Blandt de andre skriftlige kilder skal desuden nævnes:

Transkript

1 Bilag B. Datakilder Evalueringen bygger på en række forskellige datakilder. De kan inddeles i følgende grupper, der hver især beskrives nærmere nedenfor: 1. Skriftlige kilder: betænkninger og redegørelser udarbejdet op til vedtagelsen af reformen, styrelsesvedtægter, dagsordener, beslutningsreferater, kompetenceplaner udarbejdet i starten af perioden eller løbende samt avisartikler til belysning af konkrete sager 2. Interviews med politikere og embedsmænd i tre runder: 27 interviews i foråret 1998, 10 interviews i vinteren samt 38 interviews i efteråret Udvalgsobservation i vinteren (efteråret 2000 i Odense) af Sundheds- og Omsorgsudvalget i København og Ældre- og Handicapudvalgene i Aalborg og Odense. 4. Spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i november/december 2000, og samtidig spørgeskemaundersøgelse til samtlige formænd for lokale partiforeninger 5. Møde- og sagsstatistik for kommunalbestyrelser, økonomiudvalg/magistrat og faste udvalg ad 1. Skriftlige kilder: betænkninger og redegørelser udarbejdet op til vedtagelsen af reformen, styrelsesvedtægter, dagsordener, beslutningsreferater, kompetenceplaner udarbejdet i starten af perioden eller løbende samt avisartikler til belysning af konkrete sager Væsentligste interne skriftlige kilder fra de tre kommuner: - Københavns Kommune: Magistratens indstilling til Borgerrepræsentationen vedrørende udtalelse til Hovedstadskommisionen om fordele og ulemper ved de forskellige styreformer, november Københavns Kommune: Magistratens forslag til styrelsesvedtægt af 12. maj 1997, samt Borgerrepræsentationens drøftelse af dette forslag - Københavns Kommune: Strukturudvalgets betænkning, samt Borgerrepræsentationens 2. behandling af styrelsesvedtægten 12. juni Københavns Kommune: Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 1997 med bemærkninger - Københavns Kommune: Magistratens indstilling til Borgerrepæsentationen vedrørende principbeslutning om etablering af enhedsforvaltning på udvalgsniveau, samt at 7 stillinger som administrerende direktør opslås - Københavns Kommune: Materiale vedr. evaluering af Kultur- og Fritidsudvalgets arbejde i forbindelse med indførelsen af ny styreform - Københavns Kommune, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Det politiske styre. Udvalgsbetjening, Københavns Kommune: Uddannelses- og Ungdomsborgmesterens politiske beretning for Københavns Kommune: Københavnernes styre. Bystyre og forvaltning (aug. 98) - Odense Kommune: 8-udvalgets redegørelse om Odense Kommunes styrelse mv. Tiltrådt af Odense Byråd den 9. april Odense Kommune: Juridiske baggrundsnotater - Odense Kommune: Materiale til brug for Odense Byråds behandling af 8-udvalgets forslag om ny 105

2 styrelsesvedtægt mv. den 29. oktober Odense Kommune: Styrelsesvedtægt. Byrådets forretningsorden. Reglement for spørgsmål fra borgerne, november OK info: Særnummer. Odense Kommunes nye styreform, januar Aalborg Kommune: Organisation og ledelse af Aalborg Kommune. 1. delrapport fra byrådets ad hocudvalg. Organisationsudvalget, april Aalborg Kommune: Styrelsesvedtægt, vedtaget 27/ Aalborg Kommune: Uddrag af rapport ifm. byrådsmøde 10/ Aalborg Kommune: Uddrag af udskrifter af beslutningsprotokoller fra byrådet, samt Aalborg Kommune: Organisationsudvikling Aalborg Kommune. Forslag til ny struktur og udviklingsprojekter i Borgmesterens Forvaltning 27/1-99 Blandt de andre skriftlige kilder skal desuden nævnes: - I perioder er der løbende indsamlet dagsordener og beslutningsreferater fra såvel kommunalbestyrelserne som i faste udvalg, bl.a. i hele I perioder er der indsamlet artikler fra Fyens Stiftstidende, Aalborg (senere Nordjyske) Stiftstidende, samt den Københavnske udgave af Jyllandsposten, herunder det meste af I flere omgange har vi fået tilsendt kompetenceplaner for såvel de faste udvalg som økonomiudvalgene/magistraten. Kompetenceplaner for Odense blev første gang indsamlet i sommeren 1998, mens de pga. det senere tidspunkt for udarbejdelsen, først blev indsamlet fra Aalborg og København i efteråret I efteråret 2000 blev kommunerne bedt om at sende os nye kompetenceplaner, eller at beskrive de ændringer der i givet fald måtte være lavet. ad. 2 Interviews med politikere og embedsmænd i tre runder: 27 interviews i foråret 1998, 10 interviews i vinteren samt 38 interviews i efteråret 2000 De tre runder interview havde tre forskellige formål, hvilket influerede på udvælgelsen af interviewpersoner. Første rundes primære formål var at belyse baggrunden og formålet med reformen, samt hvilke forventninger der var til reformen, herunder hvilke problemer man kunne forudse. Interviewpersonerne var derfor 10 embedsmænd og 17 medlemmer af de ad hoc-udvalg, som forberedte reformen. Anden runde interviews lå sammen med udvalgsobservationerne, og der blev derfor interviewet embedsmænd og politikere, som deltog i de observerede møder. Formålet var bl.a. at verificere observationerne, som blev gjort under møderne. Derudover blev der udvalgt nogle centrale personer, som også blev interviewet i første runde, for at få et indblik i det løbende arbejde med reformen. I alt blev der interviewet 5 politikere og 5 embedsmænd i denne runde. Den tredie og største interviewrunde havde et bredere sigte, hvorfor interviewpersonerne blev valgt ud for at dække forskellige karakteristika såsom de forskellige positioner, borgmestre, rådmænd, udvalgsmedlemmer, økonomiudvalgsmedlemmer, gruppeformænd og ledende embedsmænd. Derudover blev det vægtet at dække både små og store partier, rådmænd fra begge sider af det politiske spektre, rådmænd/udvalg i såvel overensstemmelse som uoverensstemmelse med et givet flertal i kommunalbestyrelsen, rådmænd/udvalg, hvor rådmanden sidder i mindretal/flertal i udvalget mv. I denne runde blev der i alt interviewet 29 politikere på forskellige niveauer samt 9 embedsmænd. 106

3 ad. 3 Udvalgsobservation i vinteren (efteråret 2000 i Odense) af Sundheds- og Omsorgsudvalget i København og Ældre- og Handicapudvalgene i Aalborg og Odense. For at supplere vores andre datakilder, specielt interviewene, gennemførte vi en udvalgsobservation i hver kommune. Da vi bl.a. ønskede at belyse forskelle mellem kommunerne, valgte vi udvalgene efter at de områdemæssigt skulle dække nogenlunde de samme områder. Det er imidlertid ikke helt let, da der er meget forskellige udvalgsstrukturer i de tre kommuner. Men efter at have listet alle udvalgenes områder op blev Sundheds- og Omsorgsudvalget i København og Ældre- og Handicapudvalgene i Aalborg og Odense udvalgt. Herefter kontaktede vi kommunerne via vores kontaktpersoner for at få adgang til de ellers lukkede udvalgsmøder. I København og Aalborg fik vi umiddelbart adgang, mens vi i første omgang fik afslag i Odense. Ved en senere henvendelse lykkedes det imidlertid at få adgang, hvorfor udvalgsobservationen i Odense er foretaget senere end de to andre udvalgsobservationer. ad. 4 Spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i november/december 2000, og samtidig spørgeskemaundersøgelse til samtlige formænd for lokale partiforeninger. Den 16. november 2000 udsendtes spørgeskemaer til samtlige medlemmer af de tre kommunalbestyrelser, i alt 115 spørgeskemaer. Samme dag sendtes spørgeskemaer til formænd for lokale partiforeninger, i alt 69 i København, 47 i Odense og 34 i Aalborg. 14 dage senere udsendtes en rykker til alle politikere og partiforeningsformænd, som endnu ikke havde svaret, og efter denne rykker opnåedes følgende svarprocenter: Tabel 1. Samlede svarprocenter for de to spørgeskemaundersøgelser Kommunalbestyrelsesmedlemmer Partiforeningsformænd København 71% 84% Odense 86% 62% Aalborg 94% 74% Den sidste del af spørgeskemaet, som omhandler reformens effekt sammenlignet med under magistratsstyret, henvender sig kun til de politikere, som også har siddet i kommunalbestyrelsen under magistratsstyret. Når svarprocenterne kun udregnes for disse politikere, er tallene 77% i København, 94% i Odense og 96% i Aalborg. Generelt er svarprocenterne fredsstillende, om end svarprocenten for partiformændene i Odense er i underkanten af det tilfredsstillende. ad. 5 Møde- og sagsstatistik for kommunalbestyrelser, økonomiudvalg/magistrat og faste udvalg På baggrund af indsamlede dagsordener og beslutningsreferater er der optalt hvor mange møder kommunalbestyrelserne, økonomiudvalgene/magistraten og de faste udvalg holdt i 2000 samt hvor mange sager der blev behandlet. Tilsvarende tal for 1996 er indhentet fra Odense og Aalborg, mens det ikke var muligt at indhente disse tal for udvalgene i København. Da der samtidig var for mange usikkerhedsmomenter i selv at udarbejde dem, blev det besluttet kun at indsamle tal for Borgerrepræsentationen i København. 107

4 Forskellige måder at opbygge dagsordener og beslutningsreferater indebærer imidlertid altid en vis grad af tolkning i definitionen af hvornår er en sag en sag. Eksempelvis er der forskel på, hvordan drøftelses- og orienteringspunkter er indarbejdet i udvalgenes dagsordener. I nogle udvalg figurerer de på lige fod med beslutningssagerne, mens der i andre udvalg blot står f.eks. Drøftelse eller Orientering fra rådmand/forvaltning. For at skabe det bedst mulige sammenligningsgrundlag er drøftelses- og orienteringspunkter derfor ikke medtalt i statistikken som refereres direkte i rapporten. De samlede tal kan ses i tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Møde- og sagsstatistik for kommunalbestyrelser og udvalg København Møder 2000/1996 Sager 2000/1996 BR 19/24 531/870 Økonomi/Magistrat Kultur og Fritid Uddannelse og Ungdom Miljø og Forsyning Sundhed og Omsorg Familie og Arbejdsmarked Bygge og Teknik Odense Møder 2000/1996 Sager 2000/1996 Byråd 20/20 284/209 Økonomi/Magistrat 38/37 329/ Miljø og Teknik 19/19 221/ Ældre og Handicap 19/16 190/ Kultur og Social 20/14 130/ Børn og Unge 20/19 132/ Aalborg Møder 2000/1996 Sager 2000/1996 Byråd 21/21 389/331 Magistrat 40/42 515/451 Teknisk 23/21 513/230 Forsyning 19/14 127/72 Social* 22/21 99/

5 Skole og Kultur 20/22 176/ Ældre og Handicap* *I 1996 hørte Ældre- og Handicapudvalgets område ind under Socialudvalget. 109