INDHOLDSFORTEGNELSE. Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LEDELSENS PÅTEGNING... 3 REGNSKAB HVOR BLEV PENGENE BRUGT I 2006?...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 LEDELSENS PÅTEGNING... 3 REGNSKAB HVOR BLEV PENGENE BRUGT I 2006?... 4 HVOR KOM PENGENE FRA I 2006?... 4 REGNSKABSPRINCIPPER... 5 GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL REGNSKAB RANDERS KOMMUNE OG AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI FOR SAMMENFATNING AF REGNSKABSRESULTATET... 9 RESULTATOPGØRELSEN OMKOSTNINGSREGNSKABET UDVIKLINGEN I KASSEBEHOLDNINGEN M.M GÆLD OG EGENKAPITAL REGNSKABSOPGØRELSE OG FINANSIERINGSOVERSIGT RESULTATOPGØRELSE BALANCE PENGESTRØMSOPGØRELSE I MIO. KR NOTER

2 Forord Forord Hermed præsenteres Randers Kommunes regnskab for Regnskabet består af en årsberetning samt en bilagsdel. Hensigten med årsberetningen er at give læseren et overblik over kommunens aktiviteter. Der gøres status for den økonomiske situation og det samlede økonomiske resultat. Du kan se alle hovedtallene for kommunens regnskab her i årsberetningen. Der er tale om det sidste regnskab for den gamle Randers Kommune. Regnskabet gør derfor samtidig status over de aktiver og passiver, som overdrages til den nye Randers Kommune. God læselyst. 2

3 Ledelsespåtegning Ledelsens påtegning Økonomiudvalget i Randers Kommune har den 18. juni 2007 aflagt årsregnskab for 2006 for den tidligere Randers Kommune til byrådet i Randers Kommune. Årsregnskabet for 2006 for den tidligere Randers Kommune skal i henhold til 43, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling aflægges af Randers Kommune. Ved aflæggelsen af årsregnskabet for den tidligere Randers Kommune har vi som følge af kommunalreformen og af ressourcemæssige hensyn valgt at aflægge årsregnskabet på et absolut minimumsniveau. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Randers Byråd hermed regnskabet til revision. Randers Kommune, den 25. juni 2007 Henning Jensen Nyhuus Borgmester Bent Peter Larsen Kommunaldirektør 3

4 Regnskab Regnskab 2006 Hvor blev pengene brugt i 2006? Udgifter Mio. kr. Pct. Fællesforvaltningen 293,8 7,1 Kulturel Forvaltning 695,7 16,9 Socialforvaltningen 2.482,3 60,3 Teknisk Forvaltning 395,6 9,6 Renter, afdrag, moms mv. 187,8 4,6 Finansforskydninger, netto 61,9 1,5 I alt 4.117,1 100,0 Teknisk Forvaltning 9,6% Renter, afdrag, moms mv. 4,6% Finansforskydninger, netto 1,5% Fællesforvaltningen 7,1% Kulturel Forvaltning 16,9% Socialforvaltningen 60,3% Hvor kom pengene fra i 2006? Indtægter Mio. kr. Pct. Generelle tilskud og udligning 716,2 17,4 Refusioner 568,3 13,8 Skatter 1872,7 45,5 Låneoptagelse og renter 138,8 3,4 Drifts- og anlægsindtægter 807,5 19,6 Kasseforbrug 13,6 0,3 I alt 4.117,1 100,0 Drifts- og anlægsindtægter 19,6% Kasseforbrug 0,3% Generelle tilskud og udligning 17,4% Låneoptagelse og renter 3,4% Refusioner 13,8% Skatter 45,5% 4

5 Regnskabsprincipper Regnskabsprincipper Generelt Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende lovgivning herunder de retningslinier, der er fastlagt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs og kapitalposter. I regnskabet indgår også udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som Randers Kommune har driftsoverenskomst med. Aktiver og passiver vedrørende de selvejende institutioner, der er registreret jf. IM s regelsæt om registrering af fysiske aktiver, fremgår alene af kommunens regnskab og ikke af regnskabet for den enkelte institution. Ændringer i regnskabspraksis i forhold til tidligere år Regnskabspraksis er som følge af strukturreformen påvirket i forhold til tidligere år. Der forekommer således områder, hvor periodisering af indtægter og driftsudgifter jf. transaktionsprincippet er påvirket, men den beløbsmæssige effekt er ikke opgjort. Forholdet har ligeledes haft indflydelse på bogføringen af kommunens kortfristede tilgodehavender samt kortfristede gældsforpligtelser. Regnskabsopgørelsen og resultatopgørelsen Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen på tidspunktet for regnskabsudarbejdelsen i april måned Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet/endelig færdigopført og klar til anvendelse. Kommunens drifts- og anlægsudgifter er opført ekskl. moms. Afskrivninger Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over de enkelte aktivers forventede levetid. Afskrivningsperioder: Administrationsbygninger 50 år Skoler, dag- og ældreinstitutioner 30 år Tekniske anlæg og maskiner 10 år Inventar 5 år IT-udstyr 3 år Anskaffelser under kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret. Balancen Materielle anlægsaktiver Omfatter grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt inventar, IT-udstyr og biler. Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten til de grunde og bygninger der er indregnet i balancen er dokumenteret via tingbogsattester. Ejendomsretten til øvrige aktiver er dokumenteret via fakturaer, leasingaftaler m.v. Der afskrives ikke på grunde samt materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (kunst, parker m.v.) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Randers Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. 5

6 Regnskabsprincipper Finansielt leasede aktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver omfatter licenser til software. Aktiverne indregnes til kostpris og afskrives over den forventede levetid, dog maksimalt 10 år. Omsætningsaktiver Grunde og bygninger til salg er optaget til kostpris. Andele af interessentskaber, som Randers Kommune har medejerskab til, samt ikke noterede aktier indgår i balancen til den indre værdi jf. senest foreliggende årsregnskab. Øvrige værdipapirer er optaget til kursværdi. Der optages ikke varebeholdninger i balancen. Hensatte forpligtelser Ultimo hvert år hensættes et aktuarmæssigt beregnet beløb til dækning af pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd, der ikke er fuldt forsikringsmæssigt afdækket. Der forudsættes en pensionsalder på 62 år. Regulering af hensættelsen foretages via resultatopgørelsen. I 2006 er der foretaget en ny aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen. Reguleringen er dog foretaget direkte i balancen. Der er ikke foretaget hensættelser vedrørende skyldige feriepenge. Gæld Den kapitaliserede restleasingydelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. 6

7 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger til regnskab 2006 Randers Kommune og aftalen om kommunernes økonomi for 2006 Regeringen og KL indgik den 10. juni 2005 aftale om forudsætningerne for budget De overordnede mål med regeringens økonomiske politik er at fastholde en stabil økonomisk udvikling med overholdelse af skattestoppet og lav vækst i de offentlige udgifter. Af hensyn til at sikre stabiliteten har det været afgørende, at udviklingen i den kommunale økonomi stemmer overens med de overordnede samfundsøkonomiske hensyn. Hovedtemaerne i dette års forhandling var det økonomiske råderum vedrørende driftsudgifter samt godkendelsesordningen vedr. anlægsprojekter. Endelig blev der indført reduceret låneadgang på forsyningsområdet. I det følgende nævnes hovedpunkterne i aftalen: Uændrede skatter Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 2005 for kommunerne i hele landet set under ét. Regeringen har i forbindelse med forhandlingerne om næste års økonomi tilkendegivet, at den vil søge tilslutning til indførelse af midlertidige begrænsninger i skatteudskrivningen for 2006 og Begrænsninger kom udelukkende til at gælde for Stram styring af serviceudgifterne I aftalen indgår en realvækst på 0,25 pct. i forhold til budget Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med beregningen af serviceudgifterne er foretaget et niveauløft for bl.a. at tage hensyn til kommunernes merudgifter som følge af ekstra prisfremskrivning og tjenestemandspensioner. Endvidere er der udsendt en reguleringsbekendtgørelse, som ud over anlægsområdet omfatter driftsområdet og personalemæssige dispositioner for Godkendelseskompetencen ligger hos sammenlægningsudvalget. Anlæg og lånemuligheder I aftalen er der som noget nyt indført en vejledende anlægsramme for budget Den vejledende ramme udgør 90 % af Budgetoverslag 2006, eller minimum kr. pr. indbygger. For Randers Kommune blev det minimumsgrænsen på 62,3 mio. kr. Det vedtagne budget indeholdt bruttoanlægsudgifter for 91,2 mio. kr. Det blev samtidig besluttet, at godkendelseskompetencen overføres fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til sammenlægningsudvalget vedrørende anlægsprojekter. Der blev afsat en låneramme til engangsudgifter i forbindelse med sammenlægningen på 1 mia. kr. Der blev indført begrænsninger i låneadgangen vedrørende forsyningsområdet. Det betyder, at der kun kan lånes til de afholdte anlægsudgifter og maksimalt svarende til kommunens udlæg ultimo. Dvs. indtægter på området skal anvendes, før der kan optages lån. Der kan ikke optages lån, hvis kommunens har gæld til forsyningsvirksomheden. Udviklingen i Randers Kommune i lyset af regeringsaftalen kan sammenfattes således: Skatten i Randers I 2006 er skatterne holdt i ro. Serviceudgifterne i Randers Kommune Servicevækstrammen på 0,25 pct. gælder fra oprindeligt budget 2005 til oprindeligt budget Den er ikke overholdt, idet væksten i serviceudgifterne er på 0,62 pct. På landsplan blev den samlede overskridelse på ca. 2 mia. kr., hvilket førte til genåbningen af budget 2006 og fastfrysning af serviceudgiftsrammen for 2006 pr. 15. februar En overskridelse af denne ramme vil føre til individuel bloktilskudsreduktion. Regnskab 2006 viser en overskridelse af servicevækstrammen på 7,5 mio. kr. Sanktionen kendes først i forbindelse med økonomiforhandlingerne for

8 Generelle bemærkninger Lånemuligheder Randers Kommune har benyttet sig af muligheden for at lånefinansiere en andel af anlægsudgiften til skolebyggeri. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bevilget en låneadgang på 9,7 mio. kr. I budgettet er der indregnet it udgifter i forbindelse med kommunalreformen på 14,2 mio. kr. Der er fremsendt ansøgning til Indenrigs- og sundhedsministeriet med henblik på at få andel i puljen på 1 mia. kr. Der blev i april 2006 bevilget en dispensation på 15,8 mio. kr. til finansiering af engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen. Låneoptagelsen blev indarbejdet i budget 2007 tillige med en yderligere dispensation på 19,9 mio. kr. Der er tale om 5 årige lån. 8

9 Generelle bemærkninger Sammenfatning af regnskabsresultatet Regnskabet opdeles i resultater af henholdsvis det skattefinansierede og det finansielle område. Resultat af skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område viser forskellen mellem kommunens skattefinansierede udgifter og indtægterne. Det vil sige de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter inkl. ældreboliger og jordforsyning, bidrag til momsudligningsordningen samt renteudgifter fratrukket indtægterne fra skatter og generelle tilskud. Regnskab 2006 skattefinansieret område Regnskab Korr. Budget Regnskab Mio. kr. (løbende priser) Forskel Indtægter Skatter , , ,5-0,5 Generelle tilskud -520,4-583,8-609,6-25,8 Indtægter i alt , , ,1-26,3 Udgifter Skattefinansierede driftsudgifter 2.295, , ,0-123,3 Skattefinansierede anlægsudgifter 102,7 144,8 104,1-40,7 Renter 8,4 10,9 11,8 0,9 Jordforsyning -40,5-10,9-42,7-31,8 Udgifter i alt 2.366, , ,2-194,9 Resultat af det skattefinansierede område 36,1 248,3 27,1-221,2 Resultatet af det skattefinansierede område viser et underskud på 27,1 mio. kr. I 2005 var underskuddet på 36,1 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget for 2006 er der i årets regnskab tale om en forbedring på 221,2 mio. kr., da det korrigerede budget viser et underskud på 248,3 mio. kr. På nettodriftsudgifterne er der en afvigelse mellem regnskabet og det korrigerede budget svarende til en forbedring på 123,3 mio. kr. Afvigelsen mellem regnskabsresultatet og det korrigerede budget skyldes primært reglerne om overførsel af uforbrugte bevillinger mellem årene. I overensstemmelse med kommunens regler om økonomisk decentralisering er overførslerne opgjort til 124,4 mio. kr. vedr. de skattefinansierede driftsudgifter. Byrådet har foreløbigt godkendt, at der overføres 48,4 mio. kr. til budget 2007 vedrørende de decentrale aftaleenheder. Derudover er der 76 mio. kr. vedr. puljer og tværgående konti, som ligeledes forventes overført til De samlede nettodriftsudgifter er steget med 124,2 mio. kr. inkl. pris- og lønstigninger i forhold til Det svarer til en realvækst på 1,75 pct. Nettoanlægsudgifterne ekskl. jordforsyning og forsyningsvirksomheder, men inkl. ældreboliger udgør 104,1 mio. kr. i 2006, heraf vedrører 27,4 mio. kr. ældreboligbyggerier. Der er tale om et mindre forbrug i forhold til korrigeret budget 2006 på 40,7 mio. kr. Mindre forbruget vedrører ældreboliger samt it-udgifter i forbindelse med kommunalreformen. De budgetterede salgsindtægter vedr. salg af ejendomme viser en afvigelse på 12 mio. kr. i Det skyldes, at der alene er solgt en ejendom i I december 2006 blev der solgt en erhvervsgrund til Bauhaus, men salgsindtægten forventes indtægtsført i 2007 som følge af forsinkelse med lokalplanen for området. Der overføres 77,8 mio. kr. til budget 2007 vedrørende uforbrugte rådighedsbeløb på det skattefinansierede område inkl. ældreboliger. Overførslerne vedrører udgifter til køb af jord og ejendomme, it-udgifter i forbindelse med kommunesammenlægningen samt vejanlæg. 9

10 Generelle bemærkninger Når der tages hensyn til overførsel af uforbrugte midler fra 2006 til 2007 er der balance mellem budget og regnskab. Indtil videre er udgiftssiden i regnskab 2006 beskrevet. I det følgende beskrives udviklingen på indtægtssiden. Indtægterne består primært af indtægter fra generelle tilskud og udligning samt skatteindtægter. De samlede indtægter er steget med 135,8 mio. kr. fra regnskab 2005 til regnskab Stigningen dækker især over stigende indtægter fra generelle tilskud. Skatteindtægterne er steget med 46,6 mio. kr. til 1.856,5 mio. kr. Det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til Hovedparten af skatteindtægterne kommer fra indkomstskat vedrørende De øvrige skatteindtægter kommer fra en række forskellige skatter og afgifter. Det drejer sig bl.a. om indtægterne fra grundskyld, dækningsafgift og ejendomsværdiskat. Det udgjorde i alt 125,9 mio. kr. i 2006, hvilket er stort set uændret i forhold til Aktieselskabsskatten er steget med 3,7 mio. kr. fra 2006 til Aktieselskabsskatten udbetales til kommunerne 3 år efter indkomståret, og udviklingen er således et udtryk for udviklingen i virksomhedernes indtjening fra indkomståret 2002 til De resterende skatteindtægter vedrører afgifter af opsagte pensionsordninger. De udgør 30,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,3 mio. kr. i forhold til Indtægterne fra bloktilskud inkl. bidrag til momsudligningsordningen udgør for ,6 mio. kr. Det er 89,3 mio. kr. mere end året før. Det skyldes, at der som følge af omlægningen af momsudligningsordningen kun er betalt 9 bidrag i regnskabsår 2006 mod normalt 12. Det betyder en mindreudgift på 25,7 mio. kr. Derudover er der en stigning i bloktilskuddet på 66,4 mio. kr. Der er i øvrigt ingen afvigelser mellem budget og regnskab på indtægtssiden. Det skyldes, at kommunen i 2006 valgte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Resultat af det finansielle område Resultatet af det finansielle område viser kommunens samlede regnskabsresultat. Det vil sige resultatet af det skattefinansierede område inkl. forsyningsvirksomhed samt de finansielle poster. I efterfølgende tabel sammenholdes det korrigerede budget med regnskabet. Regnskab 2006 resultat af det finansielle område Regnskab Korr. Budget Regnskab Mio. kr Forskel Resultat af det skatttefinansierede område 36,1 248,3 27,1-221,2 Øvrig forsyningsvirksomhed -11,3 29,2 10,0-19,2 Resultat i alt 24,8 277,5 37,1-240,4 Ordinære afdrag på lån 42,3 35,4 44,9 9,5 Nettoforskydning af kortfristede tilgodehav. mv. -1,6 4,3 61,9 57,6 Optagelse af nye lån -110,4-86,4-130,4-44,0 Lån og finansforskydninger i alt -69,7-46,7-23,6 23,1 Finansielt overskud (kassetilvækst) -44,9 Finansielt underskud (kasseforbrug) 230,8 13,5-217,3 Resultatet inkl. forsyningsvirksomhed viser et underskud på 37,1 mio. kr. 10

11 Generelle bemærkninger Optagelse af nye lån udgør 130,4 mio. kr. Det skal ses i sammenhæng med færdiggørelsen af Borupvænget og Perron 4. Der er i alt hjemtaget lån for 52,4 mio. kr. vedrørende ældreboliger. Derudover udgør den ordinære låneoptagelse jf. lånerammen for mio. kr. Lånerammen for 2006 er ligeledes fuldt udnyttet, idet der er hjemtaget lån på 30 mio. kr. i december Det samlede resultat for 2006 viser et finansielt underskud (kasseforbrug) på 13,5 mio. kr. mod et budgetteret kasseforbrug på 230,8 mio. kr. i det korrigerede budget Som det fremgår af tabellen, er der afvigelser på følgende områder: Resultatet på det skattefinansierede område viser et mindre forbrug på 221,2 mio. kr. Hovedforklaringen er, jf. ovenstående afsnit, at der overføres uforbrugte bevillinger for 202,8 mio. kr. til budget 2007 på det skattefinansierede område inkl. ældreboliger. Endvidere er udlægget vedr. forsyningsvirksomhederne reduceret med 19,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Det fremgår endvidere af det finansielle resultat, at der er en reduktion af de likvide aktiver på 13,5 mio. kr. i Dette har medført en reduktion af kassebeholdningen i Resultatopgørelsen omkostningsregnskabet 2006 Nedenfor knyttes nogle kommentarer til regnskab 2006 på grundlag af den omkostningsbaserede resultatopgørelse. Omkostningsregnskabet blev indført som nyt princip i I omkostningsregnskabet bogføres anlægsudgifter på en aktivkonto og belaster driften i form af afskrivninger fordelt over forventet levetid. Endvidere skal kommunen vise sin pensionsforpligtigelse overfor tjenestemænd i balancen. Regnskab 2006 resultatopgørelsen Mio. kr. (løbende priser) Regnskab 2005 Regnskab 2006 Resultat af ordinær drift -31,4-7,3 Ekstraordinære poster 0 0 Resultat af det skattefinansierede område -31,4-7,3 Resultat af forsyningsvirksomheder -36,2 1,5 Resultat i alt -67,6-5,9 Resultatopgørelsen viser et overskud på 5,9 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår sammenhængen mellem resultatet på 37,1 mio. kr. i det udgiftsbaserede regnskab og resultatet på 5,9 mio. kr. i omkostningsregnskabet. Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse Regnskab 2006 Årets resultat efter regnskabsopgørelsen 37,1 - aktiverede anskaffelser, inkl. jordforsyning og forsyningsvirksomhed -177,9 + salg af jord 56,2 + afskrivninger 81,2 - regulering for hensættelse til pensioner m.v. -2,5 Årets resultat efter resultatopgørelsen -5,9 I resultatopgørelsen korrigeres årets resultat på 37,1 mio. kr. for aktiverede anskaffelser på 177,9 mio. kr., salg af jord på 56,2 mio. kr., afskrivninger på 81,2 mio. kr. samt hensættelser vedr. pensioner på 2,5 mio. kr. Herved fremkommer årets resultat i resultatopgørelsen på 5,9 mio. kr. (Se også bilag til årsberetningen). Først efter en længere periode med omkostningsregnskaber vil en reel bedømmelse af omkostningerne være mulig. 11

12 Generelle bemærkninger Udviklingen i kassebeholdningen m.m. Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i likviditeten, kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld fra 2004 til 2006: R-2004 R-2005 R-2006 Likvide aktiver 78,8 123,7 110,1 Kortfristede tilgodehavender/gæld -132,7-136,1-95,4 I alt -53,9-12,4 14,7 Ud over mellemregningsforholdene indeholder likviditeten forvaltningernes opsparede midler på 124,4 mio. kr. på det skattefinansierede driftsområde. Likviditeten bør kunne dække de opsparede midler i tilfælde af, at de ville være brugt i stedet for opsparet. Den gennemsnitlige kassebeholdning har i 2006 været på 256,6 mio. kr. Det er denne kassebeholdning, som overgår til den nye kommune, os som skal kunne dække institutionernes opsparede midler, som overføres til Dette vil også være tilfældet i Der er i 2006 sket en mindre reduktion af kassebeholdningen. Den nuværende kassebeholdning har været under opbygning siden Der er i 2006 optaget lån for 130,4 mio. kr. I nedenstående figur er udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste seks år vist. Der er ikke medtaget forventninger til kassebeholdningen for 2007 til 2010, da disse forventninger vedrører den nye Randers Kommune: Mio. kr. Den gennemsnitlige k assebeholdning Gæld og egenkapital Kommunens langfristede gæld udgør ved udgangen af ,5 mio. kr. Endvidere er der gæld vedrørende ældreboliger på 319,4 mio. kr. Den samlede langfristede gæld udgør 788,9 mio. kr. Egenkapitalen fremgår af balancen. Balancen omfatter alle kommunens aktiver og passiver inkl. jord og bygninger. Derfor er egenkapitalen nu positiv og udgør 918,4 mio. kr. ved udgangen af Der er tale om en lille reduktion af egenkapitalen i løbet af 2006 med netto 4,3 mio. kr. 12

13 Regnskabsopgørelse Noter 1 Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt (Udgiftsbaseret resultatopgørelse) mio. kr. Budget 2006 Korrigeret budget Regnskab 2006 Regnskab 2005 A. Det skattefinansierede område Indtægter 2 Skatter , , , ,9 3 Generelle tilskud m.v. -585,3-583,8-609,6-520,4 Indtægter i alt , , , ,3 Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og trafik 82,6 86,0 81,9 79,9 Undervisning og kultur 552,9 569,4 547,5 527,0 Social- og sundhedsvæsen 1.546, , , ,9 Administration 253,9 292,8 249,5 247,0 4+9 Driftsudgifter i alt 2.436, , , ,8 5 Renter m.v. 8,5 10,9 11,8 8,4 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 3,5 114,4-34,3-26,0 Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og trafik 9,3 33,9 32,2 41,3 Undervisning og kultur 32,7 36,1 32,6 25,2 Social- og sundhedsvæsen 17,8 54,2 27,4 33,8 Administration 14,2 20,6 11,9 2,4 6 Anlægsudgifter i alt 74,0 144,8 104,1 102,7 Jordforsyning Salg af jord -17,0-47,4-56,2-60,5 Køb af jord 13,0 36,5 13,5 20,0 7 Jordforsyning i alt -4,0-10,9-42,7-40,5 8 Ekstraordinære poster RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder 73,5 248,3 27,1 36,1 Drift (indtægter udgifter) -14,7-9,9-12,7-26,3 Anlægs (indtægter udgifter) 33,2 39,1 22,7 15,0 10 RESULTAT AF FORSYNINGSVIRSOMHEDER 18,5 29,2 10,0-11,3 C. RESULTAT I ALT (A+B) 92,0 277,5 37,1 24,8 Finansieringsoversigt 11 Optagne lån -67,6-86,4-130,4-110,4 11 Afdrag på lån 35,3 35,4 44,9 42,3 12 Finansforskydninger, nettoforskydning af kortfristede tilgodehavender 1,6 4,3 61,9-1,6 Lån og finansforskydninger i alt -30,7-46,7-23,6-69,7 Nettoforbrug af likvide aktiver 61,3 230,8 13,5 13 Nettoforøgelse af likvide aktiver -44,9 13

14 Resultatopgørelse NB! Negative tal betyder indtægter/overskud. Positive tal udgifter/underskud Noter Resultatopgørelse (Omkostningsbaseret resultatopgørelse) mio. kr. 1 A. Det skattefinansierede område Regnskab 2005 Regnskab Skatter og generelle tilskud , ,1 Driftsomkostninger (netto ekskl. forsyningsvirksomhed) 2.241, ,6 5 Renter 8,4 11,8 18 Afskrivninger 48,6 54,4 20 Hensættelser (tjenestemandspensioner) 0 0 Resultat af ordinær drift -31,4-7,3 Ekstraordinære poster 0 0 Resultat af det skattefinansierede område -31,4-7,3 B. Forsyningsvirksomheder Indtægter -132,9-137,4 Driftsomkostninger 76,0 112,1 18 Afskrivninger 20,7 26,8 20 Hensættelser (tjenestemandspensioner) 0 0 Resultat af forsyningsvirksomheder -36,2 1,5 RESULTAT I ALT -67,6-5,9 14

15 Balance Noter Balance Ultimo 2005 Ultimo 2006 AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 18 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 807,3 870,8 Tekniske anlæg m.v. 798,9 782,5 Inventar 12,1 8,8 Anlæg under udførelse 172,9 192,1 I alt 1.791, ,2 Finansielle anlægsaktiver 16 Langfristede tilgodehavender 68,8 71,4 17 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder (gæld) -29,0-18,9 I alt 39,8 52,5 ANLÆGSAKTIVER I ALT 1.831, ,7 Omsætningsaktiver Fysiske aktiver til salg 109,4 86,8 14 Kortfristede tilgodehavender 293,5 167,7 16 Værdipapirer 166,7 172,1 Likvide beholdninger 123,7 110,1 I alt 693,3 536,7 AKTIVER I ALT 2.524, ,4 PASSIVER 19 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver -826,0-834,5 Modpost for selvejende institutioners aktiver -48,5-46,3 Modpost for skattefinansierede aktiver , ,3 Reserve for opskrivninger 0 0 Balancekonto 978, ,7 I alt -922,7-918,4 20 Hensatte forpligtelser -452,3-457,6 11 Langfristede gældsforpligtelser -706,9-788,9 16 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -12,8-15,4 15 Kortfristede gældsforpligtelser -429,6-263,1 PASSIVER I ALT , ,4 21 Kautions- og garantiforpligtelser 353,0 343, Øvrige forpligtelser og eventualrettigheder samt swapaftaler: Se noter 15

16 Pengestrømsopgørelse Noter Pengestrømsopgørelse i mio. kr. Regnskab 2005 Regnskab 2006 Pengestrømme fra driften Årets resultat, jf. resultatopgørelsen 67,6 5,9 Regulering for afskrivninger 69,2 81,2 Regulering for tjenestemandsforpligtelser mv. -6,3-2,5 I alt 130,5 84,6 Pengestrømme vedr. anlæg Fysiske anlæg til salg (jordforsyning netto) 24,1 22,6 Investeringer i materielle anlægsaktiver -179,5-144,3 I alt -155,4-121,7 Pengestrømme vedr. finansiering Forøgelse af langfristede tilgodehavender -3,6-5,0 Ændring i langfristet gæld 68,1 85,5 Ændring af kortfristet gæld 17,6-166,3 Ændring i kortfristede tilgodehavender -12,8 108,9 Ændring i værdipapirer 0,5 0,5 I alt 69,8 23,6 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER 44,9-13,5 LIKVIDE AKTIVER PRIMO 78,8 123,7 LIKVIDE AKTIVER ULTIMO 123,7 110,1 Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor de kontante penge kommer fra, og hvad de er blevet anvendt til. Fra driften er der således hentet 84,6 mio. kr. Overskuddet fra resultat opgørelsen på 5,9 mio. kr. skal korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen likviditetsvirkning. Det gælder for afskrivninger på 81,2 mio. kr. og for reguleringen af pensionsforpligtelser m.v. på 2,5 mio. kr. at disse er beregnede og derfor ikke kontante. Der er brugt 121,7 mio. kr. (netto) på investeringer i anlægsaktiver. Fra forskydninger i gæld og tilgodehavender er der hentet 23,6 mio. kr. Sammenlagt er kommunens kassebeholdning reduceret med 13,5 mio. kr. 16

17 Noter Noter 1. Omregningstabel I nedenstående tabel vises omregning fra det udgiftsbaserede resultat til det omkostningsbaserede resultat: Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse 2006 Årets resultat efter regnskabsopgørelsen 37,1 - aktiverede anskaffelser, inkl. køb af jord og byggemodning -177,9 + salg af jord 56,2 + afskrivninger 81,2 - regulering for hensættelse til pensioner m.v. -2,5 Årets resultat efter resultatopgørelsen -5,9 I Bilag til årsberetningen er en mere detaljeret omregningstabel, der viser, hvordan de forskellige reguleringsposter påvirker opgørelsen af udgifter ctr. omkostninger på de enkelte områder. 2. Skatter De samlede skatteindtægter er knap 47 mio. kr. større end i Skatterne, der for både 2005 og 2006 er budgetteret på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, fordeler sig således: Mio. kr Forskel Kommunal indkomstskat 1.566, ,1 33,5 Ejendomsværdiskat 65,1 64,5-0,6 Selskabsskat m.v. 32,1 35,8 3,7 Grundskyld 87,7 89,4 1,7 Dækningsafgift af offentlige ejendomme og forretningsejendomme 30,5 36,5 6,0 Afgifter af pensionsordninger m.v. 27,9 30,2 2,3 I alt , ,5 46,6 3. Generelle tilskud m.v. Nettoindtægterne er 89,3 mio. kr. større end i 2005 og fordeler sig således: Mio. kr Forskel Kommunal udligning 154,1 150,1-4,0 Statstilskud 335,6 402,0 66,4 Efterreguleringer tidligere år -3,3 3,6 6,9 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 10,5 6,1-4,4 Særlige tilskud (grundtakst og ældrepakken) 125,3 128,2 2,9 Udligning af købsmoms -101,9-80,4 21,5 I alt ,3 609,6 89,3 På grund af en omlægning af finansieringsdelen af momsudligningsordningen er der kun betalt 9 bidrag i regnskabsåret 2006 mod normalt 12. Det betyder en mindre udgift på 25,7 mio. kr. Omlægningen indebærer at kommunerne ikke længere skal finansiere de statslige udgifter til momsrefusion ved bidragsbetaling til udligningsordningen. I stedet finansieres momsudligningsordningen fremadrettet via regulering af bloktilskuddet. 17

18 Noter 4. Driftsudgifter Årets netto driftsudgifter ekskl. forsyningsvirksomheder i alt mio. kr. fordeler sig således på udvalg: Mio. kr Forskel Økonomiudvalget Socialudvalget Kulturelt udvalg Teknisk udvalg I alt Renter Den samlede nettoudgift på 11,8 mio. kr. vedrører renter på følgende områder: Likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Mellemregning med forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld Langfristet gæld Kurstab Udgifter 1,6 mio. kr. 0,7 mio. kr. 17,2 mio. kr. 0,4 mio. kr. Indtægter 7,0 mio. kr. 0,9 mio. kr. 0,2 mio. kr. Renteswaps En renteswap er en aftale mellem to parter om at bytte rentebetalinger. Randers Kommune har indgået følgende swaps: Modpart Restgæld Udløb Valuta Rente Nordea / EURO Fast rente 3,77 % Nordea / EURO Fast rente 3,79 % Nordea / EURO Fast rente 3,785 % Nordea / DKK Strike 4,5 % / var Cibor Nordea / DKK Fast rente 3,9475 % Nordea / DKK Fast rente 3,86% 6. Anlægsudgifter - ekskl. jordforsyning og øvrige forsyningsvirksomheder viser en netto anlægsudgift på 104,1 mio. kr., der fordeler sig således på hovedkontiene 0-6: - Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 21,8 mio. kr. - Trafik og infrastruktur 10,4 mio. kr. - Undervisning og kultur 32,6 mio. kr. - Social- og sundhedsvæsen 27,4 mio. kr. - Administration 11,9 mio. kr. Samlet set har været et mindre forbrug på anlægssiden på 40,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. En stor del af mindre forbruget vedrører ældreboliger samt pleje- og omsorgsområdet. Her viser regnskabet mindre udgifter på henholdsvis 12,8 og 12,7 mio. kr. Administrationsområdet viser et mindre forbrug på ca. 9 mio.kr der vedrører IT i forbindelse med kommunesammenlægningen. Herudover er der konstateret mindre forbrug på områder som byfornyelse, trafik og infrastruktur samt folkeskoler. Salgsindtægter vedrørende kommunale ejendomme viser en mindre indtægt på ca. 12 mio. kr. Dette skyldes at der blot er solgt en enkelt ejendom i Med baggrund i ovenstående søger der overført i alt 43,4 mio. kr. til

19 Noter 7. Jordforsyning. Jordforsyningens overskud i 2006 er opgjort til 42,7 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 10,9 mio. kr. På udgiftssiden har der været mindre udgifter på ca. 23 mio. kr. Det vedrører en række byggemodningsarbejder, der videreføres i Endvidere er der ikke gennemført køb af arealer som forventet. Dette forventes at ske i Indtægterne har været ca. 9 mio. kr. større end forventet i henhold til det korrigerede budget. I december 2006 er der solgt grunde for ca. 10 mio. kr.. Fra og med regnskab 2004 fremgår mellemregningsforholdet med jordforsyning ikke længere af kommunens status. Værdien af udstykningsområderne fremgår nu af balancen under fysiske aktiver til salg. I "Bilag til årsberetning 2006" er der fortsat optaget specifikationer som viser mellemregningsforholdet med de enkelte udstykninger. I forbindelse med færdiggørelsen af de enkelte udstykninger skal der, når grundene er solgt, ske tilbagebetaling af den moms, der er hjemtaget gennem momsudligningsordningen. De momsbeløb, der er hjemtaget gennem momsudligningsordningen er anført som bemærkning til de enkelte udstykningsforetagender i "Bilag til årsberetningen". Beløbet udgør ultimo ,5 mio. kr. 8. Resultat af skattefinansieret virksomhed. Resultatet af den skattefinansierede virksomhed viser forskellen mellem kommunens udgifter og indtægter på det skattefinansierede område. Årets resultat viser et underskud på 27,1 mio. kr. Det vil sige, at skatter og generelle tilskud ikke har kunnet finansiere de skattefinansierede drift- og anlægsudgifter, bidrag til momsudligningsordningen og nettorenteudgifterne. 9. Overførte uforbrugte bevillinger mellem regnskabsår I forbindelse med afslutning af årsregnskabet foretages der opgørelse af ikke forbrugte drifts- og anlægsmidler der kan overføres til næste år. Overførslerne behandles særskilt af byrådet. Bevillinger, der søges overført til budget 2007 fra 2006, er opgjort i perioden efter 31/ og udgør i alt 202,2 mio. kr. på de skattefinansierede områder inkl. ældreboliger og jordforsyning. Drift: Anlæg: Oprindeligt budget ,6 Oprindeligt budget ,7 Driftsoverførsler ,2 Anlægsoverførsler ,6 Tillægsbevillinger ,1 Tillægsbevillinger ,3 Korrigeret budget 2.542,7 Korrigeret budget 134,6 Regnskab ,1 Regnskab ,4 Mindre forbrug ,6 Mindre forbrug ,2 Driftsoverførsler ,4 Anlægsoverførsler ,8 Oversigten viser, at der i forhold til det korrigerede budget når der tages højde for beløb der søges overført til 2006 kun er tale om små afvigelser. På den skattefinansierede drift udgør afvigelsen 0,8 mio. kr. Afvigelsen på anlæg udgør 4,6 mio. kr. Af nedenstående tabel kan man se udviklingen i overførslernes størrelse fra 2001 til 2007 fordelt på udvalg: Drift, skattefinansieret Mio. kr. Til 2001 Til 2002 Til 2003 Til 2004 Til 2005 Til 2006 Til 2007 Økonomiudvalget 13,2 20,8 21,4 31,9 43,5 41,0 40,8 Teknisk Udvalg 5,9 2,0 2,9 1,7 4,6 6,6 13,7 Kulturelt Udvalg 16,5 19,3 23,6 31,7 26,9 30,5 22,9 Socialudvalget 21,6 21,8 29,9 23,9 41,9 53,1 47,0 I alt 57,3 63,8 77,8 89,1 116,9 131,2 124,4 19

20 Noter Anlæg, skattefinansieret inkl. ældreboliger og jordforsyning Mio. kr. Til 2001 Til 2002 Til 2003 Til 2004 Til 2005 Til 2006 Til 2007 Økonomiudvalget -4,7-17,9 0,6-0,2-11,9-34,4 14,3 Teknisk Udvalg 9,7 16,2 5,5 4,9 10,6 18,1 9,4 Kulturelt Udvalg 17,4 11,3 5,6 4,6 8,6 12,2 5,7 Socialudvalget 17,8 12,2 12,1 2,1 2,3-1,7 14,0 I alt 40,2 21,8 23,8 11,4 9,7-5,8 43,4 Ældreboliger 6,6 1,4-8,2 16,3 20,8 4,6 12,8 Jordforsyning ,8 14,8 21,6 I alt 46,9 23,2 15,6 27,7 40,3 13,6 77,8 10. Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomhederne, som omfatter spildevandsanlæg og renovation, skal økonomisk "hvile i sig selv". Det vil sige, at forsyningsvirksomhedernes drifts- og anlægsudgifter m.v. skal 100 pct. brugerfinansieres. Udgifterne skal således - på kortere eller længere sigt - betales af forbrugerne gennem takster fastsat af byrådet. I 2006 viser forsyningsvirksomhedernes samlede netto drifts- og anlægsudgifter et underskud på 10 mio. kr. 11. Langfristet gæld Den maksimale låneramme for 2005 og 2006 udgjorde: Mio. kr Energibesparende foranstaltninger... 3,8 1,1 Byfornyelse... 8,9 20,3 Folkeskolen... 9,5 9,7 Indefrysning af ejendomsskatter... 3,1 3,4 Forsyningsvirksomheder... 15,0 0 I alt låneramme... 40,3 34,5 Fragår vedr. deponering og overskridelse af låneramme ,6-4,6 Maksimal lånemulighed i alt... 35,7 29,9 Låneoptagelse, der fremgår af regnskab 2006, vedrører både lånerammen for 2005 og Ultimo marts 2006 blev der optaget lån på 38 mio. kr. vedr. den ordinære låneramme for 2005 og i marts 2007 er optaget lån på 30 mio. kr. vedr. den ordinære låneramme for Herudover er der i 2006 hjemtaget lån vedr. ældreboliger på 47,9 mio. kr., der ikke er omfattet af lånerammen. Der er optaget lån for i alt 130,4 mio. kr., mens der var budgetteret med lånoptagelse på 86,4 mio. kr. Forskellen skyldes at en låneomlægning på 10 mio. kr. er medregnet som låneoptagelse, et særligt lån vedr. institutionen Perron 4 på 4,5 mio. kr. var ikke budgetlagt og endelig at låneoptagelse vedr. lånerammen for 2006 i alt 30 mio. kr. var budgetlagt i Gældssammensætning, mio. kr. Regnskab 2005 Regnskab 2006 Selvejende institutioner med overenskomst 12,3 11,1 Stat og Hypotekbank 0,3 0,3 Realkredit 3,3 3,1 Kommunekredit 331,0 390,9 Pengeinstitutter 61,6 50,3 Anden langfristet gæld med indenl. kreditor 12,6 12,3 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver 4,1 1,5 Gæld ekskl. ældreboliger 425,1 469,5 Gæld vedrørende ældreboliger 281,8 319,4 Langfristet gæld i alt 706,9 788,9 20

21 Noter Gældsudvikling 2006, mio. kr. Regnskab 2006 Gæld primo 706,9 Præsterede ordinære afdrag -47,6 Låneoptagelse, Kommunekredit (inkl. konvertering) 82,5 Låneoptagelse efter lov om ældreboliger 47,9 Låneoptagelse i alt 130,4 Direkte bevægelser på status: Indeks/kursregulering af lån/regulering af leasinggæld -1,6 Årlig nedskrivning vedr. lån til byfornyelse og ældreboliger 0,8 Regulering i alt -0,8 Gæld ultimo 788,9 Forøgelse af langfristet gæld 82,0 12. Nettoforskydning i kortfristede tilgodehavender og gæld m.v. Øvrige finansforskydninger omfatter hovedsageligt de forskydninger, der er sket i posterne kortfristede tilgodehavender, kortfristet gæld og langfristede tilgodehavender. Forskydningen i 2006 er 61,9 mio. kr. netto. Note 14, 15 og 16 forklarer de væsentligste forskydninger. 13. Nettoforskydning af likvide aktiver - kassebeholdningen. Kassebeholdningen er reduceret med 13,5 mio. kr. i 2006 og udgjorde pr. 31. december ,1 mio. kr. Ifølge budgettet inkl. tillægsbevillinger var der et forventet forbrug af de likvide aktiver på 230,8 mio. kr. Der er således en afvigelse på 217,3 mio. kr. i forhold til regnskabsresultatet. Forskellen kan forklares således: Mio. kr. - Forbedring af det skattefinansierede resultat ,2 - Forøgelse af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder... 19,2 - Mere lånoptagelse/mindre afdrag... 34,5 - Forskydning i de kortfristede tilgodehavender m.v ,6 I alt 217,3 14. Kortfristede tilgodehavender. Kommunens kortfristede tilgodehavender er faldet med 125,8 mio. kr. til 167,7 mio. kr. ved udgangen af 2006 jf. nedenstående oversigt Udviklingen i kortfristede tilgodehavender (Mio. kr.) Forskydning Tilgodehavender hos staten 45,0 11,2-33,8 Tilgodehavender i betalingskontrol 158,0 153,4-4,6 Andre tilgodehavender 2,4 2,3-0,1 Forudbetalte udgifter 87,2 0-87,2 Finansielle aktiver vedr. selvejende institutioner 0,6 0,8 0,2 Tilgodehavender hos andre kommuner og amtskommuner 0,3 0-0,3 I alt 293,5 167,7-125,8 I 2006 er der sket væsentlige ændringer vedrørende de kortfristede tilgodehavender. Tilgodehavender hos staten er reduceret væsentligt som følge af en ændring vedrørende afregning/opkrævning af skatterestancer. Endvidere er posten vedrørende forudbetalte udgifter ikke anvendt i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2006, idet alle forudbetalte beløb omkring årsskiftet er henført til den nye Randers Kommune. 21

22 Noter 15. Kortfristet gæld Kortfristet gæld er i 2006 faldet med 166,5 mio. kr. til 263,1 mio. kr. ved udgangen af 2006 jf. nedenstående oversigt. Udviklingen i kortfristet gæld (Mio. kr.) Forskydning Forudbetalte refusioner -132, ,0 Anden gæld -30,7-12,4-18,3 Kirkelige skatter -0,5-0,9 0,4 Anden kortfristet gæld -37,4-97,7 60,3 Mellemregningskonto -81,0-151,3 70,3 Mellemregning mellem årene -147, ,4 Selvejende institutioner -0,6-0,8 0,2 I alt -429,6-263,1-166,5 Ligesom på de kortfristede tilgodehavender er der sket væsentlige ændringer vedrørende den kortfristede gæld i Ændringerne skyldes primært forhold i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvor bogføringen omkring årsskiftet er markant anderledes end normalt. Således er der i 2006 ingen saldo vedrørende forskudsrefusioner i det disse ultimo 2006 er bogført i Ny Randers Kommune. Forskydningerne på områderne anden kortfristet gæld og mellemregningskonto skyldes at disse områder i forbindelse med regnskabsafslutningen er anvendt som mellemregning mellem årene/mellemregning med Ny Randers Kommune. Modsat er den normale mellemregningskonto mellem årene ikke anvendt ultimo Ved vurdering af kommunens kortfristede gæld skal endvidere medtages afdrag på langfristet gæld, som forfalder til betaling i løbet af Oversigt over kortfristet gæld ved udgangen af 2006 ser herefter således ud: - Kortfristet gæld iflg. finansiel status...263,1 mio. kr. - Afdrag på langfristet gæld der forfalder til betaling i ,2 mio. kr. I alt ,3 mio. kr. 16. Langfristede tilgodehavender. Disse tilgodehavender fordeler sig således: Udviklingen i langfristede tilgodehavender Forskydning (Mio. kr.) Aktier og andelsbeviser 166,7 172,1 5,4 Tilgodehavender hos grundejere 3,6 3,1-0,5 Udlån til beboerindskud 19,2 20,0 0,8 Indskud i Landsbyggefonden Andre langfristede udlån 46,0 48,2 2,2 Aktiver/passiver vedr. beløb til opkrævning for andre, samt legater, fonde m.v. -12,8-15,4-2,6 I alt 222,7 228,0 5,3 Aktier og andelsbeviser er fra og med regnskab 2004 optaget til indre værdi. Indskud i Landsbyggefonden er fra og med regnskab 2004 ikke optaget i kommunens balance. Dette skyldes, at lånene er forbundet med rentefrihed og betydelig afdragsfrihed således, at der er tvivl om, hvorvidt indskuddene nogen sinde kommer til tilbagebetaling. Den nominelle værdi af indskuddene udgør 109 mio. kr. I forbindelse med regnskab 2006 er der ligeledes foretaget nedskrivninger af forventet tab på tilgodehavender vedrørende udlån til beboerindskud samt andre langfristede udlån. Den nominelle værdi af udlån til beboerindskud udgør 20,6 mio. kr., og den nominelle værdi af andre langfristede udlån udgør 48,4 mio. kr. 22

23 Noter 17. Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder. Kommunens gæld til forsyningsvirksomheder - Spildevandsanlæg og renovation under èt - men eksklusive jordforsyning - er i 2006 formindsket med 10 mio. kr., og ved udgangen af 2006 viser mellemregningen en gæld til forsyningsvirksomhederne på 19 mio. kr. Kommunens mellemregning med de enkelte forsyningsvirksomheder ser herefter således ud i mio. kr.: (Negative tal betyder overskud for forsyningsvirksomheden) 31/ Resultat i / Spildevandsanlæg -26,4 6,8-19,6 Renovation -2,6 3,2 0,6 I alt -29,0 10,0-19,0 Regnskabet for den respektive forsyningsvirksomhed belastes eller godskrives med beregnede renter af kommunens udlæg eller gæld til forsyningsvirksomhederne. 18. Anlægsoversigt Anlægsoversigt i mio. kr. Grunde og bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materielle anlægsaktiver under udførelse m.v. Immate rielle anlægs aktiver Kostpris , ,8 83,9 172, ,5 Tilgang 105,6 14,6 5,9 95,1 221,2 Afgang -1, ,9-77,0 Overført Kostpris , ,4 89,8 192, ,7 Ned- og afskrivninger ,5-329,3-71,8-834,6 Årets afskrivninger -41,2-23,5-9,2-73,9 Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger afhændede aktiver 0,1 0,1 Ned- og afskrivninger ,6-352,8-81,0-908,4 Regnskabsmæssig værdi ,8 782,6 8,8 192, ,3 (Heraf selvejende) 45,4 0,6 0,4 0 46,4 Samlet ejendomsværdi , ,2 Reserve ved evt. opskrivning til ejendomsværdi Finansielt leasede aktiver udgør 0,5 0,5 1,0 Afskrivning over antal år år 10 år 3 5 år Ingen - I alt 23

24 Noter 19. Egenkapital Egenkapitalen udgjorde 922,7 mio. kr. ved udgangen af I 2006 er egenkapitalen reduceret med 4,3 mio. kr. og udgør -918,4 mio. kr. ved udgangen af 2006.: Egenkapital ultimo ,7 mio. kr. +/- udvikling i modposter til fysiske aktiver ,4 mio. kr. +/- udvikling i balancekontoen... 44,7 mio. kr. Egenkapital ved udgangen af ,4 mio. kr. Bevægelserne på balancekontoen kan forklares ud fra både regnskabsopgørelsen og resultatopgørelsen: Bevægelser på balancekontoen forklaret ud fra regnskabsopgørelsen Mio. kr. Balancekonto ,1 Forklaring Saldi vedr. Landsbyggefond m.v. -107,5 0 stilles ultimo jf. IM Balancekonto ,5 Resultat iflg. regnskabsopgørelsen 37,1 Overføres fra regnskabsopgørelsen Værdireguleringer, opskrivninger m.v. 107,5 Posteres direkte på balancekonto Saldoreguleringer vedr. socialområdet herunder afskrivninger og lån vedr. ældreboliger 20,2 Posteres direkte på balancekonto Regulering af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -10,0 Posteres direkte på balancekonto Regulering af leasinggæld -2,6 Reguleres via resultatopgørelsen Årets bevægelser på balancekontoen i alt 152,2 Balancekonto ,7 Bevægelser på balancekontoen forklaret ud Mio. fra resultatopgørelsen kr. Balancekonto jf. ovenfor 870,5 Forklaring Resultat ifølge resultatopgørelsen -5,9 Overføres fra resultatopgørelsen Regulering for afskrivninger på anlægsaktiver -81,2 Modregnes på modposterne til de fysiske aktiver Regulering af aktiverede anskaffelser 121,7 Modregnes på modposterne til de fysiske aktiver Regulering af aktiverede anskaffelser leasing -0,1 Modregnes på modposterne til de fysiske aktiver Værdireguleringer m.v. 117,7 Posteres direkte på balancekontoen Balancekonto ,7 20. Pensionsforpligtelser Hovedparten af kommunens medarbejdere er sikret ret til en pensionsordning i henhold til gældende aftaler eller overenskomst. 24 Kommunens tjenestemænd har ret til at få udbetalt pension af kommunen når de pensioneres. Næsten alle tjenestemænd er efterhånden dækket ved forsikring. Som følge heraf vil forsikringsandelen for kommende pensionister blive større og større, og belastningen af kommunens budgetter tilsvarende mindre og mindre.

25 Noter Randers Kommune har dog en fremtidig forpligtelse til betaling af tjenestemandspensioner som ikke på nuværende tidspunkt er fuldt forsikringsmæssigt afdækket. I forbindelse regnskabsafslutningen for 2006 er der foretaget en ny aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen. Opgørelsen er foretaget af SAMPENSION. Beregningen viser at der i forhold til 2005 er sket en stigning på 5,3 mio. kr. Ændringen er foretaget direkte i balancen. For overenskomstansatte med ret til pensionsordning indbetales der et pensionsbidrag til pensionskasser. Pensionsordningen er herefter et spørgsmål mellem den pågældende og pensionskassen. For de tjenestemandsansatte, der i forbindelse med udskillelsen af Randers Kommunale Værker nu er tilknyttet Energi Randers, har Randers Kommune fortsat pensionsforpligtelserne. Som følge heraf har Energi Randers afgivet en sikkerhedsstillelse over for Randers Kommune for disse forpligtelser, som er opgjort til 73,5 mio. kr. 21. Garanti- og eventualforpligtelser Kommunens garanti- og eventualforpligtelser er på ca. 343 mio. kr. ved udgangen af 2006 mod ca. 353 mio. kr. i Specifikation af kommunens garanti- og eventualforpligtelser fremgår af Bilag til årsberetningen 22. Eventualrettigheder. Ved eventualrettigheder forstås ydelser som i realiteten må betragtes som drift- eller anlægstilskud, men hvor kommunen har sikkerhed i form af pantebrev eller lignende og hvor kommunen har betinget en ret til at få beløbet tilbage, f. eks. hvis det formål, tilskuddet er ydet til, ændres. Ved udgangen af 2006 er der noteret eventualrettigheder for 284,1 mio. kr. fordelt således: Idrætsformål Kulturformål Skoleformål Socialinstitutionsformål Boligformål Energi, forsikring m.v. I alt 26,7 mio. kr. 1,1 mio. kr. 20,5 mio. kr. 2,1 mio. kr. 228,8 mio. kr. 4,9 mio. kr. 284,1 mio. kr. Posten omfatter udover diverse rente- og afdragsfrie lån blandt andet tilbagekøbsklausuler vedrørende almene boligforeninger samt indskud i Landsbyggefonden. Specifikation af kommunens eventualrettigheder fremgår af Bilag til årsberetningen. 23. Leasingkontrakter Bilag til årsberetningen indeholder en oversigt over samtlige leje- og leasingaftaler. 25