Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Toldbodgade Viborg Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Daghospital Brogårdsgade 14, 7800 Skive, tlf Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdelingen er en del af Region Midtjyllands samlede psykiatriske tilbud og er en del af Regionspsykiatrien Skive. Afdelingen dækker Skive storkommune. Daghospitalet er en åben afdeling, hvor der ikke benyttes tvang. Til Daghospitalet, er der tilknyttet et Mobilteam. Samarbejdsrelationer Regionspsykiatrien i Skive består udover Daghospitalet af Distriktsteamet. Behandlerne i Distriktsteamet varetager den ambulante behandling, og har ansvaret for behandlingen af indlagte patienter i Daghospitalet. Vi har desuden et nært samarbejde med Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken i Viborg, hvorfra en stor del af patienterne er indlagt inden overflytning til viderebehandling i Daghospitalet. Vi samarbejder i stor udstrækning med Skive Kommune. Samarbejdet består i kontakt til bosteder, støttekontaktpersoner, hjemmeplejen, sagsbehandlere samt praktiserende læger. Vi vægter endelig samarbejdet med patienternes pårørende/netværk højt. Patient/borger kategorier Daghospitalet er beliggende i Skive midtby. Der kan ca. være indlagt 20 patienter. Fællesarealerne er indrettet med et hjemligt præg. Fra Daghospitalet er der adgang til terrasse og have, som benyttes flittigt i sommermånederne. Daghospitalet modtager patienter i alderen 18 år og op efter. Patienterne bliver behandlet for; skizofreni, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser og belastningsreaktioner. Hvis patienten bliver behandlet med ECT, ledsager personale herfra patienten til behandling i Søndersøparken. Indlæggelsestiden er ca. 3 måneder. Centrale kliniske problemstillinger Vi arbejder ud fra kognitive og miljøterapeutiske principper. Det betyder bl.a., at vi i Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 11

2 samarbejde med patienten arbejder med, at strukturere dagen og dermed skabe den grad af tryghed og forudsigelighed den enkelte patient har behov for. Til dette formål benytter vi redskaber som; morgenmøde (fælles for patienter og personale), individuelle uge skemaer, strukturerende samtaler, daglige aktiviteter i Daghospitalet og ude af huset. Aktiviteterne i Daghospitalet kan f.eks. bestå i deltagelse i praktiske gøremål, afhængig af patientens ressourcer / aktuelle tilstand og med støtte fra kontaktpersoner, med henblik på at bibeholde eller øge disse færdigheder. En anden teoretisk referenceramme, som har indflydelse på planlægningen og udførelsen af plejen er jeg-styrkende og jeg-støttende sygepleje (Liv Strand). I Daghospitalet er der forskellige grupper, som de indlagte kan deltage i. Der er kostgruppe, motionsgruppe, samtalegrupper, psykoeducationsgrupper og terapigrupper. Dokumentationen af sygeplejen foregår elektronisk i P.I modul (plejeindsatsmodul) som udgør en del af EPJ (elektronisk journalsystem). Af udviklingstiltag har vi gennem de senere år haft fokus på vores pårørendesamarbejde, herunder ikke mindst patienternes eventuelle børn. Det har bl.a. resulteret i, at vi afholder familiesamtaler og i samarbejde med Skive Kommune har oprettet børnegrupper i lokalområdet. Pårørende inviteres desuden til deltagelse i behandlingskonferencer og samtaler med patient og dennes kontaktperson med henblik på medinddragelse, samt psykoedukation. Af andre indsatsområder kan nævnes brugerindflydelse, hvor vi ved hjælp af ugentligt møde med patienterne har fokus på patienternes ønsker i forhold til indlæggelsen, samt behandling/pleje. Endnu et fokusområde er forebyggelse af selvskadende adfærd/selvmord, hvor vi har udviklet retningslinjer, som vi arbejder ud fra i behandlingen af denne patientgruppe. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet i Daghospitalet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, plejere, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Daghospitalet har desuden en kok, en servicemedarbejder og en sekretær ansat. Behandlerne fra Distriktsteamet består af 2 overlæger, 1. første reservelæge, 2 psykologer, 2 socialrådgivere, 6 distriktspsykiatriske sygeplejersker, hvoraf den ene sygeplejerske er ansat som kvalitetskoordinator. Endelig er der ansat 4 sekretærer. Daghospitalet modtager sygeplejestuderende, samt social- og sundhedsassistentelever. Antal af studerende og elever er varieret og veksler mellem 1-4. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Daghospitalet modtager patienter, der er visiteret fra Distriktspsykiatrisk Team Midt eller fra Søndersøparken. Det drejer sig om patienter med psykiatriske lidelser som; skizofreni, affektive lidelser, krise/belastnings reaktioner og personlighedsforstyrrelser. Patienterne modtages både planlagt og akut. Det kan dreje sig om patienter, der lider af en kronisk skizofreni, nydiagnosticeret skizofreni eller patienter, der skal observeres for evt. skizofreni. Det kan være patienter, der lider af middelsvær til svær depression, men som ikke er suicidal truede samt patienter, der gennemgår behandling med ECT. Daghospitalet modtager desuden patienter, der lider af personlighedsforstyrrelse, hvor patienten har behov for støtte til at genoprette en struktureret dagligdag, og hvor der etableres eller samarbejdes med kommunens socialpsykiatriske tilbud. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 11

3 Endelig modtager Daghospitalet patienter, der observeres med henblik på diagnoseafklaring, medicin opstart/regulering. I øvrigt varetager vi administration af antabus og medicin for et mindre antal patienter, der ikke er indlagt, men har et forløb i Distriktspsykiatrisk Team Midt. Sygeplejefaglige opgaver I Daghospitalet arbejder vi med kontaktpersonordningen, hvor de studerende bliver medkontaktperson for 1-2 patienter i samarbejde med 3-4 erfarne fagpersoner. I Daghospitalet har de studerende mulighed for at opnå målene for sygepleje, sygdomslære og farmakologi ved at: - indgå i relationsarbejdet med fokus på og respekt for, hvordan patientens livsforståelse får betydning for hvilke forventninger, samt hvilke mål han/hun har til behandlingen og plejen. - lave en dataindsamling på den patient hun er kontaktperson for, mhp. beskrivelse og fremlæggelse af patientens helhedssituation og sygdomsrelaterede problemstillinger. Fremlæggelsen kan dels foregå på den tværfaglige konference, dels i daglig intern konference. - lave skriftlige oplæg til behandlerkonference i samarbejde med patient. - udvælge nogle patienter i samarbejde med klinisk vejleder med forskellige psykiatriske lidelser, mhp. at være undersøgende på sammenhængen mellem den psykiatriske lidelse, den konkrete tilstand og den medicinske behandling. - deltage i planlægning, udførsel og evaluering af omsorgs/plejehandlinger, i videst mulig omfang i samarbejde med patienten og med udgangspunkt i dennes ressourcer og behov for støtte. - inddrage viden om og begrunde forslag til sygeplejehandlinger bl.a. med udgangspunkt i principperne om jeg-støttende/jeg-styrkende sygepleje (Liv Strand). - komme med forslag til, hvordan de miljøterapeutiske aktiviteter kan indgå i plejen, samt hvad de skal støtte/fremme i forhold til patientens problem/behov og mål med plejen. - opnå kendskab til hvilke tilbud der er i Regionspsykiatrien Skive til pårørende til mennesker med en psykisk lidelse. Refleksion over hvilke behov de pårørende har, og om de har mulighed for at få opfyldt disse. - få kendskab til den farmakologiske behandling observation og dokumentation af virkning og bivirkninger. - deltage i medicinadministration fra modtagelse af ordination til medicinen er givet hos den/de patienter, den studerende er kontaktperson for. - reflektere over hvorledes der samarbejdes med patienten om den farmakologiske Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 11

4 behandling, og hvilken betydning patientens indstilling til behandlingen har for forløbet. - deltage i eksterne/interne konferencer mhp. at præsentere en mundtlig fremstilling af patientens tilstand og give en faglig begrundelse for de sygeplejehandlinger, der er iværksat/tiltænkt. - udfærdige sygeplejerapport ved udskrivelse. - deltage i refleksion og diskussion af sygeplejen udøvet af såvel den studerende, som de øvrige fagpersoner. - deltage i udfærdigelsen af behovsbeskrivelse ved ansøgning til bo- og støttetilbud. De studerende har mulighed for at opnå målene for psykologi ved at: - observere adfærd og reaktioner hos patienter med psykiatriske lidelser. - undersøge sammenhæng mellem patientens historie, situation og adfærd/reaktion. - reflektere over adfærd, reaktioner og handlinger hos såvel patienter, som personalet i interaktion med patient/hinanden/den studerende (herunder inddragelse af holdninger, normer og fordomme). - være opmærksom på og reflektere over egen adfærd, reaktioner i interaktion med patient/personalet (herunder inddragelse af holdninger, normer og fordomme). - deltage i konferencer hvor adfærd/reaktioner bliver diskuteret og belyst med baggrund i den tværfaglighed, deltagerne repræsenterer (psykiatere, læger, socialrådgivere, psykologer samt sygeplejersker og øvrigt omsorgspersonale). - personalet stiller sig til rådighed for en dialog om deres adfærd/reaktioner i kontakten med patienter og hinanden. - observere/undersøge og evt. beskrive samarbejdet i forbindelse med eks. konferencer. Hvad virker fremmende på samarbejdet? Hvad synes at hæmme samarbejdet? Rollefordeling osv. - den studerende kan beskrive og reflektere over de relationer, hun indgår i med inddragelse af emotionelle aspekter, og identifikation af forsvarsmekanismer. De studerende har mulighed for at opnå målene for pædagogik ved at: - overvære vejledning, undervisning af patienter og pårørende. - den studerende kan være undersøgende på hvilke pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for gennemførsel af konkrete vejledende og undervisende opgaver, som fagpersoner i Daghospitalet udfører. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 11

5 - den studerende kan blive koblet på et patientforløb, hvor hun vil få mulighed for at skabe en kontakt/relation til patient og/eller pårørende, som forudsætning for at kunne afdække et behov for vejledning/undervisning. Hun vil med udgangspunkt heri kunne planlægge, gennemføre og evaluere en vejlednings- eller undervisningssituation. - med udgangspunkt i viden/erfaring at planlægge og udføre undervisning af eks. personalet, de øvrige studerende/elever i Daghospitalet eller evt. i studieunit. - supervision og kollegial vejledning i ordets mere systematiserede betydning, vil foregå i studieunit. - der er mulighed for, at den studerende ud fra en pædagogisk vinkel laver en gennemgang og evaluering af den introduktion, den studerende får til Daghospitalet. - den studerende modtager støtte til gennem hele perioden at have fokus på: Hvilke situationer skaber læring for dig? - interviewe personalet/ledelsen om hvordan man arbejder med læring og udvikling af organisationen. - forholde sig undersøgende til igangværende udviklingsopgaver. De studerende har mulighed for at opnå målene for kommunikation ved at: - observere og beskrive relationer og kommunikation mellem fagperson/patient patient/patient fagperson/fagperson. Det kan bl.a. være ved at opholde sig i miljøet/deltage i miljøterapeutiske tilbud sammen med den patient, den studerende er kontaktperson for. Overvære samtaler mellem erfaren fagperson og patient. Deltagelse i såvel interne som tværfaglige konferencer. - Reflektere over og analysere mundtlig kommunikation, udøvet af den studerende alene/i overværelse af fagperson. - den studerende træner mundtlig kommunikation med udgangspunkt i en konkret kommunikationsteori. Her inddrages transaktionsanalysen og gensvarsmodellerne. Evt. med feedback fra en fagperson. - anvendelse og kritisk stillingtagen til egen og andres anvendelse af den elektroniske dokumentation af plejen (EPJ). - forholde sig kritisk ift. det skriftlige materiale til udlevering til patienter og pårørende. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Daghospitalet deltager i Sundhedsstyrelsens udviklingsprojekt vedrørende motion til psykisk syge, hvilket blev opstartet i september Det betyder, at vi har fokus på kostens sammensætning, således at der serveres ernæringsrigtig kost samt undervises i Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 11

6 ernæring. Fokus på motion giver sig udtryk i, at vi har indført motion som en del af behandlingen. Under indlæggelsen tilbydes forskellige motionsformer, og Daghospitalet har en del motionsredskaber til rådighed. Personalet støtter patienterne og deltager selv i motionstiltagene. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Daghospitalet benytter sig af EPJ til dokumentation af sygeplejen. Der laves CAN-skemaer. Eks. i forbindelse med, at der skal søges om psykiatrisk bosted til en patient. Der udarbejdes behandlingsplaner til den enkelte patient. Hamilton-skalaen benyttes i arbejdet med depressive patienter. Patienterne kan få til opgave at skrive deres livshistorie, lave stamtræ og/eller livslinje. Der arbejdes ud fra de miljøterapeutiske principper. Via kontaktpersonordningen skabes relation mellem patient og fagperson. Ved daglige sygeplejekonferencer fokuserer personalet i Daghospitalet på refleksion af egne og øvrige plejepersonalers observationer og sygeplejehandlinger. To gange ugentligt afholdes tværfaglige behandlingskonferencer med deltagelse af psykiater, psykolog, socialrådgiver og distriktspsykiatrisk sygeplejerske. Ved behov inviteres hjemmepleje, kommunale sagsbehandlere og pårørende til at deltage. Der arbejdes efter miljøterapeutiske principper, og kontaktpersonen udarbejder i samarbejde med patienten strukturerede ugeskemaer. Der udarbejdes kliniske retningslinjer i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder mødes med den enkelte studerende til planlægnings- og evalueringssamtaler tre gange to timer i løbet af perioden. Her planlægger den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende og evt. medvejleder forløbet på uddannelsesstedet. Udover dette tilknyttes den studerende evt. en medvejleder på afdelingen som i samarbejde med den studerende og den kliniske vejleder tilrettelægger den studerendes kliniske forløb. Medvejlederen planlægger følgeskab med den studerende. Forløbet opdeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til Daghospitalet, personalet og sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for 1-2 patienter i samarbejde med en medvejleder. I denne fase er der fokus på at problematisere og diskutere sygeplejefaglige aspekter. Fase 3, hvor den studerende arbejder med selvstændige sygeplejefaglige opgaver i tæt samarbejde med den kliniske vejleder og medvejlederen. Den kliniske vejleder og medvejlederen afholder midtvejssamtale med den studerende med deltagelse af teoretisk underviser. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 11

7 Læringsmiljø /Studiemiljø Den studerende kan med udgangspunkt i mål/læringsudbytte for modul 8, egne forudsætninger og erfaring med hvad der fremmer egen læring (hvilket forventes at fremgå i den individuelle kliniske studieplan) studere i Daghospitalet på forskellige niveauer. 1. den studerende observerer den erfarne fagperson udøve psykiatrisk sygepleje. 2. udøver psykiatrisk sygepleje under vejledning af den erfarne fagperson (før, under, efter). 3. den studerende udøver selvstændigt psykiatrisk sygepleje, med efterfølgende refleksion i samarbejde med fagperson i Daghospitalet og/eller den kliniske vejleder. Udgangspunktet for sygeplejen kan være en planlagt målrettet handling, eks. at den erfarne og den studerende i samarbejde med patienten afdækker et behov eller afhjælper et problem. Det kan også være at koble sig på her og nu situationer, som i samarbejde med fagpersonen skønnes at indeholde et læringspotentiale. Vejlednings- og evalueringstilbud Som et centralt element i den kliniske undervisning på Modul 8 er den studerende tilknyttet en studieunit. Studieunit udgøres af max. 6 7 studerende fra såvel socialpsykiatriske og behandlingspsykiatriske uddannelsessteder, som under ledelse af deres faste kliniske vejleder mødes løbende til fælles refleksion og planlægning af det kliniske forløb. Hensigten med den kliniske undervisning er således: - at tilbyde et formaliseret læringsrum, hvor de studerende via refleksion, gensidigt kan inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. - at give de studerende mulighed for at udvikle/arbejde med et forpligtende fællesskab med andre studerende i forhold til læring i den kliniske praksis. Den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan ud fra de studietilbud, der forefindes på uddannelsesstedet i samarbejde med den kliniske vejleder. Den enkelte studieunit er tilknyttet en klinisk vejleder, der har ansvaret for den kliniske undervisning i gruppen. Den kliniske vejleder vil være ansvarlig for: - Vejledning i forhold til, og godkendelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. - Vejledning i forhold til, samt godkendelse af de obligatoriske studieaktiviteter i perioden. - Den løbende refleksion over praksis i studieunit. - At afholde løbende vejlednings- og evalueringssamtaler i perioden, hvor den studerendes medvejleder deltager i en del af disse samtaler. På den studerendes uddannelsessted vil der endvidere være en medvejleder. I Daghospitalet vil det så vidt muligt være en sygeplejerske, der har gennemgået SDvejledermodulet. Medvejlederen vil bistå den studerende og den kliniske vejleder i forhold Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 11

8 til studieplanlægning ud fra sit overblik over og kendskab til uddannelsesstedets arbejdsgange, studietilbud og ressourcer. Medvejlederen vil bl.a. kunne hjælpe den studerende med at lave aftaler med det øvrige personale i forhold til følgeskab, samt her og nu vejledning i den konkrete kliniske praksis. Denne vejledning vil således supplere vejledningen ved den kliniske vejleder, hvormed omfanget af vejledningen vil variere ud fra de til enhver tid eksisterende ressourcer på uddannelsesstedet. I forhold til den konkrete praksis vil følgeskab og her og nu vejledning varetages af det personale, der er tilstede på uddannelsesstedet samt medvejlederen. Medvejlederen vil være gennemgående i forhold til det samarbejde, der skal foregå omkring studieplanlægning med den kliniske vejleder og den studerende. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Pensumliste for Daghospitalet: Clarence Crafoord (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog ift. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s (12 sider) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 11

9 Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s (8 sider) Liv Strand (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Side (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Knud Ramian Jonas Gustafsson (2001): Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Bogen retter sig mod det socialpsykiatriske felt, men især de følgende kapitler kan med fordel også læses af studerende i behandlingspsykiatrien. Kap. 3 Udstødelsens logik (12 sider) Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier (17 sider) Kap. 16 (Inkl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i socialt arbejde (18 sider) Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels Forlag En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje altså en bog man med fordel kan låne, købe til brug i og efter den kliniske periode i 8. modul. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side (25 sider) Schjødt, Torben og Heinskou, Torben (Red.) (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag Hans Reitzels Forlag Kap. 7: Kontaktpersonen i miljøterapien. Side (22 sider) I øvrigt henvises der til de enkelte kapitler i Del 3, som du kan have brug for at læse alt efter hvilken patient/beboer du er tilknyttet. Olsen, Allan Lohmann (2002): Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje. Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002: (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Eide, Hilde og Eide, Tom (2007): Kommunikasjon i relasjoner En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side (41 sider) Nielsen, Bent m.fl. (2003): Livsstilsændringer for overvægtige. Psykiatrifondens Forlag. Side 4 64 (60 sider). Bogen beskæftiger sig med livsstilsændringer, og har fokus på de problemer, overvægt kan Den Sundhedsfaglige Højskole Side 9 af 11

10 have for mennesker med psykiske sygdomme eller psykiske problemer. Ønsker du at udskifte dele af litteraturen undervejs, så snak med os om det i vejledningssamtalerne. Du vil evt. skulle supplere med andre bøger i henhold til de emner, du kommer til at arbejde med. Af øvrige bøger anbefaler vi at gennemse nedenstående litteratur. Oversigt over forslag til supplerende litteratur: Topor, Alain (2003): Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Hans Reitzels Forlag Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s (18 sider) Samt siderne (36 sider) Thorgaard, Lars (Red.) (1995): Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien Psykoterapeutisk Forlag Bogen belyser forskellige aspekter af funktionen og relationen der knytter sig til arbejdet som kontaktperson. Teksten stiller mange spørgsmål, vi med fordel kan diskutere i gruppen. Hele bogen er læseværdig men her anbefales: Kap. 1. Kontaktperson-funktionen i den psykiatriske behandling. Side (11 sider) Kap. 2. Kontaktpersonen som container. Side (10 sider) Aanderaa, Inger (1995): Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold Gyldendal Relation og relationsarbejde s (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s (30 sider) Løw, Ole og Svejgaard, Erik (2002): Psykologiske grundtemaer Kvan Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk? af Judy Gammelgaard s (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s (21 sider) Haugsgjerd, Svein m. fl. (2001): Psykiske lidelser i fire perspektiver Borgen giver en kort og præcis indføring i psykiatrien od fra de grundopfattelser, der er de vigtigste i dagens psykiatri: den medicinske, den psykodynamiske, den humanistiske og den relationelle. Hele bogen kan læses med fordel, her anbefales specielt følgende sider: Kap. 7 (en del heraf) Om at arbejde med mennesker med psykiske lidelser. Side (3sider) Endeligt anbefales følgende internetlitt.: (Videncenter for socialpsykiatri) (Evalueringsenheden i Århus) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 10 af 11

11