Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt per Afgørelse om positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fysik Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: - Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen eller kandidatuddannelsen. - Det er problematisk, at der er uoverensstemmelse mellem det enkelte studieenhedskursus målbeskrivelse og det antal ECTS-point, det enkelte studiekursus udløser. - Det er desuden problematisk, at der ikke forefindes specifikke tal for uddannelsens frafald og gennemførsel. Universitetet er blevet givet en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist har universitetet indsendt dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat, har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 28. juni 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at uddannelsen lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2008.

2 Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev den 10. november 2008 godkendt på baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens af afgørelse af 10. november 2008 vedrørende adgangskrav, takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Da uddannelsen fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, godkendes den for den resterende turnusperiode. Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af supplerende akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

3 Bachelor- og kandidatuddannelse i fysik Aalborg Universitet Genakkreditering

4 Genakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Resumé af kriterievurderingerne fra genakkrediteringen Begrundelse for betinget positiv akkrediteret uddannelse i Kriterium 6: Uddannelsesstruktur... 8 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer

6 Indledning Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og målepunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positive akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af den supplerende akkrediteringsrapport, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en supplerende dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. ACE Denmark har udarbejdet den samlede indstilling til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Den supplerende akkrediteringsrapport har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i rapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, version Akkrediteringsrapporten består af tre dele: - ACE Denmarks samlede indstilling til Akkrediteringsrådet og et resumé af vurderingerne fra akkrediteringen i Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen for de kriterier og målepunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering 4

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for fysik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for fysik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i fysik består af: Kernefaglig ekspert Professor Thors Hans Hansson, Stockholm Universitet Professor Sven Åberg, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant Underdirektør Steen B. Iversen, SCF Technologies Studerende Tidl. kemistuderende Katja Dall Jensen, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Supplerende dokumentation modtaget 26. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 25. maj 2010 Dokumentation Akkrediteringsrapport, d. 23. oktober 2008 Afgørelsesbrev til Aalborg Universitet d. 16. januar 2009 Supplerende dokumentation med bilag modtaget d. 26. marts 2010

8 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i fysik til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i fysik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsens struktur (kriterium 6) Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i fysik til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i fysik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsens struktur (kriterium 6) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7), idet akkrediteringspanelet vurderer, at det er vanskeligt at realisere læringsudbytte vedrørende uddannelsens samarbejds- og ledelseskompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at samarbejde med projektvejlederen/(erne), samarbejde med virksomheder og samarbejde med forskningsgrupper ikke nødvendigvis sikrer den studerendes samarbejds- og ledelseskompetencer. Det skyldes primært, at samarbejdet ikke er et ligeværdigt forhold som mellem medlemmer i en gruppe. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er for få fysik studerende til at fysikfaglige projektarbejde kan realiseres på kandidatuddannelsen. Det er desuden uklart i hvilket omfang tværfagligt projektarbejde benyttes. Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2008 Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Resumé af kriterievurderingerne fra genakkrediteringen

9 Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse for betinget positiv akkrediteret uddannelse i 2008 Bacheloruddannelse i fysik - Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen eller kandidatuddannelsen. - Det er problematisk, at der er uoverensstemmelse mellem det enkelte studieenhedskursus målbeskrivelse og det antal ECTS-point, det enkelte studiekursus udløser. - Det er desuden problematisk, at der ikke forefindes specifikke tal for uddannelsens frafald og gennemførsel. Kandidatuddannelse i fysik - Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen eller kandidatuddannelsen. - Det er problematisk, at der er uoverensstemmelse mellem det enkelte studieenhedskursus målbeskrivelse og det antal ECTS-point, det enkelte studiekursus udløser. - Det er desuden problematisk, at der ikke forefindes specifikke tal for uddannelsens frafald og gennemførsel. - Uddannelsen har ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af dele af uddannelsens mål for læringsudbytte. (Afgørelsesbrev, d. 16. januar 2009) 7

10 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Vurdering ved akkreditering i 2008 Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering i 2010 Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2008: Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen eller kandidatuddannelsen. Kritikken vedrørende astrofysik blev i den oprindelige akkrediteringsrapport fra 2008 behandlet under legalitetsafsnittet og kriterium 3. De faglige mindstekrav for gymnasierne indgår dog efter ACE Denmarks gældende praksis i forbindelse med uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, hvorfor problemstillingen vedrørende astrofysik behandles under kriterium 6. Universitetet anfører i sin supplerende dokumentation, at: Forholdet er dels blevet bragt i orden ved genindførelse af faget astrofysik i forbindelse med en revision af studieordningen i april 2008 og dels ved at tilbyde studerende, der ikke har modtaget undervisning i faget, at deltage i kurset i foråret Dimittender for hvem faget ikke indgik i studieordningen i perioden fra efteråret 2004 til foråret 2008 er blevet tilbudt undervisning i faget som efter- og videreuddannelse (EVU), hvor undervisningen tilrettelægges uden for normal arbejdstid. Opmærksomheden skal endvidere henledes på, at der i forhold til beskrivelsen af kurset i studieordningen fra april 2008 er foretaget en udvidelse af kurset, således at dette nu også omfatter et miniprojekt i astronomi. Som konsekvens heraf ændres kursets navn fra Astrofysik til Astrofysik og astronomi, ligesom kursets normering hæves fra 2 ECTS-point til 4 ECTS-point. (Supplerende dokumentationsrapport, 26. marts 2010) Det fremgår af den medsendte studieordning for bacheloruddannelsen fra september 2009, at astrofysik udbydes på FYS2 på 4. semester (Bilag 1). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet nu udbyder Astrofysik som fagelement, og samtidig har universitetet tilbudt kurset til tidligere studerende. Akkrediteringspanelet bemærker, at astrofysik også var en del af kursusbeskrivelsen på bacheloruddannelsen i fysik i forbindelse med akkrediteringen i Faget havde dog ikke været udbudt de sidste 3-5 år (Akkrediteringsrapport 2008, s. 49). Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at det ikke fremgår af den supplerende dokumentation, hvem der varetager undervisningen. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet dog, at Astrofysik og astronomi er et fagelement på bacheloruddannelsen i fysik på Aalborg Universitet. Akkrediteringspanelet vurderer det positivt, at universitetet i studieordningen for bacheloruddannelsen har tydeliggjort for de studerende, hvordan de faglige mindstekrav 8

11 for undervisningskompetence til de gymnasiale skoler opnås. Universitetet beskriver de kurser med tilhørende antal ECTS-point, der skal til for at leve op til de faglige mindstekrav. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2008: Det er problematisk, at der er uoverensstemmelse mellem det enkelte studieenhedskursus målbeskrivelse og det antal ECTS-point, det enkelte studiekursus udløser. På baggrund af akkrediteringen, har Aalborg Universitet nedsat et udvalg med henblik for at vægte kurserne mere hensigtsmæssigt. Dette arbejde er nu færdiggjort og studieordningerne revideret... (Supplerende dokumentationsrapport, 26. marts 2010) Aalborg Universitet har ikke selv systematisk analyseret hovedændringerne som følge af arbejdsgruppens arbejde. Af bilag 3 s. 3, har akkrediteringspanelet uddraget, at følgende overordnede ændringer i kursusstrukturen er vedtaget: a. Distinktionen mellem PE- og SE-kurser ophæves b. Kurserne er opnormeret, projekterne er nedjusteret c. Synliggørelse af det faglige indhold af projekterne Punkterne gennemgås i det følgende. Ad. a Distinktionen mellem PE- og SE-kurser ophæves Om projektenhedskurser (PE-kurser) og studieenhedskurser (SE-kurser) stod der tidligere i rammestudieordningen: Formålet med SE-kurserne er at give de studerende faglig kompetence inden for grundfag og emner, der er centrale for uddannelsen. Derfor eksamineres disse kurser ved særskilte SE-prøver. PE-kurserne er direkte rettet mod projektarbejdet og skal fungere som støttende til projektarbejdet, hvor det viser sig at være nødvendigt. PE-kurserne er beskrevet i studievejledningen, hvilket betyder, at de er mere dynamiske, da de tilpasses de enkelte semestre og de studerendes studievalg. (Bilag 5, Rammestudieordning, s. 53) Som det illustreres i Tabel 1 og Tabel 2 nedenfor, ophæves skellet mellem projektenhedskurser og studieenhedskurser. I den nuværende kursusstruktur ledsages projekter således kun af kurser. PE-kurserne indgik tidligere som en del af projektet, men den studerende blev ikke nødvendigvis eksamineret i PE-kurset i forbindelse med projektet. Universitetet skriver, at den nye struktur.. betyder, at der skal afholdes prøve i alle kurser. Dog vil prøveformen for nogle af kurserne være løbende i form af aktiv deltagelse, fx indebærende aflevering af skriftlige opgavebesvarelser. (Bilag 3, s. 3) Tabel 1. Tidligere kursusstruktur eksempel fra bacheloruddannelsens 3. semester Projekt Point PE-kurser Point SE-kurser Point I alt FYS1 Fysikkens grundlag 2 30 ECTS (Uddrag fra Tabel 1, Bilag 3, s. 2) 19 Stoffers struktur (SST) Laboratorieteknik (LAB) 1 Elektromagnetisme (EM) Mekanisk fysik (MEF) Fourier- og vektoranalyse (FVA) Tabel 2 Nuværende kursusstruktur eksempel fra bacheloruddannelsens 3. semester Projekt Point Kurser Point I alt FYS1 Fysikkens grundlag 30 ECTS (Uddrag fra Tabel 4, Bilag 3, s. 6) 13 Elektromagnetisme (EM) Mekanisk fysik (MEF) Fourier- og vektoranalyse (FVA) Stoffers struktur (SST) Laboratorieteknik (LAB)

12 I forhold til punkt a. vurderer akkrediteringspanelet, at ændringerne indebærer, at kurserne i fysik bliver eksamineret separat. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er allokeret mere tid til det enkelte kursus som det beskrives i det følgende. Ad. b Kurserne er opnormeret, projekterne er nedjusteret En anden ændring i kursusstrukturen består i pointsætningen af kurserne: Et teknisk svært kursus, som nu vægter 3 ECTS-point (3 x 30 timer), bør ændres til 5 ECTS-point (5 x 30 timer = 3 x 50 timer) Tilsvarende bør et teknisk svært kursus, som nu vægter 2 ECTS-point, ændres til 3 ECTS-point. (Bilag 3, s. 3) At pointene er opjusteret illustreres i øvrigt i Tabel 1 og Tabel 2. Som eksempel kan nævnes elektromagnetisme som er opjusteret fra 3 ECTS til 5 ECTS. Konsekvensen af, at kurserne opjusteres i ECTS-point, er, at antallet af ECTS-point til projekterne falder. Tabellerne ovenfor illustrerer, at projektet på FYS falder fra 19 ECTS-point til 13 ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer i forhold til punkt b., at der er sket en omfordeling af point, således at kurserne består af et større antal ECTS-point og projekternes ECTS-pointsætning er nedjusteret. Akkrediteringspanelet vurderer at der fortsat er allokeret relativt få ECTS-point til de enkelte fysik kurser, hvilket dog kompenseres af, at projekterne også indeholder elementer fra de kurser, som de studerende følger i løbet af semestret. Akkrediteringspanelet vurderer det uklart, hvor mange konfrontations-, vejlednings- og projektarbejdstimer, der konkret er allokeret til det enkelte kursus. Derudover bemærker akkrediteringspanelet, at der synes at være en ubalance mellem læringsmål og ECTS-point i fagelementet Moderne fysik. Moderne fysik er et 5 ECTS kursus, hvor læringsmålene stadigvæk er meget ambitiøst beskrevet. Derudover bemærker akkrediteringspanelet, at standardmodellen ikke indgår i kursets målbeskrivelse eller i de andre kursers målbeskrivelser Ad c. Synliggørelse af det faglige indhold af projekterne Universitetet har valgt at synliggøre det faglige indhold af projekterne. Det sker ved at præcisere, hvilke indholdselementer, projektet skal have. Et eksempel er projektbeskrivelsen for FYS1: Indhold: Projektet fokuserer på anvendelse af grundlæggende fysiske discipliner i beskrivelsen og undersøgelsen af simple fysiske systemer, idet der specifikt fokuseres på metallers og evt. halvlederes elektriske ledningsevne som funktion af temperatur. Projektet skal indeholde følgende kernefaglige elementer i de angivne omfang: - Mekanik (2 ECTS point) - Termodynamik (2 ECTS point) - Elektromagnetisme (3 ECTS point) - Faststoffysik (3 ECTS point) - Eksperimentelt laboratoriearbejde (3 ECTS point) (Bilag 1, s. 8) Arbejdsgruppen fremhæver, at idet der stilles krav til projektenhedernes indhold og omfang af kernefaglige, dybdefaglige og breddefaglige elementer, vil det typisk reducere de studerendes valgfrihed i projekterne (Bilag 3, s. 3). I forhold til punkt c. vurderer akkrediteringspanelet, at det er blevet mere transparent, hvilke fysiske fagområder, der skal indgå i projektet og med hvilken vægt, de indgår. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det er uklart, hvordan universitetet konkret vil sikre at alle de anførte fagområder indgår i det samme projekt. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at den nye struktur overordnet set skaber balance mellem fagelementernes læringsmål og de ECTS-point kurserne og projekterne udløser. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der overordnet set er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og de ECTS-point, 10

13 de udløser. En undtagelse er faget Moderne fysik, hvor akkrediteringspanelet vurderer, at der fortsat er for ambitiøse læringsmål i forhold til den allokerede tid. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har gennemført en række tiltag for at imødekomme de strukturelle udfordringer på bachelor- og kandidatuddannelsen i fysik. De gælder opjustering af point til de enkelte kurser, udprøvning af alle kurser samt at kravene til fagindholdet i projekterne er præciseret. På baggrund af de reviderede studieordningerne og bilag 3, vurderer akkrediteringspanelet, at der overordnet set er sammenhæng mellem uddannelsens målbeskrivelser og den allokerede tid til kurset. Det gælder i forhold til kurserne og i forhold til projektelementerne, som nu vurderes at have en mere klar indholdsbeskrivelse af de fagelementer, som skal indgå. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2008: Det er desuden problematisk, at der ikke forefindes specifikke tal for uddannelsens frafald og gennemførsel. Universitetet redegør i sin supplerende dokumentation for frafald og gennemførsel på fysikuddannelsen: Af tabel 1 og tabel 2 fremgår specifikke tal for gennemførsel og frafald for henholdsvis bachelor og kandidatuddannelsen i fysik. Da fysik kun kan læses som en del af en to-faglig bachelor- eller kandidatuddannelse, dækker tabellerne som en konsekvens heraf to-faglige uddannelser, hvoraf fysik udgør den ene del. For begge tabeller gælder derfor, at de både dækker fysik som centralt fag og som tilvalgsfag. Af tabellerne fremgår ligeledes den samlede population, hvilket forklarer de store procentvise udsving fra år til år. (Supplerende dokumentationsrapport, 26. marts 2010) Akkrediteringspanelet vurderer, at Tabel 1 viser, at der kun var frafald på bacheloruddannelsen i 2006 (dvs. årgang 2002). Frafaldet udgjorde 33 % og to studerende. I 2007 og 2008 (dvs. årgang 2003 og 2004) er der ikke frafald på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsen er enten ikkeeksisterende eller udgør få studerende. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at andelen af studerende, der gennemfører på normeret tid + 1 er høj og forbedres fra 2006 til Akkrediteringspanelet vurderer, at der for kandidatuddannelsen faldt to ud af tre personer fra i 2006 (dvs. årgang 2003), mens den sidste person fortsat er aktiv studerende. Året efter er der to studerende, hvor den ene gennemførte på normeret tid og den anden fortsat er aktiv. I 2008 (årgang 2005) er der otte studerende, hvoraf 6 studerende har gennemført på normeret tid + 1 og to fortsat er aktive. Generelt er frafaldet således begrænset til få studerende, og for det sidste registrerede gennemløb i 2008 har en væsentlig andel gennemført inden for normeret tid

14 Akkrediteringspanelet vurderer, at tallene viser hurtigere gennemførsel og et fald i frafald fra 2006 til Derudover bemærker akkrediteringspanelet, at universitetet ikke forklarer det høje frafald i Det er uklart, hvorvidt de ophørte faktisk er ophørt eller skiftet til andre fag, og hvad der er årsagen til frafaldet. Akkrediteringspanelet bemærker, at frafaldstallene tager udgangspunkt i en lav population, hvorfor udsvingene i tallene er store for særligt Derudover noterer akkrediteringspanelet, at der fortsat er et lavt optagelsestal på uddannelse. Eksempelvis er der iflg. uddannelsens grundoplysninger fra akkrediteringen i 2008 ikke optaget nye studerende på kandidatuddannelsen for årgang 2006 og Akkrediteringspanelet vurderer samlet set at, at frafaldet på bacheloruddannelsen er enten ikke-eksisterende eller udgør få studerende, mens kandidatuddannelsens frafaldstal er faldende for den opgjorte periode. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Supplerende dokumentationsrapport, d. 26. marts 2010 Bilag 1 Studieordning for bacheloruddannelsen, september 2009, supplerende dokumentation d. 26. marts 2010 Bilag 2 Studieordning for kandidatuddannelsen, september 2009, supplerende dokumentation d. 26. marts 2010 Bilag 3 Notat om revision af studieordningerne for fysik, supplerende dokumentation d. 26. marts 2010 Bilag 4 Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik, semester, Bilag 4 til dokumentationsrapporten d. 23. oktober 2008 Bilag 5 Rammestudieordningen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Bilag 5 til dokumentationsrapporten, d. 23. oktober

15 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Vurdering ved akkreditering i 2008 Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering i 2010 Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder for kandidatuddannelsen Begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2008: Uddannelsen har ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af dele af uddannelsens mål for læringsudbytte. Universitetets supplerende dokumentation Beskrivelsen af opfyldelsen af kandidatuddannelsens akademiske og professionelle kompetencemål har i det hidtidige dokumentationsmateriale været ufuldstændig. En ny beskrivelse af opfyldelsen af uddannelsens akademiske og professionelle kompetencemål fremgår derfor af bilag 4. (Supplerende dokumentationsrapport, s. 2f) Den nye kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen beskriver uddannelsens samarbejds- og ledelseskompetencer således: Samarbejds- og ledelseskompetence Samarbejds- og ledelseskompetencer støttes gennem Denne kompetence retter sig mod samarbejde og ledelsesmæssige aspekter af kandidatens professionelle virke. I arbejde og gruppebasering samt vejleder-, virksomheds- uddannelsens kombination af problemorienteret projektbåde nationale og internationale kontekster skal kompetencen kunne udfoldes inden for såvel kendte som nye studieordningens temaer og målsætninger, men udfolder og forskningssamarbejder. Projekterne indrammes af fagområder og komplekse problemstillinger (complex sig samtidigt inden for så åbne problemfelter, at de løbende må planlægges og ledes. Det problemorienterede pro- problems) som i forhold til tværfaglige projekter (multidisciplinaryprojects)jektarbejde fordrer, at denne planlægning realiseres gennem samarbejde mellem samarbejdsparter såsom projek- Kompetencen kommer til udtryk ved, at kandidaten: kan indgå professionelt i såvel faglige som tværfaglige tets medlemmer, projektets vejleder(ere), samarbejdende teams virksomheder, tilknyttede forskningsgrupper etc. udviser forståelse af og ansvarlighed overfor faglige og organisatoriske såvel som kulturelle og økonomiske aspekter kan definere og respektere egen og eventuelt andre deltageres funktion i forhold til helheden det vil sige både lede og lade sig lede bidrager til fælles videnudvikling og erfaringsdannelse kan anvende og vurdere disse indsigter i forhold til udvikling af professionelle miljøer 13

16 (Supplerende dokumentationsrapport, Bilag 4) Universitetet skriver: Som det fremgår af beskrivelsen, er der ingen kompetencemål for kandidatuddannelsen i fysik, der forudsætter gruppearbejde for at kunne realiseres. Eksempelvis kan samarbejds- og ledelseskompetencer realiseres gennem problemorienteret projektarbejde og en række af de samarbejdsprocesser, der er forbundet med denne arbejdsform, herunder eksempelvis samarbejde med projektvejlederen/(erne), eventuelt yderligere projektmedlemmer samt samarbejde med eventuelle virksomheder og tilknyttede forskningsgrupper. På kandidatuddannelsen i fysik er de studerende i projekterne altid tilknyttet én eller flere vejledere. Ligeledes indgår studerende normalvis i rene fysik eller tværfaglige projektgrupper af varierende størrelse, ligesom der er tradition for, at de studerende især på de sidste semestre samarbejder med virksomheder eller skriver projekt i tilknytning til forskningsgrupper ved Aalborg Universitet. Dette bidrager samlet set til, at læringsmålene for eksempelvis samarbejds- og ledelseskompetencer realiseres. (Supplerende dokumentationsrapport, s. 2f) Akkrediteringspanelet vurderer, at det er vanskeligt at realisere læringsudbytte vedrørende uddannelsens samarbejds- og ledelseskompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at samarbejde med projektvejlederen/(erne), samarbejde med virksomheder og samarbejde forskningsgrupper ikke nødvendigvis sikrer den studerendes samarbejds- og ledelseskompetencer. Det skyldes primært, at samarbejdet ikke er et ligeværdigt forhold som mellem medlemmer i en gruppe. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er for få fysik studerende til at fysikfaglige projektarbejde kan realiseres på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at (tværfaglige) projektgrupper kan være en metode til at fremme den studerendes samarbejds- og ledelseskompetencer. Det er uklart i hvilket omfang tværfagligt projektarbejde benyttes. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Akkrediteringsrapport for kandidatuddannelsen i fysik, 23. oktober 2008 Supplerende dokumentationsrapport, d. 26. marts 2010 Bilag 4 Opfyldelse af kandidatuddannelsens akademiske og professionelle kompetencemål, supplerende dokumentationsrapport, d. 26. marts