Stadretten Biskob Johan Kragh skrev Stadsretten på latin, hvor der blandt andet står at læse om opgaverne for Københavns vægtervæsen.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "1294 - Stadretten Biskob Johan Kragh skrev Stadsretten på latin, hvor der blandt andet står at læse om opgaverne for Københavns vægtervæsen."

Ivar Kristiansen
7 år siden
Visninger:

1 Bystyrets historie Københavns bystyre har en lang historie, der trækker sine spor tilbage til byen grundlæggelse i Fra 1840 frem til 1997 havde København så kaldt Magistratsstyre. I 1998 blev styreformen ændret til Udvalgsstyre Absalon rejser en borg I denne tid tilhørte byen kirken. Valdemar I den Store gav byen Havn som gave til biskop Absalon. Absalon rejste en borg, hvis fundament kan ses i kælderen under Christiansborg. Havn var på det tidspunkt et fiskerleje. Sildefiskeriet gjorde byen rig og handelspladsen voksede. Saxo skrev Danmarkskrøniken som et bestillingsværk for biskob Absalon. Heri kan man læse, at Absalon er grundlæggeren af Købmannahavn Københavns første rådhus Man mener, at Københavns første Rådhus lå på gammeltorv i 1200-tallet. Skikken med at holde tingmøde under Byens Træ fortsatte dog langt op i tiden Stadretten Biskob Johan Kragh skrev Stadsretten på latin, hvor der blandt andet står at læse om opgaverne for Københavns vægtervæsen Borgmester Man kender til begrebet borgmester fra midten af 1300-tallet Byen overdrages Byen overdrages til Erik VII af Pommern Lokale beføjelser Stadsretten beskriver lokale beføjelser Stormen på København København er belejret af svenskerne og under belejringen laver kong Frederik III aftaler med borgerne, igennem Rådmand Hans Nansen. Aftalen falder til indfrielse, hvis det lykkes for byen at overleve svenskernes greb Særlige privilegier København tildeles særlige privilegier af kong Frederik III ovenpå den svenske belejring og Stormen på København.

2 Byens privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd. Disse skulle i fællesskab med magistraten varetage byens anliggender. De 32 mænds råd er forløberen til borgerrepræsentationen. Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og 6-8 rådmænd, som var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, bar titlen præsident. Senere, 1747, ændres titlen til Overpræsident. Overpræsidentens rolle som formand for borgmestrene fortsætter frem til Det hører til historien, at da kongen indførte Enevælden, blev de fleste købstæder frataget magten. Borgmestre, rådmænd og borgerrepræsentanter måtte afgive, hvad de havde til byfogeden, som er kongens repræsentant. I København var situationen dog anderledes. Her fik byrådet og de 32 mænds råd lov til at styre byen Magistratens formand Magistratens formand, Præsidenten, kaldes fremover Overpræsidenten Borgerrepræsentationen Ved kong Christian VIII's forordning om kommunalbestyrelsen i København indføres Borgerrepræsentationen, der sammen med byens borgmestre (Magistraten) udgør Kommunalbestyrelsen. Den 32 mand store forsamling, der var selvsupplerende, afløses af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer. Valgret og valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde valgret ved det første valg i Magistraten bestod af Overpræsidenten, tre borgmestre og seks rådmænd. Kongen udpegede Overpræsidenten og borgmestrene, mens rådmændene blev valgt af borgerrepræsentationen. Konflikter mellem borgerrepræsentationen og magistraten blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det Danske Kancelli, der typisk bakkede magistraten op Krav om enevældens ophør Borgerrepræsentationens formand Lauritz Nicolai Hvidt fører Folketoget fra Rådhuset til Christiansborg hvor man kræver enevældens ophør. Denne historiske begivenhed fører til Grundloven, som L. N. Hvidt også er med til at skrive. Borgerne får magt og indflydelse og det udgår fra Københavns borgerrepræsentation. Det er grunden til, at L. N. Hvidts buste, udover at den

3 står i Ørstedsparken, også er at finde inde i borgerrepræsentationens formandskontor, hvor de kongelige gæster, rituelt skriver i gæstebogen Grundloven Kommunernes ret til selvstyre bliver slået fast med Grundloven Formanden for Københavns borgerrepræsentation, L. N. Hvidt er også med da Grundloven skrives. Fremover ligger beslutningskompetencen i fællesskab hos magistraten og borgerrepræsentationen Ny styreform Borgerrepræsentationen overtager resortområder fra gamle direktioner og kommissioner. Fremover vælges magistratens medlemmer af borgerrepræsentationen og valget stadfæstes af kongen. Den nye magistrat er sammensat af fire borgmestre, valgt for livstid, og fire rådmænd, valgt for seks år ad gangen. Overpræsidenten, er kongeligt udpeget, og formand for magistraten. Magistratens borgmestre får hver deres ressortområde bistået af én rådmand, valgt af Borgerrepræsentationen. (Rådmændene blev afskaffet i 1970.) 1861 og 1865 udvidet valgret Gruppen af kommunale valgberettigede bliver gradvist udvidet i demokratisk retning 1861 og Kommunens areal tredobles Kommunens areal tredobles 1902 ved indlemmelsen af Sundbyerne, Valby, Vanløse og Brønshøj. Som en konsekvens bliver borgerrepræsentationen udvidet til 42 medlemmer Det nye Rådhus Bystyret og Borgerrepræsentationen flytter fra Råd- og Domhuset på Nytorv og i ind i Københavns nye Rådhus Kvindernes valgret Kvinderne får valg og stemmeret til borgerrepræsentationen. De første tre kvinder bliver valgt ind og begynder deres arbejde Udvidelse af borgerrepræsentationen Borgerrepræsentationen udvides til 55 medlemmer Udvidelse af magistraten Kommer Magistratens 5. afdeling til.

5 1938 Borgerrepræsentationen for beslutningskompetence Demokratisering af kommunen: Borgerrepræsentationen får enerådig beslutningskompetence, mens magistraten bliver administrativ myndighed og reduceres til forvaltningsapparat. Konsekvensen er, at Overpræsidenten udtræder af magistraten. Formandskabet for magistraten overgår til overborgmesteren. Med ændringerne får man indført et reelt parlamentarisk demokrati. Overborgmesteren administrerer også byens finanser. Efter 1938 må Overpræsidenten vige sit kontor for Overborgmesteren. Fra nu af er det slut med at Overpræsidenten, som var udpeget af staten, fører tilsyn med kommunen. Overpræsidenten får en meget mindre betydningsfuld rolle. Det var en række Københavnske borgmestre, anført af Sigvard Munk, der fik forhandlet reformerne igennem med statsminister Stauning. Overpræsidenten var udpeget og ikke demokratisk valgt, hvilket var en torn i øjet på borgmestrene og borgerrepræsentanterne. Da Overpræsidentens rolle som formand forsvandt, skulle der vælges en ny borgmester. På denne tid fandtes der 5 borgmestre for hver deres afdeling. Der opstod et problem, for man ønskede ikke at kalde borgmesteren for borgmester for 6. afdeling. 6. afdeling var nemlig "tosseanstalten" på Kommunehospitalet, derfor får han titlen Overborgmesteren. De stående udvalg var i magistratsstyret rådgivende og Rådmændene (viceborgmestre) havde ganske frie hænder til at forvalte deres fagområder. I dag (2010) er det kun Århus og Frederiksberg, der har magistratsstyre kommunalreformen Ved Kommunalreformen i 1970 tilsagdes, at København skulle opretholdes som én kommune, der fortsat var både primærkommune og amtskommune. Magistratsordningen fortsatte. København bliver fortsat styret af borgerrepræsentationen, der er den besluttende myndighed, mens magistraten er den udøvende myndighed. Medlemmer af magistraten, der i alt har et antal på syv inklusiv overborgmesteren, vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer. Rådmændene blev afskaffet.

6 1978 Udvidelse af magistraten Magistratens 6. afdeling kommer til Magistratsstyret afskaffes Den 1. januar 1998 afskaffer København, Odense og Aalborg magistratsstyret og den gamle styrelseslov. I København indføres "udvalgsstyre". Man kalder det også for mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Mellemformstyret betyder, at fagudvalgene træffer beslutninger på deres ressortområde. Kommunen fortsætter med at have en borgerrepræsentation på 55 medlemmer. De vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, som deler opgaverne. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgenes beslutninger udføres af forvaltningerne. Ændringen betyder, at man afskaffer Formanden for Borgerrepræsentationen. Formanden var ordstyrer til møderne. Historisk var det desuden ham, der førte Folketoget til Christiansborg 1848, fik afskaffet enevælden og skrevet grundloven; hvilket i borgernes forståelse er en dansk udgave af den franske revolution og en videreførelse af oplysningstidens idealer. Fremover er ordstyreren ved møderne Overborgmesteren Bydelsråd Fra blev der gennemført et forsøg med bydelsråd i fire bydele. Rådene varetog omkring 80 procent af de kommunale opgaver Region Hovedstaden Københavns Overpræsidium bliver nedlagt med udgangen af 2006, og Hovedstadens Sygehusfællesskab bliver erstattet af Region Hovedstaden Ny kommunalreform? Her pt, sensommeren 2010 forlyder det at man arbejder på en ny kommunalreform.

Relaterede dokumenter

Blandt de andre skriftlige kilder skal desuden nævnes:

Blandt de andre skriftlige kilder skal desuden nævnes: Bilag B. Datakilder Evalueringen bygger på en række forskellige datakilder. De kan inddeles i følgende grupper, der hver især beskrives nærmere nedenfor: 1. Skriftlige kilder: betænkninger og redegørelser