3.30 Service for ældre og handicappede Magistratsafdeling

Transkript

1 Service for ældre og handicappede Magistratsafdeling 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. I MSO vil vi give borgerne en god serviceoplevelse. De stramme styringsprincipper, der gælder for området, udfordringen med flere ældre og tidligere udskrivning fra sygehusene, nødvendiggør, at vi har en klar strategi for, hvordan vi kan levere god service inden for de givne økonomiske rammer. Økonomiske stramninger og efterspørgselspres har givet MSO en platform for forandring. Forandringen er forankret i MSOs strategi (fem ledetråde), som har været pejlemærkerne for udviklingen i afdelingen i de seneste tre år. Siden 2010 har vi målrettet arbejdet for at gøre borgerne mere selvhjulpne og effektivisere ressourceforbruget. En strategi og arbejdsmåde, der er helt i overensstemmelse med det mål byrådet har stillet op om, at flere borgere skal hjælpes til at blive selvhjulpne. Konkret arbejder vi på dette via en målrettet indsats med rehabilitering, træning og forebyggelse samt flere (teknologiske) hjælpemidler. Det gør vi for, at borgerne kan klare sig selv for det vil langt de fleste helst. I løbet af 2012 og 201 har MSO gennemført en omfattende innovationsproces. Fokus har været at arbejde innovativt med MSOs serviceniveau og indsatser. I processen inddrages bl.a. borgere, pårørende, medarbejdere og politikere. Et væsentligt fokuspunkt har været, hvordan vi styrker den rehabiliterende tankegang, anvendelsen af teknologi, borgeruddannelse og lign. Alle initiativer, der styrker borgerens muligheder for at være selvhjulpen. Samtidig fokuseres der meget på at styrke samarbejde og kommunikation med borgere og pårørende. En sådan omstillingsproces er ikke nødvendigvis problemfri. Omstillingen finder sted samtidig med, at afdelingen har måttet skære i servicen på nogle af de centrale omsorgsopgaver i forbindelse med de gennemførte sparerunder. Det kræver, at borgernes forventninger til den offentlige service revideres, og at borgerne indgår som medspillere i den kulturforandring, der finder sted. Det tager tid. For at understøtte arbejdet med at forfølge disse visioner og for at imødekomme de udfordringer, der er nævnt i ovenstående, har MSO udarbejdet en langsigtet strategi for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Det er hensigten, at strategien skal fungere som en overordnet ramme for arbejdet i MSO i årene Strategien består af fem ledetråde, hvoraf de tre er rettet direkte mod den indsats, MSO yder for borgerne:

2 Service for ældre og handicappede Vi holder borgerne væk Borgerne vil klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt Al magt til borgerne Det er borgerne, vi er her for Vi er sammen med borgerne Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes Disse ledetråde fungerer samtidig som de overordnede effektmål. Det sker for at sikre, at der er sammenhæng mellem den langsigtede strategi og de delmål, der arbejdes efter i et givent budgetår, ligesom det helt konkret vil illustrere, om MSO lever op til de principper, der er opstillet i den langsigtede strategi. MSO har det tværgående ansvar for kommunens sundhedsopgaver. På sundhedsområdet er retningen for afdelingen og kommunens arbejde sat i Aarhus Kommunes nye Sundhedspolitik Mere af det der virker!, der blev vedtaget af byrådet den 15. august Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Mål 1.0: Vi holder borgerne væk Mål 2.0: Al magt til borgerne Mål.0: Vi er sammen med borgerne 2.2 Delmål og målopfyldelse Mål 1.0: Vi holder borgerne væk (effektmål) Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt. Det gør vi ved, at rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Gennem udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger understøtter vi borgernes ønske om at kunne klare hverdagen selv. Vi udvikler de nære sundhedstilbud og styrker samarbejdet med hospital og almen praksis. Det betyder også, at vi opsøger borgere, som har behov for hjælp, samt vejleder borgere i at træffe sunde valg. I den nære relation med borgeren skal vi øve os endnu mere i at holde hænderne på ryggen, så borgeren får plads til selvhjælp og egne løsninger. Vi går med andre ord fra kompenserende til rehabiliterende hjælp. Delmål 1.1: Frem til år 2017 skal middellevetiden i Aarhus Kommune stige med 0,5 år pr. år (Effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Middellevetiden anvendes ofte som mål for den generelle sundhedstilstand i befolkningen og er velegnet til at belyse tendenser i udviklingen over en længere tidsperiode. Middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år en 0-årig født imellem kan forvente at leve, hvis de aldersspecifikke dødeligheder ikke ændres i dennes levetid. Forbedringer i middellevetiden afspejler altså summen af fortidige såvel som nutidige sundhedsforbedrende tiltag og generelle forandringer og er derfor mindre velegnet til at vurdere kortsigtede effekter.

3 - -.0 Service for ældre og handicappede Aarhusianernes middellevetid er i ,7 år, mens landsgennemsnittet er 79,9 år. Middellevetiden for kvinder i Aarhus er 1 år højere end landsgennemsnittet, mens det for mændene er et halvt år. Aarhusianernes middellevetid er steget med 1½ år fra 2004 til 2010, og med yderligere ½ år fra 2009 til Samlet er middellevetiden vokset med 1,9 år for kvinder og 2,1 år for mænd. Middellevetiden varierer ganske meget mellem de forskellige bydele i Aarhus. For både mænd og kvinder er middellevetiden højest i Risskov/Egå. De laveste middellevetider findes i Hasle for mændene og Aarhus N, NØ for kvinderne. Forskellen mellem højeste og laveste middellevetid for kvinder er år, mens den for mændene er 4,2 år. Målet om en stigende middellevetid er ikke et mål, MSO alene kan indfri. Det kræver et tværmagistratsligt samarbejde om at hæve den generelle sundhedstilstand blandt hele Aarhus Kommunes befolkning. Som tovholder på sundhedspolitkken lægger vi derfor op til bredt samarbejde om at nå et fælles mål for hele kommunen. Middellevetid R 2011 B 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Middellevetid 1 (MP118) 80, ,5 82,0 82,5 8,0 8,5 1 Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. Regnskabstallet for 2012 følger i 201. Ændringer i forhold til budget Der har været en større stigning i middellevetiden i 2011 end forventet, derfor er budgettallene for 2012 til 2017 blevet revideret således, at der fortsat forventes en stigning på 0,5 år pr. år frem til år Delmål 1.2: I 2017 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (effektmål) Der skal sættes særligt fokus på at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Ikke mindst i lyset af byrådets mål for Aarhus om at gøre flest mulige selvhjulpne. I MSO skal borgerne først og fremmest tilbydes hjælp til at kunne klare sig selv. Vi vil styrke træningsområdet, blandt andet ved at træne med borgerne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, herunder rehabilitering i hjemmet, styrker vi borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover vil vi gøre en indsats for at forebygge komplikationer og forværring af sygdomme, der fører til (gen)indlæggelser. Som en særlig indsats har MSO etableret et Sundheds- og Omsorgshotel, der skal medvirke til, at borgerne kan generhverve tabte færdigheder. Status og forventet målopfyldelse: Andel af borgere over 65 år, der ikke modtager praktisk hjælp R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) 85,2 87,2 87,4 88, 89,2 90,0 90,0 Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (MP15) Kilde: Borgmesterens Afdelings prognose over borgere over 65 år

4 Service for ældre og handicappede MSO har ansvaret for træning og rehabilitering efter service- og sundhedsloven. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgerens ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borges mulighed for at klare sig selv for at øge borgerens livskvalitet. Vi starter med at udrede den enkelte borger ift. mulighederne for at forbedre borgerens funktionsniveau, inden eventuelt behov for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Dette vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Antal borgere, som har påbegyndt rehabilitering i Grib Hverdagen R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Antal borgere som har påbegyndt rehabilitering 1 (MP119) En borger vurderes til at være påbegyndt rehabilitering i året, hvis det er allerførste gang, borgeren er blevet visiteret til rehabilitering. 2 Det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene for 2011 og 2012 med tallene for 201 og frem. For at sammenligne regnskabstal med budgettal skal der fratrækkes ca. 25% fra regnskabstallene, da light rehabiliteringsindsatserne frafalder fra 201 og frem. Effekter af rehabilitering ift. selvhjulpenhed R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Andel, der afsluttes som selvhjulpne 1 (MP120) 5% 6,7% % % % % % 1 En borger vurderes til at være selvhjulpen, hvis borgeren ikke modtager pleje og praktisk hjælp på datoen 14 dage efter afslutning på seneste rehabiliteringsindsats. Det udelukker derfor ikke, at borgeren modtager pleje og praktisk hjælp eller kommer i rehabilitering efter denne dato. Det er ikke muligt at udtrække data fra journalsystemet om borgere, der bliver delvist selvhjulpne. Ændringer i forhold til budget Siden målepunktet antal gennemførte rehabiliteringsforløb blev fastsat, er dokumentationspraksis forenklet for at spare administration. Derfor er målet ændret til antal borgere, som har påbegyndt rehabilitering i året. Fra 201 er light rehabiliteringsindsatserne blevet nedlagt, fordi det blev afklaret, at de borgere, som var i målgruppen for light rehabilitering, i stedet kan imødekommes med en træningsindsats med henblik på at kunne klare sig selv. Det forventes, at størstedelen af disse borgere fremover vil blive visiteret til en træningsindsats. Budgettallene for 201 og frem er blevet revideret på denne baggrund. Det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene for 2011 og 2012 med tallene for 201 og frem. For at sammenligne regnskabstal med budgettal skal der fratrækkes ca. 25% fra regnskabstallene, da light rehabiliteringsindsatserne frafalder fra 201 og frem. Mål 2.0: Al magt til borgerne (effektmål/ydelsesmål) Det er borgerne, vi er her for. Det gælder i særlig grad, når de har brug for vores hjælp. Derfor skal vi sikre, at borgerne bestemmer over egen hverdag og den hjælp, de får. Det skaber trivsel og livsglæde. Borgerne er eksperter i eget liv, og vi er borgernes medspillere og støtter det enkelte menneskes individuelle behov med vores faglighed. Vi vil sætte fuld kraft på implementeringen af nye teknologiske løsninger for at give borgerne magten og komme helt hjem i deres stue, når de har brug for os. Det gør vi med respekt for den enkeltes privatliv. Vi vil som afdeling understøtte dialog og inddragelse af borgeren og borgerens netværk i målsætninger, afgørelse og planlægning mv. Det er borgeren, der bestemmer - altid og i alle situationer.

5 Service for ældre og handicappede Delmål 2.1: Andelen af borgere, der benytter henholdsvis læse- og skriveadgang i journalen, skal stige frem mod 2017 (effektmål/ydelsesmål) Et væsentligt element i at give al magt til borgerne er, at borgene til hver en tid har adgang til egen sag (journal), ligesom de skal have adgang til at bidrage med oplysninger. Dette vil vi muliggøre via digitale løsninger. Vi vil ikke alene have fokus på at stille digitale løsninger til rådighed, men i lige så høj grad følge op på, om løsningerne er tilstrækkelig brugervenlige til, at målgruppen kan tage dem i aktiv anvendelse. Status og forventet målopfyldelse: Andel af borgere, der anvender hhv. læse- og skriveadgang i journalen Andel af borgere med journal, som anvender læseadgang (MP19) Andel af borgere med journal, der benytter muligheden for at bidrage til egen funktionsbeskrivelse (MP140) 1 Løsningen findes ikke endnu R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B % 25% 0% 40% 50% 5% 15% 20% 25% 0% Ændringer i forhold til budget Budgetmålene for 201 er blevet nedjusteret fra hhv. 20 % (læseadgang) og 10 % (skriveadgang) til 5 %, fordi udbudsprocessen omkring journalen er forsinket, så de tekniske løsninger endnu ikke er udviklet og implementeret. Leveringen af videreudviklingen af de tekniske funktionaliteter i borgeradgangen er ligeledes forsinket. Budgetmålene for læseadgangen for årene 2015 og frem er blevet opjusteret. Delmål 2.2: Vi understøtter borgerne i deres hverdag med respekt for den enkelte borgers ønsker og behov (effektmål) Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har en høj kvalitet, og hvor borgeren har størst mulig indflydelse. I brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet spørges der til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde, hjælpen udføres på. Status og forventet målopfyldelse: Grad af indflydelse på hjælpens udførelse R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? 1 (MP002) 4,0 4, 4,4 1 Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. 2 Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år 2 Borgerens tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgernes oplevelse af hjælpen, der - sammen med fagligheden - viser, om vi som afdeling gør det godt. I disse år omlægges store dele af den kommunale service, bl.a. gennem en mere rehabiliterende tilgang og ved at indføre velfærdsteknologi. Samtidig er en række borgere blevet revisiteret til et lavere serviceniveau som følge af ændrede kvalitetsstandarder. Ambitionen er at

6 Service for ældre og handicappede fastholde et uændret højt tilfredshedsniveau hos borgerne. Der gennemføres tilfredshedsmålinger for alle borgere i fritvalgsområdet i lige år. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? 1 (MP001) I hvilken grad får du den hjælp du er R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B ,0 bevilget? 2 (MP004) 4,0 4,4 4,4 I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i din døgnrytme 2 (Nyt målepunkt) 4,2 4,1 4,1 1 Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. 2 Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. 4,2 4,2 Mål.0: Vi er sammen med borgerne (ydelsesmål) Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes. Indsatsen skal understøtte borgerens trivsel og livsglæde. Vi vil fremme borgernes mulighed for at fortsætte deres sociale liv med familie og venner og understøtte, at borgerne har god kontakt til civilsamfundet. Familie og venner skal inddrages aktivt, og de skal mødes af støtte, men også forventninger og krav. Vi bruger faglighed, innovation og teknologi til at få mere tid sammen med borgerne. Og den tid, vi har sammen, vil vi tilstræbe, at borgeren er meget tilfreds med. Vi skal gøre det enkelt for os selv og for borgeren. Den gode omsorg skabes, når vi er sammen med borgeren. Det er det, der giver mening. Delmål.1: I 2017 er den direkte brugertid i fritvalgsområdet steget til 56,0% (Ydelsesmål) For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet og får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Vi arbejder for at nå målet ved bl.a. at bruge velfærdsteknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og til at understøtte, at vi er mest muligt sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger vi fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, vi bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Status og forventet målopfyldelse: Direkte brugertid på fritvalgsområdet R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) 49,% 51,5% 55,1% 55,% 55,6% 56,0% 56,0% Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp. Se øvrige produktivitetstal i afsnit 7.2

7 Service for ældre og handicappede Faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning, er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. I MSO har vi gennem de seneste år arbejdet med vores væsentligste arbejdsmiljøforhold og har haft et særligt fokus på at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Det fortsatte fald i ulykkerne viser, at indsatserne virker. Vores vurdering er, at særligt certificeringsarbejdet og udvikling af et arbejdsmiljøbarometer har bidraget til at skabe læring omkring vores arbejdsulykker og vores særlige udfordringer, og at et markant ledelsesfokus samt styrkelse af arbejdsmiljøorganisationen har gjort, at vi har kunnet nedbringe antallet af arbejdsulykker i MSO. Det arbejde vil vi fortsætte. Endvidere har vi i 201 gennemført vores trivselsundersøgelse og igangsat en lang række opfølgende initiativer, både lokalt og organisatorisk, hvor vi sætter fokus på trivsel og forebyggelse af sygefravær. Indikator: sygefravær og antal arbejdsulykker R 2010 R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Gennemsnitlig antal sygedage pr. medarbejder 1 (MP052) 1,48 1,02 12,64 11,00 10,50 10,00 9,50 9,00 Arbejdsulykker Antal arbejdsulykker 2 (MP122) Arbejdsulykker lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker (MP17) 12,48% 17,68% 19,11% 21,19% 2,27% 25,5% 27,4% 1 I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs., at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune, der følger en 7-dages kalenderuge. 2 Antal anmeldte arbejdsulykker i Aarhus Kommunes selvforsikring. Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. I indeksåret. Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. 4 Indeksåret Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger er en anden faktor, der skal bidrage til at imødekomme de store udfordringer MSO står overfor, bl.a. ved at frigive tid samt forbedre arbejdsbetingelser for de ansatte. Velfærdsteknologi indføres desuden, hvor det giver mening, og hvor vi kan forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed. Mål for den velfærdsteknologiske indsats (Nye målepunkter) R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Antal plejeboligenheder, hvor der er et bredt udvalg af velfærdsteknologi Antal toiletter med skylle- og tørrefunktion i fritvalgsområdet (spareforslag 15) Antal loftlifte i fritvalg : Et bredt udvalg omfatter bl.a.: loftlifte (spareforslag 9), robotstøvsugere, døråbner, toiletter med skylle-, tørre-, løfte og kipfunktion, gardin- og vinduesautomatik, PIR-styring af lys, automatisk solafskærmning, højdeindstilleligt køkkenbord (i fællesrum). 2 : svarende til ca. 400 plejeboliger. I alt er der pr. 201 omkring 50 plejeboligenheder svarende til ca plejeboliger : Der er ikke planlagt nye, eller renovering af eksisterende plejeboliger, før 2017 (Havnen, Gellerup, Demenscenter, Abildgården) 4 : Under forudsætning af en udvidet målgruppe (nu: borgere der er visiteret til hjælp efter servicelovens 8. Fremover: samme målgruppe som før samt yngre borgere med BPA eller andet) Ændringer i forhold til budget Opgørelsen af sygefraværet har været systematisk overvurderet i de tidligere budgettal, hvorfor budgettallene for hermed korrigeres.

8 Service for ældre og handicappede Sygefraværsopgørelsesmetoden skal til principiel drøftelse og beslutning i chefteamet i MSO medio maj. Der har været et større fald i antallet af arbejdsulykker i 2012 end budgetteret, derfor er budgetmålene for antal arbejdsulykker for 201 til 2017 blevet revideret, og budgetmålene for det absolutte antal arbejdsulykker for 201 til 2017 er blevet justeret herefter. Målepunkterne på den velfærdsteknologiske indsats er nye fra budget Delmål.: I sundheds- og omsorgsområdet vil vi konstant forbedre rammer og samarbejde ift. at tiltrække og fastholde frivillige (ydelsesmål) En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af afdelingens langsigtede strategi. Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Det er samtidig et mål at udvikle nye typer partnerskaber med aktører i civilsamfundet, der kan bidrage til en forbedring af folkesundhed og implementering af målsætninger gennem Aarhus Kommunes Sundhedspolitik. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Inddragelse af frivillige i afdelingens digitaliseringsfokus bliver et indsatsområde i 2014 og de kommende år. Samarbejde omkring folkesundhed samt sundhedsfremme og forebyggelse på tværs i kommunen samt i MSO iværksættes som særskilt initiativ. Herunder udvikling af fitness-muligheder og træningstilbud i lokalområderne i samarbejde med foreninger, folkeoplysningsforbund og frivillige. Status og forventet målopfyldelse: Mål for rammer og samarbejde med frivillige og pårørende R 2011 R 2012 B 201 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Antal frivillige, som faciliterer- og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgere (MP124) 2.05 (16,1%) (18,9%) (+5%) (+5%) (+5%) (+5%).087 (+5%) Frivilligtilfredshed % 80% 80% 80% 80% Pårørendestøtte 2 2 (MP14) 80% 80% 80% 80% 80% 1 Frivilligtilfredshed er et samlet udtryk for flere parametre, herunder om følgende lever op til de frivilliges forventninger: introduktion, samarbejde med personale, tilbud om kompetenceudvikling, oplevelse af at gøre en forskel samt om den frivilliges behov for fællesskab med andre frivillige bliver opfyldt. Undersøgelsen om de frivilliges tilfredshed gennemføres efter sommerferien Målingen er ikke blevet foretaget før. Ændringer i forhold til budget Der har været en større stigning i antallet af frivillige i 2012 end forventet, derfor er budgettallene for 2014 til 2017 blevet revideret således, at der fortsat forventes +0,5 % stigning pr. år. Undersøgelsen af de frivilliges tilfredshed gennemføres efter sommerferien 201.

9 Service for ældre og handicappede. Særlige indsatsområder I MSO er der udarbejdet en strategi for perioden Strategien justeres årligt. I strategien er der formuleret en række mål for en 4 års periode. De ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål udgør en del af strategien. Omdrejningspunktet i strategien er, som det fremgår af de udvalgte budgetmål, vores rehabiliterende indsats, velfærdsteknologi, frivillighedsområdet samt effektiviseringer..1. Hensigtserklæringer MSO og MSB skal i fællesskab forsøge at få midler fra puljen, der er afsat af regeringen til realisering af regeringens sundhedspolitiske udspil "Mere borger, mindre patient" MSO skal i samarbejde med BA og øvrige afdelinger udarbejde en indstilling om den fremtidige organisering af arbejdet med at fremme velfærdsteknologi (inden udgangen af 201) 4. Beskrivelse af ydelser MSO er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Afdelingen yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder BPA-ordning Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madtilberedning og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund 5. Organisation MSO er organiseret med det formål at tilgodese borgeren bedst muligt. Lokalcentrene er kernen i organisationen det er herfra, pleje, sygepleje, praktisk hjælp, ernæringspleje, aktiviteter og træning leveres. Afdelingen for Sundhed har det overordnede ansvar for driften af lokalcentrene. Ligeledes varetages samarbejdet med frivillige, pårørende, brugerråd, beboer-pårørenderåd og folkesundhed. Økonomi har bl.a. ansvaret for den overordnede økonomistyring, IT-understøttelse af forretningen, borgerjournalen, bygninger, den tværgående administration samt den velfærdsteknologiske indsats. HR har det overordnede ansvar for HR-udvikling og -rådgivning, strategi, innovation og kommunikation samt forestår betjening af rådmand og direktør samt HMU, Ældrerådet, Sundheds- og omsorgsudvalget og Det Sociale Forbrugerråd.

10 Service for ældre og handicappede 6. Supplerende nøgletal Nettodriftsudgifter til ældre- og handicapområdet 1 regnskab 2012 (6-by nøgletal) Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Kr. pr indbygger ) Indeholder væsentligste udgifter vedr. tilbud til ældre over 65 år, samt væsentligste udgifter vedr. specialiserede tilbud til yngre handicappede Sundhedsområdet: Udgifter pr. indbygger på medfinansieringsområdet regnskab 2012 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Stationær somatisk behandling Ambulant somatisk behandling Stationær psykiatrisk behandling Ambulant psykiatrisk behandling Sygesikring Genoptræning under indlæggelse Samlede udgifter på medfinansieringsområdet Udgifter til ambulant træning/genoptræning og vederlagsfri fysioterapi pr. indbygger regnskab 2012 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter SUL Specialiseret ambulant genoptræning efter sygehusudskriv

11 Service for ældre og handicappede ning efter 140 Genoptræning og træning efter SEL Genoptræning/træning i alt Vederlagsfri fys. SUL Træning i praksissektor i alt ) 86 er en integreret del af Omsorg og kan derfor ikke opgøres særskilt. Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Sundhedsfremme og forebyggelse Udgifter til færdigbehanlede patienter (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Færdigbehandlede somatiske patienter Færdigbehandlede psykiatriske patienter Ændringer i forhold til budget I år har kommunerne indberettet regnskabstal for 2012, i stedet for budgettal, hvilket sikrer et bedre sammenligningsgrundlag. 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2009 til 2012 og budget for 201: R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 B kr. i 2014-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug Kommende år Sektorens budget for 201 til 2017: B 201* B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 2014-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug *) Budget 201 er fremskrevet til 201-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektor 1 - overskud/underskud og status for 201 til 2017:

12 Service for ældre og handicappede B/R 201 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 201-priser kr. i 2014-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo ) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 201 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 2 - overskud/underskud og status for 201 til 2017: B/R 201 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 201-priser kr. i 2014-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo ) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 201 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 7 - overskud/underskud og status for 201 til 2017: B/R 201 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO kr. i 201-priser kr. i 2014-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo ) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 201 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg R 2010 R 2011 R 2012 B 201 B Direkte brugertid fritvalg 1 54,% 49,% 51,5% 55,1% 55,% 2. Ansatte pr. plejebolig 2 0,90 0,91 0,91 0,92 0,92. Antal modtagere pr. sygeplejerske,0 4,0, Rehabiliteringsudgifter pr. borger Andel af borgere bosat i AAK over 65 år, der er startet i Grib Hverdagen 5 6 2,0% 2,7% 2,0% 2,0% 1 Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne 2 Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 4 Gennemsnitligt beløb pr. borger 5 Tallet er antal borgere der modtager deres første Grib hverdagen indsats i året, og som pr. årsultimo er 65 år eller derover, delt med antal borgere bosat i Aarhus Kommune som pr. årsultimo er 65 år eller derover. 6 Projektet blev opstartet i september 2010 Produktivitetstallene 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp, som er den væsentligste ydelse i Sundhed og Omsorg med et omfang på 1, mia. pr. år. Produktivitetstallene vedrører sygepleje og træning, som er de væsentligste ydelser efter pleje og praktisk hjælp.

13 Service for ældre og handicappede Produktivitetstallene for 4 og 5 vedrører Grib hverdagen, der indfører en rehabiliterende tilgang. Ændringer i forhold til budget Produktivitetstallet Antal modtagere pr. træningspersonale er ekskluderet fra tabellen fra Det skyldes, at der er sket en omstrukturering fra aktivitetsafdelinger til sundhedsklinikker, og tallet derfor ikke kan opgøres som tidligere. Det har været nødvendigt med en ny definition vedr. målet for Grib hverdagen, da det tidligere nøgletal (pris pr. gennemført rehabiliteringsforløb) akkumulerede udgifterne igennem årene. Fra 201 er light rehabiliteringsindsatserne blevet nedlagt, fordi det blev afklaret, at de borgere, som var i målgruppen for light rehabilitering, i stedet kan imødekommes med en træningsindsats. Det forventes, at størstedelen af disse borgere fremover vil blive visiteret til en træningsindsats. Budgettallene vedr. Grib hverdagen for 201 og frem er blevet revideret på denne baggrund. Det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene for 2011 og 2012 med tallene for 201 og For at sammenligne regnskabstal med budgettal skal der fratrækkes ca. 25% fra regnskabstallene, da light rehabiliteringsindsatserne frafalder fra 201 og frem.