Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate"

Transkript

1 Et dokumentationsprojekt af Lena Kim Christensen og Lone Aggerholm Jensen marts 2012 Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate

2 Indhold Indledning:... 3 Det særlige for skoleformen... 4 Mettes case fra misbrugshjem og pjækkeri til retning i livet... 5 Uddannelsesparathed hvilke unge er ikke klar til uddannelse?... 6 Mies case fra panikangst til udannelse på SOSU-skolen Hvordan hjælper vi unge til uddannelsesparathed?... 9 Stines case fra vrede og afvisning til sygeplejerskestudiet Lærernes faglige pædagogiske kompetencer Lars case fra ungdomskriminalitet til kok Lærernes pædagogiske tilgang til eleverne Annies case fra et beskyttet job til en erhvervsuddannelse Gøremålsundervisning på en fri fagskole Sus case fra lukkethed til en åbenhed gennem det kreative Hvem er eleverne på de frie fagskoler? Kirstens case fra kriminel til uddannelse på SOSU-skolen Hvilke opgaver løfter Frie Fagskoler Forlænget mentorordning Afslutning Følgende frie fagskoler har bidraget til projektet Kontakt Litteraturhenvisninger

3 Indledning: I efteråret sidder vi på et kursus på DPU i Filosofisk Vejledning. Vores forelæser redegør for, at der er forskel på sag og fag i en profession og beder os tage stilling til, hvad der er sagen i vores arbejde på en fri fagskole. Svaret imellem os er: Det pædagogiske arbejde med eleverne. Dette foregår både i undervisningen, i det pædagogisk tilrettelagte samvær og i det øvrige samvær med eleverne altså i såvel undervisning som fritid, og består i en kombination af høj faglighed samt en målrettet socialpædagogisk indsats. Vi er enige om, at vores skoleform kan noget særligt, og har en fornemmelse af, at vi i vores praksis på nogen måder adskiller os fra andre frie skoler. De frie fagskoler er forskellige, men udspringer af samme stamme: Vi har en baggrund som husholdnings- og håndarbejdsskoler og har dermed genereret en årelang erfaring med praksisnær gøremålsundervisning. Nærværende dokumentationsrapport dokumenterer, at netop denne undervisningsform i dag er unik og værdifuld i vores skoleform og udgør en grundsten for det pædagogiske arbejde på skolerne. Således søger rapporten svar på, hvad dette arbejde på de frie fagskoler egentlig består i, og hvorledes samme pædagogiske arbejde i kombination med bl.a. gøremålsundervisning hjælper unge til øget livsduelighed og til at udfolde deres personlige potentiale. Gennem 18 kvalitative interviews med undervisere på 10 frie fagskoler har vi søgt at få belyst et udsnit af skolernes pædagogiske praksis. Ud af de 18 interviews har vi udvalgt 7 cases til nærmere beskrivelse. De samlede interviews danner baggrund for nogle overordnede beskrivelser af vores skoleform og det pædagogiske arbejde i samme. Beskrivelsen bygger på en bottom-up tilgang, idet vi selv er forankret i praksis, ligesom alle deltagende i dette projekt er undervisere med mellem 5 og 29 års erfaring fra arbejdet på en fri fagskole. Vi har mange forskellige elevtyper i vores skoleform: Ressourcestærke og målrettede unge søger vores skoler for at få et fagligt kick og bruger opholdet hos os som et afsæt til videre uddannelse ved f.eks. at blive gjort parat til erhvervsuddannelse eller gymnasiet. De gode historier omkring denne elevgruppe er mange. Men vi har også en anden type elever på vores skoler; unge med særlige forudsætninger, som vi rummer og hjælper til en meningsfuld fremtid ved at ruste dem til uddannelse, arbejde og liv. Fokus i dette projekt er netop på de mere sårbare og i udgangspunktet ikke så målrettede elever hvorfor de beskrevne cases ikke må ses som repræsentative for det samlede elevoptag på de frie fagskoler. Med øje herfor har vi bedt de interviewede lærere om at medbringe en case til interviewet, hvor de som lærere oplever, de har gjort en forskel for en elev, som gennem opholdet på en fri fagskole har rykket sig personligt og gerne i retning af større uddannelsesparathed. 3

4 Alle citater i vores cases er angivet med citationstegn og er udtalt af den interviewede lærer. Vi vil gerne rette en stor tak til de 10 frie fagskoler, som har været med i projektet, og særligt til vores 18 kolleger, som har været med til at beskrive det særlige omkring det pædagogiske arbejde på skolerne, der for mange af os lærere er hjerteblodet i vores skoleform og arbejdsliv. Det særlige for skoleformen De deltagende skoler har alle grundlæggende en udtalt individuel tilgang til eleverne. Denne tilgang er meget rodfæstet på alle skoler og virker for alle de interviewede som en naturlig måde at møde eleverne på. Vi ser, at tilgangen har rod i skolernes historie og praktisk orienteret undervisningsform. Den oprindelige tradition på skolerne var undervisning i husholdnings- og håndarbejdsfag. Disse to fag er i dag videreudviklet og krystalliseret i 6 moderne og praktiske fagområder 1, som udgør den overordnede ramme om skolernes eksisterende fag, der alle er skabt på baggrund af den faglige virkelighed på skolerne med et blik for de udfordringer, samfundet står overfor i dag og i fremtiden. I disse fag gøremålsfagene arbejder hver enkelt elev i sit eget tempo. Der kan arbejdes med den samme opgave på hele holdet, men for den enkelte elev er processen individuel. Det er den individuelle tilgang, som Frie Fagskoler overfører på det pædagogiske område, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at vi som en inkluderende skoleform kan lykkes med at løfte meget forskellige elevtyper og have dem under samme tag. Alle skoler har en stor grad af rummelighed. Vi optager et bredt udsnit af unge med forskellige forudsætninger. Vi har de normalbegavede, velfungerende unge, diagnosticerede unge (primært indenfor autisme- og ADHD-spektret), sårbare unge med ondt i livet og sentudviklede unge. Rummeligheden dyrkes mere af nogle skoler end af andre. Et par skoler har f.eks. et max. indtag af diagnosticerede elever på 20 %, og en skole tager ikke voldsomme ADHD-elever. Hvis det viser sig, at en elev har svære vanskeligheder, der ikke er oplyst fra starten, forsøges at finde en vej for den enkelte. Der søges om særlige støtteforanstaltninger, og der laves særlige pædagogiske tiltag for eleven. Kun sjældent skiller man sig af med elever pga. pædagogiske vanskeligheder. Den generelle holdning er, at alle elever rummer potentialer og kan flyttes både fagligt, mentalt og socialt, hvorfor eleven uanset typer af læringsudfordringer forbliver i huset og at Frie Fagskoler kan gøre en positiv forskel for netop disse unge. Flere skoler deler den holdning, at de sårbare elever ikke skal lide flere nederlag: At de elever, som har oplevet eksklusion i grundskolen, skal opleve inklusion på den frie fagskole. 1 Disse fagområder er: Mad / Krop / Design / Håndværk / Pædagogik / Forbrugerøkonomi. Alle fagområder indeholder elementer og fortolkninger af den traditionelle faglighed indeholdt i husholdning og håndarbejde, men hvor fokus er flyttet fra hovedsaligt at være centreret omkring hjemmet til i mindst ligeså høj grad at være rettet mod samfundets aktuelle krav og behov. 4

5 Mettes case fra misbrugshjem og pjækkeri til retning i livet Jeg møder ham lige der, hvor han har det godt, og ikke hvor han skal sidde på en stol og være tvunget til at stave eller skrive Christian er 16 år, da han starter på en fri fagskole. Han er en smart fyr at se på, men virker i starten lille, forsagt og stille. Christians far er død, og hans mor har været narkoman og alkoholiker. Hun er ikke misbruger længere, da Christian starter på skolen. Christian har et fagligt potentiale, men er meget svag på det sociale område. Da han gik i folkeskolen var han ofte på computeren hele natten, hvilket jævnligt resulterede i, at han var for træt til at stå tidligt op og komme i skole næste dag. Christians høje fravær i folkeskolen hang også sammen med, at han konstant blev indblandet i konflikter og kom i slagsmål. Mette mærker, at Christian har nogle ressourcer. Det bliver tydeligt i idrætstimerne, at han er dygtig til faget, er sikker på sig selv, og hvad han kan med sin krop. Christian viser sider af sig selv, der ellers ikke ses i det store rum. I idræt tør Christian f.eks. gå forrest, han snakker til de andre, han er omsorgsfuld og hjælpsom. Mette får positiv kontakt til Christian, og hun bider mærke i små, løsrevne bemærkninger, Christian kommer med om sit liv: At Christian bl.a. selv skulle lave mad hjemme, selv tage ud at handle, ikke blev vækket om morgenen mv.. Mette inviterer Christian til at komme og snakke, og da han kommer en sen aften, træffer hun et bevidst valg. Hun deler, på en humoristisk og afdramatiserende måde, lidt af sin egen historie med ham: Det er som om, at når en ung har det svært, så går de rundt om problemet hele vejen uden om den varme grød. Skal der så stilles opklarende spørgsmål, eller skal man give denne her luns af sig selv? Det er en vurdering fra situation til situation, men her får det Christian til at åbne sig, og han begynder at fortælle sin historie til Mette. Christian er på skolen i to år. Det første år er indsatsen at få ham til at være sammen med de andre. At få ham til at forstå, at selvom de andre måske ikke er så kloge som ham, så har de nogle andre ressourcer, end han har. Da Christian med tiden indser dette, begynder han at få det markant bedre både med sig selv og de andre elever og udvikler flere venskaber, hvilket igen har en positiv afsmitning på hans faglige udvikling. I takt med, at Christian får det bedre socialt og oplever accept, rykker han sig fagligt. Han går rigtig meget op i køkkenfag, som får en særlig betydning for ham, men han går generelt meget seriøst til det hele og synes ikke længere, det er træls at have fagfaglige fag. Det andet år kommer han over i skolens botrænings-hus, og efterfølgende flytter han i en lejlighed. Hovedopgaven for Christian var at få nogle af de dæmoner fjernet, som han havde med sig, da han startede. Mette vurderer, at Christian er en senmoden dreng. De blokeringer, han er vokset op med gør, at han uddannelsesmæssigt kommer senere i gang. Da Christian forlader den frie fagskole, er 5

6 Mette en slags uformel mentor hun tager også med til hans mors begravelse. Nu er Christian i gang med at tage en 10. klasses eksamen. Uddannelsesparathed hvilke unge er ikke klar til uddannelse? En gruppe af vores elever der ikke umiddelbart er uddannelsesparate ser vi beskrevet i rapporten Når det er svært at være ung i DK udarbejdet af Center for Ungdomsforskning v. Århus Universitet: Den mistrivsel, som unge i gråzonen oplever, handler ikke om dagligdags bekymringer, der snart går over af sig selv. [...] De unge i gråzonen er fanget i nogle destruktive mønstre, som de sjældent selv er i stand til at bryde. De kan derfor have brug for lidt mere end en almindelig hjælpende hånd for at komme videre 2. For de mere sårbare unge i gråzonen på de frie fagskoler er der ofte noget i den unges liv, der står i vejen for læring. Den unge kan ikke se sig selv i en større sammenhæng. Den unge kan f.eks. komme fra et svagt bagland, eller kan have massive kognitive vanskeligheder. Vedkommende har måske ikke lært det basale, der skal til for at kunne fungere i en hverdag: F.eks. at komme op om morgenen, personlig hygiejne, spise regelmæssigt, møde til tiden osv. Den unge kan have manglende sociale kompetencer. Den unge kan have en diagnose eller have andre tilsvarende psykiske vanskeligheder, som gør livet uoverkommeligt. Fælles for de unge med ondt i livet er ofte, at de mister gnisten og dermed deres drive til at tage fat om livet og komme videre. De er ikke klar til at starte på en uddannelse. Vi oplever unge, der har givet op. På de frie fagskoler har vi en årelang tradition for en målrettet og praksisnær pædagogisk indsats på førnævnte områder, hvilket muliggør at vi kan give eleverne et andet og mere positivt syn på sig selv og deres fremtidsmuligheder. 2 Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel, Nielsen og Sørensen,

7 Mies case fra panikangst til udannelse på SOSU-skolen. De første tre måneder, der lå hun næsten dagligt nede på gulvet og græd Mie får en ny kontaktelev, tilsyneladende en helt almindelig pige Katrine starter i hvert fald på skolen som et ubeskrevet blad. Hun er en køn pige med et dejligt smil. Ret hurtigt viser det sig dog, at Katrine har det svært. Hun har udfald og sidder bare og stirrer ud i luften hvis da ikke hun har anfald, hvor hun ligger på gulvet og hulker og hyperventilerer. Katrine havde det, jeg senere har hørt hedder panikangst. Mie og de andre lærere har fokus på Katrine. Mie går mange ture med hende, alle støtter Katrine i at komme til time og i at fastholde hverdagsrutinerne: Hun profiterede rigtig meget af, at vi er det der lille kostskolemiljø, og at der hele tiden var nogen, der så hende og lige kunne gå hen og tage fat i hende. Der søges ekstra timer ved kommunen, som bevilger skolen 5 ugentlige timer til støtte. Samtidig kommer et samarbejde med lægehuset i stand, hvor Katrine har samtaler med en god læge. Katrine er konstant er syg hun klager bl.a. over voldsomme hovedpiner, mavekramper og smerter i knæet. Herudover konstateres, at Katrine har psykosomatiske træk. På skolen får Katrine en fast plads i spisesalen, og Mie hjælper hende med strategier for, hvordan hverdagen skal klares. Mies tilgang til Katrine er direkte og ofte meget anvisende a la: Kom, så går vi. Hun afleder Katrine, og får hende til at fokusere på andet end de fysiske smerter. Mie får etableret et godt samarbejde med Katrines mor, som bor alene med fire børn. Moren kan godt tackle sine børn, men ikke stimulere dem. Familien har tilsyn fra kommunen en gang om måneden. Mie har ugentlig telefonkontakt med Katrines mor og supervisoren fra kommunen, hvor hun fortæller om Katrines uge på skolen. På den måde står Katrines beretning om skolen ikke alene og endvidere kan hun blive støttet i at komme af sted igen til skolen efter weekenden. Katrine begynder at gå ture med forstanderens hund. Det hjælper hende. Hun begynder at være lidt mere med i timerne, og det viser sig hurtigt, at hun kan tage fra i et køkken. Katrine er også meget glad for musikundervisningen. Mie og Katrine synger meget sammen, og Mie, som har en baggrund i bevægelseskommunikation, arbejder også med grounding: Det er jo også det dér lidt fysiske, vi har brug for. Vi har ikke brug for snak-snak-snak. I virkeligheden har sådan en pige brug for at komme væk fra sine tanker og ned i sin krop. Det første kvarte år sidder Katrine som regel alene i spisesalen. De andre elever inviterer hende tit med i fællesskabet, men Katrine magter ikke det sociale i starten: På et tidspunkt sagde jeg til dem [de andre elever, red.], det er rigtig dejligt, I skal blive ved med at spørge, men I skal også respektere, hvis hun siger nej, for hun har egentlig brug for at være lidt i periferien her i starten. 7

8 Mie forsøger at skaffe psykologhjælp til Katrine, men det lykkes først efter næsten halvandet års kamp. Behandlingen for Katrine bliver i stedet at deltage i fællesskabet i små doser, hvor eksponering i fællesskabet og opbygningen af sociale kompetencer sker i små bidder på trygge måder. Vi har da også flere gange det første halve år tænkt, går det her, beholder vi hende, eller må vi opgive. Altså, også fordi vi fik ikke den der hjælp, hun skulle have haft en psykolog, hun var jo klar til psykolog [ ] men nogle gange kan man jo mange flere ting selv. Skolens samlede indsats giver resultater. I takt med, at Katrine får det bedre, udvikler hun sig personligt. Hun knytter venskaber, får mere tro på sig selv og dermed mere overskud resultatet er, at hun udvikler sig fagligt. Især på andet år bliver det tydeligt, at Katrine lukrerer fagligt på skolens praktiske og socialpædagogiske tilgang, hvilket ikke mindst viser sig ved, at Katrines karakterer bliver markant bedre og ligger mellem 7 og 12. Katrine kan stadig godt dykke, men hun har fået en erkendelse af, at hun skal gøre noget, når det sker holde sig i gang og søge fællesskabet og ikke ensomheden. Næste fokusområde for Mie og Katrine er, at Katrine skal lære at holde sig selv oppe, når bedsteveninden dykker. Næste år skal Katrine bo i udslusningen, der er tilknyttet skolen, og begynde på sin uddannelse på SOSU. 8

9 Hvordan hjælper vi unge til uddannelsesparathed? Følgende figur illustrerer, hvordan tænkningens delfunktioner danner grundlag for hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. De højere kognitive funktioner, som ligger øverst i pyramiden, er i hverdagen afhængige af basale forhold som motivation, mental energi og sansning, der ligger nederst i den kognitive pyramide 3. For mange elever på de frie fagskoler er det basale i den kognitive pyramide deres største læringsudfordring. De mangler mental energi og motivation, de mangler et drive. Hvis mental energi ikke er til stede, påvirker det hele tænkningen længere oppe i systemet, hvilket gør, at eleven ikke er i stand til at modtage læring og tage en uddannelse. Vi forsøger at fjerne det, der står i vejen for elevernes drive: Vi sætter ind på niveau 1 i pyramiden, med personlig støtte og voksenkontakt. Vi opbygger deres tro på, at de kan noget og at det nytter noget at gøre en indsats kombineret med kærlige men konsekvente krav eksempelvis om faste sengetider og sund kost. Tilgangen til eleverne er individuel, praktisk, social og konkret retningsanvisende, hvor vi vejleder til og ikke om uddannelse. Det kan være, vi ser en åbning hos eleven gennem gøremålsundervisningen eller i elevens fritid. Vi profiterer af at have eleverne 24 timer i døgnet, og kan dermed i det uformelle samvær om aftenen følge op på en formel samtale, der er foregået tidligere. Og når vi lykkes med at få den personlige og tillidsfulde kontakt til eleverne, hjælper vi de unge på vej op igennem pyramiden, så de kan blive uddannelsesparate. På den måde løfter Frie Fagskoler en stor og unik opgave i forhold til de sårbare unge, hvilket ikke mindsk skyldes en faglig høj og socialt inkluderende praksiserfaring, der er genereret over mange år 3 Når opmærksomheden svigter s.12, af Louise Meldgaard Bruun og Krista Nielsen Straarup,

10 i skoleformen. Et forsigtigt skøn siger, at vi for minimum 70 % af de sårbare elever gør en positiv forskel i forhold til uddannelsesparathed. Det sker gennem en målrettet indsats på flere fronter: Gøremålsundervisningen, et befordrende kostskolemiljø og den tillidsfulde relation mellem lærer og elev spiller sammen og resulterer i, at eleven får sig flyttet og ofte flyttet afgørende i sin personlige udvikling og uddannelsesparathed. Dette understreges ikke mindst ved, at 96 % af alle elever på de frie fagskoler statistisk set kommer i uddannelse eller arbejde efter et skoleophold (Jf. Rapporten Husholdnings- og håndarbejdsskoler i det 21. århundrede). Stines case fra vrede og afvisning til sygeplejerskestudiet Du kan jo ikke blive brugt ude i et job, hvis ikke du kan trives eller samarbejde Da Rikke starter på skolen, er hun den her lidt voldsomme pige. Der var ikke meget feminint over hende eller noget, altså hun var virkelig råbende og skrigende og fuck dig, og alt var ludere, og hvad det ellers hed alt sammen. Henvender man sig til Rikke med et lille krav, så reagerer hun vredt og negativt og smækker med dørene. Stine har Rikke til matematik. Rikke har ikke de store kompetencer i faget og heller ikke den store vilje. Ofte pakker Rikke sine ting sammen før tid. Hun har svært ved at modtage hjælp og er generelt meget afvisende overfor voksne. En dag før jul bryder Rikke sammen i matematiktimen og forlader grædende timen. Stine opsøger Rikke på værelset velvidende, at hun kan blive afvist. Men Stine er vedholdende og afventende, og efter nogen tid begynder Rikke at fortælle: Hun har en veninde, der er blevet banket ihjel af sin kæreste, kæresten skal dømmes i retten samme dag. Veninden har umiddelbart før overfaldet lagt en nervøs besked på Rikkes telefonsvarer. Efterfølgende mister Rikke hele sin vennekreds hjemme hun tør ikke se dem, fordi hun mener, de ser hende som en dårlig veninde. Rikke har ikke talt med nogen om det før. Stine aftaler med Rikke, at Rikkes kernelærer og forstanderen skal informeres. Stine foreslår psykologhjælp, og da Rikke senere er klar til det, kommer det i stand via forældre og kommune. Rikke kommer fra et velfungerende og velhavende hjem, men har en lillebror med ADHD, som tager meget af forældrenes opmærksomhed. Rikke selv bliver udredt, mens hun er på skolen. Det viser sig, at Rikke også har ADHD, men i mild grad. Rikke har stadig meget indestængt vrede, men lærer at tackle det og give sig selv plads. Hun er meget angst for at møde sine gamle venner hjemmefra. Med støtte fra Stine får hun siden kontaktet en tidligere veninde og er lettet og glad efterfølgende. 10

11 Rikke er en høj og lidt buttet pige, da hun starter på skolen. Hun klæder sig uhensigtsmæssigt, f.eks. i lavtaljede bukser, som blusen ikke kan nå. Stine snakker meget med Rikke om det. Skolen laver en emneuge med fokus på krop og signaler, og laver aftaler med to butikker i byen, som inspirerer eleverne til at tage tøj på, de aldrig har prøvet før. Rikke drager fordel af undervisningsmiljøet på skolen, herunder skolens fokus på livsduelighed, og i takt med at Rikke får det bedre med sig selv, sker der noget: Hun får et venindenetværk igen, hun stopper med at ryge, hun taber sig 10 kilo og bliver en smuk pige. Hun har nemt ved at finde venner på skolen og har et godt netværk i klassen. Rikke har i dag fortsat kontakt med de venner hun fik på en fri fagskole. Fagligt har Rikke store læringsudfordringer. Stine giver Rikke nogle opgaver på tavlen, hun er sikker på, Rikke kan løse. Hun inviterer hende til at være med til at prøve at forbedre sit faglige niveau i matematik hun får 02 i faget, hvilket er en lille forbedring fra tidligere. De små succeser gør, at Rikke godt vil give det en chance: Hun har altid haft en drøm om at få en uddannelse, men har altid afvist denne drøm: Hun var jo for dum. Rikke knokler i timerne, og går til eksamen og får 10. Matematikken bliver også afsættet i arbejdet med en gallakjole. De har geometri, og hvad kan vi bruge det til her? I kraft af en praktisk orienteret og målrettet gøremålsundervisning ender det med, at tre af pigerne syr deres egne gallakjoler: De lavede faktisk deres egne mønstre ved hjælp af geometrien, noget med omkreds og cirkler [ ] det var matematik på en praktisk måde, vi brugte ikke en bog eller noget. Vi startede med at tegne vores grimme tegninger, og hvad vi nu kunne. Vi var oppe i butikken og kigge på stoffer. Stine har håndarbejde som valgfag, det er der, de syr kjolerne. Hun køber stoffet efter en snak med eleverne: I skal ville det her, for det er dyrt ik? Og det ville de gerne. Og de knoklede, de her prinsesser her og det sjove var, at det var meget oppe i tiden med lige de der kjoler der, det var meget moderne [ ] og så kunne de jo se efterfølgende en kopi af deres egne kjoler til flere tusinder af kroner, og det syntes de jo var vildt sjovt. Det første år rykker Rikke sig ikke på samme måde i de andre fag. Men i kraft af bl.a. øget selvtillid, målrettet og nærværende vejledning oplever Rikke også at rykke sig i de øvrige fag det næste år på skolen. Herefter starter Rikke på HF og kommer ud med rigtig flotte karakterer. I dag læser Rikke til sygeplejerske. Rikke har siden sagt til Stine, at havde hun ikke været på en fri fagskole, ville hun i dag have været i det kriminelle miljø. Da jeg mødte hende, da havde hun intet drive overhovedet. Men hun fik det. Og det fik hun jo, fordi hun pludselig oplevede nogle succeser. At der faktisk er bonus ved kasse 1 når hun gør noget, så får hun retur. Rikke har med andre ord profiteret af en undervisningsform, som kombinerer praktiske gøremål med målrettet vejledning og et livsstilsløft: Men hun gør det kun, fordi der tidligere er opstået en tillidsfuld relation mellem hende og en lærer. 11

12 Lærernes faglige pædagogiske kompetencer På skolerne bruges forskellige metoder i det pædagogiske arbejde. Nogle skoler bruger mange ressourcer på at uddanne personalet til at varetage den pædagogiske opgave på de frie fagskoler. Der skal ageres i et komplekst pædagogisk felt. Det gælder både i undervisningen, i det pædagogisk tilrettelagte samvær og i det øvrige samvær. De deltagende lærere giver udtryk for, at de finder det vigtigt med efteruddannelse og kurser, der gør dem kompetente til det daglige pædagogiske arbejde. De 18 interviews giver et billede af bredden af de efteruddannelser og kurser, lærerne deltager i. Eksempelvis har vi hørt om lærere, der har pædagogiske diplomuddannelser i psykologi og lærere der har et kursus i unge med AST-problematikker. På en skole har alle lærere et 3-dages kursus i KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik), på en anden skole har alle lærere et kursus i kognitiv didaktik. To skoler har uddannede PAS-konsulenter, en lærer er efteruddannet bevægelsespædagog, to lærere er uddannede pædagogiske massører, og på en skole har alle kursus i en bestemt metode til at tale om elever og pædagogiske problemstillinger. Der kan være flere uddannelser, der ikke er kommet frem i interviewene. De fleste skoler har mulighed for intern eller ekstern supervision, og enkelte skoler har psykologer tilknyttet, som kan bruges med kort varsel. De fleste skoler har uddannede mentorer. Hertil kommer diverse mindre kurser, lærerne har deltaget i. Det virker som om ledelsen på skolerne generelt er velvilligt indstillet overfor meget forskelligartede individuelle kurser til lærerne. Der er ikke noget fælles kursusgrundlag for skoleformen som sådan, idet skolerne hver især har fundet deres egne veje i det pædagogiske arbejde. Der er således ingen bevidst fælles linje mellem skolerne. Alligevel tegnes et billede af, at den pædagogiske tilgang til eleverne har et fælles udspring i det individuelle syn på eleverne, ligesom at alle skoler meget bevidst arbejder ressourceorienteret og anerkendende. Og endelig skal det understreges, at den praktiske vej til læring gennem gøremålspædagogikken spiller en afgørende rolle for alle skoler i forhold til at opnå en positiv og tillidsfuld kontakt til eleven. 12

13 Lars case fra ungdomskriminalitet til kok men så gik der jo mange lamper i gang bagefter, og så slap jeg ham ikke En aften i starten af året har Lars lektiecafé. Her kommer Nicolaj for at få hjælp til sine engelsklektier. Det går op for Lars, at drengen er svært ordblind Nicolaj kan ikke læse noget som helst, og heller ikke skrive. Ordblindheden er nok opdaget før i Nicolajs folkeskoleforløb, men der er ikke blevet handlet på den. Nicolaj vil gerne være kok, men er sikker på, at han ikke kan blive det: Han lagde jo alle tingene sammen, og måske gangede dem endnu mere op og sagde, jamen, det er i hvert fald en fuldstændig umulig ting for mig at blive. Lars får bekræftet hos skolens professionelle kok, at Nicolaj er dygtig: Han har et godt håndelag og sans for det æstetiske. Lars bruger meget tid sammen med Nicolaj, både i undervisning og fritid. En køretur i starten af året viser, at Nicolaj ikke kan læse vejskilte, og Lars finder ud af, at Nicolaj har det svært med penge. De tager sammen i banken, hvor Lars får en kunderådgiver til at snakke med Nicolaj, og der bliver lavet et hævekort, hvormed Nicolaj på en praktisk og lettilgængelig måde lærer om forbrugerøkonomi. Lars hjælper også Nicolaj ud af en klemme, han er kommet i på internettet, hvor Nicolaj ikke kan læse, at et lille kryds i en box koster ham 140 kr. om måneden. Der er mange sammenhænge, hvor Nicolajs ordblindhed giver ham en nederlagsfølelse. Det er både i skolen og fritiden, han oplever situationer, hvor han kommer til kort. Han følte sig bare så ringe. Han følte sig og det gik så over i, at han følte sig som et ringe menneske, jo. Lars går til sin forstander, og får lov til at købe to elektroniske hjælpemidler til Nicolaj. Det ene er en laserpen, som kan scanne tekst. Det andet er programmet Dictus, som kan omsætte tale til skrift. Det bliver Nicolajs indgangsvinkel til det skriftlige, og åbner en helt ny verden for ham. Nicolaj oplever at få hjælp og blive taget alvorligt og ikke kun i forhold til det fagfaglige, som er tæt knyttet til de tidligere nævnte praktiske fagområder, men også de mere traditionelle boglige fag. Nicolaj er 16 år gammel, han bor alene med sin mor. Han kommer fra et miljø, hvor det ikke er usædvanligt at stjæle f.eks. at skubbe en ældre dame i ryggen og snuppe tasken. Nicolajs normer ændrer sig gennem samtalerne med Lars, som gør sit for at dreje Nicolaj væk fra det kriminelle: det sagde jeg jo om og om igen, at to minutters fuldstændig vanvittig opførsel fra din side, og du først bliver registreret, så er det ikke sikkert, at der er nogen, der vil tage dig, hvis du står for at have været dømt for vold. Der er ikke nogen far i Nicolajs liv, og Lars bliver en rollemodel for ham. Nicolaj har været meget naiv og let at lokke grundet sit meget lave selvværd. Lars advarer Nicolaj mod at give efter for kammeraterne hjemme, f.eks. hvis de vil have ham til at optage et kviklån i Bilka: Så tager vi de 5000, så beholder du de Opmuntret af Lars ændrer Nicolaj efterhånden sin vennekreds hjemme til nogle færre kammerater, som har bedre holdninger og værdier. Han knytter også rigtig gode venskaber på skolen. 13

14 Lars begynder at give Nicolaj små tillidshverv i idrætstimerne. I starten af året kom Nicolaj til idræt for at vinde, tacklede hårdt, fik en advarsel, gjorde det igen og så satte Lars ham af holdet i 14 dage. Men en dag giver Lars Nicolaj en hjælpetrænerrolle i badminton. Han skal hjælpe en pige, der har rigtig svært ved at ramme bolden: Han kunne jo banke hende 20-0, hvis det skulle være, men det var slet ikke det, der var meningen han skulle simpelthen ind og gøre hende glad [ ] Det hævede så også lige det der, som vi var i gang med samtidig. Det hele hang jo sammen. Nicolaj oplever glæden ved at hjælpe andre og det øger hans selvværd og selvtillid. Nicolaj får en læreplads på en lokal restaurant. Chefen ser, der er noget særligt med den her dreng og tilbyder ham siden en fastansættelse. Nicolajs vej til kokkefaget er utraditionel men han er målrettet. Nicolaj har gennem mødet med Lars og gøremålsundervisningen på en fri fagskole øget sin tro på sig selv og tillært sig konkrete handlekompetencer, der hjælper ham til at skabe struktur i hverdagen. Af den grund er Nicolaj blevet i stand til at skabe en sund sammenhæng mellem fritid og uddannelse og mellem venner og lektier, han er blevet i stand til at sætte sig mål og nå dem. Og alt hvad Lars og Nicolaj har snakket om vigtigheden af at tage alle tjanser, også de mere sure, at være stabil og villig alt dette gør Nicolaj, hvilket fører til fastansættelsen: Det hele havde jo båret frugt. Nu var han der, hvor han havde troet, at der kunne han aldrig komme til. 14

15 Lærernes pædagogiske tilgang til eleverne Relationen mellem lærerne på skolen og eleven er afgørende for om en pædagogisk proces starter hos eleven. Relationen skal være båret af humor, åbenhed, tillid, ligeværdighed, respekt og venlighed. Lærerne besidder stor iagttagelsesevne og handlekraft, der kommer eleverne til gode. Lærerne stiller sig i starten forsigtigt til rådighed for eleven. Det kræver stor indsigt og intuition, og læreren skal være i stand til at tænke kreativt og handle utraditionelt for at skabe kontakt til en elev, der måske har opgivet voksne på et tidligere tidspunkt i sit liv. Generelt er lærerne på vores skoler meget bevidste om, at vi møder eleverne ligeværdigt, men at vi ikke er ligestillede. I såvel det formelle som det uformelle rum på skolerne er samværet bygget på ligeværdighed. Det kan være på en vagt, hvor en lærer sidder i sofaen og strikker med eleverne, eller i idrætshallen, hvor lærer og elever spiller fodbold. Det er hjemlig hygge udadtil, men læreren er på didaktisk arbejde hele tiden. Læreren iagttager, hvad der sker, og bruger hele sit professionelle og personlige apparat til bedst muligt at hjælpe eleven videre. Det kan eksempelvis være at styrke elevens sociale kompetencer, faglige kompetencer eller praktiske færdigheder, men det kan også være at yde basal omsorg. I den aktivitet eller samtale, der udspiller sig, vil den unge opleve læreren som et ligeværdigt menneske, der på en kærlig og retningsanvisende måde lærer eleven at træffe fornuftige valg i livet. Det skaber tryghed, respekt og tillid. Mange af eleverne er vant til at få skældud. Den ligeværdige relation er for mange af skoleformens elever ny. Udover at sætte grænser for eleverne og udstikke klare pædagogiske rammer, arbejder Frie Fagskoler bevidst med, at de unge også skal hjælpes til selv at reflektere over egen praksis: At tage ansvar for sig selv og sine handlinger. 15

16 Annies case fra et beskyttet job til en erhvervsuddannelse Hun kan se, der er noget hun kan og det avler bare så meget lyst og energi Dorthe er 19 år gammel, hun har en genetisk sygdom (Von Recklinghausen), der bl.a. hæmmer væksten og også kan påvirke de kognitive evner. Sygdommen har været årsag til, at Dorthe har fået et glasøje og højdemæssigt ligger under normalen. Da Dorthe starter på skolen, er hun meget grådlabil. Hun græder, når man spørger ind til nogle ting, når man stiller krav til hende eller når man beder hende vælge noget. Annie nærmer sig Dorthe med stor tålmodighed. Annie får med Dorthes accept et godt og tæt samarbejde med forældrene. Annie hjælper Dorthe med at tage hånd om de problemer, der kan være i skolesammenhæng. F.eks. skal de på studietur, og Dorthe bliver slået helt ud over at skulle sove med nogle bestemte elever. Annie bruger meget tid på at spørge ind til, hvad der er svært. Da hun ikke svarer første gang, prøver hun igen senere. Annie prøver at skabe et rum, hvor Dorthe føler sig tryg, når hun er på skolen. Samtidig anerkender, støtter og opmuntrer hun Dorthe i alle små fremskridt: Det handlede meget om usikkerhed. Dorthe bliver meget ulykkelig, når hun mislykkes med noget. Annie arbejder med at få Dorthe til at se nederlaget som en erfaring, så det bliver til læreprocesser i stedet. Dorthe har svært ved at indgå i sociale relationer. Hun tør ikke opsøge andre og føler sig ensom. Forældre, Dorthe og Annie arbejder tæt sammen det første år. På andet år skal Dorthe ikke bruge ressourcer på at lære lærerne og skolen at kende, og hun rykker sig fagligt hun er meget glad for at være i et køkken. Og i takt med de faglige succeser kommer overskuddet til de sociale relationer også. Det er en sej proces for Dorthe at skulle erkende sine særlige forudsætninger. Hun går i løbet af sit andet år på skolen til et foredrag med unge, der havde det ligesom hende selv, og kunne se, at de godt kunne få arbejde. Hun er også i to praktikforløb. I løbet af den første praktik begynder Dorthe at få den der tro på sig selv, og hun begyndte at turde sige fra. Dorthes andet praktikforløb er i en Føtex, der har en personalepolitik om også at kunne rumme medarbejdere med særlige forudsætninger. En konsulent er tilknyttet som støtte til denne personalegruppe. Dorthes sociale kompetencer vokser også ved, at hun tvinger sig selv til at være med, når der er sociale arrangementer for hele personalet: Det var ikke mange timer, men hun deltog, fordi hun gerne ville, og hun var blevet så bevidst omkring de ting, hun havde svært ved, at hun kunne gøre noget ved det. I starten af skoleopholdet ser Dorthe tydeligt sine begrænsninger også dem, der er knyttet til hendes sygdom. Det er ikke de fysiske gener, der præger hende til sidst i opholdet. Hun bliver en stærk pige. I dag bor Dorthe i egen lejlighed. Hun er ved at afslutte et års arbejdspraktik ved Føtex. 16

17 Hun bor uden støtte, men har en mentor i Føtex, der har kontakt med hende. Havde Dorthe ikke været omkring en fri fagskole, vurderer Annie at hun efter sin STU var kommet i et beskyttet arbejde ganske få timer om dagen. Til sommer starter Dorthe på Teknisk skole, og det kan godt være, at hun skal være på grundforløbet i 40 uger, men jeg er sikker på, at hun nok skal klare det. Opholdet på en fri fagskole har bevirket, at Dorthe ikke ender på førtidspension, men derimod får en kompetencegivende uddannelse, der ruster hende til at kunne varetage et job. Gennem to år har hun udviklet sig fra at have været en pige, der bare man sagde bøh til hende, så stod tårerne ud og så til i dag, hvor hun selv træffer valg og bare er fuldstændig afklaret med, hvad hun skal. Gøremålsundervisning på en fri fagskole Frie Fagskoler betragter gøremålsundervisningen som hjertet i undervisningen og ser den som afgørende for elevernes udvikling. Gøremålsundervisningen bruges bevidst til at løfte eleverne: Lærerne kan i disse fag sommetider se en flig til noget, der kan udvikle elevens drive: Vi kan få blik for en evne eller kompetence hos eleven, der ikke har været set eller synliggjort før, som der så arbejdes ud fra efterfølgende. Gøremål på en fri fagskole er en form for livspraktiske opgaver, som hjælper eleverne med at få hverdagen til at fungere. Gøremålsundervisning handler om at forbinde teori og praksis den pædagogiske praksis vægter elevernes aktive deltagelse og styrker herved deres konkrete handlekompetencer. Overordnet er gøremålsundervisning en forståelse for praktisk håndtering af livet kombineret med indsigt i kultur og samfundsforhold. Når et projekt/gøremål planlægges, gøres det ud fra en praktisk og tværfaglig vinkel. Gøremålsundervisningen afslører anderledes praktiske og endda teoretiske indgange til læring, og eleverne får øjnene op for forskellige læringsprocesser. Fx kan en elev have svært ved at forholde sig til mål og vægt i den boglige undervisning, men i det øjeblik eleven får et decilitermål i hånden og får lov til at måle op, bliver mål og vægt anskueliggjort gennem en simpel praktisk opgave. Omvendt kan gøremålspædagogikken også handle om, hvordan en research på en praktisk opgave kan starte i teorien. For elever med særlige læringsudfordringer er det dog oftest med udgangspunkt i de praktiske gøremål, at eleven lærer at anvende teori i praksis ved at kunne udføre tekniske færdigheder i et uddannelses- og erhvervsorienteret perspektiv. Gøremålsundervisningen handler ikke kun om den praktiske udførelse, men har også social karakter og vægter samarbejde. Gøremålenes potentiale er bl.a., at de kan fungere som samlende aktiviteter også uden for undervisningen. Dermed bidrager gøremålsundervisningen normativt til opbygningen af identitetsfremmende praksisfællesskaber, herunder den enkeltes socialisering både inden og uden 17

18 for det faglige fællesskab. Anderledes sagt prioriterer gøremålsundervisningen et frugtbart samspil mellem fagundervisningen og det sociale samvær. Samlet set forberedes eleverne til uddannelse ved at understøtte positive sociale samværsformer, udviklingen af konkrete handlekompetencer gennem fokus på livsduelighed, sund livsstil, arbejdsparathed, struktureret faglig præcision og større læringslyst. Gøremålsundervisningen er praksisorienteret og knytter på alle frie fagskoler an til uddannelse, arbejde og liv. På de frie fagskoler lærer eleverne bl.a. at lave mad, gøre rent, arbejde med kreative udtryk. Dette kan give både en pause fra teoritung undervisning samt et løft til den elev, der gerne vil arbejde med sine hænder. For en ikke bogligt stærk elev, der har oplevet mange nederlag i folkeskolen, kan gøremålsundervisningen give en succesoplevelse. Igennem denne succes kan eleverne få fornyet energi til at tage udfordringerne i de fagfaglige fag op. Nogle af vores elever lærer i processen, og gennem sanserne får de en praktisk erfaring. Det skal i den forbindelse understreges, at det ikke kun er de bogligt udfordrede elever, som profiterer af gøremålsundervisningen på en fri fagskole. For rigtig mange forskellige typer af elever med forskellige læringsudfordringer er den praktiske erfaring og undervisningstilgang grundlaget for deres læring. 18

19 Sus case fra lukkethed til en åbenhed gennem det kreative Det er utroligt fedt at arbejde med et håndværk, hvis man har ondt i livet I ugen, hvor 10. klasses-eleverne er i praktik, kommer Lasse på Sus tegnehold i stedet. Lasse er en tætbygget fyr, han ser mut ud og har hætten godt oppe om ørerne, da han kommer ind i lokalet. Sus ved ikke så meget om Lasse, men sætter ham i gang med en opgave: Der ligger nogen bøger deromme, du kigger lige i dem, og så siger du til mig, hvis du finder et billede, du godt kan lide. Nogen kan være en uge om at komme i gang, men det er Lasse ikke, han vælger hurtigt et foto af Istedløven. De andre på holdet sidder med pensler og maling. Lasse vil helst tegne med blyant. Han holder helt akavet på penslen for at vise Sus, hvor umuligt det vil være for ham at arbejde med den, og Sus fanger den godt og lader Lasse tegne med blyant. Hun ved, at det er godt at skærme og afgrænse opgaverne for diagnoseeleverne, da disse elever ofte lader sig forstyrre af for mange indtryk og lyde. Derfor lader hun ham tegne ud fra en ramme. Det første forsøg mislykkes, men Lasse laver det om uden at kny, og slutresultatet bliver fantastisk flot: Han blev simpelthen så glad. Lasse kommer fra et velfungerende, borgerligt hjem, han er velopdragen og høflig og har en bror, der klarer sig godt. Lasse falder lidt udenfor familienormen, men har nogle gode vaner med sig hjemmefra han giver for eksempel altid besked, hvis han kommer for sent. Lasse kan ikke forholde sig til ros: Når det handlede om noget om ham selv, hvis man roste ham [ ] det er faktisk mere dem selv, den der negativitet handler om, at de taler ned omkring sig selv og det, de selv har lavet, og deres tegninger er grimme [ ] hvis han nu havde været på mig [talt negativt til mig, red.] så ville jeg nok have reageret anderledes. Men jeg kunne se, at det var inde i hans egen hætte-verden, det foregik, at det var noget, han vendte mod sig selv. Lasse er en dreng, der ikke har oplevet mange succeser, ligesom han ikke tidligere er blevet set, forstået og accepteret som den han er. Mens Lasse går på skolen bliver han udredt, og det viser sig, han har vanskeligheder som ligger indenfor autismespektret. Lasses egne ord for hans diagnose er, at han har en fucked up brain. Lasse er ikke blevet udredt tidligere, hans fars holdning har været, at Lasse bare skal tage sig sammen. Hans far kunne finde på at vække ham med vand fra en haveslange. Lasse har en hudsygdom, der påvirker ham både fysisk men også socialt. Hans far havde taget ham med på golfbanen engang, hvor Lasse var blevet forbrændt. Forældrene har ambitioner på Lasses vegne, som han har svært ved at indfri. Sus ser Lasses personlige potentiale. Istedløven blev som nævnt vellykket og hænger i dag i forældrenes stue. Arbejdet med billedet bliver afsættet for en god og positiv kontakt mellem Lasse og Sus. Hun mærker, der er hul igennem og bruger det. Hun taler med Lasse om attitude og om, 19

20 hvordan man møder verden. Under en rundvisning er en skuespiller sikker på, at Lasse er på stoffer: Han havde et udtryk der gjorde, at folk kunne mistolke ham. Det er bl.a. gennem gøremålsundervisningen og lærernes menneskelige indsigt at der skabes en åbning for Lasses udvikling, som vil være en forudsætning for, at han kan åbne sig for faglig læring og blive uddannelsesparat. Om arbejdet med Lasse siger Sus: Vi sidder ikke overfor hinanden som lærer og elev, fordi jeg ved, hvad jeg skal gøre ved den diagnose, men jeg ved, hvordan jeg skal lære vedkommende at tegne. Tegneundervisningen blev Sus redskab til kontakten med Lasse. Hvem er eleverne på de frie fagskoler? Elevgruppen på de frie fagskoler rummer: - unge, der lærer bedst med hænderne - normalbegavede 10.kl. elever, der går videre på en gymnasial eller erhvervsuddannelse - unge, som ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, men som har behov for at blive parate - normalbegavede elever med ondt i livet - elever med diagnoser - elever med indlæringsvanskeligheder, herunder også sent udviklede elever Frie Fagskolers elevgruppe spænder bredt lige fra de normaltbegavede elever, til elever der har massive indlæringsvanskeligheder. Flere af eleverne tilhører den gråzone, hvor man ikke decideret kan tale om handicappede unge, men på den anden side heller ikke har at gøre med normalfungerende elever. Generelt oplever eleverne at udvikle sig personligt og blive uddannelsesparate. I den forbindelse erfarer eleverne, at et frirum samtidig kan fungere som et springbræt til uddannelse eller job, hvor man sagtens kan dyrke sine interesser uden at gå på kompromis med målrettet faglighed og kvalitet i undervisningen. En af skoleformens styrker er, at gøremålsundervisningen både kan bruges erhvervsrettet og i forhold til egen livsduelighed, f.eks. er fagområdet Mad både rettet mod det daglige hjemlige liv og mod professionen kok eller ernæringsassistent. Endelig får alle elever et personligt løft, som er afgørende i forhold til at leve et godt liv. 20

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

9 skoler 9 løsninger

9 skoler 9 løsninger Åbent hus for UU-vejledere over hele landet 9 skoler 9 løsninger Torsdag den 8. september 2011 10.00 14.30 Program: 10.00 Ankomst og kaffe 10.30 De Frie Fagskoler Skoleformen, skolens linjer og fagskolefag

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Produktionsskolen, vejen til uddannelse

Produktionsskolen, vejen til uddannelse Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere