Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel."

Transkript

1 Lektion 2: Celleorganeller. Plasmalemma Organeller Inklusioner Cytosol Centrosomet Endoplasmaet Ektoplasmaet Cytoskelet trilaminær struktur. 8 nm tyk (to lag af 2,5 nm samt mellemrum på 5 nm). Består af fosfolipider samt cholesterol (afstiver + modvirker nedsat viskositet ved temp). Glykocalyx. mebranproteiner. s. 67 cellens organer f.eks. næringsdepoter og pigmenter Cytoplasma (organeller + inklusioner) Indeh. centriolepar (0,15 µm diameter + 0,25-2 µm lange), ligger nær kernen mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel. Aktin- og intermediære filamenter samt mikrotubuli Cytoplasmaet er compartmentaliseret Ru ER (rer) Ergastoplasma, Nissl-substans. ribosomer. Flade sække / cisterner. RER er i kontinuitet med den ydre kernemembran. Frie / polyribosomer. Basofil. s Glat ER (ser) Uden ribosomer, producerer steroidhormoner, glykogen-depot + Ca 2+ -depot. Golgi-apparat Cisterner, negativ golgi billede, stakke : cis-, intermediær- samt transgolgi (konveks-konkav). Transport- + sekretvesikler. Konstitutiv / reguleret sekretion. Clathrin. s. 86. Lysosomer + endosomer sure hydrolaser, ATP-afhængig-protonpumpe, autofagi, residuallegemer, lipofuscinpigment. Fagocytose <> Endocytose. Peroxisom Proteasomer Speciel struktur (nukleiod), mange enzymer (f.eks. katalase). Funktioner: Afgifter toxiske substanser, lipidnedbrydning, betaoxidation af fedtsyrer. proteinnedbrydende Mitochondrier Form: korn, stav eller filament, 1 µm diameter, op til 10 µm længde. 2 membraner (yder + inder). cristae. Opbygning: Ydermembran (let permeabel) intermembrannøst rum (10-20 nm) indermembran (svær permeable) matrixrum.

2 Noter Lektion 3: Cytoskelettet. Vesikel (organel) transport i levende celler. Aktin-filamenter: Mikrotubuli: 7 nm i diameter globulært protein (G-aktin) der polymeriserer til 2 identiske strenge (F-aktin). Disse danner en dobbeltspiral. Spiralen er dynamisk (opbygning / nedbrydning dog ikke i muskelceller). Plus/minus-ende. pilespidsmetoden. Minus-enden peger mod pilespidsen. Plus-enden vokser meget hurtigere. Funktion: Formgivende Kløvningsfure. Celle-motilitet. Alle celler, især muskelceller og epithel. Ydre diameter på 25 nm. Tværsnit: ringformet struktur. Vægdiameter på 9 nm Protofilament (13 stk. i en ring) Protofilament = n (α- og β-tubulin) [heterodimer] Centrosom, indeholdende centriole-par + gamma-tubulin MTOC (mikrotubulus-organiserende centrum) Plus/minus-ende. Plusenden vokser hurtigst væk fra centrosomet. Halveringstiden for MT er 10 min. Ca 2+ - Calmodulin hæmmer MT-vækst. GTP-cap på plus-enden giver stabilitet + fremmer polymeriseringen. Funktion: afstivende, formgivende, transportbane. Kinesin / cytoplasmatisk dynein. 2 globulære hoveder + en hale. Cholchicin + Vinblastin. s s. 111 i Geneser Intermediære filamenter: 10 nm i diameter. Hovedfunktion: Styrke + stabilitet Opbygning: Alfa-helix (aflang protein, der er snoet om sig selv) Coiled-coil (dimer) aflangt midterparti, ét hovede i hver ende Tetramer (to dimerer lægger sig side om side) Protofilament (successiv række af tetramerer) Intermediært filament Keratinfilament (intermediær-filament i epithel), Neuro-filament, Gliale filamenter, osv. osv. s. 111 i Geneser

3 Lektion 4: Kernen Størrelse: Varierer med cellen, generelt 5 10 µm Form: Antal: Nucleolemma: Nukleære porer: Kromatin: Kromatins struktur: Nucleolus: Generelt sfærisk, men også affladet, aflang eller lapdelt. Generelt 1. Leverveller 2, osteoclaster har flere. Syncytier (f.eks. tværstribet muskulatur) er sammenvoksede cytoplasma-stykker med mange kerner. kernemembranen, 2 koncentriske membraner, perinukleært rum/cisterne, ydre membran sammenhængende med RER. Nukleær laminin (intermediære filamenter) afstivende. s Nukleære porekomplekser, 8 kantet dobbelt-ring-struktur (ligner et hjul med 2 x 8 proteingranula + 2 x 8 eger). diameter 120 nm. CENTRAL TRANSPORTER, diameter 10 nm. Reguleret (aktiv) transport (molekyler > 60 kd) samt passiv diffusion (hurtigt for < 4 kd, langsommere for 4 60 kd). s Proteiner ind, RNA ud. DNA, histoner (H1, H2A, H2B, H3, H4), non-histoner, basofilt, Hetero-kromatin (kondenseret ikke aktiv stærk basofil - solenoider), Eukromatin (dispers aktiv lys farve nucleosomer). DNA-streng 2 nm, nucleosom 10 nm (2 x {H2A, H2B, H3, H4}), Solenoide 30 nm (H1), (300 nm slynger, 700 nm slynger kun under mitosen). kernelegemet, kraftigt basofil, afrundet, rrna + proteiner, ring af Nucleolus-organiseret kromatin, findes i et antal af 1-4.

4 Noter Lektion 5: Celledeling Cellers livscyklus: Proliferation: Cellepopulationer: Stamceller: Nekrose (celledød): Celle-aldring: Interfase: Mitose: G 1 (gap 1): Gonadale celler (oocyter og spermatozoer meiose), Somatiske celler (resten mitose). Zygoten undergår kløvning (mitose uden samtidig cellevækst. Normale cellers vækst (dannelsen af datter-celler ud fra en modercelle). Statisk (kun mitose under embryonal-udv. G 0 -stadiet f.eks. neuroner), Stabile (kan aktiveres G 0 =>G 1 -stadiet f.eks. fibroblaster, leverceller etc.), Fornyende (undergår konstant fornyelse, f.eks. epidermis eller tarmepithel). Unipotent eller Pluripotent. Pga. skadelig påvirkning (cytoplasma bliver eosinofil der ses karyopyknosis [kernen skrumper til tæt, basofil klat], karyorrhexis [kernen brydes op i flere stykker], karyolysis [kernen forsvinder ]. Cellen går i opløsning og forsvinder. Der ses inflammation af vævet. Fagocyteres af makrofager. Apoptose (udtal apotose) er programmet celledød. Ses i den embryonale udvikling. Cytoplasma bliver eosinofilt, men organeller og membraner forbliver intakte i lang tid. Kernen kondenserer og fragmenterer. Ingen inflammation. Fagocyteres af de omgivende celler. Cellen er programmet til et bestemt antal mitoser (f.eks. et foster fibroblast undergår 50 mitoser, en 40-årigs 40 og en 70-årigs 20). Ikke-delings-fase. G 0 -fasen. Cellen er ved at undergå deling. Mitosen er en del af celle-cyklus der inddeles i G 1, S, G 2 og M. Cellecyklus varer ca. 24 timer (for hurtige celler). Tidsrummet lige efter mitosen. Livlig syntese af RNA og proteiner samt celleorganeller. S: Syntese af DNA, mængden fordobles. G 2 : Tidsrummet efter S og før mitosen. Der er en yderligere vækst, men vigtigst fungerer G 2 som en sikkerhedsperiode. Regulation af cellecyklus: Udføres ved cykliner og CDK er (cyklin-dependent-kinases). 2 kontrolpunkter, umiddelbart før G 1 og G 2 (MPF [mitose promoverende faktor ved G 2 ]. Man kan inddele mitosen i kayokinese samt cytokinese. Kromosomer: 2 x (22 autosomer x 2 samt 2 kønskromosomer).

5 MITOSEN Inden mitosen er alle organeller og DNA i cellen blevet duplikeret. Mitosen kan inddeles i fire faser: Profase, Metafase, Anafase og Telofase. Profase: den 1. fase i mitosen kromatinen begynder at kondensere mens celleorganellerne (ER, Golgi m.m. opløses i små vesikler). 1. Kromosomerne bliver ensartet synlige i LM. 2. Kromosomstrengene bliver kortere og tykkere. 3. To indentiske kromatinpar (søsterkromatider) går sammen og danner et kromosom. Kromosomet har en centromer (består af heterokromatin) samt 2 kinetokorer (består af proteinkompleks). 4. Nucleus aftager i størrelse. 5. Fordobling af centrosom + centriolepar. 6. Dannelse af mitoseten. Mitoseten består af: a. Kinetokore MT b. Polære MT c. Asteret (resterende MT)

6 Overgang til metafase: Nucleus er fuldstændig forsvundet! Metafase: den 2. fase i mitosen dannelse af ækvatorielplanet. 1. Kromosomerne ses som kraftigt farvede strukturer. 2. Kromosomerne lejres i et ækvatoriel plan som er vinkelret på mitosetenen og midt i mellem de to cellepoler. Lejringen sker ved samtidig: træk i kromatiderne vha. de kinetokore MT, samt frastødning vha. asteret. Således dannes ækvatorielpladen. Anafase: den 3. fase i mitosen kromosomerne vandrer fra ækvatorielpladen til cellepolerne. 1. Centromeret deler sig. 1 Kromosom => 2 x datterkromosomer Colchicin forhindrer polymerisering af MT derfor kan celler der udsættes for dette stof ikke komme videre end til metafasen. 2. Bevægelse af datterkromosomer til cellepolerne under medvirken af dynein samt depolymerisering af de kinetokore MT. Taxol hindrer depolymerisering MT!!!! Således kan kromatiderne ikke transporteres til cellepolerne 3. Frastødning af de to cellepoler vha. af kinesin ved kontaktpunkterne for de polære MT.

7 Overgangen til Telofasen: Sammenhobning af et sæt datterkromosomer ved hver cellepol. Telofase: den 4. og sidste fase af mitosen cytokinesen! 1. Kromosomerne udfoldes (efterhånden kun synlige sv.t. de heterokromatine områder). Nucleoli og nucleolemma gendannes. 2. Cytokinesen indledes: Imellem de to nye kerner opstår en kløvningsfure. Kløvningsfuren dannes af den kontraktile ring. Svarende til kløvningsfuren findes midtlegemet. 3. Midlegemet kappes => 2 datterceller som er genetisk identiske med modercellen

8 Noter lektion 7 Dækepithel Epithel: Væv bestående af tætliggende celler uden adskillende intercellulærvæske. Avaskulært. Adskildt fra resterende væv ved en basalmembran. Findes på alle overflader + i alle kroppens hulrum. Inddeles i enkeltlaget og flerlaget. Enkeltlaget: plade kubisk cylindrisk pseudolagdelt / flerradet Flerlaget: plade (forhornet / uforhornet) kubisk cylindrisk overgangs Man taler om at epithelceller er polariserede. Specialisering af lateralflade: Desmosomer (kan ses i LM) + (Hemidesmosomer der er placeret basalt) Zonulae adheraentes Tight junctions (zonulae occludentes). Specialiseringer af den apicale flade: Børstesøm i LM (mikrovilli i EM). Diameter 0,1 µm højde 1 µm. Funktion: øger overfladearealet. Cilier (9+2 struktur). Diameter 1 µm højde 10 µm. Struktur: Axonema + basallegeme (uden centriolepar). axonema består af 9 A- (13 filamenter) + B-(10 filamenter)tubuli med dynein arme. Desuden findes 2 centrioler. Funktion: transporterer fremmedlegemer væk (f.eks. i luftvejene) Stereocilier (forvoksede mikrovilli). Meget længere end cilier. Funktion: øger overfladearealet. Forhorning Gamle, forhornede epithelceller som kan ses ved flerlaget pladeepithel (hud). Basalmembran (ses i LM som en lysbrydende linie): Består af retikulære lamina (type I og III kollagen) og basallamina, der igen består af lamina densa (type IV kollagen) og lamina lucida. Disse ses i EM.

9 Noter Lektion 8 Muskelvæv Glat muskulatur: Skeletmuskulatur: Neuromuskulære kontakt: Hjertemuskulatur: Lange tenformede celler. Enkelt kerne (artefakt: proptrækkersnoet). Kernen er centralt placeret. Mørkere farvning end kollagene fibrene i HE. Sarcoplasma farves gult med Van Gieson. Autonomt innerveret Ultrastrukturelt: Tilhæftningsplaques + cytoplasmatiske fortætninger. Nexus er. Aktin- og myosinfilamenter. også intermediære filamenter. Myofilament->Myofibril->Muskelfiber (strukturelle og funktionelle enhed)->muskelfascikel->muskel. Fiberdiameter µm. Syncytier (mangekernede celler). Kerner er affladede og perifert placerede. Tværstribning. Conheimske felter er et artefakt!!!! Ultrastrukturelt: Mange mitochondrier imellem myofibriller. I-bånd med Z-linie. A-bånd med H-bånd, pseudo-h-bånd og M-linie. T-tubuli. Sarcoplasmatisk reticulum. Triader (Sarcotubulus T-tubulus Sarcotubulus). Kontaktretiklet (=2 sammensmeltede Sarcotubuli ud for A-båndet). Den strukturelle og funktionelle enhed ligger mellem 2 Z- linier: Sarcomer. Tykkelse: 2,5 µm. Aktin(7nm)- og myosinfilamenter(14nm). Titinfilamenter (4nm). Type I-fibre (histokemisk farvning: røde fibre) atp-ase-fattig (dvs. lyse ved ATP-ase farvning). Type IIa-fibre er en intermediær gruppe. Type IIb-fibre (histokemisk farvning: hvide fibre) atp-ase-rige (mørke). Præsynaptiske membran primær synaptisk kløft sekundær synaptisk kløft postsynaptisk membran. Minder meget om skeletmuskulatur. Diameter på 15 µm. Tværstribning (dog ikke så tydelig). Indskudsskiver i stedet for Z-linier. Kerner er centralt placerede. Ultrastruktur: Mange flere mitochondrier. Færre T-tubuli. Mangler kontaktretikler. Nexus er. Ingen regeneration kapacitet.

10 Noter Lektion 9 Blodkar Generel opbygning: (lagene og deres indhold nævnes fra lumen og ud) Tunica intima: Tunica media: Tunica adventitia: Arterier genkende ved: endothel subendothelialt bv. lamina elastica interna glatte muskelceller + evt. elastiske membraner lam. elastica ext. løst bv. kar + nerver (ernæring af tt. media et intima foregår ved diffusion) 1. De klapper ikke sammen efter præparation. 2. Den bølgende kontur på lumen (pga. muskelcellernes sammentrækning efter præparationen). 3. Den væsentlig tykkere væg end venernes. Det makrovaskulære gebet: Elastiske art.: Diameter: Tunica intima: Tunica media: Tunica adv.: > 10 mm affladedet lag af endothelceller (næsten kun kernerne ses) basallamina løst bv. lam. elastica int. (pr. def. den inderste elastiske membran) Fenestrerede elastiske membraner + glatte muskelceller (producerer alle bestanddele). Lamina elastica ext. (pr. def. den yderste membran) løst bv. vasa vasorum + nervosum Muskulære art.: Diameter: Tunica intima: Tunica media: Tunica adv.: 0,1 mm 10 mm affladet lag af endothelceller evt. løst bv. lam. elastica int. konc. lag af glatte muskelceller Er relativ tyk lam. elastica ext. løst bv. + kar + nerver 1/3

11 Det mikrovaskulære gebet: Arteriole: Diameter: 10 µm 100 µm Tunica intima: affladet lag af endothelceller lam. elastica int. (mangler i metarterioler) Tunica media: 1-3 lag af glatte muskelceller Tunica adv.: mangler lam. elastica ext. løst bv. + kar + nerver Kapillærer: Diameter: ca. 10 µm Består af ét lag af endothel (1-3 celler) Kapillærer er omklammerede af pericytter (funkt. af disse kendes ikke konstriktoriske?!?) EM: Ved EM kan klassificeres 3 typer kapillærer: Kontinuerlige: findes i muskelvæv, hjernen samt i bv. Tykkelse: Endothelet: Vesikler: Basalmembran: ca. 0,2 µm (endothelet er tykkere ved kernen) Kontinuerligt. Tæt forbundet (okkluderende kontakter) Mange (ca. 70 nm). Beliggende ind mod lumen. Kontinuerlig Fenestrerede: findes i tarmkanalens lam. propia, nyrernes kapillærer samt i endokrine kirtler. Tykkelse: ca. 0,1 µm Endothelet: Fenestreret (med diaphragma, dvs. ikke et hul). Tæt forbundet. Vesikler: Få eller ingen Basalmembran: Kontinuerlig Sinusoider: findes bl.a. i lever, milt, knoglemarv, hypofyse samt i binyrer. Diameter: ca µm Endothel: Manglende okkluderende kontakter el. huller i cellerne Basalmembran: Ufuldstændig / manglende 2/3

12 Venoler: Postkapillære: diameter på ca. 10µm 50 µm tyndt endothel (løs kontakt imellem celler) basalmembran pericytter Muskulære: diameter på ca. 50 µm 100 µm ligner postkapillære venoler ekstra: 1-2 lag affladede glatte muskelceller mangler laminae elasticae int. et ext. Det makrovaskulære gebet: Vener: tyndere vægge end de tilsvarende arterier mere bv. end i arterier relativt meget elastisk væv delvist sammenklappede mangler laminae elasticae int. et ext. Små og mellemstore: Store: Diameter: små; 0,1 mm 1 mm. mellemstore; 1 mm 10 mm Tunica intima: endothel tyndt lag bv. (i mellemstore) Tunica media: tyndere end i arterier 3-4 lag glatte muskelceller Tunica adv.: løst bv. + kar + nerver Diameter: Tunica intima: Tunica media: Tunica adv.: > 10 mm som mellemstore vener meget tynd / manglende få lag glatte muskelceller meget tyk med længdeforløbende glatte muskelceller løst bv. + kar + nerver 3/3

13 Noter Lektion 10 Secernerende celler Exokrin sekretion Merokrin Apokrin Holokrin (eks. ekkrine svedkirtler) (apokrine svedkirtler) (talgkirtler) Konstitutiv sekretion Reguleret sekretion Unicellulære kirtler (eks. bægercellen) Multicellulære kirtler (eks. secernerende epitheloverflade) Simple, sammensatte, acinære, tubulære Diff. diagnose EXOKRINE KIRTELVÆV Serøs exokrint kirtelvæv Runde - regelmæssige Mucøst exokrint kirtelvæv Større uregelmæssige Endestykkernes form Lumen intet lumen (undt. Tårekirtlen) Tydelig lumen Cellegrænser Utydelig Tydelig Kerne Rund. Mediobasalt placeret. Fladt. Basalt placeret. Cytoplasma Standardfarvning: HE, VGH Mørkt farvet (Basal basofili) Specialfarvning: INGEN specialfarvning Endokring sekretion Hormonal sekretion til blodet. Standardfarvning: HE, VGH: Lyst cytoplasma Specialfarvning: PAS: Kraftig rød Alcian blue: Mørkeblå Trabekulært endokrint væv: (eks. alle endokrine organer undt. gl. thyroidea) Kirtelceller er tilfældigt placerede (ingen organisation) Nogle kirtelceller ligger i strenge omkring blodkarene Mange blodkar Mangler udførselsgange Follikulært endokrint væv: (gl. thyroidea) Kirtelceller danner væggen i en sfære (i cirkler på snit!) Indeholder kolloid Parakrin sekretion (eks. somatostationprod. celler i Langerhanske øer (D-celler))

14 Noter Lektion 11 Bindevæv + fedtvæv Bindvæv Celler Intercellulærsubt. Fikse celler Vandre celler Amorf Grundsubst. Fibre GAGs, proteoglykaner Kollagene Reticulære Elastiske Kollagene fibre: Tykkelse: 1-10 µm fibriller (0,2-0,5 µm). Mikrofibriller (diameter: 50nm) tværstribning ved EM. Tropokollagen (l: 300nm d:1,5nm) Farvning: HE Lyserød Mallory Blå VGH Rød Type-I-kollagen: alm. Type-II-kollagen: brusk Funktion: støtte & styrke Retikulære fibre: Meget tynde danner et netværk Type-III-kollagen Farvning: Ses kun ved sølvfarvninger Elastiske fibre: Tykkelse: 0,2-1,0 µm elastin Farvning: HE Lysbrydende, svagt farvet Orcein rødbrun (specialfarvning) Grundsubst.: Fikse celler: Vandreceller: Proteoglykan består af kerneprotein samt GAGs Proteglykan-aggregat består af Hyaloronan samt proteoglykaner Proteoglykan-aggregater er meget store. Op til 2,5µm lange. Funktion: Pga. den store negative polaritet binder det vand. GAGs farves metakromatisk med toluidin- og methylenblåt (kraftigt violet) Desuden farves acidofilt med HE. I almindelige præp. er GAGs ekstraherede under præparationen. Fibroblast (Stor, aflang, affladet. Tenformede til affladede kerner) Reticulumcelle (Stjerneformet. Stor, oval kerne) Mesenchymal celle (hmmmm...de er skumle) Fedtceller ( µm. runde.) Farves kun med osmiumtetroxid. Monocytter/Makrofager (12-15µm, 15-20µm. Rund kerne) Dendritiske celler Lymfocytter (7µm. Stor, rund kerne, næsten intet cytoplasma) Plasmaceller (10-20µm. Stor, rund kerne (urkromatinmønster). Rigeligt cytoplasma) Granulocytter (eusinofile + neutrofile)

15 Mast-celler (Stor oval celle. Rund, mørk kerne. Rigelige granulae). Indeholder histamin. Bindevævstyper: Løst bindevæv: Tæt, uregelmæssigt BV: Få fibre. Relativt mange fibroblaster Mange fibre. Få celler. Massivt på stor forstørrelse i LM. Snyderegel: Tæt, uregelm. BV findes kun i få præp.: 1. Præp. med flerlaget, forhornet pladeepithel (hud) 2. Præp. med BRUSK / KNOGLE 3. Organkapsler (f.eks. lymfeknude) Tæt, regelmæssigt BV: Mucøst BV: Retikulært BV: Fedtvæv: Unødvendig viden: Karakteristisk organiseret udseende. Alle fibre er paralelle. Fibroblaster ses som aflange kerner imellem fibrene. Kun i sener. Noget du aldrig har set før. Har 3 huller (v. umbilicalis, aa. umbilicales). I lymfoidt væv samt knoglemarv. Består af adipocytter (fedtceller). Gult/hvidt/unilokulært fedtvæv Brunt/multilokulært fedtvæv (mest hos børn). Producerer varme. Der findes to typer fedme. 1. Erhvervet fedme (også kaldet hypertrofisk). Den overvægtige har et normalt antal adipocytter, men disse har en abnormt størrelse. 2. Medfødt fedme (også kaldet hypercellulær). Den overvægtige har et forøget antal af adipocytter, men disse har en normal størrelse. Præp.: 84, 87, 79

16 Noter Lektion 13 Brusk og knoglevæv Brusk: Chondroblaster -> Chondrocytter Rigelig matrix (fibre + GAG + vand) avaskulært perichondrie (tæt kollagent BV.) 3 typer brusk: Hyalin (kollagen type II) Elastisk (kollagen type II samt elastiske fibre) HUSK altid flere kollagene end elastiske fibre!!!!!!!! Fibrøs (kollagen type I) Vækst: Chondrocytter / lacuner Matrix Interstitiel (kun i ung brusk) med dannelse af isogene grupper m/ territoriel matrix Appositionel Diff. diagnose Hyalin brusk Elastisk brusk Fibrøs brusk små store homogent, farvet glas strukturløs INGEN fibre elastiske fibre Orcein->rødbrun HE->lysbrydende tråde OBS! Epiglottis Mellemting mellem sene og hyalin brusk. INTET perichondrie næsten altid farvet med Alcian blue (grøn) Knoglevæv Celler: Matrix: Opbygning: Osteoprogenitorceller Osteblaster Osteocytter Osteoklaster (5-10 kerner. ca. 100µm i diameter) Overfladebeklædende osteocytter 25% Organisk (90% kollagen type I + 10% Proteoglykaner m.m.) 75% Uorganiske salte (især CaPO 4 ) Lameller som indeholder lacunae. Forbindelse mellem lacunae går igennem canaliculi Kompakt knoglevæv Haverske systemer (longitudinelle) d: 150µm og l:3000µm Volkmanske kanaler (tranverselle) Spongiøst knoglevæv Trabeklær (d:10-400µm) Trabekulært osteon d:70µm og l: 600µm Desuden: Periost og endost (lav diff. diagnose på brusk og knogle)

17 Noter Lektion 14 Knogledannelse, remodellering og rep. Forbening udgår fra ossificationscentre (primær, sekundær og tertiær). Periost dannes altid ved fortætning af det omkringliggende mesenchym. Intramembranøs / desmal ossification (f.eks. mandibula, kraniekalotten og clavicula) Ossification starter i fortættet mesenchym 1. Osteoid: nydannet, uforkalket knoglevæv dvs. kun celler, fibre og proteoglykaner 2. Primitiv spongiosa: Forkalkning af osteidet. Dannelse af trabekler. Nogle steder fortættes det til primitiv compacta. Woven-bone eller non-lamellær knogle 3. Reorganisering: Dannelse af woven-bone til modent knoglevæv. Endochondral / chondral ossification: i primært ossifikationscentrum i rørknogle 1. Bruskmodel (hyalin brusk) m/perichondrium 2. Dannelse af ossificationscentrum 3. Hypertrofi af chondrocytter (lakunerne vokser) 4. Forkalkning af den reducerede bruskmatrix (de tynde septa ses som mere basofilt end før) 5. Nekrose af chondrocytter 6. Perichondrie => periost 7. Osteoprogenitorceller => periostale manchet 8. Indvæksttap (kun en). Igennem den periostale manchet. Sender kar ud i mellemrummene medbringer mesenchymalceller (=>knoglemarv + osteoblaster) 9. Osteoblaster danner knogle på den forkalkede brusk. Trabekel: a. Centrum: basofil brusk b. Omkreds: acidofil knogle c. Osteoblaster 10. Primitiv marvhule dannes ved osteoklast aktivitet. Metafysen: 1. Zone m/reservebrusk 2. Zone m/proliferation af reservebrusk 3. Zone m/hypertrofi af bruskceller 4. Zone m/bruskforkalkning 5. Zone m/bruskfjernelse + knogledeponering Længdevækst i rørknogler foregår i metafysen. Tykkelsesvækst ved appositionel vækst. Knoglemodellering: osteblast og klast aktiviteterne er ukoblede. Remodellering: osteblast og klast aktiviteterne er koblede. Remodellering er den senere ændring af knoglen for at imødekomme omgivelsernes krav.

18 Noter Lektion 15 Perifer Blod blodcelle antal / prc.vise diameter morfologisk kerneform cytoplasma bevægelig fagocytose µl blod fordeling diagram Erythrocyt 5 mio. 7,5 µm ingen kerne acidofil, - - homogent Trombocyt µm ingen kerne Granulomer - - Hyaloromer Leukocyt Neutrofil 60% µm 3-5 lapper fine granula ja ja granulocyt Eosinofil 3% µm 2 lapper store ja (ja) granulocyt granula Basofil 0,5% µm 2-3 lapper store, grove ja - granulocyt (ofte dækket) granula Lymfocyt 30% 7 µm kugleform næsten ja - (indkærvning) ingen Monocyt 5% µm nyreformet svagt basofilt ja ja Desuden NK-celler (10-15µm) også kaldet store, granulære lymfocytter. OBS! På EM kan lymfocytter ligne monocytter: Diff.: størrelse + cytoplasmamængde. Sorry I må selv tegne cellerne!

19 Noter Lektion 16 Knoglemarv og hæmopoiese Hæmopoiese: 1. Pluripotent hæmopoietisk stamcelle 1.1. Lymfoid stamcelle B-lymfoblast => Matur naiv B-lymfocyt T-lymfoblast => Matur naiv T-lymfocyt 1.2. Myeloid stamcelle Erythroblastlinie Megakaryoblastlinie Monoblast- + neutrofil myeloblastlinier Eosinofil myeloblastlinie Basofil myeloblastlinie Generelle træk for udviklingen indenfor de forskellige linier: 1. Alle starter som stor celle og stor lys kerne, basofilt cytoplasma. 2. Cellen skrumper 3. kernen skrumper (også relativt) og kondenserer 4. cytoplasmaet bliver acidofilt eller får granulae Erythroblastlinien: 1. Proerythroblast: stor (16-20 µm), relativ stor kerne, basofilt cytoplasma 2. Basofil erythroblast: lidt mindre, lidt mindre kerne 3. Polykromatisk erythrob: mindre celle. mindre basofili. acidofile granulae (hæmoglobin). 4. Ortokromatisk erythrob: mindre celle. lille kerne. acidofilt cytoplasma. 5. Erythrocyt: ingen kerne Modning ca. 5 døgn. Stimulus: EPO. Retikulocytter 1%. Udløbsdato: 120 døgn Myeloblastlinien: 1. Myeloblast: Stor celle. stor lys kerne. basofilt cytoplasma 2. Promyelocyt: Granulae opstår 3. Myelocyt: Mindre basofilt cytoplasma. Affladet kerne. 4. Metamyelocyt: Nyreformet til stavformet kerne. Kan adskilles i de 3 grupper 5. Granulocyt: Lobuleret kerne. Bevægelig. Modning ca. 10 døgn. Mobiliserbar reserve = 15 x (Cirkulerende + marginal pulje (forhold 1:1)). Stimulus: infektion. venstreforskydning. Megakaryoblastlinien: 1. Megakaryoblast: µm. Stor oval kerne. basofilt cytoplasma. 2. Megakaryocyt: µm. Lapdelt kerne. Polyploid. Granulae. Eosinofil cytopl. 3. Thrombocyt: 3 µm. Opstår ved fragmentering. Modning ca. 10 døgn. Stimulus: TPO

20 Knoglemarv: Opbygning: Sinusoidernes opb.: Rød = hæmopoietisk aktiv (badetøjs-reglen) Gul = fyld (fedtceller) 1 Central long. vene + 2 centrale long. arterier Hæmopoietisk rum adskilt af sinusoider Hæmopoietisk rum = hæmopoietiske celler + stroma (ret. BV.+proteoglykaner) Stromamiljøer (vigtig!!! for hæmopoiesen - homing) Erythroblastiske øer + Megakrayocytter nær sinusoiderne Leukocytter ud i stromaet Endothel (fladt) og uden zonulae occludentes Basalmembran (inkonstant) Adventitia (af retikulært BV. ikke særlig konstant) VIGTIGT! Hæmopoiese foregår udelukkende ekstravaskulært!!!

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Generelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk.

Generelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk. DISSE NOTER ER KUN VEJLEDENDE OG ER IKKE EN BESKRIVELSE AF PENSUM. DER SKAL OGSÅ GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT ENKELTE FEJL KAN HAVE INDSNEGET SIG. FOR DEN BEDSTE FORSTÅELSE AF STOFFET OG FOR ILLUSTRATIONER HENVISES

Læs mere

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 Kapitel 19 cell division Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Vigtige MT koncepter MT tilhører gruppen af cytoskeletfilamenter, som er polære strukturer med

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Lektion 1 Introduktion til faget:

Lektion 1 Introduktion til faget: Lektion 1 Introduktion til faget: Begreber Opløsningsevne den mindste afstand, hvor man kan skelne to punkter fra hinanden (øje 0.2 mm, LM 0.2 µm, EM 0.2 nm). Forstørrelse forholdet mellem billedstørrelse

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi Se reflekser STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv få celler spredt beliggende her ses en fibroblast der bevæger sig henvoser en bunden af en dyrkningsskål http://iccbweb.med.harvard.edu/mitchisonlab/pages/migration.ht

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Celle og celleorganisation/væv

Celle og celleorganisation/væv Celle & celleorgansation/væv 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Celle og celleorganisation/væv Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion

Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin-cytoskelettet og muskelkontraktion Actin filamenter a er opbygget af heterodimerer bestående af 1 α- og 1 β-actin subunits b er to-strengede helices opbygget af globulære subunits c er ca 20 nm brede

Læs mere

Almen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge

Almen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge Almen Histologi Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau Asma Bashir, læge 2 ALMEN HISTOLOGI WWW.ASMABASHIR.COM BINDEVÆV Bindevævet er et skelet der understøtter det andet væv. Bindevævet

Læs mere

Epithel og cellekontakter

Epithel og cellekontakter Epithel og cellekontakter 1) Epithel og epithelceller 2) Cellekontakter 3) Specialisering af den laterale plasmamembran 4) Specialisering af den basale plasmamembran 5) Basalmembranen 6) Specialisering

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi

Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi Kompendiet er tænkt som en hjælp til at få et overblik over anatomidelen af cellebiologi. Der kan være fejl, og noterne er ikke fuldt dækkende for målbeskrivelsen.

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv

MUSKELVÆV - almen histologi. Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV - almen histologi Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Muskelvæv MUSKELVÆV En muskel består af: bundter af muskeltråde sammenholdt af bindevæv Muskelvæv

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

Kapitel 17. the cytoskeleton: microtubules. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Kapitel 17. the cytoskeleton: microtubules. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 Kapitel 17 the cytoskeleton: microtubules Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Tre typer af protein filamenter, som danner cytoskelletet OBS: mikrovilli ikke

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI

Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Mandag, 10. Marts 2014 12.30 13.15: Standardcellen 13.20 14.05: Stofudveksling 14.15 15.00: Celledeling & Cellernes Organisering 15.05 15.50:

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner

fosfatidylcholin og sphingomyelin, fosfatidylætanolamin og fosfatidylserin. Membranproteiner Noter til 2. Semester Celle-væv-biologi. Disse noter er skrevet ud fra målbeskrivelsen, alt markeret med rød er spørgsmål i målbeskrivelsen, mens alt sort er svar. Meget ofte gør de samme spørgsmål igen

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: F1: Introduktion F2: Energi, katalyse og biosyntese

Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: F1: Introduktion F2: Energi, katalyse og biosyntese Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: Forelæsninger og SAU timer er tæt koblede, for derved på bedst mulig måde at dække studiemålene. Såfremt emnerne ligeledes (helt eller delvis) bearbejdes i SAU24

Læs mere

MITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487)

MITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487) MITOSIS Part 5, Chapter 10 (439-487) Lewin et al. (2006). CELLS. 1 st edition. Søren Tvorup Christensen, Ph.D. Associate Professor e-mail: stchristensen@aki.ku.dk > Department of Molecular Biology Section

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,

Læs mere

AN-Mik 1 Hudens histologi Modul b10 E08

AN-Mik 1 Hudens histologi Modul b10 E08 AN-Mik 1 - Hudens histologi (Kapitel 17, Geneser; Kapitel 18, Langman) - Annette Møller Dall I timen gennemgås hudens histologiske opbygning hvorefter der mikroskoperes præparater af tynd hud tyk hud hår,

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Kollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet?

Kollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet? Bindevæv, forelæsning Indledning Proteinstrukturer Ekstracellulær matrix komponenter Kollagen Elastin GAG/Proteoglykaner Glykoproteiner Integriner/fibronektin-receptorer Kollagen-nedbrydning Bindevævssygdomme

Læs mere

CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut

CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut CYTOLOGISK TEKNIK Sebastian Frische, Anatomisk Institut VÆV BESTÅR AF: Vand Proteiner (i cytoplasma, i organeller, i membraner) Lipider (lipiddråber, membraner) Kulhydrater (glykogengranula, glykosyleringer)

Læs mere

ALMEN HISTOLOGI. Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall

ALMEN HISTOLOGI. Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall ALMEN HISTOLOGI Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall Fiksering Indstøbning Snit Farvning Montering 4 VÆVSTYPER Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv EPITEL Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv tætlejrede

Læs mere

Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv:

Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv: Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv: Den normale knoglemarv: I det ekstrauterine liv foregår hæmatopoiesen i den røde knoglemarv (KM). Fordelingen af rød KM (hæmatopoietisk)

Læs mere

Forårseksamen 2013 - reeksamen

Forårseksamen 2013 - reeksamen Forårseksamen 2013 - reeksamen Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 27. februar

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener! Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 4. januar 2013 Tid:

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

============================================================================

============================================================================ vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

MIKROSKOPISK LIV. Biologi med fokus på mikroorganismer. Mikroorganismers vækst og formering. Mikroorganismer og økologi

MIKROSKOPISK LIV. Biologi med fokus på mikroorganismer. Mikroorganismers vækst og formering. Mikroorganismer og økologi MIKROSKOPISK LIV Figurer fra 1 Mikroorganismer 2 Mikroorganismer 3 en introduktion og deres celler Mikroorganismers vækst og formering 4 Mikroorganismer og økologi 5 Mikroorganismer og menneskets sundhed

Læs mere

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23 Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Eukaryote celler arbejder

Eukaryote celler arbejder Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Leverbiopsien diagnostiske metoder. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015

Leverbiopsien diagnostiske metoder. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Leverbiopsien diagnostiske metoder Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Leverbioptering Perkutan Suction-biopsi fx Menghini Skære-biopsi

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Core Curriculum i anatomi (5. semester)

Core Curriculum i anatomi (5. semester) Core Curriculum i anatomi (5. semester) Definitioner i Patologi Patologi Organkursus 4 1. Lymfatisk væv I & II - Mikroskopi 1.1 Lymfeknuder A 1.2 Milten A 1.3 Tonsiller A 1.4 Appendix C 1.5 MALT A 1.6

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere