AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 3. februar Frandsensalen, bygning 1430 Møde i udvalget for Uddannelse. Referat

Transkript

1 Møde den: 3. februar Frandsensalen, bygning 1430 Møde i udvalget for Uddannelse Referat Til stede: Berit Eika, Peder Østergaard, Tom Vindbæk Madsen, Jan Ifversen, Liza Strandgaard, Aske Dahl Sløk, Anna Bak Maigaard, Line Fristrup, Torben K Jensen, Arne Kjær, Annika Büchert Lindberg, Mads Ronald Dahl, Kristian Thorn, Christian Koch Ramsing, Gitte Stavad Andersen, Frederik Langkjær, Hanne Kargaard Thomsen, Kirsten Brusgård og Julie Goodall. Fraværende: Charlotte Ringsted Dagsorden: 1. Tema: pædagogisk kompetenceudvikling 2. Opfølgning på forrige møde og mundtlig opsamling på strategidagen Drøftelser 3. Institutionsakkreditering a. Kort status og præsentation af datarapporter på uddannelsesniveau b. Fastsættelse af grænseværdier for indikatorer 4. Fakulteternes handleplaner for studieunderstøttende initiativer 5. Årlig Uddannelsesdag på AU diskussion af format Orientering 6. Studielederforum d. 17. februar 2015 program og overvejelser 7. Kommunikation fra mødet 8. Meddelelser og næste møde 9. Evt. Julie Goodall Universitetsledelsens Stab Dato: 20. januar 2015 Side 1/3 1. Tema: pædagogisk kompetenceudvikling Berit Eika indledte temaet ved at opridse konteksten i forbindelse med den nuværende kvalitetsdebat, der italesætter et manglende fokus på undervisningsudvikling, samt nødvendigheden af at AU sikrer en systematiseret tilgang til den pædagogiske opkvalificering ift. realisering af kvalitetspolitikken, herunder opnåelse af en positiv institutionsakkreditering. De pædagogiske centre på AU var blevet bedt om at holde oplæg om deres tilgange til den pædagogiske opkvalificering af underviserne som input til en efterfølgende diskussion af, hvad Uddannelsesudvalget kan gøre for at sikre en systematiseret tilgang. De fire pædagogiske centres oplæg viste på den ene side en række fællestræk og velfungerende samarbejdsfelter, som adjunktpædagogikum og arbejdet med implementering og opkvalificering i forbindelse med Educational IT. På den anden side stod det også klart fra oplæggende, at centrenes tilgange til opkvalificering er meget forskellige - tydeligt forbundet med den pædagogiske tilgang som hver center tager udgangspunkt i. Efter oplæggende fulgte en diskussion af disse tilgange, som overordnet

2 kan siges at falde inden for en mere formaliseret/obligatorisk tilgang overfor en behovsdrevet og mere individuel tilgang. Side 2/3 På trods af centrenes forskellighed var der interesse for at samarbejde omkring større temaer, som nu med Educational IT, og eventuelt med feedback og anvendelsesperspektivet som kommende temaer. Der blev fra flere sider efterspurgt øgede muligheder for meritering af den pædagogiske kompetenceudvikling. I forhold til at sikre en systematik blev det diskuteret, hvordan de to pædagogiske tilgange kan mødes i en fælles model, således at man på den ene side via obligatoriske forløb sikrer en bred opkvalificering af hele undervisergruppen, og samtidig har individuelle og mere behovsdrevne tilbud til de mest entusiastiske undervisere eller i forbindelse med særlige relevante temaer. De obligatoriske forløb skal tage afsæt i den enkeltes undervisning og systematisere erfaringsudveksling. Det blev diskuteret, hvorledes man løbende og systematisk kan afdække behovet for opkvalificering via MUS samtaler, løbende kontakt med fagmiljøerne via kursusudbuddet, mv. En systematisk tilgang kræver at man på fakultets- og institutniveau afsætter de nødvendige ressourcer og sikrer incitamentsstruktur. Det blev diskuteret, hvorledes man kan dokumentere og anerkende den opkvalificering som også foregår udenfor centrene. I den forbindelse blev værdien af de lokale ildsjæle i fagmiljøerne italesat, som i høj grad fungerer som ambassadører for den pædagogiske udvikling. I forbindelse med studerendes evaluering af vores pædagogiske opkvalificering er vi udfordret af, at folkeskoler og gymnasier er meget længere ift. særligt den digitale udvikling, men også pædagogikken generelt. Vi møder på en måde en gruppe, som er særdeles godt vante fra deres uddannelsessteder indtil videre, og det stiller store krav til os. Samtidig bør vi sikre os, at alle undervisere løbende i deres arbejdsliv sikres indblik i den pædagogiske udvikling - og vi skal sørge for, at underviserne ved, hvor de skal henvende sig og få støtte, hvis de for eksempel oplever problemer med en bestemt eksamensform. Berit Eika opsummerede at Uddannelsesudvalget vil gå videre med at afdække universitets behov og ambitioner ift. en mere systematiseret tilgang til den pædagogiske opkvalificering, herunder organisering, fælles model for kursusudbud og -omfang, samt meriteringsmuligheder. 2. Opfølgning på forrige møde og mundtlig opsamling på strategidag Berit Eika samlede kort op på strategidagen, som hun opfattede som vellykket. Den skriftlige opsamling er lige nu til kommentering ved rådgiverne i fakultetssekretariaterne, og bliver sendt med ud som bilag til næste møde. Gennemgående blev der på

3 dagen peget på, at udvalget skal arbejde med at formulere AU s holdninger, eksempelvis via en række positionspapirer samt AU s uddannelsesprofil. På næste møde skal udvalget arbejde med en handleplan for 2015, hvor de mange eksterne krav skal balanceres med egne ambitioner omkring uddannelses- og undervisningsudvikling. Side 3/3 Drøftelser 3. Institutionsakkreditering (a og b) Formålet med punktet var at give en kort status på institutionsakkrediteringen og præsentation af datarapporter på uddannelsesniveau. Frederik Langkjær redegjorde for status for arbejdet med institutionsakkrediteringen, som generelt kører som planlagt. Der er del-elementer, der ikke er på plads, og som vil blive taget op i løbet af foråret. Kvalitetsportalen blev kort gennemgået, og udvalget diskuterede adgang og placering af rapporter og grænseværdier. Der var enighed om, at der skal sættes adgangskode på datamaterialet, således at disse kun kan tilgås internt på AU nærmere beslutning omkring intern adgang afventer oplæg. Herefter blev programmerne bagved uddannelsesrapporterne gennemgået. Rapportenerne giver en større grad af fleksibilitet og systematisering samt mulighed for benchmarking. Udvalget udtrykte generelt stor tilfredshed med rapporterne, som muliggør et udviklingsfokus hvor data understøtter handling. Det er planlagt, at medarbejdere fra det uddannelsesstrategiske sekretariat i Uddannelse sammen med Peder Østergaard tager en runde til fakultetsledelserne, og rapporterne præsenteres også på studielederforum d. 17. februar. Herudover tilbydes sidemandsoplæring i brug af programmet til de administrative medarbejdere, der skal trække disse. I forhold til fakulteternes indmeldinger af grænseværdier opfordrede Peder Østergaard til, at der gives mulighed for at studienævnene kan tilpasse deres input i april/maj, idet de nu har bedre adgang til at vurdere deres nuværende status. Det blev diskuteret, hvorledes der generelt skal følges op på fastsættelsen af grænseværdierne, således at disse kan tilpasses alt efter, at man får erfaring med deres anvendelse. Der var enighed om, at man bør evaluere grænseværdierne i efteråret, samt at det er vigtigt, at farveangivelserne anvendes i et udviklingsøjemed. Uddannelse vil i næste fase udarbejde en værktøjskasse som inspiration til handlemuligheder, når man oplever en udfordring. I forhold til indikator 8 om ledighed, var der enighed i udvalget om principielt at anvende den opgørelse, som anvendes bredt og dermed er mest meningsfuld. Det blev besluttet at sende fastsættelsen af grænseværdierne i universitetsledelsen primo april.

4 4. Fakulteternes handleplaner for studieunderstøttende initiativer Fakulteternes fremsendte handleplaner for studieunderstøttende initiativer blev gennemgået. Side 4/3 Arts arbejder med en teknisk løsning på, hvordan man kan håndtere tilmeldingskravet overfor studerende, som ikke følger studieprogrammet, eller som er stærkt forsinkede. De andre fakulteter udtrykte interesse for at høre mere herom. Gitte Stavad Andersen orienterede om, at det uddannelsesstrategiske sekretariat til næste udvalgsmøde udarbejder notat omkring tilmeldingskravet og skæve studerende, hvor der samles op på udmeldinger fra styrelsen mhp. drøftelser af, hvordan vi vælger løsninger, der giver mening - en hjælp til fortolkning. Berit Eika vil gennemgå de forskellige muligheder for studieunderstøttende initiativer, når hun skal holde oplæg på det kommende ledermøde, for at italesætte de knapper, som fagmiljøerne selv kan dreje på. 5. Årlig uddannelsesdag på AU diskussion af format Formatet for en årlig uddannelsesdag blev kort diskuteret, særligt hvorvidt man i ét format kan imødekomme både de interne og eksterne behov for italesættelse af store emner på uddannelsesområdet. Der var enighed om at fortsætte diskussionen af formatet på næste udvalgsmøde. Orientering 6. Studielederforum d. 17. februar 2015 program og overvejelser Det fremsendte udkast til program kommenteres per mail til Frederik Langkjær. Programmet tilføjes kort tekst om formålet med dagen. 7. Kommunikation fra mødet Det blev kort diskuteret, hvorledes beslutning om anvendelse af strategiske midler kobles til udvalgets strategiske handleplaner, hvilket er tema-emnet for næste udvalgsmøde d. 24. februar. 8. Meddelelser og næste møde Dagsordener til næste møde sendes fremover ud med mødematerialet i udkast, for at fakulteterne i god tid kan være forberedt på kommende emner. Udvalgets mødemateriale skal fremover sendes til chefrådgiverne i fakultetssekretariaterne. 9. Evt. Kristian Thorn orienterede kort om fremdriften i processer omkring EVU-området, som også kommer på som tema-emne, når organiseringen er på plads. Ift. Alumne og Karriere-områderne blev det besluttet, at disse fortsat ønskes tilknyttet uddannelsesudvalget, hvad angår stillingtaget til områdernes strategiske udvikling.

5 Jan Ifversen orienterede om, at der i masterplan-udvalget pågår diskussioner omkring AU s placering i fremtiden, hvor eksempelvis bæredygtighedsstrategi også bør indtænke studiemiljøet, og derfor bør diskuteres i udvalget. Emnet sættes på et kommende møde i udvalget. Side 5/3 Kristian Thorn orienterede om, at man har igangsat budgetanalyse af det samlede uddannelsesområde mhp. at tænke mere effektive sagsgange i både fællesadministration og administrative centre. Man planlægger generelt i administrationen at foretage sådanne budgetanalyser på et sagsområde om året, og uddannelse er valgt som det første. Produkt af analysen forventes omkring maj. Berit Eika orienterede om indgåendelse af ny samarbejdsaftale med VIA. Berit Eika orienterede kort om tema-debat i Rektorkollegiet om meritering med forudgående møde i Rektorkollegiets Udvalg for Uddannelsespolitik (RUP).