Oplæg til konference om unge og misbrug ved Luise Sønder (UU) og Keld Laursen(HG) Bredsten d. 31/1 2012

Transkript

1 Oplæg til konference om unge og misbrug ved Luise Sønder (UU) og Keld Laursen(HG) Bredsten d. 31/1 2012

2 Rusmidler og uddannelse kræver åbenhed, samarbejde og handling I Skive har man heller ingen mirakelløsninger, men kommune og uddannelsesaktører tager et fælles ansvar for, at flertallet af unge fastholdes i uddannelse -ogsåunge, som har et problematisk forbrug af rusmidler. Lærere, mentorer og UU-vejledere tør "spørge ind" til emnet, og det giver gode erfaringer. Efter en beskrivelse af samarbejdet og cases fra Skive lægger workshoppen op til en debat og erfaringsudveksling om rusmidler og fastholdelse i uddannelse.

3 Overordnet rusmiddelpolitik påskive Handelsskoles Grunduddannelse (HG) konstant under udv. Et (ubehandlet) forbrug/misbrug af stoffer rimer umiddelbart ikke påuddannelse, fordi det indvirker negativt påindlæring, motivation og humør/adfærd Vi udelukker ikke elever med et (evt. tidligere) forbrug/misbrugaf stoffer for optagelse påskolen, men vi kræver en negativ test og/eller dokumentation for, at de er i behandling Tager en elev stoffer på skolen og/eller køber/sælger stoffer på skolens område, ryger vedkommende ud af skolen Vi gør alt i vores magt for at hjælpe de elever, som ønsker at stoppe med at tage stoffer med eller uden hjælp fra det professionelle behandlersystem tæt opfølgning! Har vi en mistanke, tager vi snakken hver gang!

4 Åbenhed, relationer og tillid er vejen til dialog på Handelsskolens Grunduddannelse i Skive Kontaktlærer i alle klasser 1 mentor pr. årgang Relativ lille afdeling med knap 200 elever alle kender alle + vi ser alle elever hver dag! Psykologhus Klassemøder Introture og introsamtaler Overlevering fra UU og Familieafd, folkeskolen, mv. Stor accept af forskelligheder + rummelighed Facebook Lille by Vi tager snakken hver gang en bekymring melder sig Ofte er skolen det eneste sted, de har at gåhen for at fåhjælp Anerkendelse

5 Case Pernille Hg-elev - Pernille kommer i dårligt selskab i sommerferien mellem HG1 og HG2 - PåHG2 anderledes adfærd, virker sløv og irritabel, bliver let aggressiv. Indrømmer stofforbrug/misbrug overfor kontaktlærer forældre er klar over problematik, men magtesløse!? - Pådaværende tidspunkt (omkring 3 år siden) intet reelt tilbud til unge med et forbrug/misbrug af stoffer i Skive, men alle er klar over, at der skal gøres noget - Netværket af relevante professionelle aktører i Skive trommes sammen herunder en sagsbehandler fra Familieafd., UU, skolens mentor, elevens kontaktlærer, elevens forældre, afdelingslederen for HG og en politibetjent råd og vejledning. Sagsbehandler besøger efterfølgende familien i hjemmet 1-2 gange. - Eleven dropper stofferne. Gennemfører HG2 og er i dag salgsassistentelev hos en lokal købmand

6 Case Jeanette Hg-elev - Jeanette havde en depression og var i behandling med antidepressiv medicin, da hun startede påskolen for snart 1½år siden. Hun havde samtaler med skolens psykolog gennem en periode påomkring 1 år uden den store virkning. Hun har tidligere været tilknyttet en psykolog uden stort udbytte. - HG1 velbegavet og meget faglig dygtig elev, meget ustabil mødeaktivitet, psykiske problemer. Jeanette betror sig til sin kontaktlærer og fortæller om sit stofmisbrug påen venindens (tidligere elev) opfordring - Skolens psykolog, UU, misbrugskonsulent og elevens mor kommer påbanen. Jeanette arbejder hårdt påat blive stoffri, det er hårdt og svært, men hun formår at gennemføre HG1, og hun består eksamen med topkarakter. - I sommerferien går det galt (igen!) - Opstart påhg2 meget ustabil mødeaktivitet. Flyttes tilbage i Fleksklassen, hvor kontaktlæreren, sammen med UU, kontakter det kommunale system og Diskriktpsykiatrien for at fåjeanette udredt, da antidepressiv medicin ingen virkning har - Status er tilknyttet skolen, afventer psykiatrisk hjælp, fortsat misbrug, men i mindre omfang end tidligere

7 Aktører i ungeindsatsen i Skive

8 UU/ EGU Uddannelses pulje Praktik Ungenetværk Frisk start Kommune PÅ VEJ I På tværs Ondt i livet kl Tieren Praktik med dusør For-forløb (Fokus) Psykolog Mentor til årige Task Force UTA- Styregruppe Ungeteam Mentor Aftaler Høj skole Opgangen Ungd.skole tilbud Mirakler Fælles elev koordinator U D D A N N E L S E Udd Instit/ prod. skole HG Flex Unge koordinator Tutor Mentor Prod. skole Spec.pæd støtte 95 %

9 Forudsætninger for det gode samarbejde Man samarbejder bedst med nogle, som man ved, hvordan ser ud! Vi ser hinanden tit når vi mødes og tager dialogen, opstår der nye samarbejdsrelationer og gode ideer. Nogle vil måske sige, at der er for mange fora, men vi er ikke tilbøjelige til at ændre pådette pt. vi har behov for at mødes. Samarbejdet opstod i sin tid, fordi nogle brændte for det, og efterhånden brænder flere og flere for det Vi har omkring 675 unge påen årgang vi kan fordele dem ud fra, hvad der er bedst for dem, eller vi kan slås om dem. Vi vil hellere samarbejde og sikre den bedste løsning for alle. Undgå kassetænkning.

10 Udfordringer i arbejdet med unge med forbrug/misbrug af stoffer Vi har et godt tag i vores elever i løbet af skoledagen, men når klokken slår 14, kan vi ikke længere guide dem. Hele eftermiddagen og aftenen er de påegen hånd + i de lange skoleferier, og sågår det galt. Selvmedicinering pga. psykiske problemer eleverne kan ikke blive udredt for psykiske sygdom, før de er stoffri, fordi stofferne kan forvirre billedet af evt. psykisk sygdom. Det er en ond spiral. Ofte får de først hjælp, når de bliver tvunget påafvænning fx i forbindelse med et fængselsophold. Det er blevet en måde at tackle/flygte fra problemerne fra Eleverne oplever: at der er stoffer overalt hele tiden og at detikke er farligt, fordi de har styr pådet! Vi er godt klar over, at vi ikke løser ret meget ved at have den holdning/politik, som vi har. Der er tale om damage control. Vi gør, hvad vi kan for at holde stofferne fra døren (og flytte det et andet sted hen!?). Vi ændrer ikke på, at de unge tager stofferne af en årsag.

11 Oplæg til diskussion Spørgsmål til diskussion/debat? 1.Vi symptombehandler i øjeblikket, men hvordan behandler/angriber vi årsagen til problemet med stoffer? 2.Hvad gør vi for at holde de unge væk fra stofferne efter skoletid og i skoleferierne, hvor de er på egen hånd? 3.Hvordan får vi de unge med et forbrug/misbrug af stoffer i tale, og hvordan støtter vi dem påvejen til et liv uden stoffer? 4.Hvorfor har vi flere udsatte unge bl.a. med misbrugsproblemer nu end for 10 år siden, hvis det rent faktisk er tilfældet? 5.Er der overhovedet uddannelsesinstitutionernes problem, at der er nogle elever, som har et uhensigtsmæssig forbrug/misbrug af stoffer? 6.Kan du set fra din arbejdsfunktion/arbejdsområde se, at der er noget fra Skive-modellen, som du kan tage med hjem og implementere pådin arbejdsplads/i dit samarbejde med andre instanser?