SIN (Ø/V) Generelle instrukser

Transkript

1 SIN (Ø/V) Generelle instrukser

2 SIN Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad: SIN (Ø) / 572/ / / / / / / / / / / / / / / 591/ / / / / 599/ / / 560/ / 610/ / / / / / / /

3 SIN Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad: SIN (V) / / / 1029/ / / / / / / / / / 978/ / 1043/ / / / / / / / / / / / / / / / 1084

4 SIN (Ø/V) 1-12 SIN udgives af: Banedanmark Drift Trafikproduktion Trafiksikkerhed Amerika Plads København Ø Sikkerhedsinstrukser består af tre afsnit - SIN (Ø/V) indeholdende generelle instrukser. For enkelte instrukser kan der være angivet et begrænset gyldighedsområde. - SIN (Ø) indeholdende instrukser for strækninger SIN (V) indeholdende instrukser for strækninger Fordeling: SIN (Ø/V), SIN (Ø) og SIN (V) fordeles efter behov til - operatører - entreprenører - rådgivere - fremmende baner - Trafikstyrelsen - Banedanmark Henvendelse vedrørende fordeling og udsendelse bedes rettet til DSB Salg Billet og tryksagslagerer Otto Busses Vej 5A, bygning København SV Ø 621/V 1035

5 2-12 SIN (Ø/V)

6 SIN (Ø/V) 3-35 Indholdsfortegnelse Side Instruks 1 Godsbaner Instruks 2 Kørsel med knuste ruder Instruks 3 Instruks 4 Ledig Ledig Instruks 5 Nummerering af visse tog Instruks 6 Ophold i betjente førerrum Instruks 7 Tog uden togfører Instruks 8 Kørsel med MR-, ML- og privatbanernes Y-tog Instruks 9 Svenske lokomotivførere på Banedanmarks og Øresundsbro Konsortiets strækninger Instruks 10 Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer Instruks 11 Ledig Instruks 12 Kørsel med plantog efter reglerne for arbejdstog Instruks 13 Kørsel med tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg på strækninger med fast ATC-anlæg a Instruks 14 Anvendelse af radiokanal C Instruks 15 Instruks 16 Uorden ved automatisk sikret overkørsler. Manuel betjening af anlægget (SR 11) Ledig Instruks 17 Strækningsradio Instruks 18 Lys i dørmeldelampe og åbentstående døre i personførende tog d Instruks 19 Bestemmelser for prøvekørsel af materiel f Ø687/V1085

7 4-35 SIN (Ø/V)

8 SIN (Ø/V) 5-8 Instruks 1 Godsbaner 1. Almindelige bestemmelser Instrukserne for de enkelte godsbaner i SIN (Ø) henholdsvis SIN (V) indeholder en beskrivelse af godsbanerne og særlige bestemmelser for visse ekspeditionssteder, blandt andet i form af en skematisk oversigt over ekspeditionssteder og overkørsler. De med "R" mærkede ekspeditionssteder er forsynet med mærket "rangergrænsen" mellem ekspeditionsstedet og hovedsporet. 2. Kørslen på godsbaner Foregår som rangering, jf RR, og ledes af en rangerleder. Der føres "almindelige kendingssignal" (signal nr ). Trækkraften skal være forrest i køreretningen. Rangerpersonalet skal under kørslen tage plads på lokomotivet. Rangertrækket skal være trykluftbremset. Der skal udfærdiges bremseseddel. Der må kun være ét rangertræk ad gangen på strækningen. Sikring af sporskifter, ud- og tilbagelevering af nøgler mv Sporskifterne er normalt ikke forsynet med sporskiftesignaler. Sporskifter til læssespor samt sporspærrer er sikret ved nøgleaflåsningsanlæg. Nøglerne kan være anbragt i centrallås. På en godsbane anvendes samme nøgleprofil til alle nøgleaflåsningsanlæg og centrallåse. Nøglen er anbragt på den eller de stationer, hvorfra rangertræk kører ind på godsbanen. Der kan være anbragt reservenøgle på andre stationer. Kun én af nøglerne må udleveres, jf. dog punkt Ø332/V526

9 6-8 SIN (Ø/V) Instruks 1 Inden udlevering af nøglen til rangerlederen skal der - såfremt godsbanens endestationer begge er betjent - træffes aftale mellem stationsbestyrerne for disse stationer om udleveringen. Nøglen udleveres i øvrigt til rangerlederen umiddelbart før rangertrækkets afgang. Nøglen skal tilbageleveres af rangerlederen straks efter kørslen på godsbanen. Tilbageleveringen er garanti for - at hovedsporet er frit - at henstående vogne på læssesporene er anbragt sporfri og forskriftsmæssigt afbremsede - at samtlige sporskifter i hovedsporet og dækningssporskifter er rigtigt stillet og aflåst. Når nøglen er modtaget tilbage fra rangerlederen, underrettes de stationer, der er truffet aftale med om udleveringen. 4. Overkørsler Overkørsler kan være sikret ved Advarselssignalanlæg (A) Automatisk bomanlæg (B) Manuelt betjente bomme (M) Tavler mod vej 4.1 Sikret ved advarselssignalanlæg eller automatisk bomanlæg Overkørselsanlæg kan være forsynet med kontrolsignal i stedet for overkørselssignal. Kontrolsignalets baggrundsplade har samme form som overkørselssignalets baggrundsplade og er forsynet med gul kant. "Overkørslen sikret" vises med hvidt blinklys. "Overkørslen ikke sikret" vises ikke (signalet slukket). Vises "overkørslen sikret", må overkørslen passeres med den for banen og rangertrækket største tilladte hastighed.

10 SIN (Ø/V) 7-3 Instruks 1 Er overkørslen ikke sikret, forholdes som foreskrevet i SR 11. Den begrænsede kørsel på strækningen kan medføre, at advarselssignalanlæggene ikke virker med samme stabilitet som på egentlige banestrækninger. På ekspeditionsstederne skal anlægget stå i stilling "standsende tog". Når overkørslen først passeres ved viderekørsel, skal rangerlederen umiddelbart inden passage sætte anlægget i funktion ved betjening af trykknappen "tænding (og ned)" i betjeningskassen. Uregelmæssigheder ved overkørselsanlæggene meldes til den første betjente station, som snarest videregiver meldingen til elektrotjenesten. 4.2 Sikret ved manuelt betjente bomme Rangertrækket skal standse foran overkørsel, og rangerpersonalet skal betjene bomanlægget. 4.3 Øvrige Såfremt der ikke er fri oversigt over overkørslen og dennes nærmeste omgivelser, skal der afgives lydsignaler fra lokomotivet. Der må ikke køres med større hastighed, end at rangertrækket kan standse, hvis der viser sig hindringer på overkørslen. 5. Arbejder mv. på strækningen Til brug for arbejder på godsbaner er der til banetjenestens og elektrotjenestens personale udleveret nøgle til sporskifterne til læssesporene. Nøglen må kun anvendes efter tilladelse fra stationsbestyreren for en af godsbanens endestationer. Stationsbestyreren må kun give tilladelse hertil - når der ikke befinder sig rangertræk på strækningen eller - når der er truffet aftale med rangerlederen herom. Når arbejdet er endt, skal arbejdslederen underrette stationsbestyreren for en af godsbanens endestationer herom Ø430/V727

11 8-3 SIN (Ø/V) Instruks 1 Underretningen er tillige garanti for, at pågældende sporskifter i hovedsporet og dæknings-sporskifter er rigtigt stillet og aflåst. Tilladelse til anvendelse af nøgler og melding om arbejdets afslutning skal pågældende stationsbestyrer underrette godssbanens anden endestation om, såfremt denne er betjent. 6. Arbejdskøretøjer Kørsel med arbejdskøretøjer i tidsrum, i hvilken der befinder sig rangertræk på strækningen, må kun finde sted, såfremt der er truffet aftale herom med rangerlederen.

12 SIN (Ø/V) 9-16 Instruks 2 Kørsel med knuste ruder 1. Almindelige bestemmelser Knuste eller revnede ruder i materiel der anvendes til befordring af passagerer, skal meldes jf. operatørens meldeprocedurer. 2. Kørsel med knuste ruder Hvis der under kørsel knuses ruder i en passagerafdeling, skal det af operatørens driftsinstrukser fremgå, hvordan den knuste rude skal sikres, så passagerer og personale, i tog eller på perron, ikke kan komme til skade Ø617/V1032

13 10-16 SIN (Ø/V)

14 SIN (Ø/V) 11-6 Instruks 3 Ledig Ø592/V989

15 12-6 SIN (Ø/V)

16 SIN (Ø/V) 13-4 Instruks 4 Ledig Ø575/V957

17 14-4 SIN (Ø/V)

18 SIN (Ø/V) Instruks 5 Nummerering af visse tog 1. Særtog, der erstatter plantog Ved tillysning af særtog, der erstatter/dublerer et plantog, benyttes plantogets nummer med 8 hhv. 80 som første cifre, således at der altid anvendes mindst 5 cifre. Der må ikke forekomme flere tog med samme tognummer, Eksempel 1 Tog 4234 er forsinket fra Kalundborg, og der indsættes et rettidig tog fra Roskilde. Tognummer for det rettidige tog: Eksempel 2 Tog 148 er forsinket fra Aalborg, og der indsættes et tog fra Århus. Tognummer for det tog: Eksempel 3 Tog 233 skal af drifshensyn omlægges til kørsel via Køge. Tognummer for det omlagte tog: Eksempel 4 Tog 7412 skal af driftshensyn omlægges fra Århus Rangerbanegård. Tognummer for det omlagte tog: Ved evt senere omlægning af særtoget benyttes almindeligt særtogsnummer. For særtoget gælder bestemmelserne i tjenstekøreplanerne for det tog, særtoget erstatter. Når to tog har samme afgangstidspunkt i samme retning fra en station, skal rækkefølgen fremgå af toganmeldelsen Ø688/V1086

19 16-17 SIN (Ø/V)

20 SIN (Ø/V) Instruks 6 Ophold i betjente førerrum 1. Generelt Foruden den tjenestegørende lokomotivfører må følgende tage ophold i det betjente førerrum under rangering og togkørsel: - Lokomotivpersonale under indøvelse/uddannelse. - Lokomotivinstruktører. - Personale med jernbanesikkerhedsuddannelse der repræsenterer jernbanevirksomheden ved tilsyn. - Rangerpersonale, når deres ophold er krævet i forbindelse med kørsel på godsbaner, rangering på stationer, forbirangering af UT eller tilsvarende forhold. - Jernbanesikkerhedsuddannet personale fra infrastrukturforvalteren eller personale med jernbanesikkerhedsuddannelse der repræsenterer infrastrukturforvalteren ved tilsyn/eftersyn af infrastrukturen. - Personer, der på grund af fejl ved trykluftbremsen skal tage ophold i betjent førerrum, jf. SR 62, punkt Personale, der efter en påkørsel skal tage ophold i det betjente førerrum, jf. UR, punkt Personale fra Trafikstyrelsen, Havarikommissionen, politiet mv. i forbindelse med deres myndighedsudøvelse. - Personer med skriftligt tilladelse med observationspligt. - Personer med skriftlig tilladelse uden observationspligt. Disse personer må kun tage ophold i betjent førerrum under ledsagelse af lokomotivinstruktør, ekstra lokomotivfører eller anden udpeget sikkerhedsuddannet medarbejder. Personer, der tager ophold i førerrum, skal opgive navn, tjenestested og formål til lokomotivføreren. Lokomotivføreren skal anføre dette på lokomotivførerrapporten. Personale, der ikke skal have skriftlig tilladelse, skal bære uniform eller arbejdsbeklædning med firmanavn Ø689/V1087

21 18-16 SIN (Ø/V) De nævnte tilladelser gælder kun, hvis der efter lokomotivførerens skøn, er plads i førerrummet. I tilfælde af manglende plads har personer fra Trafikstyrelsen, Havarikommissionen, politiet, jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens jernbanesikkerhedsfunktioner fortrinsret til ophold i førerrummet. Jernbanesikkerhedsuddannet personale har det samme sikkerhedsmæssige ansvar som den tjenestegørende lokomotivfører ved signalobservation af ydre signaler. Alle observationer af restriktive signaler skal repeteres med lokomotivføreren. Togpersonale må kun kortvarigt tage ophold i betjent førerrum for at blive orienteret om trafikafviklingen eller afgive nødvendige tjenstlige meldinger. 2. Nedbrud Hvis der opstår fejl, så der skal være to personer i førerrummet, skal "anden personen" have kendskab til hvordan trækkraften afbrydes og toget bremses. Hvis "anden personen" ikke forud er kendt med betjening af trækkraften, skal vedkommende modtage nødvendig instruktion og efterfølgende underskrive en erklæring om, at en sådan instruktion er modtaget. Af erklæringen skal fremgå navn og firma. Den underskrevne erklæring kan skrives på lokomotivførerrapporten eller på en anden blanket der vedlægges lokomotivførerrapporten. "Anden personen" må ikke forlade førerrummet under kørslen. Lokomotivføreren skriver på lokomotivførerrapporten, hvilke fejl, der har været, og hvad der er gjort for at fjerne fejlene.

22 SIN (Ø/V) 19a - 19 Instruks 7 Tog uden togfører 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Ikke-personførende tog Alle ikke-personførende tog er uden togfører undtagen - ekstratog, for hvilke der i toganmeldelsen eller afskriften heraf (blanket S 3) er angivet, at toget medgives togfører. Såfremt et tog befordrer vogne med militært personel, skal toget medgives togfører, og lokomotivføreren skal underrettes herom. Dette gælder dog ikke, såfremt der alene er tale om ledsagere af godstransporter, jf. punkt Personførende tog Personførende tog kan fremføres uden togfører, såfremt lokomotivføreren fra førerpladsen kan overvåge ind- og udstigning under igangsætning, samt kontrollere at dørene er lukkede. Når et enmandsbetjent tog ekstraordinært medgives togfører, skal denne melde til- og fratræden til lokomotivføreren. Såfremt et personførende tog ikke kører i sporet nærmest stationen, skal lokomotivføreren - på fjernstyrede stationer - advare passagererne mod faren for tog i nabosporet gennem togets højttaleranlæg. Enmandsbetjente tog kan fremføres på følgende strækninger - Strækning 1 Odense - Fredericia (med 2 MQ) - Strækning 8 S-banen (med S-togsmateriel) - Strækning 9 Helsingør - Hillerød (med 1 ML eller 1 MR) - Strækning 21 Odense - Svendborg (med 2 MR, 1 MF eller 2 MQ) I køreretning Odense - Svendborg dog 3 MQ på betingelse af, at forreste og bageste togsæt er aflåst. - Strækning 23 Fredericia - Vejle (med 2 MR eller 1 MF) Århus - Skanderborg (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) Ø614/V1029

23 19b - 19 Instruks 7 SIN (Ø/V) - Strækning 24 Århus - Randers (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 28 Sønderborg - Tinglev (med 2 MR, 1 MF eller 1 ER) - Strækning 29 Bramming - Esbjerg (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 30 Bramming - Tønder (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 31 Esbjerg - Struer (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 32 Langå - Struer (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 33 Holstebro - Vejle (med 2 MR eller 1 MF) - Strækning 34 Struer - Thisted (med 2 MR, 1 MF eller 2 AR) - Strækning 35 Skanderborg - Skjern (med 2 MR, 1 MF eller 3 AR) - Strækning 36 Århus - Grenaa (med 1 MR eller 1 MF) Hvis der på øvrige strækninger, undtagen strækningerne Korsør - Nyborg og København H/Vigerslev - Peberholm, mangler togfører kan toget, over kortere strækninger og indtil togfører kan skaffes, fremføres på følgende betingelser: - tog bestående af ER, MR, ML, MQ, MF og ET/X31 kan fremføres enmandsbetjent, såfremt lokomotivføreren fra førerpladsen kan overvåge ind- og udstigning under igangsætning, samt kontrollere at dørene er lukkede. - i tog bestående af andet materiel anvendes personale der er uddannet i SR 17 til at gennemføre afgangsproceduren med lokomotivføreren. Visse personførende tog, der fremføres af privatbanemateriel, kan være uden togfører. Togførerens opgaver varetages da af lokomotivføreren.

24 SIN (Ø/V) 19c - 19 Instruks Aflåste togsæt På følgende strækninger er det tilladt at tilkoble aflåste tomme MR og MF togsæt - Strækning 23 Fredericia - Vejle (1 aflåst MF) Århus - Skanderborg (3 aflåste MR og 4 aflåste MF) - Strækning 24 Århus - Randers (3 aflåste MR og 4 aflåste MF) - Strækning 28 Tinglev - Sønderborg (3 aflåste MR og 4 aflåste MF) Sønderborg - Tinglev (1 aflåst MF). - Strækning 31 Holstebro - Struer (1 aflåst MF) - Strækning 33 Holstebro - Vejle (1 aflåst MF) De aflåste togsæt skal køre bagerst Standsningssted Toget standser ved det standsningsmærke der svarer til antallet af åbne togsæt. MF standser altid som 2 MR Klargøring af aflåste togsæt Den der klargører et togsæt til aflåst transport har ansvaret for at - lyset i de aflåste togsæt er slukket - de aflåste togsæt er beskiltet Medtager ikke passagerer. 2. Personaleskifte (SR 2, punkt 5.5.) Når lokomotivføreren afløses undervejs, og der samtidigt foretages maskinskifte, skal han gennem stationen underrette den tiltrædende lokomotivfører om, hvad der har betydning for togets videre kørsel og overlevere endnu gældende skriftlige meddelelser Ø615/V1030

25 19d - 19 Instruks 7 SIN (Ø/V) 3. Aflevering af telegrammer og skriftlige meddelelser til lokomotivføreren (SR 32, punkt 6.) Telegrammer og skriftlige meddelelser om sikkerhedsmæssige forhold (f.eks. bremseseddel, toganmeldelse, cirkulære om usædvanlige transporter) skal lægges i en særlig mappe og afleveres til lokomotivføreren uden for bundter med ekspeditionspapirer. 4. Afholdelse af bremseprøve (SR 66) Stationen skal forestå eftersyn og afholdelse af bremseprøve. Når bremseprøven er afsluttet, underretter bremseprøveren lokomotivføreren og stationen herom. 5. Bremseseddel (SR 62, punkt 1.11.) Når en klargøringsmedarbejder på blanket S 2 har nedsat henholdsvis forhøjet et togs største tilladte hastighed, skal togklargøreren underrette stationsbestyreren på afgangsstationen herom. Stationsbestyreren underretter herefter øvrige stationsbestyrere og FC-ledere, som underretningen har betydning for. Den af togføreren i tog fra vest til København H udstedte bremseseddel gælder helt til Østerport henholdsvis Helgoland, når toget uden ændring af togstørrelsen mv. videreføres uden togfører til Østerport henholdsvis Helgoland. 6. Eftersyn af toget (SR 65) Stationen efterser at - vogne er forsvarligt læsset - den foreskrevne bremsevægt er til stede og rigtigt fordelt - GP- og GPR-omstillere er rigtigt stillet - skruebremser er løse - slutsignaler er rigtigt anbragt. Bremseprøveren skal udover det i SR 66 anførte efterse at - lokomotiver og vogne er forskriftsmæssigt sammenkoblet - vognenes udligningstræk er fri, og at udligningsventiler ikke blæser.

26 SIN (Ø/V) 19e - 19 Instruks 7 Når der ved afkobling af vogne fra bageste ende af toget ikke skal foretages bremseprøve, jf. SR 66, skal den, der foretager afkoblingen kontrollere, at togets bageste vogn ikke er stillet til ledning. Operatøren kan for visse tog og stationer fastsætte afvigelser med hensyn til fordelingen af ovennævnte arbejder. 7. Underretning af lokomotivføreren om særlige forhold 7.1. Medgivet rangerpersonale Såfremt et tog skal befordre en usædvanlig transport, der skal rangeres forbi et farepunkt på den fri bane, skal den station, der indrangerer vognen i toget sørge for, at toget bliver medgivet personale til at lede rangeringen. Lokomotivføreren underrettes herom Medgivet personale på beordret passagerrejse eller som ledsagere af godstransporter Lokomotivføreren skal underrettes herom Ø616/V1031

27 20-3 SIN (Ø/V) Instruks 7

28 SIN (Ø/V) Instruks 8 Kørsel med MR-, ML- og privatbaners Y-tog på Banestyrelsen strækninger 1. Generelt Det er sket at MR-, ML- og Y-tog ikke har kortsluttet sporisolationerne. For at begrænse risikoen gælder følgende: 2. Lokomotivførerens forhold Lokomotivføreren bør undgå at bruge sandning ved opbremsning. Hvis sandning fortages, skal toget umiddelbart efter standsning, rykke ca. 2 m frem. Hvis lokomotivføreren af en stationsbestyrer får melding om, at toget ikke har kortsluttet en sporisolation, skal lokomotivføreren ved ankomst til alle efterfølgende stationer give ankomstmelding til stationen/fc. 3. Stationsbestyrerens forhold Under vejrforhold med risiko for rimdannelse samt ved løvfald, skal stationsbestyreren være særligt opmærksom på besættelse af sporisolationer. Konstateres der manglende besættelse, skal efterfølgende togfølgestationer samt DcDk underrettes. Lokomotivføreren skal underrettes om, at der skal gives ankomstmelding ved alle efterfølgende stationer. Der må ikke, efter det pågældende tog, sendes tog i mindre afstand end stationsafstand, og der må ikke gives efterfølgende tog tilladelse til at passere signaler i stop, før det med sikkerhed vides, at sporet er frit Ø545/V923

29 22-10 SIN (Ø/V)

30 SIN (Ø/V) Instruks 9 Svenske lokomotivførere på Banestyrelsens og Øresundsbro Konsortiets strækninger 1. Baggrund De svenske lokomotivførere har ikke det der svarer til en dansk lokomotivføreruddannelse. Derfor er det nødvendigt at indføre særlige sikkerhedsbestemmelser for at svenske lokomotivførere kan fremføre tog på Banestyrelsens og Øresundsbro Konsortiets strækninger. 2. Anvendelsesbetingelser for svenske lokomotivførere 2.1. Anvendelsesområde De svenske lokomotivførere må fremføre tog på følgende strækninger - København H - Ringsted - København H - Helsingør. På strækningen mellem Snekkersten - Helsingør og Helsingør - Snekkersten, dog kun af højre spor - København H/Hvidovre Fjern - Peberholm ATC-betingelser Uvirksom ATC før afgang fra udgangsstation Et tog, som fremføres af en svensk lokomotivfører, må kun afgå fra udgangsstationen, hvis toget har virksomt ATC Uvirksom ATC efter afgang fra udgangsstation Et tog, som fremføres af en svensk lokomotivfører, må videreføres til næste togfølgestation med vigespor, hvis en fejl har gjort det nødvendigt at udkoble ATC. For personbefordende tog gælder endvidere, at der skal være mulighed for passagerudveksling. Toget må ikke afgå fra København H, Vigerslev henholdsvis Københavns Lufthavn Kastrup uden virksomt ATC. Hastigheden for tog med udkoblet ATC, er max 40 km/t Ø553/V937

31 24-11 SIN (Ø/V) Instruks Særlige regler for togenes fremførelse Arbejds-, snerydnings- og hjælpetog En svensk lokomotivfører må ikke fremføre arbejdstog, snerydningstog eller hjælpetog. Operatøren har ansvaret for, at svenske lokomotivførere ikke anvendes til at fremføre arbejdstog, snerydningstog eller hjælpetog tillyst som ekstratog. Banestyrelsen Driftsdivisionen skal underrette operatøren om sådanne tillyste ekstratog. Stationsbestyreren har ansvaret for, at plantog fremført af svenske lokomotivførere ikke benyttes som hjælpetog Arbejde i/ved Banestyrelsens og Øresundsbro Konsortiets infrastruktur Ved planlagte arbejder i/ved Banestyrelsens infrastruktur, hvor ATC eller linieblokken aflyses, skal Banestyrelsen Driftsdivisionen underrette operatøren. Når ATC- eller linieblokanlæg er aflyst, må tog, som skal passere det aflyste anlæg, ikke fremføres af svenske lokomotivførere Rangering Ordrer fra rangerlederen til en svensk lokomotivfører må ikke gives ved håndsignaler, men skal gives via rangerradio eller mundtlig melding direkte til lokomotivføreren. 3. Stationsbestyrerens forhold 3.1. Strækningen Snekkersten - Helsingør Stationsbestyreren i Helsingør henholdsvis Snekkersten er ansvarlig for at tog fremført af svensk lokomotivfører, ikke ekspederes af venstre spor mellem Helsingør og Snekkersten Sprog Ved kommunikation med en svensk lokomotivfører, skal stationsbestyreren - tale tydeligt og langsomt dansk og uden brug af slang - sige alle talord èt ciffer ad gangen.

32 SIN (Ø/V) Instruks Sikkerhedsmeldinger Ved afgivelse af sikkerhedsmeldinger skal stationsbestyreren, ved hjælp af lokomotivførerens gentagelse, sikre sig, at sikkerhedsmeldingen er forstået. Lokomotivføreren kan forlange, at stationsbestyreren gentager sikkerhedsmeldingen. Når sikkerhedsmeldingen er forstået korrekt, kvitterer stationsbestyreren med meldingen Rigtigt forstået. Hjælpeblanket udfyldes, når der udveksles meldinger med en svensk lokomotivfører Benævnelse af hovedspor Ved afgivelse af ind- og udrangering, er det ikke tilladt at anvende, eksempelvis første, andet hovedspor osv. Hovedsporene skal i stedet benævnes, eksempelvis hovedspor et, hovedspor to osv Underretning om Rettelse til La (SR 53) I tilslutning til SR 53, punkt 6 er det tilladt for den danske stationsbestyrer at diktere en rettelse til La til en svensk lokomotivfører. En svensk lokomotivfører skal køre med den nedsatte hastighed på hele banestykket henholdsvis hele stationen. Meldingen skal indeholde følgende - rettelse til La - hastighedsnedsættelse til xx km/t fra station A til station B henholdsvis på station C. 4. Lokomotivførerens forhold 4.1. Sprog Ved kommunikation med en stationsbestyrer, skal den svenske lokomotivfører - tale tydeligt og langsomt svensk og uden brug af slang - sige alle talord èt ciffer ad gangen - sige alle fagudtryk på dansk Ø631/V1059

33 26-11 SIN (Ø/V) Instruks Sikkerhedsmeldinger En sikkerhedsmelding må kun efterkommes af en svensk lokomotivfører, hvis han/hun med sikkerhed har forstået indholdet af meldingen. Dette sikres ved, at lokomotivføreren gentager den afgivne melding overfor stationsbestyreren. Stationsbestyreren kan forlange sikkerhedsmeldingen gentaget flere gange. Når sikkerhedsmeldingen er forstået korrekt, kvitter stationsbestyreren med meldingen Rigtigt forstået. Hjælpeblanket udfyldes når der udveksles meldinger med en dansk stationsbestyrer.

34 SIN (Ø/V) Instruks 9 Banedanmark Hjælpeblanket til sikkerhedsmeldinger Tog nr. Dato Indrangering Toget holder for stop ved: Stationsnavn I-signal nr... VI-signal nr... SI-signal nr... Hvilket hovedspor må der indrangeres fra. Hvilket spor må der indrangeres til. Normalt standsningssted Andet standsningssted Sporet er besat Eventuel kontrol af sporskiftestilling for sporskifte nummer Rigtig forstået (Stationsbestyrerens navn) Udrangering Toget holder for stop på: Stationsnavn PU-signal nr. SU-signal nr.. U-signal nr.. VU-signal nr.. Hvilket spor må der udrangeres til. Hovedspor nummer Højre spor Venstre spor mod.. station Eventuel kontrol af sporskiftestilling for sporskifte nummer Rigtig forstået (Stationsbestyrerens navn) HUSK AT MODTAGE AFGANGSTILLADELSE En sikkerhedsmelding skal altid gentages, og må aldrig efterkommes hvis der er tvivl om meldingens indhold. Der skal altid køres på sigt ved ind-, ud-, og forbirangering max. 40 Km/t. S 4 1/ Ø618/V1033

35 28-11/54-5 SIN (Ø/V) Instruks 9 Forbirangering Toget holder for stop ved: AM-signal nr. AM/DS-signal nr. VM-signal nr. VM/DS-signal nr.. Eventuel kontrol af sporskiftestilling for sporskifte nummer Rigtig forstået (Stationsbestyrerens navn) En sikkerhedsmelding skal altid gentages, og må aldrig efterkommes hvis der er tvivl om meldingens indhold. Der skal altid køres på sigt ved ind-, ud-, og forbirangering max. 40 Km/t. Kørsel med udkig Almindeligt udkig Skærpet udkig (NB. Max 60 km/t)

36 SIN (Ø/V) 55-4 Instruks 10 Sikringsanlæg på fjernstyrede stationer 1. Generelt 1.1. Betjeningsskab Betjeningsskab er anbragt på stationsbygningen eller på perronen. Betjeningsskabet indeholder - to transportable låsebolte med tilhørende hængelåse og nøgler for aflåsning af sporskiftetunger - stopknap hvormed stationens signaler - f eks i en faresituation - kan sættes i stopstilling - håndsving til nødomstilling af sporskifter - sikkerhedstelefoner - sportavle med betjeningsknapper for omstilling af sporskifter, indkobling af reservekontrolsikringer samt tableaulamper for sporskiftestilling og sporisolationer. Betjeningsskabet oplåses med kupénøgle. Stopknappen kan dog normalt benyttes ved at slå en beskyttelsesrude itu. Efter endt brug skal betjeningsskabet lukkes og låses Sporskifter Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor er centralbetjente. Sporskifter i forbindelser mellem togvejsspor og sidespor er enten centralbetjente eller centralaflåste Centralbetjente sporskifter kan omstilles fra - FC - betjeningsskab (frigives fra FC eller fra stationen) - stedbetjeningskontakter (frigives fra FC eller fra stationen). Centralbetjente sporskifter er normalt sikrede mod utidig omstilling, hvilket vil sige, at sporskiftet ikke kan omstilles, hvis der holder køretøjer i sporskiftet. Hvis et centralbetjent sporskifte ikke er sikret mod utidig omstilling, er det anført i det følgende. Inden omstilling skal det da ved direkte eftersyn konstateres Ø451/V762

37 56-4 SIN (Ø/V) Instruks 10 - at der ikke holder køretøjer i sporskiftet - at der ikke er køretøjer på vej ind i sporskiftet Centralaflåste sporskifter disse kan være nøgleaflåste, magnetaflåste eller el-stedbetjente. Nøgleaflåsede sporskifters hovednøgle er fastholdt i en elektromagnetisk nøglelås ved sporskiftet. Nøglen frigives fra FC eller fra stationens centralapparat. Samtidig med frigivningen tændes en lampe i den elektromagnetiske nøglelås, hvorefter hovednøglen kan omdrejes og udtages, når en knap på låsen indtrykkes. Efter brugen skal hovednøglen indsættes og omdrejes i nøglelåsen og FC henholdsvis stationen underrettes. Magnetaflåsede sporskifter frigives fra FC eller fra stationens centralapparat. Når sporskiftet er frigivet til omlægning (oplåst), vil en lampe i aflåsningskassens låg lyse, og sporskiftet kan da omstilles. El-stedbetjente sporskifter har elektriske drev, men kan kun omstilles med stedbetjeningskontakt, som frigives fra FC hhv stationen. Stedbetjeningskontakten kan være udstyret med en hvid lampe, som tænder, når sporskiftet er frigivet, og viser - fast lys når sporskiftet står i en stilling og må passeres - blinklys når kørsel ind i sporskiftet ikke må finde sted. Centralaflåste sporskifter har normalt ikke sikring mod utidig omstilling Anvendelse af håndsving til omstilling af et centralbetjent eller el-stedbetjent sporskifte Håndsvinget er indsat i en holder og må kun fjernes fra skabet efter tilladelse fra stationsbestyreren for pågældende station. Så længe håndsvinget er fjernet fra holderen i skabet, er alle stationens signaler spærret i stopstilling, og elektrisk omstilling af sporskifter kan ikke finde sted. Håndsvinget skal derfor straks efter benyttelsen sættes tilbage i holderen, og stationsbestyreren for pågældende station underrettes. I betjeningsskabet findes en vejledning for brug af håndsving.

38 SIN (Ø/V) 57-7 Instruks Anvendelse af låsebolte og hængelåse FC kan pålægge togets personale at aflåse sporskifter med faste eller transportale låsebolte og evt hængelåse. Transportable låsebolte er anbragt i betjeningsskabet. Faste låsebolte er anbragt i visse sporskifter. Om anbringelse af låsebolte, se plan 10.4., og Transportale låsebolte skal anbringes tættest muligt ved tungespidsen. Er der et mærke "L" på skinnen, skal låsebolten anbringes ved siden af mærket. FC underretter togets personale om, hvordan der efter aflåsningen skal forholdes med nøglen til hængelåsene. 2. Stationer med relæsikringsanlæg på strækninger med linieblok 2.1. Betjeningsskab (plan 10.1.) 2.2. Sportavlen Omstilling af centralbetjente sporskifter Et hvidt tableau i sporsignaturen angiver sporskiftets stilling. Omstilling sker ved at indtrykke den sorte knap i sporsignaturen, der svarer til den ønskede ny stilling. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke, og tableauet for den nye stilling vil blinke. Knappen skal herefter slippes, og når sporskiftet er i ny stilling, skifter tableauet til fast lys. Ved fejl i sporskiftets isolation, kan omstilling ske ved indtrykning af blå knap mærket "O" samtidig med knappen i sporsignaturen. Sporskiftet er da ikke sikret mod utidig omstilling. Den blå knap må kun benyttes efter ordre fra FC Indkobling af reservekontrolsikring Betjeningsknapperne er plomberede og må kun benyttes efter ordre fra FC. Indkobling sker ved at omdreje og udrykke betjeningsknappen. Visse anlæg har en kontakt, som skal omstilles fra OFF til ON Ø452/V763

39 58a - 7 Instruks 10 SIN (Ø) Indkobling af AG-drift. På nogle stationer kan AG-drift indkobles fra en sort knap i sportavlen. Betjeningsknappen må kun betjenes efter ordre fra FC. Indkobling af AG-drift sker ved at indtrykke betjeningsknappen. Indkoblet AG-drift vises ved lys i tableaulampen over betjeningsknappen. På visse stationer findes endvidere AG-knapper ved indkørselssignalerne. 3. Stationer med relæsikringsanlæg på strækninger uden linieblok Der er ikke anbragt signaltelefoner ved I-signalerne. Alle tog og arbejdskøretøjer, der kører på disse strækninger, skal have mobilt radioanlæg Betjeningsskab (plan 10.2.) Ud over det i punkt 1.1. anførte, kan der fra betjeningsskabet foretages - overgang til/fra understationsbetjening - signalgivning for indkørsel - signalgivning/fastlægning for udkørsel - nødopløsning af togveje. Betjeningsskabet indeholder ikke telefoner, men ved siden af betjeningsskabet er anbragt en perrontelefon, hvorfra der normalt via det offentlige telefonnet kan opnås forbindelse med FC. FC's telefonnummer er angivet i telefonskabet. Samtidig med betjening af perrontelefon, skal knappen "Signal telf" i betjeningsskabet holdes konstant indtrykket. Knappen kan evt holdes indtrykket ved omdrejning. Da perrontelefonen er tilsluttet telefonnettet over samme forbindelse som fjernstyringsudstyret, kan FC ikke betjene den pågældende station under samtale. Ved siden af betjeningsskabet er etableret nødtelefon.

40 SIN (Ø/V) 58b - 6 Instruks Understationsbestjening Overgang til/fra understation Betjening af sikringsanlægget må kun ske efter tilladelse fra FC. Overgang til understationsbetjening sker ved, at knappen "Understation/Fjernstyring" omdrejes og udrykkes. Tilbagestilling til fjernstyring sker ved, at knappen indtrykkes og omdrejes Omstilling af centralbetjent sporskifte Et hvidt tableau i sporsignaturen angiver sporskiftets stilling. Omstilling sker ved at indtrykke den sorte knap i sporsignaturen, der svarer til den ønskede ny stilling. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke. Knappen kan herefter slippes, og når omstillingen er tilendebragt, tændes tableauet for den nye stilling. Sporskifterne er ikke sikret mod utidig omstilling. Ved omstilling skal det iagttages - at omstillingen varer 2 sekunder - at tableauet efter omstillingen viser sporskiftets stilling rigtigt Indkobling af reservekontrolstrømsikring Indkobling sker ved betjening af plomberet vippekontakt og må kun ske efter ordre fra FC Signalgivning Inden der foretages signalgivning, skal det sikres -at togvejen er fri -at sporskifterne er rigtigt stillet Indkørsel Ved signalgivning for indkørsel benyttes knappen ved pågældende signal (gul indgraveret I) samt knappen mellem togvejssporene (grøn indgraveret T). Knapperne holdes indtrykket samtidig, indtil signalgivningen har fundet sted. Dette vises ved grønt lys i signaltableauet samt ved grønt lys i isolationstableauerne for sporskifterne og for pågældende spor Ø453/V764

41 58c - 6 Instruks 10 SIN (Ø/V) Såfremt tog har passeret tændestedet for en overkørsel, inden der er foretaget signalgivning, vises dette ved hvidt lys i et tableau ved pågældende signal. I så fald skal betjeningen gentages. Ved første indtrykning sker togvejsfastlægning og tænding af overkørselsanlæg. Ved anden indtrykning sker signalgivning. Stopfald på signalet sker, når sporisolationen bag signalet besættes. Togvejsopløsning sker, når sporisolationen ved indgangssporskiftet forlades. Togvejsopløsning vises ved, at sporisolationstableauerne slukker Udkørsel Ved signalgivning for udkørsel benyttes knappen i strækningssporet (gul mærket U) for pågældende køreretning samt knappen mellem togvejssporene (grøn indgraveret T). Knapperne holdes indtrykket samtidig, indtil fastlægning af togvejen har fundet sted. Dette vises ved grønt lys i tableauet for sporskifteisolationen samt i tableauet ved U-knappen. På en station uden U-signal medfører betjeningen ingen ydre signalgivning, men skal foretages af hensyn til fastlægning af sporskiftet og tænding af overkørselsanlæg. Togvejsopløsning sker, når sporskifteisolationen forlades Nødopløsning af togveje Såfremt den automatiske togvejsopløsning udebliver hvilket vises ved, at sporisolationstableauerne ikke slukker, kan opløsning ske ved indtrykning af rød knap mærket "Stop/Nødopl". Togvejen opløses først efter en tidsforsinkelse Stopknap Hvis et signal ønskes sat på "stop" f eks i en faresituation sker dette ved betjening af rød knap mærket "Stop/Nødopl". 4. Sidespor dækket af AM/DS-signaler 4.1 Betjeningsskab Udstyret i betjeningsskabet (hvor det findes) er beskrevet i SINinstrukserne for de enkelte sidespor.

42 SIN (Ø/V) 59-4 Instruks Sporskifter Er normalt centralaflåste. Om betjening se punkt Stationer med datamatstyrede sikringsanlæg type DSB Disse anlæg findes på strækningerne (Roskilde) - (Køge) - (Næstved) og (Vejle) - Herning - Holstebro Betjeningsskab (plan 10.1) Betjeningsskabet er indrettet som anført i punkt 1.1, men uden sportavle. Sportavle findes i nødpaneler Sporskifter Centralbetjente sporskifter kan omstilles fra - FC - nødpanel (efter tilladelse fra FC) - stedbetjeningskontakter (frigives fra FC eller stationen) Ved omstilling af centralbetjente sporskifter fra stedbetjeningskontakter er sporskifterne ikke sikret mod utidig omstilling Nødpanel med sportavle (plan 10.3) Nødpanel er anbragt i hver ende af stationen i nærheden af indgangssporskiftet. Nødpanelet må kun betjenes efter tilladelse fra FC. Fra nødpanelet kan følgende foretages i den pågældende ende af stationen - omstilling af sporskifter - indkobling af sporskifters kontrolstrømssikring - vending af blok (d v s vending af kørselsretning) - signalgivning og stopfald på U-signal Nødpanelet åbnes ved hjælp af kupénøgle. Efter endt brug skal nødpanelet lukkes og aflåses Betjening af nødpanel Omstilling af centralbetjente sporskifter Sort knap mærket "Nødbetj spsk" indtrykkes og omdrejes Ø454/V765

43 60a - 4 Instruks 10 SIN (Ø/V) Efter ca 2 minutters forløb tændes lys i sporskiftets kontroltableau/ sporisolationstableau. Lyset tændes i den gren, der svarer til sporskiftets nuværende stilling. Der tændes hvidt lys, hvis sporisolationen er ubesat, og rødt lys, hvis sporisolationen er besat eller fejlbehæftet. Omstilling af sporskifte foretages herefter ved at indtrykke den sorte knap anbragt i sporsignaturen til den gren af sporskiftet, som det ønskes omstillet til. Viser tableauet rødt, foretages omstilling ved samtidig indtrykning af sort knap i sporsignaturen og blå knap mærket "Udkobl sporisol" anbragt mellem de to sorte knapper. Sporskiftet er da ikke sikret mod utidig omstilling. Efter endt betjening omdrejes og udrykkes sort knap mærket "Nødbetj spsk". Herved slukkes tableauerne Indkobling af kontrolstrømssikring Til hvert sporskifte hører en kontrolstrømsikring (automatsikring), som er anbragt øverst på nødbetjeningspanelet. Sikringen kan indkobles ved at betjene vippekontakten fra stillingen "OFF" til "ON" Vending af blok og signalgivning fra U-signal I visse situationer tænder indikeringer for U-signal og linieblokanlæg: - U-signal: rød eller grøn - gult pilformet tableau, hvis blokretningen er fra stationen - grønt tableau i sporsignaturen, såfremt 1. blokafsnit er frit, og blokretningen er fra stationen - rød bjælke, såfremt blokretninger er mod stationen. Skal et tog afgå fra stationen, konstateres det først, om blokretningen er fra stationen. Er dette ikke tilfældet, vendes blokken ved at indtrykke knappen mærket "vending af blok". Når den nye køreretning er indstillet, tændes der gult lys i det pilformede tableau. Herefter kan U-signalet bringes på "kør" ved at indtrykke den gule knap mærket "kør" i sporsignaturen ved signalet. Forinden signalgivning skal det dog påses, at sporskifterne står i rette stilling for pågældende togvej, idet signalgivningen kun er afhængig af linieblokkens tilstand. Signalet kan bringes på "stop" ved indtrykning af den røde knap mærket "stop" anbragt ved siden af signalet.

44 SIN (Ø/V) 60b - 2 Instruks Stationer med datamatstyrede sikringsanlæg type DSB Disse anlæg findes på stationerne Københavns Lufthavn Kastrup, Kalvebod, Korsør, Sprogø, Nyborg, Århus H, Fårup og Hobro Betjeningsskab (plan 10.7) Skabet er opdelt i 3 dele, som hver for sig er låst med kupenøgle Betjeningsdelen Indeholder sportavle med tableauer og betjeningsknapper til betjening af sporskifter Omstilling af centralbetjente sporskifter Et hvidt tableau i sporsignaturen angiver sporskiftets stilling. Omstilling sker ved samtidig at indtrykke en sort knap ved sporskiftet og en sort fællesknap. Tableauet for den hidtidige stilling vil da slukke, og tableauet for den nye stilling vil blinke. Knapperne kan herefter slippes, og når sporskiftet er i ny stilling skifter tableauet til fast lys Nødpanelet Indeholder: - Stopknap (jf. afsnit 1.1). - En overstropningsknap (blå), som anvendes til omstilling af et sporskifte uden sikring mod utidig omstilling, i forbindelse med knappen til betjening af det pågældende sporskifte i betjeningsdelen. - Sort knap til indkobling af kontrol på et sporskifte. Knappen anvendes sammen med sporskiftets betjeningsknap i betjeningsdelen til genindkobling af kontrol på et sporskifte. Overstropningsknappen og knappen til indkobling af kontrol på et sporskifte må kun betjenes efter tilladelse fra FC. - Sporskiftehåndsving. Når håndsvinget tages ud, går alle signaler på "stop" henholdsvis "forbikørsel forbudt". Udtagning af håndsvinget spærrer ikke omstilling af sporskifterne fra FC henholdsvis stationen. Denne spærring indkobles, når håndsvinget sættes ind i sporskiftedrevet. - 2 transportable låsebolte med hængelåse Ø506/V891

45 60c - 2 Instruks 10 SIN (Ø/V) Telefonskab Indeholder sikkerhedstelefon, som giver direkte forbindelse til FC henholdsvis stationsbestyreren AG-knapper I nærheden af I-signalerne findes et skab med knapper til indkobling af AG-drift. Knapperne må kun betjenes efter aftale med FC henholdsvis stationen. Vejledning i brugen findes på indersiden af lågen.

46 SIN (Ø/V) 61-2 Instruks 10 Plan Ø187/V286

47 62-2 SIN (Ø/V) Instruks 10 Plan 10.1

48 SIN (Ø/V) 63-2 Instruks 10 Plan Ø188/V287

49 64-2 SIN (Ø/V)

50 SIN (Ø/V) 65-3 Instruks 10 Plan Ø189/V288

51 66-3 SIN (Ø/V) Instruks 10 Plan 10.3

52 SIN (Ø/V) 67-4 Instruks 10 Plan 10.4 Transportabel låsebolt - udvendig type tilliggende tunge Ø276/V404

53 68a - 4 Instruks 10 Plan 10.4 SIN (Ø/V) Transportabel låsebolt - udvendig type fraliggende tunge

54 SIN (Ø/V) 68b - 1 Instruks 10 Plan 10.5 Transportabel låsebolt - indvendig type tilliggende tunge Ø277/V405

55 68c - 1 Instruks 10 Plan 10.5 SIN (Ø/V) Transportabel låsebolt - indvendig type fraliggende tunge

56 SIN (Ø/V) 69-5 Instruks 10 Plan 10.6 Fast låsebolt - indvendig type fraliggende tunge Ø456/V767

57 70a - 5 Instruks 10 SIN (Ø/V)

58 SIN (Ø/V) 70b - 1 Instruks 10 Plan 10.7 Skabet består af to dele, venstre del (betjeningsskab) og højre del ( nødpanel) Billedet står lodret Ø457/V768

59 70c - 1 SIN (Ø/V)

60 SIN (Ø/V) Instruks 11 Ledig Ø690/V1088

61 72-14 / SIN (Ø/V)

62 SIN (Ø/V) Instruks 12 Kørsel med plantog efter reglerne for arbejdstog Uanset bestemmelserne i SR 2 punkt 4 kan plantog optages i tjenestekøreplanen med bemærkning om, at de fremføres efter reglerne for arbejdstog. For disse tog gælder følgende: - Togene må standse og køre tilbage på fri bane - Hvis toget befordrer passagerer, skal det betjenes fra et førerrum i spidsen af toget - Hvis toget befordrer passagerer, skal kendingssignal vises foran på forreste køretøj og slutsignal bag på bageste køretøj - Lokomotivføreren skal melde til stationsbestyreren, at sporet er frit, når toget er ankommet til en af de stationer, der begrænser det pågældende banestykke Ø465/V802

63 76-18 SIN (Ø/V) Instruks 12

64 SIN (Ø/V) 77a - 16 Instruks 13 Kørsel med tog og arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg på strækninger med faste ATC-anlæg og faste ATC-togstopanlæg 1. Almindelige bestemmelser Bestemmelserne gælder for kørsel med tog og arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg. I denne instruks betyder spormæssig dækning, at det ved hjælp af sporskifter, sporspærrer og lignende forhindres, at tog og arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg, kan køre ind i et andet togs togvej i forbindelse med krydsning og overhaling. 2. Tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg 2.1. Tilladelse Kørsel efter denne instruks kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen. Den der optager tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg i tjenestekøreplanen henholdsvis tillyser ekstratog skal sikre, at Trafikstyrelsens tilladelse foreligger Planlægning af kørsel Stationer med spormæssig dækning fremgår af Trafikcirkulæret Fortegnelse over stationer med spormæssig dækning. I tjenestekøreplanen henholdsvis toganmeldelsen anføres sporbenyttelsen på stationer, hvor der er planlagt krydsning eller overhaling. Køreplanen skal tilrettelægges, så krydsninger og overhalinger finder sted på stationer, hvor der for tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg kan etableres spormæssig dækning. Det er tilladt at tilrettelægge køreplanen for tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg til krydsning på en station uden spormæssig dækning, hvis krydsningsstationen er bestemmelsesstation for toget uden indbygget mobilt ATC-anlæg Togets hastighed Den højest tilladte hastighed for tog uden indbygget mobilt ATCanlæg er 70 km/t Ø623/V1041

65 77b - 16 Instruks 13 SIN (Ø/V) 2.4. Kørsel som hjælpetog Tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg, må undtagelsesvis anvendes som hjælpetog ved tognedbrud, hvis hjælpetoget udgår fra én af de stationer, der begrænser banestykket, hvor det nedbrudte tog befinder sig. Kørsel ud af, henholdsvis ind på stationen, skal så vidt muligt ske fra, henholdsvis til spor med spormæssig dækning. 3. Stationsbestyrerens forhold 3.1. Almindelige bestemmelser Det fremgår af tjenestekøreplanen henholdsvis toganmeldelsen om toget skal ekspederes efter bestemmelserne i denne instruks. Tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg skal køre efter togets køreplan Arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC Ved aftale om kørsel med arbejdskøretøj jf. SR 71 punkt skal stationsbestyrerne sikre, at krydsninger og overhalinger finder sted på stationer, hvor der for arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg kan etableres spormæssig dækning Uregelmæssigheder Hvis et tog uden indbygget mobilt ATC-anlæg ikke kan fremføres efter køreplanen og toget skal ekspederes på en station, hvor det ikke er muligt, at opnå spormæssig dækning, skal toget ekspederes efter bestemmelserne i punkt og Bestemmelserne gælder også for arbejdskøretøjer uden indbygget mobilt ATC-anlæg Krydsning Toget med mobilt ATC-anlæg tages ind på stationen først. I tilfælde af, at ingen af de to tog der skal krydse har indbygget mobilt ATC-anlæg, kontakter stationsbestyreren lokomotivføreren for det først ankomne tog - for at underrette lokomotivføreren om at der skal krydses på stationen - for at få bekræftet, at toget holder stille på stationen. Derefter må det andet tog ekspederes.

66 SIN (Ø/V) 77c - 16 Instruks Overhaling Når toget uden indbygget mobilt ATC-anlæg er ankommet til stationen, skal stationsbestyreren ved hjælp af sporskifter sikre mod indløb i det overhalende togs togvej, før der stilles signal for det overhalende tog. Hvis overhalingen ikke kan sikres ved hjælp af sporskifter, skal stationsbestyreren kontakte lokomotivføreren for det først ankomne tog - for at underrette lokomotivføreren om at der skal overhales på stationen - for at få bekræftet, at toget holder stille på stationen. Derefter må det andet tog ekspederes Ø624/V1042

67 78-16 SIN (Ø/V)

68 SIN (Ø/V) Instruks 14 Anvendelse af radiokanal C Generelt Radiokanal C 45 er en landsdækkende nød- og nedbrudskanal, hvilket vil sige, at den ikke anvendes nogen steder ved Banestyrelsen i daglig drift. Kanal C 45 er tilgængelig i alle køretøjer, der er udstyret med strækningsradio samt i et mindre antal bærbare radioer. Anvendelse af kanal C 45 skal begrænses mest muligt og aftales mellem stationsbestyrer og lokomotivfører i hvert enkelt tilfælde. 2. Anvendelse Radiokanal C 45 kan anvendes i følgende tilfælde: - Til samtale mellem lokomotivførerne for et nedbrudt tog og et hjælpetog i forbindelse med sammenkobling og videre kørsel. - Til at dirigere næstforreste lokomotiv i tog med to betjente førerpladser. - I MF eller ER i forbindelse med sammenkobling og adskillelse. - I MR-tog bestående af flere togsæt, når togpersonalet i nødsituationer (tilkaldelse af ambulance og politi) skal kommunikere med lokomotivføreren eller andet togpersonale i et af de andre togsæt. - Kommunikation mellem bærbare radioer på et uheldssted. 3. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren kan, så længe kanal C 45 anvendes, kun med sikkerhed komme i forbindelse med lokomotivføreren, hvis køretøjet er udstyret med strækningsradio type MSR 3. Hvis køretøjet er udstyret med strækningsradio type MSR 2 skal lokomotivføreren manuelt vælge mellem vagt i A- eller D-drift. Hvis køretøjet er udstyret med strækningsradio type MSR 1, er der kun vagtfunktion i D-drift Ø560/V946

69 80-13 SIN (Ø/V) Instruks 15 Uorden ved automatisk sikret overkørsel. Manuel betjening af anlægget. (SR 11) 1. Almindelige bestemmelser Når lokomotivføreren i henhold til SR 11, punkt 9.2., skal foretage manuel betjening af anlægget ved en automatisk sikret overkørsel, der er i uorden, skal dette ske fra betjeningskassen ved overkørslen. Anlæg, som er i afhængighed med trafiksignaler (gadesignalanlæg) samt anlæg på dobbeltsporede fjernstyrede strækninger, må dog først betjenes efter tilladelse fra stationen henholdvis FC. Betjeningskassen er forsynet med opslag herom. Eksempler på betjeningskasser ved overkørsler, se punkt Betjening Følgende trykknapper skal betjenes: - "Slukning (og op)", hvorved anlægget går i normalstilling - "Tænding (og ned)", hvorved vejsignaler (og bomlygter) tændes, klokkerne ringer (og bomme går ned). Ved et elektronisk bomanlæg, skal Tænding (og ned) holdes indtrykket i mindst 2 sekunder Drejeomskiftere i betjeningskassen må ikke benyttes. Betjeningskassens låge skal lukkes efter betjeningen.

70 SIN (Ø/V) 81-8 Instruks Betjeningskasser ved overkørsler 3.1. Advarselssignalanlæg Ø561/V947