdsdirektoratets kontrolindsats mod sort arbejde sker dels løbende som opfølgning på anmeldelser og verserende sager, dels i form af større koordinerede kontrolaktioner med flere myndigheder involveret. Større koordinerede kontrolaktioner med flere myndigheder involveret planlægges typisk i samarbejde mellem ToldSkat, politi, kommunerne og direktoratet. Det primære formål er at synliggøre direktoratet over for medlemmerne af a-kasserne, og dermed skabe en præventiv effekt i forhold til fejludbetalinger. Ud over deltagelse i den landsdækkende kontrolaktion i juni 2004 har direktoratet i 2004 aflagt kontrolbesøg i 714 virksomheder og foretaget interview af ansatte. Der er i 2004 oprettet sager og afsluttet 826 sager, der er opretter i 2004 eller før. Tabel 6 Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde 2004 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 9 Det centrale register for arbejdsmarkedet 17