1: INDLEDNING 1 2: BRASILIEN FØR PLANO REAL 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: INDLEDNING 1 2: BRASILIEN FØR PLANO REAL 5"

Transkript

1 1: INDLEDNING 1 1.1: Emne 1 1.2: Problemfelt 1 1.3: Problemformulering 2 1.4: Metode 2 1.5: Begrænsninger 3 2: BRASILIEN FØR PLANO REAL 5 2.1: Indledning 5 2.2: Brasiliens demografi og vækst 5 2.3: Stat, produktionsforhold og forfatning 6 2.4: Gældskrise 8 2.5: Hvorfor Inflation : Programmer før Plano Real : Fattigdom i Brasilien før Plano Real : Sammenfatning/delkonklusion 13 3: PLANO REAL : Indledning : De indledende reformer : Første fase: skattereformer : Anden fase: de-indeksering : Tredje fase: det ny monetærregime : Videre reformer : Revision af 88 forfatningen : Privatiseringer : Sociale reformer : Sammenfatning/delkonklusion 22 4: DE ØKONOMISKE OG SOCIALE KONSEKVENSER AF PLANO REAL : Indledning 23 i

2 4.2: Inflation : Offentlige budgetter : BNP : Arbejdsløshed : Betalingsbalance : Indkomstfordeling : Sammenfatning/delkonklusion 28 5: ØKONOMISK TEORI OG PLANO REAL : Indledning : Hvad er inflation : Monetaristisk indgang til inflationsbekæmpelse : Pengemængden er afgørende : Centralbankens rolle : Vigtigheden af ligevægt på de offentlige budgetter : Frit marked : Lønstigninger : Inflation og arbejdsløshed : Realprisstigninger : Renten : Fastkurspolitik : Inflationsforventninger : Keynesiansk indgang til inflationsbekæmpelse : Hvad er keynesianisme? : Keynesiansk tilgang til inflationsbekæmpelsespolitik : Er det muligt at føre en keynesiansk økonomisk politik med det formål at skabe vækst, uden at der er stabile rammer? : Teoretisk analyse af Plano Real : Planen ifølge monetaristerne : Planen ifølge keynesianerne : Planen i virkeligheden : Sammenfatning/delkonklusion 45 6: IMF, STRUKTURTILPASNING OG PLANO REAL : Indledning : Hvor meget IMF var der i planen : IMFs stabiliseringsprogrammer : IMFs påvirkning af Plano Real : Nyt kriterium for inflationsbekæmpelse? : Sammenfatning/delkonklusion 50 ii

3 7: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING : Konklusion : Perspektivering 55 LITTERATURLISTE 62 BILAG 64 iii

4 1: Indledning 1.1: Emne Dette semester var temaet i 14.1 fattigdom. Vi valgte derfor at beskæftige os med Brasilien, hvor fattigdom netop er et af de mest presserende problemer. 1.2: Problemfelt Da portugiseren Pedro Alvares Cabral i år 1500 ankom til Brasiliens nord-østkyst, var landet befolket af 1,5 mio. mennesker. Det var begyndelsen til et århundreder langt koloniherredømme. Systematisk blev landets naturlige såvel som menneskelige ressourcer udplyndret for at blive bragt til det europæiske marked. I 1822 løsrev Brasilien sig fra Portugal, men det førte ikke til sociale forandringer. Mange mennesker forbinder Brasilien med karneval, kaffeproduktion af eksotiske amazonindianere og ikke mindst fodbold! En tilsyneladende idyllisk tilværelse, men for størstedelen af Brasiliens befolkning er virkeligheden en anden. Brasilien er det land uden for Afrika, som har den mest ulige indkomstfordeling. Den skæve jordfordeling 3% ejer 2/3 af den dyrkbare jord - er næsten dagligt årsag til sammenstød mellem jordløse landarbejdere og myndighederne eller private vagtkorps. Brasilien er et utroligt ressourcerigt land, som burde give mulighed for en ligelig fordeling. Det er ikke fordi, at der ikke har været vækst. Op til starten af 80 erne havde Brasilien vækstrater, som årligt lå omkring 6-7%. I denne periode var der ofte høj inflation, men det var til at overkomme, så længe der var vækst. Der blev ført en udviklingspolitik, som var meget nationalt orienteret, og der blev først for alvor åbnet op for udenrigshandelen i starten af halvfemserne. Landets økonomi var da præget af stor ustabilitet og havde efter oliekrisen oparbejdet en uoverkommelig gæld. Inflationen lå i 1993 på over 50% om måneden, hvilket bl.a. betød, at befolkningens lønninger næsten var blevet værdiløse, før de var blevet udbetalt. Samtidig mistede folk al tiltro til penge som betalingsmiddel. 1

5 Hvordan kan Brasilien med store økonomiske såvel som sociale problemer magte at løse begge? Hvis man kigger på, hvordan udviklingslande - især siden midt 70 erne - har søgt at overkomme disse, vil man se, at de ofte har fulgt den samme opskrift mere eller mindre dikteret af den Internationale Valutafond IMF. Benhårde hestekure og chokterapi har snarere været reglen end undtagelsen og oftest med øgede sociale problemer som konsekvens. Men er dette en naturlov? Har økonomiske stabiliseringsprogrammer altid disse konsekvenser? Og hvorfor? Det er dette skisma, vi har valgt at fokusere på: nødvendigheden af økonomisk stabilitet på den ene side, og det enorme behov for social forandring på den anden. Der blev i midten af halvfemserne gennemført et omfattende reformprogram under navnet Plano Real, hvor det lykkedes at nedbringe den tårnhøje inflation til under 3% om måneden. Kunne dette lade sig gøre uden at medføre negative sociale konsekvenser? 1.3: Problemformulering Derfor lyder vores problemformulering: Hvilke økonomiske og sociale konsekvenser havde Plano Real og de dertil knyttede reformer og kan man bruge erfaringerne fra Plano Real til at forbedre IMFs stabiliseringsprogrammer? 1.4: Metode Vi vil i vores opgave forsøge at få klarhed over, hvilke økonomiske og sociale konsekvenser der var forbundet med planen.. Her vil vi primært fokusere på samfundets svageste grupper. Skaber det nødvendigvis fattigdom at gennemføre et strukturtilpasningsprogram? Hvis dette er tilfældet: er det prisen værd? Hvis det modsatte er tilfældet: hvad kan man gøre for at undgå det, og hvorfor vælger alle ikke at gøre sådan? Vi vil kigge på planens sammensætning, og hvordan den blev ført ud i livet. For at få en dybere forståelse for planen vil vi redegøre for baggrunden (politisk, økonomisk og 2

6 socialt) i tiden umiddelbart før planens fremkomst. Det leder til spørgsmålet, om der overhovedet var behov for en plan? Og hvorfor planen fik den form den gjorde? Var det en typisk neoliberal plan, og var den overhovedet neoliberal? Her vil vi forsøge at undersøge hvilken økonomisk retning, planen kan relateres til. Empirisk vil vi forsøge at finde ud af, hvilke sektorer som blev påvirket, og hvilken betydning det havde. Økonomisk vil vi se på, hvordan BNP, effektiv efterspørgsel, inflation, betalings- og budgetbalance blev påvirket. De sociale konsekvenser vil se på udfra beskæftigelse, indkomstfordeling (Gini-indeks) og forskellige fattigdomstal (eks. minimumsløn, absolut, relativ osv.). Og til sidst: hvor stor en del af alt dette kan rent faktisk tilskrives Plano Real alene? 1.5: Begrænsninger Der er en del begrænsninger i vores projekt, selvvalgte og nødvendige. Det er simpelthen ikke muligt at berøre alle aspekter inden for dette felt. Vi har valgt at beskæftige os primært med, hvad inflation og inflationsbekæmpelse betyder for fattigdommen i et land, og derfor har vi samtidig fravalgt at beskæftige os betydeligt med de interessante problemstillinger omkring årsagerne til fattigdom. Derfor konstaterer vi igennem opgaven, at der er fattigdom. Dette er nødvendigt i kraft af, at årsagerne til fattigdom i Brasilien i sig selv ville blive langt mere omfattende, end dette projekt kan rumme. Vi har også fravalgt grundlæggende ideologiske diskussioner om, hvorvidt den kapitalistiske økonomi er et godt valg for nyindustrialiserede lande, og om hvorvidt det ville være muligt at skabe et andet regime, der fungerede bedre i det enkelte land. Ligeledes har vi heller ikke medtaget problemstillingen om de eventuelle negative effekter, det internationale handelssystem kan have for nyindustrialiserede lande, og hvorvidt det ville være muligt at have en velfungerende økonomi udenfor dette system. 3

7 De evt. miljømæssige konsekvenser af Plano Real, der kunne have haft indflydelse på fattigdommen, har vi valgt at udelade, idet det ville være nødvendigt med et meget bredere problemfelt, hvis dette skulle inddrages. Vi har ikke haft mulighed for at analysere de regionale forhold i Brasilien grundigt nok til, at det ville være sagligt at bruge andet end rent overfladiske termer om disse. Det eneste der evt. vil blive nævnt er betydelige forskelle i fattigdommen landsdelene imellem. Af samme årsag kan vi heller ikke gå ind i en dybdegående analyse af eventuelle forskellige påvirkninger af de forskellige produktionssektorer. Endnu en problematik vi har valgt ikke at inddrage er konsekvensen fordelt på klasse, køn og race. Den enormt ulige jordfordeling kan vi heller ikke behandle særskilt. Vi har valgt primært at se på implementeringen af en plan og følgerne af dette, derfor har vi ikke ønsket at inddrage en analyse af magtforholdene i Brasilien, da disse alene ville kunne danne grundlag for et projekt i sig selv. Rent tidsmæssigt vil vi kun bygge vores analyse på perioden op til slutningen af 1997, hvor Brasilien blev kastet ud i en krise som konsekvens af krisen i Sydøstasien. Eventuelle betragtninger herom vil blive behandlet under perspektiveringen. 4

8 2: Brasilien før Plano Real 2.1: Indledning Vi har primært valgt at fokusere på forhold, der ligger efter 1979, idet Brasiliens problemer for alvor kommer frem herefter. Inflationen accelererer først for alvor efter 1979, og andre vigtige forsøg på at bremse denne og mindske gælden forekommer først her. Tiden før 1979 vil blive nævnt i statistik og tekst, men dette er udelukkende for at kunne se på udviklingen i Brasilien i større perspektiv. Hensigten med dette kapitel er at lave en gennemgang af de sociale og økonomiske forhold, før Plano Real blev sat i værk. Vi vil se på årsagerne til at planen overhovedet var nødvendig, og til dels hvorfor andre planer ikke magtede at løse problemerne. Dette kapitel er nødvendigt for at kunne forstå baggrunden for Plano real. 2.2: Brasiliens demografi og vækst Brasilien er et meget ungt demokrati. En republikansk stat blev dannet efter præsident Vargas afgang i 1945, men denne varede kun frem til 1964, hvor militæret tog magten. Først i 1985 fik landet igen en rent civil regering. Dog var det først i 1989 der blev afholdt direkte valg om præsidentposten. Siden 85 har 4 præsidenter været ved magten; Jose Sarney ( ), Fernando Coller de Mello ( ), Itamar Franco ( ) a og Fernando Henrique Cardoso ( 1995-). 1 Brasilien består af 26 føderalstater og et føderaldistrikt, der omfatter hovedstaden Brasilia. Hver stat har egen administration, regering og domstol. I 1993 var denne føderation helt usædvanligt decentraliseret i forhold til andre nye industrilande. 2 Brasilien er verdens femte største land og har en befolkning på 156 millioner, verdens sjettestørste befolkning. a Itamar Franco var vicepræsident og blev indsat som præsident da Collor blev afsat på grund af bl.a. en korruptionssag. 5

9 Befolkningstilvæksten i Brasilien har været relativt høj lige siden 1950, men har dog været faldende fra midten af 70 erne ( : 2,99%, : 2,89%, : 2,48%, : 1,89). Alligevel har Brasilien haft en usædvanlig høj økonomisk vækst helt frem til 1980, til dels på grund af de importerstatningsprogrammer a der tilsyneladende med stor succes er blevet ført i perioder helt frem til Brasilien er specielt, både i kraft af den høje inflation men også på grund af at den vækst, der næsten altid har været uanset andre økonomiske forhold som gæld og inflation. Fra 1960 til 1980 har der generelt været en stigning i BNP, hvor man efter 1980 kan se en del år med negativ vækst. 4 En af årsagerne til den høje økonomiske vækst kunne være den store grad af urbanisering, der er forekommet det sidste halve århundrede; i 1940 var kun 30% af befolkningen boende i byer, i 1970 var det 56% og i 1991 var det helt oppe på 76%. På trods af at landbrugets produktion steg, mindskedes dets procentvise andel af BNP. Industriens del af BNP steg til gengæld hele perioden : Stat, produktionsforhold og forfatning Generelt har den brasilianske stat fra anden verdenskrig og frem forsøgt at opretholde en høj grad af kontrol over økonomien. Dette har måske både været en af de store kilder til vækst og en stor årsag til den høje inflation. Den økonomiske politik der er blevet ført i Brasilien før Plano Real er i høj grad betinget af, at man har haft bredere muligheder på det finans- og pengepolitiske område i forhold til andre steder, fordi man har haft en statsligts styret centralbank. Dette øgede a Importerstatning eller importsubstitution: strategisk industri- og handelspolitik, som tilsigter at fremme den langsigtede økonomiske vækst og industrielle udvikling ved at opbygge indenlandsk produktion inden for udvalgte vareområder i ly af beskyttelse mod import vha. told eller importkvoter. ( kilde: den store danske encyklopædi, side 282 ) 6

10 regeringens mulighed for at gennemføre langsigtede projekter, og var med til at muliggøre importerstatningspolitik. Statsmonopoler og statsejede virksomheder har spillet er stor rolle for den førte udviklingspolitik i Brasilien frem til Plano Real. I 1974 ejede statslige virksomheder 74% af aktiverne i de 100 største brasilianske firmaer, og statslige banker stod også for langt den største del af både indskud og udlån. 6 Staten har altid haft stor indflydelse på den brasilianske industri, og der har helt frem til Plano Real været statsmonopoler på en mængde områder, der er blevet brugt store mængder af ressourcer på at skabe bl.a. store olieproduktioner. Først ved Collor planen og derefter, er der set radikale privatiseringer og fjernelse af de statslige monopoler. 7 Brasiliens handelsåbenhed (trade opennes ratio, (eksport + import)/bnp) har siden 60 erne været lav i forhold til andre nyindustrialiserede lande. I 1993 var eksporten mindre end 10% af BNP, og importen 6%. Brasilien har siden 1950 næsten konstant ført en eller anden form for importerstatningspolitik, og i 50 erne og igen efter oliekrisen har denne politik været gældende for næsten alle produkter. I 1980erne begyndte man langsomt at forsøge at åbne økonomien mere end før, men først fra 1991 er det dog blevet forsøgt at begrænse toldmurene og restriktionerne i brasiliansk økonomi for alvor, sandsynligvis i et forsøg på at deltage i højere grad i globaliseringsprocessen. 8 Handelsåbenheden og den offentlige sektors størrelse er meget vigtigste aspekter i den udviklingsstrategi, der er blevet ført i Brasilien fra 1960 og frem. Denne metode til at opbygge den indenlandske industri via importerstatninger og regeringsstyrede programmer er muligvis den vigtigste faktor til den høje vækst der har været i landet næsten helt op til Plano Real, men har måske også været med til at skabe forudsætningerne for den høje inflation og de store sociale problemer. 9 Der har i Brasilien været utallige forsøg på at skabe et velfungerende socialt sikkerhedsnet, men ressourcerne og den politiske vilje - har aldrig været tilstrækkelige, specielt ikke efter gældskrisen og efter inflationen begyndte at stige for alvor. 7

11 Uddannelsessystemet har aldrig fungeret for den fattige del af befolkningen. En særdeles lille del af de studerende på videregående uddannelser er fra de lavere sociale lag. 10 Til gengæld har uddannelsessystemet generelt udviklet sig i en positiv retning, flere og flere påbegynder både basis og videregående uddannelser; i 1990 blev 88% af de årige optaget i en grundskole, 26% af de årige blev optaget på en ungdomsuddannelse og 12% af de årige blev optaget på endnu højere uddannelsestrin. 11 I 1988 gennemførte man i Brasilien en lang række forfatningsændringer. Denne proces skal ikke forveksles med de senere planer, der primært havde til formål at stoppe inflationen. Der blev lavet en del ændringer vedrørende arbejdsmarkedet i den nye forfatning, de mest relevante for denne opgave er dem der blev lavet for offentligt ansatte og på lønområdet. En af ideerne med forfatningen var at der skulle ske en allokering af ressourcer fra føderalregeringen til delstaterne, bl.a. skulle en hvis del af skatteindtægterne på føderalt plan gå til delstatsregeringerne som så igen skulle bruge en hvis procentdel på forskellige områder bl.a. uddannelse forfatningen fik skabt en del ændringer for offentligt ansatte, f.eks. blev det praktisk talt umuligt at afskedige en offentligt ansat, og der blev iværksat nye pensionsordninger, som senere har vist sig at kunne udnyttes i høj grad. Det blev også forfatningsfæstet, at der skal være den samme minimumsløn i hele landet, og at den skal beregnes på baggrund af basale fornødenheder, men også skal tage ting som uddannelse og transport i betragtning. 12 Dette kan betragtes som en form for automatisk lønregulering, idet lønnen uanset hvad følger priserne. Og automatisk lønregulering kan i høj grad være medvirkende til at skabe inflation. a 2.4: Gældskrise Den brasilianske vækst var gennem 60 erne og 70 erne i høj grad finansieret af lån, hvilket kan beskrives som gældsfinansieret vækst. Man lånte penge til at betale af på a Se afsnit 2.5 8

12 sine lån og til at lave nye investeringer med. Samtidig tilpassede man landet til inflationen ved indekseringen af valutaen, dette var, udover løn, lejepriser og andet. Da den første oliekrise satte ind i , satte den i høj grad den brasilianske økonomi under pres. Brasilien var på daværende tidspunkt én af verdens største olieimportører, med en import der dækkede 80% af det nationale forbrug. Inflationen steg til mere end 45% og faldt ikke til under 38% før den næste krise satte ind. 13 Det brasilianske styre valgte at skjule mange af de negative effekter af oliekrisen ved at optage nye lån i udlandet og ved at udvide det allerede eksisterende importerstatningsprogram. Økonomien klarede sig for så vidt også godt op til slutningen af 70 erne, væksten forblev på samme niveau som før blandt andet på grund af stigende kaffepriser og flere lån. Da den anden oliekrise kom i havde Brasilien verdens største udlandsgæld. De højere rentesatser efter krisen hjalp heller ikke til at stabilisere økonomien. Til gengæld oplevede landet en eksportstigning, der sammen med meget effektive importerstatninger i høj grad var med til at holde økonomien oven vande. Desværre fungerede det sådan at overskuddet på handelsbalancen blev brugt til at betale renter på udenlandsgælden, mens regeringen finansierede købene af udenlandsk valuta med nye lån og trykning af penge. Dette er en af årsagerne til stigningen i inflationen. 14 Da man i denne tid også havde problemer med høj inflation brugte man de meget dominerende offentlige firmaer til prisregulering, dette betød at mange af disse kom til at køre med underskud; f.eks. faldt prisen på jern og stål 50% mellem 1979 og 84. Ud over dette var offentlige firmaer tvunget til at låne mere end nødvendigt på verdensmarkedet for at afhjælpe statens betalingsbalanceproblemer. Disse faktorer var ikke ligefrem med til at afhjælpe problemerne med gældskrisen, og skabte dermed endnu større utroværdighed i den brasilianske økonomi. 15 9

13 2.5: Hvorfor Inflation Der er en lang tradition for inflation i Brasilien. Fra 1945 til 1994 har der kun været tre år, hvor den har ligget under 10% årligt. Efter 1973 har inflationen dog nået nye usædvanlige højder og har haft en voldsom acceleration. 16 Der er bred enighed om, at en stor del af den høje brasilianske inflation skyldtes en række chok i 1970erne og 80erne, bl.a. oliekriserne med høje renter til følge og følgevirkningerne af nogle naturkatastrofer og dårlige høste der forekom i denne periode (især priserne på fødevarer). 17 Udover disse eksterne chokeffekter påvirkede det også, at den brasilianske regering gennemførte to drastiske devalueringer i 1979 og 83. Sammen med den første af disse blev der også gennemført en ny lønningslovgivning, der havde til formål at hæve lønnen i de laveste lønningsgrupper. Den anden devaluering faldt samtidig med en af de tidligere nævte dårlige høste, og dette kom til at betyde en kraftigere stigning i fødevarepriserne, hvilket igen øgede inflationen efter Det var generelt for Brasilien, at alle chokvirkninger i økonomien gik igennem hele systemet, og endte med højere priser for forbrugerne. Dette forekom tildels på grund af virksomhedernes interesse i at beholde deres profit (og regeringens accept af dette), men også på grund af den automatiske lønregulering og prisindeksering, der over flere omgange blev indført og godkendt. Dette forekom dog først op i 80 erne og man kan ikke holde disse ting ansvarlige for den høje inflation i Inflationsforventninger spillede derimod allerede tidligt i Brasilien, som alle andre steder, en stor rolle for stigningen i inflationen. Idet ingen havde tiltro til økonomien, var det meget sværere at undgå stigninger i inflationen, end det egentlig burde være. I dette ligger selvfølgelig også det faktum, at der ingen tiltro var til de inflationsbekæmpende programmer, der blev sat i værk, og derfor førte de som oftest kun til mere inflation. Disse planers fiasko har også kun gjort, at der har været endnu mindre tiltro til de nye programmer og så videre

14 2.6: Programmer før Plano Real Der har siden 1980 været mere end 10 forskellige stabiliseringsprogrammer i Brasilien, så vi har valgt kun at beskæftige os med de væsentligste. Disse programmer er blevet ført ud fra forskellige forskellige komplimentære tilgange: bl.a. gradvis implementering/chokterapi og med/uden overensstemmelse med IMF. 21 Da Jose Sarney kom til magten, var et af de store håb, at den civile regering ville kunne nedbringe inflationen. Til dels blev dette forsøgt med en udviklingsplan for , den fjerde plan der blev sat i værk siden I denne forsøgte man gennem en forbedring af det hjemlige marked og landbrugssektoren at øge væksten og ændre på indkomstfordelingen. Man antog dog efterhånden en mere hård økonomisk taktik for at kunne forhandle med bl.a. IMF, men kravene herfra blev aldrig opfyldt fra Brasiliens side. Den monetære Cruzadoplan blev startet i februar 1986, og også dens mål var at stoppe hyperinflationen. Man indførte en ny møntfod, cruzadoen, og bandt dens kurs til dollaren, samtidig frøs man langt de fleste priser på varer og tjenester. Håbet var dog også. at en fastkurspolitik ville være med til at fjerne inflationsforventningerne, og dette var også vellykket for en tid. Man havde før indførelsen af planen haft generelle lønstigninger, og dermed forekom der ved fastfrysningen af priser et meget stigende forbrug. Men forholdet mellem løn, priser og skat var ikke holdbart i længden, og man valgte at udsætte planen af politiske årsager. Planen blev opgivet i februar 1987, og i juni blev en ny introduceret, denne og en tredje blev også fiaskoer i længden, og da Sarney gik af havde inflationen nået nye højder. 22 Collor-planen (eller New Brazil Plan) blev startet i 1990, de brutale monetaristiske (se 5.3) midler der blev taget i brug skyldes nok netop den voldsomme inflation. Den nye pakke indeholdt blandt andet en række nye skatter, forbud mod at hæve mere end svarende til 1000$ fra banker og andre opsparinger over en periode på 18 måneder og et stort privatiseringsprogram, der sammen med nedskæringer i det offentlige budget skulle være med til at øge statsindtægterne og sænke inflationen. 11

15 Collor-planen var til dels succesfuld, i det den forhindrede accelererende hyperinflation, men ændrede ikke andre områder i nogen væsentlig grad, og den var ikke effektiv i længden. Nye tiltag blev forsøgt, men ingen før Plano Real var effektive nok til at bekæmpe inflationen : Fattigdom i Brasilien før Plano Real Brasilien i 1994 var et land med store sociale problemer, bl.a. var det et af de mest ulige lande i verden set på indkomstfordelingen. Det er estimeret at 60% af den brasilianske befolkning levede uden for den moderne økonomi i Det skal siges, at dette var efter et årti med 6% vækst pr. år i gennemsnit, et årti hvor fattigdomsgraden a faldt med 25%. 25 Indkomstfordelingen ændredes dog ikke betydeligt i denne periode, uligheden var i 1990 stadig enorm: de 10% rigeste af befolkningen modtog 48.7% af den nationale indkomst, hvorimod de fattigste 20% af befolkningen kun modtog 2.6%. Jordfordelingen ligner indkomstfordelingen til forveksling, det er under 10% af befolkningen, der ejer langt det meste af landbrugsjorden. 26 Børnedødeligheden er også et klart eksempel på at de sociale forhold i Brasilien ikke var acceptable, den var over tre gange så høj for de fattigste grupper som den var for de rigeste. Dog har den generelt været faldende, og dette har sammen med den relativt høje befolkningstilvækst betydet at befolkningsgruppen på 14 år og under udgjorde 34.2% af befolkningen i Denne usædvanligt store gruppe børn vil de næste par år under al sandsynlighed komme til at koste enorme summer for den brasilianske stat i uddannelse. Men muligvis er det også uddannelsen af netop denne aldersgruppe, der i fremtiden kan give fornyet vækst i landet. a Fattigdomsgraden er et udtryk for den gennemsnitlige afstand fra fattigdoms grænsen (¼ af minimumslønnen fra 1980) for den den enkelte husholdning. Altså et udtryk for i hvilken grad de fattige er fattige. 12

16 Levealderen i Brasilien er steget fra 52.4 år i 1960 til 67 år i Dette er selvfølgelig en udvikling i den positive retning, men levealderen er stadig en af de laveste i Latinamerika. 28 De sociale forhold var uacceptable, og med de økonomiske og politiske problemer Brasilien stod med i 1993 var der ikke nogen udsigter til at de ville blive løst i den nærmeste fremtid. 2.8: Sammenfatning/delkonklusion Brasilien har tidligere været kendt for sin usædvanligt høje vækst og rivende økonomiske udvikling. Men efter gældskrisen har landet pådraget sig økonomiske problemer, der måske kan siges at overstige de problemer der længe har været med store uligheder på det sociale område. Brasilien var lige før Plano Real et land med utallige store problemer, og situationen så ganske håbløs ud. Enorm inflation, kæmpe statsgæld en forfærdeligt ulige indkomstfordeling og mange andre sociale, politiske og økonomiske problemer prægede landet. Der har i Brasilien været mange forsøg på at regulere inflationen, men de har alle mere eller mindre været mislykkede. Med de økonomiske indikatorer der var i Brasilien på dette tidspunkt var det dog en nødvendighed at inflationen måtte bekæmpes, simpelt hen for at kunne få landet til at hænge sammen igen, rent økonomisk. 13

17 3: Plano Real 3.1: Indledning I 1993 påbegyndte Brasilien en omfattende økonomisk reform, som havde til hovedformål at sænke inflationen. Dette skulle ske igennem en række strukturtilpasninger og institutionelle reformer samt indførelsen af en ny valutaenhed. Reformen gik under navnet Plano Real. Det var som nævnt i forgående afsnit langt fra det første forsøg på at få styr på inflationen, så planen blev mødt med stor skepsis *. Alligevel lykkedes det at nedbringe inflationen ret så drastisk. Plano Real skulle implementeres via tre faser og blev officielt introduceret d. 7. december 1993, men inden da var en række reformer allerede påbegyndt. Første fase bestod af en række tiltag, som skulle sænke det offentlige forbrug og øge dets indtægter. Anden fase kom i marts 1994 og bestod af et nyt valutaindeks under navnet Unidade Real de Valor (URV). Tredje fase var afskaffelsen af cruzeiroen og indførelsen af realen. Det skete i juli Dernæst fulgte en række reformer, som dels var påbegyndt tidligere bl.a. privatiseringer, og dels havde til formål at sikre den nye valutas stabilitet. I dette kapitel vil de enkelte dele af planen blive gennemgået, da de er grundlaget for vores analyse af dens økonomiske og sociale konsekvenser. 3.2: De indledende reformer Som en optakt til planen havde den nyudnævnte finansminister Cardoso fremlagt en handlingsplan (Plan of Immediate Action), som blev lanceret i juni Dens formål var at skaffe finanser til gennemførelsen af en række reformer, som man vurderede var afgørende for Real-planens succes. En af forudsætningerne var budgetbalance, da det af mange økonomer regnes for alt afgørende for inflationsbekæmpelse, at der er balance på de offentlige budgetter. 30 De væsentligste punkter i handlingsplanen var: * Det fremgår bl.a af Economist Intelligence Units Country Report fra 1.kvartal 1994, som stiller sig meget tvivlende over for planens chancer for succes. 14

18 samt -budgetnedskæringer i øget tempo i privatiseringer -undgå skatteunddragelser -indføre en strammere kontrol med delstatsbankerne(s pengetrykning) 31 -genforhandling af føderalregeringens lån til delstaterne 32 Delstatsregeringerne havde ofte brugt lån fra statsbankerne som en kilde til at finansiere underskud, hvilket betød, at statsbankerne overskred deres tilladte udlånsmængde og dermed lagde pres på seddelpressen En genforhandling af lånene skulle gøre dette mindre attraktivt. 33 Det var dog nødvendigt først at få en aftale med Kongressen igennem, som bl.a. indebar ændringer af Forfatningen fra I første omgang blev denne proces truet af en række korruptionsskandaler i Kongressen, men i oktober lykkedes det at få en foreløbig aftale igennem. En række af de områder, som skulle reformeres var: -det sociale sikkerhedsnet -statsmonopolerne -valgsystemet -tjenestemænds jobvilkår -udgift/indtægtsfordelingen mellem de tre regeringsniveauer samt -oprydning i skattesystemet Vedtagelsen af en sådan aftale var en forudsætning for at næste skridt i planen kunne tages og for at planen på længere sigt ville kunne føre til reelle ændringer. 3.3: Første fase: skattereformer Først fase indledtes med oprettelsen af en social nødhjælpsfond, Fundo Social de Emergencia (FSE), som var en fond der havde til formål at overføre penge fra delstaterne til føderalregeringen, da et vist beløb i henhold til 88 forfatningen var øremærkede til delstaterne. 34 Fonden skulle kun eksistere i og bestod fra starten af 15,8 mia. $, hvoraf 6,5 mia. $ skulle gå til at afhjælpe sociale problemer, som måtte opstå som en konsekvens af beskæringerne af tilskud, og resten skulle gå til at 15

19 dække det forventede driftsunderskud. Problemet med 88 Forfatningen var, at en stor del af ressourcerne blev allokeret ud til delstaterne, mens ansvaret stadig lå hos føderalregeringen, hvilket skabte fordelingsmæssige disproportioner, idet det besværliggjorde kontrol med de forskellige administrative niveauers udgifter. Øgede offentlige indtægter førte automatisk til øgede udgifter. FSE skulle være med til at sikre, at der var balance i budgettet for 1994 og 1995, hvilket blev anset som en forudsætning for bekæmpelse af inflation. 35 Samtidig med oprettelsen af FSE og som en del af samme pakke, blev der også lavet en række skatteændringer samt effektivisering af det allerede eksisterende skattesystem. Det indebar bl.a. ny skat på finansielle transaktioner, øget selskabsskat, hurtigere betaling af kildeskat, samt øget indkomstskat. Det er værd at nævne, at indkomstskatteændringererne primært blev lagt på middel- og højindkomstgrupper. På indkomstgrupper mellem $ blev satsen hævet fra 25% til 26,6%. Indkomstgrupper som lå over $ skulle betale 35%. Grundet den høje inflation var det vigtigt at få fremskyndet indbetalingen af skat, da lange indbetalingsfrister mindskede værdien af skatteprovenuet. Udover de allerede nævnte bank- og selskabsskatter blev jordskatten også hævet. Dividenden for aktier blev også beskattet yderligere. Desuden måtte føderalregeringens reelle personaleudgifter i 1994 ikke overstige udgifterne i Tilsammen skulle disse ændringer udgøre 15% af provenuet. 23.februar 1994 vedtoges et tillæg til forfatningen, og først da var FSE en realitet og næste fase kunne påbegyndes : Anden fase: de-indeksering Nu da de indledende reformer var på plads og ændringerne af forfatningen var vedtaget, kunne man skride videre til fase 2, som var indførelsen af et nyt valutaindeks, URV. Allerede ved annonceringen af planen var der blevet foretaget nogle forberedende manøvrer til anden fase af stabiliseringsplanen: renten var blevet hævet for at tiltrække udenlandsk valuta, som ansås som nødvendigt for at kunne konvertere til det nye indeks. For at give øget tiltro til det nye indeks som troværdig vekselkurs havde Centralbanken interveneret for at udligne forskellen mellem vekselraten for turister og 16

20 kommercielle foretagender, og dermed næsten udraderet forskellen på det sorte og det officielle marked marts 1994 blev det nye indeks, URV sat i værk. Indekset var en regneenhed, som satte værdien af den eksisterende valuta i forhold til en given mængde forbrugsvarer. Centralbanken regulerede dagligt kursen i forhold til Cruzeiro Real. Udsving i URV i forhold til Cruzeiro Real måtte ikke være højere end gennemsnittet af tre anvendte prisindeks og fulgte dermed tendensen i inflationen. 38 Ydermere kom URV til at fungere som et loft for dollarens udsving og dermed i kraft af den gradvise deindeksering, fik pariværdi til dollaren. 39 Det første område, som blev konverteret til det nye indeks var lønningsområdet. Her tog man gennemsnittet af de fire forudgående måneders (november- februar) reale lønudbetalinger, og den konverterede værdi i URV blev så det nye lønniveau. Der blev indført en klagefrist i tilfælde af, at man havde fået for lidt udbetalt 40. Dernæst gennemgik man kontrakter osv. Samtidig blev det forbudt at indregne inflationsforventninger i kontrakter på under et år. Firmaer frygtede at bindingen til URV blot ville komme til at fungere som endnu en fastfrysning af priserne 41. Det var en metode, som var blevet anvendt adskillige gange før, og som oftest var gået godt til at starte med, men snart var blevet efterfulgt af inflation endnu engang (jf. 2.6). 3.5: Tredje fase: det ny monetærregime Den 1.juli 1994 indførtes Realen som valuta. Alle værdier opført i Cruzeiros Reais blev omvekslet til værdien af URV indekset, som på det tidspunkt var 1 R = 2750,00 CR. Kontrakter o.lign. hvis værdi stod opført i URV blev blot konverteret til én-til-én pariværdi, og der blev desuden udstedt nye sedler påtrykt værdien i Reais. Retten til at give ordre om udstedelse af penge blev givet til kongressen, som i henhold til forfatningen havde kompetencen vedrørende brugen af valuta samt fastsættelse af Reais: flertalsformen af Real 17

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA september 016 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Bedre end forventet første kvartal 016, med negativ vækst

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 13-Oct-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Væksten for 2. kvartal endte med negativ vækst på 0,6%, justeret

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 22-Feb-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL For 3. kvartal 2015 var Brasiliens BNP-vækst negativ med 1,7%,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014. Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets

Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014. Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014 Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets Dagsorden Verdensøkonomien Vækstprocenter og inflation Japan et skræmmende forbillede BRIKS mulighed eller trussel?

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere