Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel."

Transkript

1 Lektion 2: Celleorganeller. Plasmalemma Organeller Inklusioner Cytosol Centrosomet Endoplasmaet Ektoplasmaet Cytoskelet trilaminær struktur. 8 nm tyk (to lag af 2,5 nm samt mellemrum på 5 nm). Består af fosfolipider samt cholesterol (afstiver + modvirker nedsat viskositet ved temp). Glykocalyx. mebranproteiner. s. 67 cellens organer f.eks. næringsdepoter og pigmenter Cytoplasma (organeller + inklusioner) Indeh. centriolepar (0,15 µm diameter + 0,25-2 µm lange), ligger nær kernen mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel. Aktin- og intermediære filamenter samt mikrotubuli Cytoplasmaet er compartmentaliseret Ru ER (rer) Ergastoplasma, Nissl-substans. ribosomer. Flade sække / cisterner. RER er i kontinuitet med den ydre kernemembran. Frie / polyribosomer. Basofil. s Glat ER (ser) Uden ribosomer, producerer steroidhormoner, glykogen-depot + Ca 2+ -depot. Golgi-apparat Cisterner, negativ golgi billede, stakke : cis-, intermediær- samt transgolgi (konveks-konkav). Transport- + sekretvesikler. Konstitutiv / reguleret sekretion. Clathrin. s. 86. Lysosomer + endosomer sure hydrolaser, ATP-afhængig-protonpumpe, autofagi, residuallegemer, lipofuscinpigment. Fagocytose <> Endocytose. Peroxisom Proteasomer Speciel struktur (nukleiod), mange enzymer (f.eks. katalase). Funktioner: Afgifter toxiske substanser, lipidnedbrydning, betaoxidation af fedtsyrer. proteinnedbrydende Mitochondrier Form: korn, stav eller filament, 1 µm diameter, op til 10 µm længde. 2 membraner (yder + inder). cristae. Opbygning: Ydermembran (let permeabel) intermembrannøst rum (10-20 nm) indermembran (svær permeable) matrixrum.

2 Noter Lektion 3: Cytoskelettet. Vesikel (organel) transport i levende celler. Aktin-filamenter: Mikrotubuli: 7 nm i diameter globulært protein (G-aktin) der polymeriserer til 2 identiske strenge (F-aktin). Disse danner en dobbeltspiral. Spiralen er dynamisk (opbygning / nedbrydning dog ikke i muskelceller). Plus/minus-ende. pilespidsmetoden. Minus-enden peger mod pilespidsen. Plus-enden vokser meget hurtigere. Funktion: Formgivende Kløvningsfure. Celle-motilitet. Alle celler, især muskelceller og epithel. Ydre diameter på 25 nm. Tværsnit: ringformet struktur. Vægdiameter på 9 nm Protofilament (13 stk. i en ring) Protofilament = n (α- og β-tubulin) [heterodimer] Centrosom, indeholdende centriole-par + gamma-tubulin MTOC (mikrotubulus-organiserende centrum) Plus/minus-ende. Plusenden vokser hurtigst væk fra centrosomet. Halveringstiden for MT er 10 min. Ca 2+ - Calmodulin hæmmer MT-vækst. GTP-cap på plus-enden giver stabilitet + fremmer polymeriseringen. Funktion: afstivende, formgivende, transportbane. Kinesin / cytoplasmatisk dynein. 2 globulære hoveder + en hale. Cholchicin + Vinblastin. s s. 111 i Geneser Intermediære filamenter: 10 nm i diameter. Hovedfunktion: Styrke + stabilitet Opbygning: Alfa-helix (aflang protein, der er snoet om sig selv) Coiled-coil (dimer) aflangt midterparti, ét hovede i hver ende Tetramer (to dimerer lægger sig side om side) Protofilament (successiv række af tetramerer) Intermediært filament Keratinfilament (intermediær-filament i epithel), Neuro-filament, Gliale filamenter, osv. osv. s. 111 i Geneser

3 Lektion 4: Kernen Størrelse: Varierer med cellen, generelt 5 10 µm Form: Antal: Nucleolemma: Nukleære porer: Kromatin: Kromatins struktur: Nucleolus: Generelt sfærisk, men også affladet, aflang eller lapdelt. Generelt 1. Leverveller 2, osteoclaster har flere. Syncytier (f.eks. tværstribet muskulatur) er sammenvoksede cytoplasma-stykker med mange kerner. kernemembranen, 2 koncentriske membraner, perinukleært rum/cisterne, ydre membran sammenhængende med RER. Nukleær laminin (intermediære filamenter) afstivende. s Nukleære porekomplekser, 8 kantet dobbelt-ring-struktur (ligner et hjul med 2 x 8 proteingranula + 2 x 8 eger). diameter 120 nm. CENTRAL TRANSPORTER, diameter 10 nm. Reguleret (aktiv) transport (molekyler > 60 kd) samt passiv diffusion (hurtigt for < 4 kd, langsommere for 4 60 kd). s Proteiner ind, RNA ud. DNA, histoner (H1, H2A, H2B, H3, H4), non-histoner, basofilt, Hetero-kromatin (kondenseret ikke aktiv stærk basofil - solenoider), Eukromatin (dispers aktiv lys farve nucleosomer). DNA-streng 2 nm, nucleosom 10 nm (2 x {H2A, H2B, H3, H4}), Solenoide 30 nm (H1), (300 nm slynger, 700 nm slynger kun under mitosen). kernelegemet, kraftigt basofil, afrundet, rrna + proteiner, ring af Nucleolus-organiseret kromatin, findes i et antal af 1-4.

4 Noter Lektion 5: Celledeling Cellers livscyklus: Proliferation: Cellepopulationer: Stamceller: Nekrose (celledød): Celle-aldring: Interfase: Mitose: G 1 (gap 1): Gonadale celler (oocyter og spermatozoer meiose), Somatiske celler (resten mitose). Zygoten undergår kløvning (mitose uden samtidig cellevækst. Normale cellers vækst (dannelsen af datter-celler ud fra en modercelle). Statisk (kun mitose under embryonal-udv. G 0 -stadiet f.eks. neuroner), Stabile (kan aktiveres G 0 =>G 1 -stadiet f.eks. fibroblaster, leverceller etc.), Fornyende (undergår konstant fornyelse, f.eks. epidermis eller tarmepithel). Unipotent eller Pluripotent. Pga. skadelig påvirkning (cytoplasma bliver eosinofil der ses karyopyknosis [kernen skrumper til tæt, basofil klat], karyorrhexis [kernen brydes op i flere stykker], karyolysis [kernen forsvinder ]. Cellen går i opløsning og forsvinder. Der ses inflammation af vævet. Fagocyteres af makrofager. Apoptose (udtal apotose) er programmet celledød. Ses i den embryonale udvikling. Cytoplasma bliver eosinofilt, men organeller og membraner forbliver intakte i lang tid. Kernen kondenserer og fragmenterer. Ingen inflammation. Fagocyteres af de omgivende celler. Cellen er programmet til et bestemt antal mitoser (f.eks. et foster fibroblast undergår 50 mitoser, en 40-årigs 40 og en 70-årigs 20). Ikke-delings-fase. G 0 -fasen. Cellen er ved at undergå deling. Mitosen er en del af celle-cyklus der inddeles i G 1, S, G 2 og M. Cellecyklus varer ca. 24 timer (for hurtige celler). Tidsrummet lige efter mitosen. Livlig syntese af RNA og proteiner samt celleorganeller. S: Syntese af DNA, mængden fordobles. G 2 : Tidsrummet efter S og før mitosen. Der er en yderligere vækst, men vigtigst fungerer G 2 som en sikkerhedsperiode. Regulation af cellecyklus: Udføres ved cykliner og CDK er (cyklin-dependent-kinases). 2 kontrolpunkter, umiddelbart før G 1 og G 2 (MPF [mitose promoverende faktor ved G 2 ]. Man kan inddele mitosen i kayokinese samt cytokinese. Kromosomer: 2 x (22 autosomer x 2 samt 2 kønskromosomer).

5 MITOSEN Inden mitosen er alle organeller og DNA i cellen blevet duplikeret. Mitosen kan inddeles i fire faser: Profase, Metafase, Anafase og Telofase. Profase: den 1. fase i mitosen kromatinen begynder at kondensere mens celleorganellerne (ER, Golgi m.m. opløses i små vesikler). 1. Kromosomerne bliver ensartet synlige i LM. 2. Kromosomstrengene bliver kortere og tykkere. 3. To indentiske kromatinpar (søsterkromatider) går sammen og danner et kromosom. Kromosomet har en centromer (består af heterokromatin) samt 2 kinetokorer (består af proteinkompleks). 4. Nucleus aftager i størrelse. 5. Fordobling af centrosom + centriolepar. 6. Dannelse af mitoseten. Mitoseten består af: a. Kinetokore MT b. Polære MT c. Asteret (resterende MT)

6 Overgang til metafase: Nucleus er fuldstændig forsvundet! Metafase: den 2. fase i mitosen dannelse af ækvatorielplanet. 1. Kromosomerne ses som kraftigt farvede strukturer. 2. Kromosomerne lejres i et ækvatoriel plan som er vinkelret på mitosetenen og midt i mellem de to cellepoler. Lejringen sker ved samtidig: træk i kromatiderne vha. de kinetokore MT, samt frastødning vha. asteret. Således dannes ækvatorielpladen. Anafase: den 3. fase i mitosen kromosomerne vandrer fra ækvatorielpladen til cellepolerne. 1. Centromeret deler sig. 1 Kromosom => 2 x datterkromosomer Colchicin forhindrer polymerisering af MT derfor kan celler der udsættes for dette stof ikke komme videre end til metafasen. 2. Bevægelse af datterkromosomer til cellepolerne under medvirken af dynein samt depolymerisering af de kinetokore MT. Taxol hindrer depolymerisering MT!!!! Således kan kromatiderne ikke transporteres til cellepolerne 3. Frastødning af de to cellepoler vha. af kinesin ved kontaktpunkterne for de polære MT.

7 Overgangen til Telofasen: Sammenhobning af et sæt datterkromosomer ved hver cellepol. Telofase: den 4. og sidste fase af mitosen cytokinesen! 1. Kromosomerne udfoldes (efterhånden kun synlige sv.t. de heterokromatine områder). Nucleoli og nucleolemma gendannes. 2. Cytokinesen indledes: Imellem de to nye kerner opstår en kløvningsfure. Kløvningsfuren dannes af den kontraktile ring. Svarende til kløvningsfuren findes midtlegemet. 3. Midlegemet kappes => 2 datterceller som er genetisk identiske med modercellen

8 Noter lektion 7 Dækepithel Epithel: Væv bestående af tætliggende celler uden adskillende intercellulærvæske. Avaskulært. Adskildt fra resterende væv ved en basalmembran. Findes på alle overflader + i alle kroppens hulrum. Inddeles i enkeltlaget og flerlaget. Enkeltlaget: plade kubisk cylindrisk pseudolagdelt / flerradet Flerlaget: plade (forhornet / uforhornet) kubisk cylindrisk overgangs Man taler om at epithelceller er polariserede. Specialisering af lateralflade: Desmosomer (kan ses i LM) + (Hemidesmosomer der er placeret basalt) Zonulae adheraentes Tight junctions (zonulae occludentes). Specialiseringer af den apicale flade: Børstesøm i LM (mikrovilli i EM). Diameter 0,1 µm højde 1 µm. Funktion: øger overfladearealet. Cilier (9+2 struktur). Diameter 1 µm højde 10 µm. Struktur: Axonema + basallegeme (uden centriolepar). axonema består af 9 A- (13 filamenter) + B-(10 filamenter)tubuli med dynein arme. Desuden findes 2 centrioler. Funktion: transporterer fremmedlegemer væk (f.eks. i luftvejene) Stereocilier (forvoksede mikrovilli). Meget længere end cilier. Funktion: øger overfladearealet. Forhorning Gamle, forhornede epithelceller som kan ses ved flerlaget pladeepithel (hud). Basalmembran (ses i LM som en lysbrydende linie): Består af retikulære lamina (type I og III kollagen) og basallamina, der igen består af lamina densa (type IV kollagen) og lamina lucida. Disse ses i EM.

9 Noter Lektion 8 Muskelvæv Glat muskulatur: Skeletmuskulatur: Neuromuskulære kontakt: Hjertemuskulatur: Lange tenformede celler. Enkelt kerne (artefakt: proptrækkersnoet). Kernen er centralt placeret. Mørkere farvning end kollagene fibrene i HE. Sarcoplasma farves gult med Van Gieson. Autonomt innerveret Ultrastrukturelt: Tilhæftningsplaques + cytoplasmatiske fortætninger. Nexus er. Aktin- og myosinfilamenter. også intermediære filamenter. Myofilament->Myofibril->Muskelfiber (strukturelle og funktionelle enhed)->muskelfascikel->muskel. Fiberdiameter µm. Syncytier (mangekernede celler). Kerner er affladede og perifert placerede. Tværstribning. Conheimske felter er et artefakt!!!! Ultrastrukturelt: Mange mitochondrier imellem myofibriller. I-bånd med Z-linie. A-bånd med H-bånd, pseudo-h-bånd og M-linie. T-tubuli. Sarcoplasmatisk reticulum. Triader (Sarcotubulus T-tubulus Sarcotubulus). Kontaktretiklet (=2 sammensmeltede Sarcotubuli ud for A-båndet). Den strukturelle og funktionelle enhed ligger mellem 2 Z- linier: Sarcomer. Tykkelse: 2,5 µm. Aktin(7nm)- og myosinfilamenter(14nm). Titinfilamenter (4nm). Type I-fibre (histokemisk farvning: røde fibre) atp-ase-fattig (dvs. lyse ved ATP-ase farvning). Type IIa-fibre er en intermediær gruppe. Type IIb-fibre (histokemisk farvning: hvide fibre) atp-ase-rige (mørke). Præsynaptiske membran primær synaptisk kløft sekundær synaptisk kløft postsynaptisk membran. Minder meget om skeletmuskulatur. Diameter på 15 µm. Tværstribning (dog ikke så tydelig). Indskudsskiver i stedet for Z-linier. Kerner er centralt placerede. Ultrastruktur: Mange flere mitochondrier. Færre T-tubuli. Mangler kontaktretikler. Nexus er. Ingen regeneration kapacitet.

10 Noter Lektion 9 Blodkar Generel opbygning: (lagene og deres indhold nævnes fra lumen og ud) Tunica intima: Tunica media: Tunica adventitia: Arterier genkende ved: endothel subendothelialt bv. lamina elastica interna glatte muskelceller + evt. elastiske membraner lam. elastica ext. løst bv. kar + nerver (ernæring af tt. media et intima foregår ved diffusion) 1. De klapper ikke sammen efter præparation. 2. Den bølgende kontur på lumen (pga. muskelcellernes sammentrækning efter præparationen). 3. Den væsentlig tykkere væg end venernes. Det makrovaskulære gebet: Elastiske art.: Diameter: Tunica intima: Tunica media: Tunica adv.: > 10 mm affladedet lag af endothelceller (næsten kun kernerne ses) basallamina løst bv. lam. elastica int. (pr. def. den inderste elastiske membran) Fenestrerede elastiske membraner + glatte muskelceller (producerer alle bestanddele). Lamina elastica ext. (pr. def. den yderste membran) løst bv. vasa vasorum + nervosum Muskulære art.: Diameter: Tunica intima: Tunica media: Tunica adv.: 0,1 mm 10 mm affladet lag af endothelceller evt. løst bv. lam. elastica int. konc. lag af glatte muskelceller Er relativ tyk lam. elastica ext. løst bv. + kar + nerver 1/3

11 Det mikrovaskulære gebet: Arteriole: Diameter: 10 µm 100 µm Tunica intima: affladet lag af endothelceller lam. elastica int. (mangler i metarterioler) Tunica media: 1-3 lag af glatte muskelceller Tunica adv.: mangler lam. elastica ext. løst bv. + kar + nerver Kapillærer: Diameter: ca. 10 µm Består af ét lag af endothel (1-3 celler) Kapillærer er omklammerede af pericytter (funkt. af disse kendes ikke konstriktoriske?!?) EM: Ved EM kan klassificeres 3 typer kapillærer: Kontinuerlige: findes i muskelvæv, hjernen samt i bv. Tykkelse: Endothelet: Vesikler: Basalmembran: ca. 0,2 µm (endothelet er tykkere ved kernen) Kontinuerligt. Tæt forbundet (okkluderende kontakter) Mange (ca. 70 nm). Beliggende ind mod lumen. Kontinuerlig Fenestrerede: findes i tarmkanalens lam. propia, nyrernes kapillærer samt i endokrine kirtler. Tykkelse: ca. 0,1 µm Endothelet: Fenestreret (med diaphragma, dvs. ikke et hul). Tæt forbundet. Vesikler: Få eller ingen Basalmembran: Kontinuerlig Sinusoider: findes bl.a. i lever, milt, knoglemarv, hypofyse samt i binyrer. Diameter: ca µm Endothel: Manglende okkluderende kontakter el. huller i cellerne Basalmembran: Ufuldstændig / manglende 2/3

12 Venoler: Postkapillære: diameter på ca. 10µm 50 µm tyndt endothel (løs kontakt imellem celler) basalmembran pericytter Muskulære: diameter på ca. 50 µm 100 µm ligner postkapillære venoler ekstra: 1-2 lag affladede glatte muskelceller mangler laminae elasticae int. et ext. Det makrovaskulære gebet: Vener: tyndere vægge end de tilsvarende arterier mere bv. end i arterier relativt meget elastisk væv delvist sammenklappede mangler laminae elasticae int. et ext. Små og mellemstore: Store: Diameter: små; 0,1 mm 1 mm. mellemstore; 1 mm 10 mm Tunica intima: endothel tyndt lag bv. (i mellemstore) Tunica media: tyndere end i arterier 3-4 lag glatte muskelceller Tunica adv.: løst bv. + kar + nerver Diameter: Tunica intima: Tunica media: Tunica adv.: > 10 mm som mellemstore vener meget tynd / manglende få lag glatte muskelceller meget tyk med længdeforløbende glatte muskelceller løst bv. + kar + nerver 3/3

13 Noter Lektion 10 Secernerende celler Exokrin sekretion Merokrin Apokrin Holokrin (eks. ekkrine svedkirtler) (apokrine svedkirtler) (talgkirtler) Konstitutiv sekretion Reguleret sekretion Unicellulære kirtler (eks. bægercellen) Multicellulære kirtler (eks. secernerende epitheloverflade) Simple, sammensatte, acinære, tubulære Diff. diagnose EXOKRINE KIRTELVÆV Serøs exokrint kirtelvæv Runde - regelmæssige Mucøst exokrint kirtelvæv Større uregelmæssige Endestykkernes form Lumen intet lumen (undt. Tårekirtlen) Tydelig lumen Cellegrænser Utydelig Tydelig Kerne Rund. Mediobasalt placeret. Fladt. Basalt placeret. Cytoplasma Standardfarvning: HE, VGH Mørkt farvet (Basal basofili) Specialfarvning: INGEN specialfarvning Endokring sekretion Hormonal sekretion til blodet. Standardfarvning: HE, VGH: Lyst cytoplasma Specialfarvning: PAS: Kraftig rød Alcian blue: Mørkeblå Trabekulært endokrint væv: (eks. alle endokrine organer undt. gl. thyroidea) Kirtelceller er tilfældigt placerede (ingen organisation) Nogle kirtelceller ligger i strenge omkring blodkarene Mange blodkar Mangler udførselsgange Follikulært endokrint væv: (gl. thyroidea) Kirtelceller danner væggen i en sfære (i cirkler på snit!) Indeholder kolloid Parakrin sekretion (eks. somatostationprod. celler i Langerhanske øer (D-celler))

14 Noter Lektion 11 Bindevæv + fedtvæv Bindvæv Celler Intercellulærsubt. Fikse celler Vandre celler Amorf Grundsubst. Fibre GAGs, proteoglykaner Kollagene Reticulære Elastiske Kollagene fibre: Tykkelse: 1-10 µm fibriller (0,2-0,5 µm). Mikrofibriller (diameter: 50nm) tværstribning ved EM. Tropokollagen (l: 300nm d:1,5nm) Farvning: HE Lyserød Mallory Blå VGH Rød Type-I-kollagen: alm. Type-II-kollagen: brusk Funktion: støtte & styrke Retikulære fibre: Meget tynde danner et netværk Type-III-kollagen Farvning: Ses kun ved sølvfarvninger Elastiske fibre: Tykkelse: 0,2-1,0 µm elastin Farvning: HE Lysbrydende, svagt farvet Orcein rødbrun (specialfarvning) Grundsubst.: Fikse celler: Vandreceller: Proteoglykan består af kerneprotein samt GAGs Proteglykan-aggregat består af Hyaloronan samt proteoglykaner Proteoglykan-aggregater er meget store. Op til 2,5µm lange. Funktion: Pga. den store negative polaritet binder det vand. GAGs farves metakromatisk med toluidin- og methylenblåt (kraftigt violet) Desuden farves acidofilt med HE. I almindelige præp. er GAGs ekstraherede under præparationen. Fibroblast (Stor, aflang, affladet. Tenformede til affladede kerner) Reticulumcelle (Stjerneformet. Stor, oval kerne) Mesenchymal celle (hmmmm...de er skumle) Fedtceller ( µm. runde.) Farves kun med osmiumtetroxid. Monocytter/Makrofager (12-15µm, 15-20µm. Rund kerne) Dendritiske celler Lymfocytter (7µm. Stor, rund kerne, næsten intet cytoplasma) Plasmaceller (10-20µm. Stor, rund kerne (urkromatinmønster). Rigeligt cytoplasma) Granulocytter (eusinofile + neutrofile)

15 Mast-celler (Stor oval celle. Rund, mørk kerne. Rigelige granulae). Indeholder histamin. Bindevævstyper: Løst bindevæv: Tæt, uregelmæssigt BV: Få fibre. Relativt mange fibroblaster Mange fibre. Få celler. Massivt på stor forstørrelse i LM. Snyderegel: Tæt, uregelm. BV findes kun i få præp.: 1. Præp. med flerlaget, forhornet pladeepithel (hud) 2. Præp. med BRUSK / KNOGLE 3. Organkapsler (f.eks. lymfeknude) Tæt, regelmæssigt BV: Mucøst BV: Retikulært BV: Fedtvæv: Unødvendig viden: Karakteristisk organiseret udseende. Alle fibre er paralelle. Fibroblaster ses som aflange kerner imellem fibrene. Kun i sener. Noget du aldrig har set før. Har 3 huller (v. umbilicalis, aa. umbilicales). I lymfoidt væv samt knoglemarv. Består af adipocytter (fedtceller). Gult/hvidt/unilokulært fedtvæv Brunt/multilokulært fedtvæv (mest hos børn). Producerer varme. Der findes to typer fedme. 1. Erhvervet fedme (også kaldet hypertrofisk). Den overvægtige har et normalt antal adipocytter, men disse har en abnormt størrelse. 2. Medfødt fedme (også kaldet hypercellulær). Den overvægtige har et forøget antal af adipocytter, men disse har en normal størrelse. Præp.: 84, 87, 79

16 Noter Lektion 13 Brusk og knoglevæv Brusk: Chondroblaster -> Chondrocytter Rigelig matrix (fibre + GAG + vand) avaskulært perichondrie (tæt kollagent BV.) 3 typer brusk: Hyalin (kollagen type II) Elastisk (kollagen type II samt elastiske fibre) HUSK altid flere kollagene end elastiske fibre!!!!!!!! Fibrøs (kollagen type I) Vækst: Chondrocytter / lacuner Matrix Interstitiel (kun i ung brusk) med dannelse af isogene grupper m/ territoriel matrix Appositionel Diff. diagnose Hyalin brusk Elastisk brusk Fibrøs brusk små store homogent, farvet glas strukturløs INGEN fibre elastiske fibre Orcein->rødbrun HE->lysbrydende tråde OBS! Epiglottis Mellemting mellem sene og hyalin brusk. INTET perichondrie næsten altid farvet med Alcian blue (grøn) Knoglevæv Celler: Matrix: Opbygning: Osteoprogenitorceller Osteblaster Osteocytter Osteoklaster (5-10 kerner. ca. 100µm i diameter) Overfladebeklædende osteocytter 25% Organisk (90% kollagen type I + 10% Proteoglykaner m.m.) 75% Uorganiske salte (især CaPO 4 ) Lameller som indeholder lacunae. Forbindelse mellem lacunae går igennem canaliculi Kompakt knoglevæv Haverske systemer (longitudinelle) d: 150µm og l:3000µm Volkmanske kanaler (tranverselle) Spongiøst knoglevæv Trabeklær (d:10-400µm) Trabekulært osteon d:70µm og l: 600µm Desuden: Periost og endost (lav diff. diagnose på brusk og knogle)

17 Noter Lektion 14 Knogledannelse, remodellering og rep. Forbening udgår fra ossificationscentre (primær, sekundær og tertiær). Periost dannes altid ved fortætning af det omkringliggende mesenchym. Intramembranøs / desmal ossification (f.eks. mandibula, kraniekalotten og clavicula) Ossification starter i fortættet mesenchym 1. Osteoid: nydannet, uforkalket knoglevæv dvs. kun celler, fibre og proteoglykaner 2. Primitiv spongiosa: Forkalkning af osteidet. Dannelse af trabekler. Nogle steder fortættes det til primitiv compacta. Woven-bone eller non-lamellær knogle 3. Reorganisering: Dannelse af woven-bone til modent knoglevæv. Endochondral / chondral ossification: i primært ossifikationscentrum i rørknogle 1. Bruskmodel (hyalin brusk) m/perichondrium 2. Dannelse af ossificationscentrum 3. Hypertrofi af chondrocytter (lakunerne vokser) 4. Forkalkning af den reducerede bruskmatrix (de tynde septa ses som mere basofilt end før) 5. Nekrose af chondrocytter 6. Perichondrie => periost 7. Osteoprogenitorceller => periostale manchet 8. Indvæksttap (kun en). Igennem den periostale manchet. Sender kar ud i mellemrummene medbringer mesenchymalceller (=>knoglemarv + osteoblaster) 9. Osteoblaster danner knogle på den forkalkede brusk. Trabekel: a. Centrum: basofil brusk b. Omkreds: acidofil knogle c. Osteoblaster 10. Primitiv marvhule dannes ved osteoklast aktivitet. Metafysen: 1. Zone m/reservebrusk 2. Zone m/proliferation af reservebrusk 3. Zone m/hypertrofi af bruskceller 4. Zone m/bruskforkalkning 5. Zone m/bruskfjernelse + knogledeponering Længdevækst i rørknogler foregår i metafysen. Tykkelsesvækst ved appositionel vækst. Knoglemodellering: osteblast og klast aktiviteterne er ukoblede. Remodellering: osteblast og klast aktiviteterne er koblede. Remodellering er den senere ændring af knoglen for at imødekomme omgivelsernes krav.

18 Noter Lektion 15 Perifer Blod blodcelle antal / prc.vise diameter morfologisk kerneform cytoplasma bevægelig fagocytose µl blod fordeling diagram Erythrocyt 5 mio. 7,5 µm ingen kerne acidofil, - - homogent Trombocyt µm ingen kerne Granulomer - - Hyaloromer Leukocyt Neutrofil 60% µm 3-5 lapper fine granula ja ja granulocyt Eosinofil 3% µm 2 lapper store ja (ja) granulocyt granula Basofil 0,5% µm 2-3 lapper store, grove ja - granulocyt (ofte dækket) granula Lymfocyt 30% 7 µm kugleform næsten ja - (indkærvning) ingen Monocyt 5% µm nyreformet svagt basofilt ja ja Desuden NK-celler (10-15µm) også kaldet store, granulære lymfocytter. OBS! På EM kan lymfocytter ligne monocytter: Diff.: størrelse + cytoplasmamængde. Sorry I må selv tegne cellerne!

19 Noter Lektion 16 Knoglemarv og hæmopoiese Hæmopoiese: 1. Pluripotent hæmopoietisk stamcelle 1.1. Lymfoid stamcelle B-lymfoblast => Matur naiv B-lymfocyt T-lymfoblast => Matur naiv T-lymfocyt 1.2. Myeloid stamcelle Erythroblastlinie Megakaryoblastlinie Monoblast- + neutrofil myeloblastlinier Eosinofil myeloblastlinie Basofil myeloblastlinie Generelle træk for udviklingen indenfor de forskellige linier: 1. Alle starter som stor celle og stor lys kerne, basofilt cytoplasma. 2. Cellen skrumper 3. kernen skrumper (også relativt) og kondenserer 4. cytoplasmaet bliver acidofilt eller får granulae Erythroblastlinien: 1. Proerythroblast: stor (16-20 µm), relativ stor kerne, basofilt cytoplasma 2. Basofil erythroblast: lidt mindre, lidt mindre kerne 3. Polykromatisk erythrob: mindre celle. mindre basofili. acidofile granulae (hæmoglobin). 4. Ortokromatisk erythrob: mindre celle. lille kerne. acidofilt cytoplasma. 5. Erythrocyt: ingen kerne Modning ca. 5 døgn. Stimulus: EPO. Retikulocytter 1%. Udløbsdato: 120 døgn Myeloblastlinien: 1. Myeloblast: Stor celle. stor lys kerne. basofilt cytoplasma 2. Promyelocyt: Granulae opstår 3. Myelocyt: Mindre basofilt cytoplasma. Affladet kerne. 4. Metamyelocyt: Nyreformet til stavformet kerne. Kan adskilles i de 3 grupper 5. Granulocyt: Lobuleret kerne. Bevægelig. Modning ca. 10 døgn. Mobiliserbar reserve = 15 x (Cirkulerende + marginal pulje (forhold 1:1)). Stimulus: infektion. venstreforskydning. Megakaryoblastlinien: 1. Megakaryoblast: µm. Stor oval kerne. basofilt cytoplasma. 2. Megakaryocyt: µm. Lapdelt kerne. Polyploid. Granulae. Eosinofil cytopl. 3. Thrombocyt: 3 µm. Opstår ved fragmentering. Modning ca. 10 døgn. Stimulus: TPO

20 Knoglemarv: Opbygning: Sinusoidernes opb.: Rød = hæmopoietisk aktiv (badetøjs-reglen) Gul = fyld (fedtceller) 1 Central long. vene + 2 centrale long. arterier Hæmopoietisk rum adskilt af sinusoider Hæmopoietisk rum = hæmopoietiske celler + stroma (ret. BV.+proteoglykaner) Stromamiljøer (vigtig!!! for hæmopoiesen - homing) Erythroblastiske øer + Megakrayocytter nær sinusoiderne Leukocytter ud i stromaet Endothel (fladt) og uden zonulae occludentes Basalmembran (inkonstant) Adventitia (af retikulært BV. ikke særlig konstant) VIGTIGT! Hæmopoiese foregår udelukkende ekstravaskulært!!!

Lektion 1 Introduktion til faget:

Lektion 1 Introduktion til faget: Lektion 1 Introduktion til faget: Begreber Opløsningsevne den mindste afstand, hvor man kan skelne to punkter fra hinanden (øje 0.2 mm, LM 0.2 µm, EM 0.2 nm). Forstørrelse forholdet mellem billedstørrelse

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendiet er tænkt som en hjælp til at få et overblik over anatomidelen af cellebiologi. Der kan være fejl, og noterne er ikke fuldt dækkende for målbeskrivelsen.

Læs mere

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner Noter til 2. Semester Celle-væv-biologi. Disse noter er skrevet ud fra målbeskrivelsen, alt markeret med rød er spørgsmål i målbeskrivelsen, mens alt sort er svar. Meget ofte gør de samme spørgsmål igen

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål.

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Huden Hudens opbygning og funktioner Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra,

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Noter til Holes Essentials

Noter til Holes Essentials Noter til Holes Essentials Cellen: Cellen og dens indre: Vores krop er opbygget af ca. 75 billioner celler og kan alle inddeles i forskellige grupper afhængig af deres funktion, størrelse og form. Af den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi

Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi Skrevet af: Asma Pinky Bashir Medicinstuderende 4. Semester, Modul B8 Syddansk Universitet, Odense Læst og rettet af: Professor Peter Bie,

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom. Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis

Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom. Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis Title Description Keywords Objectives Author Organisation Version Date Copyright Studie-guide for B1: Liv, sundhed og sygdom Modulbestyrelsen for modul 1 v. Ulla Friis Om studie-guiden Denne udgave af

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Blod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!!

Blod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!! Blod, en spotguide Blodet kan groft deles op i 2 dele: Formede og uformede del. Den formede består af celler og thrombocytter, mens den uformede del består af plasma, dvs væske med opløste proteiner og

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Molekylærbiologi og biokemi

Molekylærbiologi og biokemi Bodil Stilling Inger Dahl Krabbe Margit Mølgård Hvilsom Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode 3. udgave, 1. oplag 2014 Nyt Teknisk Forlag 2014 Forlagsredaktør:

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Knoglevævets opbygning og funktion

Knoglevævets opbygning og funktion Knoglevævets opbygning og funktion v/ Niklas Rye Jørgensen 1,2 og Moustapha Kassem 3 1 Klinisk Biokemisk Afdeling, Glostrup Hospital, Glostrup, Danmark 2 Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, Glostrup

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D NIVEAU D Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Citat Det synes altid umuligt, indtil det er gjort. Professionsbachelorprojekt

Citat Det synes altid umuligt, indtil det er gjort. Professionsbachelorprojekt 1 Citat Det synes altid umuligt, indtil det er gjort. NELSON MANDELA Professionsbachelorprojekt Titel : Gordon and Sweets overfor CD271 ved farvning af retikulære fibre Engelsk : Staining for reticular

Læs mere

Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer

Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer Dr. Terrill Eckert, Weilburg, Tyskland Ingen anden sydom er årsag til så mange dødsfald blandt vore kæledyr som Cancer. Selv om mange

Læs mere

Information om maveplastik

Information om maveplastik Information om maveplastik Hvem kan have glæde af en maveplastik? Der findes fire væsentlige årsager til slaphed af huden på maven: Alder Med alderen mister huden sine elastiske egenskaber. Dette sker

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen Patologi-besvarelsen (gælder alle -itiser ) for leverbiopsi. Konklusion: 1. Terapirelevant histologisk diagnose (aktivitet/kronicitet)= Første del.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Klassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO

Klassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO Klassifikation af medicinske leversygdomme AH BV Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Indledende runde på egen skole

Indledende runde på egen skole BIOLOGIOLYMPIADE 2009-2010 Indledende runde på egen skole Onsdag den 28. oktober 2009 Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner, lineal og kladdepapir Opgaverne 1-40 giver 1 point hver. Anfør

Læs mere

Kontrol af bevægelser

Kontrol af bevægelser KAPITEL 2 Kontrol af bevægelser Nils Fallentin 34 Kontrol af bevægelser Kontrol af bevægelser Kontrol af menneskets bevægelser, lige fra stereotype gangbevægelser eller højrepetitive armbevægelser under

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM Kompendiet er skrevet i panik mellem jul og nytår 2000 lige før mikro eksamen, derfor er der en del fejl, som vi ikke har haft tid til at rette i, men vi håber at

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

5. Semester: Mik 1 Adaptationer

5. Semester: Mik 1 Adaptationer 5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition

Læs mere