Sendt pr. .dk. uddan- Danmarks. Bredgade Opstartsdato: September Sprog: Udbudssted: Aalborg. versiteter.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finnn Kjærsdam Lisbeth Videbæk Thomsen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af ny kandidatu uddan- nelse i bygningers energidesign Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i bygningers energide- sign positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkredite- ringsrapport, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkrefebruar f ditering og godkendelsee af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, Akkrediteringsrådet 23. januarr 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Opstartsdato: September 2014 Dato for rådsmøde: 15.november 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. december 2018 Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes ingeniøruddan- bygningsretningen. Udbudssted: Aalborg Uddannelsen udbydes også på: nelsernes landsdækkende censorkorps; Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Danmarks Akkrediteringsinstitution Styrelsen for Videregående Uddannelser har 23. januar 2014 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og o maksi- mumramme: Dansk titel: Engelsk titel: Cand.tech. i bygningers energidesignn Master of Sciencee (MSc) in Technology (Building Energy Design) Normeret studietid: Takst: 120 ECTS Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Maksimumramme: Danmarks Statistik: Der er hverken fastsat en maksimum- UDD 8374 AUDDD 8374 ramme af universitetet eller af ministe- riet. Andre oplysninger såsom uddannelsens formål,, adgangskrav, udvælgelseskriteri- er og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser 2 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 med senere ændringer (universitetsloven) Side 2/ 2

3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Aalborg Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende ny kandidatuddannelse i bygningers energidesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. november 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i bygningers energidesign. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitution sendte ved brev af 19. november 2013 rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i bygningers energidesign skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder januar 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20, stk. 1, og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.tech. i bygningers energidesign Master of Science (MSc) in Technology (Building Energy Design) Styrelsens godkendelse af ovenstående titel sker med forbehold for den endelige godkendelse af den nye uddannelsesbekendtgørelse. Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 19, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion) fra Aalborg Universitet Side 1/3

4 - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; indeklima og energi) fra Aalborg Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; vand og miljø) fra Aalborg Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; veje og trafik) fra Aalborg Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (byggeteknologi) fra Danmarks Tekniske Universitet - Diplomingeniøruddannelse i byggeri og anlæg - Bygningskonstruktør - Professionsbacheloruddannelse i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8374 AUDD 8374 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 9. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 7, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/bygningsretning. Side 2/3

5 Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Styrelsen for Videregående Uddannelser Side 3/3

6 Kandidatuddannelse i bygningers energidesign Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

7 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i bygningers energidesign Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i bygningers energidesign

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af fagpersoner, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i bygningers energidesign består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Hans Martin Mathisen er professor ved Norges Tekniske- og Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim, hvor han underviser og forsker ved Institut for energi- og procesteknik (Department of Energy and Process Engineering). Hans Martin Mathisen (f. 1953) er uddannet civilingeniør (MSc) in Mechanical Engineering fra Norges Tekniske Universitet (NTH Norwegian Institute of Technology) i I 1981 tog han et pædagogikum for civilingeniører (Pedagogisk utdanning for sivilingeniører, PUFS), og i 1989 blev han uddannet professor ved Department of Mechanical Engineering, Norwegian Institute of Technology (NTH) i Trondheim med speciale i "Analysis and evaluation of displacement ventilation". Aftagerrepræsentant Mads Søndergaard er direktør i NIRAS A/S. Mads Søndergaard (f. 1963) er uddannet akademiingeniør med speciale i bygningskonstruktion fra Aalborg Universitet i Derudover har han gennemført et Executive Management program fra Insead, Frankrig. Mads Søndergaard er direktør for byggeri og industri i Niras og har tidligere været partner i projektudviklingsselskabet Frederiksborg Gruppen. Han har bred erfaring med alle aspekter og udfordringer omkring byggeindustrien, herunder stor erfaring og viden om samarbejdsformer samt optimering af innovationsprocesser. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 13. august 2013 modtaget supplerende dokumentation vedr. fagansvarlige i kurserne, antal personer i opgørelsen af forskningsmiljøets kvalitet, sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau, opnåelse af kompetenceprofilens mål ved valg af udlandsophold eller langt speciale samt eventuelle retskravsbachelorer til uddannelsen. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 23. september 2013 Høringssvar modtaget 1. oktober 2013 Sagsbehandling afsluttet 29. oktober

11 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i bygningers energidesign på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

13 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 studerende pr. år. Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

14 Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge - Has knowledge in Building Energy Design and Operations that, in Building Energy Design, is based on the highest international research - Can understand and, on a scientific basis, reflect on the Building Energy Design and Operation's knowledge and identify scientific problems - Must have knowledge about basic architectural design methodology, the integrated design process and integrated building concepts - Must understand the relationship between the thermal comfort, indoor air quality and health issues and the heat, moisture, mass and momentum transfer in buildings - Be able to critically evaluate knowledge and identify new scientific problems within the field of Building Energy Design and Operations - Must have knowledge about Life cycle cost analysis - Must have knowledge about Environmental Assessment Methods and Tools Skills - Excels in Building Energy Design and Operation's scientific methods and tools and general skills related to employment within consulting engineering - Can evaluate and select among the Building Energy Design and Operation's scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyses and solutions - Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists - Must be able to apply both simple and advanced calculation methods for analysis and simulation of temperature conditions and heat flows in buildings and elements in HVAC systems under dynamic load conditions - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for analysis of the interplay between energy systems, architectural concepts, building design, building use, outdoor climate and HVAC systems - Be able to apply a wide range of engineering methods in research and development in the field of Building Energy Design and Operations - Must be able to measure the indoor environmental quality and energy consumption of a building and its systems - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Life cycle cost analysis - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Environmental Assessment Methods and Tools - Must be able to design buildings using advanced methods at the highest international level Competencies - Can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions. - Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. - Can independently take responsibility for own professional development and specialization - Can optimise the operation of buildings based on measurement and analysis of the performance of the building - Can combine, optimise and evaluate models for energy transport in buildings and HVAC systems - Must be able to handle complex and research-oriented cases related to development of energy efficient buildings - Be competent to solve new and complicated technical problems by the use of advanced scientific and technological knowledge - Can design buildings using advanced methods at the highest international level (Studieordning, s. 5). 9

15 Uddannelsens struktur Note: 1) 10 ECTS points of course modules on the 3rd semester are elective and the student must choose course credits from a list of approved courses by the Study Board of Civil Engineering 2) Assessment and exam according to the curriculum at the other university. 3) See module description for Master s thesis. A long Master s thesis is made at the 3rd and 4th semester and has an extent of 45 ECTS points. In addition, the student must earn 15 ECTS points through course modules from A at the third semester. (Studieordningen, s.7). Uddannelsen i bygningers energidesign består fire semestre på hvert 30 ECTS-point. Hvert semester har et tema: 1. semester: Bygningen og dens klimaskærm 2. semester: Bygningens tekniske systemer 3. semester: Bygningens drift og miljøbelastning 4. semester: Speciale De to første semestre består af et projekt på 15 ECTS-point og tre kursusenheder på hver på 5 ECTS-point. På 3. semester kan den studerende vælge mellem tre forløb: - Forløb A udgøres af tre kursusenheder (hvoraf to er valgfri) på 5 ECTS-point samt et traditionelt projekt. - Forløb B er et studieophold ved et andet universitet. - Forløb C giver den studerende mulighed for at påbegynde sit afgangsprojekt allerede på 3. semester, hvorved specialet gennemføres på 3. og 4. semester og har et samlet omfang på 45 ECTS-point. På 4. semester skrives specialet (30 ECTS-point). 10

16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen I 2012 besluttede universitetet at ansøge om akkreditering af en kandidatuddannelse i bygningers energidesign. Motivationen for uddannelsen begrundes med de udfordringer samfundet står over for i forbindelse med omlægninger af energisystemet til vedvarende energi, herunder politiske forventninger til reduktion af energibehovet i eksisterende byggeri, implementering af vedvarende energiproduktion i byggeriet og udvikling af bygningers samspil med energiforsyningssystemet. I forbindelse med udviklingen af uddannelsen blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelsen og forskere. Udkast til uddannelsens indhold og kompetenceprofil er løbende blevet diskuteret på forskellige ledelsesniveauer på Aalborg Universitet (AAU), inden uddannelsen er blevet endelig godkendt af rektoratet i april Uddannelsesforslaget er blevet forelagt en dialoggruppe i februar 2013 og skolens aftagerpanel i marts Aftagerne har diskuteret uddannelsesforslaget, og universitetet har forholdt sig til og indarbejdet aftagernes kommentarer i studieordningen efterfølgende. Universitetet har desuden lagt vægt på det fremtidige behov for uddannelsen på baggrund af gennemgribende forandringer inden for byggesektoren. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Det overordnede mål med uddannelsen er, at de studerende opnår en videnskabelig baseret forståelse af de problemstillinger som byggesektoren står overfor i forbindelse med behovet for reduktion af energiforbruget, implementering af vedvarende energi og optimering af bygningers drift, og at de bliver i stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. (Ansøgning, s. 2). Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det bl.a., at uddannelsens dimittender får en bred forståelse for bygningers energiforhold. Uddannelsen skal give de studerende en helhedsorienteret tilgang til nybyggeri og renovering, herunder bl.a. bygningsfysik, beregning og modellering af bygningers energiforbrug, indeklima, tekniske installationer og vedvarende energisystemer. Derudover får de studerende kompetencer inden for totaløkonomi, bygningsdrift og miljøvurdering. Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse i danske og internationale rådgivende ingeniørvirksomheder, hos arkitekter, entreprenørvirksomheder, byggevareproducenter, professionelle bygherrer og udviklingsvirksomheder, energiforsyningsselskaber, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Dimittenderne vil ifølge universitetet kunne varetage funktioner som projektledere, specialister, energirådgivere og driftsansvarlige i både private og offentlige virksomheder, hvor en central del af jobbet vil være et indgående kendskab til bygningers energiforhold og indeklima, energieffektivitet i byggeriet, implementering af vedvarende energi i byggeriet og byggeriets samspil med energiforsyningen, byggeriets miljøpåvirkning, driftsoptimering og omkostningseffektivitet såvel som samspillet mellem disse (Ansøgning, s 2). 11

17 Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Af beslægtede uddannelser nævner universitetet bl.a. kandidatuddannelserne i indeklima og energi (AAU), architectural engineering (AU), bygningsteknologi (DTU) og bygningsdesign (DTU) (Ansøgning, s. 8). Universitetet har udarbejdet et skema, som viser forskelle og ligheder mellem beslægtede uddannelser og uddannelsen i bygningers energidesign ud fra en række parametre, bl.a. bygningsfysik, beregning og modellering af bygningers energiforbrug, indeklima, tekniske installationer (HVAC), totaløkonomi, commissioning, bygningsdrift og miljøvurdering (Ansøgning, s. 9). Universitetet anfører, at ingen eksisterende uddannelser kombinerer de faglige områder på samme måde som den ansøgte uddannelse i bygningers energidesign, og at den ansøgte uddannelse særlig adskiller sig ved et fokus på totaløkonomi, bygningsdrift og miljøvurdering (Ansøgning, s. 9). Akkrediteringspanelet er enigt i, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Nedenstående tabel viser ledigheden for det teknisk-videnskabelige hovedområde på landsplan 4-19 måneder efter dimission: Kandidat % % % (Tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af oplysninger fra Det teknisk-videnskabelige hovedområde dækker over mange forskellige fagligheder og dermed også mange forskellige arbejdsmarkeder. Derfor henviser universitetet til en opgørelse fra februar 2013 foretaget af arbejdsløshedskassen IAK, der opgør ledigheden for alle deres medlemmer: Uddannelsesretning Ledighedsprocent Anlæg 1,8 % Bygning 2,2 % Ingeniører og maskinmestre generelt 3,6 % Samfundet generelt 6,3 % (Ansøgning, s. 10). Universitetet henviser derudover til det fremtidige behov for ingeniører, som bl.a. IDA og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har beskrevet i faglige rapporter. Tænketank om bygningsrenovering anbefaler i deres rapport, at der er behov for helhedstænkning ved fremtidig renovering af bygningsmassen og for ingeniører, der besidder de nødvendige kompetencer til dette. Universitetet er af den holdning, at uddannelsens dimittender i højere grad vil have disse nødvendige kompetencer end dimittender fra beslægtede uddannelser (Ansøgning, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Ved ansøgning om nye uddannelser anvender Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet et skema med en række oplysninger om den påtænkte uddannelse. Skemaet fungerede som udgangspunkt for diskussioner i fagmiljøet og mellem studie- og institutledere om uddannelsesforslaget i juli/august Uddannelsesforslaget blev indsendt til fakultetet 1. september 2012 (Ansøgning, s. 3). 12

18 For uddannelsen i bygningers energidesign blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af skoleleder, viceskoleleder, studienævnsformand og to forskere fra Sektion for Architectural Engineering under Institut for Byggeri og Anlæg (Ansøgning, s. 16). Den første skitse af uddannelsen var inspireret af sektionens deltagelse i EU-projektet IDES-EDU inden for Intelligent Energy Europe, hvor læseplaner og undervisningsmaterialet blev udviklet inden for bæredygtigt og energieffektivt byggeri (Ansøgning, s. 5). I efteråret 2012 og foråret 2013 har uddannelsesforslaget været et hyppigt punkt på dagsordenen på de faste møder mellem prodekanen og studieledere og til dekanatmøderne. På møderne mellem prodekan og studieledere blev uddannelsens samfundsmæssige behov, erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser drøftet. Udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan, der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag (Ansøgning, s. 4). Uddannelsesforslaget var på direktionsmødet 8. oktober 2012, hvor direktionen forholdt sig til titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning og beslægtede uddannelser i Danmark og på AAU. Direktionen valgte på denne baggrund, at AAU skulle arbejde videre med ansøgningen om en uddannelse i bygningers energidesign. I slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 blev der afholdt opstartsmøder mellem de ansøgningsansvarlige i fagmiljøerne, studielederen og fakultetet, hvor den videre proces med udviklingen af uddannelsen blev fastlagt, herunder inddragelsen af eksterne interessenter. I marts 2013 blev udkast til studieordning gennemgået og kvalitetssikret på skole- og fakultetsniveau. Herefter blev studieordningen tilpasset af den ansøgningsansvarlige, inden studieordning og ansøgning om godkendelse og akkreditering blev kvalitetssikret af fakultetet i april. I slutningen af april forholdt prodekanen sig til det endelige ansøgningsmateriale og studieordningen, og materialet blev herefter endeligt godkendt af rektoratet (Ansøgning s. 4-5). Der er blevet afholdt et dialogmøde med 21 aftagere den 5. februar Aftagerne repræsenterede væsentlige aktører i byggesektoren og repræsenterede bredden i erhvervssigtet på følgende måde: - Rådgivende ingeniørvirksomhed (6 virksomheder) - Arkitekter (2 virksomheder) - Byggevareproducenter (6 virksomheder) - Organisationer (3 repræsentanter) - Uddannelsesinstitutioner (2 repræsentanter) Forud for mødet havde deltagerne fået tilsendt en beskrivelse af uddannelsesforslaget, information om beslægtede uddannelser, beskæftigelsestal, dagsorden, spørgsmål og første udkast til studieordning. På selve mødet blev aftagerne præsenteret for en af skitse for uddannelsen, baggrund, kursusindhold og udkast til studieordning. Universitetet redegør for, at aftagerne lagde vægt på behovet for en bred kompetenceprofil inden for området, og at aftagerne ikke kendte til kandidater med samme profil som uddannelsen vil give. Særligt blev der peget på, at projektering, økonomi og drift mangler i eksisterende, beslægtede uddannelser. På baggrund af aftagermødet udarbejdede universitetet et detaljeret udkast til studieordning. For eksempel udtrykte aftagerne bekymring for, om kompetencer inden for bygningsautomation og commissioning samt renovering af det eksisterende byggeri var tilstrækkelige. På denne baggrund blev indholdet i to kurser og projektet på 3.semester justeret ved at give bygningsautomation, økonomi ved renovering og commissioning mere plads (Ansøgning, s. 7; Bilag L). Den 12. marts 2013 blev uddannelsen præsenteret for skolens aftagerpanel (School of Engineering and Science). På mødet blev uddannelsesforslaget præsenteret, herunder baggrunden og motivationen for den ansøgte uddannelse. 13

19 Aftagerpanelet var generelt positivt indstillet over for uddannelsen i bygningers energidesign. Panelet spurgte bl.a. ind til, hvordan universitetet ville håndtere forskelle i det matematiske niveau hos akademiske bachelorer og professionsbachelorer, og hvilken rolle forskellige typer målinger skulle spille på uddannelsen. Universitetet forklarede bl.a., at universitetet vil introducere supplerende matematik i kurserne, hvor det er nødvendigt (Bilag 1J) (jf. kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets ledelse løbende har været inddraget på relevante niveauer, og at ledelsens informationsgrundlag for at vurdere uddannelsens samfundsmæssige relevans har været tilstrækkeligt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har involveret aftagere i udviklingen af uddannelsen gennem dialogmødet og skolens aftagerpanel. Panelet vurderer, at de involverede aftagere repræsenterer bredden i uddannelsens erhvervssigte, og at aftagerne har haft et grundlag for at kunne vurdere uddannelsen og dens relevans på arbejdsmarkedet. Universitetet forholdt sig til interessenternes bidrag og har anvendt disse til udvikling af uddannelsens faglige indhold og profil. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har involveret interessenter i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har haft en grundig intern udviklingsproces. Processen har været forankret i ledelsen på universitetet, og ledelsen har været inddraget på henholdsvis institut-, skole-, fakultets- og direktionsniveau. Tilrettelæggelsen af uddannelsen bygger på godt kendskab til uddannelser inden for det faglige område samt arbejdsmarkedets behov. Universitetet har forholdt sig til spørgsmålet om toning, beslægtede uddannelser og deres arbejdsmarkedssituation. Derigennem har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. De inddragede interessenter dækker uddannelsens erhvervssigte. Interessenterne har deltaget i et møde enten på baggrund af information om uddannelsen og/eller fået relevant information om uddannelsen på mødet. Aftagerne på aftagerpanelmødet og dialogmødet har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne, og universitetet har efterfølgende forholdt sig til og indarbejdet flere af aftagernes forslag og kommentarer i studieordningen. Møderne med aftagerne fandt sted i foråret Tilrettelæggerne har dermed i tilstrækkelig grad haft mulighed for at forholde sig til forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslaget. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1A: Intern procedure for akk af nye uddannelser Bilag 1B: Skema til nye uddannelser på TEKNAT og SUND 2013 Bilag 1C: Short description of EU IDES-EDU project Bilag 1D: Dialogpartnere CST Bygningers Energidesign Bilag 1E: Dagsorden for møde med dialogpartnere CST Bygningers Bilag 1F: Referat af møde med dialogpartnere CST Bygningers Energidesign Bilag 1G: Aftagerpanel for School of Engineering and Science Bilag 1H: Dagsorden for møde med aftagerpanelet for School of Bilag 1I: Præsentation Bygningers Energidesign SES Marts 2013 Bilag 1J: Referat af SES aftagerpanelmøde

20 Bilag 1K: Bygningers Energidesign Beskrivelse Bilag 1L: Indarbejdelse af kommentarer fra dialogmødet i studieordningen Bilag 1M: Støtteerklæringer bygningers energidesign Bilag 1N: Beslægtede uddannelser BED 15

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Undervisningen varetages af forskere fra Sektion for Architectural Engineering under Institut for Byggeri og Anlæg. I sektionen er der nedsat forskningsgrupper, som beskæftiger sig med bygningsinformatik, indeklima og energi samt bygninger og energi (Ansøgning, s ). Forskningen i sektionen er multidisciplinær og fokuserer på opnåelse af optimal udformning og konstruktion af bygninger og deres tekniske systemer med speciel opmærksomhed på deres indvirkning på kvaliteten af bygningers brugssystemer og det omgivende miljø. Dette forudsætter integration af arkitektonisk design og tekniske systemer som den bærende konstruktion, kommunikations- og styringssystemer, belysning, akustik, brandbeskyttelse, opvarmning, ventilation osv., såvel som tæt samarbejde med andre nøgleaktører i byggeprocessen. (Ansøgning, s. 14). Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser, hvem der er ansvarlig for undervisningen i det enkelte fagelement. Nedenfor er oversigten gengivet for uddannelsens 2. semester: Tema og kurser Forskningsmiljø Fagansvarlig Underviser Projekt: Building Ventilation, Heating and Cooling Building Ventilation Building Heating and Cool-ing Systems Control and Analysis of Building Energy Systems Architectural Engineering Architectural Engineering Architectural Engineering Architectural Engineering (Supplerende dokumentation, 13. august 2013) Professor Per Heiselberg Lektor Henrik Brohus Professor Per Heiselberg Lektor Rasmus Lund Jensen Lektor Rasmus Lund Jensen Adjunkt Olena K. Larsen Adjunkt Michal Pomianowski Lektor Henrik Brohus Professor Peter V. Nielsen, Professor Per Heiselberg, Adjunkt Michal Pomianowski Adjunkt Li Liu Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet vurderer, at uddannelsens forskningsområder ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Ansøgning, s. 15). Uddannelsens tilrettelæggere Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af 16

22 et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skolen og studienævnet rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op over for institutlederen. Kandidatuddannelsen i bygningers energidesign skal udbydes under Studienævn for Byggeri og Anlæg ved School of Engineering and Science på Aalborg Universitet (Ansøgning, s ). Der er nedsat en koordinatorgruppe for uddannelsen fra Sektion for Architectural Engineering, som vil få ansvaret for den daglige drift, herunder den praktiske afvikling og tilrettelæggelse af undervisningen, faglig tilrettelæggelse og rekruttering af vejledere til projektarbejdet. Koordinatorgruppen består af: - Per Heiselberg, professor - Rasmus Lund Jensen, lektor - Peter V. Nielsen, professor - Henrik Brohus, skoleleder og lektor - Kjeld Schmidt, sektionsleder og lektor (Ansøgning, s ). Det fremgår af vedlagte CV er, at medlemmerne af koordinatorgruppen er aktive forskere inden for fagområder, som er relevante for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver, at de studerende i overvejende grad vil blive undervist af aktive forskere. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af DVIP er (Ansøgning, s. 17). Universitetet forsikrer, at det altid vil være en VIP, som har ansvaret for projektvejledningen, semesterets indhold, samt gennemførelse og evaluering. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabeller viser forskningsproduktionen for forskningsmiljøet bag uddannelsen: (Ansøgning, s. 18). Architectural Engineering består i 2013 af 2 professorer, 3 lektorer, 4 adjunkter, 12 ph.d.-studerende og 4 forskningsassistenter (Ansøgning, s. 14). 17

23 Universitetet oplyser, at sektionen er i en opbygningsfase, og at antallet af tilknyttede forskere har været stigende i den periode publikationerne er opgjort (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). Akkrediteringspanelet har ud over ovenstående opgørelser af forskningsmiljøernes publikationsniveau forholdt sig til forskernes publikationer og andre aktiviteter, som fremgår af universitetets hjemmeside og bilag 2A. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning s Bilag 2A: CV personkreds bygningers energidesign Supplerende dokumentation af 13. august

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er cand.scient.techn. i bygningers energidesign, og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Building Energy Design and Operations). Uddannelsen har til formål at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for bygningers energiforhold med udgangspunkt i en teknisk-videnskabelig tilgang. De studerende bliver i stand til at optimere bygningers drift og miljøpåvirkning og vil kunne bidrage til, at strategier for reduktion af bygningers energiforbrug realiseres (Ansøgning, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Nedenfor vises et uddrag af det skema, som universitetet har udarbejdet til at illustrere sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og kandidatuddannelsen i bygningers energidesign. (Ansøgning, s. 20). 19

25 Akkrediteringspanelet har også forholdt sig til hele uddannelsens kompetenceprofil og kan konstatere, at målene under færdigheder og kompetencer generelt er formuleret på et højere niveau end kompetencerne under viden. Panelet vurderer dog, at målene under viden også når kvalifikationsrammens niveaukrav til en kandidatuddannelse. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsen vil optage bachelorer, professions- og diplombachelorer fra følgende uddannelser: - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion) - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; indeklima og energi) - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; vand og miljø) - Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; veje og trafik) - Diplomingeniør i byggeri og anlæg - Bygningskonstruktør - Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift (maskinmester) Universitetet redegør for, at de studerende har en fælles grundlæggende viden inden for konstruktions-, installations- og energitekniske løsninger i byggeriet fra deres bacheloruddannelse. Samtidig anerkender universitetet, at adgangsgrundlaget er bredt, og at de der som følge heraf er forskel på de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Som eksempel nævner universitetet varme- og fugttransport samt modellering af bygningers energiforbrug for indeklima. Nogle studerende har således viden om bygningsfysik og modellering af varmetransport i bygningskonstruktionen, mens andre har viden om varmetransport i energitekniske anlæg og modellering af HVAC-systemer (Ansøgning, s. 22). Universitetets målsætning er, at de studerende skal forstå samspillet mellem bygning, tekniske installationer og energitekniske systemer. Kurserne på 1. semester har derfor til formål at sikre, at alle studerende opnår et fælles fundament for derefter at introducere dem for mere avancerede metoder og teorier til fx modellering af bygningers energiforhold og indeklima (Ansøgning, s ). Universitetet henviser desuden til projektarbejdsformen og herunder gruppevejledningen, som ifølge universitetet giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil være forskel på de studerendes matematiske niveau. Universitetet oplyser, at netop dette har været et væsentligt diskussionspunkt i udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen. Universitetet har valgt at integrere opgradering af specifikke matematiske kompetencer i de fagelementer, hvor kompetencerne er nødvendige. Dette sker særligt i Introduction to PBL, Heat and Moisture Transport in Building (1. semester) og "Building Heating and Cooling Systems (2. semester). I kurset på 1. semester er det særligt matematiske kompetencer i relation til bygningsfysik, og på 2. semester er der fokus på den matematik, der er nødvendig i forhold til strømningsteknik. Universitetet redegør desuden for, at underviserne har stor erfaring i at undervise studerende med meget forskellige matematiske kompetencer, og at denne tilgang anvendes med succes på andre uddannelser, sådan at alle studerende opnår et acceptabelt matematisk niveau uden, at det begrænser studerende, som har kompetencer på et mere avanceret niveau (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). 21

27 Akkrediteringspanelet noterer, at alle studerende introduceres til problembaseret læring (PBL) i kurset Introduction to PBL, Heat and Moisture Transport in Building. Panelet vurderer, at dette vil være kendt stof for de studerende, som har en bachelor fra Aalborg Universitet. Universitetet argumenterer dog for, at PBL kun udgør en mindre del af kurset, og at hovedvægten er på Heat and Moisture Transport in Building (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er opmærksomt på, at de studerende har forskellig baggrund i forhold til faglig viden og matematiske kompetencer. Panelet vurderer, at universitetet har forholdt sig til, hvordan disse forskelle konkret skal håndteres på uddannelsen. På denne baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har beskrevet progressionen på uddannelsen ved hjælp af en figur: (Ansøgning, s. 24). Figuren viser, at der ifølge universitetet er faglig progression på hvert semester såvel som mellem de enkelte semestre. For eksempel forudsætter kursusmodulet Building Energy Modelling viden fra de to øvrige kurser på det samme semester. Universitetet forklarer, at kurset Control and Analysis of Building Energy Systems er centralt for uddannelsen. I dette kursus integreres viden om indeklima og energitransport i bygninger fra det foregående semester med viden om tekniske systemer med henblik på analyse og optimal styring af bygningens systemer og funktion, der så danner grundlag for en økonomisk optimering af bygningens drift på det følgende semester. (Ansøgning, s. 24). Derudover er projekterne på hvert semester tæt koblede til kurserne og projekterne på de foregående semestre samt kurserne på det indeværende semester (Ansøgning, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har opstillet et matrix over, hvordan de enkelte fagelementer understøtter uddannelsens kompetencemål. Akkrediteringspanelet har anvendt dette skema som udgangspunkt for en nærmere analyse af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Som eksempel kan nævnes et af kompetenceprofilens mål for færdigheder: Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Life cycle cost analysis. Målet understøttes bl.a. af følgende læringsmål for kurset Environmental Assessment Methods and LCC [Life Cost Cycle] Analysis på 3. semester: 22

28 - Must be able to perform a LCC analysis - Must be able to evaluate and choose between different building designs based on LCC Analysis and Cost Optimization - Must be able to discuss and reflect on the prospects and limitations of LCC Analysis and Cost Optimization (Bilag 4A; Studieordning, s. 17). Ovenstående kompetencemål opnås på uddannelsens 3. semester. På 3. semester har de studerende imidlertid mulighed for at læse et semester på et andet dansk eller udenlandsk universitet eller skrive et langt speciale på 45 ECTS-point, jf. oversigten over uddannelsens opbygning under afsnittet Uddannelsens Struktur. For at sikre at alle studerende når målene i kompetenceprofilen, stiller universitetet krav om, at følgende kompetencemål skal dækkes i forbindelse med ophold på et andet dansk eller udenlandsk universitet: - Must have knowledge about Life cycle cost analysis - Must have knowledge about Environmental Assessment Methods and Tools - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Life cycle cost analysis - Must be able to apply, combine and evaluate advanced methods for Environmental Assessment Methods and Tools (Supplerende dokumentation, 13. August 2013). Hvis den studerende skriver et langt speciale, skal den studerende fortsat følge kurserne på 3. semester, og derved opnås kompetenceprofilens mål (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Undervisningen består af kursus- og projektmoduler. Begge undervisningsformer afsluttes med eksamination. Kurser udprøves med en mundtlig eller en skriftlig prøve og projekter med en mundtlig prøve på baggrund af projektrapporten. Prøveformen fastsættes af universitetet ud fra en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til modulets kompetencemål. Den skriftlige eksamen tester de studerendes kompetencer i problembehandling og symbol- og formalisme. Den mundtlige eksamen prøver derimod de studerendes kompetencer i at reflektere og formidle mundtligt (Ansøgning, s. 25). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ikke er specificeret i studieordningen, hvilken prøveform der anvendes på det enkelte kursus. Det vil sige, at det ikke er tydeligt, hvilken prøveform universitetet opfatter som den mest hensigtsmæssige, og hvordan læringsmålene konkret udprøves. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at både en mundtlig og skriftlig eksamen kan fungere for alle uddannelsens kurser. Derfor vurderer panelet, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at prøveformerne vil udprøve centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet udbyder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for Grundkursus for Universitetsundervisere". AAU Learning Lab tilbyder også brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet forsker desuden i variationer af projektarbejdsformen og undersøger samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (Ansøgning, s ). Indhentningen af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen sker gennem undervisningsevaluering med spørgeskemaer, semestergruppemøder og semesterevalueringer, jf. kriterium 5. 23

29 Studielederen er ansvarlig for gennemførelse af evalueringerne, mens studielederen i samarbejde med studienævnet følger op på evalueringen, eventuelt i samarbejde med institutlederen (Ansøgning, s. 28; 34). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at den pædagogiske afvikling af undervisningen vil blive evalueret, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Uddannelsen skal udbydes i Aalborg med et optag på 25 studerende om året. Universitetet anfører, at der er plads til de studerende i de eksisterende lokaler, og at der er de nødvendige laboratorier til rådighed for de studerende (Ansøgning, s. 29). AAU gennemfører desuden løbende studiemiljøundersøgelser. Resultaterne kan nedbrydes på universitets-, campus- og fakultetsniveau (Ansøgning, s. 29). Akkrediteringspanelet noterer, at resultaterne ikke kan udskilles på uddannelsesniveau, hvilket gør det vanskeligere at benytte undersøgelsen til sikring af de fysiske rammer for den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre uddannelsens fysiske rammer, og at udstyret vil være tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som skal benytte udstyret. Studieophold i udlandet Der er mulighed for udlandsophold på kandidatuddannelsens 3. semester. Udlandsopholdet er et ud af tre valgmuligheder for studieforløbet på 3. semester, jf. afsnittet om sammenhængen mellem kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål ovenfor (Ansøgning, s. 29). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4A: Kandidat- Oversigt over de enkelte modulers understøttelse Studieordning Supplerende dokumentation, 13. august