Foto: Casper Dalhoff

Transkript

1 REGNSKAB

2 Foto: Casper Dalhoff

3 INDHOLD Indledende afsnit > Økonomiudvalget > Socialudvalget > Arbejdsmarkedsudvalget > Sundheds- og Forebyggelsesudvalget > Skole og Børneudvalget > Kulturudvalget > Teknik- og Miljøudvalget > > Klik dig gennem rapporten Alle links er markeret med blåt

4 Foto: Casper Dalhoff 4

5 FORORD Dette regnskab var det første normalår for den sammenlagte Roskilde Kommune og så alligevel ikke. Godt nok har året været præget af, at medarbejdere, arbejdsopgaver og budgetter i høj grad har fundet sin rette plads i almindelig drift efter kommunesammenlægningen, men året blev også året, hvor den økonomiske krise ramte verden - og Roskilde. Det samlede resultat for regnskab for Roskilde Kommune viser et underskud på 150 mio. kr. I det oprindelige budget indgik et underskud på 107,7 mio. kr. At underskuddet blev større end budgetteret kan primært tilskrives to forhold: Manglende ejendomssalg og et underskud på det brugerfinansierede område. på dette er der afledte byggemodningsudgifter, der er faldet bort, og i Roskilde Kommune har man også holdt igen på de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter. Sammen med et fortsat fald i udgifterne til overførselsindkomster kommer det skattefinansierede område samlet set ud af med et underskud på 96,0 mio. kr., hvilket er 3,1 mio. kr. mindre end budgetteret. På kommunens serviceområder er der samlet set et mindreforbrug på 43 mio. kr. i forhold til Velfærdsministeriets udmeldte ramme, hvilket isoleret set må karakteriseres som tilfredsstillende. Venlig hilsen I gik ejendomssalget helt i stå. For Roskilde Kommune har det betydet, at der kun er solgt 18 procent af de forventede udstykninger. Salget har indbragt 161,2 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. I kølvandet Poul Lindor Nielsen Borgmester 5

6 Foto: Casper Dalhoff 6

7 1. Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i Det samlede resultat for regnskab for Roskilde Kommune viser et underskud på 150 mio. kr. I det oprindelige budget indgik et underskud på 107,7 mio. kr. Forværringen skyldes fortrinsvis manglende ejendomssalg og underskud på det brugerfinansierede område. Samlet set er det skattefinansierede område forbedret med 3,1 mio. kr. fra et underskud på 99,1 mio. kr. ved budgetvedtagelsen til et underskud på 96,0 mio. kr. Denne forbedring er opnået trods det manglende ejendomssalg. Der er således et mindreforbrug på den ordinære driftsvirksomhed på 62,4 mio. kr. og på anlægsudgifterne på 81,9 mio. kr. Til gengæld gik ejendomssalget helt i stå i, både i Danmark som helhed og i Roskilde. For Roskilde Kommune har det betydet, at der kun er solgt 18 procent af de forventede udstykninger. Salget er 161,2 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Som følge af det manglende salg af udstykninger er en del af byggemodningen blevet sat i bero, hvilket i har ført til besparelser på 20,1 mio. kr. Forbedringen af den ordinære driftsvirksomhed dækker over forbedring af nettodriftsudgifterne på 45,1 mio. kr., der hovedsageligt skyldes et fald i overførselsudgifterne på 41,4 mio. kr. samt merindtægt på skat og tilskud/ udligning på 21,4 mio. kr., der primært kan henføres til øgede generelle tilskud bl.a. pga. reviderede lønskøn. Der er derudover en mindre stigning i renteudgifterne på 4,2 mio. kr. På det brugerfinansierede område er det samlede resultat forværret med 45,4 mio. kr. På driftssiden er der et underskud på 40,1 mio. kr., der hovedsageligt kan henføres til spildevandsområdet, hvor der har været faldende indtægter som følge af mindre afledt spildevand og færre tilslutningsbidrag. Da Byrådet i oktober 2007 vedtog budgettet for var det samlet forudsat, at budgettet ville reducere beholdningen af likvide aktiver med 129,2 mio. kr. et viser en samlet reduktion i beholdningen af de likvide aktiver på 251,9 mio. kr., hvilket er en forværring på 122,8 mio. kr. Beholdningen af likvide aktiver udgør kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. samt obligationer. Af de 122,8 mio. kr. medvirker regnskabsresultatet til at forværre den likvide beholdning med 42,3 mio. kr. Den likvide beholdning forværres yderligere som følge af ændringer i de likvide aktiver vedrørende kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (f.eks. stat, andre kommuner og borgere). Den samlede langfristede gæld er netto nedbragt med 23,4 mio. kr., hvilket er 13,7 mio. kr. mere end forudsat ved budgetlægningen. På de kortfristede tilgodehavender/gæld er der sket en nettoforværring på 49,0 mio. kr. Derudover er der en negativ kursregulering på obligationsbeholdningen på 20,8 mio. kr. som følge af ikke realiserede kurstab som følge af finanskrisen. 1.2 De samlede driftsudgifter I nedenstående tabel er kommunens nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder. Kommunens nettodriftsudgifter er typisk ca. 60 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område dækkes sopgørelse > Mio. kr. i årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) 2007 Oprindeligt budget Afvigelse Ordinær driftsvirksomhed 27,4 52,8 115,1 62,4 Anlægsudgifter -117,3-271,0-189,1 81,9 Ejendomssalg/byggemodning 64,8 119,1-22,0-141,1 Det skattefinansierede område -25,1-99,1-96,0 3,1 Det brugerfinansierede område > 23,0-8,6-54,1-45,4 Resultat i alt -2,1-107,7-150,0-42,3 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) -73,5-21,4-101,9-80,5 Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -75,6-129,2-251,9-122,8 7

8 af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen (el, vand, varme, renovation og spildevandsafledning), og endelig er der på en del områder en vis brugerbetaling som f.eks. forældrebetaling for børnepasning. Kommunens samlede nettodriftsudgifter i regnskab udgør 3.665,1 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 3.670,1 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet mindreforbrug på 5,1 mio. kr. Mindreforbrug opstår på trods af, at der fra 2007 til er foretaget netto lån- og rammeoverførsler på i alt 73,4 mio. kr. Netto er der givet tillægsbevillinger på 98,2 mio. kr. inkl. overførsler. Igen i år har der været meget fokus på serviceudgifterne. I efteråret blev serviceudgiftsrammet hævet med i alt 47,1 mio. kr. ved en bekendtgørelse fra Velfærdsministeriet. Stigningen skyldtes ændrede pris og lønforudsætninger, indgåede trepartsaftaler samt en øget udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde. Den samlede serviceudgiftsramme for Roskilde Kommune er herefter 3.164,1 mio. kr. Den korrigerede serviceudgiftsramme er således overholdt med et mindreforbrug på 43,1 mio. kr. Mindreforbruget på 45,1 mio. kr. på det samlede skattefinansierede område i forhold til det oprindelige budget skyldes primært: Økonomiudvalget har i forhold til det oprindelige budget et mindreforbrug på 104,1 mio. kr. Der er omplaceret lønmidler på 61,4 mio. kr. fra pulje under Økonomiudvalget til øvrige områder i forbindelse med lønforhandlinger. Samlet set er der netto et mindreforbrug på 20,3 mio. kr. på Økonomiudvalgets område i forhold til det korrigerede budget. Socialudvalget har i forhold til det oprindelige budget et mindreforbrug på 11,8 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at der har været budgetteret med 19,5 mio. kr. for meget på boligstøtte. Beløbet blev lagt i en teknisk reserve under Socialudvalget til senere anvendelse ved eventuelt merforbrug på det samlede indkomstoverførelsesområde for både Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Derudover er der mindreforbrug vedr. tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne samt vedr. førtidspension og særlige tillæg. Videre er der på driftsområdet tilbud til ældre og handicappede et mindreforbrug på 15,1 mio. kr., som følge af en effektiv økonomistyring, samtidig med at det er det lykkedes at få besat stort set alle stillinger i hjemmeplejen og at få nedbragt brugen af vikarer. På området for Tilbud til voksne med særlige behov er der i et merforbrug på 25,7 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a., at der løbende kommer nye diagnoser til, hvor loven kræver, at der skal Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på udvalg Nettodriftsudgifter Mio. kr. -priser (+ = udgift; - = indtægt) 2007 Oprindelig budget Budget-ændringer i alt (inkl. overførsler) Afvigelse (+=mindreforbrug) (-=merforbrug) Økonomiudvalget > 437,7 552,5-83,6 448,4 104,1 Socialudvalget > 1.026, ,2 39, ,4 11,8 Arbejdsmarkedsudvalget > 209,4 231,4 3,0 229,3 2,1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget > 247,1 286,0 13,7 294,6-8,7 Skole- og Børneudvalget > 1.271, ,0 101, ,4-67,4 Kulturudvalget > 160,3 163,1 7,9 168,1-5,0 Teknik- og Miljøudvalget > 41,5 69,0 16,2 100,8-31,8 Nettodriftsudgifter i alt 3.394, ,1 98, ,1 5,1 Heraf: Brugerfinansieret > -92,4-100,4 2,2-60,3-40,1 Skattefinansieret 3.486, ,6 96, ,4 45,1 Heraf Serviceudgifter 2.932, ,0 101, ,0-4,0 Serviceudgiftsramme udmeldt af Velfærdsministeriet 3.117,0 47, ,1 43,1 8

9 gives et kommunalt behandlingstilbud samt stadig stigende forventning om højere kvalitet og muligheder i de enkelte tilbud. Herudover er der merforbrug vedr. tilbud til børn og unge med særlige behov og til sundhedsudgifter på i alt 12,3 mio. kr. I løbet af er der bevilget 39,5 mio. kr. i tillægsbevillinger og omplaceringer, hvoraf de væsentligste er: 31,3 mio. kr. på tilbud til ældre og handicappede vedr. dækning af lønregulering i overenskomstperioden mm., og 7,1 mio. kr. på tilbud til voksne med særlige behov til dækning af et skønnet merforbrug på området. På arbejdsmarkedsområdet viste udviklingen på sygedagpengeområdet på grund af en forstærket indsats at udvikle sig i en langt gunstigere retning end antaget først i. Samlet set blev merudgifterne til området på 2,4 mio. kr., mens der kan konstateres mindreudgifter til aktiv/passiv kontanthjælp på 4,6 mio.kr. og mindreudgifter på 4,3 mio.kr. på revalideringsområdet. Det samlede resultat i forhold til det oprindelige budget er således et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Sundheds og forebyggelsesudvalget har i forhold til det oprindelige budget et merforbrug på 8,7 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på i alt 13,7 mio. kr., således at der i fht. det korrigerede budget er et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Heraf er der et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet. På det øvrige sundhedsområde er der et netto mindreforbrug på 2,5 mio. kr. (mindreforbrug primært på træning og sundhedsfremme og merforbrug på 1,8 mio. kr. på hjælpemidler) i forhold til det korrigerede budget. Skole- og børneudvalget har et merforbrug på 67,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er til udvalget budgetomplaceret for 35,7 mio. kr., der primært er lønmidler. Der er samlet givet tillægsbevillinger på 65,8 mio. kr. primært som overførsler og frigivne beløb fra tidligere år. Inklusiv omplaceringer og tillægsbevillinger er der på skole- og børneudvalgets området et samlet mindreforbrug på 34,1 mio. kr. Det tekniske område har indenfor det samlede skattefinansierede område haft en mindre driftsudgift på 22,3 mio. kr. og en mindre driftsindtægt på forsyningsområdet på 37,9 mio. kr., hvorfor regnskabet viser en nettomerudgift på i alt 15,6 mio. kr. for det samlede Teknik- og miljøudvalg. Mindreudgiften skyldes primært et overskud på ca. 7 mio. kr. på drift af Materielgården, større indtægter på udlejningsejendomme, mindreforbrug på 3% på veje og på ca. 10% på grønne områder. Derudover er der sparede afledte driftsudgifter på ikke-afsluttede anlægsprojekter. På de brugerfinansierede områder er der i forhold til det oprindelige budget et samlet merforbrug på 40,1 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til spildevandsområdet med et samlet mindre forbrug på 42,7 mio. kr., der skyldes en kombination af færre indtægter som følge at mindre afledt spildevand, færre tilslutningsbidrag og højere driftsudgifter end forudsat. 1.3 Indtægterne i > Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 3.861,7 mio. kr. i. Heraf betales 101,8 mio. kr. som kommunale bidrag til regionerne. Samlet set viser regnskabet en merindtægt på skat og tilskud/udligning på 21,4 mio. kr. Det skyldes primært merindtægter vedr. midtvejsreguleringer på udligning og generelle tilskud på i alt 31,6 mio. kr. vedrørende blandt andet reviderede lønforudsætninger samt mindreindtægter på grundskyld og dækningsafgifter som følge af kendelser fra Skat om nedsættelser af ejendomsvurderinger på i alt 12,3 mio. kr. Skatteindtægterne bygger på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet er på 24,81 pct. 1.4 Anlægsudgifter Roskilde Kommunes samlede nettoanlægsudgifter udgør 325,5 mio. kr. i. Dette er 64,6 mio. kr. mere end oprindelig budgetteret. På det skattefinansierede anlægsområde er det samlet merforbrug på 59,2 mio. kr. Merforbruget skyldes primært manglende indtægter ved salg af grunde og ejendomme som følge af opbremsningen på ejendomsmarkedet på i alt 161,2 mio. kr. 9

10 Idet der er blevet overført salgsindtægter for 103,9 mio. kr. fra 2007 til, er der i forhold til det korrigerede budget en mindreindtægt 265,1 mio. kr. Mindreindtægten vedr. områderne Langengen, Trekroner, Hyrdehøj Øst og Svogerslev Nord, erhvervsjord, samt manglende indtægter fra salg af administrative bygninger m.m. Udgifterne til byggemodning er 20,1 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret og 42,5 mio. kr. mindre i forhold til det korrigerede budget, hvor også de overførte byggemodningsudgifter fra 2007 til er indregnet. På de skattefinansierede anlægsprojekter har der været et mindre forbrug på 81,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Mindreforbruget skyldes, at 38,2 mio. kr. af den uspecificerede anlægspulje ikke er blevet anvendt, og at der i øvrigt er udskydelser og forsinkelser på mange projekter. På det brugerfinansierede området er der et merforbrug på 5,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, men i forhold til det korrigerede budget, der også indeholder overførsler fra 2007 til, er der et samlet mindreforbrug på 43 mio. kr. Dette mindreforbrug vedrører især spildevandsanlæg. Roskilde Kommune har frem til 2007 oplevet en årrække med uafbrudt stigning i indbyggertallet. I løbet af 2007 var der imidlertid et samlet fald i indbyggertallet på 0,4%. Væksten i indbyggertallet var i derimod på knapt 0,8 pct. og kan primært tilskrives en større grad af færdiggørelse af boliger og indflytning end forudsat (i bl.a. seniorboliger), hvoraf en del oprindeligt var forudsat i Der er en forholdsvis stor vækst i antallet af årige samt af ældre over 65, hvorimod antallet af børn og voksne mellem 26 og 64 er faldende. 1.4 Anlægsudgifter Nettoanlægsudgifter Mio. kr. -priser (+ = udgift; - = indtægt) 2007 Oprindelig budget Budget-ændringer i alt (inkl. Overførsler) Afvigelse (+=mindreforbrug) (-=merforbrug) Skattefinansieret anlæg Økonomiudvalget > 19,5 113,3-36,1 73,2 40,1 Socialudvalget > -1,5 5,3 5,3 0,6 4,6 Sundheds- og forebyggelsesudvalget > 0,5 0,2 2,0 2,2-2,0 Skole- og børneudvalget > 60,8 100,3-7,5 67,1 33,3 Kulturudvalget > 12,7 9,5 7,8 14,0-4,4 Teknik- og Miljøudvalget > 25,3 42,3 4,4 32,0 10,3 Anlæg i alt 117,3 271,0-24,1 189,1 81,9 Ejendomssalg -132,1-197,3-103,9-36,1-161,2 Byggemodning (inkl. køb af jord) 67,3 78,2 22,4 58,1 20,1 Skattefinansieret anlæg i alt 52,5 151,9-105,6 211,1-59,2 Brugerfinansieret 69,5 109,0 48,4 114,4-5,3 Anlægsområdet total 121,9 260,9-57,2 325,5-64,6 År/Alder 0-5 år 6-16 år år år år år 80+ år I alt 1. januar januar Ændring

11 Indbyggertal Udviklingen i den likvide beholdning 1.5 Låneoptagelse og likvide aktiver Den samlede nettolåneoptagelse i er på 58,3 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 78,4 mio. kr., hvilket er 6,8 mio. kr. større end budgetteret. Da der samtidig har været en mindre regulering af låneoptagelse som følge af kursreguleringer, er Roskilde Kommunes samlede gæld faldet med 23,4 mio. kr. Roskilde Kommunes samlede gæld udgør således med udgangen af 1.042,4 mio. kr. Ultimo gælden svarer til kr. pr. indbygger. En del af den samlede gældsforpligtigelse skyldes, at der i årenes løb er optaget lån vedrørende det brugerfinansierede område. Det er Roskilde Kommune, der afdrager på gælden. Langfristet gæld* Årets priser 2007 Budget Gæld pr. indbygger Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. kr. Langfristet gæld, primo 1.217, , , Låneoptagelse > 47,1 61,9 58,3 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) -1,3-3,4 Afdrag > -197,6-71,6-78,4 Langfristet gæld, ultimo 1.065, , , Langfristet gæld vedrørende selvejende institutioner 2,2 2,2 2,2 Renteudgifter vedr. langfristet gæld -38,4-36,2-59,6 * Ekskl. finansielt leasede aktiver. Beholdning af Likvide aktiver > 2007 Mio. kr. - Årets priser Primo Primo Ændring Ultimo Kontante beholdninger 3,5 4,7-2,0 2,7 Indskud i pengeinstituttter mv. 69,6-27,5-252,9-280,4 Obligationer 346,3 366,6 3,0 369,6 Likvid beholdning i alt 419,4 343,7-251,9 91,8 11

12 1.6 sopgørelse (+ = udgifter, - = indtægter) mio. kr. i priser A. Det skattefinansierede område 2007 Oprindeligt budget Korrigeret budget 1) Indtægter > Skatter -3454, , , ,4 Generelle tilskud og udligninger -60,4-247,2-261,6-280,2 Indtægter i alt -3515, , , ,7 2) Nettodriftsudgifter > (ekskl. forsyningsvirksomhed) forsyningsvirksomhed): Byudvikling, miljø og trafik 174,0 199,3 211,9 189,1 Undervisning og kultur 926,0 942,0 997,4 988,1 Sundhedsområdet 195,3 228,4 236,5 233,9 Social- og sundhedsvæsen 1780, , , ,3 Administration 410,8 530,3 448,5 425,0 Udgifter i alt 3486, , , ,4 3) Renter m.v. > 1,3 17,0 17,2 21,1 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -27,4-52,8 28,9-115,1 4) Nettoanlægsudgifter > (excl. forsyningsvirksomhed): Byudvikling, miljø og trafik 26,0 41,5 45,3 29,5 Undervisning og kultur 34,5 56,2 46,5 30,0 Sundhedsområdet 0,5 0,2 2,2 2,2 Social- og sundhedsvæsen 29,0 52,8 63,4 42,5 Administration 27,3 71,3 16,3 81,7 Anlægsudgifter i alt 117,3 222,0 173,7 186,0 5) Jordforsyning m.m.. > Salg af jord m.v. -139,2-148,3-228,1-33,0 Køb af jord inkl. byggemodning 74,3 78,2 100,5 58,1 I alt -64,8-70,1-127,5 25,1 A. Resultat af det skattefinansierede område 25,1 99,1 75,1 96,0 B. Det brugerfinansierede område 6) Forsyningsvirksomheder > Drift (indtægter -udgifter) -92,4-100,4-98,2-60,3 Anlæg (indtægter -udgifter) 69,5 109,0 157,4 114,4 B. Resultat af det brugerfinansierede område -23,0 8,6 59,2 54,1 23) C. Resultat i alt (A og B) 2,1 107,7 134,3 150,0 Tilgang af likvide aktiver Resultat i alt, jf. regnskabsopgørelse 2,1 107,7 134,3 150,0 7) Optagne lån > -47,1-61,9-55,9-58,3 Tilgang i alt -45,0 45,9 78,4 91,7 Anvendelse af likvide aktiver 8) Afdrag på lån > (langfristet gæld) 197,9 71,6 71,6 78,6 9) Øvrige finansforskydninger > -77,2 11,7 13,2 60,7 Anvendelse i alt 120,7 83,3 84,8 139,4 Kursregulering af likvide aktiver (obligationer) 20,8 10) Ændring af likvide aktiver > 75,6 129,2 163,2 251,9 12

13 1.7 Uddrag af finansiel status Note (- angiver gæld) mio. kr. i årets priser primo ultimo 1. Kortfristet formue/gæld 10) Likvide aktiver > 343,7 91,8 11) Kortfristede tilgodehavender > 90,6 126,5 12) Kortfristet gæld > -430,7-476,3 Kortfristet formue/gæld i alt 3,6-258,0 2. Langfristet formue/gæld 13) Langfristede tilgodehavender > 455,6 508,4 14) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder > 76,9 141,6 15) Langfristet gæld > , ,6 Langfristet formue/gæld i alt -535,9-394,6 16) Finansiel egenkapital > , ,4 17) Leje- og leasingforpligtelser > -39,2-44,7 Note Poster uden for den finansielle status 18) Værdi af jord og bygninger > 4.451,8 19) Kautions- og garantiforpligtelser > 819,5 Kautions- og garantiforpligtelser sammen med andre kommuner 5.271,6 Årsagen til stigningen i renteudgifterne på den langfristede gæld skal bl.a. findes i ændret kontering af renter vedrørende ældreboliger samt at der for Plejecenteret Kristiansminde i er udgiftsført renter tilbage fra ibrugtagningen den 1. juli Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver udgør ved udgangen af 91,8 mio. kr. Det er et fald på 251,9 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Der var budgetteret med en nedgang på 129,2 mio. kr. Den likvide beholdning består af obligationer, indskud i pengeinstitutter og en kontantbeholdning. De samlede renteindtægter udgør 50,2 mio. kr., hvilket er 27,8 mio. kr. højere end oprindelig budgetteret. Merindtægten kan primært henføres til merindtægt på 13,6 mio. kr. vedr. renter på obligationsbeholdning samt kursgevinster har givet en merindtægt på 13,4 mio. kr., hvor 11,2 mio. kr. vedrører låneomlægning i august. Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditregel er faldet med 230,3 fra 681,5 mio. kr. ved begyndelsen af året til 451,2 mio. kr. Faldet skyldes manglende indtægter fra ejendomssalg og underskuddet på det brugerfinansierede område. Blandt andet som følge af stigende renteudgifter til den langfristede gæld er den samlede nettorenteudgift steget med 4,2 mio. kr. fra budgetteret 17 mio. kr. til 21,1 mio. kr. 13

14 1.8 noter til regnskabsopgørelse 1) Indtægter SkatteR I er der i alt indgået 3.581,4 mio. kr. i skatter. Skatteindtægterne kan specificeres som vist nedenunder. Der er en samlet mindreindtægt på 11,6 mio. kr., heraf skyldes 12,3 mio. kr. mindreindtægter for grundskyld og dækningsafgift som kan henføres til kendelser fra Skat om nedsættelser af ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke erhverv og dermed bortfald af dækningsafgift. Tilskud og udligning I er der i alt en nettoindtægt på 280,2 mio. kr. som er sammensat af tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat, bidrag til regionen samt momsudligningsordningen - se tabel næste side. Der er en merindtægt på 33,0 mio. kr. i forhold til det opr. budget, heraf kan 31,6 mio. kr. henføres dels til midtvejsregulering af bloktilskud på 13,8 mio. kr. som følge af reviderede lønforudsætninger, og dels til generel midtvejsregulering på 17,8 mio. kr. Særlige tilskud udviser en mindreudgift på 1,1 mio. kr. som skyldes tilbageførsel af resttilskudspuljen til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder jf. 19 i udligningsloven. 2) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) For udviklingen i nettodriftsudgifterne henvises til tabel 2 i afsnit økonomisk beretning > Skatter Skatter Mio. kr. Budget Korr. budget Kommunal indkomstskat 3.069, , ,5 Selskabsskat 63,4 63,4 63,4 Anden skat (andel af 48 E) 0 0 2,3 Grundskyld 368,3 368,3 359,3 Dækningsafgift 92,2 92,2 88,9 I alt 3.593, , ,4 Tilskud og udligning Generelle tilskud og udligning Mio. kr. Budget Korr. budget Mellemkommunal udligning 86,6 86,6 86,6 Bloktilskud, staten 259,2 259,2 259,2 Efterreguleringer 0 14,4 31,6 Udligning af selskabsskat 11,7 11,7 11,7 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge -4,5-4,5-4,5 Bidrag til regionerne -101,8-101,8-101,8 Boligstøtteudligning -5,7-5,7-5,7 Særlige tilskud 1,7 1,7 2,8 Udligning af købsmoms 0 0 0,3 I alt 247,2 261,6 280,2 14

15 3) Renter sresultatet viser en nettorenteudgift i på i alt 21,2 mio. kr., hvilket er 4,2 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. På indtægtssiden er der merindtægter på i alt 27,8 mio. kr., heraf vedr. 13,6 mio. kr. renter af obligationsbeholdning. For kortfristede tilgodehavender er der en mindreindtægt på 5,8 mio. kr., heraf er 6,0 mio. kr. udbytte fra Roskilde Elforsyning som ikke er realiseret. For langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 4,4 mio. kr. som vedrører udlodning fra Forening til begrænsning af skadeudgifter i kommuner og regioner på 1,4 mio. kr., renter af udlån til betaling af ejendomsskat på 1,8 mio. kr. renter af deponeringer på 1,0 mio. kr. Kursgevinster har givet en merindtægt på 13,4 mio. kr., heraf 11,2 mio. kr. som vedrører låneomlægning i august samt 2,2 mio. kr. for swaps-aftaler. På udgiftssiden er i alt merudgifter på 32,0 mio. kr. Heraf vedrører 23,4 mio. kr., renter af langfristet gæld. Disse merudgifter skyldes bl.a. ændret kontering af renter vedrørende ældreboliger samt at der for Plejecenteret Kristiansminde i er udgiftsført renter tilbage fra ibrugtagningen den 1. juli Kortfristet gæld udviser en merudgift på 1,4 mio. kr. som skyldes renteberegning i forbindelse med kendelser fra Skat om nedsættelser af ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke erhverv og dermed bortfald af dækningsafgift. Realiserede kurstab på obligationsbeholdningen udgør 2,2 mio. kr., kurstab ved indfrielse af lån udgør 0,2 mio. kr. Herudover har der været et tab på swaps-aftaler på 1,8 mio. kr. Renter Renteindtægter og udgifter Mio. kr. Renteindtægter: Budget Korr. budget -likvide aktiver 8,1 8,1 21,7 -kortfristede tilgodehavender 7,0 7,0 1,2 -langfristede tilgodehavender 1,9 1,9 6,3 -udlæg forsyningsvirksomheder 5,4 5,4 7,6 -kursgevinst 0,0 0,0 13,4 Indtægter i alt 22,4 22,4 50,2 Renteudgifter: -kortfristet gæld 1,9 1,9 3,3 -langfristet gæld: 36,4 36,6 59,8 Skattefinansieret område 36,2 36,2 59,7 selvejende institutioner 0,2 0,2 0,1 -udlæg forsyningsvirksomheder 0,9 0,9 4,0 -kurstab 0,2 0,2 4,3 Udgifter i alt 39,4 39,6 71,4 Nettorenteudgifter i alt 17,0 17,2 21,2 15

16 4) Nettoanlægsudg. (excl. forsyningsvirksomhed) De samlede nettoanlægsudgifter udgør 186,0 mio.kr. Det er i forhold til det oprindelige budget 36,0 mio. kr. mindre end forventet og i forhold til det korrigerede budget er det 12,3 mio. kr. mere end forventet. 5) Jordforsyning m.m. Den samlede nettoudgift vedr. ejendomssalg og byggemodning udgør 25,1 mio.kr. I forhold til det oprindelige budget er der en nettomindreindtægt/mer-udgift på 95,2 mio. kr., som skyldes mindre salg af grunde som følge af opbremsningen på ejendomsmarkedet. 6) Resultat af det brugerfinansierede område Det samlede resultat af det brugerfinansierede område viser et underskud på 54,1 mio. kr. som følge af et driftsoverskud på 60,3 mio. kr. og et underskud på anlæg på 114,4 mio. kr. Nettoresultatet er efter indbetalinger af bl.a. forbrugsafgifter, renovationsafgifter, tilslutningsbidrag samt afholdte anlægsudgifter. I det oprindelige budget var der regnet med et underskud på 8,6 mio. kr. og i det korrigerede budget et underskud på 59,2 mio. kr. Ved overskud/underskud på det brugerfinansierede område sker der en nedbringelse/forøgelse af kommunens tilgodehavende hos de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder med overskuddet/underskuddet incl. forrentning. Kommunens tilgodehavende er i forøget med 64,7 mio. kr. 7) Optagne lån Det opr. budget udviser en forventet låneoptagelse på 61,9 mio. kr. Det korr. budget på 55,9 mio. kr. er tilrettet svarende til lånerammen for året Låneoptagelsen på 55,9 mio. kr. svarer således til lånerammen for Herudover er der i forbindelse med aflæggelse af endeligt anlægsregnskab for plejecenteret Kristiansminde hjemtaget et yderligere lån på 2,4 mio. kr. til restfinansiering. Mellemværende med forsyningsvirksomheder m.v. Mio. kr. + angiver kommunens tilgodehavende Primo Ultimo Spildevandsanlæg 72,8 112,5 Varmeforsyning 27,4 28,9 Vandforsyning 24,3 41,8 Renovationsordning m.v. -47,6-41,6 I alt 76,9 141,6 Optage lån fig. A Mio. kr. Budget Korrigeret budget Låneoptagelse 61,9 55,9 55,9 Låneoptagelse, ældreboliger 0 0 2,4 I alt 61,9 55,9 58,3 Optage lån fig. B Låneramme 2007 Mio. kr. Formål: Indefrosne ejendomsskatter 20,2 Dispensationer skoleområdet og sociale område 19,8 Forsyningsområdet el. netdelen 8,7 Forsyningsområdet vandforsyningen 7,2 I alt 55,9 16

17 8) Afdrag på lån Der er en merudgift til afdrag på 7,0 mio. kr., heraf skyldes 9,2 mio. kr. ændret kontering af afdrag vedrørende ældreboliger samt at der for Plejecenteret Kristiansminde i er udgiftsført afdrag tilbage fra ibrugtagningen den 1. juli ) Øvrige finansforskydninger Finansforskydningerne viser en forøgelse af kort og langfristede tilgodehavender og gæld med 60,8 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var forudsat en forøgelse med 11,7 mio. kr. For kortfristede tilgodehavender var der afsat budget til udlodning fra Foreningen til begrænsning af skadeudgifter i kommuner og regioner på 15,0 mio. Ind-tægten er imidlertid modtaget i For langfristede tilgodehavender kan merudgiften på 5,6 mio. kr. primært henføres til øget udlån til pensionisters betaling af ejendomsskat. Herudover figurerer en mængde mellemregningskonti, forskydninger i tilgodehavender og gæld samt reguleringer af betalinger/opkrævninger i forsupplements- og supplementsperioden. Stort set alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december 2007 og har ingen bevillingsmæssig, men kun en finansiel funktion. Afdrag på lån Mio. kr. Budget Korrigeret budget Kommunekredit m.fl. 71,3 71,3 69,2 Selvejende institutioner 0,2 0,2 0,2 Ældreboliger 0 0 9,2 I alt 71,6 71,6 78,6 Øvrige finansforskydninger Mio.kr. + = øgede tilgodehavender/mindre gæld - = reduktion i tilgodehavender/ øget gæld Opr. budget Korr. budget Ændring af kortfristede tilgodehavender -12,9 27,5-12,8 Ændring af langfristede tilgodehavender. 17,3 22,9 17,3 Ændring af kortfristet gæld 7,3 8,8 10,4 I alt 11,7 13,3 60,8 17

18 10) Likvide aktiver ultimo og ændring HERI Beholdningen af likvide aktiver blev formindsket med 251,9 mio. kr. og udgør ved udgangen af 91,8 mio. kr. 11) Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender udgør i alt 126,5 mio. kr. ultimo. Forøgelsen i udgør 35,9 mio. kr. Tilgodehavender hos staten er vokset med 5,6 mio. kr. Stigning i tilgodehavender i betalingskontrol på 408,2 mio. kr., heraf skyldes 479,7 mio. kr. ændret konteringsprincip af ejendomsskatter for Tilgodehavenderne ville uden denne ændring have udgjort 104,3 mio. kr. og er dermed formindsket med 71,5 mio. kr. i forhold til sidste år. Andre tilgodehavender er forøget med 19,2 mio. kr. som består af mellemværende med boligselskaber vedr. administration af ældreboliger, afskrivning af tidligere indtægtsført udlodning fra Foreningen til begrænsning af skadeudgifter i kommuner og regioner som er modtaget i 2007 samt nedbringelse af tilgodehavende vedrørende købsmomsordningen. Stigningen i mellemregningen vedrørende forudbetalte udgifter udgør 393,7 mio. kr., heraf skyldes som nævnt ovenfor 479,7 mio. kr. ligeledes ændret kontering af ejendomsskatter for Mellemregninger er derfor reelt nedbragt med 86 mio. kr. Endelig er tilgodehavender vedr. selvejende institutioner og aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre nedbragt med 3,4 mio. kr. Likvide aktiver Mio. kr. - i bevægelser angiver forbrug Primo Bevægelser (ændring i forhold til oprindeligt budget) Ultimo Beholdning af likvide aktiver 343,7 91,8 Budgetteret kasseforbrug -129,2 Skatter -11,6 Tilskud og udligning 33,0 Drift skattefinansieret 45,1 Renter -4,2 Anlæg skattefinansieret 81,9 Ejendomssalg/byggemodning -141,1 Drift brugerfinansieret -40,1 Anlæg brugerfinansieret -5,3 Lånoptagelse -3,5 Afdrag på lån -7,0 Øvrige finansforskydninger -49,0 Kursregulering af likvide aktiver -20,8 Ændring i likvide aktiver -251,9 Kortfristede tilgodehavender Mio. kr. + angiver tilgodehavender primo Ultimo Kortfristede tilgodehavender 90,6 126,5 Heraf: Tilgodehavender hos staten 20,3 25,9 Tilgodehavender i betalingskontrol 175,8 584,0 Andre tilgodehavender 5,2 24,4 Mellemregning vedr. forudbetalte udgifter -149,1-542,8 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 38,4 35,0 18

19 12) Kortfristet gæld Den kortfristede gæld er i forhold til primobalancen for samlet forøget fra 430,7 mio. kr. til 476,3 mio. kr., eller i alt med netto 45,6 mio. kr. Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre er faldet med 1,1 mio. kr. Gæld til Regionen er faldet med 5,4 mio.kr., som består af ordinært afdrag på lån i forbindelse med delingsaftalen på 7,0 mio. kr. samt en forventet gæld til regionen på 1,6 mio. kr. som vedrører assistentelever. Mellemregningskonti udviser et tilgodehavende som er faldet med 57,6 mio. kr. til 4,5 mio. kr. 13) Langfristede tilgodehavender I er der sket en stigning i de samlede langfristede tilgodehavender med 52,8 mio. kr. til i alt 508,4 mio. kr. Aktier og andelsbeviser er netto steget med 22,2 mio. kr. som skyldes op - og nedskrivninger af kommunens andel i interessentskaber m.v., beregnet efter indre værdi. Udlån til Lån til betaling af ejendomsskatter er steget med 29,7 mio. kr. Øvrige langfristede tilgodehavender er steget med 1,2 mio. kr., heraf vedrører 1,5 mio. kr. ydelse af rente og afdragsfrit lån til Roskilde Produktionsskole. På deponerede beløb for lån m.v. er sket en forøgelse på 0,5 mio. kr. som vedrører deponering på forsyningsområdet med 5,9 mio. kr. samt frigivelse af deponeret overskudslikviditet. 14) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder For udlæg vedr. forsyningsvirksomheder henvises til note 6) 12. Kortfristet gæld Mio. kr. - angiver gæld Primo Ultimo Kortfristet gæld -430,7-476,3 Heraf: Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre (netto) -0,2-0,0 Fonds, legater mv. (netto) -8,4-12,0 Kassekreditter og byggelån 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -20,3-19,9 Mellemregning, kirkeskat -0,5-0,1 Lån Regionen - delingsaftalen -76,8-71,4 Anden kortfristet gæld -348,0-342,3 Mellemregningskonti excl. elforsyningen 62,1 4,5 Elforsyningen Selvejende institutioner -38,5-35,0 13. Langfristede tilgodehavender Mio. kr. + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Langfristede tilgodehavender 455,6 508,4 Heraf: Pantebreve 1,9 1,8 Aktier og andelsbeviser mv. 178,4 200,6 Tilgodehavende hos grundejere 1,3 1,2 Udlån til beboertilskud 10,3 9,2 Andre tilgodehavender, som bl.a. består af: Lån til ejendomsskatter 147,9 177,6 Henstandsbeløb vedr. frigørelsesafgift 29,7 29,7 Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond 4,4 4,9 Øvrige 44,7 45,9 Deponerede beløb for lån m.v. 36,9 37,5 19

20 15) Langfristet gæld Den langfristede gæld, excl. finansielt leasede aktiver er nedbragt med netto 23,8 mio. kr. til 1.044,6 mio. kr. ved udgangen af. Ændringen består af låneoptagelse på -58,3 mio. kr., afdrag på 78,7 mio. kr. og indeks- og kursregulering på 3,4 mio. kr. 16) Finansiel egenkapital Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde udtryk for kommunens formue. For at skabe balance mellem aktiver og passiver på den finansielle status optages nettoforskellen på en balancekonto også kaldet den finansielle egenkapital. modpost vedr. fysiske aktiver på ,2 mio.kr. samt øvrig finansiel egenkapital på 1.395,8 mio. kr. 17) Leje- og leasing forpligtelser Roskilde Kommune havde ved regnskabsafslutningen samlede leje- og leasingforpligtelser for i alt 44,7 mio. kr. mod 39,2 mio. kr. ved udgangen af ) Værdi af jord og bygninger Ejendomsværdien af kommunens samlede bygninger, jorde, skoler mv. udgjorde ved regnskabsafslutningen i alt 4.442,3 mio. kr. heraf udgjorde grundværdierne i alt 1.615,1 mio. kr. For at sikre, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at optage de fysiske aktiver på statusbalancen, modposteres aktiverne på balancekontoen (passivsiden). Balancekontoens saldo ultimo er sammensat af Derudover ejer kommunen enkelte ejendomme og grunde uden for Roskilde Kommune. Værdien udgjorde ved regnskabsafslutningen 2007 i alt 9,5 mio. heraf udgjorde grundværdierne i alt 4,4 mio. kr. 15) Langfristet gæld Mio. kr. - angiver gæld Primo Ultimo Langfristet gæld , ,3 Heraf udgør: Gæld til kommunekredit m.fl. -860,5-846,9 Gæld vedr. selvejende institutioner -2,5-2,2 Gæld vedr. ældreboliger -205,4-195,5 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver -39,2-44,7 16) Finansiel egenkapital Mio. kr. - angiver gæld primo ultimo Aktiver 6.305, ,3 Passiver , ,9 Balancekonto , ,4 18) Værdi af jord og bygninger Mio. kr. Kommunale ejendomme i Roskilde. Ejendomsværdi - heraf grundværdi Ejendomme uden for kommunen. Ejendomsværdi - heraf grundværdi 4.442, ,1 9,5 4,4 20

21 19) Kautions- og garantiforpligtelser Roskilde Kommune havde ved regnskab kautionsog garantiforpligtelser for i alt 819,5 mio. kr. i forbindelse med lån til boligbyggeri mv. Endvidere hæfter Roskilde Kommune sammen med en række øvrige kommuner i forbindelse med HNG, KARA/ Noveren, VEKS og Trafikselskabet Movia. Roskilde Kommunes indskudsandel af Trafikselskabet Movia (førhen HUR) stammer fra det tidligere Roskilde Amt. 19) Kautions- og garantiforpligtelser Mio. kr. Regaranti for statsgaranterede lån (boligbyggeri) 127,3 Regaranti for statsgaranterede lån (institutioner) 0,2 Regaranti for statsgaranterede lån (boligsanering og byfornyelse) 31,8 Anden kommunal garanti, (boligbyggeri) 551,0 Anden kommunal garanti, (institutioner) 42,5 Anden kommunal garanti, (boliger for ældre) 43,4 Anden kommunal garanti, (boligsanering og byfornyelse) 22,5 Boligindskudslån 0,8 I alt 819,5 In solidum med andre kommuner: 5.271,6 21

22 1.9 Omkostningsregnskabet I aftalerne om kommunernes økonomi i 2003 indgået mellem regeringen og KL er der aftalt, at der med virkning fra 1. januar 2004 udarbejdes et omkostningsbaseret regnskab udover det udgiftsbaserede regnskab. I omkostningsregnskabet medtages værdien af aktiver og forpligtigelser, og der foretages afskrivninger herpå. Omkostningsregnskabet opgør de væsentligste aktiver, som er grunde og bygninger samt tekniske anlæg. I omkostningsregnskabet indregnes også forsyningsområdet. I forbindelse med strukturreformen blev det besluttet at der skulle udarbejdes en ny åbningsbalance for de nye kommuner. Dette betød også at visse principper som lå til grunde for værdierne i 2006 blev ændret. Åbningsbalancen for den nye Roskilde Kommune bygger på disse nye principper og blev forelagt byrådet i december Tabeller til omkostningsregnskabet Resultatopgørelsen Til forskel fra regnskabsopgørelsen i udgiftsregnskabet, beskriver resultatopgørelsen i det omkostningsbaserede regnskab årets resultat, som årets indtægter fratrukket årets periodiserede ressourceforbrug. Det vil sige, at i det omkostningsbaserede regnskab erstattes udgifter til større investeringer af afskrivninger. Samlet set viser resultatopgørelsen et overskud på 31,2 mio. kr. som fordeler sig med 12,0 mio. kr. på det skattefinansierede område og 19,2 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Afskrivningerne i på det skattefinansierede område er på 108,0 mio. kr. og beskriver det værditab, der har været på Roskilde Kommunes bygninger, inventar og tekniske anlæg m.v. Følgende obligatoriske oversigter udarbejdet: Kommunens regnskabspraksis. Resultatopgørelse omkostningsregnskabet Balance til omkostningsregnskabet Omregningstabel Pengestrømsanalyse Anlægsoversigt Principperne for registrering af de fysiske aktiver samt regler for afskrivning kan ses i kommunens regnskabspraksis, som fremgår af materialet. 22

23 Resultatopgørelse omkostningsregnskabet Note ( + = udgifter, - = indtægter ) i kr. i årets priser A. Det skattefinansierede område Driftsindtægter ( incl. refusion ) Afskrivninger Hensættelser til tjenestemandspension Nedbringelse af tjenestemandsforpligtigelse Hensættelse til feriepenge Leasingforpligtigelser Varelager -56 Driftsudgifter Skattteindtægter Tilskud, udligning, købsmoms Renteindtægter Renteudgifter A. Resultat af det skattefinansierede område B. Det brugerfinansierede område Indtægter Driftsudgifter Varekøb og tjenesteydelser 0 Betalinger til staten m.v. 0 Afskrivninger af materielle anlægsaktiver Hensættelser til tjenestemandspension 238 Resultat før finansielle poster Finansielle omkostninger 0 B. Resultat af det brugerfinansierede område C. Resultat i alt ( A + B )

24 Balancen Balancen viser kommunens aktiver og passiver opgjort primo og ultimo regnskabsåret. Ved aktiver forstås de aktiver, der ifølge kommunens regnskabspraksis skal registreres. De betydeligste aktiver er kommunens grunde og bygninger samt tekniske anlæg vedrørende forsyningsområdet. Ved passiver forstås summen af kommunens gældsforpligtelser og egenkapital. Balance Note ( - angiver gæld ) i kr. i årets priser Primo Aktiver Færdiggjorte IT-udviklingsprojekter 0 0 IT-udviklingsprojekter under udførelse 0 0 Immaterielle anlægsaktiver 0 0 Grunde og bygninger Indretning af lejede lokaler Tekniske anlæg, maskiner større specialudstyr og transportmidler Inventar, herunder IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetaling for materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Langfristede tilgodehavender ( ) Værdipapirer ( ) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder ( ) Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Grunde og bygninger til videresalg ( ) Varebeholdning ( ) Tilgodehavender hos staten ( 9.25 ) Øvrige tilgodehavender ( 9.28 excl ) Periodeafgrænsningsposter ( ) 0 0 Værdipapirer ( ) Omsætningsaktiver Obligationer ( ) Kontant og bankindestående ( ) Likvide beholdninger Aktiver

25 Kommunens samlede aktiver udgør 6.150,8 mio. kr. Dette er en stigning på 34,7 mio. kr. i forhold til Stigningen fordeler sig med en øget værdi af de materielle anlægsaktiver på 128,2 mio. kr., og de finansielle aktiver på 117,5 mio. kr. De samlede omsætningsaktiver er forøget med 40,9 mio. kr. Den likvide beholdning er faldet med 251,9 mio. kr. På passivsiden opgør omkostningsregnskabet bl.a. kommunens tjenestemands-pensionsforpligtigelse. Fra 2007 til ultimo er denne forpligtigelse forøget med 67,6 mio. kr. Der er benyttet aktuarberegning fra Sam- Pension. Med virkning fra regnskab skal der ligeledes hensættes til skyldige feriepenge som er opgjort til 58,3 mio. kr. Der udover opgøres kommunens gældsforpligtigelser, både de langfristede og kortfristede. Den langfristede gæld er faldet med 23,5 mio. kr. mens den kortfristede gæld ekskl. feriepenge er forøget med 42,2 mio. kr. Egenkapitalen er faldet med 109,8 mio. kr. Passiver Primo Egenkapital Tjenestemandspensioner Hensatte forpligtigelser Realkreditinstitutter Gæld til staten Gæld til andre kommuner og amter 0 0 Gæld til ældreboliger Andre kreditorer Leasingforpligtigelser Langfristede gældsforpligtigelser Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v Feriepenge Gæld til staten Gæld til regionen Leverandørgæld m.v Mellemregning med foregående og følgende år 0 0 Kortfristede gældsforpligtigelser Gældsforpligtigelser Passiver

26 Omregningstabellen Omregningstabellen skal forklare forskellen mellem det omkostningsbaserede resultat og det udgiftsbaserede resultat. Tabellen viser, hvordan der bygges bro mellem de to resultater. Årets resultat efter udgiftsregnskabet viser et underskud på 150,0 mio. kr. Omkostningsregnskabet viser et overskud på 31,2 mio. kr Pengestrømstabellen Pengestrømsopgørelsen viser regnskabsårets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere vises der i tilknytning til pengestrømsopgørelsen regnskabsårets forskydninger i likviderne. Det ses, at kassebeholdningen er formindsket med 251,9 mio. kr Anlægsoversigten Anlægsoversigten viser den regnskabsmæssige værdi af kommunens materielle og immaterielle aktiver. I anlægsoversigten kan bevægelserne i de materielle og immaterielle aktivers bogførte værdi aflæses og dermed, hvilke beløb kommunen har investeret i de forskellige former for anlægsaktiver, dels i det forløbne regnskabsår og dels akkumuleret hen over årene. Sammenholdt med det samlede beløb for afskrivninger vil det endvidere fremgå, hvor meget de afskrivningspligtige aktiver gennemsnitligt er afskrevet. Kommunens samlede anlægsaktiver har ultimo en kostpris på 5.793,3 mio. kr., heraf er der foretaget samlede afskrivninger på 502,2 mio. kr. så den samlede nettoværdi udgør 5.291,0 mio. kr., heraf udgør grunde og bygninger 3.264,1 mio. kr., tekniske anlæg 1.500,3 mio. kr., inventar 51,4 mio. kr. anlæg under udførelse 148,7 mio. kr. samt grunde og bygninger til salg 318,8 mio. kr. Årets samlede nettotilgang udgør 299,0 mio. kr. og der er i foretaget afskrivninger for i alt 165,7 mio. kr Anlægsoversigten Anlægsoversigt kr. Grunde og Bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materielle anlægsaktiver under udførelse m.v. Immaterielle anlægsaktiver Varelager Grunde og Bygninger bestemt til videresalg Kostpris pr. 1. jan Tilgang Afgang Overført Kostpris pr. 31. dec Opskrivninger 1. jan Årets opskrivninger Opskrivninger 31. dec Ned- og afskrivninger 1. jan Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger afhændende aktiver Ned- og afskrivninger 31. dec smæssig værdi 31. dec. Såfremt der ikke havde været opskrevet på aktiverne havde den regnskabsmæssige værdi udgjort Afskrives over ( år ) 0 I alt 26

27 Omregningstabellen Omregningstabel + = udgifter, - = indtægter kr. i årets priser Årets resultat fra omkostningsregnskabet Aktiverede anskaffelser Af- og nedskrivninger Lagerreguleringer 56 Nedbringelse af tjenestemandsforpligtigelse Skyldig feriepengeforpligtigelse Afdrag på finansiel leasing Hensættelse til tjenestemandspension Årets resultat efter udgiftsregnskabet Pengestrømstabellen Pengestrømsanalyse ( + = udgifter, - = indtægter ) kr. i årets priser Årets resultat fra omkostningsregnskabet Afskrivninger Hensættelser til tjenestemandspensioner Hensættelser til feriepenge Hensættelser til leasingaftaler Øvrige periodeserede omkostninger I alt Investeringer Aktiverede anskaffelser Salg af omsætningsaktiver 56 I alt Finansiering Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger I alt Ændring i kassebeholdning Bogført direkte på balancen, kursregulering Kassebeholdning primo Kassebeholdning ultimo Kassebeholdning ultimo består af: Likvide beholdning ( ) Obligationer ( ) I alt

28 Foto: Casper Dalhoff 28

29 2. Økonomiudvalget Økonomiudvalget består af følgende delområder: Udgifter til den politiske og administrative organisation, lønpuljer, redningsberedskab, erhvervsudvikling og turisme samt udgifter og indtægter vedrørende jordforsyning, faste ejendomme og ejendomssalg/byggemodning. Udvalgets opgaver er reguleret efter lov om kommuners styrelse og beredskabsloven. 2.1 Økonomisk resultat Årets resultat for viser et mindreforbrug på Administrativ organisation på 5,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært perioder med ubesatte stillinger, og at der ikke i alle tilfælde er ansat vikarer ved sygdom og barsel Lønpuljer ligger ved budgetlægningen samlet under Økonomiudvalget, men omplaceres i løbet af budgetåret til de øvrige fagområder. Derfor er der tale om store økonomiske bevægelser i løbet af året set i forhold til det oprindelige budget. I forhold til det korrigerede budget er der et merforbrug i på 2,7 mio. kr., som skyldes en merudgift på 5,0 mio. kr. på barselsudligningsordningen og et mindreforbrug på de øvrige puljer. På anlægsområdet er der i tale om forholdsvis store afvigelser mellem det oprindelige budget og regnskabsresultatet nærmere bestemt et merforbrug på 122,3 mio. kr. Det skyldes primært manglende indtægter ved salg af grunde og ejendomme som følge af opbremsningen på ejendomsmarkedet. For Roskilde Kommune har det betydet, at der kun er solgt 18 procent af de forventede udstykninger. Salget er 161,2 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Som følge af det manglende salg af udstykninger er en del af byggemodningen blevet sat i bero, hvilket i har ført til besparelser på 20,1 mio. kr. Økonomiudvalget Økonomiudvalget Udgifter, netto (Mio. kr.), -priser (+ = udgift; - = indtægt) 2007 Oprindelig budget Budget-ændring i alt Korrigeret budget Afvigelse i fht. opr. budget (+=mindreforbrug) (-=merforbrug) Serviceudgifter 436,7 551,8-83,8 468,0 446,8 105,0 Forsyningsområdet 1,0 0,7-0,1 0,6 1,6-0,9 Drift i alt 437,7 552,5-83,8 468,7 448,4 104,1 Heraf: Administrative organisation 373,2 390,7 17,1 407,8 384,8 5,9 Politisk organisation 10,6 9,6 0,8 10,5 9,9-0,2 Lønpuljer 22,1 123,0-99,7 23,3 25,9 97,1 Redningsberedskab 24,0 21,5 0,1 21,6 21,6-0,1 Øvrige områder 7,7 7,7-2,1 5,6 6,2 1,5 Anlæg -90,2-84,0-140,0-224,0 38,3-122,3 29

30 2.2 Årets indsatsområder I var det store fokusområde på det personalepolitiske område trivsel og arbejdet med den attraktive arbejdsplads, samt implementering og udvikling af den værdibaserede personalepolitik. I blev personalepolitikken suppleret med to politikker vedrørende orlov og stresshåndtering. Udarbejdelsen af en stress-politik hænger sammen med kommunens fokus på at nedbringe sygefraværet og udvikle trivslen. Udviklingen af den attraktive arbejdsplads forudsætter at medarbejderne udvikler deres faglige kompetencer, hvorfor Roskilde Kommune i har fastholdt og udviklet sin indsats mht. kompetenceudvikling. Dette giver sig blandt andet til udtryk i antallet af kommunens interne kurser, som er støt stigende. Igennem flere år har der i Roskilde Kommune været fokus på rekruttering. I blev året, hvor Roskilde Kommune valgte at udvide de traditionelle rekrutteringstiltag med en brandingkampagne. Kampagnen er en ny måde at tiltrække medarbejdere til ledige stillinger. Formålet er at skabe opmærksomhed om kommunen som en meningsfuld arbejdsplads. Med kampagnen er brandet om Roskilde Kommune Kilden til et meningsfuldt job blevet synlig både i gadebilledet og rundt på de mange kommunale arbejdspladser. Ved Trepartsforhandlingerne i blev det aftalt, at der skulle afsættes midler til kompetenceudvikling og seniorpolitiske forhandlinger. Allerede i skulle der afsættes skulle der afsættes 1,3 mio. kr. til kompetence udvikling. Da der skulle opbygges ny beslutningsfora vedrørende anvendelsen, blev disse midler ikke brugt i, men overføres til næste år. 2.3 Mål og resultater I Roskilde Kommune var der i ansat antal fuldtidsansatte. I 2007 blev tallet opgjort til Det betyder, at der er sket en stigning på 91 fuldtidsansatte fra 2007 til. En stor del af stigningen kan henføres til dagtilbudsordninger for børn og unge. Der er også sket en stigning på folkeskoleområdet samt administrationen. Årsagen til stigningen i administrationen skyldes en udvidelse af Borgerservice for at klare opgaverne med pas og kørekort og at man har hjemtaget opgaver vedr. tilsyn med plejeanbragte børn fra Ramsø og Gundsø. Der vil altid være et vist sygefravær, men sygefravær kan også skyldes forhold i arbejdsmiljøet og andre personlige og kulturmæssige årsager. Det vil sige forhold, som kan påvirkes og begrænses. Sygefraværet er derfor et vigtigt element i målingen af medarbejdernes trivsel. Sygefraværet i er på 5,3 %, hvilket svarer til at en medarbejder gennemsnitlig er fraværende 19,3 kalenderdage om året på grund af sygdom. Fraværet opgøres i kalenderdage, hvilket betyder, at weekender altid medtages, når sygefraværsperioden ligger henover en weekend. Det betyder, at fraværet reelt er lavere, idet fridage derved indgår Barselsudligningsordningen sikrer, at udgiften til medarbejderens løn under barsels-/adoptionsfravær udlignes, og ikke alene påhviler den enkelte arbejdsplads. I har barselsudligningsordningen haft et merforbrug på 4,9 mio. kr. Ved budgetlægningen var der forudsat et fravær pga. barsel på dage, men det faktiske har udgjort dage svarende til ca. 135 årsværk, hvilket svarer til ca. 28 % mere end, hvad der ligger til grund for budgettet. For en udbygget beskrivelse af de personalepolitiske indsatser og statistik for personaleområdet henvises i øvrigt til Personalepolitisk redegørelse. 30