SELSKABSRETLIG A-Z GUIDE

Transkript

1 SELSKABSRETLIG A-Z GUIDE Opdateret september 2012

2 Indholdsfortegnelse A... 3 B... 5 C... 5 D... 5 E... 6 F... 7 G... 8 H... 8 I... 9 K L M N O P, Q R S T U V W, X, Y, Z... 18

3 A Aktier En aktie er en kapitalandel af et selskabs nominelle selskabskapital. Som udgangspunkt har alle aktier lige ret i selskabet, jf. 45, 1. pkt. Generalforsamlingen kan indføre aktier uden stemmeret, jf. 46, stk. 1. Aktier kan udstedes med nominel værdi eller som stykkapitalandele, således at den pågældende aktie ikke har en nominel værdi, men derimod repræsenterer en forholdsmæssig andel af den samlede selskabskapital, jf. 47, stk. 2. Har et selskab eksempelvis en selskabskapital på kr , og der er udstedt 500 aktier som stykkapitalandele, vil hver aktie således repræsentere kr af selskabskapitalen. Forhøjes kapitalen til f.eks. kr. 1 mio. med nye aktier, vil hver aktie herefter kun repræsentere kr. 500 af selskabskapitalen. De to udstedelsesformer kan ligeledes kombineres, jf. 47, stk. 1. Aktieselskaber Et kapitalselskab, hvor kapitalandelene (aktierne) kan udbydes til offentligheden, herunder via fondsbørser og andre regulerede markedspladser, jf. 5, nr. 1. Et aktieselskab skal have en minimumskapital på kr , jf. 4, stk. 2. Under aktieselskaber hører også partnerselskaber, hvor den indskudte kapital er fordelt på aktier. Aktionærhæftelsen er alene begrænset til kapitalindskuddet, jf. 1, stk. 2. Aktionærlån Det er kun muligt for et kapitalselskab at yde lån til kapitalejerne, medlemmerne af ledelsen i selskabet eller til et moderselskab, såfremt det sker som led i selvfinansiering, jf. 210, stk. 2. Kapitalselskaber kan yde lån til moderselskaber, jf Omfattet er dels selskaber beliggende inden for EU/EØS og dels selskaber fra andre lande, jf. Erhvervsstyrelsens nærmere bestemmelser herom. Aktionær- og anpartshaveroverenskomster Aktionær- og anpartshaveroverenskomster er ikke bindende for selskabet. De pågældende overenskomster benævnes i loven ejeraftaler.

4 Anparter En anpart er en kapitalandel af et selskabs nominelle selskabskapital. Som udgangspunkt har alle anparter lige ret i selskabet, jf. 45, 1. pkt. Generalforsamlingen kan indføre anparter uden stemmeret, jf. 46, stk. 1. Anparter kan udstedes som anparter med nominel værdi, som stykkapitalandele eller som en kombination heraf, jf. 47, stk. 1. Stykkapitalandele er beskrevet nærmere under Aktier. Anpartsklasser og aktieklasser Se Kapitalklasser. Anpartsselskaber Et kapitalselskab, hvor kapitalandelene (anparterne) ikke kan udbydes til offentligheden, herunder via fondsbørser og andre regulerede markedspladser, jf. 5, nr. 2. Et anpartsselskab skal have en minimumskapital på kr , jf. 4, stk. 2. Hæftelsen for anpartshaverne er alene begrænset til kapitalindskuddet, jf. 1, stk. 2. Anpartskapitalen kan ved stiftelse tegnes af stifterne af selskabet eller af andre. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis udenlandske selskaber ønsker at tegne anparter i forbindelse med stiftelse, da registrering af et selskab med et udenlandsk selskab som stifter erfaringsmæssigt kan medføre, at selskabet ikke kan registreres elektronisk. Apportindskud Apportindskud er, når der indskydes andre værdier end kontanter i forbindelse med stiftelse af et kapitalselskab, jf. 35. Der skal udarbejdes en vurderingsberetning, jf. 36. Vurderingen skal være foretaget mere end fire uger før stiftelsesdokumentet underskrives, jf. 36, stk. 2. Vurderingen kan undlades, såfremt det indskudte aktiv er individuelt målt og præsenteret i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår eller er et værdipapir eller andet pengemarkedsinstrument, som optages til den gennemsnitskurs, hvortil det er blevet handlet på et reguleret marked mere end fire uger før stiftelsesdokumentet underskrives, jf. 38. Anvendes apportindskud, skal hele selskabskapitalen være fuldt indbetalt, jf. 33, stk. 1, 4. pkt. Ved efterfølgende erhvervelser (efterstiftelse) er det kun nødvendigt at indhente en vurderingsberetning, såfremt erhvervelsen (f.eks. køb af en ejendom, der ville kunne have været indskudt som apportindskud i forbindelse med stiftelsen) sker fra en stifter inden for to år efter selskabets registrering, og vederlaget for erhvervelsen overstiger 10 % af aktiekapitalen, jf. 42 og 43. Reglerne om efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) gælder kun for aktieselskaber, jf. 42.

5 B Bestemmende indflydelse i koncerner Ved bestemmende indflydelse forstås beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske Bestyrelse og driftsmæssige beslutninger, jf. 7. Aktieselskaber og anpartsselskaber kan ledes af en bestyrelse og en direktion eller af et tilsynsråd og en direktion, jf Anpartsselskaber kan også ledes af en direktion alene. Bestyrelsen skal i aktieselskaber bestå af mindst tre medlemmer. Flertallet af bestyrelsesmedlemmer kan ikke være direktører. Bestyrelsens formand eller næstformand kan ikke være direktør. I aktieselskaber skal flertallet af medlemmerne vælges af generalforsamlingen. C Corporate governance De overordnede strukturer og principper om god selskabsledelse, der regulerer samspillet mellem selskabet, kapitalejerne og berørte tredjemænd. D Dattervirksomhed Direktion En dattervirksomhed foreligger, når et selskab er underlagt bestemmende indflydelse af et moderselskab, jf. 5, nr. 3. Direktionen udgør en del af ledelsen i et kapitalselskab, jf Aktieselskaber kan ledes af en direktion underlagt en bestyrelse eller have en direktion som det centrale ledelsesorgan i selskabet. I sidstnævnte tilfælde skal der oprettes et tilsynsråd, jf. 111, stk. 1, nr. 2. Tilsynsrådet er en del af ledelsen i selskabet, men har ikke ledelsesbeføjelser. Derimod skal det føre tilsyn med direktionen, jf Anpartsselskaber kan have samme ledelsesstruktur som aktieselskaber. Anpartsselskaber kan også ledes af en direktion alene. Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet, jf. 111, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.

6 E Egne kapitalandele Aktieselskaber og anpartsselskaber kan erhverve egne kapitalandele, såfremt disse er fuldt indbetalt, jf. 196, stk. 1, 1. pkt. Egne kapitalandele kan erhverves til eje såvel som pant, jf. 196, stk. 1, 2. pkt. Hverken et aktieselskab eller et anpartsselskab kan tegne nye egne kapitalandele, jf. 205, stk. 1. Bemyndigelse fra generalforsamlingen til det centrale ledelsesorgan dvs. bestyrelsen, hvis selskabet har en bestyrelse, og ellers direktionen er påkrævet for erhvervelse af egne kapitalandele. Bemyndigelse kan gives i op til fem år, jf. 198, stk. 2. Selskabet kan erhverve egne kapitalandele i det omfang, det har frie reserver samt overskud i indeværende regnskabsår, jf. 197, stk. 1, 1. pkt. Egne kapitalandele medregnes ikke i relation til kravet om minimumskapital, hvorfor der altid Ejeraftaler skal være andre kapitalejere end selskabet for henholdsvis minimum kr for aktieselskaber og kr for anpartsselskaber, jf. 197, stk. 1, 2. pkt. Loven anvender begrebet Ejeraftaler som en fælles betegnelse for aktionær- og anpartshaveroverenskomster. Det fremgår udtrykkeligt af loven, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet. Ejerbevis Bevis for ejerskab til en kapitalandel, jf. 59 og 60. Ejerbog En fortegnelse over aktionærer eller anpartshavere, som føres af kapitalselskabet, jf. 50. Selskaberne vil kunne føre ejerbogen ved direkte indberetning til Erhvervsstyrelsen, jf. 50, stk. 2. Denne bestemmelse er endnu ikke trådt i kraft. Bestemmelsen vil formentlig træde i kraft, når Erhvervsstyrelsen har tilpasset sine it-systemer til at håndtere dette. Ejerregister Selskabet skal registrere de meddelelser, som det modtager fra ejere af betydelige kapitalposter, jf. 55, stk. 1, i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. 58, stk. 1. Disse offentliggøres, jf. 58, stk. 3.

7 F Flertalskrav Beslutninger på generalforsamlingen træffes som udgangspunkt med simpelt flertal, mens beslutninger, der indebærer vedtægtsændringer, som udgangspunkt træffes med 2/3 af stemmerne og 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital. Det er muligt i vedtægterne at angive, at bestemte typer af forslag skal vedtages med større Fond majoritet end foreskrevet af loven, jf Selvejende institution uden ejerkreds. Fondsandele Fusion En kapitalforhøjelse, hvor reserver overføres til bunden selskabskapital, der sker ved fondsudstedelse af aktier eller anparter, jf En overførsel af et eller flere selskabers aktiver og forpligtelser til et eksisterende selskab ved opløsning af det ophørende selskab (uegentlig fusion) eller til et nyt selskab ved opløsning af alle de ophørende selskaber (egentlig fusion). Ved fusion gælder universalsuccession for det modtagende selskab. Ejerkredsen kan i enighed beslutte, at der ikke skal indhentes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder om vederlaget, jf. 241, stk. 1, 2. pkt. I anpartsselskaber kan anpartshaverne i enighed fravælge redegørelse, jf. 238, stk. 2, og mellembalance, jf. 239, stk. 2. I anpartsselskaber kan anpartshaverne i enighed fravælge fusionsplanen, såfremt der i fusionen alene deltager anpartsselskaber, jf. 237, stk. 2. Ejerkredsen kan i enighed fravælge vurderingsmandens kreditorerklæring, mod at kreditorerne kan forlange deres krav indfriet, jf. 242 og 243. Som altovervejende hovedregel er der krav om indsendelse og offentliggørelse af planer mv. til Erhvervsstyrelsen, mindst fire uger før fusionen kan vedtages, jf. 245, stk. 1. Fristen kan fraviges i anpartsselskaber, når der er enighed herom, når der i fusionen kun deltager anpartsselskaber, og der tillige foreligger en positiv ( blank ) kreditorerklæring, jf. 245, stk. 2. I sådanne tilfælde kan fusionen gennemføres straks.

8 G Generalforsamling Afholdes som udgangspunkt på dansk, men det kan ved simpelt flertal besluttes, at et andet sprog skal anvendes, jf. 100., stk. 2 Kan afholdes som fysisk forsamling eller elektronisk, jf. hhv. 87 og 77, stk. 2. Delvis elektronisk generalforsamling, hvilket er et supplement til den fysiske generalforsamling, kan afholdes efter det centrale ledelsesorgans beslutning herom, jf. 77, stk. 1. Dette giver kapitalejerne mulighed for at deltage i og stemme på generalforsamlingen uden at være fysisk til stede. Fuldstændig elektronisk generalforsamling, som træder helt i stedet for den fysiske generalforsamling, kan afholdes ved generalforsamlingens beslutning herom, hvilket skal optages i vedtægterne, jf. 77, stk. 2. Grænseoverskridende flytning af hjemsted Der afventes et fælles EU-regelsæt på området. Grænseoverskridende fusion og spaltning Uanset, om der er enighed i ejerkredsen, kan kravene om hhv. fusions- eller spaltningsplan ikke fraviges ved grænseoverskridende fusioner eller spaltninger, jf. hhv. 272, 273, 292 og 293. I anpartsselskaber kan anpartshaverne i enighed fravælge mellembalance ved fusion, jf. 274, stk. 2. Mellembalance kan uanset selskabsform fravælges ved spaltning, hvis ejerkredsen er enig, jf. 294, stk. 2. Ejerkredsen kan ved enighed fravælge vurderingsmandens kreditorerklæring, mod at kreditorerne kan forlange deres krav indfriet, jf. hhv. 277 og 297. Fire-ugers kravet for offentliggørelse kan ikke fraviges, jf. hhv. 280 og 300. H Hæftelse Grænseoverskridende fusion og spaltning kan tillægges regnskabsmæssig virkning efter beslutningstidspunktet. En kapitalejer hæfter kun med selskabskapitalen, jf. 1, stk. 2.

9 Såfremt der sker overdragelse af en kapitalandel, der endnu ikke er fuldt indbetalt, hæfter overdrageren solidarisk med erhververen og senere erhververe for indbetalingsforpligtelsen, jf. 34, stk. 6. I Indbetaling af kapitalandele Aktieselskaber og anpartsselskaber skal have en nominel selskabskapital på henholdsvis kr og kr , jf. 4, stk. 2. Det er nok, at 25 % af selskabskapitalen indbetales, dog altid mindst kr , jf. 33, stk. 1, 1. pkt. Det resterende beløb kan kræves indbetalt på anfordring fra selskabets centrale ledelsesorgan. Indbetalingen skal være selskabet i hænde inden for to uger. Vedtægterne kan dog bestemme, at fristen skal være op til fire uger, jf. 33, stk. 2. Tegnes selskabskapitalen til overkurs, skal hele overkursen indbetales samt minimum 25 % af selskabskapitalen set i forhold til kapitalandelen, jf. 33, stk. 1, 2. pkt. Det kan i vedtægterne bestemmes, at nogle kapitalklasser skal indbetale mere end andre klasser. En kapitalklasse kan dog aldrig indbetale mindre end 25 % af den samlede selskabskapital inden for kapitalklassen. Stiftes et selskab således med en kapital på kr , hvoraf kr er A-aktier, der skal indbetales fuldt ud, og resten er B-aktier, hvoraf mindst muligt skal indbetales, vil B-aktionærerne skulle indbetale minimum 25 % af kr svarende til kr Det kan i vedtægterne bestemmes, at nogle kapitalklasser kan indkaldes til betaling før andre. Indbetalingen skal være ens for kapitalandele i samme klasse, hvilket indebærer, at en tegner af andele ikke kan indbetale 50 % af kapitalandelen, mens en anden slet ikke indbetaler sin kapitalandel, hvis der er tale om kapitalandele i samme kapitalklasse. Vælger en kapitalejer at indbetale sit indskud i andre værdier end kontanter, skal alle kapitalejere indbetale den fulde selskabskapital, uanset at andre har indbetalt tegningsbeløbet kontant, jf. 33, stk. 1, 4. pkt. Minimumsgrænsen på 25 % finder således ikke anvendelse. Indbetaler en kapitalejer ikke på anfordring sin resterende kapitalandel til selskabet, mistes retten til at udøve stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af kapitalejerens kapitalpost i selskabet. Ligeledes anses kapitalandelen ikke for rærende repræsenteret på generalforsamlingen, jf. 34, stk. 3, 1. pkt. Dog bibeholdes retten til udbytte samt retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse, jf. 33, stk. 3, 2. pkt. Overdrages en ikke fuldt indbetalt kapitalandel til tredjemand, hæfter den oprindelige kapitalejer solidarisk for indbetalingen af kapitalandelen, jf. 34, stk. 6.

10 K Kapitalandel En aktie eller anpart, jf. 5, nr. 14. Uanset om en kapitalandel er fuldt indbetalt eller ej, opretholder kapitalejeren sine rettigheder efter loven. Stemmeretten på generalforsamlingen kan dog ikke udøves, hvis kapitalejeren har undladt at indbetale sin kapitalandel, efter at det centrale ledelsesorgan har fremsat anmodning herom. Generalforsamlingen kan vedtage at udstede stemmeløse kapitalandele, jf. 46, stk. 1, 2. pkt. Kapitalandele kan udstedes som stykkapitalandele uden en nominel værdi, jf. 47, stk. 2. Kapitalejer En ejer af en eller flere kapitalandele, jf. 5, nr. 15. Kapitalforhøjelse Ved kapitalforhøjelse i aktieselskaber er det muligt at fravælge udarbejdelse af det centrale ledelsesorgans beretning og erklæring fra selskabets revisor, hvis alle aktionærer er enige herom. Kapitalklasser En gruppe kapitalandele, hvortil der er knyttet de samme rettigheder eller pligter. Kapitalnedsættelse Ved kapitalnedsættelse i aktieselskaber er det muligt at fravælge udarbejdelse af det centrale ledelsesorgans beretning og revisorerklæring, hvis aktionærerne er enige herom. Kreditorer skal opfordres til inden for en frist på fire uger at anmelde deres tilgodehavende, hvis kapitalnedsættelsen sker til udbetaling eller henlæggelse til en særlig reserve, jf Efter udløbet af fire-ugers fristen registreres ændringen i selskabets vedtægter automatisk af Erhvervsstyrelsen, jf. 193, stk. 1. Det centrale ledelsesorgan i selskabet er forpligtet til at reagere, såfremt nedsættelsen ikke længere er forsvarlig, jf. 193, stk. 2. Sker nedsættelsen for at dække underskud i selskabet, er det ikke nødvendigt at indhente en revisorerklæring. Det centrale ledelsesorgan er dog ansvarligt for, at underskuddet mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

11 Kapitalselskab Samlet betegnelse for et aktieselskab (herunder et partnerselskab) eller et anpartsselskab, jf. 5, nr. 17. Kapitaltab Et kapitalselskabs ledelse er forpligtet til at sikre afholdelse af generalforsamling, når det konstateres, at selskabets egenkapital er mindre end halvdelen af selskabskapitalen, jf. 119, 1. pkt. Udgør et selskabs egenkapital mindre end kr , skal der indkaldes til generalforsamling, uanset hvor stor selskabskapitalen måtte være, jf. 119, 2. pkt. Koncerner Hvis der er kapitalandele, der ikke er fuldt indbetalte, vil den ikke-indbetalte del være et tilgodehavende for selskabet og dermed et aktiv. At et selskab således stiftes med en nominel kapital på kr , og der indbetales kr , er således ikke et udtryk for, at selskabet er i en kapitaltabssituation. En koncern består af et moderselskab og dets dattervirksomheder, jf. 5, nr. 18. Konstituerende generalforsamling Der kan afholdelses en konstituerende generalforsamling i forbindelse med stiftelse af et kapitalselskab, men dette er ikke et krav. L Ledelsesstruktur I aktieselskaber er det muligt at vælge at have en bestyrelse og en direktion eller at vælge at have et tilsynsråd og en direktion. I anpartsselskaber er fleksibiliteten endnu større. Det tillades at have en direktion alene, en direktion og en bestyrelse eller en direktion og et tilsynsråd. Ligeretsgrundsætning Det er ikke muligt at differentiere mellem anparter uden at oprette anpartsklasser. Det er dog muligt at indgå ejeraftaler, men disse vil ikke være bindende for selskabet, hvilket er beskrevet under omtalen af disse.

12 M Medarbejder- og koncernrepræsentation En række af reglerne kan fraviges efter aftale med selskabet og medarbejderne. De nærmere regler herom fastlægges af Erhvervsstyrelsen ved bekendtgørelse, jf Der er mulighed for at give medarbejdere i visse udenlandske selskaber stemmeret, jf Såfremt et selskab har et tilsynsråd, men ikke en bestyrelse, vælges medarbejderrepræsentanterne til tilsynsrådet. Medarbejderne kan ikke stille krav om, at der etableres en bestyrelse. Minimumskapital Se under anpartsselskaber og aktieselskaber. Moderselskab Et moderselskab er et kapitalselskab, der har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder, jf. 5, nr. 20. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Moderselskabet er det selskab, der udøver Møderet den bestemmende indflydelse over de økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. 6. Se Generalforsamling. N Nominel værdi Kapitalandele kan udstedes med en nominel værdi, som stykkapitalandele eller en kombination heraf, jf. 47, stk. 1. Hvis kapitalandele udstedes med en nominel værdi, har disse en pålydende værdi. Den pågældende kapitalandels andel i den samlede selskabskapital beregnes på baggrund heraf. O Omdannelse af andelsselskab Ved omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar til et aktieselskab gælder visse krav, jf

13 Der skal udarbejdes en omdannelsesplan, en omdannelsesredegørelse og en mellembalance, jf De to sidstnævnte kun i det omfang, andelshaverne ikke i enighed beslutter at undlade dette, jf. hhv. 327, stk. 2 og 328, stk. 2. Der skal hertil udarbejdes vurderingsberetning om apportindskud, en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen og en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf Udtalelsen om omdannelsesplanen er kun påkrævet i det omfang, andelshaverne ikke i enighed beslutter at undlade denne, jf. 330, stk. 1, 2. pkt. Overdragelse af kapitalandele Kapitalandele kan overdrages med de begrænsninger, som følger af vedtægterne, herunder forkøbsret, overdragelsessamtykke, indløsningsret og amortisation, jf Uanset om kapitalandelene er fuldt indbetalte eller ej, kan de overdrages. Dog gælder det for kapitalandele, som ikke er fuldt indbetalte, at den overdragende kapitalejer ikke kan frigøre sig for indbetalingspligten. Overdrager, erhverver og eventuelle efterfølgende erhververe hæfter solidarisk for indbetalingsforpligtelsen, jf. 34, stk. 6. Overgangsregler Der er ikke fastsat dato for tredje og sidste fase af selskabslovens ikrafttræden. Denne omhandler blandt andet et offentligt ejerregister, der ikke kan træde i kraft før end Erhvervsstyrelsen har udbygget deres it-platform, hvorfor denne del af fasen først forventes i kraft om to til tre år. P, Q Partnerselskab Reglerne for aktieselskaber finder også anvendelse på partnerselskaber, dog med de lempelser, som er nødvendige, jf R Registreringsdato I børsnoterede selskaber ligger registreringsdatoen en uge før generalforsamlingen. I børsnoterede selskaber opgøres det på denne dato, hvem der enten er noteret som kapitalejere eller har anmeldt deres besiddelse, men som endnu ikke er noteret. Dette er afgørende for, hvem der er stemmeberettiget på generalforsamlingen.

14 Da indkaldelse i børsnoterede virksomheder skal ske senest tre uger før generalforsamlingen, jf. 99 hvis vedtægterne ikke foreskriver en længere frist betyder dette, at kapitalejere kan nå at anmelde deres besiddelse af kapitalandele, efter generalforsamlingen er indkaldt og dermed opnå stemmeret. Ikke-børsnoterede selskaber kan frivilligt vælge at benytte sig af en registreringsdato. Repræsentationsret Kapitalandele med stemmeret har altid repræsentationsret. Repræsentationsret er en rettighed, som kan tillægges stemmeløse aktier, jf. 46, stk. 2. Rettigheden giver mulighed for at indgå i opgørelsen af den repræsenterede kapital på generalforsamlingen samt give møde herpå. S Selskabskapital Indskuddet, med hvilket kapitalejernes hæftelse er begrænset i medfør af selskabsloven, jf. 5, nr. 27. Selskabskapital opgøres i danske kroner eller euro, jf. 4, stk. 1. Kapitalkravene til aktie- og anpartsselskaber er omtalt under indbetaling af kapitalandele. Selvfinansiering Spaltning Et kapitalselskab kan yde lån til erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. 206, stk. 2. Generalforsamlingen skal godkende dette med vedtægtsmajoritet, ligesom beslutningen skal være forsvarlig henset til selskabets økonomiske stilling. Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en redegørelse, og lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. Lån må kun ydes med midler, der kunne være blevet udloddet som udbytte, dvs. lån må kun ydes inden for selskabets frie reserver. Ved en spaltning overdrages et selskabs aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere. Uanset selskabsform kan ejerkredsen i enighed fravælge redegørelse, jf. 256, 3. pkt., og mellembalance, jf. 257, stk. 2. Ejerkredsen kan i enighed beslutte, at der ikke skal indhentes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, herunder om vederlaget, jf. 259, 2. pkt.

15 I anpartsselskaber kan anpartshaverne i enighed fravælge spaltningsplanen, såfremt der kun deltager anpartsselskaber i spaltningen, jf. 255, stk. 2. Ejerkredsen kan i enighed fravælge vurderingsmandens kreditorerklæring mod, at kreditorerne kan forlange deres krav indfriet, jf. 260, 2. pkt. Som altovervejende hovedregel er der krav om indsendelse og offentliggørelse af planer mv. til Erhvervsstyrelsen, mindst fire uger før spaltningen kan vedtages, jf. 263, stk. 1. Fristen kan fraviges i anpartsselskaber, når der er enighed om, at der i spaltningen kun deltager anpartsselskaber, og at der tillige foreligger en positiv ( blank ) kreditorerklæring, jf. 263, stk. 2. Sprog i dokumenter til Erhvervsstyrelsen Oplysninger, som registreres i Erhvervsstyrelsens it-system skal være på dansk. For kapitalselskaber kan næsten alle dokumenter beskrevet i selskabsloven indsendes på dansk, norsk eller svensk. For filialer af udenlandske kapitalselskaber kan de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, være på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Selskabets formål og tegningsregel skal dog være på dansk med henblik på registrering. Sprog på bestyrelsesmøder og i tilsynsrådet Sproget er som udgangspunkt dansk, jf. 126, stk. 1. Der er mulighed for med flertal at bestemme, at sproget kan være andet end dansk, hvis der samtidig gives mulighed for simultantolkning for samtlige deltagere. Vælges et andet sprog end dansk uden simultantolkning for samtlige medlemmer, kan dette besluttes ved enstemmighed i bestyrelsen eller tilsynsrådet, jf. 126, stk. 2. Svensk, norsk eller engelsk som sprog ved møderne og uden simultantolkning kan vælges uden særskilt beslutning herom, såfremt det pågældende sprog er optaget i vedtægterne som koncernsprog, jf. 126, stk. 3. Dokumenter udformet på et andet sprog end dansk kan af ethvert medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet kræves oversat til dansk. Er dokumentet affattet på svensk, norsk eller engelsk, kan dette ikke forlanges oversat, såfremt det pågældende sprog er optaget som koncernsprog i vedtægterne, jf. 126, stk. 4. Det skal dog præciseres, at ethvert medlem er berettiget til at tale dansk, norsk eller svensk, hvad enten mødet foregår på dansk, norsk eller svensk. Dette begrundes med det nordiske sprogfællesskab.

16 Sprog på generalforsamlingen På generalforsamlingen er sproget dansk, jf. 100, stk. 1. Det kan dog med almindeligt simpelt flertal besluttes, at sproget skal være et andet, når der samtidig gives adgang til simultantolkning, jf. 100, stk. 2. Vælges det med simpelt flertal, at sproget skal være svensk, norsk eller engelsk, er det ikke nødvendigt med simultantolkning, jf. 100, stk. 3. Begge beslutninger kan optages i vedtægterne, uden at der behøves særlig vedtægtsmajoritet. Det er også muligt at vælge et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk på generalforsamlingen, uden at der gives mulighed for simultantolkning. En sådan vedtagelse kræver 9/10 af de afgivne stemmer samt af den repræsenterede kapital, jf. 100, stk. 4. Har man før valgt et andet sprog end dansk på generalforsamlingen, kan det med simpelt flertal altid besluttes at gå tilbage til dansk, jf. 100, stk. 5. Dette kan optages i vedtægterne uden særlig vedtægtsmajoritet. Som udgangspunkt skal de dokumenter, der benyttes på generalforsamlingen, affattes på dansk, jf. 100, stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at dokumenterne kan affattes på svensk, norsk eller engelsk. Beslutningen kan optages i vedtægterne uden vedtægtsmajoritet, jf. 100, stk. 7. Såfremt det vælges, at dokumenterne skal affattes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, kræver dette tilslutning fra 9/10 af de afgivne stemmer samt af den repræsenterede kapital, jf. 100, stk. 8. Stemmeløse kapitalandele Som udgangspunkt har alle kapitalandele stemmeret. Dog kan der udstedes stemmeløse kapitalandele, som skal fremgå af vedtægterne, jf. 46, stk. 1, 2. pkt. Som udgangspunkt har stemmeløse kapitalandele ingen repræsentationsret og skal derfor ikke medregnes ved de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen, jf. 106 og 107. En sådan repræsentationsret kan dog tillægges i vedtægterne, jf. 46, stk. 2. Stemmeværdi Det er muligt at differentiere mellem kapitalklasserne angående stemmeværdien af hver klasse. Differentieringen er ubegrænset. Det betyder, at der f.eks. kan tillægges en kapitalklasse 20 gange flere stemmer pr. kapitalandel end en anden kapitalklasse. En kapitalklasse kan også gøres stemmeløs. Se afsnit om stemmeløse kapitalandele. Stiftelse Stiftelse af et kapitalselskab sker ved udarbejdelse af et stiftelsesdokument, jf. 25. Anmeldelsesfristen for registrering hos Erhvervsstyrelsen er to uger og løber fra tidspunktet for underskrivelse af stiftelsesdokumentet, jf. 40, stk. 1.

17 Registrering af stiftelsen kan kun ske, såfremt 25 % af kapitalen - dog mindst kr er indbetalt, jf. 40, stk. 2. Overkurs skal dog altid være fuldt indbetalt, jf. 33, stk. 1, 2. pkt. Stiftelse af et selskab kan ske med et bagudrettet eller fremadrettet virkningstidspunkt i forhold til beslutningstidspunktet, jf. 40. Indtil virkningstidspunktet for stiftelsen kan selskabet dog ikke påtage sig forpligtelser, jf. 41, stk. 2. Stykkapitalandele Det er muligt at udstede aktier og anparter som stykkapitalandele, dvs., at aktierne eller anparter ikke har nogen pålydende værdi. Hver stykkapitalandel udgør en lige stor del af selskabskapitalen, jf. 47, stk. 2. Aktie- og anpartsselskaber kan også omdanne eksisterende nominelle kapitalandele til stykkapitalandele. T Tilsynsråd Kapitalselskabers ledelse kan bestå af et tilsynsråd og en direktion, jf. 111, stk. 1, nr. 2. Selv om tilsynsrådet udgør en del af ledelsen i selskabet, har det ingen ledelsesbeføjelser, jf. 116 om tilsynsrådets opgaver. For aktieselskaber gælder særligt, at tilsynsrådet skal bestå af mindst tre medlemmer, jf. 111, stk. 2, og at det skal ansætte direktionen, jf. 111, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. Tilsynsrådets medlemmer har ikke tegningsret, jf. 135, stk. 2, 2. pkt. Modsat bestyrelsen skal tilsynsrådet føre tilsyn og ikke lede selskabet, og fokus ligger på intern kontrol med direktionen. Lig bestyrelsen skal tilsynsrådet have en forretningsorden og underskrive årsrapporten sammen med direktionen. U Udbytte Der skal ske registrering af medlemmerne af tilsynsrådet hos Erhvervsstyrelsen efter de samme regler, som gælder for medlemmer af direktioner og bestyrelser, jf. 10, stk. 1 Udbytte kan udbetales som ordinært og ekstraordinært udbytte. Det er ingen hindring for udbetaling af udbytte, at hele selskabskapitalen ikke er indbetalt, jf. 182.

18 Ved ekstraordinært udbytte i aktieselskaber skal beslutningen vedlægges en balance, jf. 183, stk. 1. Er balancen fra årsrapporten mere end seks måneder gammel, skal der dog udarbejdes en mellembalance, jf. 183, stk. 2. Ved ekstraordinært udbytte i anpartsselskaber er det op til det centrale ledelsesorgan at vurdere, om beslutningen skal vedlægges en balance, jf. 183, stk. 3. Dog skal der udarbejdes en mellembalance, hvis balancen fra sidste årsrapport er mere end seks måneder gammel. Underskudsdækning En kapitalnedsættelse kan ske til dækning af underskud, jf Det centrale ledelsesorgan V Vedtægter er ansvarligt for, at underskuddet mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Erhvervsstyrelsen har nogle faste skabeloner for vedtægter, der kan anvendes og suppleres med specifikke oplysninger om den individuelle virksomhed. Vedtægtsændringer Beslutning om vedtægtsændring kræver 2/3 flertal af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede kapital, jf. 106, stk. 1, eller 9/10 flertal af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede kapital, jf. 107, stk. 2, alt efter hvilken vedtægtsændring beslutningen angår. De stemmeløse kapitalandele skal ikke medregnes ved beregning af den repræsenterede kapital, medmindre disse er tillagt repræsentationsret. Vurderingsberetninger Muligheden for at indskyde værdier i andet end kontanter ved stiftelse såvel som ved en senere kapitalforhøjelse indebærer som udgangspunkt, at der skal laves en vurderingsberetning for at anslå værdien af det indskudte, jf. 36, stk. 1. Ved indskydelse af visse aktiver og aktier, kan vurderingsberetningen erstattes af en erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. 38. W, X, Y, Z Warrants Warrants er dokumenter, der giver ret, men ikke pligt, til at tegne kapitalandele i et selskab, og repræsenterer dermed en mulighed for at foretage en forhøjelse af selskabskapitalen.

19 Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om den nye selskabslov, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem eller advokat Henning Hedegaard Thomsen Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.

20 Kontakt Dan Moalem, Partner Tel Mob Henning Hedegaard Thomsen, Advokat Tel Mob