Borgmesteren: Vi går videre til sag nummer 4, som er indstilling om Aarhus Kommunes regnskab for 2013.

Transkript

1 Sag 4: Indstilling om Aarhus Kommunes regnskab for 2013 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Vi går videre til sag nummer 4, som er indstilling om Aarhus Kommunes regnskab for Hans Halvorsen: Det er jo et flot regnskab, vi her skal tage stilling til. Det er også et stort regnskab. Der er mange bilag, så hvis man skal dykke ned i det hele, så tror jeg ikke, det kan gøres bare på en enkelt aften. Det er et værk. Men det er jo også et historisk værk forstået på den måde, at det er 2013, og de begivenheder, vi faktisk har gennemført og gennemlevet i 2013, der her beskrives i tal i Aarhus Kommunes regnskab. Jeg synes, som allerede sagt, er det et flot regnskab. Et mindreforbrug på 481 millioner kroner i forhold til det budgetterede på 481 millioner kroner og et overskud på 169 millioner kroner. Det, synes jeg, er rigtig flot. Overførsel til de decentraliserede områder på 686 millioner kroner er også rigtig flot. Så kunne man få indtrykket af, om det her er udtryk for, at vi ikke er i stand til at opfylde kommunens forpligtigelse over for borgerne. Det er absolut ikke mit indtryk. Vi har jo undersøgelser om, at Aarhus Kommunes borgere er de mest lykkelige i Danmark. Vi har undersøgelser, der tyder på, at ikke mindst på det specialiserede socialområde, at folk er vældig tilfredse med den service, vi yder dem. Så også på den kant er vi på sikkert grundlag. Men som sagt kunne jeg forestille mig, at det her regnskab kom en tur i udvalg. Det har vi nu ikke behov for hos Socialdemokraterne. Men det er fint nok, hvis vi også skal have en diskussion i udvalget omkring regnskabet. Vi har allerede fået en fornem gennemgang af regnskabet af vores økonomidirektør, så vi er helt på trygt grundlag omkring det her og kan roligt følge den samlede indstilling om Aarhus Kommunes regnskab for Gert Bjerregaard: Regnskab Som Hans Halvorsen nævnte, så er det her en historie, der nu er skrevet. Og er den så interessant. Det synes vi i høj grad, den er. Det har vidnet om, at der er blevet trådt godt og grundigt på bremsen. Decentralt har medarbejderne og lederne holdt sig meget tilbage med at bruge penge. Og det skal der selvfølgelig lyde en stor ros til. Det er medarbejderne decentralt, der har måttet vende hver en krone for at få tingene til at hænge sammen. Det er også dem, der har forstået signalet om, at der skulle holdes igen. Det er så også dem, der har mærket, at der ikke har været styr på økonomien i kommunen og dermed har haft en stærk opfordring til, at man har været nødt til at træde på bremsen. Vi skal være glade for, at vi står i den her situation. For ellers havde resultatet set helt anderledes ud. 1

2 De decentrale områders forbrug har været 335 millioner kroner mindre end forventet. Og så kan man jo sige, at kommunekassens gæld til området således er steget med 197 millioner mod et forventet afdrag på 138 millioner. Så man kan jo altså sige, der er tale om en stigende intern gæld, der langt overstiger forbedringerne, som man kalder dem. Og hertil skal man vel også se på socialafdelingens gældseftergivelse. Flere steder i materialet omtales de decentrale områders store opsparing, som jeg har været inde på tidligere. Når vi ser på det samlede akkumulerede overskud på 686 millioner, hænger det vel sammen med gældsaneringen af socialafdelingen. Gør det ikke? Det er et spørgsmål, som Venstre også ønsker behandlet i udvalg. Og dermed sender vi salen i udvalg. Jeg tænker, der er en hel række andre spørgsmål fra andre ordførere og med den her lange liste af beslutningspunkter i indstillingen, så tror jeg, vi har brug for, selvom vi allerede har fået et view over regnskabet, at vi går tættere på endnu. Vi kan se, at der er blevet besluttet at investere 16 millioner i opgradering af Aarhus-nettet. Og der har jeg brug for hjælp fra borgmesteren eller andre i byrådssalen. Vi synes ikke, vi har set den her indstilling i byrådet. Men det kan være, borgmesteren kan svare på det. Det skulle være de indledende bemærkninger. Jette Jensen: Nu har de to tidligere ordførere jo gjort opmærksom på, at det her er historie på den måde, at det jo er et afsluttet regnskab. Socialdemokraterne kalder det et regnskab. Venstre roser de decentrale medarbejdere for at have forstået signalet og trådt på bremsen. Jeg må indrømme, at jeg ikke er klar over, at jeg har været med til at sende det signal til de decentrale medarbejdere. Sagen er, at det her regnskab viser, at byrådet besluttede et serviceniveau for 2013, som ikke er blevet overholdt. Der er simpelthen brugt 481 millioner næsten en halv milliard mindre på service i Aarhus Kommune, end byrådet har besluttet. Det kan godt være, at de decentrale medarbejdere skal have ros. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at skælde dem ud. Men jeg kunne godt tænke mig, at byrådet i den grad sendte et signal - for det her, tror jeg, handler om signaler det hedder, at når byrådet laver et budget, og når byrådet sætter et serviceniveau, så gør vi det for at give et tilbud til de aarhusianske borgere og ikke for at nogen så skal vælge at sige, at de måske har sagt, at vi skal træde på bremsen. Hvis vi havde sagt, at nogen skulle træde på bremsen, så havde vi vel fjernet pengene fra området. Sådan plejer vi vel at gøre det. Ikke fordi Enhedslisten plejer at være med i den leg. Men det gør de fleste andre da. For mig er det vigtigt at slå fast, at det er et helt forkert signal at sende fra en byrådsdebat, at man roser medarbejdere for at være påholdende. At man roser medarbejdere for ikke at leve op til det serviceniveau, som byrådet beslutter. Jeg kunne godt tænke mig, at det var anderledes. 2

3 Nu er det jo altså et regnskab, og vi tiltræder såmænd indstillingen. Men vi kan altså ikke falde ind i jubelkoret over flot regnskab, godt gået decentrale medarbejdere, at de i den grad træder op bremsen. Vi synes faktisk, at de penge, byrådet afsætter, skal bruges. Jan Ravn Christensen: Jeg tror måske, jeg kan bidrage til, at vi kan undgå at sende regnskabet i udvalg. Det er sådan, at den indstilling, som Gert Bjerregaard ikke kan huske, blev behandlet den 19. december 2012 under titlen investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. Nu ved jeg godt, at man er lidt bange for det med nettet og aps i Venstre og gerne vil have det fysisk. Men man kan alts genfinde indstillingen der, hvor byrådet har givet tilsagn til at foretage investeringen. Men jeg ved så ikke, om det kan gøre, at vi ikke skal have sagen til udvalgsbehandling. Ellers vil jeg sige, at vi i en del grad deler Enhedslistens indgangsvinkel til det her punkt. Aarhus Kommune er ikke en virksomhed. Jeg kan forstå, hvis man er en privat virksomhed, at bundlinjen er utrolig vigtig. Det er i bund og grund det, det handler om at få skabt det størst mulige overskud enten til sig selv eller til hvem der ellers måtte eje virksomheden. Det er helt rimeligt. Det er sådan, det fungerer. Men Aarhus Kommune er jo ikke en virksomhed, der nødvendigvis skal have sorte tal på bundlinjen hvert år. Aarhus Kommune er en virksomhed, der skal have sorte tal på bundlinjen i forhold til de ydelser, vi leverer til borgerne og i forhold til de mål, vi sætter for den service, vi leverer. Derfor mener jeg, det er helt malplaceret at tage udgangspunkt i sådan en kapitalistisk betragtning omkring de resultater, vi skal skabe i kommunen, når det, det handler om, i virkelighed er de ydelser, vi leverer. Så er det klart, at der skal være et økonomisk fundament for at levere de ydelser en økonomi der er i balance og så videre men det er en anden diskussion end lige regnskabsdiskussionen her i dag, og vi kommer tilbage til den, når vi skal diskutere økonomisk politik. Så for os er det ikke et succeskriterium, at der er der er blevet brugt cirka 67 millioner kroner mindre på drift, end hvad der har været forudsat. For det er faktisk det, der er tale om. Grunden til, det ser lavere ud, det er jo så fordi, der er blevet brugt mere på anlægsinvesteringer, end hvad der har været forudsat. Så det er ret betragteligt. Vi taler måske om 4 procent mindre, der er blevet brugt på vores drift, end hvad der egentlig har været budgetteret med. Det, synes jeg, er for meget. Vi havde diskussionen i sidste byrådsperiode i forbindelse med budgettet for 2014 omkring de opsparingsmuligheder, vi har, for vores decentrale led. Dengang forsøgte SF at rejse diskussionen omkring, om det ikke var ved at gå for vidt i forhold til, hvor meget der kunne blive sparet op, om vi ikke skulle ændre på de regler og de grænser, vi satte for det. Det var der ikke opbakning til at kigge på, på det tidspunkt. Vi håber, at det resultat, vi har nu her, vil øge opmærksomheden på, at vi måske stadigvæk har nogle udfordringer med, at der er for store udsvingsmuligheder mellem årene, som også gør, at vi får nogle lidt skæve resultater. Jeg vil nu heller ikke, ligesom Jette Jensen, kritisere medarbejderne for, at man har fåret det her regnskabsresultat. Jeg vil bare konstatere, at det åbenbart betyder noget, hvilke signaler der bliver sendt fra byrådet. Derfor skal vi også passe på med at sende nogle signaler, der kun entydigt går 3

4 imod, at man skal spare op. Men vi skal sådan set sende nogle signaler, der går ud på, at vi skal levere den bedst mulige ydelse til den pengepost, vi nu engang har, til at levere den ud fra. Og ellers vil jeg sige, at jeg egentlig lidt havde overvejet, at man måske skulle prøve at holde en tale omkring regnskabet, som kun fokuserede på regnskabsbemærkningerne og ikke på tallene. For det er i virkeligheden det, der er interessant. Der er rigtig flot måloverholdelse på mange punkter. Der er også en masse punkter, hvor vi ikke er med. Og det synes jeg måske burde være inspiration til i udvalgene, at man så går ind og kigger på, hvor det er, at man så måske ikke helt er på bølgelængde, og hvad det er for nogle indsatser, man så skal rette ind på fremadrettet for at nå de her resultater. Eller er der nogle resultatmål, som skal justeres? Det er i virkeligheden det, der er interessant. Det andet er det, der er fundamentet for, at vi kan nå resultaterne. Men det vigtige er selvfølgelig de resultater, som borgerne oplever i sidste ende. Lars Boje Mathiesen: Jeg tager ordet, fordi jeg bliver nødt til at sige noget, når SF siger, at Aarhus Kommune ikke er en virksomhed. Nej, Aarhus Kommune er borgerne i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune arbejder for borgerne i Aarhus Kommune og med borgerne og virksomhedernes penge. Så derfor har vi ikke noget mål om i sig selv at skabe overskud. Vi skal yde nogle servicer. Og hvis vi så kan yde den gode service til billigere penge, så er det da en positiv historie. Og så skal de penge, som vi ikke har brug for så selvfølgelig tilbage til borgerne. Det er deres penge til at starte med. Vi forvalter borgernes penge. Det er ikke vores penge, som borgerne har til låns. Det er lige præcis omvendt. Og lad os nu lade værd med at måle det her serviceniveau på, hvor mange penge vi bruger på området. Det har aldrig nogensinde været en holdbar måde at gøre det på. Så kan man da i hvert fald sige, at SF i regering sammen med Socialdemokratiet har skåret kraftigt ned på det i de seneste år regeringsmæssigt. Har vi så fået dårligere service nu? Nej, det har vi ikke. Vi leverer stadigvæk lige så gode om ikke bedre resultater på mange kerneområder. Når vi så får at høre, at det er historieskrivning, ja, men det er så måske den ene del af fortællingen. For det bærer jo også ind i fremtiden. Og det forslag og de ting her har jo også noget betydning for, hvordan de fremtidige ressourcer skal bruges. Der er jo flere punkter, hvor man nu beslutter, at der skal bruges nogle penge fremadrettet. Der er et punkt omkring noget med vedvarende energi, som nu skal strækkes ud over en længere periode. Så det er ikke kun historieskrivning. Vi trækker også ud i fremtiden. Så derfor ser jeg frem til og jeg vil gerne støtte Venstre i, at den skal til udvalgsbehandling, for der er mange punkter her, som kræver en yderligere diskussion. Selv tak. Jeg synes, det er ganske fornuftigt med en udvalgsbehandling. Det vil være godt for udvalgsbehandlingen, hvis vi kan klare det på et møde. Hvis man har nogle specifikke spørgsmål, må 4

5 man gerne sende dem frem. Ellers er der også mulighed for at tage en mere generel drøftelse i udvalget af regnskabet. Jeg vil egentlig bare kort sige, at jeg finder det her regnskabsresultat stærkt tilfredsstillende. Det er et regnskab, som betyder, at vi har styr på økonomien. Og man kan jo gøre sig selv den tankeøvelse, at hvis det havde været omvendt, hvad reaktionerne så havde været. Så havde der været ret stor bestyrtelse og behov for at handle ret hurtigt i forhold til at stramme op. Det er ikke tilfældet, fordi vi har nogle enormt ansvarlige medarbejdere, som i deres omgang med de ressourcer, de har stillet til rådighed, gør sig umage og får rigtig meget ud af de ressourcer, vi har. Det synes jeg er værd at kvittere for. Og også at det her er et udtryk for, at vi har nogle fornuftige styringsprincipper i Aarhus Kommune. For langt størstedelen af de midler, der ikke er brugt i år, har man jo mulighed for at disponere i de kommende år. Der kan man igen gøre sig tankeøvelsen med, hvis det havde været omvendt. Så havde man skulle ud og spare de kommende år. Det skal man ikke på baggrund af det her regnskabsresultat. Tvært imod har man øget opsparingen og dermed også muligheden for at trække på opsparingen i de kommende år. Det er selvfølgelig nogle store tal, der er tale om. Men man skal også huske på, at den samlede kommunale økonomi beløber sig til i omegnen af 20 milliarder kroner. Og tager man det med, så er det relativt små afvigelser, vi snakker om, i den store sammenhæng, uagtet at beløbene er store, når man ser dem afsondret for det, det bør holde sig op imod, nemlig det samlede budget. Vi skal også huske på, at en væsentlig del af det mindreforbrug, der er tale om ret præcist 277 millioner kroner er jo et mindreforbrug vi allerede lade ind fra start. Det var den del af vores servicevækstramme, vi ikke havde finansiering til. Så havde vi brugt de 277 millioner kroner, så havde vi haft et hul i kassen, som også efterfølgende vil skulle være fyldt op. Så jeg synes, det overordnede billede af det her regnskabsresultat er, at der er godt styr på økonomien i Aarhus. Vi har nogle ansvarlige medarbejdere, der er dygtige til at få noget ud af vores ressourcer. Og det her er et godt afsæt for det, der kommer som det næste, nemlig budgetlægningen for 15 og frem. Og der ligger ikke nogle ubehagelige overraskelser i det her regnskab i den sammenhæng. Så det er positivt. Så vil jeg egentlig kvittere for den bemærkning om, at man egentlig burde gå løs på målopfyldelsen altså sætte fokus på målopfyldelsen i forhold til regnskabet det er en almindelig opfordring til, at hvis man vurderer, at det er nyttigt, og at man har tid til det ude i de enkelte udvalg, gør sig den ulejlighed lige at gå det igennem og kigge på, om man rammer de mål, vi har sat op. Det bliver brugt som et betydeligt styringsinstrument og ledelsesværktøj i hverdagen ude i vores institutioner og decentrale områder. Derfor bør vi også bruge den tid, der er nødvendig for lige at kigge det igennem. Det gør vi jo også, når vi budgetlægger. Der har vi en proces, hvor vi gør det både kigger bagud på de resultater, vi har opnået, og kigger frem på de mål, der skal sættes. Men jeg synes måske også, man skal be- 5

6 nytte lejligheden til med det her afsæt at kigge dem igennem i udvalgene, hvis man kan få tid til det. Det er i hvert fald en opfordring her fra. Ellers vil jeg bare kvittere for modtagelsen. Gert Bjerregaard: Der blev stillet et spørgsmål, og nu ved jeg ikke, om det er Jan Ravn Christensen, der er trådt ind i stolen som borgmester, men herfra ser det ikke sådan ud, og det var heller ikke rigtige svar, tror jeg. Den indstilling, der blev henvist til, det var i december måned Det, jeg henviser til, det er punkt 15 i indstillingen, hvor der henvises til millioner. Og det er det spørgsmål, jeg prøver at stille en gang til. En investering på 16 millioner kroner omkring Aarhus-nettet, har den sag været i byrådet? Og så er vi i Venstre enige i, at det er rigtig fint, at vi får kigget på de målsætninger, der er. For hvis man holder dem op i forhold til de faktiske, så er der helt sikkert områder, vi kan forbedre. Så det vil vi gerne støtte op om, det borgmesteren og også det, Jan Ravn Christensen henviser til, at vi kigger på at få tilpasset målene efter virkeligheden. Rådmand Bünyamin Simsek: Det er et rigtig fint resultat, der forelægger her. Det er vigtigt at slå fast det er der flere af ordførerne, der har været inde på endnu engang, at det, vores medarbejdere har gjort, er, at de har praktiseret de retningslinjer, byrådet har lagt ud. Det kan man være enig eller uenig i bagefter, og man kan have fortrudt det, man har besluttet en gang. Det kan man så arbejde for at lave om. Der har Jan Ravn Christensen meget klart givet udtryk for, at man er klar på at kigge på det. Men det er vigtigt at slå fast, at det er inden for de rammer, det udsving sker. Jeg synes, det er fint, man bruger lejligheden til at kigge på, om man skal kigge og justere på de rammer og retninger, som er lagt ud, i de enkelte forvaltninger på, hvad der måtte være i underskud, og hvad der måtte være i opsparing. Det er helt reel politisk stillingtagen, som vi altid er klar til at drøfte. Alternativet er jo værre, som borgmesteren også var inde på. Det er godt, at der er en stabil økonomistyring i Aarhus Kommune, fordi vi dermed undgår de kraftige opbremninger, der medfører stor usikkerhed og utryghed i organisationen. Og effekten af det kan vi måske se i det resultat, der ligger her. Når der så er nogen midler i overskud, hvad sker der så? Gør byrådet så det, at de siger haps, dem bruger vi til det, vi synes er bedst, det gør byrådet jo sådan set, fordi det er byrådet der i sidste ende bestemmer og afgør det. Men det sker jo med henblik på de enkelte magistratsafdelinger, at midlerne bruges til det magistratsafdelingen skal lave, nemlig kernevelfærd. Midlerne bruges altså derude decentralt, hvor opgaven ligger, hvor vi har en opgave i at sikre den service, vi gerne vil være kendt for i Aarhus. Inden for Børn og Unge er der for eksempel afsat midler til at sikre, at flere består afgangsprøven. At flere går op til afgangsprøven. Der er også afsat midler til kompetenceudvikling, som lærerforeningen og lederforeningen har arbejdet for. Og lærerforeningen har også arbejdet for, at der var 6

7 ekstra midler til vikardækning. For en ting er, at man kan finde midler til at betale kurser og sådan fremdeles. Det er der penge til. Men det, der er opgaven, er også at sørge for, at der er en lærer, en vikar, bagved, mens den anden lærer er til kompetenceudvikling. Det er der, med de resultater, der er skabt her, afsat flere penge til. Samlet set giver det jo grobund for, at vi kan sørge for at give en bedre service for vores borgere, uanset hvilken magistratsafdeling, vi befinder os i. Så jo, det betyder noget, at en organisation af den størrelse, Aarhus Kommune har, med sine ledere og sine medarbejdere har fokus på en sund økonomistyring, og det synes jeg og vi, man er kommet godt i mål med, også uanset hvem det er, der har siddet som rådmand. Jeg skylder et svar til Gert Bjerregaard. Jeg tror faktisk, hvis Gert Bjerregaard har læst indstillingen, at han allerede kender svaret på spørgsmålet, for det står ret præcist beskrevet i det bilag, der hedder bilag 5, punkt B56, hvoraf det fremgår af den opgradering, der er lavet af Aarhus-nettet på samlet set 16 millioner kroner ikke er behandlet i byrådet, men er bevilliget via it-styregruppen og de midler, der har været afsat der. Alle magistratsafdelinger er repræsenteret i den gruppe, og alle magistratsafdelinger har tiltrådt, at man bevilliger de penge inden for decentraliseringsordningen. Så det er en udmøntning af allerede bevilligede midler inden for decentraliseringsordningen, der er tale om, på samme måde som man bevilliger penge på de øvrige decentrale områder. Gert Bjerregaard: Det ændrer jo ikke på, at det er byrådet, der træffer beslutning om det her i sidste ende. Og det får selvfølgelig Venstre til at stille et spørgsmål om, hvor man byrådsindstillinger vi undgår at se, fordi man nu mener, det er det mest behændige. Jeg synes altid, der har været en god lærer, at når det havde en vis størrelse beløb, så uanset om det var inden for rammen, at man selv kunne træffe en beslutning, så var det en god idé at sende det ned i byrådet netop for at sikre, at der var ejerskab til det. Og Venstre synes, at 16 millioner er en betragtelig størrelse. At det finansieres over nogle år inden for en decentraliseringsordning er ikke efter min opfattelse afgørende. Det, der er afgørende, er, at alting bliver lagt ned i den her sal, når det har en vis størrelse af økonomi. Selvfølgelig er byrådet tryg ved, at man aftaler mellem de forskellige magistrater at bruge de her penge, så kan vi jo blive nødt til at tage det til efterretning. Derfor følger der til udvalgsbehandlingen, at vi gerne vil have en generel tilbagemelding fra Økonomiudvalget om, hvad der skal til for, at man skal sende en indstilling i byrådet? Hvad skal rammerne være omkring det? Det er nok en god opfriskning for os gamle og måske en god viden for nye byrådsmedlemmer. For der skal ikke herske tvivl om, at der ikke skal bevilliges penge i det her byråd, hvis det ikke har været i byrådssalen. Det er nu engang Venstres holdning. 7

8 Det er også tilfældet i den her sag. Der er ikke bevilliget penge, der ikke er bevillingsmæssig dækning til. Det her er jo penge, der er bevilliget til den decentrale ramme, hvor beslutningskompetencen er lagt ud til enkelte rådmand og i de fleste tilfælde også videre ud i organisationen. På spørgsmålet om hvor mange sager, man undgår at få i byrådssalen, så er det jo tusindvis af sager, der bliver klaret på den her måde. Jeg synes dog, det er fornuftigt at tage den her diskussion. Og vi får faktisk også lejlighed til at gøre det. Det er planlagt allerede på nuværende tidspunkt i forbindelse med den delegationsplan, der er under udarbejdelse, som vi besluttede i sidste periode skulle laves i den her periode. Vi tager gerne en særskilt diskussion, hvis der er ønske om det i udvalget. Men ellers får vi diskussionen i forhold til, hvor snittet skal ligges, omkring hvilke sager, der skal i byrådet, og hvilke sager der ikke skal i byrådet. Det, der har været den generelle tendens, er, at vi vil have færre men mere principielle sager i byrådet. Og det er jo for at sikre, at byrådet har ordentlig tid til at drøfte de sager, der har principielt karakter. Ellers får vi en masse ekspeditionssager i byrådet. Der er nogen, vi ikke kan undgå, fordi det er lovbestemt. Men der er andre, hvor vi har stor indflydelse på, hvad det er for sager, vi gerne vil behandle. Det synes jeg, vi skal tage en diskussion af. Jeg tror, hvis vi skal se det i helheden, så skal vi gøre det i forbindelse med delegationsplanen. Det vil være min opfordring. Det bliver der nikket til. Gert Bjerregaard: Det er fint, at der er lagt op til, at vi skal have den drøftelse senere. Men for Venstre er det sådan lidt principielt, at når vi behandler et regnskab, hvor er ind i 35 AT-punkter er lagt sådan en her ind, så er det nok også fordi, man vægter det med en eller anden størrelse, at byrådet skal sige ja til det her, når man siger ja til regnskabet. Derfor melder det principielle spørgsmål sig, og det synes jeg, vi skal tage på udvalgsbehandlingen, at vi ligesom tager hul på at sige, hvad grunden er for nogle ting, og af hvilken størrelse er det, det skal i byrådssalen. Igen, i Venstre synes vi, 16 millioner er mange penge til et formentlig udmærket projekt. Men det er jo byrådet, der træffer den afgørelse, og ikke magistraterne alene. Det må væres byrådet, der er øverst i forhold til den overordnede beslutning for byen. Det sidste er i hvert fald rigtigt, at det er byrådet, der er den øverste myndighed. Og byrådet har så mulighed for at delegere kompetence til magistratsafdelingen, som man har gjort det i det her tilfælde. Men lad os tage diskussionen i udvalget og så lukke den der. Marc Perera Christensen: Jeg kan principielt godt forstå Venstres bekymring for at sende et ret stort millionbeløb af sted, men jeg kan så omvendt set også blive bekymret over det perspektiv, jeg delvist kan høre i debatten. Jeg kan godt huske at have overværet byrådsmøder, inden man for alvor gik til stålet omkring delegationsplanen. Og der er også enkelte i salen, der har deltaget i byrådsmøder, før man for 8

9 alvor gik til stålet i delegationsplanen. Det tror jeg, der er meget få af os, der har lyst til der kan være enkelte der har lyst til at vende tilbage til et scenarie, hvor vi sænker niveauet for, hvornår en sag skal i byrådet. Så er der selvfølgelig en udfordring omkring de tværgående sager, hvor man puljer beløbet, og at det derfor pludseligt bliver større. Men det er da et oplagt tema at tage med ind i diskussionen omkring delegationsplanen, når vi skal til at behandle den. Men derfra til at vende tilbage til den tid, hvor vi havde de der ufattelig mange små bevillingssager. Det er vi i hvert fald ikke umiddelbart tossede med tanken om. Men der er en pointe om de her tværgående sager. Og det vil også blive tydeliggjort i de kommende år, eftersom der også er et meget klart signal om, at Aarhus Byråd og Aarhus Kommune skal være stærkere til at arbejde på tværs af magistratsafdelingerne. Der er jo kun en magistrat i Aarhus Kommune. Der er jo ikke flere magistrater. Og det kan jo godt medføre, at den demokratiske kontrolproces med bevillingerne skal skærpes, så det ikke bliver et legalt argument for at flytte den økonomiske styring længere væk fra byrådets hverdag. Det synes jeg, vi skal tage med i debatten uden nødvendigvis at vende tilbage til forhistorisk tid så skal vi i hvert fald også have ændret på diætsystemet, det tror jeg ikke, der er nogen af os, der er interesserede i. Rådmand Bünyamin Simsek: Det blot for at bekræfte og slå fast, det Marc Perera Christensen siger. Det er der ikke nogen af os, der er interesserede i. Vi ønsker ikke at centralisere beslutningskompetencen yderligere omkring byrådet i forhold til den uddelegering, der er sket. Så pas på med ikke at blande sagerne sammen, for det her er jo en svær sag efterhånden, og vi har også haft et andet forslag her på byrådsdagsordenen i forhold til byggesagsbehandlingen om at give noget større kompetence til rådmændene. Det er ikke det, det handler om. Jeg synes, vores ordfører har stillet nogle relevante spørgsmål, og der er svaret på dem. Jeg tror også, der bliver konkluderet på det. Godt. Jeg synes, det er en væsentlig diskussion, og lad os fortsætte den i udvalget. Og så kan vi tage den større diskussion i forbindelse med delegationsplanen, når vi når dertil. Der er ikke yderligere bemærkninger. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 9