RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RenoSam. Benchmarking på affaldsområder for 2009"

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Baggrund og formål Deltagere 2 2. Metode Indsamling og kvalitetssikring af data Definitioner og nøgletal Definitioner Nøgletal Støtteprocesser Samlet resultat pr. driftsområde 8 3. Hovedresultater 9 4. Resultater pr. driftsområde Generelle forhold Indsamling af dagrenovation Indsamling af pap og papir Container- og genbrugspladser Sortering af pap og papir Forbrænding Kompostering (have- og parkaffald) Deponi (blandet affald) 34 A. Navne på deltagerne 39 B. Nøgletal pr. driftsområde 40 C. Afskrivningsprincipper 46

3 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Affaldsselskaber og kommuner, som er medlem af RenoSam, gennemfører årligt benchmarking af driftsaktiviteter på udvalgte driftsområder på affaldsområdet. Det sker primært ved en indsamling og sammenligning af økonomiske nøgletal ved driften af syv udvalgte driftsområder, som er beskrevet nedenfor. Der er etableret en styregruppe, der varetager den overordnede styring af benchmarkingprojektet. Der er etableret en projektgruppe, som varetager indsamling og kvalitetssikring af data. Projektgruppen består af én repræsentant fra RenoSam og medarbejdere fra deltagerne i projektet. Projektgruppen har gennemført kvalitetssikring af data samt står for udarbejdelsen af denne rapport, hvor resultaterne af undersøgelsen præsenteres. Formål Nedenstående er gengivet formålet, som det fremgår af vejledningen, der er udsendt til deltagerne: "Formålet med benchmarkingprojektet er at udvikle og anvende et værktøj til at sammenligne driftsaktiviteter på affaldsområdet på tværs af affaldsselskaber og kommuner. Det er det overordnede mål med benchmarkingprojektet at medvirke til: At deltagerne i forhold til ledere og medarbejdere opbygger kompetencer, der både rummer mulighed for større overblik, bedre styring og flere muligheder for konstruktivt samarbejde og videndeling mellem deltagerne. At deltagerne over for sine brugere kan bruge benchmarking som dokumentation til at klargøre de indre og ydre rammebetingelser, som affaldshåndteringen påvirkes af. At deltagerne over for sine ejere dokumenterer omkostningseffektivitet, evne til tilpasning/fleksibilitet, teknologiudvikling og realisering af evt. effektiviseringspotentiale. At deltagerne over for (andre) myndigheder påviser gennemsigtighed i gebyrfastsættelse, herunder kortlægger betydningen af myndighedskrav." 1

4 Nøgletals- og procesbenchmarking I denne rapport offentliggøres hovedtal for udviklingen i ressourceforbrug på en række sammenlignelige driftsområder i årene 2007, 2008 og De driftsøkonomiske resultater er opgjort som et samlet ressourceforbrug pr. driftsområde pr. år. Det sker efter hovedregel efter nettoprincippet, hvor indtægter fratrækkes omkostninger for hvert driftsområde. Nettoressourceforbruget danner grundlag for takst- og gebyrfastsættelsen på affaldsområdet. Set over en kortere årrække skal ordningerne økonomisk hvile i sig selv. Dog bruges bruttoomkostninger på driftsområdet sortering af Papir & Pap og kompostering, da indtægtsgrundlaget har vist sig meget forskelligt på tværs af deltagerne. I benchmarkingen sammenlignes de driftsmæssige aktiviteter på basis af nøgletal. Hermed opstilles et grundlag for at kunne effektivisere affaldsbehandlingen yderligere. For at kunne sammenligne ressourceforbruget ved de enkelte driftsområder anvender deltagerne standardiserede opgørelsesmetoder. Eksempelvis er afskrivninger og renter opgjort efter ensartede principper. Nøgletalsbenchmarkingen kan på denne måde give indikationer om, hvilke deltagere der med fordel kan lære af hinandens driftsstyring på udvalgte driftsområder. Foruden nøgletalsbenchmarking gennemfører deltagerne i projektet periodevis procesbenchmarking på særlige fokusområder. I det samlede benchmarkingprojekt er der udviklet et fælles bibliotek og database samt analyseværktøj, som gør det lettere for deltagerne selv at gennemføre benchmarking. Det kan ske ved at udvælge de relevante data hos andre deltagere, som gør sammenligninger mulige. Disposition I kapitel 2 gennemgås den anvendte metode for indsamling af data og principperne for beregning af de økonomiske nøgletal. I kapitel 3 præsenteres de overordnede resultater, og i kapitel 4 præsenteres resultaterne for hvert af de syv driftsområder. I bilag A er vist de fulde navne for alle deltagerne med tilhørende hjemmeside samt det navn eller eventuel forkortelse, som anvendes i rapporten. Nærmere oplysninger om de enkelte deltagere kan findes på RenoSams hjemmeside eller på de respektive deltageres hjemmeside. I bilag B er vist et skema med nøgletal pr. driftsområde. Bilag C angiver de afskrivningsprincippet, som er anvendt af deltagerne i forbindelse med indrapporteringen. 1.2 Deltagere Der er i alt 11 selskaber og 6 kommuner, som har deltaget i indberetningen af data for regnskab 2009, hvilket er en ændring siden indrapporteringen for I tabel 1.1 er vist, hvilke selskaber og kommuner der deltager inden for de syv driftsområder. Af skemaet nedenfor fremgår, hvilke driftsområder deltagerne indgår med i benchmarkingen. 2

5 Indsamling af pap og papir Containerog genbrugspla ds Sortering af pap og papir Forbrænding Indsamling af dagrenovation Kompostering Deponi af blandet affald 4-S X X X X X X AVØ X X X X X Alssund X X BOFA X X X X X X Fasan* X X X X X Fredericia X X X Helsingør X X X X Feltengaard X X Karanoveren X X X X X Kavo* X X X X Klintholm X X ORS (Odense) X X X X Reno Djurs X X X X X Renovest X X X Renosyd X X X X X X X Svendborg X TAS X I alt *Fasan og Kavo er pr. 1. januar 2010 fusioneret til affaldsselskabet AffaldPlus Tabel 1.1 Deltagere geografisk tilhørsforhold fremgår af bilag A 3

6 2. Metode 2.1 Indsamling og kvalitetssikring af data Indsamlingen sker ved udfyldelse af et indberetningsskema i Excel Deltagerne modtager omkring færdiggørelsen af deres årsregnskaber et indberetningsskema, som afleveres til RenoSam. For at sikre, at deltagerne udfylder skemaet ensartet, er der udarbejdet en vejledning, som indeholder definitioner og beregningsprincipper. Indberetningen for et driftsområde indeholder følgende specifikationer: Specifikation på regnskabsposter og ikke-finansielle nøgletal: - Regnskabsposterne for omkostningerne er følgende: Personaleomkostninger, materiale- og ressourceforbrug, eksterne tjenesteydelser, øvrige omkostninger, afskrivninger og forrentning. Specifikation på støtteprocesser: - En støtteproces er en gruppering af omkostninger i forhold til en given ressourceanvendelse. Der findes f.eks. en støtteproces for Bygninger/arealer og en for Maskiner. Områderne Indsamling af dagrenovation og Indsamling af pap og papir har med tre støtteprocesser det færreste antal støtteprocesser. Driftsområdet Forbrænding har med ni støtteprocesser de fleste støtteprocesser. Specifikation på støtteprocesser og "uden for" benchmarking: - Opdelingen i ressourcer, der er med i benchmarking, og ressourcer, som holdes uden for, er nødvendig for at sikre, at det er ensartede driftsaktiviteter, som sammenlignes. Et driftsområde kan indeholde flere aktiviteter end dem, der indgår i benchmarking. Herved sker der en total indrapportering af økonomien for hvert af driftsområderne. - Gebyrindtægter registreres "uden for" benchmarking og indgår i den samlede afstemning. 4

7 Korrektioner, som følger af afvigelser mellem selskabets/kommunens regnskabsprincipper og principperne for indberetningen. Deltagerne har det primære ansvar for, at dataene er retvisende Afstemning Indsamlingen af data er baseret på selvangivelsesprincippet. Dvs. at deltagerne selv skal henføre registreringerne i økonomisystemet til de respektive driftsområder og støtteprocesser. Det er i den forbindelse ofte nødvendigt at anvende fordelingsnøgler for ressourcer, som benyttes på tværs af støtteprocesser og driftsområder. Deltagerne foretager en vurdering af, hvilke fordelingsnøgler der giver den bedste fordeling af deres omkostninger. Indberetningsskemaet indeholder en række afstemningsfunktioner, således at deltagerne selv skal foretage en kvalitetssikring, før indberetningen sendes til projektgruppen. Det er et krav, at deltagerne afstemmer det enkelte driftsområde område for område og samlet i forhold til aflagt årsregnskab. Denne afstemning er obligatorisk. I afstemningen af hvert driftsområde indgår korrektion for faktisk afskrivning og finansiering (renter) og andre finansielle poster. For at sikre sammenlignelighed på tværs af årene gives der mulighed for, at der kan rettes i tidligere års data. Det er der i forbindelse med dette års indberetning ingen deltagere, som har gjort brug af. Projektgruppens kvalitetskontrol er af mere generel karakter Formålet med kvalitetssikringen er at kontrollere, at deltagerne har alt med i indrapporteringen, og at indrapporteringerne ikke afviger fra de anvendte definitioner og opgørelsesprincipper. Deltagerne skal fremsende et årsregnskab og et grønt regnskab som dokumentation for indberetningen. Årsregnskabet benyttes til at foretage en total afstemning på driftsområderne og det grønne regnskab til at afstemme mængderne. Projektgruppen indhenter desuden supplerende oplysninger, hvor dette måtte være nødvendigt. Projektgruppens kvalitetssikring består foruden ovennævnte kontroller i at foretage en sammenligning med sidste års indberetning og med de øvrige deltagere. Projektgruppen gennemfører ikke en egentlig revisionslignende gennemgang af indberetningerne. Det er vægtet højt, at undersøgelsen kan gennemføres med et minimum af ressourcer både fra deltagernes og projektgruppens side. Med den anvendte metode for indsamling af data kan der forekomme mindre afvigelser mellem de af deltagerne anvendte definitioner og principper og de gældende for indberetningen. Disse vurderes imidlertid til at være af mindre betydning for de analyser, som er foretaget. Det er imidlertid RenoSams opfattelse, at datakvaliteten er tilfredsstillende, og at eventuelle registreringsfejl ikke skønnes at have nogen indvirkning på konklusionerne i forhold til udviklingen i omkostningerne på driftsområderne. 5

8 2.2 Definitioner og nøgletal Definitioner Definitionerne skal sikre, at der sker en ensartet opgørelse og fordeling af omkostningerne på støtteprocesser og driftsområder på tværs af deltagerne. Nedenfor er angivet de primære principper i relation til opgørelse af omkostningerne: Aktiver, der indgår i de enkelte driftsområder, opgøres efter principperne i årsregnskabsloven, ligesom årsregnskabslovens principper for afskrivninger anvendes. Det betyder, at afskrivningsgrundlaget er lig anskaffelsessummen, og afskrivningsprofiler er lig aktivets levetid. Endvidere aktiveres nyanskaffelser og afskrives over anskaffelsens levetid, mens vedligeholdelse af aktivet er udgiftsført i samme regnskabsår. Forbedringsudgifter, der forøger aktivets nytteværdi, f.eks. øget produktionsevne, aktiveres og afskrives. Deltagerne i projektet anvender en lineær afskrivningsmetode, som også er anbefalet af Velfærdsministeriet. Aktivets værdi opgøres med fradrag af en eventuel restværdi og afskrives med lige store beløb over den forventede levetid. De nærmere principper for afskrivning er kort omtalt i bilag C bagest i denne rapport. Deltagerne skal også indregne anlægsaktiver, som deltagerne har fået stillet gratis til rådighed. Tilsvarende gælder for omkostninger, der er nødvendige for den pågældende produktion, men som afholdes af en anden organisatorisk enhed. For at undgå skævvridninger i opgørelserne som følge af forskellig gearing (gæld kontra egenkapital) fra deltagerne erstattes deltagernes faktiske nettorenter med en beregnet forrentning, baseret på den gennemsnitlige anlægsbeholdning og en rentesats på 6%. Der er anvendt samme sats for alle tre år. Hvis deltagernes finansielle forhold afviger fra ovenstående princip, vil deltagerne i afstemningen skulle korrigere herfor. Omkostningerne er opgjort i løbende priser Opgørelse af enhedsomkostninger for det enkelte år sker i løbende priser. Dette betyder, at den generelle løn- og prisudvikling indgår som en del af udviklingen i enhedsomkostningerne fra år til år Nøgletal Nøgletalsbenchmarkingen har fokus på det anvendte ressourceforbrug på de enkelte driftsområder og bygger derfor på indberetning af de samlede bruttoomkostninger for hvert driftsområde. De enkelte driftsområder genererer forskellige typer indtægter. Det være sig f.eks. indtægter ved salg af genanvendelige materialer, salg af energi, salg af kompost etc. Ved at fratrække driftsområdets indtægter fra driftsområdets bruttoomkostninger beregnes nettoomkostningerne (nettoressourceforbruget). Nettoressourceforbruget danner grundlag for takst- og gebyrfastsættelse på affaldsområdet. Set over en kortere årrække skal ordningerne økonomisk hvile i sig selv. 6

9 Denne rapport præsenterer både brutto- og nettoomkostninger. Omkostningerne divideres med håndteret antal ton i de respektive driftsområder. Derved fremkommer et nøgletal i kr. pr. ton. Nettoomkostninger pr. ton anvendes i denne rapport som det primære nøgletal ved analyse af udviklingen i omkostningerne. Brutto og nettoomkostning pr. ton er de primære nøgletal Nettoomkostninger anvendes, da en given produktionsform kan resultere i et højere ressourceforbrug, men samtidig også kan give højere indtægter. Dog er bruttoomkostningerne anvendt for driftsområderne Sortering af pap og papir samt Kompostering, da indtægtsgrundlaget har vist sig meget forskelligt på tværs af deltagerne. Indrapporteringerne kan som udgangspunkt ikke benyttes til direkte at sammenligne de enkelte deltageres effektivitet, da der ikke sker en detaljeret kortlægning af serviceniveau, produktionsform, miljøforhold og demografiske forhold. Disse forhold vil alle have en indvirkning på deltagernes omkostningsniveau. F.eks. kan der være stor forskel på anskaffelsesværdien af et stykke jord til en genbrugsplads, ligesom åbningstider og affaldssortering kan være forskellig. Der er derfor ikke tale om en produktion eller ydelser, som på alle punkter er sammenlignelige. Herudover kan der være nogle regnskabsmæssige forklaringer på forskelle i omkostningerne. F.eks. kan et givet anlægsaktiv være anskaffet på forskellige tidspunkter, og der kan være anvendt forskellige afskrivningshorisonter. Deltagerne gennemfører derfor også opfølgende undersøgelser, der bidrager til at belyse årsager og virkninger af forskelle i service, miljøforhold, demografi m.m. Nye deltagere indberetter kun for det pågældende år Hvis en deltager ikke har deltaget i alle år, anvendes første års indrapportering som data for tidligere år. Herved sikres, at udviklingen i enhedsomkostningerne ikke kan forklares ved en forskellig deltagerkreds. Det er forbundet med en stor initial ressourceindsats for nye deltagere at få etableret de nødvendige registreringer og modeller til fordeling af omkostningerne. Derfor er det frivilligt for nye deltagere, om man vil deltage med flere historiske data end indberetningsdataåret. 7

10 2.2.3 Støtteprocesser Benchmarkingen sigter på sammenligning af driftsområder, herunder de relevante støtteprocesser. Opdelingen i støtteprocesser har til hensigt at vise ressourceforbruget til bestemte afgrænsede dele af driften. Det være sig forbruget i forbindelse med "Driftsledelse", "Bygning og arealer" og "Maskiner", som er typer af støtteprocesser, der findes på alle driftsområder. Der findes også støtteprocesser, som er specifikke for det enkelte driftsområde, f.eks. "Slaggehåndtering" på forbrændingsområdet. Deltagerne i projektet har derved lettere ved at lokalisere driftsmæssige forskelle og dermed forskelle i ressourceforbrug på tværs af deltagerne Samlet resultat pr. driftsområde Vægtede enhedsomkostninger Der beregnes en vægtet enhedsomkostning for hvert driftsområde. Dette betyder, at udviklingen hos deltagere med de højeste antal behandlede eller håndterede ton får relativt større indflydelse på omkostningerne for hele driftsområdet. Det vægtede gennemsnitlige antal ton er beregnet som samlet mængde divideret med antal deltagere pr. område. 8

11 3. Hovedresultater I tabel 3.1 er vist enhedsomkostningen pr. ton for perioden 2007 til 2009 og antal ton pr. driftsområde for 2009 samt udviklingen i denne fra I figur 3.1 er vist den procentvise ændring i enhedsomkostningen pr. år og samlet for perioden Nøgletallene er i bilag B specificeret på deltagere. Kr. pr. ton Ændring i pct. Ton Ændring Ændring % Tabel 3.1 Enhedsomkostn inger pr. driftsområde A. Indsamling af dagrenovation % 9% 3% % AA. Indsamling af pap og papir % 14% 22% % B. Container- og genbrugspladser % 5% 16% % C. Sortering af pap og papir % -2% 13% % D. Forbrænding % -17% 26% % E. Kompostering % 7% -8% % F. Deponi af blandet affald % 4% 16% % Alle % Affaldsmængderne falder med 9% fra 2008 til Dette dækker bl.a. over et fald på henholdsvis 19%, 17% og 12% for deponering, kompostering og forbrænding. Mængden til genbrugspladser er stort set uændret. 9

12 Indsamling af dagrenovation Indsamling af pap og papir Container- og genbrugspladser Sortering af pap og papir Forbrænding Kompostering Deponi af blandet affald RenoSam I figur 3.1 ses, at der bortset fra kompostering er højere omkostninger pr. ton i 2009 end i For de nævnte driftsområder er omkostningerne fra 2008 til 2009 steget mellem 2 % og 26 %. 50% 40% Udvikling i nettoomkostning % % 26% 20% 10% 3% 9% 13% 22% 14% 16% 5% 22% 13% 10% 5% 7% 16% 4% 20% 0% -2% -2% -10% -8% -20% -17% Figur 3.1 Udvikling i nettoomkostningerne pr. driftsområde Enhedsomkostningerne for forbrænding er i perioden steget med 26 %, hvilket skyldes generelt er sket et fald i de forbrændte mængder. Alene Karanoveren registrerede et fald i forbrændt mængde (ca ton) fra 2008 til 2009, hvad der svarer til et fald på 27%. Samlet set er omkostningerne (kr. pr. ton) for alle deltagere steget med 13,2% i 2009 i forhold til 2008-niveauet og 19,7% i forhold til I kapitel 4 præsenteres udviklingen for de enkelte deltagere for hvert af driftsområderne. I figur 3.2 er vist procentudviklingen for enhedsomkostningerne opgjort i 2007-priser (faste priser). Det er Kommunernes Landsforenings satser for den kommunale pris- og lønudvikling, der er anvendt ved omregningen til faste priser = 3,6% = 4,0%. 10

13 Indsamling af dagrenovation Container- og genbrugspladser Sortering af pap og papir Forbrænding Kompostering Deponi af blandet affald Indsamling af pap og papir RenoSam Udvikling i omkostninger (faste priser) 40,0% 30,0% 28,1% 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -0,5% 4,9% 4,4% 11,4% 1,3% 12,9% 8,2% -5,4% 2,3% 21,2% -19,8% -2,8% -11,9% 3,2% -9,0% 11,1% 0,3% 11,5% 16,9% 9,6% ,0% Figur 3.2 Udvikling i faste priser Det fremgår af figur 3.2, at der er stigninger i omkostningerne fra 2007 til 2009, bortset fra kompostering og forbrænding, når der måles i faste priser. Der er også regionale forskelle i enhedsomkostningerne. Der er en klar tendens til, at enhedsomkostningerne er lavere i Vestdanmark end i Østdanmark. Generelt kan man konstatere, markant stigende enhedsomkostninger fra 2008 til Sammenholdt med udviklingen fra før 2007, hvor der har været faldende enhedsomkostninger, indikerer dette skifte. De fleste driftsområder er præget af tilbagegang i mængder af tilført affald. Det har givet anledning til uudnyttet kapacitet, som hovedforklaring på stigende enhedsomkostninger. På deponeringsområdet er de enkelte anlæg præget af, at kommuner og affaldsselskaber har nyttiggjort en ledig kapacitet på ældre deponeringsenheder, som er eller vil blive lukket ned. Derfor vil mængden fremover koncentreredes på færre anlæg. Desuden kan mikset af affald, på genbrugspladserne, være ændret over perioden. Ligeledes er der forandringer i serviceniveauet i form af f.eks. åbningstider, der kan påvirke omkostningsniveauet, ligesom fyldningsgrader i transportleddet har betydning for transportomkostningerne. Det vil således kræve yderligere analyser af ovenstående parametre for at kunne konkludere endeligt på de stigende enhedsomkostninger. 11

14 4. Resultater pr. driftsområde 4.1 Generelle forhold Ressourceforbruget på de enkelte driftsområder præsenteres som nettoomkostningerne pr. ton håndteret affald. På to driftsområder anvendes bruttoomkostninger, nemlig for sortering af pap og papir samt kompostering. Forklaringen er her, at indtægtsgrundlaget på tværs af deltagerne er så forskelligt, at nettoomkostninger ikke er sammenlignelige. Derfor anvendes bruttoomkostningerne i stedet til sammenligning. Sammenligningsgrundlag Produktionsomkostninger og administrative fællesomkostninger I nogle af figurerne anvendes betegnelsen produktionsomkostninger. Produktionsomkostninger er bruttoomkostningerne før de administrative fællesomkostninger. Deltagernes forskelligartede driftsområdestruktur viser sig bl.a. i forskelle i den måde, der er registreret administrative fællesomkostninger og omkostninger til driftsledelse på. Problemet er analyseret, og der arbejdes med en løsning til brug i fremtidige benchmarkingundersøgelser. På driftsområderne kan der være store forskelle i de administrative fællesomkostninger mellem deltagerne. Det er dog kun i få tilfælde, at størrelsen af disse har fået indvirkning på deltagernes indbyrdes placering. Baggrunden for forskellene i de administrative fællesomkostninger skyldes til dels, at deltagerne anvender forskellige metoder til fordeling af de administrative fællesomkostninger. Dette kunne f.eks. være: Antal ton, bruttoomkostninger, en skønnet procentfordeling eller en aktivitetsbaseret fordeling for hver af omkostningsposterne. Sammenhæng mellem omkostninger og ton De efterfølgende afsnit med resultaterne pr. driftsområde indeholder en figur, hvor produktionsomkostningen er sammenholdt med antal ton. 12

15 I denne figur er der vist en trendlinje og en korrelationskoefficient, som vil have en værdi mellem 0 og 1. En værdi tæt på 1 betyder, at der kan være realiserede stordriftsfordele for driftsområdet. En værdi tæt på 0 betyder, at der ud fra denne sammenligning ikke kan identificeres realiserede stordriftsfordele. 4.2 Indsamling af dagrenovation Generelt for området I tabel 4.1 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton for driftsområdet Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Tabel 4.1 Indsamling af dagrenovation Note: Gennemsnitlige ton er beregnet som summen af ton for driftsområdet delt med antallet af deltagere på driftsområdet dette gælder på alle driftsområder. Målt i løbende priser stiger enhedsomkostningerne med 3,5% fra 2008 til Der er tale om et lille fald 0,5%, hvis der tages højde for den almindelige løn- og prisvikling (måles i faste priser). Den indsamlede mængde dagrenovation falder 5,9 % fra Den primære omkostning for driftsområdet er støtteprocessen Maskiner, som indeholder omkostningen til eksterne entreprenøraftaler samt deltagernes egne omkostninger til maskiner og mandskab. Omkostningen i forhold til maskiner vil bl.a. være påvirket af, hvorvidt afhentning sker ved skel, tømningsfrekvensen og -volumen samt f.eks. demografiske forskelle. Større udsving kan bl.a. forklares ved, at entreprenøraftaler har været i udbud, og omkostningerne derved har ændret sig. Er der tale om en flerårig kontrakt, ændres omkostningerne typisk med en fast reguleringsprocent. Da der typisk afregnes pr. tømning, vil en forskydning mellem antal tømninger og antal ton også påvirke enhedsomkostningen. Resultater pr. deltager Det gennemsnitlige antal ton udgør ton i 2009, hvilket er et fald på 5,9% i forhold til

16 Figur 4.1 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.2 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.1 Indsamling af dagrenovation Figur 4.2 Indsamling af dagrenovation 14

17 Kr. pr. ton RenoSam Generelt stiger omkostningerne ved indsamling af dagrenovation fra kun ganske svagt. Helsingør realiserer en stigning i nettoomkostningerne på 27% fra 2007 til 2008, hvilket primært skyldes et forbedret datagrundlag i Figur 4.3 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2008, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur 4.4. Figur 4.3 Indsamling af dagrenovation OR indsamler 75% af dagrenovationen med eget materiel og mandskab, hvor de øvrige deltagere har udliciteret driftsopgaven til en fremmed entreprenør. Driftsledelse indgår som en andel af nettoomkostningerne hos OR, mens den for de øvrige deltagere indgår som en del af entreprenøraftalerne Produktionsomkostninger i forhold til antal ton BOFA AVØ Helsingør 4S Reno Djurs Renosyd ORS R² = 0, Ton Figur 4.4 Indsamling af dagrenovation 15

18 Det har ikke inden for rammerne af denne undersøgelse været muligt at vurdere, om priserne afspejler forskelle i indsamlingshyppighed og -volumen, afhentningssteder, byog landzoneforhold etc. Spørgsmålet søges belyst i en opfølgende undersøgelse i efteråret De fleste deltagere indsamler mellem og ton. Produktionsomkostningerne for disse deltagere ligger i intervallet fra ca. 675 til kr. pr. ton. BOFA indsamler færrest antal ton og har samtidig de højeste produktionsomkostninger. R 2 -værdien, se figur 4.4, udtrykker den statistiske sammenhæng mellem ton (mængde) og kr. pr. ton (omkostning). Det er således en indikator for en mulig stordriftsfordel. En høj værdi viser klar sammenhæng, mens en lav værdi viser usikker sammenhæng. R 2 - værdien bør være over 0,6, hvis man skal kunne konkludere en klar sammenhæng. De mange forskellige forhold, som kan påvirke driftsresultaterne, gør det vanskeligt at kortlægge ressourceforbrug, serviceforhold etc. Samlet set kan der således ikke påvises realiserede stordriftsfordele ud fra de foreliggende data. Ser man bort fra OR, er sammenhængen faktisk modsatrettet. Højere antal ton giver højere enhedsomkostninger, hvilket indikerer, at andre forhold end mængden spiller en betydelig rolle for omkostningsstrukturen på området. 16

19 4.3 Indsamling af pap og papir Generelt for området I tabel 4.2 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton for driftsområdet Tabel 4.2 Indsamling af pap og papir Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Driftsområdet har fra 2008 til 2009 haft en stigning i omkostninger på 21,6% og 16,9%, målt i henholdsvis løbende og faste priser. I den samme periode er antal indsamlet ton faldet med 11,5%. Det gælder også for dette driftsområde, at det er støtteprocessen Maskiner, som er den primære omkostning for driftsområdet (84%). Maskiner indeholder omkostningen til eksterne entreprenøraftaler samt, i nogle tilfælde, deltagernes egne omkostninger til maskiner og mandskab. Stigningen i omkostningerne kan således primært henføres til støtteprocessen Maskiner, hvor der kan konstateres en stigning på 15% fra 2008 til Resultater pr. deltager Figur 4.5 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.6 viser den procentvise ændring pr. år. Stigningen i enhedsomkostningen for driftsområdet i 2009, kan primært henføres til en betydelig stigning hos Reno Djurs og OR, der oplever en stigning på omkring 25% i Reno Djurs og Renosyd har nu de højeste nettoomkostninger, hvor det i år 2008 var BOFA og Renovest. BOFA oplever en stigning på 10% i nettoomkostningerne. Udviklingen i nettoomkostningerne afspejler i høj grad tidspunktet for, hvornår deltagerne uddyber indsamlingsopgaven i licitation. 17

20 4S BOFA ORS Reno Djurs Renosyd Renovest 4S BOFA ORS Reno Djurs Renosyd Renovest Kr. pr. ton RenoSam Nettoomkostning Figur 4.5 Indsamling af pap og papir Udvikling i nettoomkostning % 30% 25% 26% 24% 29% 29% % 15% 11% 10% 5% 0% 3% 5% 5% 8% 0% 4% 8% Figur 4.6 Indsamling af pap og papir 18

21 Kr. pr. ton 4S BOFA ORS Reno Djurs Renosyd Renoves t Kr. pr. ton RenoSam Figur 4.7 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2009, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur 4.8. Nettoomkostninger Fællesomk. Driftsledelse m.v. Maskiner Indtægter Netto Figur 4.7 Indsamling af pap og papir Renovest varetager selv indsamling af pap og papir, og 75% af indsamling af pap og papir varetages selv af OR. De øvrige deltagere har udliciteret indsamlingen af pap og papir til en ekstern entreprenør. Fordelingen af ressourceforbruget til driftsledelse er påvirket af denne forskellige praksis. Produktionsomkostninger i forhold til antal ton Renosyd BOFA Renovest Renodjurs ORS 800 4S Ton Figur 4.8 Indsamling af pap og papir 19

22 Hovedparten af deltagerne indsamler årligt mellem ca og ton med produktionsomkostninger på mellem ca. 800 og kr. OR indsamler betydeligt større mængder. Fordelingen af omkostninger pr. ton indsamlet pap og papir i forhold til deltagernes indsamlede mængde, der er vist i figur 4.8, indikerer ikke stordriftsfordele. Forskelle i indsamlingshyppighed og -volumen, indsamlingsmåder og afhentningssteder, by- og landzoneforhold etc. kan påvirke produktionsomkostningerne. 4.4 Container- og genbrugspladser Generelt for området I tabel 4.3 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton. Tabel 4.3 Container- og genbrugspladser Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Enhedsomkostningerne i løbende priser er steget med 15,9% fra 2008 til 2009, mens det gennemsnitlige antal ton falder svagt med 0,4% i samme periode. Dette fald i gennemsnitlige antal ton skyldes primært et fald hos Karanoveren, Kavo, Fasan og Helsingør på mellem og ton, hvor en stor del af ændringen skyldes ændret opgørelsesmetode i Generelt har der, over perioden , været tale om en fald i mængderne, især fra 2007 til Støtteprocessen Bortskaffelse udgør ca. 48% af de samlede omkostninger. Dette betyder, at mikset af typer af affald til genanvendelse, forbrænding eller deponering på genbrugsog containerpladsen har en stor betydning for deltagernes omkostninger. I 2009 falder denne omkostning gennemsnitligt set med 4,0% i forhold til I efteråret 2009 annoncerede Miljøstyrelsen nye regler for håndtering af have og parkaffald. Rødder, stød, større grene og andet ved-materiale blev defineret som biomasseaffald. Da afgiftsstrukturen på blandet andet affaldsområdet samtidig politisk vedtaget ændret fra 1. januar 2010, fik kommuner og kommunale affaldsselskaber incitamenter til at håndtere dele af have- og parkaffaldet på nye måder. Det kan allerede i år 2009 have påvirket mængder og omkostningerne ved drift af genbrugspladserne. Støtteprocessen Bygninger og arealer, som indeholder omkostninger til drift af pladsen, udgør gennemsnitligt 26% af omkostningerne for alle deltagerne. 20

23 Et af de forhold, som påvirker omkostningen til bygninger og arealer, er åbningstiden for de pågældende pladser, idet lønomkostningen til pladspersonalet ligger i denne støtteproces. Alle deltagere har indtægter på salg af genanvendeligt materiale, og alle har bortskaffelsesomkostninger (forbrænding og deponering). Resultater pr. deltager Figur 4.9 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.10 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.8 Container- og genbrugspladser KARANOVEREN oplever en markant stigning i enhedsomkostningerne fra 2008 til 2009, som dels skyldes fald i tilførte mængder, og dels er der gennemført investeringer i nye genbrugspladser. Det har ført til stigende, generelle enhedsomkostninger. Der er registreret gennemsnitlige stigninger i enhedsomkostningerne på 16 % fra 2007 til Renovest registrerer som eneste deltager - et fald i samme periode. Forklaringen er primært at Renovest udvider antallet af genbrugspladser fra 1 til 4. 21

24 Figur 4.9 Container- og genbrugspladser Figur 4.11 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2009, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur Figur 4.10 Container- og genbrugspladser 22

25 Kr. pr. ton RenoSam Drift af genbrugspladser er præget af indtægter ved salg af genanvendelige materialer. Forskellen mellem højeste og laveste indtægter, bortset fra Fredericia og Alssund, udgør ca. 45 kr. pr. ton. Fredericia er både genbrugscenter og genbrugsplads, som medfører højere indtægter ved salg af genanvendelige materialer end gennemsnittet. I år 2009 er indtægterne ved driften af genbrugscenteret i Fredericia - i modsætning til tidligere år, holdt udenfor driften af genbrugspladserne. Produktionsomkostninger i forhold til antal ton KARANOVEREN Helsingør AVØ Renosyd KAVO BOFA Ren Alssund FASAN 4S odju ORS Renovest Fredericia rs R² = 0, Ton Figur 4.11 Container- og genbrugspladser Alle deltagerne har produktionsomkostninger på mellem ca. 500 og 900 kr. Generelt har deltagere med selv relativt små mængder samme enhedsomkostninger som deltagere med meget store mængder. Der kan således ikke konstateres stordriftsfordele på baggrund af de indberettede data. 4.5 Sortering af pap og papir Generelt for området I tabel 4.4 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton. For dette driftsområde er bruttoomkostningerne anvendt ved beregning af enhedsomkostningerne. 23

26 Tabel 4.4 Sortering af pap og papir Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Driftsområdet oplever et fald på 12,5% i løbende priser og et fald på 8,2% målt i faste priser fra 2008 til Det gennemsnitlige antal ton falder fra 2008 til 2009 med 24,9%. De primære omkostninger er støtteprocesserne Bygninger og arealer samt Maskiner, som gennemsnitligt udgør henholdsvis 38% og 39%. Herudover er der en mindre omkostning til støtteprocessen Bortskaffelse. Et forhold, som yderligere kan påvirke omkostningerne, er graden af sortering af pap og papir. Resultater pr. deltager Figur 4.13 viser bruttoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.14 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.12 Sortering af pap og papir KARANOVEREN registrerer et fald i bruttoomkostninger på 9% fra 2008 til 2009 som følge af faldende omkostninger til især støtteprocessen Bygninger. De resterende tre deltagere har stigende bruttoomkostninger pr. ton, mest markant hos Fasan. 24

27 Figur 4.13 Sortering af pap og papir Figur 4.15 viser omkostningerne på støtteprocesser for Produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur Figur 4.14 Sortering af pap og papir 25

28 Figur 4.15 Sortering af pap og papir Produktionsomkostningerne svinger deltagerne imellem fra ca. 250 til 350 kr. pr. ton. Der ses ingen tendens til, at deltagere med store mængder også har lavere enhedsomkostninger. 4.6 Forbrænding Generelt for området I tabel 4.5 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige behandlede antal ton de seneste tre år. Tabel 4.5 Forbrænding Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton I løbende priser er enhedsomkostningerne steget med 26 % og 21,2% i faste priser i perioden fra 2008 til Det gennemsnitlige antal ton er i samme periode faldet med 12,3%. Faldet skyldes især KARANOVEREN, der i år 2009 har behandlet ca tons (-27%) færre ton, sammenlignet med år Alle forbrændingsanlæg har forbrændt ca % mindre i år

29 Driftsområdet er præget af store indtægter på salg af el og varme. Området er meget kapitalintensivt (store investeringer bundet i anlæg), og afskrivninger og forrentning udgør således en stor andel af omkostningerne. Resultater pr. deltager Figur 4.17 viser nettoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.18 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.16 Forbrænding TAS præsterer for 2. år i træk et fald på knap 10% i nettoomkostningerne pr. ton. AVØ har et fald på hele 29% i nettoomkostningerne, hvilket skyldes markant højere energiindtægter. Set over perioden 2007 til 2009 stiger nettoomkostningerne generelt med 5.1%. Fasan, Kavo, BOFA og Renosyd har oplevet en stigning i nettoomkostningerne på mellem % fra 2008 til I perioden 2008 til 2009 oplevede KARANOVEREN et fald i nettoomkostningerne på 68%, der især skyldes ekstra store forbrændingsmængder, som blev behandlet i I 2009 faldt den forbrændte mængde, og nettoomkostninger steg tilsvarende. 27

30 AVØ BOFA Fasan KARANOVEREN KAVO Renosyd Svendborg* TAS Kr. pr. ton RenoSam Figur 4.17 Forbrænding Figur 4.19 viser deltagernes produktionsomkostninger pr. ton for Da Kavo ikke selv betaler affaldsvarmeafgiften, indgår denne ikke ved opgørelse af produktionsomkostningerne. Kavo leverer energi i form af damp til Slagelse Kraftvarmeværk, ejet af DONG Energy, og sælger derved ikke direkte varme til fjernvarmekunder. Affaldsvarmeafgiften betales af DONG Energy, og størrelsen af denne afhænger af den konkrete anvendelse af damp til produktion af el og varme Produktionsomkostninger og øvrige poster Fællesomkostning er Affaldsvarmeafgift -500 Produktionsomk Indtægter Figur 4.19 Forbrænding 28

31 Kr. pr. ton RenoSam I figur 4.20 er produktionsomkostningerne sammenholdt med antal ton. Produktionsomkostningerne for forbrændingsanlæggene kan være påvirket af ekstraordinære gennemførte vedligeholdelser i det pågældende regnskabsår. Produktionsomkostninger i forhold til antal ton Fasan BOFA Svendborg TAS R² = 0, AVØ Renosyd KAVO KARANOVEREN Ton Figur 4.20 Forbrænding Produktionsomkostningerne ekskl. affaldsvarmeafgiften svinger mellem ca. 800 kr. og 1350 kr. pr. ton og tilsyneladende uafhængig af forbrændt mængde affald. Figur 4.21 viser sammenhængen mellem produktionsomkostninger og afskrivninger og forrentning indeholdt i produktionsomkostninger, dvs. ekskl. de administrative fællesomkostninger. Kapitalomkostningerne udgør en stor del af produktionsomkostningerne, hvorfor der er betydelig sammenhæng mellem kapital bundet i anlæg og produktionsomkostningerne pr. ton. Der er en tydelig indikation af, at investeringer i nye ovnlinjer påvirker de samlede produktionsomkostninger mere end tilsvarende højere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på ældre ovnlinjer. 29

32 Kr. pr. ton RenoSam Produktionsomk. i forhold til kapitalomk. for udvalgte støtteprocesser Fasan BOFA TAS R² = 0, AVØ KARANOVEREN KAVO Kapitalomkostning pr. ton Figur 4.21 Forbrænding Kapitalomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger er på dette driftsområde statistisk mere sikre, hvilket afspejles i en relativ høj R 2 -værdi. Der er en sammenhæng mellem størrelsen af produktionsomkostninger og andelen af kapitalomkostning (afskrivninger og renter) vedrørende arealer, bygninger og anlæg. Deltagere med høje produktionsomkostninger har generelt set højere kapitalomkostninger (på grund af en større anlægsbeholdning) pr. ton end deltagere med lave produktionsomkostninger. 30

33 4.7 Kompostering (have- og parkaffald) I forhold til tidligere års rapporter opgøres ressourceforbruget ved kompostering af have- /parkaffald i denne rapport pr. ton produceret kompost. Det er en ændring i forhold til tidligere år, hvor beregninger var baseret på indvejet mængde til kompost 2. Generelt for området I tabel 4.6 er vist udviklingen i de vægtede enhedsomkostninger og i det gennemsnitlige antal ton. For dette driftsområde er bruttoomkostningerne anvendt ved beregning af enhedsomkostningerne. Tabel 4.6 Kompostering Kr. pr. ton (løbende priser) Kr. pr. ton (faste priser) Gennemsnitlige ton Enhedsomkostningerne er faldet fra 2008 til 2009 med henholdsvis 8,3% og 11,9% i løbende og faste priser. I den samme periode er det gennemsnitlige antal ton faldet med 22,5%. Dette skal primært tilskrives store fald i mængden til kompost hos Alssund, Helsingør og Kavo. Især Klintholm og Karanoveren øger derimod kompostmængden. Der vil blive gennemført et nærmere analyse af kompostmængderne. Den primære omkostning for dette driftsområde er støtteprocessen Maskiner, som gennemsnitligt udgør 59 % af de totale bruttoomkostninger. Omkostningerne til Maskiner er fra 2008 til 2009 gennemsnitligt faldet med cirka 27%. Bygninger og arealer udgør gennemsnitligt ca. 26% af de totale bruttoomkostninger. Afhængigt af anvendelsen af komposten sigtes denne i forskellige kvaliteter. Det er en forudsætning for at deltage på dette driftsområde, at processen indeholder mindst et sigtetrin. Finere sigtning, og dermed øget anvendelse af materiel, vil alt andet lige betyde højere omkostninger. 2 Det betyder, at data også er korrigeret i 2007 og

34 Resultater pr. deltager Figur 4.22 viser bruttoomkostningerne pr. deltager for perioden , og figur 4.23 viser den procentvise ændring pr. år. Figur 4.22 Kompostering To ud af de 13 deltagere registrerer i 2009 enhedsomkostninger, som er steget med mere end 25% siden For Klitholm og Kavo kan der være tale om en datafejl for år Ellers registreres der både stigninger og fald i enhedsomkostninger, som formentlig afspejler udviklingen i deltagernes mængde kompost. Figur 4.23 Kompostering 32

35 Kr. pr. ton RenoSam Figur 4.24 viser omkostningerne på støtteprocesser for 2009, mens produktionsomkostningerne er sammenholdt med antal ton i figur Figur 4.24 Kompostering Produktionsomkostningerne udgør mellem ca. 100 og 275 kr. For fem af deltagerne er disse under 150 kr. Der kan påvises markante forskelle mellem Øst- og Vestdanmark. F.eks. varierer personaleomkostningerne her med mere end 100 kr. pr. ton, hvor Østdanmark er dyrest. 300 Produktionsomkostninger i forhold til antal ton Helsingør BOFA KAVO Fasan AVØ Alssund Fredericia Renodjurs Feltengaard Klintholm Renosyd KARANOVEREN 50 4S Ton Figur 4.25 Kompostering 33

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Årsrapport for 2013. Andelsselskabet Østofte-Nørreballe Vandværk. 4951 Nørreballe. CVR-nr. 28016115

Årsrapport for 2013. Andelsselskabet Østofte-Nørreballe Vandværk. 4951 Nørreballe. CVR-nr. 28016115 Årsrapport for 2013 Andelsselskabet Østofte-Nørreballe Vandværk 4951 Nørreballe CVR-nr. 28016115 Side Virksomhedsoplysninger... 3 Erklæringer: Ledelseserklæring... 4 Revisorerklæring... 5 Årsregnskab 2013:

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Genbrugsbutik i regi af Reno Djurs

Genbrugsbutik i regi af Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 17. september 2014 Genbrugsbutik i regi af Reno Djurs Notatets formål f Formålet med dette notat er at vurdere muligheder og konsekvenser (herunder fordele

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Roskilde Golf Klub Margrethehåbsvej 116, 4000 Roskilde CVR 81 03 22 11

Roskilde Golf Klub Margrethehåbsvej 116, 4000 Roskilde CVR 81 03 22 11 Roskilde Golf Klub Margrethehåbsvej 116, 4000 Roskilde CVR 81 03 22 11 Årsregnskab med tilhørende specifikationer for året 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsens regnskabspåtegning 1 Den uafhængige revisors

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010

Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010 1. UDKAST 28.10.2009 Svendborg Affald A/S under stiftelse Ryttermarken 21 5700 Svendborg Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010 Indhold: Påtegninger Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Ledelsesberetning

Læs mere

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Februar 2015 Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.:

Læs mere

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag Baggrund Jf. bilag 1, Affaldsområdets udvikling,

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer

Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer Miljøprojekt Nr. 717 2002 Gennemsigtighed i kommunale renovationsgebyrer Anders Faber Carl Bro A/S Henrik Holst PricewaterhouseCoopers Niels Remtoft KL Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja

NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja NOTAT Næstved, den 22. november 2011/ja Principper for aflæggelse af et regnskab for et varmeværk organiseret som et A.m.b.a. 1. Indledning Regnskabsaflæggelse og eftervisning af varmeprisen giver ofte

Læs mere

Årsrapport for 2014 Andelsselskabet Holeby og Omegns Vandværk

Årsrapport for 2014 Andelsselskabet Holeby og Omegns Vandværk Årsrapport for 2014 Andelsselskabet Holeby og Omegns Vandværk 4960 Holeby CVR-nr. 12565879 Indholdsfortegnelse Side Virksomhedsoplysninger... 3 Erklæringer: Ledelseserklæring... 4 Revisorerklæring... 5

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk. Årsregnskabet for året 2013

Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk. Årsregnskabet for året 2013 Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk Årsregnskabet for året 2013 Galoche Allé 6 4600 Køge T: 56 64 05 00 F: 56 64 05 25 E: post@addere.dk W: addere.dk CVR: 34 58 99 92 Uafhængigt medlem af DFK International

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Det Falsterske Digelag. Årsrapport

Det Falsterske Digelag. Årsrapport Det Falsterske Digelag Årsrapport 1. januar 2005-31. december 2005 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Revisionspåtegning 2 Ledelsesberetning Oplysninger om Digelaget 3 Ledelsesberetning

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Registrerede revisorer

Registrerede revisorer Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2010 Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-4281 Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk Stevnsvej 103 A, Strøby Egede 4600 Køge

Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk Stevnsvej 103 A, Strøby Egede 4600 Køge Andelsselskabet Strøby Egede Vandværk Stevnsvej 103 A, Strøby Egede 4600 Køge (CVR-nr. 47 49 97 12) Årsrapport for 2014 Galoche Allé 6 4600 Køge T: 56 64 05 00 F: 56 64 05 25 E: post@addere.dk W: addere.dk

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

VEDTÆGTER 2012. for. det kommunale fællesskab. KARA/Noveren I/S. ("Fællesskabet") CVR: 13507406

VEDTÆGTER 2012. for. det kommunale fællesskab. KARA/Noveren I/S. (Fællesskabet) CVR: 13507406 VEDTÆGTER 2012 for det kommunale fællesskab KARA/Noveren I/S ("Fællesskabet") CVR: 13507406 1. Navn og hjemsted 1.1 Fællesskabets navn er KARA/Noveren I/S. 1.2 Fællesskabets hjemsted bestemmes af Fællesskabets

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2014-31. maj 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2012-31. maj 2013 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234

Læs mere

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006 Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006 Dansk Revision Telefon: +45 8936 1212 Frederiksberg Frederiksværk Hadsten Hillerød

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Industrivej 40, 9440 Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2007/08 for perioden 1. juli 2007-30. juni 2008 (12 måneder) 50. regnskabsår Ordinær generalforsamling

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Andelsselskabet Otterup Vandværk CVR-nr. 11 09 18 14. Årsrapport 2009 77. driftsår. Budget for 2010

Andelsselskabet Otterup Vandværk CVR-nr. 11 09 18 14. Årsrapport 2009 77. driftsår. Budget for 2010 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63146600 Telefax 63146612 www.deloitte.dk Andelsselskabet Otterup Vandværk CVR-nr. 11 09

Læs mere

Folkemuseet og Nordsjællandsk Museumsforening

Folkemuseet og Nordsjællandsk Museumsforening Dansk Revision Hillerød Godkendt Revisionsaktieselskab Vølundsvej 6B DK-3400 Hillerød hillerod@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 48 24 48 24 Telefax: +45 48 24 02 72 CVR: DK 26 58 03 90

Læs mere

Finansieringsmodel, gebyrstruktur og omkostningsfordeling

Finansieringsmodel, gebyrstruktur og omkostningsfordeling November 2014 Finansieringsmodel, gebyrstruktur og omkostningsfordeling DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning ÅGÅRD GRAVENS VANDVÆRK I/S CVR nr. 15 11 85 12 Årsrapport 2012 (79. regnskabsår) Kokholm 1B, 1. sal, 6000 Kolding Tlf.: (+45) 7634 2600, Fax: (+45) 7634 2601 e-mail: kolding@rsmplus.dk,

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLDFORTEGNELSE Selskabsoplysninger 3 Påtegning Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæring 5-6 Årsregnskab 1/1 2014

Læs mere

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2014 til 31.

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2014 til 31. www.primarevision.dk GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2014 til 31. december 2014 Resultatbudget 2015 og 2016 Godkendt på

Læs mere

Revi-Partner. Hvalsø Vandværk A.M.B.A. Åsvejen 4 4330 Hvalsø CVR-nr. 32 42 92 62. Årsrapport for perioden 1. januar - 31.

Revi-Partner. Hvalsø Vandværk A.M.B.A. Åsvejen 4 4330 Hvalsø CVR-nr. 32 42 92 62. Årsrapport for perioden 1. januar - 31. Revi-Partner Hvalsø Vandværk A.M.B.A. Åsvejen 4 4330 Hvalsø CVR-nr. 32 42 92 62 Årsrapport for perioden 1. januar - 31. december 2010 ReviPartner - registreret revisionsanpartsselskab - CYR-nr. 25112822

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2011/12 Ordinær generalforsamling afholdes på Hotel Søparken, den 22/8 2012, kl. 19.30 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR Tlf: 63 12 71 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab odense@bdo.dk Fælledvej 1 www.bdo.dk DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2014 86. REGNSKABSÅR Årsrapporten

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Årsrapport for perioden 01.10.13 30.09.14 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5.

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. Midtbyen 15 5700 Svendborg CVR-nummer: 12345678 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 20. maj 2013 Hans Knudsen, advokat Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEN GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEN Kassereren Bakken 27 3050 Humlebæk ÅRSRAPPORT 2012 Havnegade 2 Postbox 5 4300 Holbæk CVR-nr. 33 78 05 24 T: 5943 8100 F: 5943 8191 E: rir@rir.dk www.rir.dk Uafhængigt medlem

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk tet er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Hovedgård Fjernvarmeværk A.m.b.A. Årsrapport 2011/12

Hovedgård Fjernvarmeværk A.m.b.A. Årsrapport 2011/12 Hovedgård Fjernvarmeværk A.m.b.A. CVR nr. 22 72 41 18 Årsrapport 2011/12 R, s Jens Baggesens Vej 90 N, 8200 Århus N Tlf.: (+45) 8612 7888, Fax: (+45) 8612 7885 e-mail: aarhus@rsmplus.dk, www.rsmplus.dk

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere