SådAn GØR VI. Ugeskemaer er sagen. November 2014

Transkript

1 SådAn GØR VI November 2014 Ugeskemaer er sagen Ugeskemaer på 3. årgang på Gistrup Skole styrker elevernes motivation og lærerteamets mulighed for at inkludere og differentiere. Der er elever i snart sagt alle kroge og hjørner af de fire klasseværelser og gangområder, som de tre 3. klasser på Gistrup Skole råder over. Nogle elever ligger og læser på gulvet eller på madrasser. Andre har fundet sammen om skriftlige dansk - opgaver bag skærme eller ved bordene i klasseværelserne. Nogle knokler på med matematikken, andre er i gang med terningspil og opgaver på computere. Alt i alt er der omkring 75 elever, men ikke desto mindre er der meget stille. Eleverne arbejder koncentreret, og går de Fortsættes side 2 Færdig med dansk grammatik. Mikkeline finder sit navn i ugeskemaet og sætter kryds ud for grammatikarket. Samtaleforløb hos PPR har lært elever at tackle angsten Aktiv matematik på skemaet på Højvangskolen God gang i bevægelsesaktiviteterne på Sofiendalskolen

2 Klassernes lærere her Tina Feldgaard (tv) og Anette Kirkegaard nyder, at de ikke skal tale så meget, når opgaverne først er gennemgået. Det giver dem god tid til at gå rundt i klasseværelser og gange og guide og hjælpe eleverne. i stå med en opgave, er reglen den, at de først spørger deres sidemand. Kan sidemanden ikke hjælpe, stiller de en klods med deres navn oppe ved tavlen som tegn på, at de gerne vil have hjælp af en lærer. Det er sjældent, at elever suser rundt eller taler højt, men hvis det sker, får de støjende hurtigt besked på at sidde roligt og tale sagte. Ugeskemarevolutionen Siden skoleåret gik i gang, har eleverne i ca. 10 timer om ugen arbejdet med ugeskema med afsæt i Karina Winther og Lene Theills bog Ugeskemarevolutionen. Og lærerteamet på 3. årgang har konstateret, at den nye måde at arbejde på i høj grad er i overensstemmelse med bogens postulat om, at ugeskemaer styrker mulighederne for differentiering og inklusion samtidig med, at elevernes motivation øges. For langt de fleste elever er det klart motiverende at arbejde med ugeskema. Vi har nogle elever, der var begyndt at være lidt skoletrætte og kede af at komme i skole. De er glade nu og arbejder helt anderledes. Eleverne føler, at de har mere frihed. De arbejder meget mere selvstændigt. Mange af dem giver også udtryk for, at det er godt, at vi lærere ikke snakker så meget, siger Anette Kirkegaard, der er klasselærer i 3.c. Hver fredag eftermiddag udarbejder lærerteamet på årgangen et skema over de opgaver, eleverne skal arbejde med i den kommende uge. Skemaet indeholder primært dansk- og matematikopgaver, men indimellem indgår der også kristendom og engelsk i ugens opgaver. Opgaverne står på tværs hen over skemaet. Eleverne skal f.eks. lave side i matematikbogen, de skal håndskrive side i skrivebogen, de skal lave et dansk grammatikark, de skal læse et antal sider, spille grammatikspil, hente bøger på biblioteket osv. Elevernes navne står lodret på skemaet, og lærerne kan med farver og tekst differentiere, hvor mange sider en elev skal læse, eller hvilke opgaver en elev med vanskeligheder eksempelvis må springe over. Eleverne vælger selv, i hvilken rækkefølge de vil løse opgaverne, og der er grønne udfordringsopgaver til dem, der bliver færdige med det hele, før ugen er omme. Gennemgår opgaver og mål Hver mandag morgen gennemgår lærerne ugens opgaver og målene med opgaverne for eleverne. Målene hænges op i klasseværelserne sammen med skemaerne. Eleverne brokker sig aldrig, men er tværtimod ivrige efter at komme i gang, når gennemgangen er slut. Lærerne og pædagogerne går rundt og holder øje med, om nogle har sat klodser op og ønsker hjælp. Og da langt de fleste arbejder selvstændigt og roligt, har lærerne og pædagogerne god mulighed for at holde ekstra øje med inklusionselever og andre elever, der har brug for mere hjælp og støtte. Læringssamtaler i middagspausen På tavlerne i klasserne kan eleverne hver dag se, hvem der skal til læringssamtale med deres kontaktlærer. Samtalerne foregår i Ugens mål hænger synligt i klasserne. Snart kommer elevernes personlige mål også op at hænge, så de hver især kan repetere deres mål hver morgen. 2

3 middagspausen, hvor pædagogerne står for et motionsbånd. Eleverne er til samtale ca. hver 3. uge. Her drøftes elevens personlige mål, og der opstilles mål for næste periode. Som noget nyt har lærerne besluttet, at elevens mål skrives på et ark, som foldes og hænges op i klassen. Tanken er, at eleverne hver morgen løfter deres foldede ark og repeterer deres mål, så deres fokus skærpes. Det er rigtigt godt, at vi kan differentiere i ugeskemaet. Det vanskeligste er faktisk at finde på nok udfordringsopgaver til de elever, der er hurtigt færdigt med det hele. Det er tydeligt, at motivationen daler, hvis der bare ligger ekstra ark med mere af det samme i kassen med udfordringer. Der er heller ingen ide i at give dem opgaver fra 4. årgang. De skal udfordres med noget anderledes. Vi har f.eks. haft et projekt, hvor 10 børn arbejdede med vulkaner og holdt oplæg for klasserne på smartboard. De arbejdede rigtigt selvstændigt, og det var tydeligt, at de følte sig udfordret. Nu vil vi lave et projekt, hvor udfordringen er at bygge en sæbekassebil. Vi har også bestilt forskellige spil med spændende matematik- og danskopgaver. Vi skal hele tiden sørge for at gøre det attraktivt for eleverne at nå frem til udfordringerne, siger Tina Feldgaard, der er klasselærer i 3.a., og tilføjer, at det stadig er vanskeligt for lærerne at opstille personlige mål med de elever, der bare er gode til det hele. For hvad skal målene så være? Vigtigt med fællesskab i klassen Selvom både lærere, elever og i høj grad også elevernes forældre er begejstrede for ugeskemaerne, lægger lærerne vægt på, at undervisningen også byder på andet. De 10 timer om ugen med ugeskemaet sikrer, at der også er tid til at prioritere fællesskabet i klassen. Det er vigtigt, at f.eks. litteraturforløb, historie, kristendom, cooperative learning og diverse mundtlige fremlæggelser kan foregå i klassen, så sammenholdet og fællesskabsfølelsen ikke sættes over styr. Indtil videre er teamet det eneste på Gistrup Skole, der arbejder med ugeskemaer, men flere af deres kolleger har vist interesse og været inde og snuse til undervisningsformen. På et personalemøde i februar 2015 vil teamet fortælle alle kolleger om deres erfaringer, og Tina Feldgaard og Anette Kirkegaard lægger ikke skjul på, at de meget gerne fortsætter ugeskemarevolutionen, når de efter sommerferien formentlig skal være klasselærere på 1. årgang. Læs mere om ugeskemaerne på ugeskemarevolutionen.dk Eleverne arbejder koncentreret med forskellige opgaver og læringsstile. Opgaverne henter de i reolen i gangen. Det motiverer dem meget, at de har frihed til selv at vælge, hvordan de vil planlægge arbejdet. 3

4 Psykologerne i pilotprojektet, Maria Louise Petterson (tv), Mette Tvede Andersen, Anne Christina Udengaard Møller og Elvira Kljucic, er begejstrede for det store udbytte, som eleverne og deres forældre har haft af at arbejde med Cool Kids metoden. Lærer at tackle angsten Et pilotprojekt for angste elever har hjulpet eleverne så meget, at PPR Aalborg er klar til at igangsætte nye forløb på tværs af skolerne. Psykologerne hos PPR Aalborg får ofte henvendelser fra lærere, sundhedsplejersker og forældre, som ønsker hjælp til angste elever. Da der ikke eksisterer nok målrettede tilbud til angstplagede børn, har PPR Aalborg netop gennemført et pilotprojekt med samtaleforløb på mellemtrinnet for fem børn og deres forældre. Og forløbet har vist, at det i meget høj grad er muligt at lære børnene at håndtere og overvinde angsten. Psykologerne i projektet har været på kursus i angsthåndtering på Angstklinik ken i Århus. Her arbejder man med den gennem - testede australske Cool Kids behandlingsmetode, der er i brug over 4

5 Elever og forældre får hver deres arbejdshæfte i behandlingsprogrammet, hvor eleverne øver sig på at mestre de ting, de er bange for. store dele af verden. Programmet bygger på gruppesamtaler med henholdsvis elever og forældre, idet forældrene uddannes til at hjælpe deres barn med at bearbejde angsten. Undgår svære situationer Det er meget forskelligt, hvad børn er bange for. Nogle isolerer sig på deres værelser. De oplever social angst og en stærk følelse af forkerthed. Nogle har præstationsangst i skolen og tør ikke sige noget af skræk for at lave en fejl. Andre er bange for at deltage i børnefødselsdage eller gå med klassekammerater hjem. De laver alle mulige krumspring for ikke at havne i situationer, der er svære for dem. Nogle har fobier og er bange for f.eks. hunde, tandlæger eller læger. Andre er bange for, at de selv eller deres forældre skal dø. Der er også børn, der har generaliseret angst. De bliver bange og kan ikke sove om natten, hvis de f.eks. hører om ebola eller andre alvorlige ting. Den generaliserede angst kan være svær at arbejde med, fordi der hele tiden dukker noget nyt op, som de kan bekymre sig over, siger psykolog Maria Louise Petterson. Påvirker læringen og trivslen Udenlandske undersøgelser konkluderer, at mellem 2,5 og 5 procent af alle børn under 18 år er plaget af angst i så alvorlig grad, at de har brug for hjælp. Det svarer til cirka et barn i hver klasse. Hvis børnene ikke får hjælp, påvirkes deres trivsel og læring, og der kan være risiko for, at de ekskluderes til specialundervisning eller ender som dropout elever. Vejen til udredning i det psykiatriske system kan være lang, da behovet for behandling er større end udbuddet af behandlingstilbud. Vi ved, at ventetiden kan forværre tilstanden. Derfor ser vi store perspektiver i at hjælpe børnene, inden deres angst udvikler sig yderligere. PPR er ikke en behandlingsinstitution, men vi anskuer samtaleforløbene som en pædagogisk/psykologisk intervention, der kan have meget stor betydning for børnenes trivsel og faglige udvikling, siger afdelingsleder Flemming Engel. Strategier til problemløsning Projektet har budt på 10 samtaleforløb af to timers varighed. Samtalerne følger en fast manual, hvor der tales om tanker og følelser, trænes åndedrætsøvelser og arbejdes med strategier og redskaber til problemløsning og træning af sociale færdigheder. Eleverne bliver bevidste om, at det er tankerne, der styrer deres angst, og at de kan træne sig til at styre tankerne. Mellem gruppesamtalerne øver eleverne sig derhjemme på at udfordre sig på de ting, de er bange for. Eksempelvis at turde være alene hjemme i flere timer, at turde gå forbi en hund eller at turde se læreren i øjnene og tale med høj stemme i klassen. Børnene har været meget glade for forløbet. De lærer af hinanden og oplever, at de ikke er de eneste, der har vanskeligheder med angst. De bliver også gode til at hjælpe hinanden. I programmet arbejdes der med belønninger, hvor eleverne får klistermærker til deres træningshæfte som anerkendelse af, at de har gjort en god indsats. Det gik de meget op i, siger psykolog Elvira Kljucic. Forældrene har også været glade for projektet. De kan se, at det har haft stor effekt. Ofte kan forældrene helt ubevidst komme til at fastholde og forværre en angst hos barnet ved f.eks. at sige, at du vil nok ikke cykle hjem om aftenen, når det er mørkt, eller der vil du sikkert ikke med hen, for de har en stor hund. Derfor er det meget vigtigt, at forældrene deltager aktivt i samtaleforløbet og træner med eleverne derhjemme. Håber på flere forløb Psykologerne er i øjeblikket ved at forberede evalueringssamtaler med forældrene og eleverne. Eleverne går på fire forskellige skoler, og det er tanken, at lærere, trivselsperson og skolepsykolog skal vejledes ved en overdragelsessamtale i den udstrækning, der fortsat er brug for at følge børnene. Flere af børnene er nået helt i mål med at få bearbejdet deres angst, men et par af dem har brug for fortsat at træne med forældre og skole, selvom de har gjort store fremskridt. Vi har allerede fået flere henvendelser fra skoler og forældre, der gerne vil have en elev med på et forløb. Derfor håber vi, at man ude på skolerne vil se perspektiverne i at afsætte PPR-ressourcer til fortsatte samtaleforløb på tværs af skolerne. Foruden Cool Kids for årgang findes der et særligt program for udskolings - elever, som udvikler angst i puberteten. Hertil kommer, at undersøgelser har vist, at elever med f.eks. autismespektrumforstyrrelser og ADHD også har udbytte af samtaleforløb. Potentialet er virkelig stort, siger Flemming Engel. 5

6 Tema: Bevægelse i undervisningen Aktiv matematik på skemaet Foruden daglige breaks har Højvangskolens matematiklærere på mellemtrinnet skemalagt en ugentlig lektion med bevægelse i faget. Mads Rise, Nina Miskin og Kurt Løt er matematiklærere på mellemtrinnet på Højvangskolen. De er også idrætslærere i klasserne, så det er ikke uden grund, at deres elever siden skoleårets start har oplevet, at matematik også kan byde på mange forskellige former for bevægelse. Alle tre lærere er med i det bevægelsesudvalg, som skolen etablerede sidste år for at få drøftet, hvordan reformkravet om 45 minutters daglig bevægelse skulle udmøntes på Højvangskolen. Det har altid været naturligt for de tre lærere at tænke breaks og bevægelse ind i undervisningen, men da det blev besluttet, at al bevægelse som udgangspunkt skal indgå i den fagfaglige undervisning, følte de et behov for at få mere struktur på bevægelsesindsatsen. Derfor har de introduceret eleverne for faget Aktiv matematik og afsat en halv time til aktiviteten hver uge. At genbruge strukturer Mads og jeg har hver en 4. og en 5. klasse til matematik. Vi har parallelagt matematiktimerne, så vi har mulighed for at lave aktiviteter på tværs af klasserne, siger Nina Miskin, der netop har afsluttet en lektion i de fire regningsarter i løb med 5.b i mellemtrinnets fællesrum. Øvelsen var egentlig målrettet mod 3. årgang, men Nina Miskin har genbrugt strukturen og lavet spørgsmål, der passer til emnerne på 5. årgang. Det tager tid at forberede øvelserne med spørgsmål, kopiering af ark osv. Og tid er ikke dét, vi har mest af. Derfor er det rigtigt godt, hvis vi kan tage udgangspunkt i nogle kendte strukturer. Vi har også fundet ud af, at det er en god ide at lave en øvelse flere gange med eleverne. Det tager lang tid at forklare eleverne nye øvelser, og den tid går fra bevægelsen, siger Mads Rise. En eftertragtet kuffert Mads Rise fremviser en kuffert, som han er meget glad for, at sko- Mads Rise har lynet kufferten fra sproggren.dk op. Kufferten rummer opgaver, læreranvisninger, facitlister og alskens rekvisitter til matematikundervisningen, og der er gode muligheder for at arbejde med differentiering. len bevilgede penge til. Kufferten fra sproggren.dk rummer opgaver, brætspil, laminerede ark, læreranvisninger, facitlister og alle de rekvisitter, der skal bruges til at lege, spille og løbe sig til træning i tabeller, regnearter m.v. Flere af de i alt 12 opgaver kan umiddelbart niveaudeles, så lærerne kan danne grupper, hvor alle elever bliver udfordret. Mads Rise fremhæver fordelen ved, at kufferten rummer det hele. Lærerne skal ikke bruge tid på at løbe rundt på skolen for at finde rekvisitter og laminere. Hertil kommer, at flere af rekvisitterne også kan bruges til de bevægelsesopgaver, som matematiklærerne finder på Playtool.dk., på Saetskolenibevaegelse. dk og på Matematikfessor.dk. Svært at finde tid De tre matematiklærere gør flittigt brug af hjemmesiderne for at få ideer til lektionen med Aktiv matematik og de små brainbreaks og breaks med matematik i bevægelse, der indlægges i den daglige undervisning. De håber, at tiden vil arbejde med dem. De synes, det kan være svært at finde stunder til at forberede nye øvelser og sjove breaks, for forberedelsestiden må og skal primært bruges på at forberede det faglige. Hvis eleverne ikke har forstået og behersker de grundlæggende principper i en opgave, giver det 6

7 Tema: Bevægelse i undervisningen Nina Miskin læser en regneopgave op for eleverne, der samarbejder to og to. Der er opgaver inden for alle fire regningsarter. Eleverne skal lytte, regne opgaven ud, notere facit på et svarark og løbe ud og finde facit på et kort på bordet. Det rette facit findes på fire kort, så det er med at være hurtig. Et rigtigt facit giver 1 point. Et rigtigt facit + et kort giver to point. ingen mening at lave bevægelsesaktiviteter i opgaven. Når tiden er knap, er det let at forfalde til at gøre, som man plejer, men de tror, at det også handler om rutine og erfaring. Med tiden vil det formentlig blive lettere at tilrettelægge øvelser og justere dem, så de kan bruges i flere klasser. De håber, at der inden længe bliver tid til at realisere bevægelsesudvalgets ide om en intern database, hvor alle lærere kan bidrage med opgaver og øvelser. Udvalget har også en plan om at få mapper med øvelser placeret i hver afdeling, ligesom der er udarbejdet forslag til ændringer, der vil gøre det muligt at udnytte skolens fysiske rammer bedre til bevægelsesaktiviteter. Hvad menes der med bevægelse? De håber også, at de på et tidspunkt kan få en mere klar definition af, hvad der menes med bevægelse i undervisningen. Jeg tror, at mange lærere er usikre på, hvad der egentlig menes. Der er forskel på, om man taler faglighed i bevægelse eller ren bevægelse. Er det nok, at eleverne kommer op at stå og bevæger armene, eller skal de have pulsen op? Vi savner en klar definition. Nogle gange bruger vi UU-timer til O-løb, Gps-løb og andre aktiviteter, hvor eleverne får pulsen op. Vi kan se, at mange elever er glade for bevægelse og brainbreaks, og vi har en ide om, at pauser med bevægelse kan cleare hjernen. Men det er svært at måle, om bevægelse giver mere læring, og vi kan også se, at der er elever, der har det svært med bevægelsesaktiviteterne og hellere vil sidde og arbejde roligt videre, siger Kurt Løt. 7

8 Tema: Bevægelse i undervisningen En udfordrende opgave Mange lærere på Sofiendalskolen har god gang i bevægelsesaktiviteterne, selvom det kan være udfordrende at få omsat ideer til praksis i undervisningen. Det kræver sit at holde styr på en god snes elever, der skal passe på, at deres papirer, blyanter og terninger ikke blæser væk. Men Thomas Simbold, matematik- og dansklærer på 2. årgang på Sofiendal sko len, har forklaret eleverne reglerne for dagens opgave godt, inden de gik ud i skolegården for at slå regnestykker med terninger og løbe efter kapsler, der er påmalet det rigtige facit. Alle elever klør på trods blæsten, for det er altid sjovt at lave matematik, når der er fysiske aktiviteter og konkurrencer indblandet. Indtil videre har Thomas Simbold ikke haft svært ved at få bevægelse ind i elevernes undervisning. Nogle gange spiller de krig med kort og fangeleg i skolegården, andre gange står den på regne - lege, hvor pigerne konkurrerer mod drengene. I dansk staver de med kapsler, som de har skrevet bogstaver på. Når aktiviteten ikke behøver at være faglig, danser de til musik, som de finder på You Tube. Og det bedste ved dén leg er, at eleverne kan grine af den dansende lærer, af - slører Thomas Simbold, inden han får gennet tropperne ind i klasseværelset, så de kan få optalt kapslerne og kåret vinderne af dagens matematikkonkurrence. Banker engelske tabeller Knap har 2. årgang forladt skolegården, før engelsklærer Lise Fastergaard kommer ud med eleverne på 6. årgang. Lise Fastergaard fortæller, at hun er vant til at tænke bevægelse ind i undervisningen, dels fordi hun er idrætslærer, dels fordi hun har haft klasser med elever, som har haft stort behov for at røre sig. Lise Fastergaard omsætter ofte repetition af ord og emner i småopgaver, der får eleverne væk fra deres borde. I dag får de et kvarter med et par hurtige øvelser i blæsten. De løber bankebøf, hvor de banker firetabellen på engelsk på ryggen af kammeraterne og løber om kap med den kammerat, der får det hårde bank. Bagefter venter en løbeleg, som Lise Fastergaard har forberedt på forhånd. Rundt i skolegårdens hjørner har hun skrevet udsagn som If you ask me, In my opinion, No doubt osv. med kridt på asfalten. Eleverne stiller sig i en rundkreds om hende, hun læser udsagnene op på dansk, og eleverne løber af sted for at blive de første, der får sig placeret ved den rigtige sætning. Tabeltræning i 4.a Inden døre er der gang i bevægelsen i klasseværelset, der huser 4.a. Matematiklærer Mark Holler har varmet klassen op med en hurtig tabeltræning, hvor eleverne står over for hinanden to og to og siger firetabellen på skift. I stedet for at sige fire, skal de klappe i gulvet i næste runde skal de sprælle i stedet for at sige otte osv., så den fysiske udfoldelse og sværhedsgraden på øvelsen hele tiden øges. I en anden øvelse bliver de fordelt på tre rækker som hold, der skal dyste om at regne flest regnestykker ud. Eleverne løber parvis op til tavlen, trækker et kort med plus- eller minusstykker, regner resultatet ud, siger det højt og vifter med armene, inden de løber ned bag i rækken, så næste par kan løbe frem. Besøg af bevægelsesvejledere Mark Holler er skolens koordinator på be - Det blæser koldt i skolegården, men 2.a klør på med matematikken. De skal slå to gange med terningen, gange de to tal, notere regnestykket og løbe ned i den anden ende af skolegården og finde en kapsel med resultatet. Vinderen er det makkerpar, der når at samle flest kapsler. Matematik- og dansklærer Thomas Simbold styrer slagets gang og hjælper efter behov. 8

9 Tema: Bevægelse i undervisningen Eleverne i 4.a har selv været med til at udtænke breaks med hurtige regneøvelser og bestemte bevægelser, der modsvarer forskellige resultater. vægelsesaktiviteterne og har deltaget i flere kurser og netværk omkring bevægelse i skolen. Hans opgave er bl.a. at formidle nyt til kollegerne om Skole forvalt ningens Playtool-tilbud og andre tilbud. Aktuelt er det bl.a. aftalt, at to af Playtools bevægelsesvejledere gæster skolen ved et personalemøde, så lærere og pædagoger kan få demonstreret konkrete øvelser. Vi er alle sammen udfordrede på at omsætte ideer til praksis i fagene. Vi skal have fundet nogle strukturer, som vi kan fylde indhold på efter fag og årgang. En mulighed er, at vi nogle gange bruger den understøttende undervisning til at træne bevægelser og sjove øvelser. Når øvelserne er på plads, kan vi putte fagligt indhold i dem, siger Mark Holler. Teamene tilrettelægger Det er op til de enkelte lærerteam at opfylde skolereformens mål om 45 minutters daglig bevægelse i gennemsnit. Filosofien er, at det er de lærere og pædagoger, der er tættest på eleverne og deres læring, der har mest viden om, hvordan eleverne bedst tilgodeses. Der er ingen faste bevægelsesbånd på skolen, men et team kan sagtens beslutte at have et bevægelsesbånd i perioder. Ud sko lin - gen bruger ofte hallen til bevægelsesaktiviteter, og i ind skolingen er der legepatrulje. Selvom vi er udfordrede, er det fantastisk, at der er kommet fokus på bevægelse. Vi ved, at bevægelse har positiv betydning for elevernes koncentration og læring. Elever med særlige forudsætninger kan have svært ved aktiviteterne, men langt de fleste har det rigtigt godt med at få nogle breaks med bevægelse. Det er dejligt, at det er blevet legalt at lægge bevægelsen ind i fagene, uden at man behøver at tænke, at det går ud over det fagfaglige, siger Mark Holler, der vedgår, at hans store entusiasme måske også skal tilskrives, at han er idræts- og musiklærer. Eight, sixteen, twenty-four osv. 6. årgang synes, det er sjovt, når tabellerne på engelsk omsættes til banke-bøf i skolegården. Engelsklektionerne kan også byde på stjerneløb, hvor engelsklærer Lise Fastergaard læser et udsagn, og eleverne skal løbe rundt og finde oversættelsen, som hun har skrevet på asfalten med kridt. SådAn GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-skole@aalborg.dk Næste blad udkommer december 2014 Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf skoleforvaltningen@aalborg.dk