Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate"

Transkript

1 Et dokumentationsprojekt af Lena Kim Christensen og Lone Aggerholm Jensen marts 2012 Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate

2 Indhold Indledning:... 3 Det særlige for skoleformen... 4 Mettes case fra misbrugshjem og pjækkeri til retning i livet... 5 Uddannelsesparathed hvilke unge er ikke klar til uddannelse?... 6 Mies case fra panikangst til udannelse på SOSU-skolen Hvordan hjælper vi unge til uddannelsesparathed?... 9 Stines case fra vrede og afvisning til sygeplejerskestudiet Lærernes faglige pædagogiske kompetencer Lars case fra ungdomskriminalitet til kok Lærernes pædagogiske tilgang til eleverne Annies case fra et beskyttet job til en erhvervsuddannelse Gøremålsundervisning på en fri fagskole Sus case fra lukkethed til en åbenhed gennem det kreative Hvem er eleverne på de frie fagskoler? Kirstens case fra kriminel til uddannelse på SOSU-skolen Hvilke opgaver løfter Frie Fagskoler Forlænget mentorordning Afslutning Følgende frie fagskoler har bidraget til projektet Kontakt Litteraturhenvisninger

3 Indledning: I efteråret sidder vi på et kursus på DPU i Filosofisk Vejledning. Vores forelæser redegør for, at der er forskel på sag og fag i en profession og beder os tage stilling til, hvad der er sagen i vores arbejde på en fri fagskole. Svaret imellem os er: Det pædagogiske arbejde med eleverne. Dette foregår både i undervisningen, i det pædagogisk tilrettelagte samvær og i det øvrige samvær med eleverne altså i såvel undervisning som fritid, og består i en kombination af høj faglighed samt en målrettet socialpædagogisk indsats. Vi er enige om, at vores skoleform kan noget særligt, og har en fornemmelse af, at vi i vores praksis på nogen måder adskiller os fra andre frie skoler. De frie fagskoler er forskellige, men udspringer af samme stamme: Vi har en baggrund som husholdnings- og håndarbejdsskoler og har dermed genereret en årelang erfaring med praksisnær gøremålsundervisning. Nærværende dokumentationsrapport dokumenterer, at netop denne undervisningsform i dag er unik og værdifuld i vores skoleform og udgør en grundsten for det pædagogiske arbejde på skolerne. Således søger rapporten svar på, hvad dette arbejde på de frie fagskoler egentlig består i, og hvorledes samme pædagogiske arbejde i kombination med bl.a. gøremålsundervisning hjælper unge til øget livsduelighed og til at udfolde deres personlige potentiale. Gennem 18 kvalitative interviews med undervisere på 10 frie fagskoler har vi søgt at få belyst et udsnit af skolernes pædagogiske praksis. Ud af de 18 interviews har vi udvalgt 7 cases til nærmere beskrivelse. De samlede interviews danner baggrund for nogle overordnede beskrivelser af vores skoleform og det pædagogiske arbejde i samme. Beskrivelsen bygger på en bottom-up tilgang, idet vi selv er forankret i praksis, ligesom alle deltagende i dette projekt er undervisere med mellem 5 og 29 års erfaring fra arbejdet på en fri fagskole. Vi har mange forskellige elevtyper i vores skoleform: Ressourcestærke og målrettede unge søger vores skoler for at få et fagligt kick og bruger opholdet hos os som et afsæt til videre uddannelse ved f.eks. at blive gjort parat til erhvervsuddannelse eller gymnasiet. De gode historier omkring denne elevgruppe er mange. Men vi har også en anden type elever på vores skoler; unge med særlige forudsætninger, som vi rummer og hjælper til en meningsfuld fremtid ved at ruste dem til uddannelse, arbejde og liv. Fokus i dette projekt er netop på de mere sårbare og i udgangspunktet ikke så målrettede elever hvorfor de beskrevne cases ikke må ses som repræsentative for det samlede elevoptag på de frie fagskoler. Med øje herfor har vi bedt de interviewede lærere om at medbringe en case til interviewet, hvor de som lærere oplever, de har gjort en forskel for en elev, som gennem opholdet på en fri fagskole har rykket sig personligt og gerne i retning af større uddannelsesparathed. 3

4 Alle citater i vores cases er angivet med citationstegn og er udtalt af den interviewede lærer. Vi vil gerne rette en stor tak til de 10 frie fagskoler, som har været med i projektet, og særligt til vores 18 kolleger, som har været med til at beskrive det særlige omkring det pædagogiske arbejde på skolerne, der for mange af os lærere er hjerteblodet i vores skoleform og arbejdsliv. Det særlige for skoleformen De deltagende skoler har alle grundlæggende en udtalt individuel tilgang til eleverne. Denne tilgang er meget rodfæstet på alle skoler og virker for alle de interviewede som en naturlig måde at møde eleverne på. Vi ser, at tilgangen har rod i skolernes historie og praktisk orienteret undervisningsform. Den oprindelige tradition på skolerne var undervisning i husholdnings- og håndarbejdsfag. Disse to fag er i dag videreudviklet og krystalliseret i 6 moderne og praktiske fagområder 1, som udgør den overordnede ramme om skolernes eksisterende fag, der alle er skabt på baggrund af den faglige virkelighed på skolerne med et blik for de udfordringer, samfundet står overfor i dag og i fremtiden. I disse fag gøremålsfagene arbejder hver enkelt elev i sit eget tempo. Der kan arbejdes med den samme opgave på hele holdet, men for den enkelte elev er processen individuel. Det er den individuelle tilgang, som Frie Fagskoler overfører på det pædagogiske område, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at vi som en inkluderende skoleform kan lykkes med at løfte meget forskellige elevtyper og have dem under samme tag. Alle skoler har en stor grad af rummelighed. Vi optager et bredt udsnit af unge med forskellige forudsætninger. Vi har de normalbegavede, velfungerende unge, diagnosticerede unge (primært indenfor autisme- og ADHD-spektret), sårbare unge med ondt i livet og sentudviklede unge. Rummeligheden dyrkes mere af nogle skoler end af andre. Et par skoler har f.eks. et max. indtag af diagnosticerede elever på 20 %, og en skole tager ikke voldsomme ADHD-elever. Hvis det viser sig, at en elev har svære vanskeligheder, der ikke er oplyst fra starten, forsøges at finde en vej for den enkelte. Der søges om særlige støtteforanstaltninger, og der laves særlige pædagogiske tiltag for eleven. Kun sjældent skiller man sig af med elever pga. pædagogiske vanskeligheder. Den generelle holdning er, at alle elever rummer potentialer og kan flyttes både fagligt, mentalt og socialt, hvorfor eleven uanset typer af læringsudfordringer forbliver i huset og at Frie Fagskoler kan gøre en positiv forskel for netop disse unge. Flere skoler deler den holdning, at de sårbare elever ikke skal lide flere nederlag: At de elever, som har oplevet eksklusion i grundskolen, skal opleve inklusion på den frie fagskole. 1 Disse fagområder er: Mad / Krop / Design / Håndværk / Pædagogik / Forbrugerøkonomi. Alle fagområder indeholder elementer og fortolkninger af den traditionelle faglighed indeholdt i husholdning og håndarbejde, men hvor fokus er flyttet fra hovedsaligt at være centreret omkring hjemmet til i mindst ligeså høj grad at være rettet mod samfundets aktuelle krav og behov. 4

5 Mettes case fra misbrugshjem og pjækkeri til retning i livet Jeg møder ham lige der, hvor han har det godt, og ikke hvor han skal sidde på en stol og være tvunget til at stave eller skrive Christian er 16 år, da han starter på en fri fagskole. Han er en smart fyr at se på, men virker i starten lille, forsagt og stille. Christians far er død, og hans mor har været narkoman og alkoholiker. Hun er ikke misbruger længere, da Christian starter på skolen. Christian har et fagligt potentiale, men er meget svag på det sociale område. Da han gik i folkeskolen var han ofte på computeren hele natten, hvilket jævnligt resulterede i, at han var for træt til at stå tidligt op og komme i skole næste dag. Christians høje fravær i folkeskolen hang også sammen med, at han konstant blev indblandet i konflikter og kom i slagsmål. Mette mærker, at Christian har nogle ressourcer. Det bliver tydeligt i idrætstimerne, at han er dygtig til faget, er sikker på sig selv, og hvad han kan med sin krop. Christian viser sider af sig selv, der ellers ikke ses i det store rum. I idræt tør Christian f.eks. gå forrest, han snakker til de andre, han er omsorgsfuld og hjælpsom. Mette får positiv kontakt til Christian, og hun bider mærke i små, løsrevne bemærkninger, Christian kommer med om sit liv: At Christian bl.a. selv skulle lave mad hjemme, selv tage ud at handle, ikke blev vækket om morgenen mv.. Mette inviterer Christian til at komme og snakke, og da han kommer en sen aften, træffer hun et bevidst valg. Hun deler, på en humoristisk og afdramatiserende måde, lidt af sin egen historie med ham: Det er som om, at når en ung har det svært, så går de rundt om problemet hele vejen uden om den varme grød. Skal der så stilles opklarende spørgsmål, eller skal man give denne her luns af sig selv? Det er en vurdering fra situation til situation, men her får det Christian til at åbne sig, og han begynder at fortælle sin historie til Mette. Christian er på skolen i to år. Det første år er indsatsen at få ham til at være sammen med de andre. At få ham til at forstå, at selvom de andre måske ikke er så kloge som ham, så har de nogle andre ressourcer, end han har. Da Christian med tiden indser dette, begynder han at få det markant bedre både med sig selv og de andre elever og udvikler flere venskaber, hvilket igen har en positiv afsmitning på hans faglige udvikling. I takt med, at Christian får det bedre socialt og oplever accept, rykker han sig fagligt. Han går rigtig meget op i køkkenfag, som får en særlig betydning for ham, men han går generelt meget seriøst til det hele og synes ikke længere, det er træls at have fagfaglige fag. Det andet år kommer han over i skolens botrænings-hus, og efterfølgende flytter han i en lejlighed. Hovedopgaven for Christian var at få nogle af de dæmoner fjernet, som han havde med sig, da han startede. Mette vurderer, at Christian er en senmoden dreng. De blokeringer, han er vokset op med gør, at han uddannelsesmæssigt kommer senere i gang. Da Christian forlader den frie fagskole, er 5

6 Mette en slags uformel mentor hun tager også med til hans mors begravelse. Nu er Christian i gang med at tage en 10. klasses eksamen. Uddannelsesparathed hvilke unge er ikke klar til uddannelse? En gruppe af vores elever der ikke umiddelbart er uddannelsesparate ser vi beskrevet i rapporten Når det er svært at være ung i DK udarbejdet af Center for Ungdomsforskning v. Århus Universitet: Den mistrivsel, som unge i gråzonen oplever, handler ikke om dagligdags bekymringer, der snart går over af sig selv. [...] De unge i gråzonen er fanget i nogle destruktive mønstre, som de sjældent selv er i stand til at bryde. De kan derfor have brug for lidt mere end en almindelig hjælpende hånd for at komme videre 2. For de mere sårbare unge i gråzonen på de frie fagskoler er der ofte noget i den unges liv, der står i vejen for læring. Den unge kan ikke se sig selv i en større sammenhæng. Den unge kan f.eks. komme fra et svagt bagland, eller kan have massive kognitive vanskeligheder. Vedkommende har måske ikke lært det basale, der skal til for at kunne fungere i en hverdag: F.eks. at komme op om morgenen, personlig hygiejne, spise regelmæssigt, møde til tiden osv. Den unge kan have manglende sociale kompetencer. Den unge kan have en diagnose eller have andre tilsvarende psykiske vanskeligheder, som gør livet uoverkommeligt. Fælles for de unge med ondt i livet er ofte, at de mister gnisten og dermed deres drive til at tage fat om livet og komme videre. De er ikke klar til at starte på en uddannelse. Vi oplever unge, der har givet op. På de frie fagskoler har vi en årelang tradition for en målrettet og praksisnær pædagogisk indsats på førnævnte områder, hvilket muliggør at vi kan give eleverne et andet og mere positivt syn på sig selv og deres fremtidsmuligheder. 2 Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel, Nielsen og Sørensen,

7 Mies case fra panikangst til udannelse på SOSU-skolen. De første tre måneder, der lå hun næsten dagligt nede på gulvet og græd Mie får en ny kontaktelev, tilsyneladende en helt almindelig pige Katrine starter i hvert fald på skolen som et ubeskrevet blad. Hun er en køn pige med et dejligt smil. Ret hurtigt viser det sig dog, at Katrine har det svært. Hun har udfald og sidder bare og stirrer ud i luften hvis da ikke hun har anfald, hvor hun ligger på gulvet og hulker og hyperventilerer. Katrine havde det, jeg senere har hørt hedder panikangst. Mie og de andre lærere har fokus på Katrine. Mie går mange ture med hende, alle støtter Katrine i at komme til time og i at fastholde hverdagsrutinerne: Hun profiterede rigtig meget af, at vi er det der lille kostskolemiljø, og at der hele tiden var nogen, der så hende og lige kunne gå hen og tage fat i hende. Der søges ekstra timer ved kommunen, som bevilger skolen 5 ugentlige timer til støtte. Samtidig kommer et samarbejde med lægehuset i stand, hvor Katrine har samtaler med en god læge. Katrine er konstant er syg hun klager bl.a. over voldsomme hovedpiner, mavekramper og smerter i knæet. Herudover konstateres, at Katrine har psykosomatiske træk. På skolen får Katrine en fast plads i spisesalen, og Mie hjælper hende med strategier for, hvordan hverdagen skal klares. Mies tilgang til Katrine er direkte og ofte meget anvisende a la: Kom, så går vi. Hun afleder Katrine, og får hende til at fokusere på andet end de fysiske smerter. Mie får etableret et godt samarbejde med Katrines mor, som bor alene med fire børn. Moren kan godt tackle sine børn, men ikke stimulere dem. Familien har tilsyn fra kommunen en gang om måneden. Mie har ugentlig telefonkontakt med Katrines mor og supervisoren fra kommunen, hvor hun fortæller om Katrines uge på skolen. På den måde står Katrines beretning om skolen ikke alene og endvidere kan hun blive støttet i at komme af sted igen til skolen efter weekenden. Katrine begynder at gå ture med forstanderens hund. Det hjælper hende. Hun begynder at være lidt mere med i timerne, og det viser sig hurtigt, at hun kan tage fra i et køkken. Katrine er også meget glad for musikundervisningen. Mie og Katrine synger meget sammen, og Mie, som har en baggrund i bevægelseskommunikation, arbejder også med grounding: Det er jo også det dér lidt fysiske, vi har brug for. Vi har ikke brug for snak-snak-snak. I virkeligheden har sådan en pige brug for at komme væk fra sine tanker og ned i sin krop. Det første kvarte år sidder Katrine som regel alene i spisesalen. De andre elever inviterer hende tit med i fællesskabet, men Katrine magter ikke det sociale i starten: På et tidspunkt sagde jeg til dem [de andre elever, red.], det er rigtig dejligt, I skal blive ved med at spørge, men I skal også respektere, hvis hun siger nej, for hun har egentlig brug for at være lidt i periferien her i starten. 7

8 Mie forsøger at skaffe psykologhjælp til Katrine, men det lykkes først efter næsten halvandet års kamp. Behandlingen for Katrine bliver i stedet at deltage i fællesskabet i små doser, hvor eksponering i fællesskabet og opbygningen af sociale kompetencer sker i små bidder på trygge måder. Vi har da også flere gange det første halve år tænkt, går det her, beholder vi hende, eller må vi opgive. Altså, også fordi vi fik ikke den der hjælp, hun skulle have haft en psykolog, hun var jo klar til psykolog [ ] men nogle gange kan man jo mange flere ting selv. Skolens samlede indsats giver resultater. I takt med, at Katrine får det bedre, udvikler hun sig personligt. Hun knytter venskaber, får mere tro på sig selv og dermed mere overskud resultatet er, at hun udvikler sig fagligt. Især på andet år bliver det tydeligt, at Katrine lukrerer fagligt på skolens praktiske og socialpædagogiske tilgang, hvilket ikke mindst viser sig ved, at Katrines karakterer bliver markant bedre og ligger mellem 7 og 12. Katrine kan stadig godt dykke, men hun har fået en erkendelse af, at hun skal gøre noget, når det sker holde sig i gang og søge fællesskabet og ikke ensomheden. Næste fokusområde for Mie og Katrine er, at Katrine skal lære at holde sig selv oppe, når bedsteveninden dykker. Næste år skal Katrine bo i udslusningen, der er tilknyttet skolen, og begynde på sin uddannelse på SOSU. 8

9 Hvordan hjælper vi unge til uddannelsesparathed? Følgende figur illustrerer, hvordan tænkningens delfunktioner danner grundlag for hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. De højere kognitive funktioner, som ligger øverst i pyramiden, er i hverdagen afhængige af basale forhold som motivation, mental energi og sansning, der ligger nederst i den kognitive pyramide 3. For mange elever på de frie fagskoler er det basale i den kognitive pyramide deres største læringsudfordring. De mangler mental energi og motivation, de mangler et drive. Hvis mental energi ikke er til stede, påvirker det hele tænkningen længere oppe i systemet, hvilket gør, at eleven ikke er i stand til at modtage læring og tage en uddannelse. Vi forsøger at fjerne det, der står i vejen for elevernes drive: Vi sætter ind på niveau 1 i pyramiden, med personlig støtte og voksenkontakt. Vi opbygger deres tro på, at de kan noget og at det nytter noget at gøre en indsats kombineret med kærlige men konsekvente krav eksempelvis om faste sengetider og sund kost. Tilgangen til eleverne er individuel, praktisk, social og konkret retningsanvisende, hvor vi vejleder til og ikke om uddannelse. Det kan være, vi ser en åbning hos eleven gennem gøremålsundervisningen eller i elevens fritid. Vi profiterer af at have eleverne 24 timer i døgnet, og kan dermed i det uformelle samvær om aftenen følge op på en formel samtale, der er foregået tidligere. Og når vi lykkes med at få den personlige og tillidsfulde kontakt til eleverne, hjælper vi de unge på vej op igennem pyramiden, så de kan blive uddannelsesparate. På den måde løfter Frie Fagskoler en stor og unik opgave i forhold til de sårbare unge, hvilket ikke mindsk skyldes en faglig høj og socialt inkluderende praksiserfaring, der er genereret over mange år 3 Når opmærksomheden svigter s.12, af Louise Meldgaard Bruun og Krista Nielsen Straarup,

10 i skoleformen. Et forsigtigt skøn siger, at vi for minimum 70 % af de sårbare elever gør en positiv forskel i forhold til uddannelsesparathed. Det sker gennem en målrettet indsats på flere fronter: Gøremålsundervisningen, et befordrende kostskolemiljø og den tillidsfulde relation mellem lærer og elev spiller sammen og resulterer i, at eleven får sig flyttet og ofte flyttet afgørende i sin personlige udvikling og uddannelsesparathed. Dette understreges ikke mindst ved, at 96 % af alle elever på de frie fagskoler statistisk set kommer i uddannelse eller arbejde efter et skoleophold (Jf. Rapporten Husholdnings- og håndarbejdsskoler i det 21. århundrede). Stines case fra vrede og afvisning til sygeplejerskestudiet Du kan jo ikke blive brugt ude i et job, hvis ikke du kan trives eller samarbejde Da Rikke starter på skolen, er hun den her lidt voldsomme pige. Der var ikke meget feminint over hende eller noget, altså hun var virkelig råbende og skrigende og fuck dig, og alt var ludere, og hvad det ellers hed alt sammen. Henvender man sig til Rikke med et lille krav, så reagerer hun vredt og negativt og smækker med dørene. Stine har Rikke til matematik. Rikke har ikke de store kompetencer i faget og heller ikke den store vilje. Ofte pakker Rikke sine ting sammen før tid. Hun har svært ved at modtage hjælp og er generelt meget afvisende overfor voksne. En dag før jul bryder Rikke sammen i matematiktimen og forlader grædende timen. Stine opsøger Rikke på værelset velvidende, at hun kan blive afvist. Men Stine er vedholdende og afventende, og efter nogen tid begynder Rikke at fortælle: Hun har en veninde, der er blevet banket ihjel af sin kæreste, kæresten skal dømmes i retten samme dag. Veninden har umiddelbart før overfaldet lagt en nervøs besked på Rikkes telefonsvarer. Efterfølgende mister Rikke hele sin vennekreds hjemme hun tør ikke se dem, fordi hun mener, de ser hende som en dårlig veninde. Rikke har ikke talt med nogen om det før. Stine aftaler med Rikke, at Rikkes kernelærer og forstanderen skal informeres. Stine foreslår psykologhjælp, og da Rikke senere er klar til det, kommer det i stand via forældre og kommune. Rikke kommer fra et velfungerende og velhavende hjem, men har en lillebror med ADHD, som tager meget af forældrenes opmærksomhed. Rikke selv bliver udredt, mens hun er på skolen. Det viser sig, at Rikke også har ADHD, men i mild grad. Rikke har stadig meget indestængt vrede, men lærer at tackle det og give sig selv plads. Hun er meget angst for at møde sine gamle venner hjemmefra. Med støtte fra Stine får hun siden kontaktet en tidligere veninde og er lettet og glad efterfølgende. 10

11 Rikke er en høj og lidt buttet pige, da hun starter på skolen. Hun klæder sig uhensigtsmæssigt, f.eks. i lavtaljede bukser, som blusen ikke kan nå. Stine snakker meget med Rikke om det. Skolen laver en emneuge med fokus på krop og signaler, og laver aftaler med to butikker i byen, som inspirerer eleverne til at tage tøj på, de aldrig har prøvet før. Rikke drager fordel af undervisningsmiljøet på skolen, herunder skolens fokus på livsduelighed, og i takt med at Rikke får det bedre med sig selv, sker der noget: Hun får et venindenetværk igen, hun stopper med at ryge, hun taber sig 10 kilo og bliver en smuk pige. Hun har nemt ved at finde venner på skolen og har et godt netværk i klassen. Rikke har i dag fortsat kontakt med de venner hun fik på en fri fagskole. Fagligt har Rikke store læringsudfordringer. Stine giver Rikke nogle opgaver på tavlen, hun er sikker på, Rikke kan løse. Hun inviterer hende til at være med til at prøve at forbedre sit faglige niveau i matematik hun får 02 i faget, hvilket er en lille forbedring fra tidligere. De små succeser gør, at Rikke godt vil give det en chance: Hun har altid haft en drøm om at få en uddannelse, men har altid afvist denne drøm: Hun var jo for dum. Rikke knokler i timerne, og går til eksamen og får 10. Matematikken bliver også afsættet i arbejdet med en gallakjole. De har geometri, og hvad kan vi bruge det til her? I kraft af en praktisk orienteret og målrettet gøremålsundervisning ender det med, at tre af pigerne syr deres egne gallakjoler: De lavede faktisk deres egne mønstre ved hjælp af geometrien, noget med omkreds og cirkler [ ] det var matematik på en praktisk måde, vi brugte ikke en bog eller noget. Vi startede med at tegne vores grimme tegninger, og hvad vi nu kunne. Vi var oppe i butikken og kigge på stoffer. Stine har håndarbejde som valgfag, det er der, de syr kjolerne. Hun køber stoffet efter en snak med eleverne: I skal ville det her, for det er dyrt ik? Og det ville de gerne. Og de knoklede, de her prinsesser her og det sjove var, at det var meget oppe i tiden med lige de der kjoler der, det var meget moderne [ ] og så kunne de jo se efterfølgende en kopi af deres egne kjoler til flere tusinder af kroner, og det syntes de jo var vildt sjovt. Det første år rykker Rikke sig ikke på samme måde i de andre fag. Men i kraft af bl.a. øget selvtillid, målrettet og nærværende vejledning oplever Rikke også at rykke sig i de øvrige fag det næste år på skolen. Herefter starter Rikke på HF og kommer ud med rigtig flotte karakterer. I dag læser Rikke til sygeplejerske. Rikke har siden sagt til Stine, at havde hun ikke været på en fri fagskole, ville hun i dag have været i det kriminelle miljø. Da jeg mødte hende, da havde hun intet drive overhovedet. Men hun fik det. Og det fik hun jo, fordi hun pludselig oplevede nogle succeser. At der faktisk er bonus ved kasse 1 når hun gør noget, så får hun retur. Rikke har med andre ord profiteret af en undervisningsform, som kombinerer praktiske gøremål med målrettet vejledning og et livsstilsløft: Men hun gør det kun, fordi der tidligere er opstået en tillidsfuld relation mellem hende og en lærer. 11

12 Lærernes faglige pædagogiske kompetencer På skolerne bruges forskellige metoder i det pædagogiske arbejde. Nogle skoler bruger mange ressourcer på at uddanne personalet til at varetage den pædagogiske opgave på de frie fagskoler. Der skal ageres i et komplekst pædagogisk felt. Det gælder både i undervisningen, i det pædagogisk tilrettelagte samvær og i det øvrige samvær. De deltagende lærere giver udtryk for, at de finder det vigtigt med efteruddannelse og kurser, der gør dem kompetente til det daglige pædagogiske arbejde. De 18 interviews giver et billede af bredden af de efteruddannelser og kurser, lærerne deltager i. Eksempelvis har vi hørt om lærere, der har pædagogiske diplomuddannelser i psykologi og lærere der har et kursus i unge med AST-problematikker. På en skole har alle lærere et 3-dages kursus i KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), på en anden skole har alle lærere et kursus i kognitiv didaktik. To skoler har uddannede PAS-konsulenter, en lærer er efteruddannet bevægelsespædagog, to lærere er uddannede pædagogiske massører, og på en skole har alle kursus i en bestemt metode til at tale om elever og pædagogiske problemstillinger. Der kan være flere uddannelser, der ikke er kommet frem i interviewene. De fleste skoler har mulighed for intern eller ekstern supervision, og enkelte skoler har psykologer tilknyttet, som kan bruges med kort varsel. De fleste skoler har uddannede mentorer. Hertil kommer diverse mindre kurser, lærerne har deltaget i. Det virker som om ledelsen på skolerne generelt er velvilligt indstillet overfor meget forskelligartede individuelle kurser til lærerne. Der er ikke noget fælles kursusgrundlag for skoleformen som sådan, idet skolerne hver især har fundet deres egne veje i det pædagogiske arbejde. Der er således ingen bevidst fælles linje mellem skolerne. Alligevel tegnes et billede af, at den pædagogiske tilgang til eleverne har et fælles udspring i det individuelle syn på eleverne, ligesom at alle skoler meget bevidst arbejder ressourceorienteret og anerkendende. Og endelig skal det understreges, at den praktiske vej til læring gennem gøremålspædagogikken spiller en afgørende rolle for alle skoler i forhold til at opnå en positiv og tillidsfuld kontakt til eleven. 12

13 Lars case fra ungdomskriminalitet til kok men så gik der jo mange lamper i gang bagefter, og så slap jeg ham ikke En aften i starten af året har Lars lektiecafé. Her kommer Nicolaj for at få hjælp til sine engelsklektier. Det går op for Lars, at drengen er svært ordblind Nicolaj kan ikke læse noget som helst, og heller ikke skrive. Ordblindheden er nok opdaget før i Nicolajs folkeskoleforløb, men der er ikke blevet handlet på den. Nicolaj vil gerne være kok, men er sikker på, at han ikke kan blive det: Han lagde jo alle tingene sammen, og måske gangede dem endnu mere op og sagde, jamen, det er i hvert fald en fuldstændig umulig ting for mig at blive. Lars får bekræftet hos skolens professionelle kok, at Nicolaj er dygtig: Han har et godt håndelag og sans for det æstetiske. Lars bruger meget tid sammen med Nicolaj, både i undervisning og fritid. En køretur i starten af året viser, at Nicolaj ikke kan læse vejskilte, og Lars finder ud af, at Nicolaj har det svært med penge. De tager sammen i banken, hvor Lars får en kunderådgiver til at snakke med Nicolaj, og der bliver lavet et hævekort, hvormed Nicolaj på en praktisk og lettilgængelig måde lærer om forbrugerøkonomi. Lars hjælper også Nicolaj ud af en klemme, han er kommet i på internettet, hvor Nicolaj ikke kan læse, at et lille kryds i en box koster ham 140 kr. om måneden. Der er mange sammenhænge, hvor Nicolajs ordblindhed giver ham en nederlagsfølelse. Det er både i skolen og fritiden, han oplever situationer, hvor han kommer til kort. Han følte sig bare så ringe. Han følte sig og det gik så over i, at han følte sig som et ringe menneske, jo. Lars går til sin forstander, og får lov til at købe to elektroniske hjælpemidler til Nicolaj. Det ene er en laserpen, som kan scanne tekst. Det andet er programmet Dictus, som kan omsætte tale til skrift. Det bliver Nicolajs indgangsvinkel til det skriftlige, og åbner en helt ny verden for ham. Nicolaj oplever at få hjælp og blive taget alvorligt og ikke kun i forhold til det fagfaglige, som er tæt knyttet til de tidligere nævnte praktiske fagområder, men også de mere traditionelle boglige fag. Nicolaj er 16 år gammel, han bor alene med sin mor. Han kommer fra et miljø, hvor det ikke er usædvanligt at stjæle f.eks. at skubbe en ældre dame i ryggen og snuppe tasken. Nicolajs normer ændrer sig gennem samtalerne med Lars, som gør sit for at dreje Nicolaj væk fra det kriminelle: det sagde jeg jo om og om igen, at to minutters fuldstændig vanvittig opførsel fra din side, og du først bliver registreret, så er det ikke sikkert, at der er nogen, der vil tage dig, hvis du står for at have været dømt for vold. Der er ikke nogen far i Nicolajs liv, og Lars bliver en rollemodel for ham. Nicolaj har været meget naiv og let at lokke grundet sit meget lave selvværd. Lars advarer Nicolaj mod at give efter for kammeraterne hjemme, f.eks. hvis de vil have ham til at optage et kviklån i Bilka: Så tager vi de 5000, så beholder du de Opmuntret af Lars ændrer Nicolaj efterhånden sin vennekreds hjemme til nogle færre kammerater, som har bedre holdninger og værdier. Han knytter også rigtig gode venskaber på skolen. 13

14 Lars begynder at give Nicolaj små tillidshverv i idrætstimerne. I starten af året kom Nicolaj til idræt for at vinde, tacklede hårdt, fik en advarsel, gjorde det igen og så satte Lars ham af holdet i 14 dage. Men en dag giver Lars Nicolaj en hjælpetrænerrolle i badminton. Han skal hjælpe en pige, der har rigtig svært ved at ramme bolden: Han kunne jo banke hende 20-0, hvis det skulle være, men det var slet ikke det, der var meningen han skulle simpelthen ind og gøre hende glad [ ] Det hævede så også lige det der, som vi var i gang med samtidig. Det hele hang jo sammen. Nicolaj oplever glæden ved at hjælpe andre og det øger hans selvværd og selvtillid. Nicolaj får en læreplads på en lokal restaurant. Chefen ser, der er noget særligt med den her dreng og tilbyder ham siden en fastansættelse. Nicolajs vej til kokkefaget er utraditionel men han er målrettet. Nicolaj har gennem mødet med Lars og gøremålsundervisningen på en fri fagskole øget sin tro på sig selv og tillært sig konkrete handlekompetencer, der hjælper ham til at skabe struktur i hverdagen. Af den grund er Nicolaj blevet i stand til at skabe en sund sammenhæng mellem fritid og uddannelse og mellem venner og lektier, han er blevet i stand til at sætte sig mål og nå dem. Og alt hvad Lars og Nicolaj har snakket om vigtigheden af at tage alle tjanser, også de mere sure, at være stabil og villig alt dette gør Nicolaj, hvilket fører til fastansættelsen: Det hele havde jo båret frugt. Nu var han der, hvor han havde troet, at der kunne han aldrig komme til. 14

15 Lærernes pædagogiske tilgang til eleverne Relationen mellem lærerne på skolen og eleven er afgørende for om en pædagogisk proces starter hos eleven. Relationen skal være båret af humor, åbenhed, tillid, ligeværdighed, respekt og venlighed. Lærerne besidder stor iagttagelsesevne og handlekraft, der kommer eleverne til gode. Lærerne stiller sig i starten forsigtigt til rådighed for eleven. Det kræver stor indsigt og intuition, og læreren skal være i stand til at tænke kreativt og handle utraditionelt for at skabe kontakt til en elev, der måske har opgivet voksne på et tidligere tidspunkt i sit liv. Generelt er lærerne på vores skoler meget bevidste om, at vi møder eleverne ligeværdigt, men at vi ikke er ligestillede. I såvel det formelle som det uformelle rum på skolerne er samværet bygget på ligeværdighed. Det kan være på en vagt, hvor en lærer sidder i sofaen og strikker med eleverne, eller i idrætshallen, hvor lærer og elever spiller fodbold. Det er hjemlig hygge udadtil, men læreren er på didaktisk arbejde hele tiden. Læreren iagttager, hvad der sker, og bruger hele sit professionelle og personlige apparat til bedst muligt at hjælpe eleven videre. Det kan eksempelvis være at styrke elevens sociale kompetencer, faglige kompetencer eller praktiske færdigheder, men det kan også være at yde basal omsorg. I den aktivitet eller samtale, der udspiller sig, vil den unge opleve læreren som et ligeværdigt menneske, der på en kærlig og retningsanvisende måde lærer eleven at træffe fornuftige valg i livet. Det skaber tryghed, respekt og tillid. Mange af eleverne er vant til at få skældud. Den ligeværdige relation er for mange af skoleformens elever ny. Udover at sætte grænser for eleverne og udstikke klare pædagogiske rammer, arbejder Frie Fagskoler bevidst med, at de unge også skal hjælpes til selv at reflektere over egen praksis: At tage ansvar for sig selv og sine handlinger. 15

16 Annies case fra et beskyttet job til en erhvervsuddannelse Hun kan se, der er noget hun kan og det avler bare så meget lyst og energi Dorthe er 19 år gammel, hun har en genetisk sygdom (Von Recklinghausen), der bl.a. hæmmer væksten og også kan påvirke de kognitive evner. Sygdommen har været årsag til, at Dorthe har fået et glasøje og højdemæssigt ligger under normalen. Da Dorthe starter på skolen, er hun meget grådlabil. Hun græder, når man spørger ind til nogle ting, når man stiller krav til hende eller når man beder hende vælge noget. Annie nærmer sig Dorthe med stor tålmodighed. Annie får med Dorthes accept et godt og tæt samarbejde med forældrene. Annie hjælper Dorthe med at tage hånd om de problemer, der kan være i skolesammenhæng. F.eks. skal de på studietur, og Dorthe bliver slået helt ud over at skulle sove med nogle bestemte elever. Annie bruger meget tid på at spørge ind til, hvad der er svært. Da hun ikke svarer første gang, prøver hun igen senere. Annie prøver at skabe et rum, hvor Dorthe føler sig tryg, når hun er på skolen. Samtidig anerkender, støtter og opmuntrer hun Dorthe i alle små fremskridt: Det handlede meget om usikkerhed. Dorthe bliver meget ulykkelig, når hun mislykkes med noget. Annie arbejder med at få Dorthe til at se nederlaget som en erfaring, så det bliver til læreprocesser i stedet. Dorthe har svært ved at indgå i sociale relationer. Hun tør ikke opsøge andre og føler sig ensom. Forældre, Dorthe og Annie arbejder tæt sammen det første år. På andet år skal Dorthe ikke bruge ressourcer på at lære lærerne og skolen at kende, og hun rykker sig fagligt hun er meget glad for at være i et køkken. Og i takt med de faglige succeser kommer overskuddet til de sociale relationer også. Det er en sej proces for Dorthe at skulle erkende sine særlige forudsætninger. Hun går i løbet af sit andet år på skolen til et foredrag med unge, der havde det ligesom hende selv, og kunne se, at de godt kunne få arbejde. Hun er også i to praktikforløb. I løbet af den første praktik begynder Dorthe at få den der tro på sig selv, og hun begyndte at turde sige fra. Dorthes andet praktikforløb er i en Føtex, der har en personalepolitik om også at kunne rumme medarbejdere med særlige forudsætninger. En konsulent er tilknyttet som støtte til denne personalegruppe. Dorthes sociale kompetencer vokser også ved, at hun tvinger sig selv til at være med, når der er sociale arrangementer for hele personalet: Det var ikke mange timer, men hun deltog, fordi hun gerne ville, og hun var blevet så bevidst omkring de ting, hun havde svært ved, at hun kunne gøre noget ved det. I starten af skoleopholdet ser Dorthe tydeligt sine begrænsninger også dem, der er knyttet til hendes sygdom. Det er ikke de fysiske gener, der præger hende til sidst i opholdet. Hun bliver en stærk pige. I dag bor Dorthe i egen lejlighed. Hun er ved at afslutte et års arbejdspraktik ved Føtex. 16

17 Hun bor uden støtte, men har en mentor i Føtex, der har kontakt med hende. Havde Dorthe ikke været omkring en fri fagskole, vurderer Annie at hun efter sin STU var kommet i et beskyttet arbejde ganske få timer om dagen. Til sommer starter Dorthe på Teknisk skole, og det kan godt være, at hun skal være på grundforløbet i 40 uger, men jeg er sikker på, at hun nok skal klare det. Opholdet på en fri fagskole har bevirket, at Dorthe ikke ender på førtidspension, men derimod får en kompetencegivende uddannelse, der ruster hende til at kunne varetage et job. Gennem to år har hun udviklet sig fra at have været en pige, der bare man sagde bøh til hende, så stod tårerne ud og så til i dag, hvor hun selv træffer valg og bare er fuldstændig afklaret med, hvad hun skal. Gøremålsundervisning på en fri fagskole Frie Fagskoler betragter gøremålsundervisningen som hjertet i undervisningen og ser den som afgørende for elevernes udvikling. Gøremålsundervisningen bruges bevidst til at løfte eleverne: Lærerne kan i disse fag sommetider se en flig til noget, der kan udvikle elevens drive: Vi kan få blik for en evne eller kompetence hos eleven, der ikke har været set eller synliggjort før, som der så arbejdes ud fra efterfølgende. Gøremål på en fri fagskole er en form for livspraktiske opgaver, som hjælper eleverne med at få hverdagen til at fungere. Gøremålsundervisning handler om at forbinde teori og praksis den pædagogiske praksis vægter elevernes aktive deltagelse og styrker herved deres konkrete handlekompetencer. Overordnet er gøremålsundervisning en forståelse for praktisk håndtering af livet kombineret med indsigt i kultur og samfundsforhold. Når et projekt/gøremål planlægges, gøres det ud fra en praktisk og tværfaglig vinkel. Gøremålsundervisningen afslører anderledes praktiske og endda teoretiske indgange til læring, og eleverne får øjnene op for forskellige læringsprocesser. Fx kan en elev have svært ved at forholde sig til mål og vægt i den boglige undervisning, men i det øjeblik eleven får et decilitermål i hånden og får lov til at måle op, bliver mål og vægt anskueliggjort gennem en simpel praktisk opgave. Omvendt kan gøremålspædagogikken også handle om, hvordan en research på en praktisk opgave kan starte i teorien. For elever med særlige læringsudfordringer er det dog oftest med udgangspunkt i de praktiske gøremål, at eleven lærer at anvende teori i praksis ved at kunne udføre tekniske færdigheder i et uddannelses- og erhvervsorienteret perspektiv. Gøremålsundervisningen handler ikke kun om den praktiske udførelse, men har også social karakter og vægter samarbejde. Gøremålenes potentiale er bl.a., at de kan fungere som samlende aktiviteter også uden for undervisningen. Dermed bidrager gøremålsundervisningen normativt til opbygningen af identitetsfremmende praksisfællesskaber, herunder den enkeltes socialisering både inden og uden 17

18 for det faglige fællesskab. Anderledes sagt prioriterer gøremålsundervisningen et frugtbart samspil mellem fagundervisningen og det sociale samvær. Samlet set forberedes eleverne til uddannelse ved at understøtte positive sociale samværsformer, udviklingen af konkrete handlekompetencer gennem fokus på livsduelighed, sund livsstil, arbejdsparathed, struktureret faglig præcision og større læringslyst. Gøremålsundervisningen er praksisorienteret og knytter på alle frie fagskoler an til uddannelse, arbejde og liv. På de frie fagskoler lærer eleverne bl.a. at lave mad, gøre rent, arbejde med kreative udtryk. Dette kan give både en pause fra teoritung undervisning samt et løft til den elev, der gerne vil arbejde med sine hænder. For en ikke bogligt stærk elev, der har oplevet mange nederlag i folkeskolen, kan gøremålsundervisningen give en succesoplevelse. Igennem denne succes kan eleverne få fornyet energi til at tage udfordringerne i de fagfaglige fag op. Nogle af vores elever lærer i processen, og gennem sanserne får de en praktisk erfaring. Det skal i den forbindelse understreges, at det ikke kun er de bogligt udfordrede elever, som profiterer af gøremålsundervisningen på en fri fagskole. For rigtig mange forskellige typer af elever med forskellige læringsudfordringer er den praktiske erfaring og undervisningstilgang grundlaget for deres læring. 18

19 Sus case fra lukkethed til en åbenhed gennem det kreative Det er utroligt fedt at arbejde med et håndværk, hvis man har ondt i livet I ugen, hvor 10. klasses-eleverne er i praktik, kommer Lasse på Sus tegnehold i stedet. Lasse er en tætbygget fyr, han ser mut ud og har hætten godt oppe om ørerne, da han kommer ind i lokalet. Sus ved ikke så meget om Lasse, men sætter ham i gang med en opgave: Der ligger nogen bøger deromme, du kigger lige i dem, og så siger du til mig, hvis du finder et billede, du godt kan lide. Nogen kan være en uge om at komme i gang, men det er Lasse ikke, han vælger hurtigt et foto af Istedløven. De andre på holdet sidder med pensler og maling. Lasse vil helst tegne med blyant. Han holder helt akavet på penslen for at vise Sus, hvor umuligt det vil være for ham at arbejde med den, og Sus fanger den godt og lader Lasse tegne med blyant. Hun ved, at det er godt at skærme og afgrænse opgaverne for diagnoseeleverne, da disse elever ofte lader sig forstyrre af for mange indtryk og lyde. Derfor lader hun ham tegne ud fra en ramme. Det første forsøg mislykkes, men Lasse laver det om uden at kny, og slutresultatet bliver fantastisk flot: Han blev simpelthen så glad. Lasse kommer fra et velfungerende, borgerligt hjem, han er velopdragen og høflig og har en bror, der klarer sig godt. Lasse falder lidt udenfor familienormen, men har nogle gode vaner med sig hjemmefra han giver for eksempel altid besked, hvis han kommer for sent. Lasse kan ikke forholde sig til ros: Når det handlede om noget om ham selv, hvis man roste ham [ ] det er faktisk mere dem selv, den der negativitet handler om, at de taler ned omkring sig selv og det, de selv har lavet, og deres tegninger er grimme [ ] hvis han nu havde været på mig [talt negativt til mig, red.] så ville jeg nok have reageret anderledes. Men jeg kunne se, at det var inde i hans egen hætte-verden, det foregik, at det var noget, han vendte mod sig selv. Lasse er en dreng, der ikke har oplevet mange succeser, ligesom han ikke tidligere er blevet set, forstået og accepteret som den han er. Mens Lasse går på skolen bliver han udredt, og det viser sig, han har vanskeligheder som ligger indenfor autismespektret. Lasses egne ord for hans diagnose er, at han har en fucked up brain. Lasse er ikke blevet udredt tidligere, hans fars holdning har været, at Lasse bare skal tage sig sammen. Hans far kunne finde på at vække ham med vand fra en haveslange. Lasse har en hudsygdom, der påvirker ham både fysisk men også socialt. Hans far havde taget ham med på golfbanen engang, hvor Lasse var blevet forbrændt. Forældrene har ambitioner på Lasses vegne, som han har svært ved at indfri. Sus ser Lasses personlige potentiale. Istedløven blev som nævnt vellykket og hænger i dag i forældrenes stue. Arbejdet med billedet bliver afsættet for en god og positiv kontakt mellem Lasse og Sus. Hun mærker, der er hul igennem og bruger det. Hun taler med Lasse om attitude og om, 19

20 hvordan man møder verden. Under en rundvisning er en skuespiller sikker på, at Lasse er på stoffer: Han havde et udtryk der gjorde, at folk kunne mistolke ham. Det er bl.a. gennem gøremålsundervisningen og lærernes menneskelige indsigt at der skabes en åbning for Lasses udvikling, som vil være en forudsætning for, at han kan åbne sig for faglig læring og blive uddannelsesparat. Om arbejdet med Lasse siger Sus: Vi sidder ikke overfor hinanden som lærer og elev, fordi jeg ved, hvad jeg skal gøre ved den diagnose, men jeg ved, hvordan jeg skal lære vedkommende at tegne. Tegneundervisningen blev Sus redskab til kontakten med Lasse. Hvem er eleverne på de frie fagskoler? Elevgruppen på de frie fagskoler rummer: - unge, der lærer bedst med hænderne - normalbegavede 10.kl. elever, der går videre på en gymnasial eller erhvervsuddannelse - unge, som ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, men som har behov for at blive parate - normalbegavede elever med ondt i livet - elever med diagnoser - elever med indlæringsvanskeligheder, herunder også sent udviklede elever Frie Fagskolers elevgruppe spænder bredt lige fra de normaltbegavede elever, til elever der har massive indlæringsvanskeligheder. Flere af eleverne tilhører den gråzone, hvor man ikke decideret kan tale om handicappede unge, men på den anden side heller ikke har at gøre med normalfungerende elever. Generelt oplever eleverne at udvikle sig personligt og blive uddannelsesparate. I den forbindelse erfarer eleverne, at et frirum samtidig kan fungere som et springbræt til uddannelse eller job, hvor man sagtens kan dyrke sine interesser uden at gå på kompromis med målrettet faglighed og kvalitet i undervisningen. En af skoleformens styrker er, at gøremålsundervisningen både kan bruges erhvervsrettet og i forhold til egen livsduelighed, f.eks. er fagområdet Mad både rettet mod det daglige hjemlige liv og mod professionen kok eller ernæringsassistent. Endelig får alle elever et personligt løft, som er afgørende i forhold til at leve et godt liv. 20

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

FRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV

FRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV FRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV Frie Fagskoler er det naturlige valg for unge, der lærer bedst ved at gøre ting i praksis. Vores uddannelsestilbud er opbygget om et kostskole-setup,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere