Kongeligt besøg i Reach Out-bussen

Transkript

1 Kongeligt besøg i Reach Out-bussen Minitema: Særlig sensitivitet 3 September 2015 nr årgang Vores protektor Kronprinsesse Mary deltog i 7 A s trivselsøvelser, da hun besøgte Psykiatrifondens rullende klasseværelse. Se og læs, hvordan dagen forløb på Ruds Vedby Skole på Sjælland. PÅ BESØG I PSYKIATRIEN NÅR MOTION ER EN DEL AF BEHANDLINGEN Elaine Aron, ophavskvinden til det populære begreb, giver eksklusivt interview om, hvad der egentlig gemmer sig bag begrebet. Læs også om, hvad du kan gøre, hvis du er særligt sensitiv eller hvis dit barn er. FORSKNINGEN SLÅR FAST: VI TRÆNER DE MENTALE MUSKLER MED DE FYSISKE PSYKIATRI INFORMATION CHRIS MACDONALD: MOTIVATIONEN KOMMER IKKE AF SIG SELV TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED

2 2 LEDER I dette nummer af Psykiatri-Information ser vi også nærmere på det begreb, der i dag hedder særlig sensitivitet. Det er ikke en diagnose, men en måde at beskrive, at vi som mennesker har forskellige personligheder, og at vores sansebearbejdning og filtre er forskellige. Anne Lindhardt formand for Psykiatrifonden Motion styrker vores fysiske og psykiske sundhed I skrivende stund står sommerferien for døren. Det er lyst længe, og der er grønt uden for vinduerne. Det er let at smutte i sandalerne, og for mange skal der mindre til at motivere os til at komme udendørs og motionere. Motion er godt for vores fysiske og psykiske sundhed. Det har man altid vidst og det er temaet for en række artikler i dette nummer af Psykiatri-Information. Mange kunstnere, videnskabsmænd, filosoffer og andre beskriver den særlige tilstand af tilstedeværelse, man kommer i, når man vandrer. I middelalderen drog man på pilgrims rejser rundt omkring i Europa, og det er atter blevet populært. Behovet for enkelhed, natur, krop og fordybelse er vigtigt at opfylde, når hverdagen i det moderne liv er præget af planlægning, aftaler og travlhed. Den engelske forfatter og rejseskribent Bruce Chatwin siger ligefrem, at menneskets naturlige tilstand er at gå. Det kan være sværere at bevare motivationen, når efteråret står for døren, og travlheden efter ferien igen sætter ind. Jeg er af natur selv magelig, men prøver at holde fast i det, jeg kalder gratis motion. Fx går eller cykler jeg til aftaler i byen, og jeg tager altid trappen, også til 5. og 6. sal. Pulsen skal helst op en gang om dagen, så det gør ikke noget, at der er en del trin. Nogle mennesker lægger et lille morgenprogram med enkle øvelser ind, før dagen starter for alvor. Find dine egne veje men husk at få motion. Det er med til at styrke den psykiske og fysiske sundhed og det forebygger stress og kan afhjælpe depression. I interviewet med Chris MacDonald kan du fx få råd om, hvordan man finder motivationen til at motionere. Ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom I sommer fik vi ny regering. Det var påfaldende, så lidt plads psykiatrien havde i valgkampen. Det er, som om den forhenværende regerings psykiatrihandleplan og den økonomiske udmøntning gør, at nu er der gjort nok for psykiatrien. Det er der ikke. I Psykiatrifonden vil vi vedvarende arbejde for at skabe opmærksomhed på de mange områder, hvor den ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom, der er bebudet, fortsat ikke er en realitet. Det handler om styrkelse af den psykiske sundhed og om forebyggelse og identifikation af risikogrupper. Fokus på børn og unges vilkår er vigtigt, ikke mindst hos dem, der viser tegn på mistrivsel. Det handler også om vilkårene for mennesker, der har udviklet en psykisk sygdom, og hvordan de mødes i behandlingssystemet. Arbejder sektorerne sammen? Hvordan bruges ressourcerne i behandlingssystemet og de sociale tilbud? Hvor meget tid skal der bruges på måling og registrering, og hvad koster det i omsorg og nærvær alt det, der ikke umiddelbart lader sig måle eller veje. Nye foredrag Vi har i foråret holdt en pause med Psykiatridagene for at forbedre deres form og indhold. Dagene er værdifulde, fordi de har fokus på oplysning, diskussion og mødet mellem mennesker med interesse for psykisk sundhed og psykisk sygdom. Jeg glæder mig personligt til, at Psykiatridagene fortsætter, bl.a. fordi jeg sætter pris på at møde de mange mennesker, der enten personligt eller gennem deres profession, kender til vores felt. Psykiatridagene bliver fremover primært et tilbud til fagfolk. Derudover vil vi også tilbyde foredrag som typisk foregår om eftermiddagen til mennesker, der selv er berørt af psykisk sygdom, pårørende og andre interesserede. Støttemedlemmer kan deltage til halv pris. I september og november vil der være foredrag i København og Aarhus, ligesom vi planlægger en række foredrag flere steder i landet i Hold øje med datoer og temaer på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev. PSYKIATRIINFORMATION

3 INDHOLD 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV 02 Leder: Motion styrker vores fysiske og psykiske sundhed 04 Psykiatrifonden 2014 i tal og fakta Tlf pf@psykiatrifonden.dk Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf Tryk AKA-PRINT A/S Oplag Vi træner de mentale muskler med de fysiske side 6 05 Rundt om psykisk trivsel 06 Vi træner de mentale muskler med de fysiske 10 Motion som behandling i psykiatrien 14 Vi bliver motiveret af at få ting gjort 17 Nyt fra forskningens verden Forside Modelfoto af Christoffer Regild 18 Kongeligt besøg i Reach Out-bussen 20 Vi tilbyder juridisk rådgivning Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. oktober 2015 Næste nr. udkommer december 2015 ISSN X 21 Løbeture giver Martin sindsro 22 Særlig sensitivitet. Hvad er op og ned? 26 Særlig sensitivitet kræver særlig opmærksomhed Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Sponsorer Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Kongeligt besøg i Reach Out-bussen side 18 Minitema om særlig sensitivitet side Er dit barn særligt sensitivt Og hvad gør du så? 30 Udvalgte bøger og foredrag fra Psykiatrifonden Protektor HKH Kronprinsesse Mary Daglig ledelse direktør Marianne Skjold Chris MacDonald om motivation side 14 Løbeture gør godt i Peer to peer-projekt side 21 Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Niels Adler Redaktør Cand. mag. Marie Ejlersen FOREDRAG TIL DIG DER VIL VIDE MERE Kom og hør om stress og det at være pårørende på efterårets foredrag i Århus og København. Vi tilbyder fremover foredrag flere steder i landet. Foredragene er relevante både for dig, der selv har psykisk sygdom inde på livet, for dig, der er pårørende, og dig, der blot er nysgerrig. Stress en folkesygdom? 3. september 2015 i Århus og 7. september 2015 i København At være pårørende 4. november 2015 i København og 5. november 2015 i Århus Læs mere og tilmeld dig på psykiatrifonden.dk 50% RABAT FOR STØTTE- MEDLEMMER

4 4 PSYKIATRIFONDEN NYT FRA 2014 I TAL OG FAKTA Her er et tilbageblik på nogle af de resultater, vi har opnået i Blandt andet takket været alle vores støttemedlemmer tak! Godt samtaler er blevet gennemført af Psykiatrifondens 80 frivillige telefonrådgivere. QUIZ Næsten personer deltog i vores quiz om psykisk sygdom på Facebook og testede deres viden om angst, depression og skizofreni. I 2014 havde vi besøgende på psykiatrifonden.dk, og over lagde vejen forbi vores mentale motionscenter: tænkdigstærk.dk modtog ved årets udgang vores nyhedsbrev med nyheder, gode råd og information om psykisk sundhed. Af dem var mere end nye abonnenter. Vores engagement på Facebook voksede kraftigt, så der ved årets udgang var , som likede os på Facebook. Næsten tre gange så mange som ved starten af året Vi fordoblede antallet af støttemedlemmer til personer, som i gennemsnit bidrager med ca. 500 kr. årligt. Over virksomhedsledere og jobcentermedarbejdere er blevet undervist og opkvalificeret af vores erhvervspsykologer med henblik på at få flere mennesker med psykisk sygdom i fleksjob. PSYKIATRIINFORMATION

5 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN 5 RUNDT OM PSYKISK TRIVSEL ET POSITIVT SIND OG GOD TRIVSEL LÆGGER EN DÆMPER PÅ STRESS Mange oplever stress på jobbet nogle i sådan en grad, at de bliver syge af det. Men er der psykologiske faktorer, der kan beskytte mod stress på arbejdspladsen? Det har en gruppe australske forskere undersøgt. De spurgte ca personer mellem 40 og 65 år, om de var stressede på arbejdet, om de havde psykiske problemer, og om de følte sig afslappede og i god kontakt med andre mennesker såkaldte positive psykologiske faktorer. To år senere blev deltagerne spurgt igen, og det viste sig, at dem, der havde oplevet stress på arbejdspladsen, også havde flest psykiske problemer. Imidlertid var de deltagere, der ved den første undersøgelse rapporterede en meget høj grad af positive psykologiske faktorer, ikke i så høj grad i risiko for at have psykiske problemer, selvom de var stressede på jobbet. Konklusionen er, at et positivt sind og god trivsel til en vis grad kan modvirke effekten af et stresset arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at arbejde med trivsel og psykisk sundhed på både skoler, uddannelseinstitutioner og arbejdspladser. for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra Tab enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Søren Kierkegaard, filosof og teolog ( ) TV-STJERNEN LENA DUNHAM FRA GIRLS Det handler ikke om røven, men om hjernen Den talentfulde tv-stjerne Lena Dunham fra serien Girls, som bl.a. DR 3 og HBO Nordic viser, har i et populært foto på Instagram beskrevet, hvordan hun bruger motion til at bekæmpe sin psykiske syg- dom. I sin workout-selfie, som har fået over likes og næsten kommentarer, skriver hun: Til alle jer, der kæmper med angst, OCD, depression: Jeg ved, at det er vildt irriterende, når folk siger, at I skal motionere, og det tog mig 16 medicinerede år, før jeg lyttede. Det er jeg glad for, at jeg gjorde. Det handler ikke om røven, men om hjernen. I tv-serien, som hun både producerer, instruerer og spiller hovedrollen i, har Lena Dunham flere gange taget emnet psykisk sygdom op. Men hun har også tidligere været åben om sin egen psykiske sygdom uden for lærredet. I interviews har hun fortalt, at hun har haft OCD, siden hun var fem år, og at hun har svært ved at huske livet, før angst blev en del af hendes hverdag. Du kan følge Lena Dunham på Instagram og se hendes populære workout-selfie fra april.

6 6 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED VI TRÆNER DE MENTALE MUSKLER MED DE FYSISKE Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden 30 minutters motion. Hver dag. Mere skal der faktisk ikke til, for at både din fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret. Og det behøver ikke være sprint, vægtløftning eller maratontræning. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan sagtens gøre forskellen for din psykiske sundhed. Motion er en nem og effektiv genvej til bedre psykisk sundhed og kan virke omtrent lige så godt som medicin på nogle psykiske sygdomme. Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, men det er et af budskaberne fra to svenske læger med speciale i bl.a. psykiatri og motion. Der findes mange studier, som viser, at fysisk aktivitet og motion har positiv effekt på vores psykiske velbefindende og livskvalitet. For kun få måneder siden viste et nyt svensk studium, at fysisk aktivitet er lige så effektivt som kognitiv terapi eller antidepressiv medicin i behandlingen af psykiske problemer. Studiet pegede altså på, at de tre behandlingsmetoder er ligeværdige, men for mange patienter vil det dog ofte være en kombination af de tre, som er det mest effektive, siger Carl Johan Sundberg, som er læge og tidligere bestyrelsesformand for Svensk Forening for Fysisk Aktivitet og Idrætsmedicin. Sammen med kollegaen Anders Hansen har han skrevet bogen Motion som medicin (Nyt Nordisk Forlag, 2015), hvor motionens indvirkning på både psyke og fysik bliver grundigt gennemgået. Det kan altså være meget forskelligt fra person til person, hvad der virker mest effektivt. Nogle vil reagere mest på fysisk aktivitet, andre vil få mest gavn af medicinering. Men senere års forskning har vist, at motion spiller en større rolle, end man måske hidtil har troet i videnskabens verden. Hjernen er kompliceret men let påvirkelig Hjernen er en kompliceret størrelse og en svær nød at knække for hjerneforskere. PSYKIATRIINFORMATION Men selvom meget stadig er uvist i forhold til, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi taler om psykisk sundhed, er forskerne alligevel blevet en hel del klogere. Noget af det, forskerne har fundet ud af, er, at hjernen er meget forandringsparat. Mange har indtryk af, at man ikke kan gøre noget ved den hjerne, man er født med. Men sådan hænger det ikke sammen. Ved fysisk aktivitet og motion ændres hjernen, som er meget plastisk og dermed foranderlig. De forskellige centre i hjernen, som er centrale i forbindelse med psykisk sundhed, bliver derfor også påvirket ved fysisk aktivitet. Vores kognitive egenskaber som koncentrations- og hukommelsesevnen bliver fx forbedret, når vi dyrker motion, hvilket også er vigtige egenskaber, når vi taler mental og psykisk sundhed, siger Carl Johan Sundberg. En del af forklaringen på dette er, at den kropsvæske, som hjernen svømmer rundt i, bliver styrket og får mere ilt og næring, når vi laver fysisk aktivitet. Hjernen får simpelthen mere og bedre brændstof, forklarer Carl Johan Sundberg videre. Motion som medicin mod depression Hjernen kan rent fysisk forandre sig både til det værre og til det bedre. Dele af hjernen skrumper lidt ind ved en depression, og omvendt forholder det sig, når man kommer sig af en depression: Hukommelsescentret kaldet hippocampus udvider sig og danner nye hjerneceller. Det er præcis de samme observationer, forskere har gjort sig hos personer, der dyrker motion. Her vokser hippocampus, når forsøgspersonerne er fysisk aktive, og der bliver dannet nye hjerneceller. Det er formentlig en af forklaringerne på, at motion virker rigtigt godt mod let eller mellemsvær depression. Ved depression er der ingen tvivl om, at motion både kan bruges forebyggende og som behandling. Ved træning øges Modelfoto: Christoffer Regild

7 7 LET OG MIDDELSVÆR DEPRESSION Som tommelfingerregel bør du som minimum løbe eller gå rask til 2-3 gange ugentligt i mindst minutter. Hvis du har en depression, er det dog altid vigtigt først at tale med din egen læge om, hvorvidt det vil være en god idé for dig.

8 8 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED EN ORDENTLIG DOSIS MORFIN 30 minutters hård træning ser ud til at give en endorfindosis, der svarer til ca. 10 mg morfin. Det er en ganske stor portion, som svarer til den dosis, du omtrent ville få på hospitalet, hvis du har brækket benet. PSYKIATRIINFORMATION HUSKER DU OGSÅ DEN MENTALE MOTION? BESØG TÆNKDIGSTÆRK.DK OG FÅ ØVELSER OG GODE RÅD

9 9 Ved depression er der ingen tvivl om, at motion både kan bruges forebyggende og som behandling. stofskiftet og gennemstrømningen af blod i lillehjernen, den motoriske hjernebark og forskellige sensoriske områder i hjernen. Når disse områder i hjernen bliver stimuleret og aktiveret, påvirker det også vores psykiske sundhed, forklarer Carl Johan Sundberg. Et forsøg med rotter med depressionslignende tilstande understreger pointen. Her viste forsøget, at rotterne vågnede mere op, fik bedre appetit og blev mere sociale, når de fik lov at motionere i en trædemølle. Angst, psykoser og andre psykiske sygdomme En ting er depression, men hvad siger videnskaben om motion og psykiske sygdomme som angst, psykoser og skizofreni? Ved angst er det meget sandsynligt, at motion har en god behandlende effekt, men mindre videnskabeligt sikkert, da det også er en større udfordring at måle på det. Til gengæld er det videnskabeligt bevist, at motion har en god forebyggende effekt på mildere former for angst, siger Carl Johan Sundberg. Mildere former for angst og større og mindre bekymringer i hverdagen kan i mange tilfælde være positivt, da det hjælper os med at holde os vågne og være på vagt. Men det kan også være hæmmende, hvis det tager overhånd. På kort sigt sænker motion og fysisk aktivitet angstniveauet minutter efter fysisk aktivitet, vil man opleve den stærkeste lindring, og den vil typisk vare 2-4 timer. Det er lige meget, hvilken form for træning man laver, men den allerbedste virkning kommer ved mere intensiv motionstræning, hvor pulsen kommer op, skriver forfatterne. Modelfoto: Christoffer Regild. Tak til Fitness World, i Esromgade 15, 2200 København N Og selvom det er svært videnskabeligt at dokumentere effekten af motion i forhold til psykiske sygdomme som PTSD og skizofreni, giver det under alle omstændigheder rigtig god mening på et folkesundhedsniveau, forklarer Carl Johan Sundberg: Personer med psykiske lidelser som fx PTSD og skizofreni har meget ofte også fysiske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og overvægt. Undersøgelser har vist, at de har mindst dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle disse sygdomme i forhold til raske personer. Derfor giver det særlig god mening at have fokus på fysisk sundhed, da det automatisk også vil have en afsmitning på den psykiske sundhed for disse grupper. Alene det, at du får et lavere blodtryk, når du har en god kondition, hjælper big time på hjernens sundhed.

10 10 REPORTAGE: MOTION OG PSYKISK SUNDHED MOTION SOM BEHANDLING I PSYKIATRIEN Tekst og foto af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Vi kan tydeligt mærke, at regelmæssig motion og fysisk aktivitet har en positiv effekt på langt de fleste af vores patienter, uanset om de er på lukkede eller åbne afsnit. På Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød har man igennem mange år brugt motion og fysisk aktivitet som en del af behandlingen. Både på lukkede og åbne afsnit. Faktisk har man så gode erfaringer med motion, at man har tilknyttet en fysioterapeut til alle afdelinger og investeret i træningsmaskiner og en spritny udendørs multiboldbane. Træningsmaskinerne står linet op langs væggene, så der er nok til at matche en mindre afdeling af Fitness World. Hiphop musik som Rene har valgt strømmer ud af højtalerne, mens Adam giver boksebolden en lige højre efterfulgt at et hurtigt hug med venstre. Jeg elsker at bokse, og det giver mig en længere lunte og gør mig glad. Når jeg dyrker motion, får jeg renset ud i de dårlige tanker, siger Adam, der er en stor og muskuløs mand med en meget venlig stemme. Det er alle endorfinerne, der bliver frigivet, som gør dig i godt humør, forklarer han videre, mens boksebolden svinger frem og tilbage, og Renes romaskine snurrer i baggrunden. Rene og Adam er begge patienter på det lukkede afsnit i Hillerød. Én til tre gange om dagen lægger de vejen forbi motionsrummet for at få pulsen op og stressniveauet ned. Motion afmonterer konflikter Anette Klahr er centrets udviklingsfysioterapeut og viser rundt på afsnittet. Hun oplever dagligt, hvordan fysisk aktivitet er med til at gøre patienterne bedre i stand til at mestre deres sygdom og hjælpe dem på vej tilbage til en mere stabil hverdag. Sammen med centrets andre fysioterapeuter står Anette Klahr for at sammensætte motionsprogrammer, som er tilpasset den enkelte patient. Støtte og planlægning er alfa og omega for, at motion kan blive en succes for både patienter og behandlere. Vi kan tydeligt mærke, at regelmæssig motion og fysisk aktivitet har en positiv effekt på langt de fleste af vores patienter, uanset om de er på lukkede eller åbne afsnit. Det er med til at reducere stresshormonerne og følelsen af angst, som På akutmodtagelsen har man arbejdet med at gøre muligheden for motion mere tilgængelig og naturlig. Det har man blandt andet gjort med nye træningsmaskiner på fællesområderne. PSYKIATRIINFORMATION

11 11 30 minutters motion. Hver dag. Rene har oplevet, at han sover bedre og er mere frisk, efter at han er begyndt at dyrke regelmæssig motion på det lukkede afsnit. Han har planer om at melde sig ind i et motionscenter, når han bliver udskrevet. Mere skal der faktisk ikke til, for at både din fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret. Og det behøver ikke være sprint, vægtløftning eller maratontræning. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan sagtens gøre forskellen for din psykiske sundhed. Kilde: Carl Johan Sundberg, se side 6 igen reducerer konflikter på afsnittet. Men motionen skal ske på patientens præmisser og med professionel sparring fra det faglige personale, for at det fungerer, siger Anette Klahr. Motion som middel til at nedbringe tvang Tidligere i år meldte regeringen ud, at de havde et stort ønske om at nedsætte brug af tvang i psykiatrien. Baggrunden er, at tvang har været stigende i Danmark i mange år. Her kan motion være et effektivt middel til at nå målet, forklarer ledende overlæge på afsnittet Pernille Helmbæk: Motion er interessant i forbindelse med ønsket om nedsat brug af tvang i psykiatrien. Færre konflikter og færre sociale spændinger mellem personale og patienter får selvsagt nødvendigheden af tvang til at falde. Det er vores egen erfaring, og undersøgelser fra England viser det også. Fysisk aktivitet i gårdhaven og tv-stuen På akutmodtagelsen kommer patienter, der enten selv har henvendt sig eller bliver indlagt mod deres vilje. Her står man med andre udfordringer, når det gælder motionstilbud.

12 12 REPORTAGE: MOTION OG PSYKISK SUNDHED Vores patienter er her i meget kort tid i gennemsnit 2,1 dag så derfor kan vi ikke lave programmer og forløb, som på de andre afsnit, forklarer afdelingssygeplejerske Mette Kamp Hansen. Derfor har hun og sygeplejerske Anja Mathisen tænkt nøje over, hvordan man kan indrette afdelingen, så patienterne bliver nudget til at dyrke mere motion. Det har bl.a. resulteret i et hyggeligt udendørs gårdmiljø med permanente træningsmaskiner og et lille motions- og afslapningsrum, som er en integreret del af tv-stuen. Med glasvægge og direkte adgang mellem tv-stuen og det lille motionsrum og træningsmaskiner på fællesområderne gør vi fysisk aktivitet meget mere tilgængeligt og til en naturlig del af hverdagen her på akutmodtagelsen, forklarer sygeplejerske Anja Mathisen. Det, der virker, er det, man er motiveret for Motion er både effektivt som behandling og som forebyggelse af psykisk sygdom. Nogle kan endda nøjes med at lade sig behandle primært via motion og måske helt undgå medicinering. Men det varierer altid fra person til person, slår overlæge Pernille Helmbæk fast. Det individuelle aspekt gælder også for, hvilken type motion patienterne skal dyrke for at få det bedre, supplerer Annette Klahr: Den type motion, der virker, er den type motion, som du er motiveret for at dyrke. For nogle er det løb, for andre er det træningsmaskiner, og for nogle tredje kan det være yoga, dans eller andre balance- og koordinationsaktiviteter. Vidste du at... motion sænker angstniveauet min. efter fysisk aktivitet vil man opleve den største lindring, og den varer typisk 2-4 timer. Kilde: Carl Johan Sundberg, se side 6 PSYKIATRIINFORMATION I motionsrummet på det lukkede afsnit, hvor Adam og Rene er ved at få sved på panden, ved Rene bestemt godt, hvad der motiverer ham: Jeg kan bedst lide romaskinen, for med den kan jeg træne næsten alle muskelgrupper. Og så får jeg mere selvtillid og kommer til at se bedre ud og det kan kvinderne jo også godt lide, siger han med selvsikkerhed i stemmen.

13 13 Udviklingsfysioterapeut Anette Klahr blandt udstyret, der bliver brugt i gymnastiksalen for de patienter, som kan deltage i holdtræning. MOTION SOM EN DEL AF BEHANDLINGEN På Psykiatrisk Center Nordsjælland får alle tilbud om motion som en del af behandlingen. Alt efter patientens tilstand er der forskellige muligheder for fysisk aktivitet. Her er et udpluk: Afspændingsgrupper, kropsgrupper og kropsbevidsthedstræning (Basic Body Awareness Therapy) Fysisk træning i træningsrum motion og styrketræning Yogagrupper Gå- og løbegrupper Morgengymnastik

14 14 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED VI BLIVER MOTIVERET AF AT FÅ TING GJORT Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Vi tror, at bare fordi vi starter på noget, så kommer motivationen af sig selv men sådan hænger det ikke sammen. Der skal arbejdes på det og lægges strategier for, at det lykkes. Det er den regelmæssige eksekvering, der skaber motivation og momentum. Mennesket er fra naturens side ikke det væsen, der er bedst til at holde fokus. Vi lader os let distrahere. Det er en udfordring, når det kommer til at dyrke regelmæssig motion. En klar strategi, realistiske mål og viden om alt det gode, der er i vente, er vigtige greb for at holde motivationen, fortæller Chris MacDonald. Én ting er, at der er tydelige positive sammenhænge mellem god psykisk sundhed og motion. Men hvad hjælper det, hvis man ikke kan motivere sig selv til at dyrke motion? Vi har interviewet sundheds- og motivationseksperten Chris MacDonald, som via motion har hjulpet sig selv og utallige andre med både fysiske og psykiske problemer til et bedre liv. Her fortæller han om, hvordan man finder nøglen til motivation. Hvordan forholder det sig generelt med motivation og motion hvorfor er det tilsyneladende nemt for nogle at holde motivationen og så svært for mange andre? De mennesker, som det virker nemt for, har skabt en meget klar kobling til, hvad de får ud af motionen her og nu. De har ramt deres emotionelle momentum, hvor det, at de gør noget, er med til, at de gør mere, og det driver dem fremad. Det er altså koblingen til, hvad de kan bruge motionen til nu og her, som er en stærk motivation. Når jeg er færdig med det det her om 30 min., så får jeg alt det her ud af det. Det er også fint, at motion kan hjælpe mig på den lange bane og til at tabe 10 kg om 2 år, men motivationsmæssigt handler det om også at mærke et payoff nu og her. Er det noget, alle os, som har svært ved at motivere os i forhold til motion, kan lære, eller må man bare acceptere, at det aldrig bliver nemt? Det første, man skal huske om motivation, er, at det er en følelse. Og som med alle andre følelser kan man arbejde med den. Ligesom med kærlighed. Det er noget, der kommer af et forløb eller en indsats. Men ofte så tager vi fejl. Vi tror, at bare fordi vi starter på noget, så kommer motivationen af sig selv men sådan hænger det ikke sammen. Der skal arbejdes på det og lægges strategier for, at det lykkes. Det er den regelmæssige eksekvering, der skaber motivation og momentum. Motivation er mange gange et resultat af en form for handling. Derfor er vi nødt til at bruge strategier for at få ting gjort. Selvom jeg i nu 23 år har dyrket motion, så har jeg selv stadig brug for strategier for at opretholde min motivation. Man TRE RÅD OM MOTIVATION PSYKIATRIINFORMATION Viden Find ud af alt det gode, motion kan gøre for din psykiske sundhed, og mind dig selv om det, når du har svært ved at komme i gang. Start fx med at læse artiklen om motion og psykisk sundhed i dette blad på side 6. Sæt realistiske mål Det er vigtigt, at du sætter dig realistiske mål, så du ved, du kan overkomme det. Ellers mister du motivationen. Start fx med løbe- eller gåture på bare fem minutter, og byg det langsomt op til 10, 15, 20 og 30 minutter. Alene det, at man kommer af sted, er psykisk krise. Gør det sammen med andre Mennesket er grundlæggende det bedst i andres selskab. Lav om at mødes og gå eller løbe s aftale gør både, at der er større af sted, og det giver dig muligh såvel som kroppen.

15 15 Foto: Anders Hviid vigtigt for at bryde en Man kunne jo tro, at man blev mere træt af at dyrke motion, men modsat får man mere energi af det. et socialt væsen, som har fx en aftale med nogen ammen. En forpligtende chance for, at du kommer ed for at få luftet tankerne skal have en rutine, som er nem at udføre. Det kan være klatring, løb, gåture, fodbold, fitness eller noget andet, som tiltaler os. Og så er det supervigtigt, at det er noget, man kan få flettet ind i sin hverdag, ellers er det svært at holde ved. Men hvordan motiverer man sig selv til at motionere mere, hvis man kæmper med psykiske problemer? Fx når stress eller depression kan betyde, at man har ekstra svært ved at motivere sig som følge af passivitet og træthed. Viden, realistiske målsætninger og sociale kontrakter kan hjælpe os med at holde motivationen. Den viden, man har om, hvor meget godt motionen gør for en, er vigtig i forhold til at drive værket. Man kunne jo tro, at man blev mere træt af at dyrke motion, men modsat får man mere energi af det. Der er ikke særligt mange ting, som virker sådan. Motion har tydelig effekt i forhold til bedre humør og energi. Det skal man huske sig selv på, når man tænker, at man ikke orker det. Samtidig er det vigtigt, at man sætter realistiske mål, så man ved, at man kan overkomme det. Ellers mister man motivationen. Så hvis man skal helt ned på en 5 minutters gåtur for, at det lykkes, så er det godt nok. Man kan altid bygge videre på det. Bare det, at man får et eller andet gjort, betyder rigtigt meget, når man har en psykisk krise. Endelig betyder fællesskab og aftaler med andre meget for vores motivation. Vi er det mest sociale væsen, der findes på denne planet. Derfor er vi meget bedre til at gøre noget, når vi er forpligtiget af aftaler med andre. Det kan være en aftale med nogen om at mødes og gå eller løbe sammen hver dag. En walk-and-talkpartner, man kan få vendt nogle ting med, betyder afsindigt meget.

16 16 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED Vi er det mest sociale væsen, der findes på denne planet. Derfor er vi meget bedre til at gøre noget, når vi er forpligtiget af aftaler med andre. Det kan være en aftale med nogen om at mødes og gå eller løbe sammen hver dag. De gamle græske tænkere har allerede sagt det igennem tusindvis af år: Hvis du er i dårligt humør, så gå en tur, hvis ikke det bliver bedre, så gå igen. Men det er ikke nemt, når vi har det psykisk hårdt, og det kan være, vi har lyst til at isolere os i stedet for at involvere os med andre. Men det skal man forsøge at komme ud over. Hvad tror du, ville være den største overraskelse for en person, der ikke dyrker motion, hvis han eller hun begyndte at dyrke motion regelmæssigt? Jeg tror den største overraskelse ville være, hvor meget bedre de vil få det af en lille indsats. At motionen kan blive en hjørnesten for ens psykiske og fysiske sundhed. Jeg har arbejdet med rigtigt mange mennesker både i og uden for tv, som har været kørt sure i livet eller har haft psykiske problemer som stress og angst. Når jeg møder dem senere i livet, spørger jeg dem altid, hvad deres nummer et strategi er for at holde sig på ret køl. Næsten alle, som er kommet godt i gang med motion, fortæller, at det netop er motionen, som er deres primære strategi. Så selvom motion ikke er en magic bullet, så er der meget, der tyder på, at det er tæt på! Motivation er mange gange et resultat af en form for handling. Derfor er vi nødt til at bruge strategier for at få ting gjort. Selvom jeg i nu 23 år har dyrket motion, så har jeg selv stadig brug for strategier for at opretholde min motivation, siger Chris MacDonald. PSYKIATRIINFORMATION Foto: Anders Hviid

17 NYT FRA FORSKNINGENS VERDEN NYHEDER 17 Familien får børn og unge til at søge hjælp En australsk undersøgelse har set på, hvem der får børn og unge til at søge hjælp til psykiske problemer. Familien er afgørende, viser det sig. Den australske organisation Headspace modtager hvert år titusindvis af henvendelser fra børn og unge. En ny undersøgelse kaster lys over, hvem der er den direkte årsag til, at årige henvender sig for at få hjælp. Familien er vigtigst Undersøgelsen viser tydeligt, at familien er den stærkeste tilskyndelse til personlig henvendelse. 65% af de yngste børn angiver, at familien er den direkte årsag til, at børnene henvender sig. For de lidt ældre på år gælder det for knap halvdelen. Betydningen af venner eller en partner er beskeden for begge køn og alle aldersgrupper. Kun omkring 10% angav venner eller en partner som årsagen til deres henvendelse. 5-20% angav, at en sundhedsperson var årsagen til, at de henvendte sig personligt eller via hjemmesiden. Vigtigt at spotte psykiske problemer tidligt Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er, at forældre kan genkende og erkende psykiske problemer hos deres børn og tilskynde dem til at søge hjælp. KOGNITIV TERAPI KAN BESKYTTE MOD SELVMORDS- TANKER SENERE I LIVET Ny forskning viser, at kognitiv behandling af angst hos børn beskytter mod selvmordstanker og -forsøg, mange år efter at terapien er afsluttet. I undersøgelsen modtog 66 børn på 7-14 år kogn itiv terapi for angst. 40 børn havde gavn af terapien. Ca. 16 år senere blev børnene igen undersøgt for psykiske sygdomme og for selvmords tanker, -planer og -forsøg. Undersøgelsen viste, at gruppen af de børn, som havde profiteret af terapien, havde signifikant mindre hyppighed af panikangst og alkoholog stofmisbrug. Ligesom der var signifikant sjældnere forekomst af selvmords tanker. Ud over at det er vigtigt at behandle børn, som lider af angst, tyder undersøgelsen altså på, at en indsats i barndommen også har positiv virkning på længere sigt. DET HAR PSYKIATRI- FONDEN FOKUS PÅ I 2015 Vi fremlægger en forebyggelsesplan for psykisk sygdom hos børn og unge for politikerne. Vi går i dialog med politikere om, at fagpersoner, arbejdspladser og pårørende skal tilbydes undervisning i psykisk førstehjælp. Vi udvikler et tilbud i Telefonrådgivningen, der sikrer mere psykiatrifaglig og juridisk rådgivning. Vi etablerer samtalegrupper i Rødovre for 400 børn i alderen 7-16 år, der har forældre med psykisk sygdom. Vi opkvalificerer frivillige trænere og ledere i foreningslivet, så de bedre kan inkludere og fastholde børn og unge, der mistrives.

18 18 REPORTAGE: KRONPRINSESSE MARY PÅ BESØG KONGELIGT BESØG I REACH OUT-BUSSEN Tekst og foto af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Skolen i Ruds Vedby ved Sorø fik kongeligt besøg, da kronprinsesse Mary lagde vejen forbi i forbindelse med Psykiatrifondens Reach Out-projekt. Projektets omdrejningspunkt er et rullende klasseværelse, hvor børnenes selvtillid, selvværd og fællesskab bliver styrket via øvelser og aktiviteter. Reach Out har virkelig gjort en forskel for vores klasse, siger elev i 7.A Pernille Sørensen. Dannebrog vajede, børnene klappede, og Ruds Vedby Garden spillede op, da Psykiatrifondens protektor, kronprinsesse Mary, kom på besøg for at sætte fokus på børns mentale sundhed og trivsel i skolen. Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at hvert femte barn i Danmark på år trives psykisk dårligt, og at problemet er stigende. Den sociale ulighed i sundhed betyder desuden, at børn af forældre med sociale problemer har større risiko for mistrivsel. Det vil Psykiatrifonden med støtte fra TrygFonden ændre på med projektet Reach Out, som i maj havde ganske særligt besøg, da kronprinsessen var med i 7.A s undervisning. Det har virkelig gjort en forskel i vores klasse I Reach Out-projektet bliver eleverne undervist ad to omgange i Psykiatrifondens mobile klasseværelse, hvor de får viden om mental sundhed og deltager i øvelser, der styrker fællesskab og trivsel. Anden gang var det ikke bare de to undervisere fra Psykiatrifonden, der besøgte 7.A kronprinsessen, som er Psykiatrifondens protektor, deltog også. Det var positivt at opleve, hvordan eleverne gennem diskussion og øvelser både fik øje på hinandens styrker som individer og som en gruppe og på vigtigheden af at have forståelse for forskelligheder og empati for hinanden. Jeg fik indtryk af, at det er en klasse, hvor der er plads til at være den, du er, sagde kronprinsessen om oplevelsen. PSYKIATRIINFORMATION

19 Det har virkelig gjort en forskel i vores klasse. Vi er kommet tættere på hinanden, efter at vi har haft besøg af Reach Out. 19 Gennem dialog, øvelser og gruppearbejde arbejder eleverne med temaer som karakterstyrker, fællesskab, relationer og selvværd. Arbejdet med karakterstyrker kan både betyde meget for den enkeltes livskvalitet og for trivslen i fællesskabet. Og Reach Out har gjort en forskel for sammenholdet i klassen, siger elev i 7.A Pernille Sørensen: Det har virkelig gjort en forskel i vores klasse. Vi er kommet tættere på hinanden, efter at vi har haft besøg af Reach Out. I dag taler vi mere sammen på tværs i klassen i stedet for i grupper og kliker, som vi gjorde tidligere. Kronprinsessen spottede også styrker Kronprinsessen holdt sig heller ikke selv tilbage og deltog i flere af øvelserne. Blandt andet var hun med til at lave samarbejdsøvelser og spotte karakterstyrker. Ved hjælp af forskellige styrkekort skulle eleverne udvælge og fremhæve positive karakterstyrker som fx ærlighed og fornuft hos hinanden. Kronprinsessen fik også selv spottet styrker af eleverne og fik bl.a. ros for sin nysgerrighed og sit mod. Og netop styrkeøvelsen syntes flere af børnene også var dagens bedste: Det er rigtigt rart at udvælge karakterstyrker hos hinanden, fordi man får nogle positive ting at vide om sig selv, som man ikke normalt får at vide, forklarer Magnus Larsen. Kronprinsessen holdt sig ikke tilbage og deltog aktivt i flere af øvelserne. Bl.a. var hun med til at lave samarbejdsøvelser og spotte karakterstyrker. OM REACH OUT Reach Out har fokus på at fremme psykisk sundhed blandt skoleelever i klasse i Region Sjælland. Når en skole får besøg af Reach Out, er det både lærere og elever, der undervises. Eleverne undervises to gange i Psykiatrifondens mobile klasseværelse, hvor de får viden om mental sundhed. I undervisningen øver eleverne sig på at øge trivslen i klassen ved at fokusere mere på andres og egne karakterstyrker. Mellem besøgene arbejder lærerne videre med elevernes styrker og relationer i klassen. Lærerne deltager i to workshops om mental sundhed og trivsel og får støtte til forankring af indsatsen. Et forløb varer ca. 7 uger.

20 20 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN VI TILBYDER JURIDISK RÅDGIVNING Af fundraisingchef Betina Albrechtsen, Psykiatrifonden Nyt samarbejde... Der er en ny lov om fremtidsfuldmagter på vej. Loven vil i højere grad end tidligere gøre det muligt for den enkelte at påvirke sit liv og den situation, man kan stå i på grund af psykisk sygdom eller svækket mental funktion. I dag kan man med en såkaldt generalfuldmagt give en pårørende mulighed for at sørge for ens økonomiske og personlige forhold den dag, man ikke længere selv har evnen. En fremtidsfuldmagt vil give større selvbestemmelse og skal desuden oprettes i et elektronisk register, så der opnås bevismæssig sikkerhed for indholdet, og så fuldmagten er tilgænge lig for offentlige myndigheder og andre relevante parter. Det er tanken, at fremtidsfuldmagten uploades digitalt. Ny lov vil styrke retten til selvbestemmelse Den nye lov lægger op til, at enhver person over 18 år kan udpege en eller flere personer til at varetage vedkommendes Psykiatrifonden har netop indledt et samarbejde med advokatfirmaet Gorrissen Federspiel om juridisk rådgivning og hjælp. Samarbejdet er led i advokatfirmaets CSR-politik og dermed uden omkostninger for Psykiatrifonden. Gorrissen Federspiel hjælper bl.a. Psykiatrifonden i forbindelse med rådgivning om arv og testamente. Desuden besvarer en advokat fra Gorrissen Federspiel juridiske spørgsmål i Psykiatrifondens telefonrådgivning. interesser, hvis det bliver aktuelt på et senere tidspunkt. Det kan fx være relevant, hvis man får en demensdiagnose, eller hvis man ønsker at sikre sig i tilfælde af, at man på et senere tidspunkt får en psykisk sygdom, som svækker den mentale funktion. INFORMATIONSMØDE OM ARV OG TESTAMENTE Hvornår er det en god idé at skrive testamente? Hvordan er reglerne om boafgift? Hvordan kan jeg give en del af min formue til velgørende organisationer? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på den 29/ kl , hvor advokat Marianne Bruun Jensen fra Gorrissen Federspiel fortæller om arveloven og oprettelse af testamente. Gratis adgang for alle. Informationsmødet finder sted i Psykiatrifondens lokaler i København. Tilmelding på telefon eller på pf@psykiatrifonden.dk senest den 24/ Det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt, at fuldmagten gives til en nærstående, hvis det drejer sig om personlige forhold, fx anbringelse på institution eller plejehjem. Fuldmagten kan også gives til flere personer, så der fx skelnes mellem personlige og økonomiske forhold. En fremtidsfuldmagt vil frit kunne tilbagekaldes eller ændres af fuldmagtsgiver, indtil den sættes i kraft. Hvis en fremtidsfuldmagt er trådt i kraft, kræver en tilbagekaldelse eller ændring, at fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af ændringen eller tilbagekaldelsen med andre ord, at man forstår indholdet og konsekvensen af dispositionen. Hvis du vil vide mere om fremtidsfuldmagter, så kontakt os på tlf eller mail pf@psykiatrifonden.dk. PSYKIATRIINFORMATION