SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN"

Transkript

1 i:\marts-2001\skat-a doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er også korrekt sammenlignet med starten af 90'erne. Den nærliggende konklusion er dernæst, at det må betyde, at indkomstskatten er steget. Det er til gengæld ikke korrekt. Der er flere årsager til, at flere og flere betaler mellem- og topskat. For det første sker der et skifte på arbejdsmarkedet fra ufaglærte jobs til mere vidensintensive jobs, og det er med til at øge andelen af lønmodtagere med høj løn. For det andet er grænsen for mellemskat blev reduceret i forbindelse med skattereformen i 1993, hvilket har betydet, at flere kommer til at betale mellemskat. Endvidere vil regulering af bundfradraget for mellem- og topskat i en højkonjunktur ske i et langsommere tempo end lønudviklingen. For det tredje er fradragsmulighederne i mellem- og topskat reduceret, hvilket isoleret betyder, at flere personer skal betale mellem- og topskat. Det er jo netop de reducerede fradragsværdier, der har været med til at finansiere lavere skatter. Men blot fordi man betaler mellem- eller topskat betyder det ikke, at indkomstskatten nødvendigvis er steget. Man glemmer en meget væsentlig pointe, nemlig at marginalskatterne er faldet ganske markant. F.eks. er mellemste marginalskat i dag på niveau med den laveste marginalskat, som den var i perioden Det man kan konkludere er, at der er sket et skifte i skattesystemet som har tilgodeset personer med få eller ingen fradrag og har betydet en øget skattebyrde for folk med store fradrag. Ser man på skattebyrden for den samme husstandstype fra 1986 og frem til i dag, er der sket et klart fald i indkomstskatten. Det fremgår af beregninger på husstandstyper fra Økonomiministeriets lovmodel. Gennemsnitsskatten for samme familietyper fra 1986 til i dag er generelt faldet. Reduktionen i rentefradraget og et markant fald i renten siden 1986 betyder dog, at boligejere betaler mere i skat. Men da renten er faldet så markant, er den øgede skattebyrde blot blevet modsvaret af lavere renteudgifter, og de samlede omkostninger til skat og renter er faldet.

2 2 SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er også korrekt sammenlignet med starten af 90'erne. Den nærliggende konklusion er dernæst, at det må betyde, at indkomstskatten er steget. Dette er til gengæld ikke korrekt. Dette notat vil se på, hvorfor flere og flere betaler mellem- og topskat. Samtidig udregner vi, hvad folk rent faktisk betaler i skat og viser, at indkomstskatten er faldende 1. Flere betaler mellem- og topskat I dag er der mange flere, som betaler mellem- og topskat. Der er flere årsager hertil. Uddannelsesniveauet i det danske samfund ændrer sig med tiden. I 1986 var der godt 10 pct. af de årige, som havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1999 var det godt 14 pct. (af de årige). Tilsvarende er der færre uden kompetencegivende uddannelse. I 1986 var der 53 pct. uden kompetencegivende uddannelse. Dette var faldet til godt 42 pct. i Selvfølgelig har man oplevet, at mange job, der tidligere ikke krævede nogen uddannelse, i dag kræver en eller anden form for uddannelse. Men der er i høj grad også tale om, at jobs, der kræver højt uddannelsesniveau, er stigende og disse job har en højere løn. Der sker med andre ord et skifte fra ufaglærte jobs til mere vidensintensive jobs, og det er med til at øge andelen af lønmodtagere med høj løn. Grænsen for mellemskat blev reduceret i forbindelse med skattereformen i 1993, hvilket har betydet, at flere kommer til at betale mellemskat. Endvidere er regulering af bundfradraget for mellem- og topskat sket i et langsommere tempo end lønudviklingen. Reguleringen af bundgrænser for mellem- og topskat følger reguleringsprocenten. Den udregnes på baggrund af lønudviklingen to år tidligere. Derfor kan der i en højkonjunktur med høje lønstigninger ske det, at reguleringsprocenten ikke følger med lønstigninger og dermed vil flere lønmodtagere kunne overskride grænsen for mellem- og topskat. Fradragsmulighederne i mellem- og topskat var meget mere gunstige tidligere. Helt frem til 1998 kunne man fratrække renteudgifter i mellemskatten. Det er ikke længere muligt og vil betyde, at flere kommer til at betale mellemskat. For topskattens vedkommende er der nu ikke længere noget bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst (som der var i perioden 1994 til 1998) ligesom indskud på 1 Formålet med dette notat har alene været at se på udviklingen i indkomstskatten. Perioden siden 1986 har budt på grønne afgifter o.l. som isoleret har været med til at øge skattebyrden. Effekten af disse afgifter er ikke behandlet i dette notat.

3 3 kapitalpension nu er skattepligtigt i topskatten. Disse ændringer vil isoleret føre til, at der er flere, som betaler topskat. Figur 1 viser hvor mange procent af skatteyderne, der betaler mellem- og topskat. Det er antal personer, der ses på. Figuren siger altså ikke noget om, hvor meget de enkelte betaler i skat. På figuren kan man tydeligt se den ændring, som skete fra 1993 til 1994 for mellemskattens vedkommende. Andelen, der betaler mellemskat, steg fra pct. til knap 45 pct. Men det øgede bundfradrag for mellemskatten, som blev indført i forbindelse med pinsepakken, slår igennem fra og med Der er altså færre, som betaler mellemskat, sammenlignet med midt i 90'erne. I 2001 er der 43,5 pct. af skatteyderne, der betaler mellemskat. Topskattens andel har ligeledes været stigende. Hvor andelen i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne lå omkring pct., er andelen, som betaler topskat i 2001, oppe på 20 pct. Det er i høj grad effekten af, at man har fjernet bundfradraget for kapitalindkomst i topskatten samt at man har gjort kapitalpension skattepligtig i topskatten. Figur 1. Antal skatteydere, der betaler mellemste og højeste marginalskat, mellemste marginalskat Højeste marginalskat Procent Note: Tal frem til 1998 er fundet i Danmarks Statistiks publikation "Skatter og Afgifter". Tal for 2001 er fra Skatteministeriet. Det har desværre ikke været muligt at få tal for 1999 og Kilde: Danmarks Statistik og Skatteministeriet.

4 4 Sammenlignet med 80'erne er der flere, som betaler top- og mellemskat. Det kan man ikke komme uden om. Det fejlræsonnement, som mange umiddelbart kommer frem til, er, at så er indkomstskatten også steget i perioden. Det er ikke korrekt. Det, man kan konkludere, er, at der er sket et skifte i skattesystemet, som har tilgodeset personer med få eller ingen fradrag og har været en byrde for folk med store fradrag. Man skal også huske på, at renten er faldet markant siden En del af den øgede skattebyrde, som skyldes lavere renteudgifter og dermed mindre renter at trække fra i skat, er modsvaret af netop lavere renteudgifter. Blot fordi man betaler mellem- eller topskat betyder det ikke, at indkomstskatten nødvendigvis er steget. Man glemmer en meget væsentlig pointe, nemlig at marginalskatterne er faldet ganske markant. Specielt den mellemste marginalskat. Dette fremgår af figur 2, der viser marginalskattene fra 1986 og frem til Den højeste marginalskat er faldet med knap 10 pct. point fra 1986 til i dag. Den mellemste marginalskat er faldet med hele 12,7 pct. point og den laveste marginalskat er faldet med 3,8 pct. point. Den mellemste marginalskat er i dag på niveau med den laveste marginalskat i perioden Figur 2. Marginalskatter, Højeste Mellemste Laveste 65 Procent Note: Mellemste marginalskat var før 1993 inklusiv den såkaldte 6 % skat. Højeste marginalskat var inklusiv 12% skatten. Alle marginalskatter siden 1994 er inkl. AM-bidrag og fra 1998 SP-bidrag. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

5 5 Faldende gennemsnitsskat Marginalskatten er selvfølgelig interessant i sig selv. Men man kan ikke bruge marginalskatten alene til at forklare skattebyrden. Det er mere relevant at se på gennemsnitsskatten. I figur 3 er vist gennemsnitskatten i 1986 og i 2002 målt i 2001-priser. Figuren viser med al tydelighed, at skat på indkomst er faldet ganske pænt - specielt for de højeste indkomster. For indkomster på over kr. er gennemsnitsskatten faldet med op til 10 pct. point siden Figur 3. Gennemsnitsskatten i 1986 og Gennemsnitsskat 1986 Procent Gennemsnitsskat Bruttoindkomst i 2001 priser Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Skat for samme familietype fra 1986 til i dag I det følgende vil der blive gennemgået udviklingen i gennemsnitsskatten for forskellige familietyper med udgangspunkt i Økonomiministeriets lovmodel. Lovmodellens familietyper er det bedste grundlag, man har for at følge en familietypes indkomst og skatteforhold gennem tiden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er den samme familie, man følger gennem tiden, men samme familietype. Udviklingen afspejler derfor situationen for samme familietype med samme typer af udgifter, hvis de levede i 2001 frem for De 3 familier er et LO-par med et barn, et Tjenestemandspar med et barn og et funktionærpar med et barn. Se endvidere boks 1 for uddybende forklaring på familietyperne. Disse familier er selvfølgelig ikke repræsentative for hele befolkningen, men de viser med ganske god tydelighed, hvordan indkomstskatten påvirker en familie, når man tager højde for velstandsstigningen, der giver sig udslag i reallønsfremgang samt udviklingen i skattesystemet.

6 6 Boks 1. Forklaring til familetypeberegningerne Familietyper LO-parfamilien består af en faglært mandlig LO-arbejder og en ufaglært kvindelig LO-arbejder. Deres samlede familieindkomst er kr. i 2001 (ekskl. atp). Tjenestemandsparret består af 2 tjenestemænd (m/k) (familieindkomst i 2001 på kr. ekskl. atp). Funktionærparret består af 2 funktionærer i industrien (familieindkomst i 2001 på kr. ekskl. atp). For familier i ejerbolig følger ejendomsværdien de almindelige vurderinger. I 2001 var ejendomsværdien på kr. Det er samme hus, som de 3 familier bor i. Renteudgifterne for boligejere er udregnet som et simpelt gennemsnit af dette års udgifter til prioritetsrenter for et hus, som er købt i hvert af de 10 foregående år. Det er altså gennemsnittet af det 10. års renteudgifter for et hus købt 10 år tilbage plus det 9. års renteudgifter for et hus købt 9 år tilbage osv. De 3 familietyper har derudover en mindre post med renteudgifter i forbindelse med et forbrugslån. Det er antaget i Lovmodellem, at familier i ejerbolig har større træk på kassekreditten (højere renteudgifter) end familier uden ejerbolig. Denne forskel bevirker, at beregningerne af skattebesparelser er undervurderet for familier i ejerbolig sammenlignet med familier i lejebolig. Vi har ikke forsøgt at korrigere for denne forskel. Alle 3 familietyper har et barn - men det spiller ikke ind på skatteberegningerne. Gennemsnitsskat Gennemsnitsskatten er udregnet som samlede indkomstskatter (Indkomstskat, AM-bidrag og SPbidrag) divideret med bruttoindkomst efter ATP/AUD. For boligejere er der ligeledes inkluderet ejendomsværdiskatten fra og med Hvis vi i første omgang ser bort fra effekten af bolig, så viser figur 4 gennemsnitsskatten for de 3 parfamilier fra 1986 til Som det fremgår af figur 4, så er indkomstskatten faldet specielt fra 1993 og frem til En LO parfamilie betalte i ,5 pct. af deres indkomst i skat. I 1993 var det 41,4 pct. og i 2001 betaler de kun 38,4 pct. Det er et fald på 3,2 pct. point, som udelukkende skyldes reduktion i skatten fra 1993 og frem til i dag. En tjenestemands parfamilie betale 43,7 pct. i skat i 1986, 44 pct. i 1993 og i dag vil samme familietype skulle betale 40,3 pct. i skat. Et fald på 3,5 pct. point.

7 7 Figur 4. Gennemsnitsskat for parfamilier, ekskl. bolig, Funktionærpar Tjenestemandspar LO-par Note: Se boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Indkomstskat for boligejere For boligejere spiller såvel renteudgifter og rentefradrag samt ejendomsværdiskatten (lejeværdi af egen bolig) ind på skatten. Det er entydigt, at renteudgifterne er faldet og rentefradrag ligeså, hvilket giver øget skat. Spørgsmålet er mere vanskeligt med lejeværdi af egen bolig. I perioden fra 1987 til 1994 er ejendomsværdien faldet, hvilket også har betydet faldende lejeværdi af egen bolig (samtidig med at satserne for lejeværdi af egen bolig faldt). Men fra 1994 og frem til 2001 er ejendomsværdien steget ganske markant. Spørgsmålet er, om det øger gennemsnitsskatten. Ser man i første omgang på boligejere, som ikke har prioritetsgæld, altså familier der har betalt deres lån ud, viser figur 5, at de ligeledes har haft faldende gennemsnitsskat. En LO-parfamilie i ejerbolig, som ikke har prioritetsgæld, betalte 43,9 pct. i skat i 1986 og 40,5 pct. i Det giver et samlet fald på 3,3 pct. point. Igen er det specielt fra 1993 og frem, at skatten er faldet. Skatten for boligejere uden renteudgifter er faldet en smule mere end for familier uden ejerbolig, når man ser på hele perioden fra 1986 til Det gælder for alle 3 familietyper. Det betyder altså, at skatten af ejendomsværdi er lavere i dag end i 1986, målt som procent af indkomsten.

8 8 Figur 5. Gennemsnitsskat for parfamilier i ejerbolig uden gæld i huset, Funktionærpar Tjenestemandspar LO-par Note: Se boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Boligejere har stigende skat som følge af lavere rentefradrag og lavere renteudgifter Inkluderer man renteudgifter af realkreditgælden i boligen, er gennemsnitskatten steget. Den stiger af 2 grunde. For det første er rentefradraget reduceret, hvilket betyder, at skatten stiger. For det andet er renten og dermed renteudgiften faldet markant, hvilket giver et endnu mindre rentefradrag og dermed højere skat. Derfor fortæller man ikke hele sandheden ved blot at betragte gennemsnitsskatten for familier i ejerbolig alene, når renten ændrer sig. Det er væsentligt at se på både skat og renteudgifter samlet. I figur 6 er vist gennemsnitsskatten og renteudgifter i procent af lønindkomsten for en LO-parfamilie med renteudgifter i forbindelse med et boliglån. Gennemsnitsskatten for LO-parfamilien er steget fra 29 pct. til 36 pct., mens renteudgifter er faldet fra knap 25 pct. til godt 13 pct. Alt i alt er skat og renteudgifter faldet fra knap 54 pct. til godt 49 pct. Et fald på 4,6 pct. point.

9 9 Figur 6. Skat og renteudgifter for et LO-par i ejerbolig, Skat og renteudgifter Gennemsnitsskat Renteudgifter Procent Note: Skat er inkl. indkomstskat og ejendomsværdiskat og skattefradrag af renteudgifter. Faldende rente vil medføre stigende huspriser. Det tager Lovmodellens beregninger også højde for. Ejendomsværdien er steget fra kr. i 1994 til kr. i 2001 (årets priser). Se endvidere boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For de 3 forskellige familietyper i ejerbolig fra Økonomiministeriets Lovmodel er der tale om, at summen af skat og renter er faldende i perioden, jf. figur 7. Det forklarer også den meget store indkomstfremgang i perioden fra 1988 til 1998 for boligejere. Dvs. ikke nok med, at realindkomsten har været stigende, så har specielt faldet i renteudgifter betydet, at den reale indkomstfremgang efter skat og boligudgifter har været meget høj. Den faldende rente har været den væsentligste årsag til, at man uden større problemer har kunnet ændre skattesystemet, så fradragsmuligheden i dag er reduceret markant sammenlignet med 1986 samtidig med, at indkomstskatten er reduceret.

10 10 Figur 7. Skat og renteudgifter for parfamilier i ejerbolig, Funktionærpar, 1 barn Tjenestem.par, 1 barn L0-par, 1 barn Note: Se boks 1. Kilde: Økonomiministeriets lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det fremgår ligeledes af figur 7, at pinsepakken samt de stigende ejendomsværdier har spillet ind fra 1998 til 2001, hvor skat og renteudgifter er steget tilsammen med ca. 0,7 pct. Skattestigningen for boligejere skyldes alene rentefradragets faldende værdi Tabel 1 viser hvor meget, skatten har ændret sig fra 1986 til 2001 for de enkelte familier. En LOparfamilie betaler i alt 3,2 pct. point mindre i indkomstskat end i Hvis de har en ejerbolig, betaler de 3,3 pct. point mindre i skat - som følge af lavere ejendomsværdibeskatning - sammenlignet med En familie med ejerbolig, som ikke har nogen gæld i huset, har altså oplevet et større fald i skatten fra 1986 til i dag sammenlignet med en familie i lejebolig. Det er værd at bemærke, at den mest velhavende familie, funktionærparret, har hele 3,6 pct. point mindre i skat og ejendomsværdibeskatning sammenlignet med et fald på 3 pct. point alene for indkomstskat. Det skyldes primært et markant fald i skat af ejerbolig fra 1986 til 1987 som følge af, at kapitalindkomst beskattes mere lempeligt fra og med Det er kun for boligejere med renteudgifter, at skatten er steget i hele perioden. Tabel 1 viser, at det faldende rentefradrag kombineret med lavere rente og dermed lavere renteudgifter har medført en isoleret skattestigning på 9-10 pct. point. For LO-parfamilien i ejerbolig og med boliglån svarer den

11 11 kombinerede effekt af fald i renteudgift og faldende rentefradrag til en stigning i gennemsnitsskatten på 10,2 pct. point. Indkomstskat og lejeværdibeskatning er faldet i perioden, så alt i alt er den samlede effekt en stigning i gennemsnitsskatten på 6,8 pct. point. Skatten er steget for boligejere, men det hører som sagt med til historien, at renten ligeledes er faldet, hvilket i høj grad modsvarer den højere skat. I tabel 1 kan man ligeledes se den samlede effekt af lavere rente for de 3 familietyper. LO-parfamilien sparer rentebetalinger, hvad der svarer til et fald i gennemsnitsskatten på 11,4 pct. point. I alt betyder det færre omkostninger til skat og rente på i alt 4,6 pct. point af indkomsten. Tjenestemandsparret i ejerbolig og med prioritetsrenter har et fald i udgifter på 5,2 pct. point af indkomsten, og funktionærparret har et fald i udgifter på 4,1 pct. point af indkomsten. Tabel 1. Samlet ændring i gennemsnitsskatten og indkomst efter skat og renter fra 1986 til 2001 LO-par Tjenestemandspar Funktionærpar pct. point Skatteeffekt fra ren indkomstskat Skatteeffekt fra lejeværdi og ejendomsværdibeskatning Skatteeffekt fra Indkomst og ejendomsværdi Skatteeffekt fra rentefradrag og rentefald Skatteeffekt fra indkomst, ejendomsværdi og renter Effekt af lavere rente Samlet skatteeffekt og effekt af lavere rente Kilde: Økonomiministeriets lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. År til år ændringer i skatten Tabel 1 viser kun den samlede effekt fra 1986 til Men udviklingen har været præget af den generelle økonomiske udvikling de enkelte år og af de enkelte skattereformer. Det giver derfor et mere retvisende billede at se på udviklingen hvert år. Figur 8 viser den årlige ændring i gennemsnitsskatten som følge af påvirkning af indkomst og påvirkningen af ejendomsværdiskat. Der er altså ikke taget skatteeffekten af faldende rentefradrag og faldende renteudgifter til boliglånet med. Figuren viser, at skatten på indkomst specielt er faldet i forbindelse med indførslen af 1993 skattereformen, hvor skatten faldt med 1,1 pct. point alene som følge af lavere indkomstskat. I samme år faldt skatten som følge af lavere lejeværdi med knap 0,7 pct. point. Ligeledes er der et markant fald i skatten som følge af lavere indkomstskat i 1998 og fra og med Pinsepakkens indførsel i 1999 og frem. I disse 4 år er skatten faldet med 1,7 pct. point for LO-parfamilien alene som følge af lavere indkomstskat. Hvis LO-parfamilien var boligejer ville denne skattelettelse

12 12 være reduceret en smule som følge af stigende ejendomsværdier, der har medført stigende lejeværdi/ejendomsværdiskat. I samme periode (fra 1998 og frem) er skatten steget med 0,6 pct. point som følge af stigende lejeværdi/ejendomsværdiskat, hvis LO-parret boede i ejerbolig. Figur 8. Den årlige ændring i skatten som følge af indkomst og ejendomsværdiskat for en LOparfamilie, ændring i procent point, 1986 til Påvirkning fra indkomst Påvirkning fra ejendomsværdi 0.2 procent point Note: De årlige ændringer er udregnet som ændringen i procent point af gennemsnitsskatten som følge af ændring i hhv. indkomstskat og lejeværdi/ejendomsværdiskat. Hvis man lægger de enkelte årlige ændringer sammen, får man resultatet fra tabel 1. Se endvidere boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De fleste boligejere har renteudgifter af boliglån. Som vist i tabel 1 er skatten steget markant som følge af lavere rentefradrag og lavere rente. Figur 9 viser, hvordan de årlige ændringer i gennemsnitskatten har været for en LO-parfamilie i ejerbolig. De årlige ændringer i gennemsnitskatten er altså inklusiv indkomstskatter, lejeværdi og rentefradrag. Figur 9 viser, at på nær 1989, 1994 og 1998 er gennemsnitsskatten steget for boligejere med renteudgifter. Det hører dog med til historien, at renteudgifterne er faldet hvert år på nær De faldende renter har mere end modvirket de stigende skatter, og som kurven angiver i figur 9, så har den samlede effekt af skat og renteudgifter været konstant faldende fra 1988 og frem til Dette konstante fald gælder også for tjenestemandsparret og funktionærparret i ejerbolig.

13 13 Figur 9. Den samlede årlige ændring i skat og i renteudgifter for en LO-parfamilie i ejerbolig, ændring i procent point, 1986 til Skat Renter Skat og renteudgifter 0.5 procent point Note: Se figur 7 og boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere