Omstilling til bæredygtig energi på 20 år

Transkript

1 Vi har energien 2009 Omstilling til bæredygtig energi på 20 år Udgivet af OVE og SEK OVEs forlag

2 100% vedvarende energi om 20 år Dansk energi Vedvarende Energi og folkeligt engagement Velkommen til det fleksible energisystem MedVindsfond og stop for nye tværnationale kabler Udbygning til MW vindkraft Mere fjernvarme Afvikling af kulkraften Farvel til oliefyret i Fremtidens hus styrer energiforbruget Passive og aktive huse vi kan hvis vi vil Energirenovering som bæredygtig krisepakke Mindre strøm - samme udbytte Bæredygtig produktion Væksthuse som energiproducenter Hvert tag sin solvarme og sine solceller Energimål i den fysiske planlægning Bæredygtig biomasse Bæredygtig transport Et bæredygtigt energisystem i Vi er i gang En by på vej mod Energi og klima de globale problemer Atomkraft er en uetisk og ikke bæredygtig energiform..34 CO 2 lagringens dyre gøgeungeeffekter Vi skal have EU og resten af verden med Vi har energien en politisk opfordring Forfatterne

3 100% vedvarende energi om 20 år Hvis vi ikke gør en meget kraftig indsats for hurtigt at reducere drivhusgasudslippene, er der stor risiko for at klimaet ændrer sig katastrofalt og uigenkaldeligt. Vi er på vej mod et globalt klima, som er langt varmere og mere kaotisk, end vi har set i den tid, menneskene har været på jorden. Samtidig er de billige energiressourcer ved at være brugt op. Selv om vi er midt i en økonomisk krise, stiger olieprisen igen, og også kul og gaspriser er på vej op. Det er blot et af mange tegn på, at det er slut med både rigelig og billig fossil energi. Hvis vi ikke reducerer forbruget kraftigt, vil markedet presse priserne meget højt op. Derfor foreslår vi fra Organisationen for Vedvarende Energi, at Danmark skal sætte et mål om at blive fri for fossil energiforbrug i om kun 20 år. Danmark skal så forsynes med egen, vedvarende energi. Det er der brug for, hvis vi skal sikre en bæredygtig udvikling. En omstilling på 20 år kan lyde drastisk; men mulighederne er der, hvis der satses målrettet på energibesparelser og vedvarende energi. Hvordan det kan gøres, kan man læse om på de følgende sider og i detaljer på OVEs hjemmeside. Det vil kræve en lang række politiske beslutninger, beslutninger om at bruge energien mere effektivt, energirenovere vore huse, bruge mere vedvarende energi, investere i et fleksibelt energisystem m.m. Det vil også kræve, at vi indretter vores samfund lidt smartere, bruger mindre tid i bilerne, og lader miljøomkostningerne slå igennem i priserne. På de følgende sider har vi sammen med forskere og fagfolk også givet vores bud på de beslutninger, der er nødvendige for omstillingen. I Danmark har vi før vist, at vi kan gennemføre ambitiøse omstillinger, og være et foregangsland for en global omstilling. Et eksempel er, at Danmark på blot 10 år, fra , blev globalt førende inden for vindkraft. Jo længere vi venter, jo større bliver problemerne, både i Danmark og globalt. OVEs bestyrelse

4 Dansk energi Omstillingen til bæredygtig energi skal støttes af folkelige initiativer og ejerskab i energiforsyningen Af Lotte Holmberg Rasmussen Allerede i dag har Danmark ikke bare et af de mest decentrale energisystemer, men også et af de mest demokratiske, når det gælder energiforsyningen i de mindre byer. De mindre kraftvarmeværker og fjernvarmeværker i Danmark er forbrugerejede eller kommunale. Forbrugerne vælger på demokratisk vis en bestyrelse, der er ansvarlige for drift og investeringer. Friheden til at foretage investeringer er dog begrænvset bl.a. af de pålæg, som værkerne har fået mht. type af værk og brændsel. Generalforsamlinger og bestyrelser fokuserer i dag hovedsageligt på at holde varmeprisen lav, men rundt om i landet spirer en interesse i at at omlægge til vedvarende energi som erstatning for de fossile energikilder. Også elforsyningen er delvist forbrugerejet: mange eldistributionsselskaber er forbrugerejede, og mange vindmøller er opstillet af vindmøllelaug, der er dannet af aktive forbrugere. Manglende indsigt i det komplekse energisystem De lokale generalforsamlinger og bestyrelser er ikke altid klædt på til at foretage beslutninger om fx investeringer i nye produktionsenheder. Endnu sværere er det for aktive forbrugere, der ønsker at starte nye, lokale fjernvarmeanlæg, opstille vindmøller etc. Det skal der rådes bod på. Den folkelige, demokratiske deltagelse må støttes af bedre samarbejde og kommunikation mellem energiplanlæggere, lovgivere og befolkning. Forbrugereje må også udvides, så flere har mulighed for at deltage i beslutninger om deres fremtidige energiforsyning. Lokalt engagement For en demokratisk omstilling til vedvarende energi er det vigtigt, at der er mulighed for at engagere sig lokalt. Dette kan ske gennem en styrkelse af lokale foreninger, der med aktiv og frivillig folkelig deltagelse arbejder for omstillingen af den danske energiforsyning. Fore- BESLUTNINGERNE: For at starte omstillingen til 100% vedvarende energi indtil 2030 foreslår OVE en række væsentlige beslutninger. Staten er en afgørende part i alle beslutningerne; men alle parter i samfundet skal med. ningerne skal ikke bare være med til at oplyse, men også inddrage andre interesserede og gøre det nemmere at handle lokalt i fællesskab. De skal aktivere et folkeligt medspil og modspil til forsyningsselskaber, kommunalplanlæggere, kraftværks-ejere og andre professionelle aktører. Der er derfor behov for at støtte de lokale energi- og miljøforeninger bl.a. med hjælp fra energi- og miljøkommunikatorer med erfaring i lokal, demokratisk organisering. 4 VI HAR ENERGIEN 2009

5 Vedvarende Energi og folkeligt engagement Når forbrugeren har andel i energiproduktionen, stiger ansvarligheden for bæredygtighed og et renere miljø. Af Søren Hermansen Hvordan får man folkelig opbakning til vedvarende energi? Spørgsmålet stilles ofte, men det er ikke altid, det er så enkelt at svare på. Vedvarende energi præsenteres ofte som installationer i landskabet eller fordyrende investeringer i en sag, der også ofte stilles kritiske spørgsmål til nemlig spørgsmålet om menneskets indflydelse på klimaet. På Samsø har der siden 1997 været en 100% vedvarende energiplan, der har gjort Samsø selvforsynende med vedvarende energi på 10 år. Det har krævet en masse folkelig opbakning! Andele en fordel Samsø har en historisk tilknytning til vindmøller. Allerede for 300 år siden stod de første vindmøller og malede korn på øen. Nyttige maskiner, der hjalp folk med den hårde opgave med at få formalet kornet til mel og foder. I dag er sagen i teorien den samme. Spørgsmålet om, hvorfor vi skal have møllerne, bliver besvaret med: De nye møller producerer elektricitet til folk, der forbruger energi. En nyttig maskine, der hjælper med det hårde arbejde, det er at skaffe energi til huse. Med denne begrundelse blev de nye vindmøller introduceret til Samsø. Samtidig var der den folkelige mulighed for at købe andele i en mølle. Faktisk er der en skattemæssig fordel i at købe andele. Som et politisk incitament er der et personfradrag på 3000,- for ejere af andele i vindmøller. Denne skatteordning er et vigtigt politisk virkemiddel til at fremme folkelig deltagelse. Sammen med en politisk beslutning i energiforligene om fastprisaftaler for vindmøllestrøm er der mulighed for almen deltagelse i vindmølleinvesteringer. Miljøspørgsmålet er herefter nemmere at tale om. Kan man eje en andel i en vindmølle, er det straks nemmere at acceptere den i landskabet. Med behørigt hensyn til landskabelige interesser er der en tydelig sammenhæng mellem ejerskab i vindmøller og generel accept af en mølle som nabo. Møllen ser ligesom bedre ud, og den lyder ikke så slemt, når man er medejer. Politikerne og andelsbevægelsen BESLUTNINGER: Stop for salg af statslige og kommunale energiforsyninger til private investorer. De offentligt ejede selskaber omlægges til forbrugerejede selskaber. Styrkelse af de lokale energiog miljøforeninger i Danmark, bl.a. med energi- og miljøkommunikatorer, for at involvere flest mulige i omstillingen til bæredygtig energi. Informationskampagner om hvordan man kan deltage i omstillingen til et bæredygtigt energisystem og støtte til opstart af forbrugerejet energiforsyning inkl. vind-, bølge-, og solcelleanlæg. Folkeligt engagement er tæt forbundet med politisk opbakning. Det kan ikke nytte at tale om folkelighed, hvis energiproduktionen udelukkende udføres af elforsyningsselskaberne. Det gør folket til kunder i butikken og dermed uden ansvar for en ren produktion til gavn for miljøet. Andelstanken er den bedste vej til folkelig deltagelse. Dermed bliver forbrugeren også producent, og der bliver skabt grobund for at tale om bæredygtighed og renere miljø også hjemme hos den enkelte familie. VI HAR ENERGIEN

6 Velkommen til det fleksible energisystem Vi har brug for et energisystem, der kan aftage den svingende produktion af vind, sol og bølger, og som kan levere energien, når der er behov. Her en reportage fra 2030 Af Poul Alberg Østergaard I gamle dage var der en klar opsplitning mellem forbrugere og producenter af energi, og hovedparten af energiforbruget blev dækket af brændsler som kul og gas. Med overgangen til det fleksible energisystem blev der rokket både ved energisystemet og ved indbyggernes forståelse for, hvad et energisystem er, og hvad deres egen rolle er i energisystemet. Tilpasning af forbrug og lagring Pludselig skulle energiforbruget tilpasse sig de vejrmæssige forhold og den produktion, der kunne leveres fra solceller, vindmøller, bølgeanlæg, solfangere osv. Biomassen blev reserveret til formål, hvor det var absolut nødvendigt med fysiske brændsler, der let kan transporteres, lagres og forbruges efter behov. Faktisk kom der restriktioner på, hvordan man måtte anvende biomasse for at sikre en fornuftig anvendelse. Overalt hvor det var muligt, blev forbrug omlagt til fleksibelt forbrug, der så vidt muligt tilpassede sig de øjeblikkelige muligheder i energisystemet. BESLUTNINGER: Statsafgifter på el og varme gradueres efter produktion fra vind, sol og bølger: ved høj produktion er der lave afgifter og omvendt. Opsplitningen mellem producenter og forbrugere fjernes: alle forbrugere må også producere til el-, gas- og varmenet. Man betaler kun nettoforbruget, mens producenter får betaling fratrukket en netafgift. Afgifter, forbrug og produktionspriser afpasses efter aktuel efterspørgsel time for time. Svingende energiproduktion De udfordringer, som landet stod over for, hvad angår klimapåvirkninger og begrænsede ressourcer, igangsatte en omlægning til lokale vedvarende energikilder. Kun få energikilder som biomasse kunne spille med i det gamle energisystem, hvor en producent skruer op for produktionen, når en forbruger vælger at forbruge mere, var det nødvendigt at gennemtænke hele systemet, så det blev i stand til at udnytte de forskellige fluktuerende energikilder, som Danmark har. Øget forsyningssikkerhed Opsplitningen mellem producenter og forbrugere blev fjernet. Afgiftsstrukturerne tilpassede sig et system, hvor varme og elnet bruges som et udvekslingssystem mellem en række parter, der somme tider kan være producenter og somme tider kan være forbrugere. Alt i alt resulterede overgangen til det fleksible energisystem i et meget mere decentralt energisystem. Det gav øget forsyningssikkerhed, både ressourcemæssigt og teknisk, idet systemet var meget bedre til at håndtere fejl. 6 VI HAR ENERGIEN 2009

7 MedVindsfond og stop for nye tværnationale kabler Frem for massive investeringer i gigantiske elkabler til udlandet, mener OVE, at der skal investeres i et mere fleksibelt elsystem. Her en reportage fra 2030 Af Morten Blarke MW vindkraft stiller helt nye krav til elsystemets regulering. To grundlæggende løsningsstrategier for hvordan Danmark skal håndtere en vindkraftproduktion, der periodevis overstiger efterspørgslen, har ligget i skarp konkurrence: Kabelløsningen (åbne forbindelser til nabolandene) og indenlandsk fleksibilitet. En fleksibel energiforsyning baseret på landets egne energikilder. Kursskifte Kabelløsningen var i mange år den fremherskende løsningsstrategi for Energinet.dk, som er ansvarlig for forsyningssikkerheden i elsystemet. Efter at have investeret først 2,5 mia. kr. i jævnstrømsforbindelserne over Storebælt, der stod klar i hhv og 2012, gik det op for det energipolitiske system, at der i denne periode ikke blev etableret en eneste stor varmepumpe endsige købt mere end et par håndfulde elbiler. På ganske kort tid forsvandt den politiske og organisatoriske velvilje over for de planlagte kabelprojekter til Norge, for- stærkningen til Tyskland og den op mod 10 mia. dyre COBRA forbindelse til Holland. Energinet.dk indså, at disse kabelprojekter i virkeligheden var med til at undergrave rentabiliteten, økonomien for intelligente elmålere, elbiler, varmepumper og andre elementer i det fleksible energisystem. Et nyt eventyr Vendepunktet var Energinet.dk s beslutning om at investere 10 mia. kroner i indenlandsk vindvenlighed, og i første omgang at udskyde yderligere etablering af tværnationale kabelforbindelser med 5 år. Midlerne blev afsat i en MedVindsfond, der med dette indskud kunne stille op mod 100 mia. kr. risikovillig kapital rentefrit til rådighed for selskabers og husholdningers BESLUTNINGER: Energinet.dk skal investere 10 mia. kroner i indenlandsk fleksibilitet i el- og varmeforbrug, og udskyde yderligere etablering af tværnationale kabelforbindelser. Midlerne kan afsættes i en Med- Vindsfond, der stiller risikovillig kapital rentefrit til rådighed for selskaber og husholdningers investeringer. anlægsinvesteringer i varmelagre, kollektive og individuelle effektive varmepumper, elbiler, fleksible apparater og en lang række andre løsninger, der bidrager til indenlandsk vindvenlighed. MedVindsfonden blev det finansielle grundlag for omstillingen til et fleksibelt elsystem og skabte dermed grundlaget for videreudviklingen af det danske vindmølle-eventyr hen imod et vindkraftsystem-eventyr. VI HAR ENERGIEN

8 Udbygning til MW vindkraft I Danmark har vi MW vindkraft. Med OVEs energivision er der behov for en 3-dobling. Af Gunnar Boye Olesen Over 80% af vindkraften er i dag på land. Vi fra OVE mener, at vindkraften fortsat skal udbygges både på land og til havs. Landmøller leverer billigere strøm og giver bedre muligheder for lokalt medejerskab end havmøller. Erfaringerne viser, at det lokale ejerskab er vigtigt for at få tilslutning til vindkraftudbygningen. Fra OVE anbefaler vi to slags lokalt ejerskab: vindmøllelaug, som vi kender det fra hele landet og kommunalt ejerskab, som på Samsø. Her har kommunen investeret i vindkraft og bruger overskuddet til lokale projekter for omstilling til bæredygtig energi. Også for havmølleprojekter skal der være forbrugereje: vi skal ikke blot lade overskuddet fra havvindmøllerne gå til de store elværker, som det sker i dag. Naboskab For at udbygge den folkelige deltagelse i energiforsyningen skal nye initiativer til nye vindmøllelaug løbende startes, og der skal fortsat være mulighed for lån til miljøundersøgelser (VVM undersøgelser) inkl. lokale høringer. Vindmøllenaboer har i dag mulighed for erstatning, hvis de lider tab; men der er behov for fælles regler for erstatningernes størrelser og tilpasning til størrelser af erstatninger til fx motorvejsnaboer. Bølgekraft Der er lovende danske forslag til bølgekraftanlæg, som er afprøvet i mindre skala. Der er behov for demonstration i fuld skala, som kan vise anlæggenes funktion og berede vejen for kommercielle anlæg. Vi skal derfor bruge de kommende 5 år til at demonstrere, at bølgekraftanlæggene virker i fuld skala, hvorefter vi kan starte en udbygning. Hvis udbygningen forsinkes, må der i stedet udbygges mere med vindkraft. BESLUTNINGER: Målsætning om MW landbaseret og MW havbaseret vindkraft i 2030, med en nettoudbygning på mindst 300 MW/år fra 2010, heraf mindst 150 MW/år på land i de første 12 år. Afregningsregler for nye anlæg justeres hver andet år efter udviklingen; men prisen fastholdes for etablerede anlæg. Kommunale energifonde til omstilling til bæredygtig energi skal tilbydes mindst 25% af andelene i vindmølleprojekter i kommunen. Forbrugerejede vindmøllelaug, som er åbne for lokalbefolkningen, skal tilbydes mindst 25% af andelene i vindmølleprojekter inkl. havmølleprojekter (hvor "lokalbefolkningen" er forbrugere i de omliggende regioner). BESLUTNINGER: Der sættes en elpris på 1,30 kr./kwh for de første 5 MW bølgekraft, og der gives statsgarantier til de første fuldskala-anlæg. Fra 2015 igangsættes program med plan om udbygning af MW bølgekraft om året og et mål om 2000 MW i Der forventes tilpasning til vindmølletariffer fra VI HAR ENERGIEN 2009

9 Mere fjernvarme Fjernvarmesystemet, store varmepumper og vedvarende energi er centrale dele i det fremtidige energisystem. Af Lotte Holmberg Rasmussen Fjernvarme og kraftvarme har en stor del af æren for, at vi i Danmark har kunnet holde energiforbruget i skak i årtier. I Danmark er der omkring 600 kraftvarme- og fjernvarmeværker, og fjernvarmen dækker i dag 46% af varmebehovet. Og det kan med fordel øges til 70%. Fjernvarmen er en vigtig brik i det samlede energisystem. Det er den bl.a. fordi, varmelagre i fjernvarmesystemer kan bruges som en slags lagre i elsystemet. Udnyt energien, tak Kun halvdelen af den el, der produceres på danske kraftværker, samproduceres med fjernvarme. Det er de store værker, og oftest de kulfyrede værker, der ikke udnytter varmen. Det sker, når de store værker producerer, fordi elpriserne er høje, eller fordi de får betaling for at køre med lav produktion og dermed være parate til at øge elproduktionen på sekunder. I OVEs energivision skal alle kraftværker i 2030 næsten kun producere el og varme sammen, og de mindre, mest fleksible værker skal sikre balancen i elsystemet. Sol, biomasse, affald, varmepumper og vind I OVEs energivision er fjernvarmesektoren i 2030 baseret på vedvarende energi suppleret med affald, idet varmen skal komme fra solvarme, affald, biogas, træ, halm, varmepumper og geotermi. Varmepumperne omformer effektivt el fra vindmøller, bølgekraft og solceller til varme. I OVEs vision vil de dække over halvdelen af fjernvarmebehovet. Affald brændes fortsat i de eksisterende kraftvarmeværker; men i stadig mindre omfang. Hvor der er mulighed for biogas eller geotermi, udnyttes dette. Andre steder bruges halm og træfyret kraftvarme, samt solvarme. Endelig skal der bruges overskudsvarme, bl.a. fra brintproduktion til transporten, men også fra de ca. 100 danske virksomheder, der er store nok til at kunne levere direkte til fjernvarmenettet. Al fjernvarmeforsyning kombineres med store varmelagre, fra 2 dages lager til årstidslagre, der kan oplagre solvarme om sommeren og på den måde sikre, at solvarmen i nogle områder kan levere mindst halvdelen af fjernvarmebehovet. BESLUTNINGER: Ny varmeplanlægning for alle fjernvarme- og gasforsynede områder. Målet skal være fossilfri energiforsyning i 2030 og omlægning af individuel naturgas til fjernvarme eller varmepumper. For at fremme de store varmepumper i fjernvarmen forlænges afgifts nedsættelsen på el til varmepumper. Reglen udvides, så varmen til varmepumpen også kan komme fra solvarme eller andre vedvarende energikilder. Der opstilles en målsætning om varmepumper med en kapacitet på 2000 MW-el i fjernvarmeforsyningen, bl.a. finansieret med "MedVindsfonden" (se side 7). VI HAR ENERGIEN

10 Afvikling af kulkraften Det er slut med billige kul. Derfor skal kulkraftværker erstattes med biomassekraftvarme og varmepumper. Af Gunnar Boye Olesen Vi bruger alt for meget kul. Selvom kul er vor mest forurenende energikilde, og ikke et gram produceres i Danmark, er over halvdelen af kraftværkernes brændsel stadig kul. Kul giver det højeste drivhusgasudslip af alle vore energikilder. Den lokale forurening og naturødelæggelserne ved at bryde kul er også meget store. Der er derfor gode grunde til at afskaffe kulforbruget, for at gavne både miljøet og vor nationale økonomi. Derfor er det en del af OVEs energivision, at vi skal afskaffe kulforbruget på de danske kraft- og kraftvarmeværker, så hurtigt som det er praktisk muligt. Det kan ske ved, at de danske kulkraftværker erstattes med biomassekraftvarme og varmepumper inden 10 år. På nær Nordjyllandsværket vil alle danske kulkraftvarmeværker om 10 år være mindst 30 år gamle og dermed klar til renovering eller udskiftning. I parantes bemærket er Avedøreværkets blok 2 yngre, og her bør tilladelsen til omstilling til kulfyring trækkes tilbage. BESLUTNINGER: Regeringen skal straks planlægge udfasning af kul fra de danske kraftvarmeværker. Omstillingen skal ske i løbet af 10 år samtidig med at en stor del af elproduktionen erstattes af vindkraft, kombineret med varmepumper til varmeforsyningen. De nyere værker skal omstilles til biomasse, mens de ældre værker skal erstattes af nye, effektive biomassekraftvarmeværker. Omstillingen til biomasse skal ske så hurtigt, som danske biomasse-leverandører kan forsyne værkerne. Værker, der er for store i forhold til deres fjernvarmeområde, skal erstattes med mindre og flere biomassefyrede værker. Reguleringsværker Allerede nu kan de kulfyrede kraftværksblokke, der ikke skal lukkes, gradvist omstilles til biomasse, fx Nordjyllandsværket. I praksis fyrer mange værker allerede en del med biomasse. Der er brug for at lægge nye planer for de enkelte værkers omstilling, planer som både ser på værkerne og på den energiforsyning, de skal fungere i. Med meget mere vindkraft i elforsyningen skal værkerne producere mindre el og bruge mindre brændsel. Til gengæld skal de regulere elforsyningen langt mere: de skal være med til at skabe balance i elforsyningen frem for at være grundlastværker. Billigt kul er en saga blot Kul har i en menneskealder været det billigste brændsel, man kan skaffe - og selvom det stadig er billigt, bliver det nu dyrere efterhånden, som de bedste miner udtømmes. Kulprisen er steget fra omkring 3 øre/kwh i år 2000 til nu omkring 6 øre/kwh, og den forventes at stige yderligere til 12 øre/kwh inden Når man lægger prisen for CO 2 - udledning til, bliver kulprisen nu omkring 11 øre/kwh stigende til 17 øre/kwh inden 2015 (med en CO 2 -pris på 150 kr./ton). Til sammenligning indgår danske bønder i disse år aftaler om levering af træflis fra energiafgrøder til omkring 15 øre/kwh - hvilket er mindre end den forventede kulpris i VI HAR ENERGIEN 2009

11 Farvel til oliefyret i 2015 Med de svindende olieressourcer mener OVE, at oliefyring skal udfases. Her en reportage fra 2030 Af Morten Blarke Begivenheden, der fik bægret til at flyde over, opstod i marts Efter flere års markant teknisk udvikling for luft-til-vand varmepumper, der med et snuptag og med en installeringstid på 1 time kunne halvere boligens CO 2 emissioner kom olieselskaberne i løbet af denne måned på banen med tilbud om klimaneutral fyringsolie. Udfasning på tre år Ved at opkøbe ubrugte CO 2 kvoter i det kriseramte Rusland modsvarende salget af fyringsolie tilbød olieselskaberne nu at levere 100% certificeret CO 2 neutral fyringsolie til de af Danmarks over boliger, der stadig var opvarmet med oliefyr. Efter et par år med omlægninger til andre forsyningsformer som følge af generelle informationskampagner, stod Danmark over en kort periode over for eksplosiv vækst i salget af nye oliefyr, og hen imod slutningen af året var olieforbruget til rum- og brugsvandsopvarmning igen oppe på de tons (23,5 PJ), som havde været forbruget i Indgrebet bestod af et forbud mod individuel oliefyring til opvarmningsformål med en udfasningsperiode på tre år, kombineret med en skrotpræmie, der modsvarede oliefyrets reelle markedspris. Varmepumper I tilknytning hertil fik boligejeren foretaget en vejledende elektronisk ekspertvurdering af alternativer, hvor anbefalingen af bedste alternativ i 90% af tilfældene pegede på en elektrisk varmepumpe med et kombineret 3 m 3 is- og varmelager med mulighed for tilslutning til bl.a. køleskab. Varmepumperne var naturligvis alle udstyret med det danskudviklede WindAdapt system, der automatisk indstillede driften på maksimal tilpasning til vindenergi på basis af husholdningens forbrugsmønster, styret af en intelligent elmåler. BESLUTNINGER: Stop for oliefyring i nybyggeri fra 2010 I 2015 forbud mod individuel oliefyring til opvarmning med en udfasningsperiode på 3 år, kombineret med en skrotpræmie for oliefyret. VI HAR ENERGIEN

12 Fremtidens hus styrer energiforbruget Vi skal have intelligent energiforbrug og en fælles, teknisk standard for styring af forbruget. Af Gunnar Boye Olesen og Morten Blarke Der er ingen tvivl om, at fremtidens huse bliver mere intelligente med styring af lys og varmeforbrug efter brugernes behov og ønsker. Med intelligente elmålere, varmemålere og apparater kan husene styre energiforbruget og dermed tilpasse en del af forbruget efter produktion af vedvarende energi. Det kan f.eks. være opvarmning, der kan afbrydes nogle timer. Det kan være vaskemaskinen, der vasker om natten, opladning af elbil og meget andet. Brugerne skal ved at oprette en såkaldt "energiprofil" kunne angive, hvornår og hvor meget el- og varmeforbrug der må udskydes eller afbrydes. Med tariffer og afgifter, der reguleres efter den aktuelle produktion af vedvarende energi, får man bonus ved at lade huset tilpasse energiforbruget efter VE-produktion og energisystemets belastning. Hvis man ikke tilpasser forbrug efter energiproduktion, koster det lidt mere. På årsbasis vil forskellen kunne løbe op i kr. for en familie, og dermed afgøre om familien får en dyrere eller billigere energiregning end i dag. Styring af styringen En væsentlig forudsætning for det intelligente energiforbrug er, at energimålerne har informationer om aktuelle elpriser og vedvarende energiproduktion. De skal kunne give informationerne videre til de apparater, der skal starte og stoppe. Samtidig er det afgørende, at elmåleren giver elforsyningen mulighed for direkte styring af det afbrydelige elforbrug, når der i særlige tilfælde er brug for det. De hidtidige forsøg med intelligente elmålere har ikke haft det hele med til et fremtidssikret, intelligent elforbrug. Der er hårdt brug for at sætte en standard for datakommunikation mellem elforsyning og elmåler, samt mellem elmåler, varmemåler og boligens apparater. Uden en intelligent styring af opladning af elbiler og brug af varmepumper vil de i uheldige tilfælde trække hårdt på elsystemet, når forbruget i øvrigt er højt. Der er derfor risiko for, at de kan blive til problemer frem for løsninger for en bæredygtig energiforsyning. BESLUTNINGER: Alle elforbrugere og mindst 50% af varmeforbrugerne skal inden 2017 have intelligente målere til styring af fleksibelt forbrug efter tariffer og miljøvenlig energiproduktion. I særlige tilfælde skal de give elforsyningen mulighed for direkte styring af fleksibelt elforbrug. Før elmålerne indføres, skal der sættes klare standarder, så husets apparater og målerne kan kommunikere. Der igangsættes snarest en målrettet dansk forsknings- og udviklingsindsats for dette. Nyt elforbrug i form af fx varmepumper indrettes allerede nu, så det kan afbrydes ved høj belastning af elnettet. Nye varmepumpeanlæg skal derfor udstyres med varmelagertank og intelligent styring. 12 VI HAR ENERGIEN 2009

13 Passive og aktive huse vi kan hvis vi vil Vi kan spare energi, CO 2 udslip og driftsudgifter og samtidig få bygninger af bedre kvalitet og med bedre indeklima. Af Rie Øhlenschlæger EU parlamentet har vedtaget et forslag til stramning af Bygningsdirektivet så nybyggeriet i Europa fra 2017 skal være net zero energy buildings dvs. bygninger, der producerer lige så meget energi med vedvarende energi, som de forbruger. Denne stramning af Bygningsdirektivet skal nu godkendes af EU Kommissionensenere og EU-landene senere i Hvis Danmark skal være foregangsland for miljørigtigt byggeri, må dansk strategi og lovgivning have som mål, at byggeriet har den bedste kvalitet både for at minimere CO 2 udslippet, for at minimere afhængigheden af fossile brændsler, for at sikre huse med god indeklimakvalitet og for at sikre mulighed for byggeeksport til en verden, som har stort behov for mindre CO 2 udslip. Byggesektoren er parat til at udføre klimaoptimeret nybyggeri og renoveringsarbejder men det kræver efterspørgsel og den skabes først og fremmest, hvis lovgivningen kræver den klimarigtige standard og dermed sikrer ensartede konkurrenceforhold i byggesektoren. Vi kan Det er nødvendigt og praktisk muligt, at der allerede i 2010 stilles markante krav til forbedring af den eksisterende bygningsmasse som p.t. bruger ca. 260 PJ pr. år, og at der senest 2012 stilles krav om lavenergiklasse 1 som standard for nybyggeriet og ikke som foreslået i regeringens Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger ( ) først i Teknologirådet har i rapporten Klimarigtigt byggeri vi kan hvis vi vil (2008) beregnet at en udskydelse af lavenergiklasse 1 til 2015 i stedet for 2010 betyder et unødvendigt CO 2 udslip på ca t årligt fra nybyggeriet. Og vi kunne have sparet ca t CO 2 udslip pr. år hvis vi havde defineret lavenergiklasse 2 som standard for nybyggeriet allerede i 2006, da Bygningsreglementets energirammer blev skærpet. Regeringen bør sikre den nødvendige byggelovgivning og sikre at byggeriets uddannelser arkitekt- og ingeniøruddannelserne og håndværksuddannelserne - giver den nødvendige helhedsorienterede viden om de tre trin i klimaoptimeringen af byggeriet: 1. Nybygninger og renoveringer skal via formgivning og valg af byggematerialer sikres et minimalt behov for energi. 2. Bygninger skal have højeffektive energisystemer. 3. Det minimale energibehov skal dækkes af vedvarende energi. BESLUTNINGER: Senest 2012 stilles krav om lavenergiklasse 1 for alt nybyggeri. Den nødvendige udvikling af byggeriet må ikke bremses af de rentabilitetsbetragtninger, som ligger bag regeringens Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Det skal sikres, at byggeriets uddannelser arkitekt- og ingeniøruddannelserne og håndværksuddannelserne giver den nødvendige helhedsorienterede viden. VI HAR ENERGIEN

14 Energirenovering som bæredygtig krisepakke Nye bygninger kan klare sig med en brøkdel af, hvad den gennemsnitlige eksisterende bygning bruger af energi; men også de eksisterende kan bruge energien langt bedre. Af Gunnar Boye Olesen Da bygninger ofte holder 100 år eller mere, ligger langt det største potentiale for energibesparelser i byggeriet ved at renovere de eksisterende bygninger. Derfor er en storstilet indsats for energirenovering af byggeriet en central del af OVEs energivision. Og indsatsen skal starte hurtigst muligt. Vi skal udnytte, at der nu er ledige hænder i byggeriet. Varmeforbruget 2% ned pr. år En plan om årlige energirenoveringer på 12 milliarder kr. pr. år kr. vil skabe jobs og vil give fremtidssikret byggeri med gradvist lavere energiforbrug. Planen skal reducere varmeforbruget med mindst 2% pr. år i eksisterende byggeri, og den skal omfatte både offentlige og private indsatser. Det offentlige skal gå foran med energirenoveringer i egne bygninger og skal give tilskud til private investeringer. De private skal også bidrage både med en lille afgift på varmeforbrug og med investeringer i eget byggeri. Samtidig skal barrierer for energibesparelser fjernes, så fx lejeboliger også bliver energirenoveret. Det er afgørende, at indsatsen reducerer varmeforbruget og ikke fx går til varmepumper, der blot flytter varmeforbrug til elforbrug. Vedvarende besparelser En "krisepakke" til energirenovering vil umiddelbart være en udgift for staten som andre krisepakker; men den vil samtidig skabe værdi, ikke bare med jobs, men også med langsigtede besparelser. Dermed er det en af de mest bæredygtige måder at sætte gang i beskæftigelsen på. For at sikre at energibesparelser bliver mere rentable, skal de faste afgifter for el, varme og gas fjernes. BESLUTNINGER: Der oprettes en energisparepulje, som samler besparelsesaktiviteterne overfor el- og varmekunder. Udover de midler og aktiviteter, der ligger i Elsparefonden, skal puljen suppleres med bidrag fra olie, gas og fjernvarmeforbrugere på 2 øre/kwh forbrug, til varmebesparelser. Puljens indsats overfor varmekunder skal betale halvdelen af tilskud til energirenoveringer i privat og almennyttigt byggeri, den anden halvdel skal være statstilskud. Der skal samlet gives et tilskud på 20% til energirenoveringer med en tilbagebetalingstid mellem 8 år og 20 år. Puljen skal suppleres med kampagner og information om energibesparelser og vedvarende energi til byggeri. For alle lejeboliger introduceres yderligere en lånegaranti på 60% af omkostningerne til energirenoveringer og der fastlægges klare retningslinier for fordeling af omkostninger og besparelser mellem lejere og udlejer. Desuden åbnes for brug af de almene boligers Landsbyggefond til tilskud til energirenoveringer af alment boligbyggeri. I offentlige bygninger gennemføres alle energibesparelsesforslag, der er fundet ved den lovpligtige energimærkning. Faste afgifter afskaffes for alt energiforbrug inkl. el, gas og varme. 14 VI HAR ENERGIEN 2009

15 Mindre strøm - samme udbytte Vore elektriske apparater kan udnytte strømmen langt mere effektivt end i dag, også selvom der allerede er gjort en del for elbesparelser. Af Gunnar Boye Olesen Til de fleste formål er det muligt at konstruere apparater, der kun bruger 1/4 eller mindre af dagens gennemsnit, - dvs. der kan spares 75%. Prisen for at bygge det første super effektive apparat er selvfølgelig høj, men hvis vi alle skifter til de effektive typer, vil masseproduktionen betyde, at merprisen bliver marginal. Miljømæssigt og økonomisk vil de effektive apparater være en stor gevinst. Ecodesign Desværre udvikler producenterne sjældent af sig selv supereffektive apparater, og som forbruger kan man oftest ikke se på et apparat, om det er effektivt. Der er derfor behov for regler, som sikrer, at vi som forbrugere får oplysning, om hvor effektive apparater er, og som fjerner de mest ineffektive apparater fra markedet. Der er også brug for en belønning til at købe de mest effektive apparater, fx ved en afgift på de mindre effektive apparater. Pga. EUs indre marked må vi i Danmark ikke selv indføre energimærkning eller fjerne ineffektive apparater fra markedet. Der er derfor væsentligt, at EU gør det. Med EUs "Ecodesign" direktiv for energiforbrugende udstyr stilles der i hele EU krav om energieffektivitet og mærkning af et stigende antal apparater. Vi kan i Danmark gøre forbrugerne mere opmærksomme på at købe effektive apparater ved oplysning og med afgifter på de ineffektive apparater. Stop energislugerne Pga. den hastigt stigende strøm af nye former for apparater og større apparater, er det ikke nok at se på, hvor effektivt det enkelte apparat er. Vi er også nødt til at begrænse væksten i størrelser og mængde af det energislugende udstyr. Det kan gøres med afgifter på elapparater efter elforbrug, så fx et stort, energislugende TV eller køleskab får en høj afgift. Parallelt skal vi arbejde for apparater uden elforbrug, fx mindre apparater der kun får strøm fra en solcelle. BESLUTNINGER: Danmark skal arbejde for en ambitiøs gennemførsel af EU's Ecodesign direktiv med høje krav til energieffektivitet og skal bidrage med konstruktive forslag til EU's arbejde. Der lægges afgifter på ineffektive apparater og store apparater med højt elforbrug. Afgiften revideres årligt, så der kan lægges afgifter på nye typer elforbrug, også inden de er reguleret af EU. En ambitiøs elspareindsats skal fortsættes med bl.a. en indsats for at afvikle den sidste elvarme. VI HAR ENERGIEN

16 Bæredygtig produktion Industrien og landbrug har mange muligheder for at reducere energiforbruget: man kan optimere produktet, man kan optimere processen, og man kan optimere energiforsyningen. Af Gunnar Boye Olesen Ved optimering af et produkt skal dets energiforbrug og miljøbelastning i det samlede livsforløb blive mindst mulig. Det kan bl.a. gøres ved at lave bedre produkter med længere levetid, erstatte materialer, det kræver højt energiforbrug at fremstille, med mindre energikrævende, samt genbruge og genvinde materialer. Det vil alt sammen mindske behovet for energikrævende processer i produktionen. Tilbagebetaling under ti år Med optimering af processen skal energiforbruget i selve produktionen reduceres, så den samme vare kan produceres med mindre energi. Her er mange muligheder for mere effektive pumper, motorer, tørreanlæg osv. Man kan også kombinere processerne bedre så spildvarme fra en proces udnyttes til andre processer. Optimering af energiforsyningen omfatter bl.a. brug af kraftvarme, varmepumper og de andre løsninger, BESLUTNINGER: For hver branche laves handlingsplan for udfasning af fossilt energiforbrug på 20 år. Der indføres energiafgifter for alt energiforbrug uden for EU s kvotehandelsordning, mindst svarende til kvoternes værdi. Indtægter fra afgifter og halvdelen af indtægten fra salg af kvoter til industrien gives til at udarbejde og gennemføre handlingsplanerne til udfasning af fossilt energiforbrug. Det gøres mere attraktivt for virksomhederne at genbruge varme fra processer i egen virksomhed, hvilket kræver en lovændring. vi har beskrevet i denne energivision. Endelig er der for nogle brancher mulighed for at gå helt nye veje og måske også blive leverandør af energi i perioder, som i gartnerieksemplet på næste side. Der er mange eksempler på, at man ved at optimere både produkter og processer kan reducere energiforbruget med omkring 4 gange dvs. 75%. Hvis man alene ser på processerne er potentialerne også betragtelige: en igangværende undersøgelse af danske erhvervsvirksomheder konkluderer, at man for forskellige industrielle energiforbrug (tørring, hydraulik, ventilation, inddampning, belysning) kan spare mellem 26% og 68% af energiforbruget. Desuden kan man i leverancen af varme og kraft til processerne spare henholdsvis 9% og 16% af tabene i kedler, motorer m.v., så de samlede besparelser bliver større. Og alt det med dagens teknologi og med tilbagebetalingstider under 10 år. Vi har til visionen antaget, at man kan reducere energiforbruget i produktionen med 43% for elforbrug og 50% for varme-og brændselsforbrug frem til 2030, alene ved optimering af processerne. Hertil kommer mulige besparelser ved længere levetider af produkter og mere effektivt genbrug. 16 VI HAR ENERGIEN 2009

17 Væksthuse som energiproducenter Fremtidens væksthuse kan bruges til andet end plantevækst. Hvis solens varme i sommerhalvåret gemmes til vinterhalvåret vil væksthusene være selvforsynende med energi, og der vil desuden være et overskud af energi, som kan leveres til fx fjernvarmenettet. Af Janni Bjerregaard Lund Væksthusbranchen i Danmark består hovedsageligt af producenter af potteplanter. Der er i dag et stort forbrug af fossile brændsler til opvarmning og brug af elektricitet primært til kunstlys i vinterhalvåret. Branchen har arbejdet på at nedsætte forbruget og har igennem brancheaftaler nedsat energiforbruget til opvarmning med 25% over en 25-årig periode. I samme periode er forbruget af el til kunstlys steget med 10%. Branchen står dog stadig for omkring 0.9% af det samlede danske energiforbrug, og via større samarbejdsprojekter forsøger branchen med hjælp fra universiteter, teknologifirmaer og institutter at få tallene endnu længere ned. Varmen gemmes i undergrunden Der er flere muligheder for at lagre energi. I et demonstrationsprojekt på Gartneriet Hjortebjerg ved Søndersø er der opført et 4000 m 2 stort demonstrationsvæksthus. Her trækkes varmen ud af luften, og via varmevekslere og varmepumper lagres varmen i undergrunden. Om vinteren bruges varmen til at opvarme væksthusene. Teknologien er kendt, men kræver stadig tilpasning til væksthusbranchen, hvor der skal tages hensyn til plantevæksten. Energileverandører Udover lagring af energi arbejdes der med videreudvikling/ udvikling af følgende teknologier: LED teknologi til erstatning af højtryksnatriumlamper til kunstlys Nye trådløse sensorer til registrering af klimaet omkring planten Optimeret klimastyring der vurderer plantevækst i forhold til energiforbrug og mulighed for at trække varmen ud til andre formål Gardiner baseret på nanoteknologi, som reflekterer dele af varmestrålingen, mens det lys planterne har brug for kan passere Projekternes kortsigtede mål er at vise en energibesparelse på 60% i demonstrationshuset i 2010, mens det langsigtede mål er at gøre væksthusbranchen til energiproducenter. Projekterne er bevilliget af Region Syddanmark, EU's regionalfond, samt Forskningsog Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet. Projektpartnere: Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, KU-LIFE, AgroTech, DELTA, Philips Lighting, Viemose-driboga, Senmatic, Advansor, Ludvis Svensson, Danfoss IXA Sensor Tech-nologies, Udviklings- Forum Odense, GartneriRådgivningen VI HAR ENERGIEN

18 Hvert tag sin solvarme og sine solceller Det skal være obligatorisk at installere solvarme på nybyggeri. Solceller skal kickstartes gennem statstilskud. Af Hans Pedersen En verden der er drevet næsten udelukkende af solenergi, med solceller malet på hustagene og med solkraftværker i ørkenerne. Dette er en del af den amerikanske energiminister Steven Chús vision for den verden, hvor de fossile brændstoffers æra meget snart er forbi. Nybyggeri i Danmark Det vil være nærliggende i Danmark at foreslå følgende: Alt nybyggeri skal have solvarme tilknyttet. Ved at gøre dette til en obligatorisk betingelse ved alt fremtidigt byggeri både offentligt, erhverv og privat vil en del af energiforsyningen være overført fra fossile energikilder til en af de vedvarende: solen. I 2001 blev dette vedtaget i Folketinget. Som en af sine første embedshandlinger fjernede VK-regeringen forslaget. Nu hvor regeringen er blevet erklæret grøn, er det oplagt at genfremsætte forslaget. Store anlæg Som noget forholdsvist nyt er store solvarmanlæg knyttet til fjernvarmeanlæg på sejrsgang gennem landet. I alt vil der 2010 stå mere end m 2 solfangerfarme knyttet til fjernvarmesystemer. Anlægget, der netop nu opføres i Dronninglund, er særligt interessant, fordi det kan langtidslagre solvarmen i et kæmpelager, som varmepumper kan hente varmen fra. Dermed vil dette solfangeranlæg, verdens største, som det første demonstrere, at det kan lade sig gøre at levere CO 2 -fri fjernvarme. Demonstrationsanlægget skal opføres ved Dronninglund Fjernvarme og vil komme til at omfatte m² solfangere, m³ sæsonvarmelager og 3 MW varmepumper. Anlægget forventes i drift i Solceller Mens termisk solvarme således stille og roligt er på vej til at gå sin sejrsgang, er situationen en anden for solceller. Mens prisen for 1 kwh installeret solvarme er 0,35 kr., er det ca. ti gange så dyrt at installere solceller (ca. 3,50 kr. for 1 kwh). I Tyskland har den tyske stat garanteret en høj pris for solcelle-el fra solceller til nettet. I Tyskland er der et veritabelt kapløb i gang for at leje sig ind på og opstille solceller på de bedst placerede tage. En idé til efterfølgelse! BESLUTNINGER: Ved alt nybyggeri og tagrenoveringer skal der installeres solvarme, dog undtaget huse, der forsynes med fjernvarme med mindst 10% solvarme, geotermi og/eller industrispildvarme. For at kickstarte udbygningen med solceller indføres 30% statstilskud, indtil der installeres mindst 10 MW/år, hvorefter der nedtrappes til 15%, indtil der installeres mindst 20 MW/år. Nettoafregningsordningen garanteres i 20 år for installationen på mindst 2 kw. Oversigt over de største solvarmeanlæg i Danmark (over m 2 ) Marstal Fjernvarme m 2 Gram Fjernvarme m 2 Brædstrup Totalenergi m 2 Strandby Varmeværk m 2 Tørring Kraftvarmeværk m 2 Ulsted Varmeværk m 2 Ærøskøbing Fjernvarme m 2 St. Rise Fjernvarme m 2 Ry Fjernvarme m 2 Nordby-Mårup Fjernvarme m 2 Saltum Fjernvarme m 2 Tupperupvænge, Herlev m 2 Dronninglund u.forb m 2 Marstal Fjernvarme u.forb m 2 18 VI HAR ENERGIEN 2009

19 Energimål i den fysiske planlægning Jo flere funktioner der tilgodeses i byerne, jo færre ressourcer bruges der. Kommunerne skal prioritere minimal transport for borgerne i dagligdagen gennem en rationel fysisk planlægning. Af Hans Pedersen Ressourcemæssigt er der ingen tvivl: Flyt til byen. Jo kortere til arbejde, uddannelsesinstitutioner, børnehaven, biblioteket, tandlægen og skomageren, jo mindre tid og energi bruges der på den daglige transport, hvis byerne er indrettet til det. Hvad enten man tæller skridt, postbudet skal gå, antal meter kloak eller varmerør der skal lægges, eller kilometer familiens bil skal køre, så vender det ressourcemæssigt den tunge ende nedad at bo på landet. Den ideelle by 84% af danskerne bor allerede i byer, men pendler ud af byerne i stærk stigende grad. Den fysiske planlægning, der skal sikre kortest mulige afstande fra bolig til arbejdsplads, uddannelse og institutioner, har tydeligvis ikke sejret. Flere og flere pendler lange afstande i byerne og også mellem byerne. Dermed er banen kridtet op for den ideelle situation, hvor dagligdagen kan klares på gåben eller på cykel, og hvor også grønne områder er tæt på. Ny grøn by I Lisbjerg 6 km nord for Århus planlægges en by til mennesker, som ikke behøver biler. Her er der som det første blevet bygget en skole, der blev indviet i Allerede her er der tænkt nye tanker. Skolegården er planlagt til at skulle være en af byens pladser, altså ikke bare forbeholdt eleverne. Skolebiblioteket bliver ikke alene bibliotek for skoleklasserne, men tillige byens bibliotek. Lisbjerg bliver forbundet med Århus og med store arbejdspladser, fx Skejby Sygehus, via Danmarks første letbane. På få minutter kan den føre folk fra Lisbjerg ind til Århus midtby. Og der er ikke behov for køreplan, fordi der er så få minutter mellem afgangene. Men det er ikke livets mening i Lisbjerg at komme ud af byen og ind til Århus. Der planlægges med både aktiviteter og samlingssteder, således at det alene er særlige begivenheder, man opsøger i den nærliggende storby. Lisbjerg er planlagt til at være det stik modsatte af en soveby, hvor man alene opholder sig for at hvile ud. BESLUTNINGER: I byerne foretages fortætninger, så flere mennesker kan bo tæt på stationer og centre. Kommunerne sikrer gennem planlægning, at alle i byområder har adgang til skoler, daginstitutioner, fritidstilbud og stationer i cykelafstand. Kommunerne prioriterer minimal transport for borgerne i dagligdagen ved tildeling af pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler og lejligheder. Alle offentlige arbejdsgivere prioriterer, at deres medarbejdere bor i cykelafstand fra arbejdspladsen. Det kan bl.a. ske med kampagner og formidling af boliger. Private arbejdsgivere opfordres til at følge initiativet. VI HAR ENERGIEN

20 Bæredygtig biomasse Biomasse udgør i dag ca. 13% (heraf 2% import) af det danske energiforbrug og er således langt den største kilde til vedvarende energi. Spørgsmålet er, om det er muligt at øge udnyttelsen af biomasse til energi væsentligt, uden at det bliver på bekostning af natur, miljø eller fødevareproduktion? Af Uffe Jørgensen Der er meget komplekse samspil mellem forskellige arealudnyttelser, og bæredygtigheden af biomasseudnyttelse er derfor meget vanskelig at analysere. I det følgende har jeg givet et bud på, hvordan vi i Danmark kan øge udnyttelsen af biomasse fra jordbruget, sådan at det spiller positivt sammen med andre hensyn. Hvor meget energi kan udnyttes? I tabel 1 er vist et forslag til en næsten 3-doblet udnyttelse af biomasse fra jordbruget til i alt 130 PJ. Dertil kommer den biomasse, der udnyttes fra organisk affald, træaffald, industriel biogas, m.m., der i 2007 bidrog med ca. 40 PJ, således at der i alt kan udnyttes ca. 170 PJ fra danske ressourcer af biomasse. Det svarer til, at 19% af det nuværende energiforbrug (863 PJ i 2007) kan dækkes uden import af biomasse. Om energianvendelsen af fx energiafgrøder og halm skal være kraftvarme eller omsætning til ethanol, er der ikke taget stilling til. Det afhænger af den teknologiske udvikling og af politiske beslutninger om den fremtidige transportinfrastruktur i Danmark. Biogassen kan enten fortsat bruges lokalt til kraftvarme, transporteres via naturgasnettet til mere central kraftvarmeanvendelse eller udnyttes i transportsektoren. Optimalt dyrkede energiafgrøder Den potentielle udnyttelse i tabel 1 er ambitiøs, men langt fra urealistisk, idet ikke hele ressourcen tænkes udnyttet, og der er regnet med nuværende teknologiniveau. Det er sandsynligt, at der på langt sigt kan opnås højere biogasudbytter af gylle (i dag udnyttes kun ca. 50% af energiindholdet), og at udbyttet af energiafgrøder kan stige med udviklingen af bedre sorter, og efterhånden som landmændene lærer at dyrke energiafgrøder optimalt. Derudover kommer klimaændringerne med et bidrag: Det ser ud til at være muligt at fordoble kulstofudbyttet fra dansk landbrug, fordi vi ligger i et smørhul, hvor vi både får stigende temperaturer og sti- Tabel 1. Forslag til bæredygtig udvidelse af biomasseudnyttelsen fra jordbruget i Danmark. Potentiel Energiindhold, Udnyttet udnyttelse PJ i 2007 Husdyrgødning, biogas 75% af gødning 22 1 afsat på stald Flerårige energiafgrøder ha 29 1 Halm 75% af overskud* Naturarealer, biogas ha 4 0 Industriaffald, biogas 75% 2 1 Animalsk fedt, biodiesel 100% 3 0 Skov Øget 50% Hegn og haver Øget 35% I alt * Efter udtræk af ha korn til energiafgrøder og forbrug til foder og strøelse. 20 VI HAR ENERGIEN 2009

21 gende nedbør. Det betyder, at der kan dyrkes afgrøder med en mere effektiv (men varmekrævende) fotosyntese over en længere vækstsæson. Disse stigende udbytter kan udnyttes til foder, fødevarer og bioenergi og dermed mindske konkurrencen mellem anvendelserne. Andre kilder til at øge biomasseressourcen kan være grøftekanter og grødeskæring, men det er begrænsede mængder. Til gengæld kan der være et stort potentiale i at opsamle alger fra fjorde og hav, men det er stadig langt fra teknisk udviklet, og det er usikkert, om det kan betale sig. Er udnyttelsen bæredygtig? Der er valgt en biomasseudnyttelse, der indebærer afledte positive effekter på miljø og natur, og som i så begrænset omfang som muligt reducerer fødevareproduktionen. Når husdyrgødning udnyttes til biogas opnås langt over 100% drivhusgasfortrængning, fordi metan, der er en 21 gange stærkere drivhusgas end CO 2, ikke længere slipper ud fra gødningslagre, men afbrændes til CO 2 og desuden fortrænger fossil energi. Derudover kan opnås en bedre gødningsudnyttelse af afgasset gødning, og dermed en mindre nitratudvaskning. Flerårige energiafgrøder antages at erstatte dyrkning af korn og raps i miljøfølsomme egne af landet, hvor lovgivningen vil kræve, at der sker en kraftig reduktion i næringsstoftabet. Omlægning fra enårige til flerårige afgrøder er en af de mest effektive metoder, og sikrer ca. 70% reduktion i nitratudvaskningen, og pesticidforbruget reduceres i samme størrelsesorden. Øget udnyttelse af halm og træ fra skov, hegn og haver er medtaget, fordi det kan ske uden at påvirke fødevareforsyningen. Specielt ved øget træudnyttelse skal dog vurderes hensynet til naturen, og i begge tilfælde (ligesom ved udnyttelsen af husdyrgødning) vil øget udnyttelse føre til en nedgang i jordens kulstofindhold. Det modvirkes af dyrkningen af flerårige energiafgrøder, der opbygger kulstof i jorden, og ellers kan der kompenseres ved øget anvendelse af efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning. De indregnede naturarealer høstes som et led i naturpleje og sikrer en høj fjernelse af næringsstoffer, hvorved en næringsfattig flora fremmes. Der er primært tænkt på nye naturarealer, der skaffes ved udtagning af enge og humusjorder af landbrugsdrift, således at der ikke længere pløjes, sprøjtes og gødes. At undlade pløjning af humusjord giver en meget stor reduktion i drivhusgasudledningen fra arealerne. BESLUTNINGER: Aftaler med danske biomasseleverandører skal være betingelse for tilskud og lånegarantier til nye kraftvarmeanlæg. Biogasanlæg skal med i kommuneplanerne, og anlæg, der er med i planerne skal kunne få kommunegarantier til lån. Krav om afgasning af gylle fra landmandbrug, der producerer gylle mindst 100 køer eller et tilsvarende antal dyreenheder. Biomassen skal være bæredygtig: Skovene skal drives efter FSC-principper med mere naturskov. Og der skal være natur nok til at bevare biodiversiteten. Program for forskning og teknisk udvikling af driftsformer for bæredygtig biomasse, biogasanlæg og biomassekraftvarme. VI HAR ENERGIEN

22 Bæredygtig transport Et dramatisk kursskifte er nødvendigt - og behovet for hurtig handling er blevet endnu mere påtrængende, siden OVE præsenterede sin energi-vision for mere end 10 år siden. Udviklingen er siden da stort set fortsat ad den forkerte vej. Af Henning Bo Madsen, Gunnar Boye Olesen og Benny Christensen Transporten står for 26% af det samlede danske energiforbrug (2007), og den står for en endnu større del af CO 2 -udledningen- ca. 30%. Det er også den sektor, der har haft det hurtigst voksende energiforbrug de senere år. Samtidig er det den sektor der med lokal forurening, støj o.a. på en række felter skaber de største miljøproblemer. Sådan behøver det ikke være, transportsektoren kan også blive bæredygtig. for lokale indkøbsmuligheder. Der skal sættes en højere pris på transporten. Prisen skal modsvare de samlede omkostninger inkl. omkostningerne for miljøet. Transportudgifterne, som i meget høj grad via afgifterne er politisk bestemte, kan reguleres, så det ikke kan betale sig at køre bil og flyve uden god grund. Også godstransport skal reguleres økonomisk. Alt for meget godstransport sker kun fordi lastbilerne ikke betaler for de faktiske miljøomkostninger. Det gælder fx langdistance transport af basisfødevarer og transport i forbindelse med forarbejdning af fødevarer i andre lande. Skift til mere miljøvenlig transportform Der er meget store energi- og miljømæssige fordele ved kun at bruge bilen tll det, den er bedst til - og overlade en stor del af den daglige transport til cykel, bus og tog. Ved at flytte en person fra bilen til et dieseltog reduceres energiforbruget med en faktor 3 - og med moderne eldrevne tog sker der yderligere mere end en halvering. Og det er med samme belægningsprocent i bil og tog. Men netop i spidslastsituationer (som den daglige pendlertrafik) er belægningsprocenten i bilerne ekstremt lav, mens den er høj i de kollektive transporttmidler. Så i praksis er gevinsten endnu større. På godstransportområdet kan overgang fra bil til tog reducere energiforbruget med en faktor på 4-5. Skift til mere energieffektive transportmidler. Vi kan også forbedre transportmidlerne. Der er allerede biler, busser og tog på markedet, som er langt mere Begræns den unødvendige transport Først og fremmest er der behov for at reducere den unødvendige transport. Vi skal indrette samfundet, så behovet for transport af mennesker og gods bliver mindre. Det kan bl.a. gøres ved at bruge mulighederne for IT og telekommunikation til at mindske transportbehovet fx til/fra arbejde og ved at genskabe en decentral offentlig og privat service og fremme betingelserne 22 VI HAR ENERGIEN 2009

23 energieffektive end de, der er i brug idag. Da afgifter udgør en stor del af Delebiler efter behov og kilometerafhængig betaling og rutebusser samt en fordobling af transport med lette tohjulede køre- udgifterne både til nyindkøb og til Fremfor at eje sin egen bil, vil byboere tøjer (cykel, el-cykel, el-scooter). løbende drift, har Folketinget indfly- have mange fordele af at dele et antal Ved anvendelse af personbiler sker delse på, hvilke transportmidler der vil biler, som det sker i landets delebil- der en bedre tilpasning til de en- være attraktive at købe og bruge. Det klubber. Dermed kan man få den kelte transportopgaver med delebi- påvirker primært køb af biler og last- størrelse bil, man har brug for til for- ler, lejebiler og leasing med kilome- vogne. Brug af de mest energieffek- målet, og man betaler kun efter for- terafhængig betaling, så man moti- tive busser og tog kan fastsættes poli- brug. På landet vil der stadig være veres til at benytte en bil, der er tisk gennem aftaler med tog og bus- mange, der dagligt har brug for en bil, velegnet til formålet, uden at bruge selskaber. men også her kan ændrede ejerformer energi på at slæbe rundt på tunge Skift drivmiddel / brændstof i transportmidler - fx permanent leasing med kilometerafhængig betaling - være en fordel for at sikre det mest hensigtsmæssige karosserier og tomme sæder. Godstransporten reduceres med ca. 25%, først og fremmest ved at Vi skal også væk fra de fossile brænd- transportvalg. undgå overflødig transport og ved sler (benzin og diesel) som nu domi- I visionen er ca. 55% af person- øget satsning på lokal produktion, nerer transporten. El-baserede trans- bilerne til fælles disposition i form af forarbejdning og distribution af portløsninger er mere effektive - og udlejnings- eller delebiler mens ca. bl.a. basisfødevarer. også mere miljøvenlige, hvis elproduk- 45% af bilerne er placeret hos hus- En væsentlig del af godstransporten tionen er det. På togområdet er el al- stande, der har brug for dem til daglig overføres fra vej til bane. Når dette lerede dominerende i mange euro- transport. kombineres med den reducerede pæiske lande men Danmark halter bagefter. Batteridrevne elbiler og på Visionen godstransport kan lastvognstransporten reduceres med knapt 50%. længere sigt hybridløsninger med el OVEs vision for transportens udvikling For samtlige transportmidler sker og brændselsceller kan også give be- frem til 2030 er i hovedtræk: der en væsentlig forøgelse af ener- tydelige effektivitetsforbedringer i for- Det samlede persontransportar- gieffektiviteten. hold til de nuværende benzin- og die- bejde fastholdes på nogenlunde Transport overgår til el-og brintdrift selbiler, samtidig med at drivmidlerne samme niveau som i 2000 (10% re- med elektrificering af jernbanerne, kan produceres på basis af vedva- duktion fra 2007), men der sker en elbiler og el-brint hybridbiler. Her- rende energi. Biler drevet af flydende kraftig reduktion af den strukturelt med kan transportens energiforbrug biobrændsler i forbrændingsmotorer er betingede transport (bl.a. pendling i 2030 reduceres til omkring en fjer- ikke mere effektive end benzin og die- og indkøb), så der bliver plads til dedel af forbruget i 2007, samtidig selbiler. Derfor skal der bruges el-ba- mere ferie- og fritidstrafik. med at den nødvendige energi kan serede løsninger, hvor det er muligt. En del af persontransporten flyttes leveres af vedvarende kilder. Der vil Flydende biobrændsler og biogas bør til mindre energikrævende køretøjer. også være mange andre fordele i primært anvendes til specielle formål - Bilernes andel af transporten redu- form af mindre forurening af veje fx visse entreprenør- og landbrugsmaskiner, skibe og fly. ceres med godt 40%, mens der sker en tredobling af transport med tog og byer, færre trafikpropper og mindre støjbelastning af boligområder. > VI HAR ENERGIEN

24 > Politiske problemer Desværre har der hidtil ikke været politisk vilje til at styre udviklingen, så vi får færre biler og mere effektiv transport. I stedet planlægges stadig flere nye veje og udvidelse af de eksisterende veje, som blot skaber mere transport og større problemer. Det er bl.a. fordi politik og administration på området er styret af myter og ideologi. Fx myterne om, at den vigtigste måde at afhjælpe trafikkøer på er at anlægge nye veje, at vækst i transport er til gavn for samfundet, og at bilisternes fremkommelighed er meget mere værd end andre trafikanters. Derfor er nyinvesteringer til veje steget med 50% siden år 2000, mens nyinvesteringer i baner er faldet over 75%, så de i 2007 kun var 3% i forhold til nyinvesteringer i veje. Med trafikforliget fra januar 2009 kommer der ganske vist flere investeringer i baner fremover; men der er stadig ikke afsat tilstrækkelige midler til en hurtig elektrificering af banerne, så de kunne køre på miljøvenlig el, og der bruges stadig milliarder til at udbygge veje over hele landet i forventning om stadig stigende biltrafik. De hellige køer må slagtes, hvis transportsektoren skal blive klima- og energimæssigt forsvarlig. Vejtransporten skal begrænses, hvis målet om en bæredygtig, VEbaseret energiforsyning skal nås. BESLUTNINGER: Kørselsafgifter for lastbilers brug af danske veje fastlægges så de mindst svarer til den tyske kørselsafgift maut. Afgifter på P-pladser ved arbejdspladser og indkøbscentre Afvikling af det generelle transportfradrag over 3 år, med mulighed for særordninger i områder, hvor den kollektive trafik er svagt udbygget. Stop for indregistrering af biler med brændstofforbrug / CO 2 -udledning højere end Energiklasse B. 30% forhøjelse af registreringsafgift og løbende ejerafgift for biler med udledning over 120 g CO 2 pr. km. Stop for salg af biler med gule plader til privat brug og til personkørsel. Kørselsafgifter i alle større byer; for personbiler gradueres afgifterne så vidt muligt efter antal personer i bilen. Stop for udvidelse af motorveje, projekterede nye motorveje og Femernforbindelsen. De øgede indtægter og sparede investeringer øremærkes til investeringer og støtte til kollektiv trafik og forbedrede cykelforhold bl.a.: Investering i kollektiv transport så den tredobles frem til Elektrificering af alle væsentlige jernbaner, begyndende med hovedstrækninger indtil Omstilling af resterende tog samt busser til batteridrift og hybridløsninger. Fremme af delebilklubber med kampagner og igangsætnings-støtte. Omstilling af gods fra vej til jernbane med målsætning om 4-dobling af godstransport på bane, primært med mere dansk gods på banerne inkl. import og eksport (frem for øget transit). Planlægning og etablering af cykelstier og indretningen af lokalområder så langt flere kan klare mere af den daglige transport uden brug af biler. Vejledning til kommuner og borgere om at nedsætte transportens spild af såvel energi som tid (der bruges til unødvendig transport) og miljø (inkl. bymiljø og livskvalitet der forringes af for meget trafik). Både nationale og lokale organisationer skal have aktive roller i dette. Effektivitet af biler CO 2 udslip på 120 g/km eller mindre: mindst 20 km/l for benzinbiler og 22,2 km/l for diesel. Der er 129 modeller fra 24 fabrikanter. Energiklasse A: mindst 18,2 km/l for benzin, 20,8 km/l for diesel. Der er 337 modeller fra 25 fabrikanter. CO 2 -udslip højst 132 g/km Energiklasse B: 15,4 18,2 km/l for benzin, 17,3 20,8 km/l for diesel. Der er 626 modeller fra 25 fabrikanter. CO 2 -udslip g/km 24 VI HAR ENERGIEN 2009

25 030 Et bæredygtigt energisystem Det er muligt at forsyne Danmark med 100% vedvarende energi i 2030 fra danske kilder. Af Gunnar Boye Olesen På de foregående sider er gennemgået de forslag, der tilsammen kan sikre en overgang til en bæredygtig energiforsyning. Når forslagene gennemføres, har Danmark muligheden for at gå over til vedvarende energi på 20 år; men forslagene skal selvfølgelig løbende justeres afhængig af udviklingen. Forslagene påvirker forbrug og produktion gennem alle led: Energiforbrugende aktiviteter, energieffektivitet, skift af forbrugerteknologi, ændringer i forsyningssystem og selvfølgelig nye energikilder. På den måde kan vi nedbringe vort samlede energiforbrug i Danmark til godt 1/3 og samtidig forsyne os fra egne vedvarende energikilder. Behov for energitjenester Vort energiforbrug afhænger af, hvor effektivt vi bruger energi, men også af størrelsen af vore energiforbrugende aktiviteter, fx størrelse af opvarmet areal, størrelse af oplyst areal, størrelse og antal af elforbrugende apparater, mængden af persontransport og godstransport, tons industriproduktion osv. Det kalder vi samlet energitjenester. Energiforbruget hos forbrugerne er så mængden af energitjenester Udviklingen i forbrug (aktivitet) i forhold til 2000, udvalgte sektorer gange energiforbrug pr. energitjeneste. Hvis varmeforbruget er 120 kwh/år/m 2 i et hus på 100 m 2, er energitjenesten opvarmet areal 120 gange 100 = kwh/år. I energivisionen regner vi med disse ændringer fra 2005: bygningsarealet vokser 15% frem til 2030, svarende til nuværende trend inkl. den aktuelle krise mængden af elektriske apparater vokser med 15% frem til 2030, hvilket er noget mindre end den nuværende udvikling. Punktafgifter og information skal reducere væksten industriproduktion og landbrugsproduktion forbliver uændrede i ton, men kvalitet og dermed indtjening vil nok gå op persontransporten reduceres ved at reducere pendling godstransporten reduceres 25% ved at reducere den transport, der gør mindre gavn end de miljøomkostninger, den giver. Skift af forbrug Det er en del af energivisionen at skifte til mere effektive og fleksible måder at opfylde de forskellige behov for energitjenester. De vigtigste ændringer indtil 2030 er at: olie- og gasfyrede huse, samt en del brænde og træpillefyrede huse, omlægges til fjernvarme, hvor det er muligt, ellers varmepumper. Andelen af fjernvarme stiger Persontog Boligareal Industriproduktion i tons Personbiler > VI HAR ENERGIEN

26 030 > fra 46% til 70%, mens varmepumper forventes at dække 11% af boligernes og 21% af servicesektorens varmebehov. Resten dækkes af solvarme og for boliger 11% biomasse, primært fra egenproduktion af brænde en tredjedel af personbiltransporten omlægges til tog og busser en del lastbilkørsel omlægges til jernbaner. I alt omlægges 21% af indenlands lastbiltransport og 40% af lastbiltransport til import og eksport. Energieffektivitet Det er muligt at bruge energien langt mere effektivt til de fleste formål. Ofte er det muligt at forbedre effektiviteten med en faktor 4, svarende til en reduktion på 75% af energiforbruget for at få et bestemt udbytte i energitjenester. Gennemføres de forslag, der er nævnt for opvarmning (side 13-14), elforbrug (side 15), produktion (side 16) og transport (side 22-24), regner vi med følgende reduktion af energiforbruget i forhold til de energitjenester, som der leveres: varmeforbrug: 37% reduktion til 2030 og 55% til 2050 elforbrug i husholdninger og serviceerhverv: 42% reduktion til 2030 og 65% til 2050 industriproduktion og byggeri (brændsel og varme): 50% reduktion til 2030, el 42% til 2030 landbrug (el, brændsel og varme): 41% reduktion til 2030 og 50% til 2050 vejtransport: personbiler 74% reduktion og lastbiler 50% reduktion til jernbaner: 40% reduktion til Udgangspunktet er generelt år 2000, dog 2005 for landbrug. Energikilder Med planen forudsættes en stigning i brugen af vedvarende energi, som angivet på de foregående sider. Graferne på side 27 viser en oversigt over udviklingen. Vi forventer, at der stadig bruges affald til kraftvarmeproduktion; men at brugen mindst halveres frem til 2030 pga. mere effektivt genbrug, og at brugen reduceres yderligere i de følgende år. Energiforsyningsystem For at forsyne forbruget med de foreslåede vedvarende energikilder er der brug for mere fleksible energisystemer, som nævnt siderne 6 og 7. Der er også brug for store varmepumper til effektivt at omdanne vindmøllestrøm m.m. til varme. I hovedtræk er der behov for: biomassekraftvarmeværker med en samlet elektrisk kapacitet på MW (el-effektivitet 45%, total-effekti- Energieffektivitet: energiforbrug pr. produceret eller opvarmet enhed, i forhold til Kraftvarmeværker Varmebrug i boliger El i boliger Varmeforbrug i industri Personbiler VI HAR ENERGIEN 2009

27 Dansk samlet (primært) energiforbrug Naturgas Olie Kul og affald Vind, sol, bølger, geotermi Biomasse Vedvarende energiforsyning til Danmark Solceller (el) Solvarme Bølgekraft Vind, havmøller Vind, landmøller Geotermi Flydende biobrændsler Biogas Biomasse, fast Energikilder til elforsyning Solceller Bølger Vind Kul, naturgas, olie 20 Affald Biomasse vitet 95%), men deres produktion vil kun svare til fuld produktion 19% af tiden i Produktionen vil selvfølgelig variere meget, idet resten dækkes af vind og sol m.m. varmepumper med MW el-effekt og med en varmeproduktion på mindst 3 gange elforbruget. Deres produktion vil svare til at de kører med fuld produktion 34% af tiden i 2030; men den vil selvfølgelig også variere med behov og vindmølle-el m.v. varmelagre svarende til godt 2 dages gennemsnitligt varmeforbrug i fjernvarmesystemerne MW kraftværker uden varmeproduktion, som kun skal producere svarende til omkring 9 dages fuld last pr. år i 2030, dvs. at de næsten kun er reserve 100 MW affaldskraftvarme, som forventes at køre konstant brug af MW kapacitet til udveksling med udlandet. Den eksisterende kapacitet er nu MW import og MW eksport. Derudover er der selvfølgelig behov for reservekapacitet i både el- og varmesystemerne, som kan bruges i tilfælde af uheld, særlige vejrsituationer, m.m. Vi kan Med dette energisystem er det muligt at forsyne Danmark med energi i 2030 med 100% vedvarende energi og uden nettto-import af energi (men med eludveksling med vore nabolande med skiftevis køb og salg af el). Udviklingen af elforsyning og samlet energiforbrug er illusteret i følgende grafer. Læs mere på VI HAR ENERGIEN