Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Transkript

1 FORLAG Undervisningsforløb til klasse Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Luremine er den ene af de to første udgivelser i en ny serie af bøger fra Dansklærerforeningens Forlag, hvor fiktion og fakta forenes. Bogen er skrevet af Ellen Holmboe, og den består af to dele: en fortælling og en faktadel, og hvor fortællingen formidler en god læseoplevelse, der vækker nysgerrighed og undren, giver faktadelen mulighed for et uddybende indblik i og viden om de fakta, fortællingen er bygget op om. Man kan vælge to indgange til arbejdet med Luremine. Alt efter den sammenhæng, som bogen indgår i, kan man vælge fiktionsdelen først eller faktadelen først. Det ene udgangspunkt kan være fortællingen fiktionsdelen. Den spændende historie læses og bearbejdes, og giver motivation for faktadelen. Det andet udgangspunkt kan være faktadelen, der lægger op til et fagfagligt arbejde med undersøgende aktiviteter. Det vil give en god baggrund for arbejdet med fiktionsdelen. Et samarbejde med faget historie er oplagt. Bogen er velegnet til såvel selvstændig læsning som læsning i fællesskab. DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C FORLAG@DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 12 Didaktiske overvejelser Hovedvægten i undervisningsforslagene til Luremines fiktions- og faktadel, er lagt på, hvordan læseog skrivesvage elever kan blive aktive deltagere i klassens undervisning og dermed inkluderet. I den fiktive del af bogen er afsættet for undervisningsforslagene tilrettelagt ud fra en læsestrategi, der bygger på, at al læsning er inddelt i en før-under-efterlæsningsfase. Denne strategi er et anvendeligt redskab i al tekstlæsning, og i Luremine arbejder eleverne med strategien på en måde, så de tilegner sig læsestrategien med afsæt i et konkret arbejde med en skønlitterær tekst. Dataindsamling og formidling af en faktuel viden er nøgleordene i undervisningsforslagene i bogens faktadel. Ligesom med bogens fiktionsdel er det også her vægtet, at den læring, der sker under arbejdet med faktadelen, også er anvendelig i andre sammenhænge. Struktur, tidsfastsættelse på opgaverne og en vis ensartethed i opgavernes opsætning er vægtet højt i undervisningsforslagene, fordi genkendeligheden øger læringsudbyttet for læse-skrivesvage elever. Undervisere i den inkluderende skole har en udfordring, når der skal planlægges forløb, hvor også læse-skrivesvage elever kan deltage. Læse-skrivesvage elever skal ikke bare være med i en del af et undervisningsforløb eller sidde i klassen med særskilte og specialfremstillede materialer I den inkluderende praksis må det være sådan, at underviseren som udgangspunkt tilrettelæger sin undervisning for hele klassen, så alle elever aktivt er med i samme forløb. Dette indebærer, at de didaktiske overvejelser bag undervisningen bør være rettet mod at give læse-skrivesvage elever strukturer og strategier til deres læsning og skrivning, som gør, at de også kan leve op til de faglige krav og forløbets mål. Undervisningsforløbene i Luremine indeholder forslag til, hvordan forskellige læse-skriveopgaver kan struktureres og systematiseres, så alle elever kan lære det, de skal, samtidig med at alle føler sig som en del af et fællesskab. I opgaverne er der ikke forslag til hvordan, der kan arbejdes med en traditionel danskfaglig analyse. Der peges i stedet afslutningsvis her i lærervejledningen på, hvilke danskfaglige nedslag der med fordel kan gøres. Det beskrevne forløb til Luremine skal betragtes som et eksemplarisk forløb i forhold til, hvad Luremine indbyder til at arbejde med. I Luremines fiktionsdel åbnes der op for et arbejde med læsestrategier. I faktadelens forløb tages der fat i arbejdet med nøgleord, og der gives bud på hvordan, der kan arbejdes videre med meddigtning og elevproducerede aktiviteter. Bogen kan læses med ørerne 1, og meget tekstarbejde skal løses i makkerpar/fælles. Derfor kan det lade sig gøre at lade tekstarbejdet være en fælles oplevelse for alle i klassen, evt. med lærerstøtte til enkelte elever. Opgaverne i Luremine er bygget op, så underviseren kan vælge at differentiere sin undervisning ved at vælge konkrete opgaver ud til bestemte elever. På den måde er alle elever med i samme forløb, men stilles overfor forskellige udfordringer. Ud for hver opgave er der anført, hvorvidt opgaven skal løses individuelt eller flere sammen: : Individuelt : I makkerpar : I grupper +: I fællesskab 1 At læse med ørerne betyder, at mens man lytter til en oplæsning af bogens tekst, følger man med øjnene teksten i bogen

3 Side 3 af 12 Hvor lang tid, der skal bruges på hver enkelt opgave, vurderes af underviser. Dog er der ved nogle af de selvstændige opgaver anført et tidsforbrug. Hvorvidt alle opgaver skal løses af alle elever, eller om der skal differentieres, beror på undervisers skøn. Opgaverne i faktadelen kan laves uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge, og det er ikke nødvendigt at arbejde med alle opgaver for at lære noget. Bogstaverne, der er anført ud for hver opgave, kan benyttes i tildeling af opgaver til eleverne. En elev kan eksempelvis få opgave A, B, C, D, L, N Q, en anden elev få opgaverne A,B,C, F, H, S Det er en god ide at tilskynde eleverne til at markere, når en opgave er løst. På den måde bevarer eleverne overblik over arbejdsopgaverne og læseformål. Bemærk i fiktionsdelen og førlæsefasen: Da bogen indeholder to genrer, fortællingen og fakta, er det vigtigt, at eleverne bliver bevidste om de to genrer under førlæsefasen af hensyn til læseformålet. Bemærk i underfasen, mens du læser: Som det første bør opgaverne og læseformål gennemgås fælles, så alle elever er bevidste om læseformål dvs. hvad skal hver enkelt elev med teksten, hvad skal der gøres med teksten og opnås af viden ud fra teksten. Derfor bør arbejdsopgaverne gennemgås for eleverne/de elever, der skal arbejde med opgaverne, så alle har mulighed for at have sit læseformål for øje. Det er også under den fælles gennemgang af læseformålsarbejdet, at undervise, der skal laves, hvis ikke alle opgaver skal laves. Bemærk i efterfasen og i opgaver med elevproducerede afsæt: Når man har udført et stykke arbejde, skal man vise det til nogen. Derfor er en evaluering vigtig i forhold til motivationen for at yde en god indsats under arbejdsprocessen. Evalueringer bør foregå på forskellige måder. I Luremine præsenteres eleverne for forskellige evalueringsmetoder, hvor nogle foregår i bevægelse, andre stillesiddende, nogle for nogle få andre igen for hele klassen. Ved evalueringer for hele klassen anbefales det at give plads til alle, således at evalueringen bliver vedkommende for alle. I Luremine præsenteres eleverne for strategier til tekstforståelse: Hukommelsesstrategier: Der findes mange forskellige strategier til at hjælpe hukommelsen på vej. Eleverne præsenteres i Luremine for en af strategierne. Det anbefales at drøfte med eleverne, om de oplever strategien som brugbar, og om de kan forestille sig at anvende strategien i andre sammenhænge, hvor en læst tekst skal huskes. Nøgleord: Hvad er nøgleord, og hvorfor er nøgleord vigtige? I Luremine præsenteres eleverne for nøgleord, og hvordan man kan anvende nøgleord i sit tekstarbejde. Det anbefales, at drøfte med eleverne, om de oplever brugen af nøgleord som en strategi, der er brugbar og om de kan forestille sig at anvende nøgleordsstrategien i andre sammenhænge i et andet tekstarbejde.

4 Side 4 af 12 Relevante danskfaglige nedslag i Luremine Der kan udover de foreslåede opgaver til Luremine også arbejdes ud fra en danskfaglig analysetilgang til bogens fiktionsdel. Her kan afsættet være: Komposition og berettermodellen. Fortællingens dramatiske komposition kan gennemskues og forstås bedre, hvis fortællingens komposition sammenlignes med opbygningen af en spændende og dramatisk film. Anlæg berettermodellens syv faser på handlingen i Luremine for derved at synliggør fortællingens komposition. Tid, sted og miljø og tekstargumentation. I de foreslåede opgaver berøres dette område, og det er derfor oplagt at arbejde videre med dette ud fra et danskfagligt perspektiv. Fortolkning af en tekst. I Luremine foregår der meget mellem linjerne. Gå på jagt i teksten og find spor der fx fortæller os, at to tidsperioder smelter sammen. Essaygenren. En af opgaverne er anlagt på, at eleverne har kendskab til essaygenren. Det er derfor oplagt, hvis klassen ikke har arbejdet med denne genre i egenproducerede tekster, at gennemgå denne genres karakteristika for derefter at lade eleverne producere deres egne essays. Dette kan eventuelt indgå i forbindelse med et andet undervisningsforløb, hvor essaygenren er i fokus. Når opgaven er løst, anbefales det at vælge et par gode eksempler ud til fælles højtlæsning for klassen.

5 Side 5 af 12 Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele, en fiktionsdel og en faktadel. Faktadelen, som er bogens anden del, indeholder faktaoplysninger, som fortællingen i bogens første del er baseret på. Du kan læse bogen alene, med en makker eller med ørerne. Læser du med ørerne, er det vigtigt, at du følger med i bogen, mens du lytter til højtlæsningen. Symbolerne ud for opgaverne betyder: : Individuelt : I makkerpar : I grupper: +: I fællesskab Til nogle af opgaverne er der skrevet, hvor lang tid du må bruge. Det betyder, at du ikke skal bruge mere tid end det, der står, medmindre din lærer beder dig om det. Når du går i gang med opgavearbejdet, er det en god ide, at markere på dit opgaveark hvilke opgaver, du skal lave. Det er også en god idé at markere på dit opgaveark, når du er færdig med en opgave. På den måde bevarer du overblikket over dine arbejdsopgaver og læseformål hele tiden.

6 Side 6 af 12 Før du læser: Lær din tekst at kende A/ Først:, derefter + Når du skal lære din bog at kende, skal du se på: Bogens opbygning (herunder overskrifter, billeder, mm.)? Se på fortællingens tre illustrationer. Hvad forestiller billederne, og hvilke tanker sætter billederne i gang? Hvilken genre eller hvilke genrer er bogen skrevet i? Titlen? Forfatteren? Læseformålet. (Med læseformål menes: Hvorfor skal jeg læse teksten? Hvad skal jeg gøre med teksten/hvad skal jeg have ud af teksten?) B/ Bogens anden del består af nogle sider med faktaoplysninger, hvor I får faktaviden om noget af det, I læser om i Luremine. Læs sammen med en makker faktaoplysningerne om Miner og Oksbøllejren. Fik I noget at vide, I ikke vidste i forvejen? Hvad? C/ + Hvad kan vi bruge faktainformationerne til, når vi skal læse Luremine? D/ + Fortællingen Luremine slutter med disse sætninger: Tobias løfter blikket, ser på ham med døde øjne, men svarer ikke. Tobias svarer aldrig på noget igen. Læs de to sidste linjer i Luremine (s. 25). Hvilke tanker får I, når I læser disse sætninger? Mens du læser: Hav dit læseformål for øje. Dvs. marker de opgaver, du skal løse og sikre dig, at du ved, hvad opgaverne går du på, og hvad du skal ende med af viden eller produkt, når opgaven er løst. E/ Hukommelsesstrategi: Husk din tekst. Luremine er en lang tekst, og nogle gange kan det være svært at huske, hvad man har læst, når en tekst er lang. En god huskestrategi kan være at stille spørgsmål til det, man læser, mens man læser. At tænke over svarene på spørgsmålene kan nemlig hjælpe hukommelsen på vej. Det skal du gøre i næste opgave. F/ Opg. 1 Luremine er inddelt i 18 mindre afsnit. Skriv, mens du læser, et spørgsmål til hvert af disse afsnit. Spørgsmålene skal du bruge senere.

7 Side 7 af 12 G/ + Opg. 2 Lyt/læs i fællesskab hele det store afsnit med overskriften Oksbøllejren 1945 Hvor befinder vi os (tid og sted), hvem hører vi om? Opg. 3 Lyt/læs i fællesskab til hele afsnittet med overskriften Skallingen 1945 Hvor befinder vi os (tid og sted), hvem hører vi om? Opg. 4 Næste overskrift, du møder, er Oksbøllejren nu. Hvad fortæller denne overskrift dig? H/ Opg. 5 Lyt/læs hele det store afsnit med overskriften Oksbøllejren nu. I løbet af afsnittet træder fortiden frem. Find spor i teksten, der viser os, at fortiden træder ind i nutiden. Hvor i teksten finder du sporene, og hvordan viser fortiden sig? Opg. 6 Lyt/læs ved stillelæsning resten af fortællingen I/ (10 min) Opg. 7: Fortolkning. Diskuter med din makker, hvad det er de to drenge fra fortiden vil, og hvorfor de vil det? J/ / (10 min) Opg. 8 Slutningen på en tekst kan være åben eller lukket. En lukket slutning vil sige: At alt giver mening til sidst At alle enderne er blevet samlet At alle spørgsmålene er blevet løst En åben slutning vil sige: At der ikke er svar på alle spørgsmål At der stadig er løse ender, som skal knyttes sammen At der stadig er spørgsmål, man selv skal tænke over Hvilken slutning mener du, der er i Luremine? Diskuter med din makker/gruppe, hvad der gør, at slutningen er enten åben eller lukket.

8 Side 8 af 12 K/ + (optakt til aktivitet 1) Opg. 9 Find på s. 23 følgende spørgsmål: Så spørgsmålet er ganske enkelt. Vil du gå i døden for din ven, eller vil du slå ihjel for selv at leve? Læs spørgsmålet og overvej, hvad du ville svare, hvis du blev stillet sådan et spørgsmål. Fortæl i klassen, hvad dit svar ville være, og begrund dit svar. L/ (10-15 min) Opg. 10: aktivitet 1: Skriv et kort essay, hvor du tager stilling til spørgsmålet fra Luremine Efter du har læst opsamling og evaluering M/ + (10 12 min) Aktivitet 2: Spørgerunden (opsamling på opgave 1 i underfasen) Du har, mens du læste, stillet 18 spørgsmål til Luremine, og dem skal du nu have svar på: Gå rundt blandt dine klassekammerater og stil et spørgsmål til den, du møder. Når du har fået svar, går du videre til en ny klassekammerat og stiller et nyt spørgsmål. Når alle dine spørgsmål er besvaret, går du tilbage på din plads. (Stiller du et spørgsmål, som din klassekammerat ikke kan svare på, må du hjælpe din klassekammerat på vej, så han /hun kan svare) N/ + Fælles opsamling og evaluering af arbejdsopgaverne 5, 7, 8 i underfasen O/ (10-12 min) Aktivitet 3: Tag en klassekammerat under armen og gå en tur. Mens I går, læser I jeres essays højt for hinanden. Sig derefter pænt farvel til hinanden og find en ny at gå tur sammen med. Efter du har læst dit essay højt to gange, og efter du har lyttet til to forskellige essays, vender du tilbage til din plads i klassen.

9 Side 9 af 12 Faktasiderne bogens anden del Her skal du arbejde mere med de faktaoplysninger, Luremine er baseret på. Fra side 28 kan du læse faktaoplysninger, og på side 35 kan du læse, hvor du kan hente endnu mere viden om fakta. Til faktasiderne findes fem forskellige opgaver. Tal med din lærer om hvilke opgaver, du skal arbejde med, og marker dine arbejdsopgaver, så du bevarer overblikket. P/Opg. 1: Nøgleord, undrespørgsmål og mundtlig oplæg, 2 lektioner: Fakta om minerydning (s. 29) og fakta om minerne (s. 32) Læs sammen med din gruppe faktaafsnittet om minerydning og faktaafsnittet om minerne. Skriv sammen med din gruppe nøgleord ned (nøgleord = tekstens vigtigste informationer). Udvælg sammen med din gruppe et af nøgleordene, dvs. den information, I synes, er mest interessant, og anvend nøgleord/information til at stille et spørgsmål. Eksempel på nøgleord: brud på internationale aftaler. Spørgsmål: Brød Danmark de internationale aftaler? Eksempel på nøgleord: flere tyskere døde under minerydning end under krigen i Danmark. Spørgsmål: Døde flere tyskere under minerydningen end under krigen i Danmark? Eksempel på nøgleord: bajonetter. Spørgsmål: Hvad er bajonetter? I gruppen skal I nu undersøge jeres spørgsmål, så I overfor de andre grupper kan holde et oplæg med afsæt i jeres spørgsmål og svar. Oplægget skal vare ca min.

10 Side 10 af 12 Billedcollage fra Luremine, side 30. Q/Opg. 2: auditiv- og visuel formidling, 2 lektioner: Billedcollage (s. 30) og billedinfo (s. 31) På side 30 ser I en billedcollage om minerne og minerydningsarbejdet. På s. 31 har I billedteksten til billederne i billedcollagen. Forestil jer, at I er fotografer og har fået til opgave at lave en fotomontage, der skal vise folk i 2014, hvad der skete under minerydningsarbejdet ved Vestkysten sommeren Gå på skoletube, og brug f.eks Animoto, eller anvend programmer som Photostory, Imovie eller moviemaker, og find billeder og lyd, som I kan bruge, til at skabe den rette stemning i jeres fotomontage. I kan også bruge teksten på s. 31 direkte i jeres montage eller blot enkelte ord derfra. Afslut jeres opgave med en fremvisning af jeres montage.

11 Side 11 af 12 R/Opg. 3: informationssøgning og skriftlig formidling, 2 lektioner: Faktaafsnit: Atlantvolden ved den jyske vestkyst (s. 32) Læs faktaafsnittet om Atlantvolden ved den jyske Vestkyst. Find via internettet og/eller bøger billeder og informationer, der viser og fortæller noget om følgende: -Kort over Atlantvoldens strækning -Bunkers langs den jyske Vestkyst -Bygning af Atlantvoldens -Atlantvolden ved den jyske Vestkyst -Andre billeder, der fortæller noget om Atlantvolden Skriv med jeres egne ord en billedtekst, der fortæller noget om billederne. Forestil jer, at jeres billeder og jeres billedtekster skal bruges i et afsnit i en historiebog, der handler om Atlantvolden. Det er derfor vigtigt, at I får mange oplysninger med til hvert billede, og at jeres tekst er præcis og korrekt. Afslut jeres arbejde med at fremlægge, hvad I har fundet ud af uddybende fakta om Atlantvolden. S/Opg. 4: journalistik og artikelgenren, 2 lektioner: Faktaafsnit: Miner i moderne krigsførelse (s. 33) Forestil dig, at du er journalist på en stor avis. Avisen kører for øjeblikket en artikelserie om moderne krigsførelse. Din redaktør kommer forbi dit skrivebord og smider et notat foran dig med oplysninger om miner i moderne krigsførelse. Han beder dig om at skrive næste artikel i serien. Han fortæller dig samtidig, at artiklen skal være en baggrundsartikel, og han vil have, at der indgår et interview i din artikel. Læs faktaafsnittet om miner i moderne krigsførelse, og skriv nøgleord undervejs (Nøgleord = tekstens vigtigste informationer). Indhent flere informationer på internettet og/eller bøger til du føler dig rustet til at skrive din artikel. Brug også gerne de informationer du får fra faktaafsnittet. Overhold genrekrav I din artikel skal tre eller flere af dine nøgleord indgå.

12 Side 12 af 12 Skriv din artikel, og indsæt gerne billeder. Vis din artikel enten via kopi af artiklen eller via smartboard, og læs din artikel højt for klassen. T/Opg. 5: informationssøgning og faktuel skriftlig formidling, 2 lektioner: Faktaafsnit: Skallingen ved Vestkysten (s. 33) Læs faktaafsnittet. Forestil jer, at forlaget, der har udgivet bogen, har lavet en fejl og har slettet en oplysning i afsnittet. Oplysningen handler om, hvordan arbejdet med at fjerne de sidste miner i foregik. Undersøg via nettet, hvordan arbejdet med at fjerne de sidste miner foregik, og skriv så den oplysning, som forlaget ved en fejl har slettet. (Skriv den tredje bullit). U/Opg. 6:Tip en 13 er, og test din viden om Oksbøllejren: Faktaafsnittet: Fangelejren i Oksbøl (s. 34) Med afsæt i afsnittet om Fangelejren i Oksbøl og spørgsmålet: Hvad var Oksbøllejren? skal I indsamle viden fra bøger og internettet, så I kan lave en detaljeret beskrivelse af lejren. Jeres viden skal I bruge til Tip en 13 er. I skal lave 13 spørgsmål om Oksbøllejren, og til hvert spørgsmål lave tre svarmuligheder. Kun en svarmulighed må være den rigtige. Giv andre i klassen jeres Tip en 13 er, og lad dem teste deres viden om Oksbøllejren. HUSK, DER ER GOD HJÆLP AT HENTE VED AT FØLGE FORSLAG TIL MERE VIDEN PÅ S. 35. Luremine af Ellen Holmboe Fra Dansklærerforeningens Forlag Udgivet 5. maj 2014 ISBN Køb bogen på