SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN"

Transkript

1 i:\marts-2001\skat-a doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er også korrekt sammenlignet med starten af 90'erne. Den nærliggende konklusion er dernæst, at det må betyde, at indkomstskatten er steget. Det er til gengæld ikke korrekt. Der er flere årsager til, at flere og flere betaler mellem- og topskat. For det første sker der et skifte på arbejdsmarkedet fra ufaglærte jobs til mere vidensintensive jobs, og det er med til at øge andelen af lønmodtagere med høj løn. For det andet er grænsen for mellemskat blev reduceret i forbindelse med skattereformen i 1993, hvilket har betydet, at flere kommer til at betale mellemskat. Endvidere vil regulering af bundfradraget for mellem- og topskat i en højkonjunktur ske i et langsommere tempo end lønudviklingen. For det tredje er fradragsmulighederne i mellem- og topskat reduceret, hvilket isoleret betyder, at flere personer skal betale mellem- og topskat. Det er jo netop de reducerede fradragsværdier, der har været med til at finansiere lavere skatter. Men blot fordi man betaler mellem- eller topskat betyder det ikke, at indkomstskatten nødvendigvis er steget. Man glemmer en meget væsentlig pointe, nemlig at marginalskatterne er faldet ganske markant. F.eks. er mellemste marginalskat i dag på niveau med den laveste marginalskat, som den var i perioden Det man kan konkludere er, at der er sket et skifte i skattesystemet som har tilgodeset personer med få eller ingen fradrag og har betydet en øget skattebyrde for folk med store fradrag. Ser man på skattebyrden for den samme husstandstype fra 1986 og frem til i dag, er der sket et klart fald i indkomstskatten. Det fremgår af beregninger på husstandstyper fra Økonomiministeriets lovmodel. Gennemsnitsskatten for samme familietyper fra 1986 til i dag er generelt faldet. Reduktionen i rentefradraget og et markant fald i renten siden 1986 betyder dog, at boligejere betaler mere i skat. Men da renten er faldet så markant, er den øgede skattebyrde blot blevet modsvaret af lavere renteudgifter, og de samlede omkostninger til skat og renter er faldet.

2 2 SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er også korrekt sammenlignet med starten af 90'erne. Den nærliggende konklusion er dernæst, at det må betyde, at indkomstskatten er steget. Dette er til gengæld ikke korrekt. Dette notat vil se på, hvorfor flere og flere betaler mellem- og topskat. Samtidig udregner vi, hvad folk rent faktisk betaler i skat og viser, at indkomstskatten er faldende 1. Flere betaler mellem- og topskat I dag er der mange flere, som betaler mellem- og topskat. Der er flere årsager hertil. Uddannelsesniveauet i det danske samfund ændrer sig med tiden. I 1986 var der godt 10 pct. af de årige, som havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1999 var det godt 14 pct. (af de årige). Tilsvarende er der færre uden kompetencegivende uddannelse. I 1986 var der 53 pct. uden kompetencegivende uddannelse. Dette var faldet til godt 42 pct. i Selvfølgelig har man oplevet, at mange job, der tidligere ikke krævede nogen uddannelse, i dag kræver en eller anden form for uddannelse. Men der er i høj grad også tale om, at jobs, der kræver højt uddannelsesniveau, er stigende og disse job har en højere løn. Der sker med andre ord et skifte fra ufaglærte jobs til mere vidensintensive jobs, og det er med til at øge andelen af lønmodtagere med høj løn. Grænsen for mellemskat blev reduceret i forbindelse med skattereformen i 1993, hvilket har betydet, at flere kommer til at betale mellemskat. Endvidere er regulering af bundfradraget for mellem- og topskat sket i et langsommere tempo end lønudviklingen. Reguleringen af bundgrænser for mellem- og topskat følger reguleringsprocenten. Den udregnes på baggrund af lønudviklingen to år tidligere. Derfor kan der i en højkonjunktur med høje lønstigninger ske det, at reguleringsprocenten ikke følger med lønstigninger og dermed vil flere lønmodtagere kunne overskride grænsen for mellem- og topskat. Fradragsmulighederne i mellem- og topskat var meget mere gunstige tidligere. Helt frem til 1998 kunne man fratrække renteudgifter i mellemskatten. Det er ikke længere muligt og vil betyde, at flere kommer til at betale mellemskat. For topskattens vedkommende er der nu ikke længere noget bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst (som der var i perioden 1994 til 1998) ligesom indskud på 1 Formålet med dette notat har alene været at se på udviklingen i indkomstskatten. Perioden siden 1986 har budt på grønne afgifter o.l. som isoleret har været med til at øge skattebyrden. Effekten af disse afgifter er ikke behandlet i dette notat.

3 3 kapitalpension nu er skattepligtigt i topskatten. Disse ændringer vil isoleret føre til, at der er flere, som betaler topskat. Figur 1 viser hvor mange procent af skatteyderne, der betaler mellem- og topskat. Det er antal personer, der ses på. Figuren siger altså ikke noget om, hvor meget de enkelte betaler i skat. På figuren kan man tydeligt se den ændring, som skete fra 1993 til 1994 for mellemskattens vedkommende. Andelen, der betaler mellemskat, steg fra pct. til knap 45 pct. Men det øgede bundfradrag for mellemskatten, som blev indført i forbindelse med pinsepakken, slår igennem fra og med Der er altså færre, som betaler mellemskat, sammenlignet med midt i 90'erne. I 2001 er der 43,5 pct. af skatteyderne, der betaler mellemskat. Topskattens andel har ligeledes været stigende. Hvor andelen i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne lå omkring pct., er andelen, som betaler topskat i 2001, oppe på 20 pct. Det er i høj grad effekten af, at man har fjernet bundfradraget for kapitalindkomst i topskatten samt at man har gjort kapitalpension skattepligtig i topskatten. Figur 1. Antal skatteydere, der betaler mellemste og højeste marginalskat, mellemste marginalskat Højeste marginalskat Procent Note: Tal frem til 1998 er fundet i Danmarks Statistiks publikation "Skatter og Afgifter". Tal for 2001 er fra Skatteministeriet. Det har desværre ikke været muligt at få tal for 1999 og Kilde: Danmarks Statistik og Skatteministeriet.

4 4 Sammenlignet med 80'erne er der flere, som betaler top- og mellemskat. Det kan man ikke komme uden om. Det fejlræsonnement, som mange umiddelbart kommer frem til, er, at så er indkomstskatten også steget i perioden. Det er ikke korrekt. Det, man kan konkludere, er, at der er sket et skifte i skattesystemet, som har tilgodeset personer med få eller ingen fradrag og har været en byrde for folk med store fradrag. Man skal også huske på, at renten er faldet markant siden En del af den øgede skattebyrde, som skyldes lavere renteudgifter og dermed mindre renter at trække fra i skat, er modsvaret af netop lavere renteudgifter. Blot fordi man betaler mellem- eller topskat betyder det ikke, at indkomstskatten nødvendigvis er steget. Man glemmer en meget væsentlig pointe, nemlig at marginalskatterne er faldet ganske markant. Specielt den mellemste marginalskat. Dette fremgår af figur 2, der viser marginalskattene fra 1986 og frem til Den højeste marginalskat er faldet med knap 10 pct. point fra 1986 til i dag. Den mellemste marginalskat er faldet med hele 12,7 pct. point og den laveste marginalskat er faldet med 3,8 pct. point. Den mellemste marginalskat er i dag på niveau med den laveste marginalskat i perioden Figur 2. Marginalskatter, Højeste Mellemste Laveste 65 Procent Note: Mellemste marginalskat var før 1993 inklusiv den såkaldte 6 % skat. Højeste marginalskat var inklusiv 12% skatten. Alle marginalskatter siden 1994 er inkl. AM-bidrag og fra 1998 SP-bidrag. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

5 5 Faldende gennemsnitsskat Marginalskatten er selvfølgelig interessant i sig selv. Men man kan ikke bruge marginalskatten alene til at forklare skattebyrden. Det er mere relevant at se på gennemsnitsskatten. I figur 3 er vist gennemsnitskatten i 1986 og i 2002 målt i 2001-priser. Figuren viser med al tydelighed, at skat på indkomst er faldet ganske pænt - specielt for de højeste indkomster. For indkomster på over kr. er gennemsnitsskatten faldet med op til 10 pct. point siden Figur 3. Gennemsnitsskatten i 1986 og Gennemsnitsskat 1986 Procent Gennemsnitsskat Bruttoindkomst i 2001 priser Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Skat for samme familietype fra 1986 til i dag I det følgende vil der blive gennemgået udviklingen i gennemsnitsskatten for forskellige familietyper med udgangspunkt i Økonomiministeriets lovmodel. Lovmodellens familietyper er det bedste grundlag, man har for at følge en familietypes indkomst og skatteforhold gennem tiden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er den samme familie, man følger gennem tiden, men samme familietype. Udviklingen afspejler derfor situationen for samme familietype med samme typer af udgifter, hvis de levede i 2001 frem for De 3 familier er et LO-par med et barn, et Tjenestemandspar med et barn og et funktionærpar med et barn. Se endvidere boks 1 for uddybende forklaring på familietyperne. Disse familier er selvfølgelig ikke repræsentative for hele befolkningen, men de viser med ganske god tydelighed, hvordan indkomstskatten påvirker en familie, når man tager højde for velstandsstigningen, der giver sig udslag i reallønsfremgang samt udviklingen i skattesystemet.

6 6 Boks 1. Forklaring til familetypeberegningerne Familietyper LO-parfamilien består af en faglært mandlig LO-arbejder og en ufaglært kvindelig LO-arbejder. Deres samlede familieindkomst er kr. i 2001 (ekskl. atp). Tjenestemandsparret består af 2 tjenestemænd (m/k) (familieindkomst i 2001 på kr. ekskl. atp). Funktionærparret består af 2 funktionærer i industrien (familieindkomst i 2001 på kr. ekskl. atp). For familier i ejerbolig følger ejendomsværdien de almindelige vurderinger. I 2001 var ejendomsværdien på kr. Det er samme hus, som de 3 familier bor i. Renteudgifterne for boligejere er udregnet som et simpelt gennemsnit af dette års udgifter til prioritetsrenter for et hus, som er købt i hvert af de 10 foregående år. Det er altså gennemsnittet af det 10. års renteudgifter for et hus købt 10 år tilbage plus det 9. års renteudgifter for et hus købt 9 år tilbage osv. De 3 familietyper har derudover en mindre post med renteudgifter i forbindelse med et forbrugslån. Det er antaget i Lovmodellem, at familier i ejerbolig har større træk på kassekreditten (højere renteudgifter) end familier uden ejerbolig. Denne forskel bevirker, at beregningerne af skattebesparelser er undervurderet for familier i ejerbolig sammenlignet med familier i lejebolig. Vi har ikke forsøgt at korrigere for denne forskel. Alle 3 familietyper har et barn - men det spiller ikke ind på skatteberegningerne. Gennemsnitsskat Gennemsnitsskatten er udregnet som samlede indkomstskatter (Indkomstskat, AM-bidrag og SPbidrag) divideret med bruttoindkomst efter ATP/AUD. For boligejere er der ligeledes inkluderet ejendomsværdiskatten fra og med Hvis vi i første omgang ser bort fra effekten af bolig, så viser figur 4 gennemsnitsskatten for de 3 parfamilier fra 1986 til Som det fremgår af figur 4, så er indkomstskatten faldet specielt fra 1993 og frem til En LO parfamilie betalte i ,5 pct. af deres indkomst i skat. I 1993 var det 41,4 pct. og i 2001 betaler de kun 38,4 pct. Det er et fald på 3,2 pct. point, som udelukkende skyldes reduktion i skatten fra 1993 og frem til i dag. En tjenestemands parfamilie betale 43,7 pct. i skat i 1986, 44 pct. i 1993 og i dag vil samme familietype skulle betale 40,3 pct. i skat. Et fald på 3,5 pct. point.

7 7 Figur 4. Gennemsnitsskat for parfamilier, ekskl. bolig, Funktionærpar Tjenestemandspar LO-par Note: Se boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Indkomstskat for boligejere For boligejere spiller såvel renteudgifter og rentefradrag samt ejendomsværdiskatten (lejeværdi af egen bolig) ind på skatten. Det er entydigt, at renteudgifterne er faldet og rentefradrag ligeså, hvilket giver øget skat. Spørgsmålet er mere vanskeligt med lejeværdi af egen bolig. I perioden fra 1987 til 1994 er ejendomsværdien faldet, hvilket også har betydet faldende lejeværdi af egen bolig (samtidig med at satserne for lejeværdi af egen bolig faldt). Men fra 1994 og frem til 2001 er ejendomsværdien steget ganske markant. Spørgsmålet er, om det øger gennemsnitsskatten. Ser man i første omgang på boligejere, som ikke har prioritetsgæld, altså familier der har betalt deres lån ud, viser figur 5, at de ligeledes har haft faldende gennemsnitsskat. En LO-parfamilie i ejerbolig, som ikke har prioritetsgæld, betalte 43,9 pct. i skat i 1986 og 40,5 pct. i Det giver et samlet fald på 3,3 pct. point. Igen er det specielt fra 1993 og frem, at skatten er faldet. Skatten for boligejere uden renteudgifter er faldet en smule mere end for familier uden ejerbolig, når man ser på hele perioden fra 1986 til Det gælder for alle 3 familietyper. Det betyder altså, at skatten af ejendomsværdi er lavere i dag end i 1986, målt som procent af indkomsten.

8 8 Figur 5. Gennemsnitsskat for parfamilier i ejerbolig uden gæld i huset, Funktionærpar Tjenestemandspar LO-par Note: Se boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Boligejere har stigende skat som følge af lavere rentefradrag og lavere renteudgifter Inkluderer man renteudgifter af realkreditgælden i boligen, er gennemsnitskatten steget. Den stiger af 2 grunde. For det første er rentefradraget reduceret, hvilket betyder, at skatten stiger. For det andet er renten og dermed renteudgiften faldet markant, hvilket giver et endnu mindre rentefradrag og dermed højere skat. Derfor fortæller man ikke hele sandheden ved blot at betragte gennemsnitsskatten for familier i ejerbolig alene, når renten ændrer sig. Det er væsentligt at se på både skat og renteudgifter samlet. I figur 6 er vist gennemsnitsskatten og renteudgifter i procent af lønindkomsten for en LO-parfamilie med renteudgifter i forbindelse med et boliglån. Gennemsnitsskatten for LO-parfamilien er steget fra 29 pct. til 36 pct., mens renteudgifter er faldet fra knap 25 pct. til godt 13 pct. Alt i alt er skat og renteudgifter faldet fra knap 54 pct. til godt 49 pct. Et fald på 4,6 pct. point.

9 9 Figur 6. Skat og renteudgifter for et LO-par i ejerbolig, Skat og renteudgifter Gennemsnitsskat Renteudgifter Procent Note: Skat er inkl. indkomstskat og ejendomsværdiskat og skattefradrag af renteudgifter. Faldende rente vil medføre stigende huspriser. Det tager Lovmodellens beregninger også højde for. Ejendomsværdien er steget fra kr. i 1994 til kr. i 2001 (årets priser). Se endvidere boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For de 3 forskellige familietyper i ejerbolig fra Økonomiministeriets Lovmodel er der tale om, at summen af skat og renter er faldende i perioden, jf. figur 7. Det forklarer også den meget store indkomstfremgang i perioden fra 1988 til 1998 for boligejere. Dvs. ikke nok med, at realindkomsten har været stigende, så har specielt faldet i renteudgifter betydet, at den reale indkomstfremgang efter skat og boligudgifter har været meget høj. Den faldende rente har været den væsentligste årsag til, at man uden større problemer har kunnet ændre skattesystemet, så fradragsmuligheden i dag er reduceret markant sammenlignet med 1986 samtidig med, at indkomstskatten er reduceret.

10 10 Figur 7. Skat og renteudgifter for parfamilier i ejerbolig, Funktionærpar, 1 barn Tjenestem.par, 1 barn L0-par, 1 barn Note: Se boks 1. Kilde: Økonomiministeriets lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det fremgår ligeledes af figur 7, at pinsepakken samt de stigende ejendomsværdier har spillet ind fra 1998 til 2001, hvor skat og renteudgifter er steget tilsammen med ca. 0,7 pct. Skattestigningen for boligejere skyldes alene rentefradragets faldende værdi Tabel 1 viser hvor meget, skatten har ændret sig fra 1986 til 2001 for de enkelte familier. En LOparfamilie betaler i alt 3,2 pct. point mindre i indkomstskat end i Hvis de har en ejerbolig, betaler de 3,3 pct. point mindre i skat - som følge af lavere ejendomsværdibeskatning - sammenlignet med En familie med ejerbolig, som ikke har nogen gæld i huset, har altså oplevet et større fald i skatten fra 1986 til i dag sammenlignet med en familie i lejebolig. Det er værd at bemærke, at den mest velhavende familie, funktionærparret, har hele 3,6 pct. point mindre i skat og ejendomsværdibeskatning sammenlignet med et fald på 3 pct. point alene for indkomstskat. Det skyldes primært et markant fald i skat af ejerbolig fra 1986 til 1987 som følge af, at kapitalindkomst beskattes mere lempeligt fra og med Det er kun for boligejere med renteudgifter, at skatten er steget i hele perioden. Tabel 1 viser, at det faldende rentefradrag kombineret med lavere rente og dermed lavere renteudgifter har medført en isoleret skattestigning på 9-10 pct. point. For LO-parfamilien i ejerbolig og med boliglån svarer den

11 11 kombinerede effekt af fald i renteudgift og faldende rentefradrag til en stigning i gennemsnitsskatten på 10,2 pct. point. Indkomstskat og lejeværdibeskatning er faldet i perioden, så alt i alt er den samlede effekt en stigning i gennemsnitsskatten på 6,8 pct. point. Skatten er steget for boligejere, men det hører som sagt med til historien, at renten ligeledes er faldet, hvilket i høj grad modsvarer den højere skat. I tabel 1 kan man ligeledes se den samlede effekt af lavere rente for de 3 familietyper. LO-parfamilien sparer rentebetalinger, hvad der svarer til et fald i gennemsnitsskatten på 11,4 pct. point. I alt betyder det færre omkostninger til skat og rente på i alt 4,6 pct. point af indkomsten. Tjenestemandsparret i ejerbolig og med prioritetsrenter har et fald i udgifter på 5,2 pct. point af indkomsten, og funktionærparret har et fald i udgifter på 4,1 pct. point af indkomsten. Tabel 1. Samlet ændring i gennemsnitsskatten og indkomst efter skat og renter fra 1986 til 2001 LO-par Tjenestemandspar Funktionærpar pct. point Skatteeffekt fra ren indkomstskat Skatteeffekt fra lejeværdi og ejendomsværdibeskatning Skatteeffekt fra Indkomst og ejendomsværdi Skatteeffekt fra rentefradrag og rentefald Skatteeffekt fra indkomst, ejendomsværdi og renter Effekt af lavere rente Samlet skatteeffekt og effekt af lavere rente Kilde: Økonomiministeriets lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. År til år ændringer i skatten Tabel 1 viser kun den samlede effekt fra 1986 til Men udviklingen har været præget af den generelle økonomiske udvikling de enkelte år og af de enkelte skattereformer. Det giver derfor et mere retvisende billede at se på udviklingen hvert år. Figur 8 viser den årlige ændring i gennemsnitsskatten som følge af påvirkning af indkomst og påvirkningen af ejendomsværdiskat. Der er altså ikke taget skatteeffekten af faldende rentefradrag og faldende renteudgifter til boliglånet med. Figuren viser, at skatten på indkomst specielt er faldet i forbindelse med indførslen af 1993 skattereformen, hvor skatten faldt med 1,1 pct. point alene som følge af lavere indkomstskat. I samme år faldt skatten som følge af lavere lejeværdi med knap 0,7 pct. point. Ligeledes er der et markant fald i skatten som følge af lavere indkomstskat i 1998 og fra og med Pinsepakkens indførsel i 1999 og frem. I disse 4 år er skatten faldet med 1,7 pct. point for LO-parfamilien alene som følge af lavere indkomstskat. Hvis LO-parfamilien var boligejer ville denne skattelettelse

12 12 være reduceret en smule som følge af stigende ejendomsværdier, der har medført stigende lejeværdi/ejendomsværdiskat. I samme periode (fra 1998 og frem) er skatten steget med 0,6 pct. point som følge af stigende lejeværdi/ejendomsværdiskat, hvis LO-parret boede i ejerbolig. Figur 8. Den årlige ændring i skatten som følge af indkomst og ejendomsværdiskat for en LOparfamilie, ændring i procent point, 1986 til Påvirkning fra indkomst Påvirkning fra ejendomsværdi 0.2 procent point Note: De årlige ændringer er udregnet som ændringen i procent point af gennemsnitsskatten som følge af ændring i hhv. indkomstskat og lejeværdi/ejendomsværdiskat. Hvis man lægger de enkelte årlige ændringer sammen, får man resultatet fra tabel 1. Se endvidere boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De fleste boligejere har renteudgifter af boliglån. Som vist i tabel 1 er skatten steget markant som følge af lavere rentefradrag og lavere rente. Figur 9 viser, hvordan de årlige ændringer i gennemsnitskatten har været for en LO-parfamilie i ejerbolig. De årlige ændringer i gennemsnitskatten er altså inklusiv indkomstskatter, lejeværdi og rentefradrag. Figur 9 viser, at på nær 1989, 1994 og 1998 er gennemsnitsskatten steget for boligejere med renteudgifter. Det hører dog med til historien, at renteudgifterne er faldet hvert år på nær De faldende renter har mere end modvirket de stigende skatter, og som kurven angiver i figur 9, så har den samlede effekt af skat og renteudgifter været konstant faldende fra 1988 og frem til Dette konstante fald gælder også for tjenestemandsparret og funktionærparret i ejerbolig.

13 13 Figur 9. Den samlede årlige ændring i skat og i renteudgifter for en LO-parfamilie i ejerbolig, ændring i procent point, 1986 til Skat Renter Skat og renteudgifter 0.5 procent point Note: Se figur 7 og boks 1. Kilde: Økonomiministeriets Lovmodel og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Bedre balance Omslag: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Oplag: 5.000 Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Finansministeriet Christiansborg

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat 09-0233 - liba - 26.03.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat En række af lovforslagene vedr. Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

U L I G H E D I D A N M A R K

U L I G H E D I D A N M A R K D E N N I S P I P E N B R I N G U L I G H E D I D A N M A R K M AT X. D K Copyright 2013 Dennis Pipenbring offentliggjort på matx.dk layout af tufte-latex.googlecode.com Materialet er til fri afbenyttelse

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

J.nr.: 03-5013-00017 Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005 MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland J.nr.:

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere