RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009"

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Baggrund og formål Deltagere 2 2. Metode Indsamling og kvalitetssikring af data Definitioner og nøgletal Definitioner Nøgletal Støtteprocesser Samlet resultat pr. driftsområde 8 3. Hovedresultater 9 4. Resultater pr. driftsområde Generelle forhold Indsamling af dagrenovation Indsamling af pap og papir Container- og genbrugspladser Sortering af pap og papir Forbrænding Kompostering (have- og parkaffald) Deponi (blandet affald) 34 A. Navne på deltagerne 39 B. Nøgletal pr. driftsområde 40 C. Afskrivningsprincipper 46

3 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Affaldsselskaber og kommuner, som er medlem af RenoSam, gennemfører årligt benchmarking af driftsaktiviteter på udvalgte driftsområder på affaldsområdet. Det sker primært ved en indsamling og sammenligning af økonomiske nøgletal ved driften af syv udvalgte driftsområder, som er beskrevet nedenfor. Der er etableret en styregruppe, der varetager den overordnede styring af benchmarkingprojektet. Der er etableret en projektgruppe, som varetager indsamling og kvalitetssikring af data. Projektgruppen består af én repræsentant fra RenoSam og medarbejdere fra deltagerne i projektet. Projektgruppen har gennemført kvalitetssikring af data samt står for udarbejdelsen af denne rapport, hvor resultaterne af undersøgelsen præsenteres. Formål Nedenstående er gengivet formålet, som det fremgår af vejledningen, der er udsendt til deltagerne: "Formålet med benchmarkingprojektet er at udvikle og anvende et værktøj til at sammenligne driftsaktiviteter på affaldsområdet på tværs af affaldsselskaber og kommuner. Det er det overordnede mål med benchmarkingprojektet at medvirke til: At deltagerne i forhold til ledere og medarbejdere opbygger kompetencer, der både rummer mulighed for større overblik, bedre styring og flere muligheder for konstruktivt samarbejde og videndeling mellem deltagerne. At deltagerne over for sine brugere kan bruge benchmarking som dokumentation til at klargøre de indre og ydre rammebetingelser, som affaldshåndteringen påvirkes af. At deltagerne over for sine ejere dokumenterer omkostningseffektivitet, evne til tilpasning/fleksibilitet, teknologiudvikling og realisering af evt. effektiviseringspotentiale. At deltagerne over for (andre) myndigheder påviser gennemsigtighed i gebyrfastsættelse, herunder kortlægger betydningen af myndighedskrav." 1

4 Nøgletals- og procesbenchmarking I denne rapport offentliggøres hovedtal for udviklingen i ressourceforbrug på en række sammenlignelige driftsområder i årene 2007, 2008 og De driftsøkonomiske resultater er opgjort som et samlet ressourceforbrug pr. driftsområde pr. år. Det sker efter hovedregel efter nettoprincippet, hvor indtægter fratrækkes omkostninger for hvert driftsområde. Nettoressourceforbruget danner grundlag for takst- og gebyrfastsættelsen på affaldsområdet. Set over en kortere årrække skal ordningerne økonomisk hvile i sig selv. Dog bruges bruttoomkostninger på driftsområdet sortering af Papir & Pap og kompostering, da indtægtsgrundlaget har vist sig meget forskelligt på tværs af deltagerne. I benchmarkingen sammenlignes de driftsmæssige aktiviteter på basis af nøgletal. Hermed opstilles et grundlag for at kunne effektivisere affaldsbehandlingen yderligere. For at kunne sammenligne ressourceforbruget ved de enkelte driftsområder anvender deltagerne standardiserede opgørelsesmetoder. Eksempelvis er afskrivninger og renter opgjort efter ensartede principper. Nøgletalsbenchmarkingen kan på denne måde give indikationer om, hvilke deltagere der med fordel kan lære af hinandens driftsstyring på udvalgte driftsområder. Foruden nøgletalsbenchmarking gennemfører deltagerne i projektet periodevis procesbenchmarking på særlige fokusområder. I det samlede benchmarkingprojekt er der udviklet et fælles bibliotek og database samt analyseværktøj, som gør det lettere for deltagerne selv at gennemføre benchmarking. Det kan ske ved at udvælge de relevante data hos andre deltagere, som gør sammenligninger mulige. Disposition I kapitel 2 gennemgås den anvendte metode for indsamling af data og principperne for beregning af de økonomiske nøgletal. I kapitel 3 præsenteres de overordnede resultater, og i kapitel 4 præsenteres resultaterne for hvert af de syv driftsområder. I bilag A er vist de fulde navne for alle deltagerne med tilhørende hjemmeside samt det navn eller eventuel forkortelse, som anvendes i rapporten. Nærmere oplysninger om de enkelte deltagere kan findes på RenoSams hjemmeside eller på de respektive deltageres hjemmeside. I bilag B er vist et skema med nøgletal pr. driftsområde. Bilag C angiver de afskrivningsprincippet, som er anvendt af deltagerne i forbindelse med indrapporteringen. 1.2 Deltagere Der er i alt 11 selskaber og 6 kommuner, som har deltaget i indberetningen af data for regnskab 2009, hvilket er en ændring siden indrapporteringen for I tabel 1.1 er vist, hvilke selskaber og kommuner der deltager inden for de syv driftsområder. Af skemaet nedenfor fremgår, hvilke driftsområder deltagerne indgår med i benchmarkingen. 2

5 Indsamling af pap og papir Containerog genbrugspla ds Sortering af pap og papir Forbrænding Indsamling af dagrenovation Kompostering Deponi af blandet affald 4-S X X X X X X AVØ X X X X X Alssund X X BOFA X X X X X X Fasan* X X X X X Fredericia X X X Helsingør X X X X Feltengaard X X Karanoveren X X X X X Kavo* X X X X Klintholm X X ORS (Odense) X X X X Reno Djurs X X X X X Renovest X X X Renosyd X X X X X X X Svendborg X TAS X I alt *Fasan og Kavo er pr. 1. januar 2010 fusioneret til affaldsselskabet AffaldPlus Tabel 1.1 Deltagere geografisk tilhørsforhold fremgår af bilag A 3

6 2. Metode 2.1 Indsamling og kvalitetssikring af data Indsamlingen sker ved udfyldelse af et indberetningsskema i Excel Deltagerne modtager omkring færdiggørelsen af deres årsregnskaber et indberetningsskema, som afleveres til RenoSam. For at sikre, at deltagerne udfylder skemaet ensartet, er der udarbejdet en vejledning, som indeholder definitioner og beregningsprincipper. Indberetningen for et driftsområde indeholder følgende specifikationer: Specifikation på regnskabsposter og ikke-finansielle nøgletal: - Regnskabsposterne for omkostningerne er følgende: Personaleomkostninger, materiale- og ressourceforbrug, eksterne tjenesteydelser, øvrige omkostninger, afskrivninger og forrentning. Specifikation på støtteprocesser: - En støtteproces er en gruppering af omkostninger i forhold til en given ressourceanvendelse. Der findes f.eks. en støtteproces for Bygninger/arealer og en for Maskiner. Områderne Indsamling af dagrenovation og Indsamling af pap og papir har med tre støtteprocesser det færreste antal støtteprocesser. Driftsområdet Forbrænding har med ni støtteprocesser de fleste støtteprocesser. Specifikation på støtteprocesser og "uden for" benchmarking: - Opdelingen i ressourcer, der er med i benchmarking, og ressourcer, som holdes uden for, er nødvendig for at sikre, at det er ensartede driftsaktiviteter, som sammenlignes. Et driftsområde kan indeholde flere aktiviteter end dem, der indgår i benchmarking. Herved sker der en total indrapportering af økonomien for hvert af driftsområderne. - Gebyrindtægter registreres "uden for" benchmarking og indgår i den samlede afstemning. 4

7 Korrektioner, som følger af afvigelser mellem selskabets/kommunens regnskabsprincipper og principperne for indberetningen. Deltagerne har det primære ansvar for, at dataene er retvisende Afstemning Indsamlingen af data er baseret på selvangivelsesprincippet. Dvs. at deltagerne selv skal henføre registreringerne i økonomisystemet til de respektive driftsområder og støtteprocesser. Det er i den forbindelse ofte nødvendigt at anvende fordelingsnøgler for ressourcer, som benyttes på tværs af støtteprocesser og driftsområder. Deltagerne foretager en vurdering af, hvilke fordelingsnøgler der giver den bedste fordeling af deres omkostninger. Indberetningsskemaet indeholder en række afstemningsfunktioner, således at deltagerne selv skal foretage en kvalitetssikring, før indberetningen sendes til projektgruppen. Det er et krav, at deltagerne afstemmer det enkelte driftsområde område for område og samlet i forhold til aflagt årsregnskab. Denne afstemning er obligatorisk. I afstemningen af hvert driftsområde indgår korrektion for faktisk afskrivning og finansiering (renter) og andre finansielle poster. For at sikre sammenlignelighed på tværs af årene gives der mulighed for, at der kan rettes i tidligere års data. Det er der i forbindelse med dette års indberetning ingen deltagere, som har gjort brug af. Projektgruppens kvalitetskontrol er af mere generel karakter Formålet med kvalitetssikringen er at kontrollere, at deltagerne har alt med i indrapporteringen, og at indrapporteringerne ikke afviger fra de anvendte definitioner og opgørelsesprincipper. Deltagerne skal fremsende et årsregnskab og et grønt regnskab som dokumentation for indberetningen. Årsregnskabet benyttes til at foretage en total afstemning på driftsområderne og det grønne regnskab til at afstemme mængderne. Projektgruppen indhenter desuden supplerende oplysninger, hvor dette måtte være nødvendigt. Projektgruppens kvalitetssikring består foruden ovennævnte kontroller i at foretage en sammenligning med sidste års indberetning og med de øvrige deltagere. Projektgruppen gennemfører ikke en egentlig revisionslignende gennemgang af indberetningerne. Det er vægtet højt, at undersøgelsen kan gennemføres med et minimum af ressourcer både fra deltagernes og projektgruppens side. Med den anvendte metode for indsamling af data kan der forekomme mindre afvigelser mellem de af deltagerne anvendte definitioner og principper og de gældende for indberetningen. Disse vurderes imidlertid til at være af mindre betydning for de analyser, som er foretaget. Det er imidlertid RenoSams opfattelse, at datakvaliteten er tilfredsstillende, og at eventuelle registreringsfejl ikke skønnes at have nogen indvirkning på konklusionerne i forhold til udviklingen i omkostningerne på driftsområderne. 5

8 2.2 Definitioner og nøgletal Definitioner Definitionerne skal sikre, at der sker en ensartet opgørelse og fordeling af omkostningerne på støtteprocesser og driftsområder på tværs af deltagerne. Nedenfor er angivet de primære principper i relation til opgørelse af omkostningerne: Aktiver, der indgår i de enkelte driftsområder, opgøres efter principperne i årsregnskabsloven, ligesom årsregnskabslovens principper for afskrivninger anvendes. Det betyder, at afskrivningsgrundlaget er lig anskaffelsessummen, og afskrivningsprofiler er lig aktivets levetid. Endvidere aktiveres nyanskaffelser og afskrives over anskaffelsens levetid, mens vedligeholdelse af aktivet er udgiftsført i samme regnskabsår. Forbedringsudgifter, der forøger aktivets nytteværdi, f.eks. øget produktionsevne, aktiveres og afskrives. Deltagerne i projektet anvender en lineær afskrivningsmetode, som også er anbefalet af Velfærdsministeriet. Aktivets værdi opgøres med fradrag af en eventuel restværdi og afskrives med lige store beløb over den forventede levetid. De nærmere principper for afskrivning er kort omtalt i bilag C bagest i denne rapport. Deltagerne skal også indregne anlægsaktiver, som deltagerne har fået stillet gratis til rådighed. Tilsvarende gælder for omkostninger, der er nødvendige for den pågældende produktion, men som afholdes af en anden organisatorisk enhed. For at undgå skævvridninger i opgørelserne som følge af forskellig gearing (gæld kontra egenkapital) fra deltagerne erstattes deltagernes faktiske nettorenter med en beregnet forrentning, baseret på den gennemsnitlige anlægsbeholdning og en rentesats på 6%. Der er anvendt samme sats for alle tre år. Hvis deltagernes finansielle forhold afviger fra ovenstående princip, vil deltagerne i afstemningen skulle korrigere herfor. Omkostningerne er opgjort i løbende priser Opgørelse af enhedsomkostninger for det enkelte år sker i løbende priser. Dette betyder, at den generelle løn- og prisudvikling indgår som en del af udviklingen i enhedsomkostningerne fra år til år Nøgletal Nøgletalsbenchmarkingen har fokus på det anvendte ressourceforbrug på de enkelte driftsområder og bygger derfor på indberetning af de samlede bruttoomkostninger for hvert driftsområde. De enkelte driftsområder genererer forskellige typer indtægter. Det være sig f.eks. indtægter ved salg af genanvendelige materialer, salg af energi, salg af kompost etc. Ved at fratrække driftsområdets indtægter fra driftsområdets bruttoomkostninger beregnes nettoomkostningerne (nettoressourceforbruget). Nettoressourceforbruget danner grundlag for takst- og gebyrfastsættelse på affaldsområdet. Set over en kortere årrække skal ordningerne økonomisk hvile i sig selv. 6

9 Denne rapport præsenterer både brutto- og nettoomkostninger. Omkostningerne divideres med håndteret antal ton i de respektive driftsområder. Derved fremkommer et nøgletal i kr. pr. ton. Nettoomkostninger pr. ton anvendes i denne rapport som det primære nøgletal ved analyse af udviklingen i omkostningerne. Brutto og nettoomkostning pr. ton er de primære nøgletal Nettoomkostninger anvendes, da en given produktionsform kan resultere i et højere ressourceforbrug, men samtidig også kan give højere indtægter. Dog er bruttoomkostningerne anvendt for driftsområderne Sortering af pap og papir samt Kompostering, da indtægtsgrundlaget har vist sig meget forskelligt på tværs af deltagerne. Indrapporteringerne kan som udgangspunkt ikke benyttes til direkte at sammenligne de enkelte deltageres effektivitet, da der ikke sker en detaljeret kortlægning af serviceniveau, produktionsform, miljøforhold og demografiske forhold. Disse forhold vil alle have en indvirkning på deltagernes omkostningsniveau. F.eks. kan der være stor forskel på anskaffelsesværdien af et stykke jord til en genbrugsplads, ligesom åbningstider og affaldssortering kan være forskellig. Der er derfor ikke tale om en produktion eller ydelser, som på alle punkter er sammenlignelige. Herudover kan der være nogle regnskabsmæssige forklaringer på forskelle i omkostningerne. F.eks. kan et givet anlægsaktiv være anskaffet på forskellige tidspunkter, og der kan være anvendt forskellige afskrivningshorisonter. Deltagerne gennemfører derfor også opfølgende undersøgelser, der bidrager til at belyse årsager og virkninger af forskelle i service, miljøforhold, demografi m.m. Nye deltagere indberetter kun for det pågældende år Hvis en deltager ikke har deltaget i alle år, anvendes første års indrapportering som data for tidligere år. Herved sikres, at udviklingen i enhedsomkostningerne ikke kan forklares ved en forskellig deltagerkreds. Det er forbundet med en stor initial ressourceindsats for nye deltagere at få etableret de nødvendige registreringer og modeller til fordeling af omkostningerne. Derfor er det frivilligt for nye deltagere, om man vil deltage med flere historiske data end indberetningsdataåret. 7

10 2.2.3 Støtteprocesser Benchmarkingen sigter på sammenligning af driftsområder, herunder de relevante støtteprocesser. Opdelingen i støtteprocesser har til hensigt at vise ressourceforbruget til bestemte afgrænsede dele af driften. Det være sig forbruget i forbindelse med "Driftsledelse", "Bygning og arealer" og "Maskiner", som er typer af støtteprocesser, der findes på alle driftsområder. Der findes også støtteprocesser, som er specifikke for det enkelte driftsområde, f.eks. "Slaggehåndtering" på forbrændingsområdet. Deltagerne i projektet har derved lettere ved at lokalisere driftsmæssige forskelle og dermed forskelle i ressourceforbrug på tværs af deltagerne Samlet resultat pr. driftsområde Vægtede enhedsomkostninger Der beregnes en vægtet enhedsomkostning for hvert driftsområde. Dette betyder, at udviklingen hos deltagere med de højeste antal behandlede eller håndterede ton får relativt større indflydelse på omkostningerne for hele driftsområdet. Det vægtede gennemsnitlige antal ton er beregnet som samlet mængde divideret med antal deltagere pr. område. 8

11 3. Hovedresultater I tabel 3.1 er vist enhedsomkostningen pr. ton for perioden 2007 til 2009 og antal ton pr. driftsområde for 2009 samt udviklingen i denne fra I figur 3.1 er vist den procentvise ændring i enhedsomkostningen pr. år og samlet for perioden Nøgletallene er i bilag B specificeret på deltagere. Kr. pr. ton Ændring i pct. Ton Ændring Ændring % Tabel 3.1 Enhedsomkostn inger pr. driftsområde A. Indsamling af dagrenovation % 9% 3% % AA. Indsamling af pap og papir % 14% 22% % B. Container- og genbrugspladser % 5% 16% % C. Sortering af pap og papir % -2% 13% % D. Forbrænding % -17% 26% % E. Kompostering % 7% -8% % F. Deponi af blandet affald % 4% 16% % Alle % Affaldsmængderne falder med 9% fra 2008 til Dette dækker bl.a. over et fald på henholdsvis 19%, 17% og 12% for deponering, kompostering og forbrænding. Mængden til genbrugspladser er stort set uændret. 9

12 Indsamling af dagrenovation Indsamling af pap og papir Container- og genbrugspladser Sortering af pap og papir Forbrænding Kompostering Deponi af blandet affald RenoSam I figur 3.1 ses, at der bortset fra kompostering er højere omkostninger pr. ton i 2009 end i For de nævnte driftsområder er omkostningerne fra 2008 til 2009 steget mellem 2 % og 26 %. 50% 40% Udvikling i nettoomkostning % % 26% 20% 10% 3% 9% 13% 22% 14% 16% 5% 22% 13% 10% 5% 7% 16% 4% 20% 0% -2% -2% -10% -8% -20% -17% Figur 3.1 Udvikling i nettoomkostningerne pr. driftsområde Enhedsomkostningerne for forbrænding er i perioden steget med 26 %, hvilket skyldes generelt er sket et fald i de forbrændte mængder. Alene Karanoveren registrerede et fald i forbrændt mængde (ca ton) fra 2008 til 2009, hvad der svarer til et fald på 27%. Samlet set er omkostningerne (kr. pr. ton) for alle deltagere steget med 13,2% i 2009 i forhold til 2008-niveauet og 19,7% i forhold til I kapitel 4 præsenteres udviklingen for de enkelte deltagere for hvert af driftsområderne. I figur 3.2 er vist procentudviklingen for enhedsomkostningerne opgjort i 2007-priser (faste priser). Det er Kommunernes Landsforenings satser for den kommunale pris- og lønudvikling, der er anvendt ved omregningen til faste priser = 3,6% = 4,0%. 10

13 Indsamling af dagrenovation Container- og genbrugspladser Sortering af pap og papir Forbrænding Kompostering Deponi af blandet affald Indsamling af pap og papir RenoSam Udvikling i omkostninger (faste priser) 40,0% 30,0% 28,1% 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -0,5% 4,9% 4,4% 11,4% 1,3% 12,9% 8,2% -5,4% 2,3% 21,2% -19,8% -2,8% -11,9% 3,2% -9,0% 11,1% 0,3% 11,5% 16,9% 9,6% ,0% Figur 3.2 Udvikling i faste priser Det fremgår af figur 3.2, at der er stigninger i omkostningerne fra 2007 til 2009, bortset fra kompostering og forbrænding, når der måles i faste priser. Der er også regionale forskelle i enhedsomkostningerne. Der er en klar tendens til, at enhedsomkostningerne er lavere i Vestdanmark end i Østdanmark. Generelt kan man konstatere, markant stigende enhedsomkostninger fra 2008 til Sammenholdt med udviklingen fra før 2007, hvor der har været faldende enhedsomkostninger, indikerer dette skifte. De fleste driftsområder er præget af tilbagegang i mængder af tilført affald. Det har givet anledning til uudnyttet kapacitet, som hovedforklaring på stigende enhedsomkostninger. På deponeringsområdet er de enkelte anlæg præget af, at kommuner og affaldsselskaber har nyttiggjort en ledig kapacitet på ældre deponeringsenheder, som er eller vil blive lukket ned. Derfor vil mængden fremover koncentreredes på færre anlæg. Desuden kan mikset af affald, på genbrugspladserne, være ændret over perioden. Ligeledes er der forandringer i serviceniveauet i form af f.eks. åbningstider, der kan påvirke omkostningsniveauet, ligesom fyldningsgrader i transportleddet har betydning for transportomkostningerne. Det vil således kræve yderligere analyser af ovenstående parametre for at kunne konkludere endeligt på de stigende enhedsomkostninger. 11

14 4. Resultater pr. driftsområde 4.1 Generelle forhold Ressourceforbruget på de enkelte driftsområder præsenteres som nettoomkostningerne pr. ton håndteret affald. På to driftsområder anvendes bruttoomkostninger, nemlig for sortering af pap og papir samt kompostering. Forklaringen er her, at indtægtsgrundlaget på tværs af deltagerne er så forskelligt, at nettoomkostninger ikke er sammenlignelige. Derfor anvendes bruttoomkostningerne i stedet til sammenligning. Sammenligningsgrundlag Produktionsomkostninger og administrative fællesomkostninger I nogle af figurerne anvendes betegnelsen produktionsomkostninger. Produktionsomkostninger er bruttoomkostningerne før de administrative fællesomkostninger. Deltagernes forskelligartede driftsområdestruktur viser sig bl.a. i forskelle i den måde, der er registreret administrative fællesomkostninger og omkostninger til driftsledelse på. Problemet er analyseret, og der arbejdes med en løsning til brug i fremtidige benchmarkingundersøgelser. På driftsområderne kan der være store forskelle i de administrative fællesomkostninger mellem deltagerne. Det er dog kun i få tilfælde, at størrelsen af disse har fået indvirkning på deltagernes indbyrdes placering. Baggrunden for forskellene i de administrative fællesomkostninger skyldes til dels, at deltagerne anvender forskellige metoder til fordeling af de administrative fællesomkostninger. Dette kunne f.eks. være: Antal ton, bruttoomkostninger, en skønnet procentfordeling eller en aktivitetsbaseret fordeling for hver af omkostningsposterne. Sammenhæng mellem omkostninger og ton De efterfølgende afsnit med resultaterne pr. driftsområde indeholder en figur, hvor produktionsomkostningen er sammenholdt med antal ton. 12

15 I denne figur er der vist en trendlinje og en korrelationskoefficient, som vil have en værdi mellem 0 og 1. En værdi tæt på 1 betyder, at der kan være realiserede stordriftsfordele for driftsområdet. En værdi tæt på 0 betyder, at der ud fra denne sammenligning ikke kan identificeres realiserede stordriftsfordele. 4.2 Indsamling af dagrenovation Generelt for området I tabel 4.1 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton for driftsområdet Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Tabel 4.1 Indsamling af dagrenovation Note: Gennemsnitlige ton er beregnet som summen af ton for driftsområdet delt med antallet af deltagere på driftsområdet dette gælder på alle driftsområder. Målt i løbende priser stiger enhedsomkostningerne med 3,5% fra 2008 til Der er tale om et lille fald 0,5%, hvis der tages højde for den almindelige løn- og prisvikling (måles i faste priser). Den indsamlede mængde dagrenovation falder 5,9 % fra Den primære omkostning for driftsområdet er støtteprocessen Maskiner, som indeholder omkostningen til eksterne entreprenøraftaler samt deltagernes egne omkostninger til maskiner og mandskab. Omkostningen i forhold til maskiner vil bl.a. være påvirket af, hvorvidt afhentning sker ved skel, tømningsfrekvensen og -volumen samt f.eks. demografiske forskelle. Større udsving kan bl.a. forklares ved, at entreprenøraftaler har været i udbud, og omkostningerne derved har ændret sig. Er der tale om en flerårig kontrakt, ændres omkostningerne typisk med en fast reguleringsprocent. Da der typisk afregnes pr. tømning, vil en forskydning mellem antal tømninger og antal ton også påvirke enhedsomkostningen. Resultater pr. deltager Det gennemsnitlige antal ton udgør ton i 2009, hvilket er et fald på 5,9% i forhold til

16 Figur 4.1 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.2 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.1 Indsamling af dagrenovation Figur 4.2 Indsamling af dagrenovation 14

17 Kr. pr. ton RenoSam Generelt stiger omkostningerne ved indsamling af dagrenovation fra kun ganske svagt. Helsingør realiserer en stigning i nettoomkostningerne på 27% fra 2007 til 2008, hvilket primært skyldes et forbedret datagrundlag i Figur 4.3 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2008, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur 4.4. Figur 4.3 Indsamling af dagrenovation OR indsamler 75% af dagrenovationen med eget materiel og mandskab, hvor de øvrige deltagere har udliciteret driftsopgaven til en fremmed entreprenør. Driftsledelse indgår som en andel af nettoomkostningerne hos OR, mens den for de øvrige deltagere indgår som en del af entreprenøraftalerne Produktionsomkostninger i forhold til antal ton BOFA AVØ Helsingør 4S Reno Djurs Renosyd ORS R² = 0, Ton Figur 4.4 Indsamling af dagrenovation 15

18 Det har ikke inden for rammerne af denne undersøgelse været muligt at vurdere, om priserne afspejler forskelle i indsamlingshyppighed og -volumen, afhentningssteder, byog landzoneforhold etc. Spørgsmålet søges belyst i en opfølgende undersøgelse i efteråret De fleste deltagere indsamler mellem og ton. Produktionsomkostningerne for disse deltagere ligger i intervallet fra ca. 675 til kr. pr. ton. BOFA indsamler færrest antal ton og har samtidig de højeste produktionsomkostninger. R 2 -værdien, se figur 4.4, udtrykker den statistiske sammenhæng mellem ton (mængde) og kr. pr. ton (omkostning). Det er således en indikator for en mulig stordriftsfordel. En høj værdi viser klar sammenhæng, mens en lav værdi viser usikker sammenhæng. R 2 - værdien bør være over 0,6, hvis man skal kunne konkludere en klar sammenhæng. De mange forskellige forhold, som kan påvirke driftsresultaterne, gør det vanskeligt at kortlægge ressourceforbrug, serviceforhold etc. Samlet set kan der således ikke påvises realiserede stordriftsfordele ud fra de foreliggende data. Ser man bort fra OR, er sammenhængen faktisk modsatrettet. Højere antal ton giver højere enhedsomkostninger, hvilket indikerer, at andre forhold end mængden spiller en betydelig rolle for omkostningsstrukturen på området. 16

19 4.3 Indsamling af pap og papir Generelt for området I tabel 4.2 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton for driftsområdet Tabel 4.2 Indsamling af pap og papir Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Driftsområdet har fra 2008 til 2009 haft en stigning i omkostninger på 21,6% og 16,9%, målt i henholdsvis løbende og faste priser. I den samme periode er antal indsamlet ton faldet med 11,5%. Det gælder også for dette driftsområde, at det er støtteprocessen Maskiner, som er den primære omkostning for driftsområdet (84%). Maskiner indeholder omkostningen til eksterne entreprenøraftaler samt, i nogle tilfælde, deltagernes egne omkostninger til maskiner og mandskab. Stigningen i omkostningerne kan således primært henføres til støtteprocessen Maskiner, hvor der kan konstateres en stigning på 15% fra 2008 til Resultater pr. deltager Figur 4.5 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.6 viser den procentvise ændring pr. år. Stigningen i enhedsomkostningen for driftsområdet i 2009, kan primært henføres til en betydelig stigning hos Reno Djurs og OR, der oplever en stigning på omkring 25% i Reno Djurs og Renosyd har nu de højeste nettoomkostninger, hvor det i år 2008 var BOFA og Renovest. BOFA oplever en stigning på 10% i nettoomkostningerne. Udviklingen i nettoomkostningerne afspejler i høj grad tidspunktet for, hvornår deltagerne uddyber indsamlingsopgaven i licitation. 17

20 4S BOFA ORS Reno Djurs Renosyd Renovest 4S BOFA ORS Reno Djurs Renosyd Renovest Kr. pr. ton RenoSam Nettoomkostning Figur 4.5 Indsamling af pap og papir Udvikling i nettoomkostning % 30% 25% 26% 24% 29% 29% % 15% 11% 10% 5% 0% 3% 5% 5% 8% 0% 4% 8% Figur 4.6 Indsamling af pap og papir 18

21 Kr. pr. ton 4S BOFA ORS Reno Djurs Renosyd Renoves t Kr. pr. ton RenoSam Figur 4.7 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2009, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur 4.8. Nettoomkostninger Fællesomk. Driftsledelse m.v. Maskiner Indtægter Netto Figur 4.7 Indsamling af pap og papir Renovest varetager selv indsamling af pap og papir, og 75% af indsamling af pap og papir varetages selv af OR. De øvrige deltagere har udliciteret indsamlingen af pap og papir til en ekstern entreprenør. Fordelingen af ressourceforbruget til driftsledelse er påvirket af denne forskellige praksis. Produktionsomkostninger i forhold til antal ton Renosyd BOFA Renovest Renodjurs ORS 800 4S Ton Figur 4.8 Indsamling af pap og papir 19

22 Hovedparten af deltagerne indsamler årligt mellem ca og ton med produktionsomkostninger på mellem ca. 800 og kr. OR indsamler betydeligt større mængder. Fordelingen af omkostninger pr. ton indsamlet pap og papir i forhold til deltagernes indsamlede mængde, der er vist i figur 4.8, indikerer ikke stordriftsfordele. Forskelle i indsamlingshyppighed og -volumen, indsamlingsmåder og afhentningssteder, by- og landzoneforhold etc. kan påvirke produktionsomkostningerne. 4.4 Container- og genbrugspladser Generelt for området I tabel 4.3 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton. Tabel 4.3 Container- og genbrugspladser Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Enhedsomkostningerne i løbende priser er steget med 15,9% fra 2008 til 2009, mens det gennemsnitlige antal ton falder svagt med 0,4% i samme periode. Dette fald i gennemsnitlige antal ton skyldes primært et fald hos Karanoveren, Kavo, Fasan og Helsingør på mellem og ton, hvor en stor del af ændringen skyldes ændret opgørelsesmetode i Generelt har der, over perioden , været tale om en fald i mængderne, især fra 2007 til Støtteprocessen Bortskaffelse udgør ca. 48% af de samlede omkostninger. Dette betyder, at mikset af typer af affald til genanvendelse, forbrænding eller deponering på genbrugsog containerpladsen har en stor betydning for deltagernes omkostninger. I 2009 falder denne omkostning gennemsnitligt set med 4,0% i forhold til I efteråret 2009 annoncerede Miljøstyrelsen nye regler for håndtering af have og parkaffald. Rødder, stød, større grene og andet ved-materiale blev defineret som biomasseaffald. Da afgiftsstrukturen på blandet andet affaldsområdet samtidig politisk vedtaget ændret fra 1. januar 2010, fik kommuner og kommunale affaldsselskaber incitamenter til at håndtere dele af have- og parkaffaldet på nye måder. Det kan allerede i år 2009 have påvirket mængder og omkostningerne ved drift af genbrugspladserne. Støtteprocessen Bygninger og arealer, som indeholder omkostninger til drift af pladsen, udgør gennemsnitligt 26% af omkostningerne for alle deltagerne. 20

23 Et af de forhold, som påvirker omkostningen til bygninger og arealer, er åbningstiden for de pågældende pladser, idet lønomkostningen til pladspersonalet ligger i denne støtteproces. Alle deltagere har indtægter på salg af genanvendeligt materiale, og alle har bortskaffelsesomkostninger (forbrænding og deponering). Resultater pr. deltager Figur 4.9 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.10 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.8 Container- og genbrugspladser KARANOVEREN oplever en markant stigning i enhedsomkostningerne fra 2008 til 2009, som dels skyldes fald i tilførte mængder, og dels er der gennemført investeringer i nye genbrugspladser. Det har ført til stigende, generelle enhedsomkostninger. Der er registreret gennemsnitlige stigninger i enhedsomkostningerne på 16 % fra 2007 til Renovest registrerer som eneste deltager - et fald i samme periode. Forklaringen er primært at Renovest udvider antallet af genbrugspladser fra 1 til 4. 21

24 Figur 4.9 Container- og genbrugspladser Figur 4.11 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2009, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur Figur 4.10 Container- og genbrugspladser 22

25 Kr. pr. ton RenoSam Drift af genbrugspladser er præget af indtægter ved salg af genanvendelige materialer. Forskellen mellem højeste og laveste indtægter, bortset fra Fredericia og Alssund, udgør ca. 45 kr. pr. ton. Fredericia er både genbrugscenter og genbrugsplads, som medfører højere indtægter ved salg af genanvendelige materialer end gennemsnittet. I år 2009 er indtægterne ved driften af genbrugscenteret i Fredericia - i modsætning til tidligere år, holdt udenfor driften af genbrugspladserne. Produktionsomkostninger i forhold til antal ton KARANOVEREN Helsingør AVØ Renosyd KAVO BOFA Ren Alssund FASAN 4S odju ORS Renovest Fredericia rs R² = 0, Ton Figur 4.11 Container- og genbrugspladser Alle deltagerne har produktionsomkostninger på mellem ca. 500 og 900 kr. Generelt har deltagere med selv relativt små mængder samme enhedsomkostninger som deltagere med meget store mængder. Der kan således ikke konstateres stordriftsfordele på baggrund af de indberettede data. 4.5 Sortering af pap og papir Generelt for området I tabel 4.4 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton. For dette driftsområde er bruttoomkostningerne anvendt ved beregning af enhedsomkostningerne. 23

26 Tabel 4.4 Sortering af pap og papir Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Driftsområdet oplever et fald på 12,5% i løbende priser og et fald på 8,2% målt i faste priser fra 2008 til Det gennemsnitlige antal ton falder fra 2008 til 2009 med 24,9%. De primære omkostninger er støtteprocesserne Bygninger og arealer samt Maskiner, som gennemsnitligt udgør henholdsvis 38% og 39%. Herudover er der en mindre omkostning til støtteprocessen Bortskaffelse. Et forhold, som yderligere kan påvirke omkostningerne, er graden af sortering af pap og papir. Resultater pr. deltager Figur 4.13 viser bruttoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.14 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.12 Sortering af pap og papir KARANOVEREN registrerer et fald i bruttoomkostninger på 9% fra 2008 til 2009 som følge af faldende omkostninger til især støtteprocessen Bygninger. De resterende tre deltagere har stigende bruttoomkostninger pr. ton, mest markant hos Fasan. 24

27 Figur 4.13 Sortering af pap og papir Figur 4.15 viser omkostningerne på støtteprocesser for Produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur Figur 4.14 Sortering af pap og papir 25

28 Figur 4.15 Sortering af pap og papir Produktionsomkostningerne svinger deltagerne imellem fra ca. 250 til 350 kr. pr. ton. Der ses ingen tendens til, at deltagere med store mængder også har lavere enhedsomkostninger. 4.6 Forbrænding Generelt for området I tabel 4.5 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige behandlede antal ton de seneste tre år. Tabel 4.5 Forbrænding Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton I løbende priser er enhedsomkostningerne steget med 26 % og 21,2% i faste priser i perioden fra 2008 til Det gennemsnitlige antal ton er i samme periode faldet med 12,3%. Faldet skyldes især KARANOVEREN, der i år 2009 har behandlet ca tons (-27%) færre ton, sammenlignet med år Alle forbrændingsanlæg har forbrændt ca % mindre i år

29 Driftsområdet er præget af store indtægter på salg af el og varme. Området er meget kapitalintensivt (store investeringer bundet i anlæg), og afskrivninger og forrentning udgør således en stor andel af omkostningerne. Resultater pr. deltager Figur 4.17 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.18 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.16 Forbrænding TAS præsterer for 2. år i træk et fald på knap 10% i nettoomkostningerne pr. ton. AVØ har et fald på hele 29% i nettoomkostningerne, hvilket skyldes markant højere energiindtægter. Set over perioden 2007 til 2009 stiger nettoomkostningerne generelt med 5.1%. Fasan, Kavo, BOFA og Renosyd har oplevet en stigning i nettoomkostningerne på mellem % fra 2008 til I perioden 2008 til 2009 oplevede KARANOVEREN et fald i nettoomkostningerne på 68%, der især skyldes ekstra store forbrændingsmængder, som blev behandlet i I 2009 faldt den forbrændte mængde, og nettoomkostninger steg tilsvarende. 27

30 AVØ BOFA Fasan KARANOVEREN KAVO Renosyd Svendborg* TAS Kr. pr. ton RenoSam Figur 4.17 Forbrænding Figur 4.19 viser deltagernes produktionsomkostninger pr. ton for Da Kavo ikke selv betaler affaldsvarmeafgiften, indgår denne ikke ved opgørelse af produktionsomkostningerne. Kavo leverer energi i form af damp til Slagelse Kraftvarmeværk, ejet af DONG Energy, og sælger derved ikke direkte varme til fjernvarmekunder. Affaldsvarmeafgiften betales af DONG Energy, og størrelsen af denne afhænger af den konkrete anvendelse af damp til produktion af el og varme Produktionsomkostninger og øvrige poster Fællesomkostning er Affaldsvarmeafgift -500 Produktionsomk Indtægter Figur 4.19 Forbrænding 28

31 Kr. pr. ton RenoSam I figur 4.20 er produktionsomkostningerne sammenholdt med antal ton. Produktionsomkostningerne for forbrændingsanlæggene kan være påvirket af ekstraordinære gennemførte vedligeholdelser i det pågældende regnskabsår. Produktionsomkostninger i forhold til antal ton Fasan BOFA Svendborg TAS R² = 0, AVØ Renosyd KAVO KARANOVEREN Ton Figur 4.20 Forbrænding Produktionsomkostningerne ekskl. affaldsvarmeafgiften svinger mellem ca. 800 kr. og 1350 kr. pr. ton og tilsyneladende uafhængig af forbrændt mængde affald. Figur 4.21 viser sammenhængen mellem produktionsomkostninger og afskrivninger og forrentning indeholdt i produktionsomkostninger, dvs. ekskl. de administrative fællesomkostninger. Kapitalomkostningerne udgør en stor del af produktionsomkostningerne, hvorfor der er betydelig sammenhæng mellem kapital bundet i anlæg og produktionsomkostningerne pr. ton. Der er en tydelig indikation af, at investeringer i nye ovnlinjer påvirker de samlede produktionsomkostninger mere end tilsvarende højere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på ældre ovnlinjer. 29

32 Kr. pr. ton RenoSam Produktionsomk. i forhold til kapitalomk. for udvalgte støtteprocesser Fasan BOFA TAS R² = 0, AVØ KARANOVEREN KAVO Kapitalomkostning pr. ton Figur 4.21 Forbrænding Kapitalomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger er på dette driftsområde statistisk mere sikre, hvilket afspejles i en relativ høj R 2 -værdi. Der er en sammenhæng mellem størrelsen af produktionsomkostninger og andelen af kapitalomkostning (afskrivninger og renter) vedrørende arealer, bygninger og anlæg. Deltagere med høje produktionsomkostninger har generelt set højere kapitalomkostninger (på grund af en større anlægsbeholdning) pr. ton end deltagere med lave produktionsomkostninger. 30

33 4.7 Kompostering (have- og parkaffald) I forhold til tidligere års rapporter opgøres ressourceforbruget ved kompostering af have- /parkaffald i denne rapport pr. ton produceret kompost. Det er en ændring i forhold til tidligere år, hvor beregninger var baseret på indvejet mængde til kompost 2. Generelt for området I tabel 4.6 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton. For dette driftsområde er bruttoomkostningerne anvendt ved beregning af enhedsomkostningerne. Tabel 4.6 Kompostering Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Enhedsomkostningerne er faldet fra 2008 til 2009 med henholdsvis 8,3% og 11,9% i løbende og faste priser. I den samme periode er det gennemsnitlige antal ton faldet med 22,5%. Dette skal primært tilskrives store fald i mængden til kompost hos Alssund, Helsingør og Kavo. Især Klintholm og Karanoveren øger derimod kompostmængden. Der vil blive gennemført et nærmere analyse af kompostmængderne. Den primære omkostning for dette driftsområde er støtteprocessen Maskiner, som gennemsnitligt udgør 59 % af de totale bruttoomkostninger. Omkostningerne til Maskiner er fra 2008 til 2009 gennemsnitligt faldet med cirka 27%. Bygninger og arealer udgør gennemsnitligt ca. 26% af de totale bruttoomkostninger. Afhængigt af anvendelsen af komposten sigtes denne i forskellige kvaliteter. Det er en forudsætning for at deltage på dette driftsområde, at processen indeholder mindst et sigtetrin. Finere sigtning, og dermed øget anvendelse af materiel, vil alt andet lige betyde højere omkostninger. 2 Det betyder, at data også er korrigeret i 2007 og

34 Resultater pr. deltager Figur 4.22 viser bruttoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.23 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.22 Kompostering To ud af de 13 deltagere registrerer i 2009 enhedsomkostninger, som er steget med mere end 25% siden For Klitholm og Kavo kan der være tale om en datafejl for år Ellers registreres der både stigninger og fald i enhedsomkostninger, som formentlig afspejler udviklingen i deltagernes mængde kompost. Figur 4.23 Kompostering 32

35 Kr. pr. ton RenoSam Figur 4.24 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2009, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur Figur 4.24 Kompostering Produktionsomkostningerne udgør mellem ca. 100 og 275 kr. For fem af deltagerne er disse under 150 kr. Der kan påvises markante forskelle mellem Øst- og Vestdanmark. F.eks. varierer personaleomkostningerne her med mere end 100 kr. pr. ton, hvor Østdanmark er dyrest. 300 Produktionsomkostninger i forhold til antal ton Helsingør BOFA KAVO Fasan AVØ Alssund Fredericia Renodjurs Feltengaard Klintholm Renosyd KARANOVEREN 50 4S Ton Figur 4.25 Kompostering 33

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Regnskabsrapport 1/1 30/ for affaldsselskabet. Renovest I/S. Stengårdsvej Løgstør

Regnskabsrapport 1/1 30/ for affaldsselskabet. Renovest I/S. Stengårdsvej Løgstør Regnskabsrapport 1/1 30/6 2012 for affaldsselskabet Renovest I/S Stengårdsvej 33 9670 Løgstør 14/09 2012 Indholdsfortegnelse Regnskabsprincip... 2 Bemærkninger til koncernregnskabet... 2 Bemærkninger til

Læs mere

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

Management Consulting. Nets Denmark A/S' dankortomkostningsundersøgelse. for 2012. Nets Denmark A/S

Management Consulting. Nets Denmark A/S' dankortomkostningsundersøgelse. for 2012. Nets Denmark A/S Management Consulting Nets Denmark A/S Indhold 1 Indledning 2 2 Undersøgelsesmetode 4 2.1 Undersøgelse af bankernes omkostninger 4 2.2 Opgørelse af Nets' omkostninger 5 2.3 Vurdering af undersøgelsesmetode

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET Budget 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Koncernen Regnskab 2011 Budget 2012 Omsætning: Energianlæg... 156.805 137.400 137.500 Losseplads... 18.522 16.400 16.400 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S

Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S 31.03.2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Selskabets redegørelse for prioritering af værditilvækst... 1 1.1 Definition af værditilvækst... 1 1.2 Selskabets

Læs mere

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord Koncernen Regnskab 2012 Budget 2013 Omsætning: Energianlæg... 139.999 140.000 137.400 Rærup Deponi... 15.629 15.800 16.400 Elektronikaffald... 1.948 157.576 1.900 157.700

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

OOOJA ARCHITECTS IVS. Årsrapport 5. april december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

OOOJA ARCHITECTS IVS. Årsrapport 5. april december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den OOOJA ARCHITECTS IVS Årsrapport 5. april 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/06/2015 Jan Buthke Dirigent Side 2 af 11 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015 CASLAN ApS Fjellebrovej 16 4700 Næstved Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2015 Lars Rohbrandt Dirigent Side 2

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

ANDERSEN CONSULT ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ANDERSEN CONSULT ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den ANDERSEN CONSULT ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/06/2013 Lars Siggaard Andersen Dirigent Side 2 af 13

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret Til godkendelse i Klima- og miljøudvalget den 18. juni 2015 1 Hovedoversigt - udgiftsbaseret Affaldscenter 2.288 2.149 2.469 2.469 2.469 2.469 Fordeling Affaldscenter -2.288-2.149-2.469-2.469-2.469-2.469

Læs mere

DM Entreprise ApS. Kongevejen Helsingør. Årsrapport 1. januar december 2015

DM Entreprise ApS. Kongevejen Helsingør. Årsrapport 1. januar december 2015 DM Entreprise ApS Kongevejen 80 3000 Helsingør Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/04/2016 Dusan Maric Dirigent

Læs mere

SOULUTIONS ApS. Christian den IX gade 3, København K. Årsrapport 1. januar december 2015

SOULUTIONS ApS. Christian den IX gade 3, København K. Årsrapport 1. januar december 2015 SOULUTIONS ApS Christian den IX gade 3, 2 1111 København K Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/06/2016 Finn

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

ØST ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013

ØST ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 ØST ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 Ming Jørgensen Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS

SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS SØREN RIIS BYGGESERVICE, KOLDING ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/11/2014 Søren Riis Dirigent Side 2 af 12

Læs mere

1. Beskrivelse af området

1. Beskrivelse af området 1. Beskrivelse af området Miljø- og teknikudvalgets budget er fordelt på 2 bevillingsområder: det skattefinansierede og det brugerfinansierede. På det brugerfinansierede område er der udgifter for i alt

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Bestyrelsesmøde. 22. august Peter Fugmann

Bestyrelsesmøde. 22. august Peter Fugmann Bestyrelsesmøde 22. august 2014 Peter Fugmann Perioderegnskab 30/06 2014 Væsentlige vurderinger Årsbudgettet er periodeopdelt på væsentligste områder ud fra historiske data. Varmeafsætningen baseret på

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Hørsholm Vand ApS (Vand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04229 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

EXPRESS LEVERING ApS. Bådehavnsgade 12, København SV. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 27/05/2016

EXPRESS LEVERING ApS. Bådehavnsgade 12, København SV. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 27/05/2016 EXPRESS LEVERING ApS Bådehavnsgade 12, 2 2450 København SV Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er godkendt den 27/05/2016 Nayyer Awais Ahmad Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)

Læs mere

Opgavebeskrivelse og aktivliste for Forbrændingsopgaver, Deponeringsopgaver og Genanvendelsesopgaver

Opgavebeskrivelse og aktivliste for Forbrændingsopgaver, Deponeringsopgaver og Genanvendelsesopgaver Opgavebeskrivelse og aktivliste for Forbrændingsopgaver, Deponeringsopgaver og Genanvendelsesopgaver gældende for Randers og Rebild kommuner Bilagets dækningsområde I dette bilag fastlægges de opgaver,

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100

Læs mere

Notat vedrørende henvendelse fra Jammerbugt Kommune vedrørende det aftalte regnskab for 2015.

Notat vedrørende henvendelse fra Jammerbugt Kommune vedrørende det aftalte regnskab for 2015. NOTAT Det aflagte regnskab for 2015 for Renovest I/S Dato: 18. januarr 2017 Til: CC: Fra: Rebild-, Aalborg-, Jammerbugt- og Vesthimmerlands Kommune Administrativ arbejdsgruppe, jf. nedenfor. Sagsnr.: 820-2014-26249

Læs mere

TWENTY ONE LEARNING ApS

TWENTY ONE LEARNING ApS TWENTY ONE LEARNING ApS Åbenrå 35 1124 København K Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er godkendt den 01/07/2016 Sami Albeik Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Harboes Bryggeri A/S telefon Kontaktperson: Koncerndirektør Ruth Schade

FONDSBØRSMEDDELELSE. Harboes Bryggeri A/S telefon Kontaktperson: Koncerndirektør Ruth Schade FONDSBØRSMEDDELELSE Harboes Bryggeri A/S telefon 58 16 88 88 Kontaktperson: Koncerndirektør Ruth Schade FONDSBØRSMEDDELELSE FOR HARBOES BRYGGERI A/S Til KØBENHAVNS FONDSBØRS Meddelelse er omtalt på de

Læs mere

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Indhold Ledelsespåtegning... 3 Revisor erklæring... 4 Ledelsesberetning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7 Resultatopgørelse 1.

Læs mere

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017. Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 282826 Brevid. 2389498 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat til vedtagelse af ny gebyrstruktur og gebyrer på affaldsområdet

Læs mere

Ejendoms Invest A/S CVR-nr

Ejendoms Invest A/S CVR-nr Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2010 (dirigent) CVR-nr. 12 34 56 78 Årsrapport 2009 - Uddrag Anvendt regnskabspraksis - Uddrag Årsrapporten for for 2009

Læs mere

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Lindberg Økonomi ApS Årsrapport 10. august 2014-31. oktober 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/12/2014 Kristina Lindberg Dirigent Side 2 af 12 Indhold

Læs mere

TYLSTRUP AUTOHANDEL ApS

TYLSTRUP AUTOHANDEL ApS TYLSTRUP AUTOHANDEL ApS Tylstrupvej 35 9382 Tylstrup Årsrapport 1. oktober 2015-30. september 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/03/2017 Michael Sudergaard

Læs mere

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit:

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit: Bilag 1 Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: Sagsnr.: s2013-460 Doknr: d2015-11698-7.0 14-09-2015 Bilag til anmeldelse af Dansk Energis standardgebyrer Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

HAO HAO MULTI HOUSE ApS

HAO HAO MULTI HOUSE ApS HAO HAO MULTI HOUSE ApS Årsrapport 6. november 2013-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/05/2015 Ming Xia Jørgensen Dirigent Side 2 af

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

BMS Rengøring ApS CVR-nummer: ÅRSRAPPORT 1. januar december 2014

BMS Rengøring ApS CVR-nummer: ÅRSRAPPORT 1. januar december 2014 CVR-nummer: 35035206 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2014 (2. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den / 2015 Dirigent Boyan Krasimirov Ivanov INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsesberetning

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Ryby Elinstallation ApS

Ryby Elinstallation ApS Ryby Elinstallation ApS Damgårdsvej 55 2990 Nivå CVR-nr. 11 75 25 35 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7 / 4-2015 Dirigent Bjarne Dueholm

Læs mere

ERIK Ø. WULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

ERIK Ø. WULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB ERIK Ø. WULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Abildvej 5 5700 Svendborg Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/08/2016

Læs mere

Regnskab Aalborg Renovation

Regnskab Aalborg Renovation Aalborg Renovation Kommunal-økonomisk regnskab 2015 1 Sektor Aalborg Renovation -sektor Aalborg Renovation Beløb i1.000 kr. Oprindeligt Afvigelse Serviceudgifter Udgifter 637 637 637 0 Brugerfinansierede

Læs mere

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen

Justeringer i prisloftbekendtgørelsen 24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011

Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011 Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011 CVR-nr. 16 50 7199 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2012 Dirigent Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

SUSHI ØST ApS. Årsrapport 1. april juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/11/2012

SUSHI ØST ApS. Årsrapport 1. april juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/11/2012 SUSHI ØST ApS Årsrapport 1. april 2011-30. juni 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/11/2012 Ming Jørgensen Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse

Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse Kopi af Beregning af sikkerhedsstillelse_deponiet_vejlbyvej 40_COWI_26112009.xls Grundlag og forudsætninger 07-12-2009 Til beregning af sikkerhedsstillelse og

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012

AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012 AL-TEKAFUL VELGØRENDE FORENING DORTHEAVEJ 14 2400 KØBENHAVN NV ÅRSRAPPORT FOR 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling København NV den / 2013 Dirigent Side PÅTEGNINGER

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K CVR-nr. 26 43 86 32 Årsrapport 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. april 2016.

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

JACOBSEN VVS VIBORG ApS

JACOBSEN VVS VIBORG ApS JACOBSEN VVS VIBORG ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 Kim Jacobsen Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11

Læs mere

ESØ 90 I/S Budgetter Årene 2016 2019

ESØ 90 I/S Budgetter Årene 2016 2019 ESØ 90 I/S Budgetter Årene 2016 2019 (samt korrigeret budget for året 2015) Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner Indholdsfortegnelse Side Ledelsens budgetpåtegning... 1 Ledelsens budgetberetning... 2 Resultatbudget...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

MC REVISION A/S. Havnegade Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2016

MC REVISION A/S. Havnegade Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2016 MC REVISION A/S Havnegade 26 7680 Thyborøn Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/12/2016 Jørgen Riise Dirigent Side

Læs mere

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006 Benchmarking Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne 1. udgave af 23. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 Side 1.1 BAGGRUND... 2 1.1.1 Benchmarking og

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Reno-Nord INTERESSENTSKABET B UDGET

Reno-Nord INTERESSENTSKABET B UDGET Reno-Nord INTERESSENTSKABET B UDGET 2012 Koncernen Regnskab 2010 Budget 2011 Omsætning: Energianlæg... 128.848 137.500 134.000 Losseplads... 19.447 16.400 15.600 Kølemøbler og elektronikaffald... 1.937

Læs mere

REVISIONSFIRMAET CARSTEN ØHAUGE. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

REVISIONSFIRMAET CARSTEN ØHAUGE. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB REVISIONSFIRMAET CARSTEN ØHAUGE. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Årsrapport 1. oktober 2013-30. september 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/04/2015

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015 LK HARBOØRE ApS Havnegade 26, 1 7680 Thyborøn Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/12/2015 Jørgen Riise Dirigent Side

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

GREEN SQUARE COPENHAGEN A/S

GREEN SQUARE COPENHAGEN A/S GREEN SQUARE COPENHAGEN A/S Strandlodsvej 11 2300 København S Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 02/11/2016 Lisbeth

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere