Turnusakkreditering

Transkript

1 Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og teknisk ledelse Aalborg Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 8 Grundoplysninger for kandidatuddannelserne Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor, Åsa Lindholm-Dahlstrand, Centre for Innovation, Research and Competence in the Learning Economy (CIRCLE), Lunds Universitet. Åsa Lindholm Dahlstrand (f. 1964) er civilingeniør i maskinteknik fra Chalmers Tekniska Högskola 1986, ph.d. fra Chalmers Tekniska Högskola i 1994 og professor i virksomhedsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Högskolan i Halmstad fra Siden 2011 har hun været professor i Innovation Studies ved Lunds Universitet. Åsa Lindholm Dahlstrands forskningsområde er virksomhedsøkonomi med særligt fokus på små og nye tekniske virksomheders rolle i den økonomiske udvikling. Hendes doktorafhandling behandlede emnet om et økonomisk system, hvor små og store tekniske virksomheder samarbejder via opkobling og opkøb. Aftagerrepræsentant Mogens Dahl Pallesen, COWI, Project and Market Director, Industry Mogens Dahl Pallesen (f. 1954) er akademiingeniør(e), fra Danamrks Ingeniørakademi i Lyngby 1977 samt HD i ledelse og organisation fra Aarhus Universitet Mogens Dahl Pallesen har en omfattende erfaring som leder og funktionschef i ingeniørvirksomheder i Danmark, herunder mere end 10 år som udviklingschef i to produktionsvirksomheder og senest 16 år som Afdelingschef og Project- and Marketdirector i rådgivningsvirksomheden COWI. Stillingerne har indeholdt en lang række opgaver med rekruttering og ansættelse af ingeniører. Mogens har desuden stor erfaring med arbejde i udlandet i form af kortere udstationeringer og forretningsrejser i en række lande i europa samt i mellemøsten, Kina, USA, Indien og Afrika. Erfaringen omfatter desuden 2 år som adjunkt på Danmarks Ingeniørakademi og en kortere periode som selvstændig innovationskonsulent for udviklingsselskabet NOVI i Aalborg. Mogens Dahl Pallesen har endvidere faglige kompetencer inden for projektledelse af store tværfaglige industri projekter, samt udviklingsprojekter inden for procesanlæg, samt it- og automationsprojekter i industrivirksomheder. Studerende Jesper Hyldig. Jesper Hyldig er studerende på DTU og læser på uddannelsen Master of Science in Engineering i Planlægning, Innovation og Ledelse med specialisering i "Management og analyse af virksomhedsdrift" fra DTU Management Engineering. Jesper Hyldig har været medlem af studienævnet "DTU Management Engineering" i 3 år heraf de sidste to år som næstformand. 5

6 Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Supplerende dokumentation 6. december 2013 (supplerende dokumentation om forskningsmiljø og studieordning) 13. december 2013 (oplysninger om teknisk indhold i uddannelsen og faglig progression) 19. december 2013 (oplysninger om forskningsmiljø og DVIP) 23. januar 2014 (supplerende oplysninger om stud/vip ratio) 5. maj 2014 (supplerende oplysninger til høringssvar) Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 29. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 21. marts 2014 Høringssvar modtaget 23. april 2014 Kandidatuddannelse i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Kriterium 2 Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det ikke var sikret, at de studerende modtog højt kvalificeret undervisning og vejledning i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Kriteriet blev vurderet ikke tilfredsstillende. Grundlaget for kriterievurderingen er ændret på baggrund af universitetets handlingsplan for forskningsopbygning, som er under implementering. Under forudsætning af, at handlingsplanen gennemføres, er det nu vurderingen, at universitetet fremadrettet vil sikre et bredt og solidt forskningsmiljø bag uddannelsen, og at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Det er samtidig afgørende for vurderingen, at universitetets handlingsplan for forskningsmiljøet er under implementering og endnu ikke er fuldt realiseret. Det er dermed ikke på nuværende tidspunkt muligt for panelet at vurdere forskningsbaseringen af uddannelsen og miljøet, som er planlagt fra september Panelet fastholder i sin samlede vurdering, at kriteriet er ikke tilfredsstillende opfyldt, men vurderingen baserer sig udelukkende på det forhold, at universitetets planer endnu ikke er fuldt implementeret. Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil var mangelfuld, og at det faglige indhold i uddannelsen ikke modsvarede titlen som civilingeniør. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Det betyder, at uddannelsens tekniske indhold er præciseret og de ingeniørfaglige kompetencer fremstår tydeligere. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad sikrede en sammenhæng mellem adgangsgrundlag og niveau. Det var desuden utilstrækkeligt beskrevet, 6

7 hvordan fagelementernes læringsmål understøttede kompetenceprofilen, og modulernes beskrevne tekniske indhold var ikke altid på et højt ingeniørfagligt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen, samt præciseret adgangskravene. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterierne 2, 3 og 4 er indstillingen ændret fra afslag på akkreditering til betinget positiv akkreditering. Kandidatuddannelse i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil var mangelfuld, og at det faglige indhold i uddannelsen kun delvist modsvarede titlen som civilingeniør. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Det betyder, at uddannelsens tekniske indhold er præciseret og de ingeniørfaglige kompetencer fremstår tydeligere. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det var utilstrækkeligt beskrevet, hvordan fagelementernes læringsmål understøttede kompetenceprofilen, og modulernes beskrevne tekniske indhold var ikke altid på et højt ingeniørfagligt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterierne 3 og 4 er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 28. maj 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 20. juni 2014 Bemærkninger til sagsbehandlingen Uddannelserne er dokumenteret af universitetet som en uddannelse med to specialiseringer, og akkrediteringsprocessen er gennemført på det grundlag. Danmarks Akkrditeringsinstitution har 7. februar 2014 sendt en akkrediteringsrapport til universitetet, som indeholder vurderingen af en samlet uddannelse. 7

8 I brev af 10. februar 2014 har Styrelsen for Videregående Uddannelser afgjort, at når en uddannelse bliver udbudt på to campusser, er der juridisk set tale om to uddannelser med hver deres afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution har derfor tilbagekaldt akkrediteringsrapporten, som juridisk set ikke er gældende. Danmarks Akkrediteringsinstitution har i marts 2014 foretaget en vurdering af de to uddannelser. Det betyder, at akkrediteringspanelet grundigt har gennemgået dokumentationen med fokus på to særskilte uddannelser, og at rapporten efterfølgende indeholder akkrediteringspanelets faglige vurderinger af to selvstændige uddannelser. I akkrediteringsrapporten henvises der til uddannelserne ved hjælp af universitetets indstillinger om titler i høringssvaret af 23. april I forbindelse med høringen i foråret 2014 har universitetet revideret uddannelsernes studieordninger. Særligt på uddannelsen i København har universitetet indført ændringer, som f.eks. gælder uddannelsens struktur, tilrettelæggelse og adgangskrav. Samtidig er det ikke at betragte som et nyt uddannelsesforslag, da uddannelsen baserer sig på samme faglighed ( management engineering i krydsfeltet mellem operations and supply chain management og innovation management entrepreneurship ). Det er Akkrediteringsinstitutionens samlede vurdering, at der er tale om en præcisering af uddannelsens eksisterende faglighed og erhvervssigte. Universitetet oplyser i forbindelse med høringen i foråret 2014, at nøgletal i dokumentationsrapporten beklageligvis er opgjort for forkerte år. Det gælder grundoplysninger om for eksempel optag og STÅ/VIP ratio. Dokumentationsrapporten indeholder desuden en fejl i tallene over ressourceudløsende studerende. Først i forbindelse med høringen i foråret 2014 har panelet modtaget de korrekte nøgletal og samlede opgørelser fra universitetet.talgrundlaget har dermed været uklart for panelet under en stor del af processen og sagsbehandlingen. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (Campus Aalborg) Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. 8

9 - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Uddannelsen baserer sig på et aktivt og teknisk-videnskabeligt forskningsmiljø af tilfredsstillende kvalitet. Uddannelsen udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet på Center for Industriel Produktion ved Aalborg Universitet, hvor der findes en tæt kontakt mellem studerende og VIP er. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Uddannelsen er tilrettelagt med faglig progression fra første til sidste semester. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Dimitttendundersøgelserne har lave svarprocenter og den nedsatte aftagergruppe har holdt forholdsvist få møder (aftagergruppen er etableret foråret 2013). Overordnet set har universitetet etableret rammerne for dialog, men aftagere og dimittender har ikke bidraget med uddannelsesnære og konkrete input, som kan anvendes i kvalitetsarbejdet. Universitetet har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, men det er kritisk, at ledelsen i styringen af uddannelsen ikke har haft en praksis for systematisk anvendelse af campusopdelte nøgletal. Først i forbindelse med høring af akkrediteringsrapporten har universitetet etableret en praksis, hvor alle nøgletal vil blive opgjort campus for campus. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse Campus København Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus København) indstilles til betinget akkreditering i en periode på 1 år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. 9

10 - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det endnu ikke er tydeligt, hvordan studieordningens ændringer i uddannelsens adgangskrav, struktur og tilrettelæggelse vil fungere i praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi de studerende i betydeligt omfang har modtaget vejledning af DVIP, og de studerende var dermed i en periode ikke sikret en tæt tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Det er vurderingen, at universitetet fremadrettet sikrer et bredt og solidt forskningsmiljø, som beskrevet i universitetets handlingsplan for forskningsopbygning på Center for Industriel Produktion. Det er desuden vurderingen, at universitetet med de planlagte nyansættelser i tilstrækkelig grad sikrer sammenhængen mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Det er samtidig afgørende for vurderingen, at universitetets planlagte ansættelser endnu ikke er fuldt realiserede, og det er dermed ikke muligt for panelet at vurdere forskningsbaseringen af uddannelsen, som forventes at være gældende fra september Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Endvidere er det vurderingen, at de studerende på uddannelsen i en periode ikke var sikret en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø, og at ledelsen dermed ikke i tilstrækkelig grad har taget hånd om identificerede problemer på uddannelsen ved hjælp af kvalitetssikringssystemet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har tiltag til at løse problemerne. Det er også blevet vurderet, om uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Universitetet har øget optaget på uddannelsen i årene 2012/13. Forskningsmiljøet har i samme periode manglet ressourcer, og det er kritisk, at miljøet i perioden ikke fuldt ud understøttede uddannelsen. Særligt på projektvejledningen var der meget få forskere (VIP) til at vejlede de studerende. Universitetet har som en følge af det øgede optag og det høje antal studerende pr. VIP er fremskyndet planen for opbygning af forskningsmiljøet i København. Det er vurderingen, at universitetets handlingsplan fremadrettet vil sikre et bredt og solidt forskningsmiljø bag uddannelsen. Det er desuden vurderingen, at universitetet med de planlagte nyansættelser i tilstrækkelig grad sikrer sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer fra september I den samlede vurdering af uddannelsens forskningsbasering, er det samtidig et afgørende forhold, at handlingsplanen for opbygningen af forskningsmiljøet endnu ikke er fuldt implementeret. Det er dermed ikke muligt, at vurdere hvordan de beskrevne planer om forskningsbaseringen af uddannelsen vil fungere i praksis. Det har betydning for vurderingen, at uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er ændret i forbindelse med høringen i foråret Studieordningen er revideret, og det indebærer at adgangskravene er præciserede og tilrettelæggelsen af uddannelsen er ændret på baggrund af lukningen for vinteroptag. Kompetenceprofilen er i denne sammenhæng også revideret. Alle justeringer i uddannelsen er endnu ikke fuldt implementeret (den reviderede studieordning træder i kraft fra september 2014). Uddannelsen har en faglig profil inden for værdikæder og teknisk ledelse. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Uddannelsen er beskrevet med faglig progression fra første til sidste semester. 10

11 Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Dimitttendundersøgelserne har lave svarprocenter og den nedsatte aftagergruppe har holdt forholdsvist få møder (aftagergruppen er etableret foråret 2013). Overordnet set har universitetet etableret rammerne for dialog, men der har i processen kun været få eksempler på uddannelsesnære og konkrete input, som kan anvendes i kvalitetsarbejdet. Universitetet har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, men det er kritisk, at ledelsen i styringen af uddannelsen ikke har haft en praksis for systematisk anvendelse af campusopdelte nøgletal. Først i forbindelse med høring af akkrediteringsrapporten, har universitetet etableret en praksis, hvor alle nøgletal vil blive opgjort campus for campus. Det er desuden vurderingen, at ledelsen ikke har håndteret identificerede problemer på uddannelsen, da forskningsmiljøet i en periode ikke var sikret kapaciteten til fuldt ud at understøtte uddannelsen. I indstillingen til betinget akkreditering, lægger panelet vægt på, at universitetet har en handlingsplan for forskningsopbygning og har vedtaget en række tiltag i forhold til at styrke uddannelsen. Samlet set vurderes det, at uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt overfor de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Aalborg Universitet. 11

12 Juridiske opmærksomhedspunkter De to kandidatuddannelser er på nuværende tidspunkt godkendt som en uddannelse med titlen cand. polyt. og med fagbetegnelsen værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte titel er: cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management). Styrelsen for Videregående Uddannelser har i brev af 10. februar 2014 afgjort, at når en uddannelse bliver udbudt på to campusser, er der juridisk set tale om to uddannelser med hver deres afgørelse. Dette indebærer også, at man på uddannelsens titel skal kunne identificere, om det er uddannelsen i København eller i Aalborg, som der er tale om. Universitetet har på den baggrund indstillet en titel for hver af de to uddannelser (høringssvar 23. april 2014). I rapporten henvises der til uddannelserne ved de af universitetet indstillede titler. Styrelsen træffer endelig afgørelse om uddannelsernes titler, takst og specifikke adgangskrav efter Akkrediteringsrådets afgørelse. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse Campus Aalborg Udbudssted Aalborg Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger (Høringssvar, 23. april 2014) 12

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse Campus København Udbudssted København Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger (Høringssvar, 23. april 2014) 13

14 14

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management) Knowledge Have international-level knowledge, based on state-of-the-art research in the field of Operations and Innovation Management, in particular disciplines that take a management engineering perspective on the analysis of complex problems in complex industrial systems, and the design and implementation of innovative solutions to such problems, based on an integration of technological, organizational and managerial aspects. These disciplines include organization/enterprise analysis, engineering and design; operations strategy; business intelligence and performance management; and innovation and change management Understand and are able to reflect, on a scientific basis, on the technological, organizational, managerial, industrial and competitive aspects of Operations and Innovation Management problems and solutions. Skills Are skilled management engineers who are able to: - Work systematically, analytically and solution design-oriented - Apply a deep understanding of the technological, organizational, managerial, industrial and competitive aspects of Operations and Innovation Management in analyzing complex problems and designing and implementing solutions in a wide range of empirical settings, in particular industrial and professional service settings - Evaluate, select among, and apply scientifically-based management engineering knowledge, methods and tools related to Operations and Innovation Management to analyze problems and design and implement solutions, alone as well as in a collaborative context, e.g. cross-functional projects Can communicate research-based knowledge, methods and tools and discuss professional and scientific problems and solutions with both peers and non-specialists. Competencies Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring innovative solutions Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility within the area of Operations and Innovation Management Can independently take responsibility for own professional development and specialisation. (Høringssvar, 23. april 2014) 15

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering) Knowledge Have knowledge (based on the highest level of international research) within the domain of management engineering in the global organization in selected areas such as - Technology development and deployment in global supply and value chains - Systems and process design and engineering in global supply and value chains - Use of technologies for the control and management of supply and value chains - Organizational design and development - Innovation, implementation and change management from an engineering perspective Understand the principles of the above-mentioned areas, can reflect upon their knowledge in these areas at a scientific level, and use their knowledge to identify problems and solutions using technology and an engineering approach as central means for this. Skills Excel in Analysing Complex Business Problems and Designing New Innovative Business systems and solutions by applying scientific methods and tools and general skills related to problem solving and systems design using technologies and an engineering approach within the domain of Global Operations and Innovation Management Are able to evaluate and select among scientific theories, methods, tools and general skills used for the conception, design, implementation and operation of global value chains, supply chains and business systems and participate in the development and implementation of novel and innovative technologybased concepts, systems and solutions Can apply theories, methods and concepts in different organizational and empirical settings in order to solve complicated technical problems in a societal context Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems within the domain of global management with both peers and non-specialists. Competencies Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring new solutions Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation an assume professional responsibility within the area of global operations and innovation management Can independently take responsibility for own professional development and specialisation. (Høringssvar, 23. april 2014) 16

17 Kandidatuddannelsens struktur Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management) Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering) (Høringssvar, 23. april 2014) 17

18 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for begge uddannelser Kandidatuddannelserne tilhører School of Engineering and Science (SES). Uddannelsen i Aalborg har en faglig profil inden for global forretningsudvikling (Global Business Development) og uddannelsen i København inden for global ledelse (Global Management). Begge uddannelser har konstituerende fagelementer inden for værdikæder og innovationsledelse. School of Engineering and Science har seks studienævn tilknyttet. Der er nedsat et overordnet aftagerpanel, som dækker alle seks studienævn og der afholdes et årligt møde. Aftagerpanelet består af 18 medlemmer, som repræsenterer offentlige og private virksomheder. Uddannelserne blev sidst drøftet på panelets møde den 12. marts Aftagerpanelet havde ingen specifikke kommentarer til de to uddannelser, men spurgte ind til optag og forskellene mellem universitetets ingeniørfaglige uddannelser (ansøgningens bilag 1C). Studienævnet har nedsat en aftagergruppe, hvis medlemmer har en mere direkte tilknytning til uddannelsen. Aftagergruppen er nyetableret og holdt sit første møde den 29. april Aftagergruppen havde på mødet ingen specifikke kommentarer til uddannelserne. Der var dog en kommentar om, at det er svært at adskille universitetets ingeniørfaglige uddannelser fra hinanden, hvilket også gælder de to kandidatuddannelser (bilag 1D). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at studienævnet har nedsat aftagergruppen, som i høj grad har relevans for uddannelserne. Samtidig bemærker panelet, at det ikke er tydeligt, hvordan dialogen tænkes anvendt, og der er endnu ikke synlige input i forhold til kandidatuddannelserne. Panelet noterer sig, at universitetet har anvendt dialogen med aftagere i forbindelse med revisionen af studieordningen 2014 (høringssvar 23. april, s.4). Ud over dialogen med aftagerpanelet og aftagergruppen, har universitetet en løbende dialog med aftagere gennem de studerendes projektsamarbejder og censorerne, som i vidt omfang er rekrutteret fra aftagervirksomheder. På besøget fortalte studieledelsen om en god uformel dialog. 18

19 Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at institutionen er i løbende dialog med aftagere, men at der kun er få eksempler på, at dialogen med aftagergruppen og aftagerpanelet anvendes konkret i sikringen og udviklingen af de to uddannelser. Dialog med dimittender Fakultetet gennemfører kandidatundersøgelser hvert fjerde år. Der er gennemført en dimittendundersøgelse for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse i foråret Besvarelserne i undersøgelsen er opdelt efter campus i henholdsvis Aalborg og København (jf. bilag 1G). Nedenfor er en kort opsummering: Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) 66 dimittender fra uddannelsen på Campus Aalborg har fået tilsendt spørgeskemaet i kandidatundersøgelsen. 26 af disse dimittender deltog (svarprocenten er på 39%). Hovedparten af kandidaterne svarer, at de har tilegnet sig kompetencerne, som uddannelsen er målrettet. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) 50 dimittender fra uddannelsen på Campus København har fået tilsendt spørgeskemaet. 17 af disse dimittender deltog (svarprocenten er på 34%). Det fremgår af undersøgelsen, at kandidaterne oplever vigtige kompetenceområder som mere efterspurgte på arbejdsmarkedet end tillærte på uddannelsen. Det gælder for eksempel kompetenceområdet relevant praktisk viden inden for mit fagområde. Universitetet oplyser, at resultaterne til dels skyldes kandidatuddannelsens brede optag (dokumentationsrapport, s.7). Gælder for begge uddannelser Der findes en løbende dialog med dimittender på institutniveau. Instituttet inviterer tidligere studerende til at præsentere kandidatuddannelsen for kommende studerende, og på besøget orienterer studieledelsen om en god dialog om uddannelsen ved de afholdte arrangementer. LinkedIn bruges til at holde en løbende kontakt mellem undervisere og dimittender, for eksempel får undervisere nyheder om dimittendernes ansættelser via LinkedIn (dokumentationsrapport, s.7) Panelet bemærker, at der er en god uformel kontakt til dimittender, og at kandidatundersøgelsen 2013 har været drøftet af studienævnet. Der er dog ingen synlig opfølgning eller tiltag på uddannelsesniveau, som direkte følge af kandidatundersøgelsen. Panelet bemærker i den forbindelse, at svarprocenten i undersøgelsen er lav. Panelet bemærker positivt, at studienævnet grundigt har drøftet dimittendundersøgelsen i kvalitetsarbejdet (høringssvar 23. april, s.4-5). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsernes dimittender, men at der kun er få eksempler på, at dialogen med dimittenderne giver universitetet konkrete input og resultater, som kan anvendes i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Universitetet har vedlagt en oversigt over beskæftigelsesgraden for henholdsvis nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet og nyuddannede kandidater i teknisk videnskab, total for landet (tabel 1B og 1C, ansøgning, s.8). Tabellerne viser at beskæftigelsesgraden for nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet generelt ligger tæt på tallene på landsplan. Universitetet konkluderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau som dimittenderne fra hovedområdet samlet set. 19

20 Panelet bemærker, at tabellerne ikke synliggør beskæftigelsesgraden for dimittender fra de to uddannelser, da tallene omfatter alle nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det i overvejende grad er sandsynliggjort, at uddannelsernes dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Relevant beskæftigelse Universitet har vedlagt oplysninger fra en kandidatundersøgelse gennemført Undersøgelsen viser, at omkring 1/3 af dimittenderne fik job før de blev færdige med uddannelsen. Primære virksomhedstyper er indenfor produktion og fremstilling (industri), konsulent- og rådgivningsvirksomheder og i mindre udstrækning ansat i IT-virksomheder og bygge/anlægs-virksomheder (dokumentationsrapport, s.9). Kandidatundersøgelsen fra 2013 viser, at hovedparten af dimittenderne finder job indenfor uddannelsens traditionelle område eller i direkte forlængelse af kandidatspecialet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er i overvejende grad sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er i overvejende grad sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. 20

21 Dokumentation Dokumentationsrapport, s.2-9 Bilag: 1C - Referat af møde i aftagerpanelet, 12. marts D - Referat af møde i aftagergruppen, 29. april G Kandidatundersøgelse 2013 Høringssvar 23. april,

22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Kandidatuddannelserne baserer sig på forskningsmiljøet Center for Industriel Produktion (CIP), som er et nationalt forsknings- og uddannelsescenter inden for industriel produktion. CIP har som mål at drive industri-orienteret aktionsforskning og samarbejder med erhvervslivet og andre forskningsinstitutioner. Mere perifert tilknyttede forskningsgrupper er Product Configuration (Prod) fra Institut for Mekanik og Produktion på uddannelsen i Aalborg og Ike-gruppen fra Institut for Økonomi og Ledelse på uddannelsen i København. Center for Industriel Produktion (CIP) fokuserer især på fire forskningsområder: 1) Product Development in Networks, 2) Supply Chain Management, 3) Strategic Manufacturing Development 4) Organisational Design and Change. (Dokumentationsrapport, s.10) CIP s centrale forskningsområder er i krydsfeltet mellem operations management og innovation management. De forskellige erhvervsstrukturer i Jylland og i hovedstadsområdet har betydning for adgangen til virksomheder og cases. CIP Aalborg har et overvejende fokus på mere traditionel industri produktion. CIP København har en særlig interesse for virksomheder inden for nye former for industriel produktion og service, f.eks. hospitaler, software udvikling, proces industri ol. (Høringssvar 23. april 2014, bilag 1, s.51) Universitetet har udarbejdet tabeller, som viser sammenhængen mellem fagelementer og forskningsmiljøer og fagansvarlige på de to uddannelser. 22

23 Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Semester Modul Forskningsmiljøer Fagansvarlig 1 Organisation Analysis and Design CIP Harry Boer Enterprise Engineering and Design CIP Charles Møller og Poul Henrik Kyvsgaard Hansen Operations Development and Strategy CIP Brian Vejrum Währens Integrated Solutions - Designing Global Business Systems and Value Chains CIP Astrid Heidemann Lassen 2 Innovation and Change Management CIP Astrid Heidemann Lassen og Frank Gertsen Global Business Performance CIP Dmitrij Slepniov Business Intelligence Prod./CIP Kaj Asbjørn Jørgensen Global Implementation CIP Frank Gertsen 3 Operations and Innovation Management CIP Harry Boer 4 Master s Thesis CIP Harry Boer (Ansøgning s.10) I vurderingen af sammenhængen mellem forskningsområder og fagelementer har akkrediteringspanelet gennemgået cv er og publikationslister for de nævnte VIP er, som er fagansvarlige for uddannelsen. Panelet vurderer, at uddannelsen baserer sig på et miljø, som består af personer med ingeniørfaglig baggrund og som aktivt publicerer forskning af relevans for uddannelsen. Panelet vurderer samlet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Følgende oversigt viser fagansvarlige og de centrale undervisere på uddannelsen pr. 1. september

24 (Høringssvar, 23. april 2014) 24

25 I forbindelse med revision af studieordningen i foråret 2014 har universitetet ændret fordelingen af fagansvaret for de enkelte moduler og udvidet VIP-gruppen i København. Den nye moduloversigt er derfor først gældende fra 1. september Universitetet har i foråret 2014 udarbejdet en handlingsplan med henblik på planlægning og sikring af forskningsopbygningen på Center for Industriel Produktion i København. Behovet for at udbygge miljøet blev særligt tydeligt ved et øget optag på uddannelsen i 2012/13. Handlingsplanen adresserer flere udfordringer på uddannelsen, herunder VIP/DVIP ratio i undervisningen på uddannelsen, og det forhold, at fagansvaret for de enkelte moduler var koncentreret på få VIP er. Behovet for en særskilt plan for forskningsopbygning er accentueret af dels de store optag på kandidatuddannelsen i København i 2012 (43 studerende) og 2013 (65 studerende), dels af akkrediteringsrapporten for akkrediteringen af kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (Turnusakkreditering ), i hvilken behovet for at udbygge forskningsmiljøet bag uddannelsen er blevet yderligere tydeliggjort (Høringssvar 23. april 2014, Handlingsplan for forskningsopbygning, s.2). Universitetet har redegjort for forskningsbaseringen i forbindelse med de to store optag på uddannelsen i 2012/13. Forskningsdækningen på kurser blev sikret gennem øget anvendelse af VIP er fra andre enheder på AAU og suppleret af forskerkræfter fra miljøet på campus Aalborg. Universitetet erkender dog, at der i perioden 2012/13 har været en uhensigtsmæssig VIP/DVIP ratio på vejledningerne. Planen om at udvide VIP gruppen i København vil ifølge AAU inden for kort tid styrke forskningsmiljøet betydeligt og ændre det tidligere behov for eksterne vejledere (høringssvar 23. april 2014, handlingsplan for forskningsopbygning, s.5). Af planen over modulansvarlige og centrale undervisere fremgår det, at flere stillinger ikke er endeligt afklaret (f.eks. OM & SCM adjunkt 1 og 2 og SCM IT lektor i tabellen over modulansvarlige). Universitetet har vedlagt en samlet oversigt over, hvornår de planlagte ansættelser vil være effektueret og her er hovedparten af uddannelsens fagansvarlige nævnt som gældende pr. 1/ (handlingsplan for forskningsopbygning, tabel 2, s.5). De to adjunktstillinger er i opslag til besættelse i løbet af sommeren 2014 og de forventes at medvirke til at styrke de tekniske områder i forskningsmiljøet. Overordnet har universitetets plan for forskningsopbygning fokus på tre områder: Bæredygtighed af miljøerne, styrkelse af de tekniske områder og kapacitet i forhold til uddannelsen. Ved revisionen af studieordningen har universitetet særligt fokus på Operations and Supply Chain Management, som et område der skal styrkes. Universitetet har i starten af 2014 ansat en forsker inden for området (Atanu Chadhuri, jf. oversigt over modulansvarlige), og det er planen, at de to nye adjunkter skal medvirke til at styrke området yderligere. Der er dermed potentiale for en markant styrkelse af den tekniske forskning inden for Operations Management/Supply Chain Management/IT (handlingsplan for forskningsopbygning, s.8-9). Universitetet har desuden vedlagt en oversigt over de VIP er, der i større eller mindre omfang vil komme til at undervise på uddannelsen fremadrettet (handlingsplan for forskningsopbygning, tabel 11 s.11). Det fremgår af universitetets bemandingsplan, at miljøets forsknings- og undervisningskapacitet i form af VIP stillinger vil være fordoblet i forhold til niveauet i Akkrediteringspanelet har gennemgået cv er for de kendte ansatte VIP er pr. 1. september 2014 og har forholdt sig til planen for forskningsopbygning på Center for Industriel Produktion i København. Panelet lægger vægt på, at universitetet har en konkret handlingsplan for rekruttering af forskere, og at det tekniske fagområde i uddannelsen er styrket. I vurderingen af sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer har panelet endvidere forholdt sig til forskningsdækningen af projektmodulerne. Kandidatuddannelsen er baseret på PBL-modellen, hvor en stor del af læringen foregår under vejledning i projektmodulerne, og det er derfor kritisk, at universitetet i en periode indtil foråret 2014 har haft en 25

26 uhensigtsmæssig VIP/DVIP ratio på vejledningerne. En omfattende brug af eksterne vejledere kræver en tæt koordinering i fagmiljøet ikke mindst for at sikre sammenhængen mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer. Panelet lægger i den forbindelse særligt vægt på, at universitetets handlingsplan på kort tid vil styrke forskningsmiljøet betydeligt. Panelet vurderer, at universitetet med de planlagte nyansættelser i tilstrækkelig grad sikrer sammenhængen mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer fra september Samtidig er det endnu for tidligt at vurdere, hvordan de beskrevne planer om forskningsbaseringen vil fungere i praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen hører under studienævnet for Industri og Global forretningsudvikling under School of Engineering and Science (AAU). Uddannelsens tilrettelæggere forstås som de personer, der har det formelle og reelle ansvar for løbende at tilrettelægge uddannelsen (det gælder studieleder, formand og øvrige medlemmer af studienævnet og fagkoordinator). Universitetet har vedlagt en liste over VIP er, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen (tabel 2C og 2D i dokumentationsrapport, s.12). Listen inkluderer de fagansvarlige personer, som er nævnt i tabellerne over fagansvarlige. Gælder både for uddannelsen i Aalborg og København Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes cv er og publikationslister og vurderer, at uddannelserne tilrettelægges af VIP er, der forsker indenfor forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Tabellen nedenfor viser VIP/DVIP ratioen på kandidatuddannelsen i Aalborg: Tabel 2E: VIP/DVIP, kandidatuddannelsen i Aalborg 2012/13 Antal VIP-årsværk 1,54 Antal DVIP-årsværk 0 Ratio (Supplerende oplysninger til høringssvar, 5. maj 2014) Universitetet oplyser, at de studerende i overvejende grad undervises af aktive forskere (dokumentationsrapport, s.12). Kurser undervises af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde suppleres undervisningen af eksterne undervisere, som typisk er fagspecialister. Panelet vurderer på baggrund af dokumentationen og besøget på campus Aalborg, at de studerende i overvejende grad undervises og vejledes af aktive forskere. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Fra 1. september 2014 vil VIP/DVIP ratio med de planlagte nyansættelser være på mindst 8 (Høringssvar 23. april 2014, handlingsplan for forskningsopbygning, s.5). Hvad angår projektmodulerne oplyser universitetet følgende: I foråret 2014 varetages projektvejledningen af 10 VIP er og 7 DVIP er. I efteråret 2014 vil 15 VIP er varetage projektvejledningen på uddannelsen i København. Derudover vil højst 2 DVIP er bidrage til projektvejledningen i efteråret 2014 (supplerende oplysninger til høringssvar, 5. maj 2014). 26

27 Panelet anerkender, at universitetet er i gang med at udvikle forskningsmiljøet på campus København. Panelet vurderer dog, at det er kritisk, at de studerende 2012/13 i væsentligt omfang har modtaget vejledning af DVIP. Kandidatuddannelsen er baseret på PBL-modellen, hvor en stor del af læringen foregår i projektmodulerne, som udgør 90 ECTS af den samlede uddannelse. En omfattende brug af eksterne vejledere på projektmodulerne betyder, at vejledningen ikke i tilstrækkelig grad er forskningsbaseret. Derudover forudsætter det en tæt koordinering i fagmiljøet at sikre de studerendes læringsudbytte og faglige progression. Panelet vurderer samlet, at de studerende i en periode i betydeligt omfang har modtaget vejledning af DVIP. Samtidig noterer panelet sig, at universitetet er i gang med at opbygge forskningsmiljøet, og at miljøet er væsentligt styrket fra efteråret Antal studerende pr. VIP Tabellen neden for viser antallet af studerende og VIP, STÅ/VIP ratio for de to uddannelser: Revideret tabel 2F: STÅ/VIP-ratio, kandidatuddannelsen i Aalborg 2012/13 Antal studerende 45 Antal STÅ 40 Antal VIP 16 VIP-årsværk 1,54 Studerende/VIP ratio 2,81 STÅ/VIP-årsværk ratio 25,97 Revideret tabel 2F: STÅ/VIP-ratio, kandidatuddannelsen i København 2012/13 Antal studerende 71 Antal STÅ 45,7 Antal VIP 8 VIP-årsværk 1,50 Studerende/VIP ratio 8,88 STÅ/VIP-årsværk ratio 30,47 (Supplerende oplysninger til høringssvar 5. maj 2014) Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På besøget fortalte gruppen af studerende fra campus Aalborg om en god kontakt til underviserne. Panelet fik yderligere indblik i forholdet mellem studerende og VIP på basis af rundvisningen og dialogen med de studerende og underviserne på campus. Besøget gav panelet det klare indtryk, at der på Center for Industriel Produktion er en tæt kontakt mellem studerende og forskere. Samlet vurderer panelet, at der er mulighed for en tilstrækkelig tæt kontakt Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) På besøget fortalte gruppen af studerende fra København, at de har mulighed for at kontakte underviserne. De studerende gav samtidig udtryk for, at der til tider er meget store undervisningshold med en begrænset kontakt til underviserne. Panelet vurderer, at tallene for kandidatuddannelsen i København indikerer et forholdsvist højt antal studerende pr. VIP. Panelet bemærker samtidig, at flere af forskerne ikke har deres daglige gang på campus København. På baggrund af universitetets opgørelser for 2012/13 vurderer panelet, at de studerende ikke er sikret en tilstrækkelig tæt kontakt til VIP er, men finder dog, at miljøet er væsentligt styrket fra september

28 Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På uddannelsen i global forretningsudvikling er undervisning og grupperum for studerende placeret på hovedcampus i Aalborg Øst. VIP er, der er tilknyttet Center for Industriel Produktion (CIP) har deres kontorer i samme bygning. På akkrediteringspanelets besøg fik panelet det klare indtryk, at der på CIP i Aalborg Øst er en tæt kontakt mellem forskere og studerende. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) På uddannelsen i global ledelse er undervisning og grupperum for studerende placeret på universitets campus i København, A. C. Meyers Vænge 15. VIP erne, som underviser på uddannelsen, har enten faste kontorer i København eller rejser ofte fra campus Aalborg til København. I vurderingen af uddannelsens tilknytning til et aktivt forskningsmiljø finder panelet, at der er flere forhold på campus København, som giver udfordringer for miljøet. Uddannelsen baserer sig på et mindre fagmiljø, hvor flere af VIP erne ikke har deres daglige gang på campus. Der er desuden en væsentlig brug af DVIP på uddannelsen og særligt i forbindelse med projektvejledning. Panelet vurderer på grundlag af universitetets handlingsplan for forskningsopbygningen på Center for Industriel Produktion (CIP) i København, at de studerende fremadrettet er sikret en tæt tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Panelet vurderer dog, at det er kritisk, at de studerende i en periode ikke var sikret den samme uddannelseskvalitet. I den forbindelse er det afgørende for panelets vurdering, at universitetet har en særlig opmærksomhed på de studerende optaget 2012/13, såvel i studienævnet som på møder mellem CIP og dekanatet (høringssvar 23. april, s.10). Forskningsmiljøets kvalitet Gælder for begge uddannelser Universitetet har i nedenstående tabel opgjort forskningsmiljøets aktivitet i perioden (dokumentationsrapport, s.14): 28

29 I vurderingen af forskningsmiljøets kvalitet har akkrediteringspanelet forholdt sig til oversigten over CIP s publikationer og forskernes cv er og publikationslister. Panelet bemærker, at forskningsmiljøet i væsentligt omfang publicerer bogbidrag og i mindre grad i tidsskrifter. Panelet vurderer samlet, at CIP s forskningsproduktion er på et tilfredsstillende niveau og har en tilfredsstillende kvalitet. Panelet noterer sig samtidig, at det ikke er muligt at se forskningsproduktionen i henholdsvis Aalborg og København. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, fordi de studerende i betydeligt omfang har modtaget vejledning af DVIP, og de studerende var dermed i en periode ikke sikret en tæt tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Endvidere vurderer panelet, at universitetet har en konkret handlingsplan for forskningsopbygning på Center for Industriel Produktion i København, som er under implementering og som på kort tid opbygger et bredt og solidt forskningsmiljø bag uddannelsen. Panelet vurderer, at universitetet med de planlagte nyansættelser i tilstrækkelig grad sikrer sammenhængen mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer fra september Samtidig er det endnu for tidligt at vurdere, hvordan de beskrevne planer om forskningsbaseringen vil fungere i praksis. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2A (cv er) Supplerende dokumentation modtaget den 6.,13. og 19. december 2013 Supplerende dokumentation modtaget 23. januar 2014 Høringssvar 23. april 2014 Supplerende oplysninger 5. maj

30 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel De to kandidatuddannelser er på nuværende tidspunkt godkendt som en uddannelse med titlen cand. polyt. og med fagbetegnelsen værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte titel er: cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management). Universitetet indstiller følgende titler for de to uddannelser: - Kandidatuddannelsen i København: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og teknisk ledelse Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering). - Kandidatuddannelsen i Aalborg: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. værdikæder og innovationsledelse Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management). (Høringssvar, 23. april 2014) Panelet har forholdt sig til de anvendte fagbetegnelser og vurderet om uddannelserne opfylder kravene til at bruge titlen cand. polyt. Uddannelsesbekendtgørelsen har følgende bestemmelser til en civilingeniøruddannelse, cand.polyt.: Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. ( ) (Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr af 16. december 2013, bilag 1pkt. 6.2, som er en uændret videreførelse af bekendtgørelsen fra 2010, som var i kraft ved indlevering af dokumentationsrapporten) Gælder for begge uddannelser Universitetet har revideret kompetenceprofilerne i forbindelse med høringen i foråret 2014, og det betyder, at ingeniørfaglige kompetencer og teknisk indhold er præciseret (høringssvar 23. april 2014). 30

31 Panelet har vurderet kompetenceprofilerne for begge uddannelser. Panelet vurderer, at titlen som civilingeniør modsvares af et tilstrækkeligt fokus på tekniske fagelementer. Samlet vurderer panelet, at der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som uddannelsen giver ret til. Niveau Gælder for begge uddannelser Universitetet har udarbejdet to oversigter, som viser sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og kompetenceprofilerne på de to uddannelser. Nedenfor findes et uddrag: (Høringssvar 23. april 2014, bilag 1, s.67) Akkrediteringspanelet har gennemgået oversigterne og vurderer, at kompetenceprofilerne i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende oplysninger 13. december 2013 Høringssvar 23. april,

32 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelserne: Bachelor degree in Manufacturing and Operations Engineering (AAU) (retskrav) Diplomingeniør Eksportteknologi (AAU) Diplomingeniør Industri og Produktion (AAU) Diplomingeniør Eksport (IHK) Diplomingeniør - Global Business Development (VIA) (Supplerende oplysninger til høringssvar 5. maj 2014) Gælder kun uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På besøget orienterede studieledelsen om, at de studerende hovedsageligt kommer fra universitetets bacheloruddannelser, og at der er en del internationale studerende. På besøget fortalte gruppen af studerende og undervisere, at de har en oplevelse af, at adgangsgrundlaget stemmer overens med uddannelsens faglige niveau. Panelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og faglige niveau. Gælder kun uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Universitetet har øget optaget i 2011/12/13 i forbindelse med at Aalborg Universitets campus i København flyttede fra Ballerup til Sydhavnen. Rekrutteringen af studerende er desuden bredere end på uddannelsen i Aalborg og en stor del af de studerende har baggrund som diplomingeniør. Tabellen næste side viser optaget 2011/12/13 på campus København: 32

33 (Høringssvar 23. april 2014, s.2) Universitetet oplyser, at ledelsen i juli 2013 har indført adgangsbegrænsning på uddannelsen og at der optages 35 studerende pr. år fra og med 1. september Universitetet har desuden justeret adgangskravene i forbindelse med revision af studieordningen i foråret Fremadrettet forventer universitetet, at uddannelsen i København optager en højere andel af akademiske bachelorer, som f.eks. bachelorer i produktionsudvikling. Studienævnet har desuden besluttet, at uddannelsen ikke fremadrettet vil optage studerende efter individuel vurdering (høringssvar 23. apri 2014, s.13). På panelets besøg på campus Aalborg fortalte gruppen af undervisere, at de studerende i København har forskellige ingeniørfaglige baggrunde, og at det har indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Gruppen af studerende fra København fortalte, at der var studerende på uddannelsen, som oplevede et svingende ingeniørfagligt niveau. Akkrediteringspanelet har derudover forholdt sig til universitetets semesterevalueringer og udkast til referat af studienævnsmøde 10. april 2014 (høringssvar 23. april 2014, bilag 11). Panelet noterer sig, at det af referat og evalueringer fremgår, at enkelte studerende har kritiske tilbagemeldinger om uddannelsens niveau og undervisning. Panelet bemærker desuden, at uddannelsen har et bredere optag end på campus Aalborg, og at uddannelsen netop har justeret adgangskravene ved revisionen af studieordningen foråret Universitetet oplyser, at de studerende ikke tidligere har været kritiske med hensyn til uddannelsens niveau, men at der i evalueringer af efterårssemestret 2013 er studerende, som udtrykker en kritik af niveau og undervisning i enkelte moduler (høringssvar 23. april, s.13). Panelet bemærker positivt, at studienævnet arbejder med undervisnings- og semesterevalueringer. Studienævnet har i foråret 2014 besluttet, at kandidatuddannelsen ikke fremadrettet vil optage ansøgere efter individuel vurdering, hvilket medvirker til at sikre, at de optagne studerende har det nødvendige tekniske niveau (høringssvar 23. april 2014, s.13). Panelet vurderer, at de beskrevne ændringer i uddannelsens adgangskrav vil sikre en sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsens faglige niveau. Samtidig er det endnu for tidligt at vurdere, hvordan uddannelsen i praksis sikrer, at kandidatuddannelsens faglige niveau bygger oven på de adgangsgivende uddannelser. Faglig progression fra første til sidste semester De to uddannelser er baseret på samme grundtanke og strukturelle opbygning. Begge uddannelser er opbygget over en række temaer, hvor de studerende på tredje semester har mulighed for virksomhedsophold i Danmark eller udlandet. På fjerde semester udarbejdes kandidatspecialet. Uddannelserne er opbygget efter CDIO modellen, som er en international standard for ingeniøruddannelser (supplerende oplysninger 13. december 2013). Grundtanken i modellen er, at kandidatuddannelsen skal videreudvikle, men også komplementere de studerendes tekniske fagligheder fra deres bacheloruddannelser. Problembaseret læring (PBL) er en central undervisningsform på uddannelsen, og en væsentlig del af de studerendes læring og progression sker gennem projektarbejdet. 33

34 Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Uddannelsen er tilrettelagt som overbygning til bacheloruddannelsen i global forretningsudvikling. De to første semestre indeholder tre fagsøjler: 1) kernefagligheden operations and innovation management 2) systemer og teknologi 3) organisation og forretning. De to første semestre skaber et fundament for de to sidste semestre, som er knyttet tæt op omkring praksis. På trejde semester har den studerende mulighed for virksomhedsophold i udlandet, hvorefter den studerende skriver speciale (supplerende oplysninger 13. december 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Uddannelsen er opbygget med tanke på CDIO modellen. Modellen for progression har dog været påvirket af, at uddannelsen i København har haft et sommer og et vinteroptag. Uddannelsen har derfor haft en struktur, hvor første og andet semester kan følges i omvendt rækkefølge. På besøget fortalte gruppen af studerende fra campus København, at der var enkelte studerende som havde oplevet en manglende koordinering blandt undervisere, og at læringskurven ikke altid var høj på første semester. På de første semestre var der desuden information om meget store undervisningshold og samlæsning med andre fag, som for eksempel media management. Universitetet har i foråret 2014 revideret uddannelsens studieordning og lukket for vinteroptaget gældende fra september Ved revisionen af studieordningen har universitetet lagt vægt på at indsnævre bredden af fagelementerne på 1. semester, hvilket bidrager til at læringskurven på 1. semester forbedres (høringssvar 23. april 2014, s.13). I forbindelse med revisionen af studieordningen i foråret 2014 har universitetet desuden indført ændringer i uddannelsens struktur og indhold. Det tekniske indhold i uddannelsens læringsmål og kompetenceprofil er præciseret, og der er indført i ændringer i adgangskravene. Disse ændringer har væsentlig betydning for den faglige progression i uddannelsen. Panelet har forholdt sig til universitetets redegørelse for den faglige progression på uddannelsen i København, som er gældende fra 1. september 2014 (høringssvar 23. april 2014, s.15-17). Panelet vurderer, at ændringer i uddannelsens adgangskrav og struktur er vigtige tiltag, og at universitetet fremadrettet i tilrettelæggelsen af uddannelsen sikrer den faglige progression. Samtidig finder panelet, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvordan den faglige progression vil fungere i praksis Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Gælder for begge uddannelser Universitetet har redegjort for, hvordan de enkelte moduler understøtter uddannelsens kompetenceprofil ved hjælp af oversigter over uddannelsernes kompetenceprofiler og moduler (ansøgning og høringssvar 23. april 2014, bilag 7). På næste side findes et uddrag: 34

35 (Høringssvar 23. april 2014) Panelet noterer sig, at studieordning og kompetenceprofil er revideret i forbindelse med høringen i foråret 2014, og at det ingeniørmæssige indhold som følge heraf er præciseret i læringsmålene i modulbeskrivelserne. 35