manan.dk - Side 1 af 59 -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "manan.dk - Side 1 af 59 -"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: ORGANISKE PSYKISKE LIDELSER... 3 Vaskulær demens... 4 Organisk paranoid eller skizofreniform sindslidelse... 7 Organisk angsttilstand... 7 Organisk dissociativ tilstand... 7 Organisk personlighedsforstyrrelse... 7 Postencefalitisk syndrom... 7 Posttraumatisk hjernesyndrom... 7 PSYKOAKTIVE STOFFER... 8 Intoksikation... 8 Afhængighedssyndrom... 8 Abstinenstilstande... 9 SKIZOFRENI Ekspressive grundsymptomer Autisme Perpleksitet Ambivalens Jeg-forstyrrelser Emotionelle forstyrrelser Opmærksomheds- og perceptionsforstyrrelser Hallucinationer Katatone symptomer AFFEKTIVE SINDSLIDELSER NERVØSE OG STRESSRELATEREDE TILSTANDE Socialfobi Enkelfobi Generaliseret angst Tilpasningsreaktion ADFÆRDSÆNDRINGER VED FYSIOLOGISKE FORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Impulsiv type RETSPSYKIATRI PSYKOPATOLOGI Illusioner Hallucinationer Formelle tankeforstyrrelser Vrangforestillinger Tvangstanker Sindsstemning FORSVARSMEKANISMER Modne forsvarsmekanismer Umodne (neurotiske) forsvarsmekanismer Immature og psykotiske forsvarsmekanismer NEUROSETEORI BØRNE OG UNGDOMSPSYKIATRI IQ tidligere ICD10 dansk Social angsttilstand (socialfobi) manan.dk - Side 1 af 59 -

2 Kilder: P. Vestergaard, m.fl.: Psykiatri 1. udg R. Hemmingsen, m.fl.: Klinisk psykiatri 2. udg L. Lier, m.fl.: Børne- og ungdomspsykiatri 1. udg WHO: ICD-10 Psykiske lidelser. Kompendiet er skrevet ved førstegangslæsning af bøgerne. Der er både tastefejl og også et par forståelsesmæssige fejl, som ikke er rettet. Men forhåbentligt kan kompendiet anvendes som skelet for eget noteapparat. God læselyst, Peter Kofoed manan.dk - Side 2 af 59 -

3 ORGANISKE PSYKISKE LIDELSER Demens Peter Kofoeds Psykiatri kompendium ICD10: I. 1. svækkelse af hukommelsen, især nyere data 2. svækkelse af andre kognitive funktioner Mild: interferer med normale dagligdags aktiviteter Moderat: ikke klare sig uden hjælp fra andre Svær: kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig II. III. IV. Bevaret bevidsthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme I Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller adfærd med > 1 af følgende: 1. emotionel labilitet 2. irritabilitet 3. apati 4. forgrovet social adfærd Varighed > 6 måneder Andet: - syndrom sygdom - svækkelse af højere kortikale funktioner: hukommelse, orientering, evne til at opfatte og tænke, indlæring, sprog: bliver mere og mere fattigt, regnefærdighed, dømmeevne. forringelse af emotionel kontrol, social adfærd, motivation. genkendelse af familie og ægtefælle aftager seksuelle forstyrrelser hallucinationer og vrangforestillinger sent i forløb - bevidsthedsklarhed ikke påvirket, modsætning til den dilerøse patient undersøgelse: - MMSE - interkranielle tilstande - urin, blod, CT - differentialdiagnoser: depression, delir, afasi, svække syn/ hørelse, medikamentelle bivirkninger Årsager: - Degenerative sygdomme i CNS - Vaskelære sygdomme alzheimers sygdom > cerebrale infarkter picks sygdom > subcortikal arteriosclerotisk encefalopati huntingtons sygdom > arteritis parkinsons sygdom lewy body sygdom - Ekstrakranielle sygdomme - Intrakranielle sygdomme: - myxødem tumorer, - hjerte-, lungesygdomme m. hypoxi subduralt hæmatom - lever-, nyresvigt encefalitis - vitamin B mangel creutzfeldt-jacobs sygdom AIDS - Forgiftninger hjernetraumer - alkohol, psykoaktive stoffer, kulilte manan.dk - Side 3 af 59 -

4 Alzheimers sygdom - degenerativ hjernelidelse med global hjerneatrofi - histologiske forandringer: senile plaques, amyloidaflejringer neurofibrillære degenerationer - genetiske defekter: kromosom 1, 14, 19, 21 optræder altid hos Down s syndrom patienter (trisomy21) Behandling: - acetylkolinesterasehæmmere kan udskyde funktionstabene: rivastigmin, donepezil Vaskulær demens - multiple små infarkter (TCI) - skyldes arteriosklerotisk lidelse alzheimers sygdom vaskulær demens Debutalder: tidlig < 65 år efter 40 år sen > 65 år køn: hyppigst kvinder hyppigst mænd forløb: progredierende trinvis svækkelse af intelligens: tidligt sent somatiske symptomer: få mange mobilitet: normal gangfunktion faldtendens og gangforstyrrelser Picks sygdom - starter års alder - frontallapsdemens manan.dk - Side 4 af 59 -

5 Organisk amnestisk syndrom - ss. Korsakow s syndrom Peter Kofoeds Psykiatri kompendium ICD10 Diagnose: A. 1. defekt kortidshukommelse, i grad der interferer m. dagligdagsaktiviteter 2. reduceret langtidshukommeslse B. Fravær af: 1. defekt umiddelbar genkaldelse 2. bevidsthedsforstyrrelse 3. demens C. Evidens for hjerneorganisk lidelse, undtagen alkoholisk encephalopati. Andre karakteristika: - Både retrograd og anterograd amnesi optræder reduceret indlæringsevne for nyt materiale - desorientering i tid - konfabulationer for at udfylde erindringslakuner kan være et udtalt træk - opfattelse, andre kognitive funktioner, herunder intellektuelle er sædvanligvis bevaret. Årsager: - mangel på B1 vitamin (tiamin), fx pga. malabsorbtion og hungersnød - forgiftning m. tungmetaller, fx bly - intrakranielle tumorer, der medinddrager hippocampus-området. - følger efter herpes simplex encephalit - hypoxi Delir - akut opståen, kortvarende generaliseret forstyrrelse af hjernens funktion - udvikles hyppigt ifb. med delir ICD10 diagnose: A. Bevidsthedsuklarhed i form af nedsat opfattelse af omgivelserne (apperception) og svækket opmærksomhed (vigilitet og tenancitet) B. Kognitive forstyrrelser: 1. svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse, med relativ velbevaret langtidshukommelse 2. desorientering i tid, sted, egne data C. Psykomotorisk forstyrrelse med > 1 af følgende: 1. hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet 2. øget reaktionstid 3. øget eller nedsat talestrøm 4. tendens til sammenfaren D. Forstyrret nattesøvn med > 1 af følgende: 1. søvnløshed eller inverteret søvnrytme 2. natlig forværring af symptomerne 3. urolige drømme og mareridt, evt. med hypnopompe hallucinationer eller illusioner. E. Akut indsætten og flukturerende forløb F. Evidens for hjerneorganisk ætiologi manan.dk - Side 5 af 59 -

6 Andet: - Overfølsomhed for lys og lyd - angst, forvirring og anspændthed - Opmærksomhed og perception svækket - Kan udvikles til livstruende akut delir: psykomotorisk hyperaktivitet løber løbsk og vitale funktioner som kredsløb og åndedræt trues. Årsager: - Farmaka og giftstoffer: antikolinerge anxiolytika og hypnotika insulin organiske opløsningsmidler kulilte alkohol - Intrakranielle sygdomme Encefalitis hjernetraume tumorer medicin- og alkoholabstinens - Ekstrakranielle sygdomme infektioner (lunge, urinveje) hypoxi lever-, nyre-, hjerte-, lungesvigt endokrinopatier (thyroidea) hypoglykæmi vitaminmangelsygdomme (vitamin B) - Postoperative forløb Behandling - Delir svinder efter den tilgrundliggende organiske sygdom er behandlet - I mellemtiden symptomatisk behandling: genetablering af forstyrret søvn og søvnrytme rolig enestue med lidt lys der ikke forstyrrer påkrævet søvn observation med fast vagt sanering af ikke livsnødvendig medicin lavdosis psykofarmaka: hvis pt. lider under delirsymptomerne hvis deliret udvikler sig faretruende BZD manan.dk - Side 6 af 59 -

7 Andre psykiske lidelser som følge af hjerneskade, hjernedysfunktion eller legemlig sygdom ICD10 diagnose: I. evidens for hjerneorganisk lidelse II. tidsmæssig sammenhæng (+ 2 måneder) III. remission ved bedring af hjernelidelsen IV. ingen evidens for anden ætiologi Organisk hallucinose: - syns- og hørelseshallucinationer som optræder ved klar bevidsthed - med/uden sygdomserkendelse Organisk kataton lidelse: - mindsket psykomotorisk aktivitet (stupor) eller øget aktivitet (ekscitation) - katatone symptomer Organisk paranoid eller skizofreniform sindslidelse - vrangforestillinger (evt. bizarre) - evt. hallucinationer - evt. tankeforstyrrelser Organiske affektive sindslidelser: - organisk manisk sindslidelse - organisk bipolar affektiv sindslidelse - organisk depressiv sindslidelse - organisk affektiv blandingstilstand Organisk angsttilstand - træk svt. angsttilstand eller panikangst Organisk dissociativ tilstand - svt. dissociative tilstande Personligheds- og adfærdsforstyrrelser forårsaget af sygdom, beskadigelse af hjernen - hjernens limbiske system eller frontallapper beskadiges - ændring i personlighed eller adfærd Organisk personlighedsforstyrrelse - tydelig ændring i præmorbide habituelle adfærdsmønster, især følelser, behov, impulser. - evt. svækkelse af kognitive funktioner, tænkeevne, seksuel adfærd. - mindst 6 måneder Postencefalitisk syndrom - mindst en af flg.: parese, hørenedsættelse, afasi, apraxi, akalkuli - reversibelt: remission inden 24 måneder - efter overstået virus- eller bakteriel encefalit Posttraumatisk hjernesyndrom - generelle tegn på personlighedsændring - klager over hovedpine, træthed, støjfølsomhed, koncentrationsbesvær, søvnløshed manan.dk - Side 7 af 59 -

8 PSYKOAKTIVE STOFFER - akut intoksikation afhænger af mængde og stoftype rygning og i.v. hurtigt virkende brugerens forventninger spiller en vis rolle - skadeligt brug påviselig fysisk/ psykisk skade - afhængighedssyndrom craving kontroltab: indtages større mængder gennem længere tid end planlagt interessefelt indskrænkes: meget tid går med at tænke på stof tolerans udvikling: større mængder for samme rus abstinens symptomer: neuroadaptation ml. stof og neurale funktioner i hjernen, bevidsthedsforstyrrelser og delir kan udvikles trods erkendelse af skadelig virkning fortsætter misbrug - abstinenstilstand - delirøs abstinenstilstand - akut psykotisk tilstand centralstimulantia+hallucinogener: uro, hallucinationer, vrangforestillinger, desorientering - amnestisk syndrom udtalt hukommelsessvækkelse, især langtidshukommelsen konfabulationstendens - sent-indsættende psykose ofte kroniske forløb af skizofrene tilstande Urin detektion: Misbrug og afhængighed af alkohol - ca. 95 % danskere - 16% mænd/ 3% kvinder: > 10 genstand/dag mennesker i DK afhængige Intoksikation - symptomer: stemningsleje løftet, veltilpas, afslappet, lattermild, associerende impulsiv, ukritisk, hæmningsløs, amnestisk, desorienteret psykomotorik nedsættes faldrisiko, trafikfarlighed bevidsthedssvækkelse, coma, død Afhængighedssyndrom - adfærd ændres: orientering mod alkoholindtagelse - stereotypt drikkemønster og unuanceret - kontroltab - craving, tolerans, abstinenssymtomer uden alkohol - psykiske, somatiske, sociale følger social deroute - Behandling: disulfiram kognitiv psykoterapi: motivation, støtte, omsorg, få pt. til at erkende misbrug! alternative hjælp: AA socialrådgiver/socialt: revalidering, etc. angst: anxiolytika manan.dk - Side 8 af 59 -

9 underliggende depression: antidepressiva Abstinenstilstande - pludselig nedsættelse/ ophør af dagligt indtag - symptomer: indre uro, rastløshed, søvnløshed autonom hyperaktivitet (sved, tremor, hjertebanken, BT ) subjektivt ubehagelig tilstand tilskyndelse til fortsat misbrug - Delirium tremens: psykotisk abstinenstilstand bevidsthedsplumring (desorientering, hallucinationer, vrangforestillinger) kraftig tremor coma, død optræder typisk efter årelangt stort alkoholmisbrug (10-15 år) - behandling: fenemal (eller BZD, Barbital) evt. antipsykotika Misbrug og afhængighed af Sedativa-hypnotika - Ligheder med rustilstande after alkohol indtagelse - mindre organtoksisk end alkohol - low-dose dependence: afhængighed efter længere tids (2-4 mdr) behandling ved pludselig seponering - high-dose dependence: afhængighedsbillede når stoffer indtages i høje doser for at opnå eufori. Behandling: - langsom aftrapning over flere uger - samtidig behandling af eventuel depression Illegale stoffer Misbrug og afhængighed af Opioider - morfin, heroin, metadon Akut intoksikation: - eufori, nedsat bevidsthedsintensitet, svækket psykomotorik - miosis Abstinenstilstande: - voldsom uro, kvalme, muskelsmerter, sved, søvnbesvær - sjælden psykotiske symptomer Behandling: - metadon Afhængighedssyndrom: - udtalt craving, udvikles hurtigt - udtalt tolerans - alvorlige somatiske følger: leverbetændelse, hudinfektioner, hiv, dårlig almentilstand - social deroute: kriminalitet, prostitution - høj overdødelighed Behandling: manan.dk - Side 9 af 59 -

10 - harmreduction - Prognose: Misbrug og afhængighed af centralstimulerende stoffer - kokain, amfetamin, ectasy, andre sympatomimetiske stoffer Akut intoksikation: - udtalt eufori,, øget psykomotorik og foretagsomhed, takykardi - mydrasis - akutte psykoser: uro, vrangforestillinger - forgiftningstilstande (temperatur, væske-elektrolytforstyrrelser, kaogulationsændringer), død Abstinenstilstande: - udtalt træthed, irritabilitet og forstemning, eventuelt depression Behandling: - antidepressiva - Afhængighedssyndrom: - udtalt afhængighed, især ved i.v. misbrug Misbrug og afhængighed af hallucinogener - LSD, psilocybin Akut intoksikation: - psykiske symptomer, udtalt skærpelse af sanseindtryk, livlige illusioner, ejendommelige sansefænomener: mikropsi, makropsi, synæstesi, - indre oplevelser, ofte euforisk grundstemning - hyppige angstreaktioner ( badtrips ) - mydrasis - akutte psykoser: uro, vrangforestillinger - forgiftningstilstande (temperatur, væske-elektrolytforstyrrelser, kaogulationsændringer), død - Akutte psykoser: accentuering af symptomer ved akut intoksikation desorientering i tid, sted, egne data Kroniske psykoser: - skizofreniforme syndromer Abstinenstilstande: - sjældent abstinenstilstande Afhængighedssyndrom: - ikke udtalt afhængighed - toleransudvikling dog udtalt, manan.dk - Side 10 af 59 -

11 SKIZOFRENI Ekspressive grundsymptomer - kan iagttages i patientens adfærd Autisme - påvirker handlingsmæssige, affektive og kognitive område. - defekt i præ-konceptuel (før-begrebsdannelse) samklang (=common sense) mellem patient og hans omverden. - common sense: fungerer automatisk, uden bevidste refleksioner evne til at opleve omverdenen på en plastisk og naturlig før-refleksiv måde implicit fælles meningsopfattelse og gensidig forståelse - autisme indebærer: inadækvat (parathymi)/aparte affekt og kropssprog, ex.: pt. griner fjoget mens han omtaler seriøse begivenheder mærkeligt tankeindhold pt. finder samværet med andre belastende social isolation Affektforstyrrelser - følelsesmæssige ændringer - selvforsømmelse (selfneglect) - autistisk skred i intersubjektiv værdihirarki. - måde at vise affekt hænger ikke sammen med følelsesmæssigt indhold i pt. s kommunikation. - svigtende blikkontakt - stemmemodulation: utydeligt tale, stemmeleje: uden naturlige svingninger/ påfaldende højt/ skingert Tankeforstyrrelser Disorganisation vaghed: manglende begrebsfokusering afsporing: spring mellem talesekvenser tangentialitet: svaren forbi Autistisk logik privat, idiosynkratisk logik som ikke kan følges af andre. Semantiske forstyrrelser metonymier: betydningsglidninger, privat brug af eksisterende ord neologismer symbolisme: privat sprogbrug Andre tankeforstyrrelser synkretisme: overinclusion : meget bred begrebsramme Pars-pro-toto: sammenknytter ting via en lille fælles enkelt-detalje. Tanker og sprog: deixis (sprogets forankrings- og henvisningssystem) er forstyrret. pt. veksler mellem overordnede perspektiver på et emne kilde til bevidsthedsfokus ændres. manan.dk - Side 11 af 59 -

12 tilgrundliggende autisme /jeg-forstyrrelser udtrykkes. Subjektive grundsymptomer - patientens egne indre oplevelser - første-persons oplevelser: kun direkte tilgængelige for den skizofrene Perpleksitet - det subjektive modstykke til autisme. - omverdenens betydning/ meningsfylde/ fortrolighed er nedsat/ustabil fornemmelse af usikkerhed og forvirring. Ambivalens - sameksistens af modsatrettede impulser/ følelser/ tanker Jeg-forstyrrelser - Ipseitet: den primære selvbevidsthed Usikker Ipseitet: Ændret jeg-identitet: - Pinagtig fornemmelse af ikke at være til stede/ eksisterende. - Distance til sig selv og omverdenen. - Bortfald af affektiv medværen. - Jeg-opsplitning (fx: iagttegende / iagttagne). - Indre opløsning. - Udtalte identitetsforstyrrelser (alder, udseende, seksuel orientering) Kontinuitetsforstyrrelser: - Mangel på tidsmæssig kontinuitet Korporeal (kropslig) opløsning: - distance til egen krop. - oplevelse af kropslig opløsning. Transitivisme: Spatialisering: - Permeable jeg-grænser: manglende forskel på mig/ikke-mig. - Echolali - Echopraxi - Rumliggørelse af bevidsthedselementer. Hyperrefleksivitet: Solipsisme: Selvhenføren: - filosofisk standpunkt: verden er produkt af egen skaberevne - pt. opfatter direkte forbindelse mellem sit jeg og omverdenen. Emotionelle forstyrrelser Apati: Anhedoni/hypodoni: Depression Angst tab af følelser. -oplever alting uden glæde og lyst. selvmutilerende handlinger for at føle noget. manan.dk - Side 12 af 59 -

13 Opmærksomheds- og perceptionsforstyrrelser forstærkede: - ofte lysindtryk photofobi - prismesyn: alt synes rykket langt væk afsvækkede - lyde fra lang afstand - lyset afbleges, - nærsyn mikro- og makropsi: - genstande synes hhv. mindre/større end i virkeligheden. metamorfopsi: - genstande virker ændrede. Oplevelse af forandring af andres ansigt/ skikkelse. Spejlfænomen: - oplevelse af forandring af eget ansigt. Dobbelt-, skæv-, grå- fejlsyn Kognitive forstyrrelser: Tanke-interferens: andre tanker blander sig i tankerække. Tankemylder: overvældes af flere usammenhængende tanker. tab af mening: indholdet har intet fælles tema. Tankeblok: pt. oplever tankestrøm pludselig stopper og starter igen. iagttages som spærring: uforklarlig pause i tale. pt. ikke skelne ml. fantasi/ virkelighed. Tankehørlighed Spatialisering: Tanker opleves fysiske: indkapslede, tunge, til højre, etc. Coenæstesier: - taktile (somatiske) hallucinationer v. skizofreni. - ex.: elektriske stød, brændende-, kravlende sensationer Psykotiske symptomer læderet virkelighedsopfattelse, der strider mod den intersubjektive konsensus. ego-synton tilstand: opleves ikke som personlighedsfremmed. manglende realitetstestning: evne til at distancere sig til det abnorme er gået tabt. realitetstestning: ud fra vores meta-kognetive evner kan vi afgøre (teste) virkelighedspræget af egne oplevelser. - hentyder til tilstandens udformning (intensitet og kvalitet) - berører ikke årsagsindhold Vrangforestillinger/ andre forstyrrelser i tankeindholdet: - idiosynkratiske: privat indhold. - sociodystone: private: deles ikke med andre medmennesker. - egosyntone: ikke personlighedsfremmed: opleves ikke som et fremme element for pt. - har sandhedsværdi for pt. - pt. er pr. definition urokkelig/ ukorrigerbar i overbevisning, lader sig ikke påvirke af rationelle argumenter. - ikke forventelig i gældende kultursammenhæng - evt. bizarre empirisk set komplet umuligt. - hyper-empiri: pt. afsøger omverden for at finde pseudobeviser for deres vrangforestilling. temaer: Persekutoriske manan.dk - Side 13 af 59 -

14 Selvhenførende Megalomane/ grandiose \ grundlæggende solipsistisk holdning. Omnipotens: magiske evner / Nihilisme: tab og forfald, fx: pt. mener han er død, skyld i fattigdom/ sygdom. Hypokondriske/ somatiske Jalousi/utroskab forestillinger Kataklysmiske: katastrofoforestillinger: fx: verden vil gå under. Influensfænomener: - styringsoplevelser (FRS)evt. danne grundlag for vrangforestilling. vilje, impulser, tanker, kropsoplevelser, motorik. tankefradrag (tyveri), tankepåførsel, tankespredning (FRS) - transitivisme: tilgrundliggende for influensfænomen: oplevelse af at flyde sammen med omgivelserne. Pseudo-tvangsfænomener: pseudo-tvangstanker pseudo-tvangshandlinger - tvangsfænomener hos den skizofrene pt. - pseudo : da de i mindre omfang opleves som et fremme element (ego-dyston) - ofte indlejret i aggressive/ seksuelle følelser. Impulsion: - impulsive lystbetonede handlinger. - ex.: kleptomani, pyromani Overflødige ideer: - kulturelt acceptable - overoptagenhed af bestemt ide i urimeligt omfang Hallucinationer - perception uden tilgrundliggende sanseindtryk - evt. bizarre hørelseshallucinationer andenpersons, tredjepersons (FRS), tankehørlighed (FRS) tankeekko - udtryk for opløsningen af tænkningens struktur med dissociation af jeg et. - spatialisering: fysisk lokalisere tanker, ex.: til bestemte steder i hovedet. synshallucinationer lugt-, smagshallucinationer giftfrygt taktile (somatiske) hallucinationer ex.: elektriske stød, brændende-, kravlende sensationer coenæstesier: taktile hallucinationer v. skizofreni kokaindyr Pt. vil ofte søge fysisk forklaring - ex.: indplanteret mikrochip, etc. - tab af realitetstestning manan.dk - Side 14 af 59 -

15 Katatone symptomer - kan defineres som disintegration af handlingens struktur. Fænomener forstyrrelser i kropsholdning og gang kataton uro: rastløs overaktivitet stupor negativisme: reagerer modsat af hvad man bliver bedt om parakinesier: svt. tics stereotypier: repetitive ikke målrettede bevægelser, mere komplicerede end tics. mannerismer målrettede handlinger, overdrevne/ aparte i deres ekspressivitet ritualer: gentagne handlinger, ego-syntone, ofte psykotisk/magisk betinget. katalepsi: fastholdelse af abnorm kropsstilling. fleksibilitas cerae: voksagtig fleksibilitet. Andre psykiatriske symptomer Neuroselignende symptomer Antisociale træk Misbrug: autoterapeutisk, angstdæmpende sucidal, selvmutilerende, kriminel adfærd Diagnostiske kriterier manan.dk - Side 15 af 59 -

16 AFFEKTIVE SINDSLIDELSER Manisk enkeltepisode Peter Kofoeds Psykiatri kompendium Kendetegn: - løftet stemningsleje, optimisme, smittende medrivende humør. - øget energi og motorisk hyperaktivitet, formålsløs rastløshed. - taletrang lader sig nødigt afbryde. - nedsat søvnbehov - opmærksomhed kan ikke fastholdes, distraheres meget let. - øget selvfølelse, opblæste storagtige ideer - tab af sociale hæmninger hensynsløs, dumdristig adfærd ifht. pt. s sædvanlige opførsel, økonomiske og seksuelle udskejelser. uacceptabel dirigeren med omgivelserne. - elementer af anden grundstemning: vrede, irritabilitet. - tilstand kan kompliceres af depressionssymptomer (manisk blandingstilstand) psykotiske symptomer (psykotisk mani) Diagnostiske kriterier: A. Opstemthed, eksaltation eller eretisme (vrede) > 1 uge eller indlæggelse nødvendig B. > 3 af flg., med udtalt påvirkning af dagligdagsfunktioner: 1. hyperaktivitet, rastløshed, uro 2. talepres 3. tankeflugt 4. hæmningsløs adfærd 5. nedsat søvnbehov 6. øget selvfølelse, grandiositet 7. distraktibilitet, usamlethed 8. hensynsløs, uansvarlig adfærd 9. øget sexdrift C. Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger D. Organisk ætiologi udelukkes Psykotisk mani - symptomer: - vrangforestillinger, oftest grandiøse - hallucinationer: oftest andenperson stemmer direkte til pt. ikke FRS og bizarre skizofreni / skizoaffektiv psykose. - Eksaltation, motorisk hyperaktivitet, tankeflugt i grad at pt. vanskeligt forstås eller komme i almindelig kontakt med. Hypoman enkeltperiode: - lettere manisymptomer forbigående til stede: lettere opstemthed, øget energi og aktivitet, øget taletrang. øget udadvendthed, øget snakkesalighed, overdreven familiaritet. øget seksualdrift. nedsat søvnbehov. købetrang, overmodig adfærd. irritabilitet, øget selvfølelse, brovtende - adfærd kan være til stede. manan.dk - Side 16 af 59 -

17 - ikke i grad at arbejdsevne forstyrres eller socialt kompromitterende. - ingen hallucinationer og vrangforestillinger. Cyklotymi: - Lette manisymptomer vedvarende til stede. - evt. vekslende med lette symptomer. Differentialdiagnoser: - hjernelidelser - misbrug: amfetamin, ectasy, kokain - svært hovedtraume - akutte forbigående psykoser Epidemiologi: - Prævalens: 0,5-1 % - Incidens: - debut: ofte i pubertet, hyppigst: år Årsag: - Arvelige faktorer - Psykiske traumer, udløst af svær følelsesmæssig belastning - Fysiologiske belastninger, umiddelbart efter fødsel: øget mani/ depression risiko. Behandling: - Lithium langsomt indtrædende virkning kombineres m. antipsykotisk medicin/ benzodiazepin hvis pt. meget motorisk urolig/ aggressiv. serum-litium, kreatinin, TSH - carbamazepin, oxcarbazepin, valproat især blandingstilstande/ rapid cycling - antipsykotisk medicin, også førstegangspræparat når pt. særlig urolig kombineres m. benzodiazepin for at undgå høje doser. - ECT bryde tilstand ved alvorlig behandlingsresistens manan.dk - Side 17 af 59 -

18 Bipolær affektiv sindslidelse: - To eller flere episoder hvor stemningsleje/ aktivitetsniveau har været tydeligt ændret, hhv.: hypomani eller mani depression - patienter med gentagne hypomani/mani episoder, men uden depressive episoder klassificeres også som bipolare. - Andet forebyggende behandligsforløb Behandling: - Litium: Forebyggende Behandling begyndes når pt. har haft to/flere sygdomsepisoder, mindst en mani/hypomani. Behandling sluttes efter 5-10 år vellykket behandling. complianceproblemer: bivirkninger, savn af manisk opstemthed. - Stemningsstabiliserende epileptika: carbamazepin, oxcarbazepin, valproat Forebyggende, Litiums ikke virksom/ bivirkninger ikke tolereres. Især blandingstilstande/ rapid cycling. - Antipsykotisk medicin: Forebyggende hos særligt behandlingsresistente pt. er Tillæg til den anden stemningsregulerende medicin ved psykotiske symptomer - Antidepressiva: ved depressioner Kan udløse manier (især TCA) SSRI foretrækkes før TCA - Psykoterapi: øge sygdomserkendelse øge sygdomsindsigt, forståelse for behandling/ bivirkninger Depressiv enkeltepisode - Kan være svære at afgrænse fra normalpsykologiske oplevelser. - sorg, pessimisme, skuffelse er grænseområder. - Selvmordrisiko Kendetegn: - Sænket stemningsleje, nedsat energi og aktivitetsniveau. - evne til glæde nedsat, koncentration svækket - Selvfølelse og selvtillid nedsat, tanker om skyld og utilstrækkelighed. Selvbebrejdelser - Appetitløshed, vægttab ofte 5-10 kg - Melankoli: legemlige symptomer som søvnforstyrrelse, appetitløshed, hæmmet motorik særligt fremtrædende. - Agiteret depression: kropslig aktivitet: hændervridende rastløshed, omkringfaren. - Aftenlysning: stemning værst om morgenen, pt. mere veltilpas om aftenen. - Nedsat libido - Psykotiske symptomer: Stemningskongruente symptomer: nihilistiske: Tarmene rådner pga. Stemningsinkongruente symptomer: vrangforestillinger og hallucinationer som v. skizofreni. Ikke FRS eller bizarre Nihilistiske/ Selvbebrejdende karakter Anden persons hørehallucinationer med anklagende indhold kan forekomme. Depressiv stupor manan.dk - Side 18 af 59 -

19 Tilstand kan være livstruende pga. selvmordstilbøjelighed, dehydrering, vægttab. Diagnostiske kriterier: A. Generelle kriterier opfyldte: varet mindst 2 uger, ingen tidligere episoder m. mani, hypomani, blandingstilstand. B. Mindst 2 (3) af flg. depressive kernesymptomer: 1. nedtrykthed 2. nedsat lyst eller interesse 3. nedsat energi eller øget trægbarhed C. Mindst 2 (4 eller 5) af følgende depressive ledsagesymptomer: 1. nedsat selvtillid eller selvfølelse 2. selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3. tanker om død eller selvmord 4. tænke- og koncentrationsbesvær 5. agitation eller hæmning 6. søvnforstyrrelser 7. appetit- eller vægtændring D. Ingen hallucinationer, vrangforestillinger eller depressiv stupor. Let grad: A + 2B + 2C Moderat grad: A + 2B + 4C Svær grad: A + 3B + 5C. Differantialdiagnoser: - Endokrinologiske: myksødem - hjernesygdomme demens - misbrug - Anden medicin: steroidpræparater betablokkere andre - angsttilstande, personlighedsforstyrrelser Epidemiologi: - Prævalens: Mænd: 1-2%, Kvinder: 2-4 % - Incidens: - Debut: barnealder til senium, oftest omkring 40 års alder. Behandling: Depression af let grad: - samtaler Depression af middelsvær/ svær grad: - SSRI: førstegangspræparat bivirkninger: kvalme, hovedpine. søvnforstyrrelse, forsinket ejakulation. - TCA: manglende behandlingsresutat ved SSRI uacceptable bivirkninger ved SSRI formodentligt mere potente ved sværere depressioner flere bivirkninger: hjertearytmier, autonome: BT-fald, mundtørhed, synsbesvær, obstipation, urinretention, forsinket ejakulation, vægtøgning. manan.dk - Side 19 af 59 -

20 - ECT: svær depression selvmordstanker behandlingsresistens depressiv stupor: pt. ikke indtager føde og væske. - antipsykotika: skizofreniforme psykotiske symptomer - samtalebehandling - lysbehandling: vinterdepressioner - vågeterapi: pt. holdes oppe hele nat depression svinder næste dag. Tilbagevendende (periodisk) depression - Tilbagevendende episoder m. depression uden episoder m. opløftet stemningsleje (mani/ hypomani). Forebyggende behandling: - Lithium: som ved bipolar sygdom. evt. kombination m. antidepressiva - TCA: langtidsbehandling: mundtørhed dårlig tandstatus - SSRI: stadig uvist om de er lige gode som TCA ved forebyggende behandling manan.dk - Side 20 af 59 -

21 NERVØSE OG STRESSRELATEREDE TILSTANDE Fobiske angsttilstande - Angst forbundet til objekter eller situationer. - Indebærer ikke nogen reel fare. - Søger at undgå omstændigheder der udløser angsten Præger patientens sociale liv - Pt. s bekymring kan samles om enkeltsymptomer som hjertebanken eller besvimelsesfølelse, frygt for at dø, for at blive sindssyg, etc. - Anticipatorisk angst = forventningsangst: angst indtræffer fordi fobikeren forudser konfrontation med de angstvoldende faktorer. - Ses ofte sammen med depression Agorafobi - Angst for at færdes alene udenfor hjemmet fx frygt for åbne pladser, sociale situationer, komme i forretninger, rejse alene med tog, fly, bus, opstå i biograf, fyldt bus, kø ved kasseapparat. - Panikangst optræder ofte. - Angstsymptomer: Autonome: hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed Andre: vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, dødsfrygt, etc. Socialfobi - Angst i sociale situationer angst for at blive iagttaget af andre lav selvagtelse, frygt for kritik - Angstsymptomer rødmen, frygt for at kaste op, vandladnings- og afføringstrang, hænderrysten Enkelfobi - Angst for særlige situationer eller objekter ex.: - dyr: slanger, edderkopper - naturomgivelser: højder, storm, vand - blod, injektions og kropsbeskadigelse - situationsbetinget: flyvning, elevatorer, lukkede rum, off. toiletter, tandlægebesøg - Angstsymptomer: uforholdsmæssig stor angst anticipatorisk angst betydelig gene af angst og undgåelsesadfærd erkendelse af angst og overdreven undgåelse symptomer begrænset til den frygtede situation og tanken herom. Behandling: - Psykologisk: adfærdsterapi. - Angstdeæmpende medicin: Supplement i starten - Betablokkere: Håndtremor (socialfobi) - SSRI: For udtalt ledsagende panikangst (agorafobi) manan.dk - Side 21 af 59 -

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Af Cand. med. Huong Hoang

Af Cand. med. Huong Hoang Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA? Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendig, at man er enig om hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

MAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser. OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Introduktion til psykiatri

Introduktion til psykiatri Introduktion til psykiatri Jesper Karle Speciallæge, dr. med. PPclinic Temaer Introduktion til det psykiatriske område Psykiatriske diagnoser Psykotiske versus ikke-psykotiske tilstande Gennemgang af de

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Maria Pedersen marts 2015 - kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2.

Maria Pedersen marts 2015 - kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 2. Team møde Sæt Jer sammen i teamet Skriv tre eller fire pointer ned fra i går Hvad lærte du? Har du ændret syn på noget Hvad mangler du? Skriv

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet ADHD ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion, som giver problemer ift. opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan gøre det svært at

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere