Sag 8: Personaleredegørelse Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

Transkript

1 Sag 8: Personaleredegørelse 2012 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Så går vi videre til den næste, som er sag nummer 8, personaleredegørelse Hvem ønsker ordet til den? Camilla Fabricius, Socialdemokraterne. Camilla Fabricius: Personaleredegørelsen viser her en lang række initiativer, som er lykkedes rigtig godt for Aarhus Kommune. Det være sig både i forhold til at knække kurven i forhold til sygefraværsstatistikker og så de mange gode eksempler på de initiativer, Aarhus Kommune har lavet. Noget af det, vi også gerne vil fremhæve med indstillingen, er opstillingen på personaleredegørelsen i forhold til læsevenlighed og de små historier, der ligesom understøtter de mange tal og skemaer, der er, hele vejen igennem. Det skal også siges, at Socialdemokraterne jo selvfølgelig også finder det uheldigt, at kurven for køn på ledelse ikke er knækket. Når man kigger tallene nærmere igennem, kan man se, at, om end en lettere stavnation, der faktisk er et lille fald i kurven i forhold til topledelse på kvinder. Derfor viser det også, at en personaleredegørelse af den her karakter med den her dybde og det store datamateriale, der er, viser, at det er en måde ligesom at kigge os selv efter i sømmene på. Det er et sted, hvor både den gode fortælling får mulighed for at finde vej. Men det er også et sted, hvor man ligesom kan få nogle benhårde tal på, om de retninger, vi sætter i kommunen, også stemmer overens med det, vi gerne vil. Det er sådan, at når man både får statistikker og tal men også får prosa bagpå, så begynder det at understøtte de retningslinjer, som byrådet har sat. Det være sig på seniorjob eller akutjob. Det være sig på, at vi tager det meget alvorligt, at man trives på sit job og derfor kan gå på arbejde hver dag. Eller at vi sætter en retning om, at vi vil have mangfoldighed i ledelse. Derfor er det med stor glæde og interesse, at Socialdemokraterne har læst personaleredegørelsen den her gang. Lige som en detalje så synes jeg faktisk også, at det er vældig interessant, at man har brugt tid på også at fortælle nogle historier for det knapt så almindelige liv for i Aarhus Kommune. Blandt andet hæfter jeg mig særligt ved et fantastisk initiativ i forhold til specialpædagogik, hvor man har haft mulighed for at lave en sammenkobling med Borgmesterens Afdeling, Sociale forhold og Beskæftigelse og en specialskole i Viby, hvor man har ladet unge mennesker med ADHD og autisme lave et beskæftigelsesprojekt for at danne kontakter til erhvervslivet. Så der er mange steder, hvor det her får en stærk tilknytning både på plussiden og minussiden. Jan Ravn Christensen: Jeg synes nu også, at det var en fin historie. Jeg synes i øvrigt, der er mange fine historier i personaleredegørelsen, som er mange af de her hverdagsbilleder fra kommunens virke krydret med alle de her dejlige tabeller og grafer, som man så også kan fordybe sig i. Og på den måde vil jeg sige, at personaleredegørelsen har fundet en rigtig god form, som er meget anvendelig politik. 1

2 Helt grundlæggende kan man sige, at personaleredegørelsen jo udtrykker, at det går godt på mange områder, altså at der er rigtig mange områder, hvor der er en positiv udvikling ud over nogle af de gode historier med fritidsjobs, som der er også er en del af, så er der også gode historier omkring, at der stadigvæk er flere mænd, der bliver ansat i sundhed og omsorg, i plejesektoren og så videre. Omvendt igen på ligestillingsfronten så er der måske nogle andre områder, hvor det er gået lidt i stampe, altså i forhold til udviklingen på lederområdet, hvor der jo ikke sker de helt store ting, måske snart tvært imod. Nu husker jeg ikke lige tallene helt præcist. Men man kan nok godt tale et eller andet sted om status quo. Et sted hvor det til gengæld er gået helt galt, og som vi i hvert fald godt vil dykke dybere ned i, det drejer sig omkring lønudviklingen i Aarhus Kommune. Kigger vi på tallene og lønudviklingen for akademikere og chefer i Aarhus Kommune, så kan man se, at vi ligger markant over landsgennemsnittet, vi ligger markant over 6 by -snittet. Og det, synes vi, at vi bliver nødt til at tage seriøst som politikere. Hvad er det, der gør, at vi særligt skejer ud i vores lønstigninger til akademikere og chefer i forhold til alle andre kommuner. Der har vi altså en opgave politisk for at sikre, at det ikke skal være en særlig Aarhus-historie, at vi ønsker, at der gives højere lønninger til akademikere og chefer, men at vi selvfølgelig følger, hvad der er ret og rimeligt andre steder i landet. Så den del vil vi meget gerne have fokus på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Og det drejer sig ikke kun om Det drejer sig også om 2011, hvor vi har ligget markant over inden for de her to kategorier. Så det var lidt malurten. Et andet område som, jeg synes, er lidt spændende at komme lidt dybere ned i, det er i forhold til arbejdsulykker. Der synes jeg lidt, det er samme historie, som vi har fået de seneste år, at der er blevet øget opmærksomhed på, at man skal indrapportere alle mulige typer af arbejdsulykker, og det er derfor, antallet af registrerede arbejdsulykker stiger. Og det er fair nok at bruge den fortælling et eller to år. Men det kunne jo godt være efterhånden, at der lå andre ting bag. Og det synes jeg i hvert fald, vi skal se, om vi kan komme lidt dybere med. Altså, kan vi sige lidt mere kvalificeret omkring, hvor alvorlige de her arbejdsulykker er. Hvor mange sygedage medfører de? Og så videre. Det, synes jeg, kunne være rigtig centralt, så vi ikke bare næste år igen skal læse, at grunden til, der er så mange arbejdsulykker, er fordi, der har været øget fokus på det. Den sidste ting, og det ligger nok lidt på kant af personaleredegørelsen, men nu tager jeg det op her alligevel. For jeg blev sådan lidt provokeret. I mandags læste jeg et debatindlæg eller jeg læste det først i dag, men det var i mandagsudgaven af JP Aarhus fra en borger, der undrede sig over, hvorfor det var et lokalt advokatfirma og ikke kommunen, der kontaktede ham vedrørende hans syge- dagpengesag. Hvorfor var det et privat advokatkontor her i byen, som skulle skrive og spørge omkring alle mulige ting i forhold til hans syge- dagpengesag? Og det undrede ham jo lidt, at kommunen havde råd til at have advokatkontor til at tage sig af den slags opgaver, når hans oplevelse var, at det kunne gøres billigere. Og specielt også ud fra det fokus, at han næste følte, at han blev ringet op og blev overtalt til, at de skulle holde et møde. Og der kunne man jo godt have den bagtanke, at det er fordi, at det så er et resultat af en eller anden kontrakt, at man skal afrapportere på antallet af møder, man har med syge- dagpengemodtagere eller lignende, og at det så har ført til den her lidt underlige adfærd. 2

3 Vi kunne i hvert fald godt lige tænke os at vide lidt mere om den del. Og så må vi så se, om det skal være en del af behandlingen her, eller om det bare kan afleveres skriftligt på et notat. Nu syntes jeg, at det lå lidt ind i forbindelse med sygefravær og den indsats, der lå der, så jeg tillod mig at bringe det op i den her sammenhæng. Gert Bjerregaard: Borgmesteren bryster sig af, at Aarhus Kommune har et fald i sygefravær. Det er også korrekt. Men sammenligner vi os med andre kommuner, så er der på mange områder lang vej endnu. Og sammenligner vi os med det private, så ser det nærmest katastrofalt ud. Den gode historie, som Venstre vil hæfte sig ved, er, at vi har over af vores medarbejdere, som ingen sygedage har. Det er rigtig flot, og det skal vi huske på, når vi drøfter sygdom blandt vores personale. Men vi kæmper stadig med 15,9 sygedag. Hvordan sikrer vi, at udviklingen fortsætter i forhold til et fald? Det er som bekendt nemmest at tage fat i et stort problem i starten. Nu nærmer vi os måske, set fra borgmesteren, en kritisk situation med 15,9 sygedag. Vi ved, at vi på det private ligger på sygefravær, der nærmer sig 0 og få dage. Til udvalgsbehandlingen ønsker vi at drøfte stigningen af anmeldte arbejdsulykker. Vi ønsker også at drøfte, hvad det er for en type af ulykker. Om det er ændringer i forhold til tidligere år, hvad det angår. Og hvad er det, vi gør særligt for at vinde den her udvikling. I forhold til kønsfordelingen er der jo ikke en mærkbar ændring tvært imod. Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Venstre er tilhængere af, at de bedst kvalificerede bestrider de jobs, vi har. Men lad os da dykke længere ned i, hvorfor den mislykkede indsats, som har været vigtig for borgmesteren, nu er gået i den forkerte retning. Etniske ansatte går faktisk også i den forkerte retning. Hvad er årsagen til, at vi ikke formår, men den volumen og størrelse Aarhus Kommune har, at sikre, at vi er en forgangskommune på det her område? Afslutningsvis vil jeg lige tillade mig at kunne eftersende et par ekstra spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen for ikke at bruge byrådets tid her i aften. Niels Christian Selchau-Mark: En ting, som jeg kan høre flere hæfte sig ved, det er et stigende antal indberettede arbejdsulykker. Og vi kan alle sammen blive enige om, at det i sig selv er bekymrende. Der kan være alle mulige bagvedliggende årsager, der spiller ind. Men en ting, som jeg ligesom ikke har hørt nogen adressere, det er, at det jo er dobbeltbekymrende, når man tager i betragtning, at vi altså er blevet adskillige tusind færre ansatte i Aarhus Kommune, og til trods for det, har vi alligevel en stigning. Det ville have givet ganske god mening, hvis man havde et fald, når man også havde haft et fald i antallet af ansatte, som havde mulighed for at indberette det. Det har vi ikke. Vi er blevet et par tusinde færre. Og alligevel har vi en stigning. Det er lidt bekymrende. Og det er helt klart noget, som skal ses nærmere på. Det er der så også lejlighed for at gøre i udvalget, kan jeg forstå på det hele. 3

4 I forhold til sygefraværet så må man jo først og fremmest rose, at der er omkring en tredjedel af kommunens ansatte, der overhovedet ikke har en eneste sygefraværsdag. De fortjener både en thumbs up og en high five på samme tid. Det kan godt være, det ser akavet ud. Men det er virkelig imponerende. Og det er vi rigtig glade for i det Konservative Folkeparti. Der skal ikke være nogen tvivl om, at en af de ting, som man nogle gange godt har kunnet have en fornemmelse af som nyere byrådsmedlem, det var dengang, vi i sin tid besluttede, at vi nu skulle spare nogle penge, og det skulle vi gøre ved at få sygefraværet ned, og så kunne vi beregne en masse penge, der kunne spares på det. Der sad jeg da lidt og tænkte, det her er godt nok fugle på taget, hvis jeg nogensinde har set dem. Dog må man jo trods alt tippe på hatten og sige, at det godt kan være, det virkede som fugle på taget på det tidspunkt, men vi er faktisk nået i mål med det. Og det er rigtig flot. Det er en god, solid indsats, der har ført til det. Det er vi virkelig, virkelig positive over. En ting, som vi til gengæld er bekymrede for, er det her med antallet af seniorjobs. Vi er jo forpligtet til at tilbyde dem, og vi er forpligtede til at give folk en løn, der svarer til et niveau, de tidligere har haft. Men det er faktisk lidt en potentiel bombe, der ligger under vores økonomi, hvis mange folk begynder at gøre brug af det tilbud. Så er vi faktisk lidt på spanden. For vi har ikke tilstrækkelige mængder af relevante stillinger i forhold til, hvad der kunne komme af folk, der var kvalificerede og kunne have ønske om det. Så vi kan ikke gøre så meget ved det. Det er bare noget, vi sådan lidt kan sidde og bæve over og håbe, at folk ikke bliver grebet af vildskab og gør alt for meget brug af. I forhold til det her med lønnen, der er jeg egentlig lidt splittet. For Jan Ravn Christensen har en pointe, når han siger, at det virker til, at vi ligger højere i forhold til akademikere eller chefer. Og man kan jo ligesom tage og anskue det på to forskellige måder. Det ene er, at man kan sige, at det er helt grotesk, og det må vi gøre noget ved. Man kunne også tage en positiv tanke omkring det og sige, at det forhåbentlig er fordi, vi har nogle af de mest kvalificerede. Der kan i hvert fald være nogle ting, der kan hænge sammen. Så før vi bare over en kam siger, at vi skal sørge for at banke til chefer og akademikere, som har nogle høje lønninger. Så er det måske også værd at kigge på, om de så er i en kvalitet, der også berettiger. Det kunne jeg nemlig godt forestille mig. Så det er bare, så man prøver at tænke de rigtige sammenhænge ind i det her. Og så kunne jeg forstå på flere af ordførerne, at man mener, der er nogle problemstillinger i forhold til de kvoter, vi lever op til eller ikke lever op til i forhold til kvindelige ledere, i forhold til udlændinge eller i folk af anden etnisk herkomst end dansk, som er ansat i kommunen. Og der er bare en ting, som er meget svær. Hvis vi på den ene side vil være imod kvoter, så kan det godt være svært til gengæld at kræve, at vi skal være forgangskommune. Konservative Folkeparti mener i udgangspunktet det samme som Venstre startede med at sige, at vi til enhver tid skal have fokus på, at det er de dygtigste folk, der får stillingerne. Og så må alt det her kvote snik snak være noget andet. Hvis vi så er i en situation, hvor vi på grund af, hvem ved hvilke demografiske forudsætninger, ikke kan være forgangskommune i forhold til kvindelige ledere eller indvandrere eller lignende. Men så må det jo være det. Vi kan ikke gå på kompromis med kravet om, at vi skal have de dygtigste ansatte i de rigtige stillinger i Aarhus. Så til enhver tid vil vi altså sige, at vi er modstandere af kvoter Men hvis vi kan finde ud af, at der er folk, der systematisk bliver diskrimineret, folk der ikke får stil- 4

5 lingen til trods for, at de er de bedst kvalificerede, så skal der selvfølgelig slås ned på det. For det er dybt uacceptabelt. Men kvoter er altså bare at mistænkeliggøre alle. Jeg ville være meget ked af at få et job på baggrund af, at der er en kvote. Nu er det selvfølgelig heller ikke unge færdiguddannede unge mænd. Vi er alligevel rimelig mange. Men jeg ville da være rimelig træt af, hvis det var det, der på et tidspunkt gav mig en stilling. Jette Jensen: Lad mig først rose udformningen af personaleredegørelsen. Gennem de senere år er der jo arbejdet en del med, hvordan den laves. Og den bliver lettere og lettere og mere sjov at læse. Og sjov på den måde at der jo er en masse små fortællinger i, som langt de fleste mennesker måske kan relatere sig til. Der hvor den måske ikke er så sjov at læse, det er på indholdsdelen, altså på det, der handler om personale og Aarhus Kommune. Personaleredegørelsen i år bærer jo kraftigt præg af de store sparerunder, vi har været igennem, den store reduktion af antallet af medarbejdere, der faktisk er sket. Og der er jo nogle ting, som umiddelbart undrer mig. Altså, jeg vil sige, at når vi kan få sygefraværet ned i den grad, som vi har fået det ned, og jeg er godt klar over, at det er på baggrund af, at vi havde stigende sygefravær sidste år, så må jeg sige, at så er der meget god grund til at rose de kommunalt ansatte i Aarhus. For det første så løser de en langt større opgave, end de gjorde tidligere. De kommer også mere på arbejde. Så tak til de ansatte for det. Noget af det, jeg synes, der kunne være spændende at diskutere, når vi ser personaleredegørelsen og lad mig lige sige, der er jo rigtig, rigtig mange områder at tage fat på men noget af det spændende en den, der handler om lønudviklingen fordelt på de forskellige grupper af ansatte, som SF s ordfører også havde fat i. Jeg synes også, det er spændende at fortsætte diskussionen om kønsfordelingen på ledelse. For jeg kan jo se, at blandt andet de store sparerunder har været med til at ændre på kønsfordelingen, eller sådan ser det i det mindste ud. Så kunne jeg godt tænke mig, at vi så på procentfordelingen mellem ledere og medarbejdere fra før de store sparerunder og til i dag. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi så på fordelingen af ordinært ansatte holdt op mod fordelingen af ekstraordinært ansatte fra før de store sparerunder og til i dag. Og når jeg gerne vil have set på det sidste, så er det jo fordi, nogen kunne forledes til at tro, at når vi nedlægger stillinger, så har vi det meget godt med at ansætte nyuddannede i løntilskud for at fylde hullerne ud. Det skulle jo meget nødigt være sådan. Men jeg håber, at det bliver en spændende diskussion i Økonomiudvalget. Og jeg ville da ønske, at jeg sad i det udvalg, når sådan noget her skal diskuteres. Godt. Jeg vil bare kvittere for modtagelsen af indstillingen. Jeg deler opfattelsen af, at vi efterhånden har fundet en form, som gør det her til et rigtig brugbart værktøj til at tage en række kvalificerede diskussioner omkring udviklingen i Aarhus Kommune, når det handler om fokusset på personalet. Jeg hæfter mig ved de samme ting som byrådspartier. Et fald i sygefraværet, som jo er positivt. Vi indfrier faktisk den målsætning, vi har sat frem mod 2014 allerede nu. 5

6 Og jeg deler i øvrigt også opfattelsen af, at det er nu, vi virkelig skal holde ved den her indsats. Det her skal være højt prioriteret, også fremadrettet, for ellers er der en risiko for, at vi ikke kan fastholde den positive udvikling. Og derfor er det her sådan set et klart signal om, at det er nu, vi skal holde ved den indsats, der er, i forhold til at bekæmpe sygefraværet. Jeg deler også bekymringen, der er rejst i et par omgange, både i forhold til, at vi endnu ikke er i mål, i hvert fald ikke med vores egen målsætning omkring antallet af ansatte med en anden baggrund end dansk. Og vi er heller ikke i mål, når det handler om vores ambitioner om at sikre, at der er en ligelig fordeling blandt kønnene på de øvre ledelseslag og for så vidt også på de nedre ledelseslag, hvor problemstillingen jo er modsat. Og så synes jeg, det er en fin og relevant diskussion at tage i forhold til lønudviklingen. Og både den del af lønudviklingen vi selv har indflydelse på lokalt. Men for så vidt også den del, som ligger uden for Aarhus Kommune, som varetages af andre aktører, kunne være interessant at prøve at tage en diskussion af på sigt. Det varer jo lidt, inden vi skal til det igen. Men hele overenskomstspørgsmålet er jo til enhver til relevant at få drøftet. Så vil jeg blot sige, at jeg synes, vi med den her personaleredegørelse ud over at få skabt et rigtig godt billede og afsæt til en diskussion sådan set også meget tydeligt ser konsekvensen af nogle af de beslutninger, der er truffet, gennem de senere år. Der er en væsentligt fald i antallet af medarbejdere i Aarhus Kommune. Der er også et meget væsentligt fald i andelen af administrativt personale i Aarhus Kommune, som svar på en del af Jette Jensens spørgsmål. Og det taler jo sit tydelige sprog, når man ser det ind i en personaleredegørelse, hvad det er for beslutninger, vi har truffet, at det har nogle konsekvenser for de ydelser, man kan levere rund omkring. Og jeg tror roligt, jeg kan love, at vi ikke kommer til at kunne vælte os i mælk og honning fremadrettet, så der vil fortsat være brug for også en stram styring på personalesiden på den fremadrettede bane. Jeg glæder mig til diskussionerne i udvalget. Jeg synes, der er lagt op til en rigtig spændende drøftelse. Jan Ravn Christensen: Det er blot en kort kommentar til Niels Christian Selchau-Mark. Jeg håber ikke, han tager lønstigninger som et udtryk for kvalitet. Så er der i hvert fald nogle faggrupper, som Niels Christian Selchau-Mark lige har fornærmet på det groveste. Der er nogle andre faggrupper, som ligger væsentligt under landsgennemsnittet og under 6 by -snittet. Så jeg tror, man skal passe på med at tage det udgangspunkt. Jeg må bare sige, at SF s udgangspunkt er, at lønstigninger ikke skal være anderledes for akademikere og chefer, end det skal være for andre faggrupper i kommunen. Det, synes jeg, er et rimeligt udgangspunkt at have. Og det, vi selv kan have indflydelse på i Aarhus Kommune, det må vi jo så tage indflydelse på så vidt muligt. I forhold til sygefraværsdelen, det fik jeg ikke sagt i mit første indlæg, der synes jeg måske, det kunne interessant at høre lidt mere omkring, hvordan man arbejder med de steder, hvor man så har haft nogle voldsomme stigninger i sygefraværet. Altså, hvad gør man for at vende udviklingen 6

7 der? Og hvordan har man noget læring på tværs i forhold til at håndtere de situationer. Så det kunne jeg også godt tænke mig at få op som et tema i forbindelse med udvalgsmødet. Jeg vil bare sige, at nu er sagen sendt til behandling i udvalget. Vi får lejlighed til at drøfte de her spørgsmål. Men der skal selvfølgelig være plads til debat. Niels Christian Selchau-Mark: Det kan gøres rigtig kort. Det er bare for at konstatere ganske nøgternt, at det ikke kom ud af mine ord, at jeg anså det som en ren kvalitetssikring, at der være høje lønninger eller lignende. Vi er store tilhængere i det Konservative Folkeparti til retten til selvstændigt at forhandle løn. Hvis der er nogle, der er gode til det, respekt for det. Hvis det er nogle, der er knapt så gode, så må de jo sørge for at få hjælp af deres faglige organisationer eller lignende. Der er ikke en intention fra de Konservative om at træde nogen over tæerne. Det er mere en konstatering af, at hvis vi rent faktisk har nogle af de dygtigste medarbejdere, så skal de jo også have en løn, der tilsvarer det. Og så kan der jo være nogle områder, hvor man måske skulle være mere åbne for selvstændigt at forhandle løn, hvis det er, der er et stort problem i forhold til det. Gert Bjerregaard: Det kan vi jo kun støtte. Til udvalgsbehandlingen kunne vi jo også lige dykke ned i og se den lønudvikling. Hvordan har den været i forhold til, om man har været organiseret fagligt eller ikke? Det kunne også være interessant at følge det. Godt. Der er lagt op til en spændende diskussion. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 7