ma-. versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. tivt. Rådet relevans r februar juni 2013 Sprog: Udbudssted: Københavnn Normeret studietid:

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i specialpædagogik.. Akkrediteringsrådet har akkrediteret masteruddannelsen i specialpædagogik posi- tivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrap- relevans r port, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar Dato for rådsmøde: Akkrediteringsperioden gælderr til: 19. juni julii 2019 Sprog: Censorkorps: Uddannelsen udbydes på dansk Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for masteruddannelserne ved DPU. Akkrediteringsrådet 5. juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Udbudssted: Københavnn Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Ref.-nr. 12/ Dansk titel: Master i specialpædagogik Normeret studietid: 60 ECTS Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Special Needs Education Takst: Deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 8807 AUDDD 8807 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Med venlig hilsen Danmarks Akkrediteringsinstitution Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende masteruddannelse i specialpædagogik ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende masteruddannelse i specialpædagogik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Masteruddannelsen i specialpædagogik skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Master i specialpædagogik Master of Special Needs Education Ad normeret studietid: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 6 fastlægges uddannelsens normering til 60 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8807 AUDD 8807 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelsen ved DPU. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad udbudssted: Styrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på universitetets campus i København/Emdrup. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.] Masteruddannelse i specialpædagogik Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 14 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI om masteruddannelsen i specialpædagogik Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i specialpædagogik består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Lektor Inger Assarson, Specialpedagogiska Institutionen, Stockholms Universitet Lektor Inger Assarson har siden 2009 været kursusansvarlig på programmet for specialpædagoger og speciallærer ved Stockholms Universitet. Inger Assarson har undervisningserfaring fra universitetet, hvor hun har undervist fra grundniveau til forskerniveau. Hertil kommer undervisningserfaring fra specialskoler og den gymnasiale verden samt erhvervserfaring med socialt arbejde. Inger Assarson har en ph.d. i pædagogik, en socionomeksamen og er uddannet gymnasielærer. Aftagerrepræsentant Anne Kirstine Nielsen, Uddannelsesleder, UCC Nordsjælland Anne Kirstine Nielsen har været uddannelsesleder af Pædagoguddannelsen i Campus Nordsjælland (UCC) siden 2008 og har en lang bred erfaring med undervisning, uddannelsesorganisering og uddannelsesudvikling inden for pædagogiske uddannelser, på alle niveauer. Anne Kirstine Nielsen har en kandidatuddannelse i Sprog, litteratur og samfundsvidenskab og er desuden uddannet som sygeplejerske. Studerende Tom Blankensteiner, Major, studerer master i evaluering ved Syddansk Universitet Tom Blankensteiner har i en længere årrække arbejdet med uddannelse af f.eks. sergentelever, officerskadetter og kaptajnsstuderende, bl.a. ved Flyvevåbnets Officerskole. Tom Blankensteiner har gjort tjeneste ved forsvarskommandoen og siden 2009 på Forsvarsakademiet ved Institut for pædagogik, hvor han bl.a. har arbejdet med pædagogisk udvikling, ny dansk kvalifikationsramme og akkreditering i forsvaret. Tom Blankensteiner har tidligere deltaget i genakkrediteringen af masteruddannelsen i skat. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - 4. februar modtaget supplerende dokumentation vedrørende forskningsoversigter - 25.februar modtaget supplerende dokumentation vedrørende ledelsesstrukturen på Faculty of Arts, AU marts er der modtaget supplerende dokumentations vedrørende kompetenceprofil og modulbeskrivelser april 2013 er det modtaget supplerende dokumentation vedrørende legalitetsforhold Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. marts

10 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. maj 2013 Høringssvar modtaget 15. maj 2013 Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der endnu ikke var etableret en praksis for indsamling og anvendelse af nøgletal på IUP. Derudover indgik de masterstuderende endnu ikke i universitetets systematiske dimittend - og undervisningsmiljøundersøgelser. Det indsnævrede det informationsgrundlag, uddannelsesledelsen havde til at monitorere uddannelsen på. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har præciseret praksis for indsamling og anvendelse af nøgletal. Vurderingen af kriterium 5 er den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger Der er ved akkrediteringen taget udgangspunkt i den reviderede studieordning for masteruddannelsen i specialpædagogik. Studieordningen er vedtaget og træder i kraft 1. september Uddannelsens kompetenceprofil er her bragt i overensstemmelse med den anvendte terminologi i kvalifikationsrammen, og der er foretaget mindre indholdsmæssige justeringer. 6

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i specialpædagogik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Der er ikke etableret en løbende dialog med uddannelsens dimittender. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. På masteruddannelsen i specialpædagogik placeres de studerendes praksiserfaring inden for det specialpædagogiske felt i en teoretisk, metodisk og videnskabsteoretisk ramme på masterniveau. De områder uddannelsen behandler modsvares af de områder, der fokuseres på i forskningsmiljøet på uddannelsen. Den faglige progression sikres overvejende i bredden ved, at de studerende gennem uddannelsen studerer det specialpædagogiske felt gennem en række overordnede perspektiver. Uddannelsen udmønter i tilstrækkelig grad universitetets kvalitetssikringssystem, men særligt uddannelsens evalueringspraksis, og en mere uformel kontakt mellem uddannelsen og de studerende er med til at sikre, at der bliver taget hånd om de eventuelle problemer, der konstateres på uddannelsen. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i København Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Antal årselever Antal betalende deltagere Færdiguddannede Universitetet oplyser om opgørelsen af uddannelsens grundoplysninger følgende: Studerende der har betalt for et enkelt fag på en masteruddannelse, samt studerende der er optaget på en hel masteruddannelse og har betalt, er inkluderet. Indskrevne på fleksible masteruddannelser er ikke inkluderet i opgørelserne. Antal årselever vil typisk være meget lavere end antal betalende studerende. Det skyldes, at antal årselever er en brøk baseret på et studieår på 60 ECTS-point, mens de studerende typisk betaler for højst 30 ECTS-point på et år. Årselever: Det samlede antal årselever i foråret og i efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i året før) til 15. september i året. Ved 1 årselev forstås, at en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS-point. Én årselev kan eksempelvis være 4 studerende, der hver har betalt for 15 ECTS i løbet af året, eller det kan være 2 studerende, der hver har betalt for 30 ECTS i løbet af året. Antal betalende deltagere: Det samlede antal unikke CPR-numre, der har betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet i året. Det er betalingen for at deltage i en aktivitet, der er afgørende. Hvis en studerende har betalt for at deltage i flere forskellige aktiviteter i årets løb vil den studerende tælle med én gang for hver betalt aktivitet. Færdiguddannede: Antallet af studerende, der har færdiggjort deres masteruddannelse i perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året. (Grundoplysninger, samlet ansøgning s. 63) 8

13 Masteruddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse En master i specialpædagogik har viden om: - Specialpædagogiske teorier, begreber og metodologier fra både nationale og internationaleforskningsmiljøer - National og international teori og forskning om læring, didaktik og pædagogik i relation til specialpædagogiske opgaver - National og international teori og forskning om inklusions- og eksklusionsprocesser på et samfundsmæssigt, institutionelt og relationelt niveau - Teori og forskning om samfundsmæssige og organisatoriske forhold med betydning for den specialpædagogiske praksis En master i specialpædagogik har forståelse for: - Selvstændigt at reflektere teoretisk og forskningsbaseret viden som redskab til at forholde sig kritisk og vurderende til det specialpædagogiske genstandsfelt - Selvstændigt at reflektere teoretisk og forskningsbaseret viden som grundlag for analyse af det specialpædagogiske genstandsfelt - At identificere og analysere en given problemstilling ud fra forskellige videnskabsteoretiske positioner samt problematisere og vurdere konsekvenserne af de forskellige perspektiver, deres muligheder og begrænsninger - At identificere, analysere og vurdere eksisterende specialpædagogiske problemstillinger og begreber i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv samt formulere og analysere nye specialpædagogiske problemstillinger og begreber Færdigheder: En master i specialpædagogik kan: - Anvende specialpædagogiske teorier, begreber og metodologier fra både internationale og nationale forskningsmiljøer, samt anvende viden om hvordan de kan bringes i anvendelse i forhold til varierende og komplekse problemstillinger inden for det specialpædagogiske praksisfelt - Anvende teoretisk og forskningsbaseret viden om in- og eksklusionsprocesser på et samfundsmæssigt, institutionelt og relationelt niveau - Vurdere og analysere centrale problemstillinger inden for det specialpædagogiske genstandsfelt samt formulere mulige løsninger - deltage i den videnskabelige debat inden for det specialpædagogiske genstandsfelt - Orientere sig i fagets teoretiske og forskningsbaserede vidensudvikling som grundlag for selv at bidrage til at udvikle det specialpædagogiske genstandsfelt generelt og den studerendes egen praksis specifikt Kompetencer: En master i specialpædagogik kan selvstændigt og i samarbejde med andre relevante aktører: - Identificere og analysere specialpædagogiske problemstillinger og udarbejde relevante og fagligt funderede løsningsstrategier - Gøre egen praksis til genstand for refleksion og analyse og dermed udfordre de selvforståelser, begrebsanvendelser samt normative og etiske aspekter, der hersker i egen praksis, og herunder være åben over for andre faglige aspekter og perspektiver på en konstruktiv og udviklende måde i forhold til egen praksis - Anvende forskningsbaseret viden om praksis som grundlag for intervention, der retter sig mod såvel det offentliges som det privates mangfoldighed og kompleksitet inden for det specialpædagogiske felt - Intervenere i forhold til konkrete, pædagogiske problemstillinger og bidrage til udvikling af eget og andres praksisfelter på en professionel og ansvarlig måde 9

14 - Koordinere det tværfaglige samarbejde mellem forskellige professioner inden for det specialpædagogiske arbejdsområde - løse opgaver på en professionel og etisk forsvarlig måde, inden for relevante arbejdsområder, i forhold til det specialpædagogiske arbejdsfelt. Det vil sige opgaver, der knytter sig til eksempelvis ledelse, planlægning, udviklingsarbejde, undervisningsplanlægning og -tilrettelæggelse, vejledning, evaluering, rådgivning og konsulentbistand. (Bilag 1.7 Revideret studieordning Specialpædagogik pr. 1. september 2013, samlet ansøgning s. 121f.). Masteruddannelsens struktur (Studieordningen for masteruddannelsen i specialpædagogik bilag 1.7, samlet ansøgning s. 123) 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Masteruddannelsen i specialpædagogik er placeret på Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) under hovedområdet Arts på Aarhus Universitet. Indtil februar 2012 hørte masteruddannelsen i specialpædagogik under Advisory Board for masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet. Panelet bestod af 6 medlemmer, herunder en afdelingschef fra Danmarks Lærerforening og en chefkonsulent i statens center for kompetence- og kvalitetsudvikling (Bilag 1.2). Aftagerpanelet blev i forbindelse med den seneste studieordningsrevision indkaldt til 2 møder i efteråret Medlemmerne fik fremsendt et udkast til revideret studieordningen og blev bedt om at forholde sig til uddannelsens styrker og svagheder, dens relevans for arbejdsmarkedet og de anvendte undervisnings- og prøveformer (Bilag 1.5). Et af møderne måtte aflyses, men to af medlemmerne fremsendte skriftlige kommentarer til universitetet. Den 29. november 2011 holdt aftagerpanelet møde og drøftede uddannelsen med udgangspunkt i udkastet til revideret studieordning og introduktion til uddannelsen fra daværende uddannelseskoordinator (Dokumentationsrapporten, s. 4 og bilag 1.5). Universitetet skriver, at inspireret af bl.a. mødet i aftagerpanelet er der i den reviderede studieordning:... mere fokus på inklusionsprocesser på modul 1. På modul 3 er der mere fokus på, at de studerende tilegner sig kompetencen til at anvende forskellige metoder og redskaber i relation til praksisudvikling og konsulterende opgaver, udviklingsarbejde, m.m. (Dokumentationsrapporten, s. 4f). I forbindelse med strukturelle ændringer på AU etableres der ét Advisory Board for alle uddannelserne på IUP, herunder masteruddannelsen i specialpædagogik. Ledelsen oplyste på besøget, at aftagerpanelet er nedsat og indkaldt til første møde i april Panelet er nedsat for en 2-årig periode, hvor det skal mødes samlet mindst 1 gang årligt (Bilag 1.1). Derudover er det hensigten, at en mindre gruppe af panelmedlemmer af relevans for uddannelsen kan indkaldes, såfremt der er et behov. Ledelsen oplyste på besøget, at ca. halvdelen af medlemmerne fra uddannelsens tidligere aftagerpanel deltager i det nyetablerede aftagerpanel. I 2010 fik det daværende Danmarks Pædagogiske Universitet gennemført en arbejdsmarkedsanalyse med tre delanalyser. Analyserne omhandlede DPU s dimittenders arbejdsmarkedssituation, DPU uddannelsernes arbejdsmarkedspotentiale samt udfordringer og muligheder i forhold til dimittendernes beskæftigelsessituation. Analysen omfatter alle kandidater og mastere, som dimitterede fra DPU i 2006, 2007 eller Formålet var blandt andet, at få kendskab til efterspurgte kompetencer i aftagerorganisationer (Dokumentationsrapporten, s. 6, fodnote 1 og bilag 1.12). Med udgangspunkt i arbejdsmarkedsanalysen skrev daværende studieleder i samarbejde med en lektor en rapport med en række anbefalinger til masteruddannelsers kompetenceprofiler (Bilag 1.9). I forhold til masteruddannelsen i specialpædagogik skriver universitetet, at de relevante anbefalinger har været at sørge for, 11

16 at studieordningen afsejler, hvordan praksis inddrages og kobles til teori samt overvejelser om bredden i den faglighed uddannelsen baserer sig på (Dokumentationsrapporten, s. 6). På mødet med VIP erne blev det bekræftet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen også i kraft af deres forskningssamarbejder har en løbende og nær kontakt med praksis. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at denne kontakt bidrager til kvaliteten og relevansen af det enkelte modul, dog er det uklart, hvordan kontakten systematisk bidrager til sikring og udvikling af den samlede uddannelses kvalitet og relevans. De studerende oplever, at underviserne har et godt overblik over hvilke tendenser, der ses inden for fagfeltet (Besøget). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med et aftagerpanel og andre relevante aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet er løbende og systematisk, og anvendes til udvikling af uddannelsen og sikring af dens relevans og kvalitet. Kontakten med øvrige aftagere inddrages ikke systematisk i uddannelsens kvalitetssikringsarbejde, men bidrager til kvaliteten af de enkelte moduler. Dialog med dimittender Som det fremgår ovenfor blev der i 2010 gennemført en arbejdsmarkedsanalyse. 20 dimittender fra masteruddannelsen i specialpædagogik svarede på spørgeskemaet, hvilket svarer til godt 50 procent af de adspurgte. En enkelt blev endvidere interviewet i forbindelse med undersøgelsen (Dokumentationsrapporten, s. 8, note 1). Dimittenderne har i overvejende grad givet udtryk for tilfredshed med både uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet og universitetet skriver, at de på den baggrund ikke har fundet det nødvendigt at foretage grundlæggende ændringer i uddannelsen indhold eller kompetenceprofil (Dokumentationsrapporten, s. 9). I 2010 indkaldte universitetet uddannelsens dimittender med henblik på at oprette en alumneforening, det var dog ikke muligt, at få frivillige til at indgå i en bestyrelse (Dokumentationsrapporten, s.8). Som et pilotprojekt forsøgte IUP i 2011 at invitere dimittender fra masteruddannelser, hvis studieordninger var til revision, til et alumnearrangement. Arrangementet måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger. I efteråret 2012 blev alle masterstuderende fra IUP inviteret til et alumnearrangement med faglige oplæg, og hvor 20 dimittender fra uddannelsen besvarede et spørgeskema vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. De studerende har også her i overvejende grad givet udtryk for tilfredshed med både uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapporten, s. 8). Resultaterne er endnu ikke bragt videre, men vil blive behandlet på et kommende masterfagudvalgsmøde, der vil aflevere en indstilling til studienævnet med henblik på mulige udviklingstiltag på uddannelsen (ibid. og bilag 1.11). Ved årligt at gentage et lignende arrangement vil universitetet sikre, at dialogen med dimittender formaliseres og opretholdes (Høringssvar af 15. maj 2013). Masteruddannelsen indgår endnu ikke i universitetets årlige beskæftigelsesundersøgelser. I efteråret 2012 er der gennemført en beskæftigelsesundersøgelse på masterområdet som et pilotprojekt. Resultaterne af projektet er under behandling (Dokumentationsrapporten, s. 8). Ledelsen oplyste på besøget, at masteruddannelserne fremover vil blive en del af universitetets løbende beskæftigelsesundersøgelser. De vil indgå hvert 3. år med 3 årgange ad gangen, første gang i 2015 (Høringssvar af 15. maj 2013). Akkrediteringspanelet har indtryk af, at universitetet har fokus på etablering af en dimittenddialog, som kan bidrage til uddannelsens kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet anerkender at dimittenderne, i de undersøgelser der er gennemført, overvejende er tilfredse med uddannelsen. 12

17 Akkrediteringspanelet vurdere dog, at institutionen endnu ikke har en tilstrækkelig løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, der kan anvendes til udvikling af uddannelsen og sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da uddannelsens dimittender endnu ikke systematisk inddrages i uddannelsens kvalitetssikringsarbejde. Den løbende og systematiske dialog med et aftagerpanel vurderer akkrediteringspanelet bidrager til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Samtidig er der en mindre systematisk, men dog anvendelig dialog med øvrige aftagere. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-9 Bilag 1.1: Uddannelsesområdets kvalitetspraksis på Arts Bilag 1.2: Medlemmer af Advisory Board for DPUs masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse Bilag 1.5: Referat af advisory boardmøde d 29. november 2011 Bilag 1.8: Tilbagemeldingsskema for censorer Bilag 1.11: Opfølgningsnotat til masteruddannelsesfagudvalg dimittenddag Bilag 1.12: Data Dimittendundersøgelsen Specialpædagogik Damvad 2010 Høringssvar af 15. maj

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Hovedparten af de forskere der er tilknyttet masteruddannelsen i specialpædagogik tilhører forskningsprogrammet i social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv, og uddannelsen udspringer af programmets forskningsfelt. Formålet med forskningsprogrammet er at undersøge, hvordan det er muligt at overkomme barrierer for læring og udvikling på såvel individuelt, relationelt, organisatorisk og samfundsmæssigt niveau med henblik på at producere forskningsbaseret viden om, hvad der karakteriserer inkluderende pædagogiske miljøer, hvordan de kan skabes og hvilke betingelser, der skal være til stede, for at inklusion som mål kan realiseres. I den sammenhæng retter programmets forskningsstrategi sig mod at kvalificere sammenhængen mellem analytisk forskning (grundforskning) og praksisudvikling (intervention). (Samlet ansøgning, s. 170). Der er tre temaer under forskningsprogrammet som er inkluderende specialpædagogik, diagnosens position i den inkluderende skole samt kognition og neurovidenskab (Bilag 2.1). Der anvendes også enkelte forskere fra andre forskningsprogrammer, der forsker i områder af relevans for uddannelsen. Ligeledes anvendes der enkelte eksterne undervisere med specifik viden om et relevant emne fra praksis (Dokumentationsrapporten, s. 10 og bilag 2.1). Universitetet har i en tabel vist, at der er tilknyttet relevante VIP til uddannelsens moduler. Nedenfor vises som eksempel sammenhængen mellem modul 1: specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiver, modulets undervisere og deres forskningsområder: (Uddrag af tabel s. 10 i dokumentationsrapporten) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 14

19 Forskningens samvirke med praksis Forskningen indenfor forskningsprogrammet i social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv beskrives af universitetet som overvejende praksisorienteret forskning (Dokumentationsrapporten, s. 14). Universitetet nævner tre eksempler på praksisforskningsprojekter som forskningsmiljøet bag uddannelsen har udført, for eksempel Samarbejdets kunst, arbejdsfællesskaber og samarbejdsrelationer på specialskoler et praksisstudium publiceret i 2012 med... fokus på samarbejde mellem forskellige professioner. Flerfagligt samarbejde indkredses som et støttende bidrag til flere professionelles håndtering af specialpædagogiske undervisningssituationer og pædagogiske situationer. (Dokumentationsrapporten, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen tilrettelægges af henholdsvis studieleder, uddannelseskoordinator, studienævn, uddannelsesfagudvalg og de undervisere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af de enkelte moduler (Dokumentationsrapporten, s. 15). Siden februar 2013 har der været en fælles studieleder for alle uddannelser på Institut for Uddannelse og Pædagogik. Ansvaret for uddannelsen i sin helhed ligger hos uddannelseskoordinator lektor Lotte Hedegaard-Sørensen. Om funktionen som studieleder og uddannelseskoordinator skriver universitetet bl.a.: Studieleder deltager som fast observatør i studienævnet og institutforum og udøver faglig ledelse i form af uddannelsesledelse, herunder implementering af uddannelsesstrategi og kvalitetssikring (Supplerende dokumentation af 25. februar 2013). Uddannelseskoordinatoren har... det praktiske ansvar for den faglige sammensætning af uddannelsens enkelte moduler på masteruddannelserne. (ibid.) Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen er desuden ansvarlig for tilrettelæggelsen af modul 2 og 4, mens henholdsvis Lektor Søren Langager og Adjunkt Bjørg Kjær varetager tilrettelæggelsen af henholdsvis modul 1 og 3. På besøget fremgik det, at der i vid udstrækning foregår en uformel kommunikation mellem uddannelseskoordinator og de ansvarlige for de enkelte moduler samt de involverede undervisere. Der er ingen formel overleveringspraksis mellem undervisningsgangene, men underviserne ved, hvad der undervises i og har adgang til samtlige undervisningsplaner. Det fremgik derudover, at underviserne mange gange deltager i hinandens forelæsninger og på den måde også får kendskab til, hvad der er undervist i. Uddannelsen har oplevet at være skrøbelig i forhold til sygdom blandt centrale personer på uddannelsen. På den baggrund er der igangsat en proces, der skal undersøge muligheden for at tilknytte to tilrettelæggere til hvert modul. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten og tilrettelæggernes CV er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen på følgende måde: (Dokumentationsrapporten, s. 16) 15

20 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort stud/vip-ratioen på følgende måde: (Dokumentationsrapporten, s. 16) På besøget fortalte de studerende, at de oplever en tæt kontakt til forskerne bag uddannelsen, der er imødekommende og står til rådighed både ved undervisningsgangene, men også pr. mail i forhold til at besvare konkrete spørgsmål og i vejledningssituationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort forskningsmiljøets publikationer. Opgørelsen dækker over 26 VIP er. (Dokumentationsrapporten, s. 17) Det er akkrediteringspanelet vurdering, at der ligger et forskningsmiljø af tilstrækkelig kvalitet bag uddannelsen. Det lægges til grund for den positive vurdering, at en række bidrag til antologier er peer-reviewed. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1: Forskningsprogrammet i social og specialpædagogik Bilag 2.3: Yderligere oplysninger om forskningspublikationer Specialpædagogik Supplerende dokumentation af 4. februar 2013 vedrørende forskningsoversigter Supplerende dokumentation af 25.februar 2013 vedrørende ledelsesstrukturen på Faculty of Arts, AU Høringssvar af 15. maj

21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er master i specialpædagogik. Den engelske titel er Master of Special Needs Education. Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at en master i specialpædagogik blandt andet har viden om teori og forskning om samfundsmæssige og organisatoriske forhold med betydning for den specialpædagogiske praksis. Videre fremgår det, at de studerende bl.a. opnår kompetence til at identificere og analysere specialpædagogiske problemstillinger og udarbejde relevante og fagligt funderede løsningsstrategier (Dokumentationsrapporten, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Uddannelsens kompetenceprofil er struktureret i en række overskrifter med efterfølgende uddybning i underpunkter. I et skema har universitetet opstillet sammenhængen mellem kompetenceprofilen og niveauet for masteruddannelser. Fx. fremgår det, at kvalifikationsrammens krav om, at de studerende Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger i uddannelsens kompetenceprofil modsvares af følgende: En master i specialpædagogik har forståelse for: - Selvstændigt at reflektere over teoretisk og forskningsbaseret viden som redskab til at forholde sig kritisk og vurderende til det specialpædagogiske genstandsfelt - Selvstændigt at reflektere over teoretisk og forskningsbaseret viden som grundlag for analyse af det - Specialpædagogiske genstandsfelt - At identificere og analysere en given problemstilling ud fra forskellige videnskabsteoretiske positioner samt problematisere og vurdere konsekvenserne af de forskellige perspektiver, deres muligheder og begrænsninger - At identificere, analysere og vurdere eksisterende specialpædagogiske problemstillinger og begreber - i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv samt formulere og analysere nye specialpædagogiske problemstillinger og begreber (Dokumentationsrapporten, s. 21f.). Akkrediteringspanelet bemærker, at når overskriften angiver, at de studerende skal have forståelse for efterfølges af fx uddybningen selvstændigt at reflektere over teoretisk og forskningsbaseret viden [...], kan det virke forstyrrende for læserens forståelse af uddannelsens niveau, da forståelse for og selvstændig refleksion taksonomisk ligger langt fra hinanden i abstraktionsniveau. Det er dog akkrediteringspanelets vurdering, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 17

22 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.7: Revideret studieordning specialpædagogik pr. 1. september

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau I følge den studieordning der træder i kraft til september 2013 er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen i specialpædagogik: En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, f.eks. inden for pædagogik, sundhed, samfundsvidenskab, teologi, filosofi, psykologi e.a. En relevant mellemlang videregående uddannelse, som f.eks. pædagog, lærer, sygeplejerske, ergoeller fysioterapeut eller socialrådgiver En relevant diplomuddannelse inden for de specialpædagogiske arbejdsområder Derudover kræves to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse en forudsætning for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring er alle former for jobfunktioner, der har relation til det specialpædagogiske felt, eksempelvis: undervisning, vejledning/rådgivning, ledelse, administration og behandling. Relevante faggrupper er: lærere- pædagoger socialrådgivere sygeplejersker ergo - og fysioterapeuter psykologer seminarieadjunkter eller lektorer pædagogiske ledere konsulenter indenfor det specialpædagogiske felt eller andre faggrupper, der arbejder i relation til det specialpædagogiske felt (Dokumentationsrapporten, s. 26f. og bilag 1.7). I følge universitetet er akademisk skrivning en disciplin, de studerende ofte har brug for hjælp til (Dokumentationsrapporten, s. 27 og besøget). For at sikre sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og dens faglige niveau gives de studerende derfor mulighed for at følge kurser i akademisk skrivning. På mødet med de studerende var der flere, der havde taget imod tilbuddet om et kursus i akademisk skrivning. Deres erfaringer med kursets anvendelighed var blandet, men de var glade for, at tilbuddet findes, og at de gøres opmærksomme på det. Generelt oplever de studerende en god støtte i deres skriveproces. Universitetet inddrager også de studerendes erfaringer fra praksis, for at imødekomme eventuelle udfordringer ved et relativt bredt optag (Dokumentationsrapporten, s. 27). De studerende tilkendegav på besøget, at de bliver forberedt på, at de skal arbejde akademisk. De stillede sig overvejende positive overfor den bredde i studentergruppen, adgangsgrundlaget giver mulighed for, og bekræftede, at de blev opfordret til at tage udgangspunkt i egen praksis. Tilrettelæggelsen af modul 1 med en relativ bred introduktion til fagfeltet gør det netop muligt for mange at relatere det tillærte fagstof til egen praksis. Desuden giver det anledning til at få egen praksis belyst fra flere forskellige vinkler. 19

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er bygget op omkring tre overordnede perspektiver. Det er: det samfundsmæssige og videnskabsteoretiske (modul1) det læringsteoretiske (modul 2) det organisatoriske (modul 3) I udgangspunktet er uddannelsen ikke struktureret ud fra en vertikal progressionstænkning, hvilket ledelsen bekræftede på besøget. Modulerne afspejler således de paradigmer, som historisk og teoretisk kendetegner forskningen i det specialpædagogiske felt, og kan som sådan godt byttes rundt. (Dokumentationsrapporten, s.28) Det er derfor overvejende af studietekniske og studiesociale grunde, at studerende anbefales, at følge uddannelsens moduler successivt. De, der ikke har mulighed for det, tilbydes en samtale med uddannelsens koordinator " med det formål at få et indblik i uddannelsens indhold og struktur, svarende til den præsentation, som de studerende på modul 1 får ved studiestart. (Dokumentationsrapporten, s. 28) På de enkelte moduler tilegner den studerende sig det enkelte moduls viden og færdigheder og kompetencen til at anvende det i forhold til at identificere og analysere centrale problemstillinger i det socialpædagogiske felt (Dokumentationsrapporten, s. 28). De studerende fortalte, at studievejledningen anbefaler, at uddannelsen følges successivt. Videre fortalte de studerende, at de oplever en progression i studiet og i de krav, der stilles til dem. De oplever, at modul 1 giver en god introduktion til uddannelsen, mens rækkefølgen af modul 2 og 3 er mindre væsentlig. Akkrediteringspanelet noterer sig, at 1. modul ifølge målbeskrivelsen giver en bred introduktion til feltet, hvor Der arbejdes ud fra historiske perspektiver, samtidsanalyser og nationale og internationale tendenser og deres betydning for skriftende ideologier og strategier, centrale begreber samt etik og menneskesyn inden for det specialpædagogiske felt (Supplerende dokumentation af 13. marts 2013). Ved masterafhandlingen skal de studerende i deres behandling og formidling af den selvvalgte problemstilling [ ] inddrage relevante elementer fra tidligere moduler (Bilag 1.7, samlet ansøgning s. 127). Det fremgik på besøget, at halvdelen af undervisningen på modul 1-3 er fælles med masteruddannelsen i socialpædagogik, derudover er metodekurset i forbindelse med modul 4 også fælles. En fælles undervisningsdag består af en fælles forelæsning om formiddagen, hvorefter de studerende opdeles efter uddannelse om eftermiddagen. Ledelsen oplyste, at hensigten er, at fællesforelæsningerne dækker generelle samfundsproblematikker, hvorefter der følges op med fagspecifikke vinkler i de efterfølgende separate forelæsninger. For de studerende kan fællesforelæsningerne være en udfordring, bl.a. fordi underviseren skal sikre, at studerende fra begge uddannelser kan placere deres eget fagfelt i det overordnede tema. Samtidig opleves fællesforelæsningerne af andre studerende ikke som en udfordring på grund af det faglige overlap mellem specialpædagogik og socialpædagogik (Besøget). Akkrediteringspanelet bemærker i forbindelse med samlæsning, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere i skal være særligt opmærksomme på sikring af faglig sammenhæng på uddannelsen. Samtidig er det akkrediteringspanelets indtryk, at et flertal af de studerende oplever, at undervisningen er koordineret, så der sikres en rød tråd i undervisningen og overlap undgås. Det sikres blandt andet ved, at den modulansvarlige deltager på flere af modulets forelæsninger. 20

25 Både studerende og undervisere italesatte opgavevejledning som centralt i forhold til forståelse - og sikring af det rette niveau, og de studerende er overvejende meget tilfredse med den vejledning, de får. Samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er tilstrækkelig progression fra første til sidste semester, men at den i overvejende grad finder sted i bredden. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har redegjort for, på hvilken måde de enkelte dele af kompetenceprofilen understøttes af læringsmålene i modulerne. Et uddrag inden for færdigheder gives nedenfor: (Supplerende dokumentation af 13. marts 2013) Universitetet skriver, at det ligger implicit i læringsmålene, at der er tale om teori, viden og forskning fra såvel nationale som internationale forskningsmiljøer. Akkrediteringspanelet noterer sig i den sammenhæng, af international litteratur indgår i såvel den obligatoriske som supplerende læsning opgivet i kursusbeskrivelserne (Supplerende dokumentation af 13. marts 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer De prøveformer, der anvendes på studiets moduler, er en skriftlig opgave der danner grundlaget for en efterfølgende mundtlig eksamination. Til masterprojektet er der ligeledes tilknyttet en mundtlig eksamen. I foråret 2011 blev der igangsat et udviklingsprojekt vedr. undervisnings - og eksamensformer på uddannelsen med henblik på at skabe større variation i undervisnings- og eksamensformerne og større sammenhæng mellem dem. Projektet var en del af lektorkvalificeringen for uddannelsens uddannelseskoordinator, der også er modulansvarlig på modul 2. og 4. Universitetet skriver, at det vil indgå i det videre studeordningsrevisionsarbejde (Dokumentationsrapporten, s. 35 og bilag 4.2). De studerende gav på besøget udtryk for stor tilfredshed med eksamensformen. Videre tilkendegav de, at eksamensformen er med til at understøtte uddannelsens progression, fordi de oplever, at der igennem uddannelsen stilles større krav til eksamen. 21

26 Akkrediteringspanelet bemærker, at variationen i prøveformerne er begrænset, men noterer sig, at uddannelsen har fokus på prøveformer, og at de studerende udtrykte tilfredshed. Akkrediteringspanelet vurderer, at synopsiseksamen og masterprojektet overordnet set udprøver de centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen På ARTS findes der 2 centre, der beskæftiger sig med pædagogisk udvikling, Center for undervisningsudvikling og digitale medier (CUDIM) og Center for entrepreneurship og innovation (CEI). Her udbydes blandt andet didaktiske kurser, adjunktpædagogikum, kurser i engelsk og diverse seminarer og workshopper inden for undervisningsrelaterede emner (Dokumentationsrapporten, s. 37f.). En drøftelse af medarbejdernes ønsker til faglig udvikling indgår i ARTS koncept for medarbejderudviklingssamtaler, og ved fastansættelse af videnskabeligt personale er det et krav, at der vedlægges et undervisningsportfolie (Dokumentationsrapporten, s. 38). Der foretages på uddannelsen slutevalueringer efter hvert modul. I evalueringen spørges der til undervisningens organisering og formidling, fagligt indhold og niveau og læringsudbytte. Evalueringen foretages ved sidste undervisningsgang og efterfølges af en mundtlig evaluering, som underviseren laver et kort skriftligt referat af. Referatet underskrives af en repræsentant for de studerende og tilgår herefter uddannelsesfagudvalget. Rejses der i evalueringerne spørgsmål, uddannelsesfagudvalget finder, studienævnet bør drøfte, rettes der henvendelse til studienævnets formand (Dokumentationsrapporten, s. 37). Desuden foretages der en mundligt midtvejsevaluering mellem studerende og underviser, der kan vælge at gennemføre evalueringen på baggrund af et skema universitetet har udarbejdet til formålet (Dokumentationsrapporten, s. 37). De studerende sagde på besøget, at de er tilfredse med kvaliteten af deres undervisning, og de var særligt glade for deres vejledningsforløb i forbindelse med opgaveskrivninger. AU har nedsat en arbejdsgruppe med mandat til en revision af AU s undervisningsevalueringspraksis, der forventes at være færdig i løbet af foråret 2013 (Dokumentationsrapporten, s. 37 og bilag 4.3). Ledelsen bekræftede på besøget, at der er fokus på evaluering, og fortalte, at der er sket en markant stigning i svarprocenten for slutevalueringerne. Det er akkrediteringspanelets indtryk, at de studerende på de nyeste årgange i højere grad end tidligere årgange kan genkende den beskrevne evalueringsprocedure i praksis. Det stemmer overens med ledelsens tilkendegivelse af øget opmærksomhed på området. Videre er det akkrediteringspanelets indtryk, at de elektroniske slutevalueringer er mindre meningsfulde for de studerende end de mundtlige evalueringer, og at de studerende og uddannelsens underviserer i højere grad lægger vægt på de kvalitative mundtlige evalueringer end på kvantitative slutevalueringer. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerende tilkendegav, at de generelt oplever, at underviserne er lydhøre i forhold til foreslåede justeringer, hvis de er nødvendige. Et konkret eksempel var nedjusteringen af omfanget af gruppearbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. 22

27 Fysiske forhold Undervisningen foregår i universitetets lokaler på Campus Emdrup. Universitetet gennemfører hvert 3. år en studiemiljøundersøgelse og laver efterfølgende en opfølgningsplan. De masterstuderende indgår ikke i undervisningsmiljøundersøgelsen. I deres evalueringer spørges der ikke direkte til uddannelsens fysiske forhold. På besøget blev uddannelsens fysiske rammer drøftet. De studerende kritiserede e-læringssystemet blackboard, som ofte er ustabilt. Den information, som de studerende forventer at kunne finde her, er i stedet blevet fremsendt pr. mail. Der er dog sket en forbedring, men blackboard fungerer ikke som en samlende e- platform for uddannelsen ved materialeupload, diskussionstråde m.v. Derudover oplevede de studerende, at mangel på tilstrækkelig opvarmning af undervisningslokalerne var problematisk. Overordnet set var de studerende dog meget tilfredse med uddannelsens fysiske forhold. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at de studerende på masteruddannelsen ikke er inkluderet i universitetets undervisningsmiljøundersøgelser. Akkrediteringspanelet anerkender dog, at de tiltag der er taget på baggrund af undervisningsmiljøundersøgelser, som fx trådløst netværk, kommer de masterstuderende til gode. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Det er sjældent, at studerende på masteruddannelsen i specialpædagogik vælger at meritoverføre fag (Dokumentationsrapporten, s. 40). Jf. studieordningen har studienævnet dog mulighed for at godkende meritoverførsel af fag (Bilag 1.7, samlet ansøgning s. 127). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.7: Revideret studieordning specialpædagogik pr. 1. september 2013 Bilag 4.2: Udviklingsprojekt vedr. udvikling af undervisning og eksamensformer på specialpædagogik. Bilag 4.3:Undervisningsevalueringspraksis IUP. Supplerende dokumentation af 13. marts 2013 vedrørende kompetenceprofil og modulbeskrivelser 23