I::. I,~~ 6~/:~;;;~~ ~:~~'::::~rincipalt: Sags"gte skal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I::. I,~~ 6~/:~;;;~~ ~:~~'::::~rincipalt: Sags"gte skal"

Transkript

1 ~... Restaurationer forpligtet til at indeholde A-skat hos discjockeyer. Nogle restaurationer R udbetalte vederlag til discjockeyer D, med hvem der ikke var indg6et skriftlige ansa:ttelsesaftaler. D fik timelfcll, og vederlagene blev udbetalt som engangsvooerlagberegnet proaften. Ocr blev ikke betat feriepenge eller 1fcl under sygdom, og der var ikke tegnet arbejdsgiverforsikring. VOOerlagene blev udbetalt som B-indkomst Nogle afd lad sig momsregistrere og fik udbetatvederlag moo tillcgafmoms. Vcderlagene til D matte anses sam ydet for personligt arbcjde i tjenestefomold,jf. kildeskattelovens 43, stk., hvorfor R sjculehave indeholdta-skat i benhold til kildeskattelovens 46, stk.. Ocr agdes hervoosa:rlig VlCgtp4, at D l"bende skulle przstere deres arbejdsydelser som en integreret del afr's ditferenticrede ydelsesudbud, og at de s41edes indgik i virksombooemes ordi- UC'e struktur med fast msdetid, vagtplan m.v. R blev derfor dsmt til at beta1e erstatning til skanemyndighedeme.[ J Bodi/ Silkjeer Madsen (i uskiflet bo efter Per Bflgelu"" Madsen), Jens Bflgelu"" Madsen og Restauration Hr. Nielsen A/S (adv. Ole Wagner; Aalborg) mod Skatteministeriet (Km.adv. v/adv. Steffen Sveerke, Kbh.). Va1re LfUUlsrets do S. Urts 1996 (2.tlfd.) (Lilholt, Kristian Petersen, Bodit Ruberg (kst.». Under denne sag, der er anlagt.den 22. september 1993, bar sags8geren, Skatteministeriet, under anbringende af, at de sags"gte, Per B"gelund Madsen, Jens Bsgelund Madsen og Restauration Hr. Nielsen AlS, ved forssmmelighed bar tilsidesat deres forpligtelser til at indeholde ~kat.afyederlag til fire discjockeyer, jf. kildeskattelovens 43, stk. ::.,~~ 6~/:~;;;~~ ~:~~'::::~rincipalt: Sags"gte skal... tisags"geren hetale kr. med tilllcg af renter 1,3% pro p4begyndt maned af kr. fra den 1. november 1995, til betaling sker. Subsidiam: Sags"gte skal betale kr. med tillmg af renter som pastaet fra den. januar 1993, tit betaling sker. Over for de sags8gte Per Begelund Madsen og Jens Bflgelund Madsen principalt: De sags8gte skal in solidum ti1 sags"geren betale kr. med tilllcg af renter 1,3%pr. p4begyndt maned af kr. fra den. november 1995, til betaling sker. Subsidieert: De sagll8gte skat in solidum betale kr. med tillleg af renter som pastiet af kr. fra den. januar 1993, til betaling sker. Over for sagsflgte Restauration Hr. Nielsen A/S principalt: Sags"gte skal til sagllilgeren betale kr. med tilllcg af renter 1,3% pro p4begyndtmaned af314.t70 kr. fraden. november 1995, til betaling sker. Subsidieert: Sags"gte skal betale ,24 kr' med renter som pastaet fra den. januar 1993, tit betaling sker. f- De sagllilgte bar pastiet frifindelse. De sags8gte bar i fsrste nekke gjort gzldende, at de ikke bar VlCret forpligtede til at indeholde A-skat, idet discjockeyeme, til hvem de udbetalte vederlag, var selvsl:lendige erhvervsdrivendelb-skattepligtige. 1 anden nekke har de gjort gleldende, at de ikke har udvist forssmmelighed i forbindelse moo en eventuel manglende A-skatteindeholdelse jf. kildeskattelovens 69. ' Parteme er enige om den belsbsmlcssige opg"relse af pastandene. Sagens nzrmere omstlendigheder er fslgende: S_ag_.s."~erenskrav udg"r A-skatterestance afvooerlag til discjockeyerne Michael Frederiksen for indkomsta\rene , Jesper Larsen for , Flemming Kmll Pedersen for og Kevin James Fagg for for opgaver, som discjockeyeme bar udfsrt pa de sags"gles restaurationer Rock Nielsen, Sidegaden, Jomfru Anes Dansebar og Hr. Nielsen. 1 november 1992 foretog Told- og Skatteregion Aalborg et kontrolbessg i de sagssgtes restaurationsvirksomhooer. Told- og skatteregionen konstaterede i den forbindelse, at de sagssgte ikke indeholdt A-skat af vederlag, der blev udbetalt til discjockeyer. Regionen tref den 11. januar 1993 afg"relse om, at de sags"gte er ansvarlige for den manglende betaling. Den 19. februar 1993 klagede de sags"gte til Told- og Skattestyrelsen, der stadfatede afgsrelsen den 21. aprill993. De sags8gte bar i alt beskleftiget en nekke discjockeyer, og Toldog Skattestyrelsens sag omfattede oprindelig manglende indeholdelse vedr"rende flere discjockeyer end de nzvnte. Disse skatter er senere indbetalt. PAde tidspunkter, 80m skattekravene vednjrer, ejedes <1051> restauration Rock Nielsen af et interessentskab mellem sagllilgte Per B"gelund Madsen og sagssgte Jens Bsgelund Madsen. Restaurationeme Hr. Nielsen, Sidegaden og Jomfru Anes Dansebar ejooe S8gS8gte Per Bsgelund Madsen personligt Fra den 17. oktober 1990 blev restauration Hr. Nielsen omdannet til et aktieselskab. Alctieme ejes afholdingselskabet af 17. oktober 1990 AlS - hvori bovedaktionereme er sagssgte Per B"gelund Madsen og dennes egtetielle Bodil Silkjer Madsen. Den 29. januar 1992 udstedte restaurationemes bogholder, Heidi Lynnerup, en meddelelse til discjockeyerne moo fslgende indhold:»som de fleste af jer nok allerede er bekendt med ken Djs ikke lengere afumnes med B-indl:legt, de erhvervet ikke anses for at vlere af kunstnerisk art. Derfor vii moo omgaende virkning modtage manedsl8n via Multi- Data. Vedlagte formular bedes derfor udfyldt. Skulle der Vlere nogen som stadig anser det for at vere B-indl:legt, ken de henvende sig pakontoret medbringende momslse-nummer.... «Det er under sagen oplyst, at der ikke er indgl\et skriftlige aftaler mellem discjockeyeme og de sagssgte. Discjockeyeme fik timelsn, der pabverdage androg 150 kr. i timen og pasbn- og helligdage mellem 200 og 225 kr. i timen. Vederlaget blev udbetalt 80m et engangsvederlag beregnet proaften. Der blev ikke betalt feriepenge eller an under sygdom, og der bar ikke vlcret tegnet arbejdsgiverforsikring. Vederlagene blev udbetalt 80m B-indkomst. Dette gjaldt dog ikke for Kevin James Fagg, der pa grundlag af fakturaer fik udbetalt vederlag med tilleg af moms som selvstlendig erhvervsdrivende. Nogle af de discjockeyer, der var beskeftigethos de sags8gte, lod sig efter Heidi Lynnerups meddelelse momsre~strere og fik herefter udbetalt vederlag med tillmg af moms. Dette gzlder blandt andre Jesper Larsen. Andre af de discjockeyer, der var beslaeftiget bos de sagssgte, men ikke momsregistreret, blev optaget pa de afregningslister, som blev fm til brug for udbetaling af an til restaurantemes personate. For disse discjockeyer blev der herefter indeholdt A-skat. Det gelder blandt andre Flemming Krall Pedersen, 80m er optaget pa listeme vedrsrende restauration Sidegaden for perioden februar til oktober 1992, og Martin Sloth Jensen - hvis skattefomold i svrigt ikke er omfattet af denne sag 80m er optaget pa listeme vcdrsrende restauration Rock Nielsen for perioden april til oktober De sags8gte har under sagen oplyst, at discjockeyeme i vidt omfang bar haft anden beskleftigelse. Det er i den forbindelse oplyst, at Michael Frederiksen og Kevin James Fagg ejer og driver et mobildiskotek. Jesper Larsen har eget firma. der drives under navnet»miama Mice Team Production«.

2 26 Uelge redegerelser fra Told- og Skatteregion Aalborg om indta:gtsog skatteforhold for de discjockeyer, som sagsegerens krav vedrerer, fremgar b.a., at: Michael Frederiksen havde et SE-nummer. Han blev momsregistreret med virkning fra den 31. januar havde han ifelge indberetninger til Skattemyndighedeme en B-indkomst pi i alt kr., der i det hele stammede fra virksomhed hos de sagsegte. Anden indkomst i form af sociale ydelser udgjorde kr. Jesper Larsen havde et SE-nummer. Han blev momsregistreret med virkning fra den. januar Virksomhedens navn er»grafisk design« havde ban ifelge indberetningertil Skattemyndighedeme en B-indkomst pi i alt kr., der i det hele stammede fra virk- 80mhed hos de sagsegte. Anden indkomst i form af sociale ydelser udgjorde kr. Flemming Km// Pedersen havde et SE-nummer, men var ikke momsregistreret. Virksomhedens navn er»fvision« havde ban ifelge indberetninger tit Skattemyndighedeme en B-indkomst pi i alt kr., der stammede fra virksomhed hos de sagssgte, og kr., der stammede fra Aalborg Kommune. ADden indkomst i form af sociale ydelser udgjorde kr. Kevin James Fagg havde et SE-nummer. Han havde vleret momsregistreret, men 100 registreringen afmelde med virkning fra den 30. september Han indgav ikke selvangivelse for 1991, og hans B- indkomst blev herefter takseret tit kr. ADden indkomst (Aindkomst) udgjorde kr. Pi grundlag af de sagssgtes regnskabstal er bans faktiske indkomst hos de sagssgte i 1991 opgjort til kr. Alle indkomsterne, bortset fra vederlag til Kevin James Fagg, har de sagssgte indberettet til skattemyndighedeme. Det frcmgar i svrigt af sagens oplysninger, at»barry Boogaloo Disco Show Light Show«den 17. december 1989 har afgivet tilbud til sagssgte Per Bsgelund Madsen og dennes egteflelle Bodil pi priser for hele 1990 vednm:nde:»... OJ's Barry & Kevin til HR NELSEN: «,... ~. r:ndelig fremgar det af en faktura af2. september 1993, at restauration... Jomf~ ~es Dansebar skulle betale 800 kr. med ti.lleg af moms for:.»udlejnmg af anlleg lord. d. 2/1 0«og 500 kr. med bllieg af moms for:»planllegning okt 93«tit Barry Boogaloo. Den skattemlessige bebandling afvederlag, 80m udbetales til blandt andre discjockeyer, er beskrevet i skattemyndighedemes vejledning»skattetrlek«, der sendes til arbejdsgivere og andre, der skal tilbageholde kildeskat. Det hedder i vejledningen for 1988, som pi dette punkt svarer til vejledningen for 1991, blandt andet:»kunstnere, MUSKERE, ARTSTER Vederlag til scenekunstnere, der 80m skuespillere m.v. _~ <1052> er engageret til optrleden i et ensemble, er A-indkomst, uanset engagementets varighed. Vederlag til musikere er ligeledes normat A-indkomst. Dog er vederlag til musikere, der - uden at der er tale om et fortsat engagement - engageres for en periooe pi en, to eler tre dages varighed, B-indkomst. Vederlag tit artister og 80lister er B-indkomst varighed. uanset engagementets Vederlag til discjockeys er A-indkomst uanset engagementets varighed. Skatten skal trlekkes af den, der 80m restaurater, arranger, forening 0.1. afholder udgift tit de medvirkendes vederlag. Det glelder, selv om vederlaget ikke udbetales direkte til kunstneren, men tit kapelmester, tru_.p_.~~er, agent, booking- eler koncertbureau eler anden melemmand. Om fordelingen afpastandsbelebene i fomold til de sagsegte frcmgar af en redegsrelse fra Told- og Skatteregion Aalborg fra november 1995 blandt andet:»aktuel h1eftelse for virksomhedeme kan maksimalt udgsre per- 80nskatterestancen for de enkelte personer. Derforfordeles personskatterestancen forholdsdlessigt pi de enkelte virksomheder for de enkelte Ar i forhold til, hvad de enkelte virksomheder skulle have indeholdt for det p.ldende Ar... «Ocr er under sagen afgivet forklaring af de sagssgte Per og Jens Begelund Madsen og vidneforklaring af bogholder Heidi Lynnerup, Aalborg, discjockey Martin Sloth Jensen, Aaborg, og discjockey Kevin James Fagg, Nsrresundby. Per B"gelund Madsen bar forklaret, at ban bar drevet restaurationsvirksomhed i omtrent 12 Ar.Han er selv daglig leder afhr. Nielsen og tager sig fortrinsvis af restaurationemes rcgnskaber og kontakter med personale og myndigheder. Han assisteres afheidi Lynnerup. Normalt er han ikke til stede, oar discjockeyeme arbejder. Han kender ikke baggrunden for Heidi Lynnerups meddeleise af29. januar ndtil dette tidspunkt var det bans opfattelse og erfaring, at sceneoptrleden kunne sammenlignes med entreprenerydeser, der betales efier regning med tillleg af moms. Han tlenkte ikke pl1, om der var forskel pi, om ydelsen var levende musik eller diskoteksmusik. For at sikre sig foretog ban dog pi et tidspunkt kontrol og forlangte at se dokumentation for, at discjockeyeme var momsregistrerede. Da ban overtog restauration Hr. Nielsen i december 1988, blev der spillet levende musik, men i begyndelsen af 1989 aftalte ban med Barry Boogaloo at forssge med diskoteksmusik. Det var starten pi deres samarbcjde. De indgik ingen skriftlige aftaler. januar/februar 1990 overtog ban restauration Rock Nielsen, og i marts 1990 restauration Sidcgaden. begyndelsen skaffede Barry Boogal00 alt diskoteksudstyret, senere anskaffede ban selv ydanlleg. Oct var Barry Boogaloo, der indgik aftaler med discjockeyeme. Han forhandlede altid priser med Barry Boogaloo. Han havde ingen direkte kontakt med de andre discjockeyer og traf ikke bestemmelse om musikvalget. Barry Boogaloo lagde en vagtplan. Discjockeyeme meldte sig syge til Barry Boogaloo, og det var ham, der fandt en afleser. Barry Boogaloo blev Slerskilt honoreret for disse opgaver. Han godkendte ikke pi forhand, hvilke discjockeyer der skulle komme, men ban bar efterfelgende over for Barry Boogaloo afvist nogle, f.cks. hvis de drak for meget. ~jockeyeme havde selv personligt udstyr, piader, yd-, lys-, reg- og andre cffekter med. Vederlag blev BOrnregel betalt hver afien, men det kunne ogs! ske, at betaling for flere aftener blev sliet sammen. Discjockeyeme skrev en dags dato-kvittering pi honorar med tilileg afmoms, 80m blev betalt i baren i restaurationeme. Herefter gik kvitteringen til Heidi Lynnerup, 80m kontrollerede timetallet. Nogle af discjockeyeme bar sidesbende haft aridrejob, f.cks. bar Kevin James Fagg arbejdet pi Radio Voice og pi et diskotek i Frederikshavn, og Michael Frederiksen bar drevet et mobildiskotek. Han opfattede det stdan, at de drev selvstlendig virk8omhed, og var ligeglad med, at de arbejdede andre steder. Restaurationeme er meget forskelige. Pi Rock Nielsen spilles udelukkende rockmusik, pi Jomfru Anes Dansebar dansemusik for et publikum over 25 llr, mens der pi Sidegaden spilles»alt det nyeste«. Pi Hr. Nielsen spilles hovedsagelig al slags 6O'er musik, og der kommer et blandet publikum. Discjockeyeme spiller den slags musik, der passer til stedets sth, og det er klart, at en discjockey, der bryder med stilen, hurtigt mi ~)fyres«. Han bar ikke blandet sig i musikvalget, men bar kontrolleret. om ribaianceme bar set fomuftige ud. Da der stort set altid er fuldt hus pi restaurationeme, skmlder ban, at musikken er, sam publikum ensker. Det har ikke haft nogen betydning for discjockeyemes arbejde i 1991 og 1992, om de Var momsregistrerede. Jens Begelund Madsen har forklaret, at han startede som gener pi restaurant Hr. Nielsen i Da han kebte restauration Rock Nielsen sammen med sin far, sagsegte Per Begelund Madsen, blev han daglig side 2

3 27 e t-- leder der. Han har selv indgl\et aftaler med discjockeyeme Martin Sloth Jensen og Jesper Larsen. Martin Sloth Jensen fik "n med A- skattetnek, og det skyldtes, at ban ikke var registreret som selvstamdig erhvervsdrivende. Hvis han havde haft et SE-nummer, ville ban have tact vederlag uden skattetnek som de andre discjockeyer. Han husker ikke baggrunden for Heidi Lynnerups meddelelse af 29. januar Martin Sloth Jensen var ogsa ansat f8r denne dato. Han havde selv fundet ham i L"kken, hvor ban spillede p4 restauration Pakhuset. Det fortsatte han med sidel"bende. Martin Sloth Jensen har ogsa veret discjockey pl\ radioen og kort et mobildiskotek. Ved overtagelsen af <1053> restauration Rock Nielsen var der et komplet diskoteksudstyr og en del plader. Martin Sloth Jensen havde ogsl\ selv plader med, men ikke udstyr. N\r discjockeyeme spillede fra kl , var ban som regel til stede, men havde ikke nogen serlig kontakt med demo Han kan ikke huske, at han bar censureret discjockeyemes musikvalg, mens de spillede. Han bar p4 forh6nd talt med nogle af discjockeyeme om, hvilken genre der ville passe pl\ restaurationen. Han husker ikke, at nogen af dem har spillet en helt anden slags musik, men han ville aldlg bede dem om noget bestemt. Det er bans erfaring, at discjockeyeme altid bar de nyeste plader med. Der var ikke aftalt nogen fast vagtplan for discjockeyeme med ham, men han blev pl\ forhl\nd underrettet om, hvilke af de 3-4 faste discjockeyer, der skulle komme. Discjockeyeme aftalte indbyrdes, hvem der skulle komme, og de fandt i almindelighed selv ud af, hvem der skulle aflose. Ellers tog de kontakt med Barry Boogaloo. Han bar aldrig fiet klager over discjockeyeme fra kundeme. Hvis en discjockey var fuld, ville han blive fyret, n\r han var ferdig med at spille. Heidi Lynnerup bar forklaret, at hun blev ansat som bogholder for restaurationeme den. novembej; Hun havde forud for ans2ttelsen arbejdet et \r som bogholder. Hun er uddannet inden for speditionsbranchen. Hun havde tidligere haft bijob som bartender pl\ diskoteker. Det havde i den forbindelse veret praksis, at discjockeyemes vederlag!!~ betalt af bar-kassen pl\ grundlag af en dags dato-kvittering. Hun havde aldrig bort om, at der skulle tnekkes A-skat af discjockeyer, og det var ogsl\ upraktisk, da mange discjockeyer kun var der en enkelt aften. Ved tiltredelsen som bogholder for restaurationeme blev hun oplzrt afrevisoren og den tidligere bogholder. Hun kendte pl\ forhl\nd publikationen»skattetnek«. Det var hende, som stod for!enudbetalinger og bogfuring afrestaurationemes bilag. Hun havde ikke noget med ansettelser at gore. Dags dato-kvitteringer fra levende musik og fra discjockeyeme blev bebandlet ens. ndholdet af meddelelsen af 29. januar 1992 blev aftalt med revisoren, men i ovrigt husker hun ikke, hvad der var den direkte anledning hertil. Hensigten var at indrette sig efter anvisningeme i»skattetnek«. Det afgorende kriterium for, om man kunne undlade at tnekke A-skat, var efter hendes mening, om der var tale om en kunstnerisk opf"relse. Discjockeyer opfatter sig selv som kunstnere. Hun husker, at der var diskussioner Mellem hende og de sags"gte, revisor m. V. Det var hendes opfattelse, at hvis Toldvzsenet havde givet discjockeyeme SE-numre, ml\tte registreringen som selvstendige erhvervsdrivende vere i orden. Hun bad derfor om at se registreringsbeviser for discjockeyeme. Det fremgik ikke af nogen af registreringsbeviseme, at den pl\geldende kun var registreret som discjockey, men for aile var der registreret en virksomhed med tilknytning til diskoteksdrift. Ocr var ingen forskel i discjockeyemes arbejdsydelse afhengig af, om de var registrerede som selvstendige erbvervsdrivende, eller de var lenmodtagere. Martin Sloth Jensen har forklaret, at han bar arbejdet som discjockey fra 1987 til slutningen af Sagsegte Jens B"gelund Madsen havde set ham spille pl\ restauration Pakhuset i L"kken og bad ham arbejde for sig. Han startede pl\ restauration Rock Nielsen i slutningen af Miik i 1992 begyndte ban.ogsl\ at spille pl\ Hr. Nielsen. Han har kun haft enkelte vagter pl\ Sidegaden. Fra 1992 var han fuldtidsbeskeftiget Copyright (,) 2006 Forlaget Thomson A/S som discjockey. De var 3 discjockeyer pl\ Rock Nielsen. Sagsegte Jens B"gelund Madsen gay dem besked om, at arbejdstiden var k De lagde selv vagtplanen pl\ Rock Nielsen. Sagsegte Jens B"gelund Madsen s\ planen igennem og godkendte den, og ban kunne f.eks. afvise, at der kunne bruges en afleser pa en lerdag aften. PA Hr. Nielsen var proceduren pa samme made, blot at de her gik til sags"gte Per B"gelund Madsens anden sen, Niels Begelund Madsen. Han ved ikke, om vagtplaneme ogsablev forelagt for sagugte Per Begelund Madsen. starten spillede ban til hverdag pa Hr. Nielsen og i weekendeme pa Rock Nielsen fik ban 150 kr. i timelen. Han fik ikke feriepenge, kunne ikke holde ferie med!en og fik ikke!en under sygdom. starten fik ban udbetalt vederlag efter en dags dato-kvittering, 80m ban afleverede i baren. Han fik det fulde bel"b 80m B-indtegt og skulle selv indbetale skatten. Senere gik ban over til at fllen som A-indkomst med skattetnek. PAHr. Nielsen havde ban selv plader med samt mikrofon. heretelefoner og effektmaskine (ekko). Hans hlige udgifter til plader bar veret ca kr. og til effekter ca kr. Rock Nielsen kebte selv plader, men ban havde ogsa nogle med. PAHr. Nielsen var der ingen piader. Ocr var stor forskel p4 musikken i de forskellige restaurationer. Han kunne vel nok have valgt at spille andet end rockmusik pa Rock Nielsen, men ban var kendt for at spille rockmusik, og publikum ville have reageret, hvis han havde spillet andet der. Sagsegte Jens Begelund Madsen var 80m regel til sterle i Abningstiden, og sagsegte Per Begelund Madsen kom ogsa en gang imellem. Det skete, at Jens B"gelund Madsen efterfslgende kommenterede den musik, han havde spillet, og for eksempel sagde, at musikken havde veret»idt hard«. Han tog»kritikken«positivt. Han fortsatte med at arbejde p4 restauration Pakhuset, efter at ban begyndte at arbejde for sagsegte Jens B"gelund Madsen. PA Pakhuset blev der altid trukket A-skat. to h fra 1988 arbejdede ban pa Skaga Hotel i Hirtshals. Her blev Bnnen udbetalt uden skattetnek pa grundlag af dags dato-kvitteringer. Han har kort mobildiskotek, men iltke mens ban var ansat hos sagsegte Jens B"gelund Madsen. Udvalget af gode rockdiscjockeyer er lille. Discjockeyer bliver kendt pa deres individuelle sti!. Kevin James Fagg og Barry Boogaloo er meget anerkendte. NAr discjockeyer arbejder, er det dem, der bestemmer. De fastsetter selv deres program, og pa den made er de <1054> selvstendige. Barry Boogaloo bad ham 80mme tider aflese p4 andre af restaurationeme. Ved aflesning blev ban afhmnet med sin faste imetakst. Discjockeyeme fik ikke ens 11/111, og ban ved ikk:e, hvor meget de andre fik. Timelennen blev sat efter kvalifikationer og erfaring. Han forhandlede selv len med sagsegte Jens B&gelund Madsen, men Jens sagde, at det var Per BBgelund Madsen. der l:!estemte. Kevin James Fagg bar forklaret, at ban m.vdel0 6rs professionel erfaring 80m discjockey i England og Danmark. da ban blev ansat hos sagsegte Per B"gelund Madsen i Han arbejder stadig for denne. Det var Barry Boogaloo, der skabte kontakten. De bar veret venner i mange h. Barry Boogaloo arrangerede vilkl\rene for jobbet, herunder len og arbejdstid. Han arbejdede fbrst p4 Hr. Nielsen og senere p4 Jomfru Anes Dansebar. Hans arbejdstid var ca. k , men det var kun i weekendeme, der var faste arbejdstider. begyndelsen skiftede det fra uge til uge, hvilke dage ban skulle arbejde. Oct var sagsegte Per Begelund Madsen og Niels Begelund Madsen, der bestemte dette. Han havde egne plader, ed'er, mikrofoner, heretelefoner og»special effects«med. de fbrste ca. 2 mdr. brugte ban Barry Boogalools musikanl;eg, som var opstillet p4 forh6nd, nl\r ban msdte pa vagt. Der var en generel ide om, hvad der skulle spilles p4 de enkelte restaurationer. ovrigt diskuterede de ikke musikken. De sagsegte Per og Jens B"gelund Madsen samt Niels Begelund Madsen kom kun med rosende kommentarer. De kunne dog sige, at han somme tider spillede lidt hbjt. S4 skruede ban naturligvis ned. Han er bekendt med, at Barry Boogaloo udarbejdede vagtplaner. Han var ikke inddraget i planlegningen. Hvis side 3

4 28 han blev forhindret, fandt Barry Boogaloo en atl"ser. Han gik ud fra, at grunden til, at han arbejdede j weekenderne, var, at han var popula:r blandt publikum. Han bar i perioden haft udgifter pll ca kr. En va:sentlig del afoogifterne skyldes, at ban skiftede aile plader 00 med cd'er. Hvis der ikke er eksttaordinam: udgifter, vii ban skmme sine 6rlige udgifter til kr., men med store udsving. Denne udgift er nok normal for en discjockey. Skatteva:senet har accepteret, at ban fratra:kker omkostningeme i sin skattepligtige indkomst arbejdede ban 3-4 aftener om ugen i de sags"gtes restaurationer havde ban nok 5-10 engagementer pr.6r for andre. Han rnener, at han startede pll Radio Voice i Han optneder 3-5 gange om ugen, og hver radiooptneden tager ca. 3 timer. Sagsegeren har til st0tte for sine principale pllstande gjort ga:ldende, at Michael Frederiksen, Jesper Larsen, Flemming Krell Pedersen og Kevin James Fagg i perioden bar udf"rt personligt arbejde i tjenestcforhold 80m discjockeyer for de sagsegte, hvorfor de sagsegte i det udbetalte vederlag var pligtige at indeholde A-skat, jf. kildeskattclovens 43, stk. 1, jf. 46. Afgsrelsen af, om der har foreligget et tjenestcforhold mellem de sagsegtc og discjockeyeme, her ske efter en samlet afvejning af sagens konkretc momenter. Discjockeyer er ikke kunstnere. Det Jigger klart, at det var muligt for de sagsegtc at udeve instruktionsbef"jelse over discjockeyeme, f.eks. ved at bestemme, hvorn6r discjockeyeme skulle mode, hvilken musikgenre de skulle spille, og musikkens ydstyrke. Efter forklaringeme brugte de sags"gtc ogsll befojelsen i praksis, og discjockeyeme fulgte de instruktioner, de sagsogtc gay demo De sagsegtc fik forelagt vagtplanerne og greb i visse tilfa:lde ind, for eksempel med hensyn til, hvem der mlltte spile "rdag aften, og de sagsegte forte bme direkte og indirekte kontro. Sags"gte Jens B"gelund Madsen var til stede, n6r discjockeyerne spillede, og efter hans forklaring ville en discjockey blive fyret, hvis han drak for meget. Blde sags"gfe Jens og Per B"gelund Madsen 00- delte ros og ris til discjockeyeme. Den indirekte kontrol skete ved, at sagsegtc Per B"gelund Madsen analyserede rabalancen over driften og herfra sluttede, om publikum var tilfreds med discjockeyerne. BAde Martin Sloth Jensen og Kevin James Faggs forklaringer kan tages til indtlegt for, at det var discjockeyernes opfattelse, at det var SBgsegtc Per B"gelund Madsen, der bestemte over deres lon- og ansa:ttelsesforhold, og at det var de sagsegtc, der kuone opsige demo Discjockeyerne var ikke ansat af Barry Boogaloo, og han var ikke discjockeyemes arbejdsgiver/arbejdsoolejer i forhold til de sagsegte. Discjockeyerne fik OObetalt vederlag direkte af de sagsegte, og vederlaget var langt overvejende nettoindkomst. Discjockeyeme bar ikke nogen "konomisk risiko. De havde ingen ansatte, havde ikke behov for 10kaer, fik fast timelen og havde kun udgifter til plader o.ign. De brugtc udstyret i de sagsegtcs lokaler og havde alene plader og personligt udstyr med. Martin Sloth Jensens 6rlige OOgifter i pll ca kr. for plader og ca kr. for effekter. Kevin James Faggs forklaring om OOgifter pi kr. er pneget afvesentlig usikkerhed. De fire discjockeyer har stort set kun haft de SBgsegte som hvervgivere i de perioder, skattekravene vedrerer, og engagementcrne leb over flere 61'.Det forhold, at discjockeyeme ikke fik feriepenge, bar ikke betydning for afgerelsen. Heller ikke Martin Sloth Jensen fik feriepenge, selv om han fik len med A -skattetra:k. Efter motiveme til kildeskatteloven, jf. FT , Tilla:g A, sp. 240, har det va:ret hensigtcn, at sa mange indtzgter som muligt skal va:re A-indkomst. Kildeskattelovens regler ber derfor fortolkes udvidende. Ved juridisk tvivl oor forvaltningens skon a:gges til grund, jf. herved kildeskattelovens 45, stk. 3. Vedrerende anbringendet om, at de sags"gte ved deres undladelse af at opfylde pligten til at indeholde skat har udvist fors"mmejighed i kildeskattelovens 69, stk. 's betydning, har sagsegeren na:rmere an- -j---,--fel't, at <1055> Copyright Forlaget Thomson A/S bevisbyrden - selv om bevisbyrdekravet er lempet - pahviler de sags"gte. Det er en almindelig arbejdsgiverforpligtclse at undersege for de enkelte ansatte, om der skal indeholdes A-skat af deres vederlag. Discjockeyemes engagementcr leb over sa lang tid, at de sagsegte havde sa:rlig anledning til at ta skatteforholdene atklaret. Hos de sagsegte er der mange ansatte, og lenadministrationen burde have va:ret tilrettelagt pll en sadan made, at der ikke sketc fejl med hensyn til skattetra:k. Det bar ingen betydning for de SBgSegtes pligt til at indeholde A-skat, om nogle af discjockeyeme var momsregistrerede. Vejledningeme»Skattetra:k«er sendt til de sagsegte, og hvis de pll grundlag heraf havde vaet i tvivl om, hvorvidt der skulle indeholdes A-skat, burde de have segt yderligere vejledning. Til stene for de subsidizre pllstande bar sagsegeren anfert, at Heidi Lynnerups meddelelse af 29. januar 1992 dokumenterer, at de sagsegtc pll dette tidspunkt vidste, at len til discjockeyer var A-indkomst. De sagsegte bar i hvert fald OOvist forsemmelighed fra dette tidspunkt. De sagsegtc bar til stette forderes frifindelsesp6stand gjort pldende, at discjockeyerne var selvstzndige erhvervsdrivendeb-skattepligtige, hvorfor der ikke skulle indeho1des A-skat af deres vederlag. Skattemyndighederne havde ikke hjemmel til at henfere vederlagenc under kildeskattelovens 43, stk., 80m A-indkomst, og de sagsegtc bar derfor ikkc vaeret indeholdelsespligtige efter kildeskattclovens ger OOtemmende op med, hvad der er A-indkomst, jf. herved FT , Tillaeg A, sp ndkomstens art bar alene betydning, hvis der i medfer afkildcskattelovens 43, stk. 2, er truffet lulcrmerebestemmelse om at anse den som A-indkomst. Dette er jkke konkret tilfieldet. Skattemyndighedernes vejledning i»skattetraek«her ikke kategorisk zgges til grund. Det afgerendc efter kildeskattelovens 43, stk., er, om discjockeyeme indgik i et tjenestcforhold hos de sagsegtc. Vedrerende Kevin James Fagg her der sa:rligt la:gges vzgt pi, at han ikke havde noget direkte anszttelsesforhold hos sagsegte Per Begelund Madsen. Det var Barry Boogaloo, der indgik aftaler om bans arbejdstid og arbejdsforhold, og Barry Boogaloo fik honorar for OOferelsen af planla:gningsopgaver. Martin Sloth Jensen bar forklaret, at det var Barry Boogaloo, der kontaktede ham, n6r der var brug for en afleser pll en af restaurationeme. Det var Barry Boogaloo, der forestod ledelsen og fordelingen af discjockeyerne i fomold til restaurationerne. De sags"gtc havde ikke, og de udsvede ikke, instruktionsbefejelser i forhold til discjockeyeme. felge Martin Sloth Jensen og Kevin James Fagg.blandede de sagsegtc sig ikke j discjockeyernes repertoirevalg og spillestil. Discjockeyeme er pi deres felt kunstnere og blev netop engageret pi grund af deres personjjge sti. De sagsegtc blandede sig heller ikke i, at discjockeyerne samtidig bavde beska:ftigelse andre steder end pll deres restaurationer. Betaljng sketc typisk i umiddelbar tilknytning til afslutningen af hver optnleden. Nogle af discjockeyerne var momsregistrerede. Vederlaget var ikke nettoindkomst, 80m det er sa:dvanligt for lenmodtagere. Discjockeyerne havde betydelige omkostninger til udstyr. Der oor ikke la:gges yzgt pi, om discjockeyerne ikke bar nogen personlig ekonomisk risiko eller pll engagementernes zngde. Efter en samlet vurdering m4 det herefter fastslas, at discjokeyerne ikke indgik i et tjenesteforhold hos de sagsegtc. anden nekke har de sagsegte gjort pldende, at de sagsegte ikke har OOvist forsemmelighed ved at undlade at indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens 69. Der var ikke grund for de sagsegtc til at antage, at vederlagene til discjockeyeme ikke var B-indtzgt, ferend skattemyndighcdernes afgsrelse forela. Ocr var tale om en vanskelig fortolkning. De sagsegte bar vaet i god tro, og de har indberettet vederlagene til skattemyndighederne. Det var en fejltagelse, at Kevin James Faggs vederlag ikke blev indberettet. Der mi ogsa zgges va:gt pi\, at der skete en udvikjjng i arbejdsforholdet mellem discjockeyeme og de sags"gtc. Det var Heidi Lynnerups erfaring, at der ikke sku lie ske skattetnek af vederlag til discjockeyer, og samme erfaring havde side 4

5 29 r sagsegte Per Begelund Madsen med scenekunstnere, der i denne sammenhmng kan sammenlignes med discjockeyer. Da Kevin James Fagg oprindelig blev engageret gennem Barry Boogaloo var ban momsregistreret, som selvstamdige erhvervsdrivende typisk er. De sagsegte tog straks skridt til at berigtige forholdet den 29. januar 1992, da de blev opmaerksomme pa, at vcderlagene muligvis kunne vaere A-indkomst. Land.retten udtaler: Ved bedemmelsen af, om discjockeyeme indgik i et genesteforhold hos de sagsegte, mll der laegges vaegt pa, at de arbejdede i de sagsegtes restaurationer inden for medc:tider, der var fastsat af de sagsegte, og efter vagtplaner, der var godkendt af de sags lgte. De sagsegte betate discjockeyeme en naermere aflalt timelen, og vederlaget for at arbejde i de sagsegtes restaurationer var sl\lcdes uafhaengigt af den omsaetning, som blev opn6et. Det laegges til grund, at discjockeyeme benyttede de musikanlaeg, som forefandtes i restaurationeme, men selv medbragte plader, cd'er og personligt udstyr. Det mll efter det oplyste laegges til grund, at de omkostninger, de afholdt hertil, var af en sadan begraenset stsrrelse, at deres 4rlige indkomst i det vaesentlige var nettoindkomst. Det findes efter de afgivne forklaringer bevist, at de sagsegte havde - og i et vist omfang har udevet - instruktionsbefejelse over for discjokeyeme. Det bemaerkes herved, at discjockeyemes indsats, skent den efter sin karakter vii indebaere en vis frihed ved valg afmusik med videre, ikke kan anses for at vaere af kunstnerisk karakter. Foruden de naevnte forhold vcdrerende medetider og vagtplaner har de sagsegte da ogsll efter det oplyste enkelte gange evet indflydelse pll <1056> discjockeyemes udferelse af arbejdet ved at kommentere valg af musikgenre og ydniveau. Vcd bedemmelsen af, om der forell\ et genesteforhold, laegges der endvidere vegt pa,at discjockeyemes engagernenter var langvarige, og at indtaegteme, hvortil skattekravene knytter sig, stort set var discjockeyemes eneste arbejdsindkomst Landsretten finder, at Barry Boogaloos bistand - ogsl\ i forholdet til Kevin James Fagg - er uden betydning for afgerelsen. Efter en samlet bedemmelse af de naevnte omstaendigheder mll de mellem discjockeyeme og de sagsegte bestl\ende retsforhold anses sam cgentligc gencsteforhold, der omfattes afkildeskattelovens 43, stk. 1. De sagsegte skulle derfor efter 46, stk. 1, 1.pkt., have indeholdt A-skat af de udbctalte vcderlag. De sagsegte kunne have tlet vejledning om, at man havde pligt til at indeholde A-skat af de vederlag, man udbetalte til discjockeyeme, i vejlcdningen»skattetraek«, som de sagsegtes bogholder var bekendt med. Herefter, og efter det i evrigt foreliggende om de sagsegtes virksomhcd, er det i bvert fad ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsemmelighed fta de sagssgtes side vcd undladelsen af at opfylde pligten til at indebolde skat. De sagsegte er derfor efter kildeskattelovens 69 umiddelbart ansvarlige for betalingen af manglende be"b, og sagsegerens principale pastande tages berefter til felge. ce, som appellanteme haefter for, med renter i henhold til kildeskattelovens 63, slk. 2. Mere subsidiaert: Bodil Silkjaer Madsen skal hetale kr., Bodil Silkjaer Madsen og Jens B"gelund Madsen ska1in solidum betale kr. og Restauration Hr. Nielsen AlS skal betale ,24 kr., alt med renter fta den 1. januar ndstaevnte, Skatteministeriet, har pastaetstadfaestelse. Der er til brug for Hejesteret tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer. Hejcsterets bemerknlnger. Ud fta en samlet vurdering af de kriterier, der er angivet i cirku1aere or. 129 af4.juli 1994, ph B.3...,jf. pkt. 2-8 i cirkulaere af5. oktober 1988, tiltraeder H"jesteret, at discjockeycmes vcderlag mll anses ydet for personligt arbejde i genesteforhold, jf. kildeskattelovcns 43, stk. 1, og at virksomhedeme derfor skule have indeholdt A-skat i henhold til kildeskattelovcns 46, slk.. Ocr er herved saerlig lagt vaegt pa, at de pl\gaeldende discjockeyer ebende skulle praeslere deres arbejdsydelser sam en integreret del af restaurationemes ditferentierede ydeisesudbud, og at de sl\ledes indgik i virksomhedemes ordinaere struktur med - som anfert af landsretten - fast J1f/Jdetid,vagtplan samt 180 pro time, uafhaengig af omsaetningen og i det vaesentlige sam en nettoindkomst. Virksomhedeme bar undladt at relge den entydigc anvisning i den 4rlige vejedning»skattetraek«, som de bavde modtagct, og bar ikke heroverfor anfm omstaendighcder, der kan fritage dent for bctalingspligten cfter kildcskattelovens 69, slk. 1. H"jesteret stadfaester derfor dommen. Tbi keodes for ret: Landsrettens dom stadfq!stes. 1sagsomlcostninger for Hejesteret slcol appellanterne, Bodil Silkjeer Madsen. Jens Begelund Madsen og Restauration Hr. Nielsen AS. en for aile og allefor en hetale /a: ii indstq!v1lle.skalteministeriel. De idllmte heleb slcol betales inden 14 dage efter denne hejesteretsdams aftigelse.. U H, U H. U H, U , U , U H, U H, U H, Fr 1966/67,2. sam!., till. A, &p.240 ff, SD-<:irkulen: nr. 4 af2/2 1987, pkt 3.2, Spieth i U 1973 B.303. samme i U 1978 B.137, Ole HaSlclbalch: Arbcjdsretlige funktioner (1979) ff, Hessel: Kildeskattelovcn pligt og ansvar, 3. udg. (1984), Beck Nielsen: Ferielovcn mcc komm. (1995), S. 39 fog 49 ff, Uerebog i erstatningsret, 3. udg. (1995), s. 153, Strobel: Skattcpolitisk oversigt samme: Skaltepolitisk ovetsigt , Svenning Andersen: Funktionzrret, 2. udg. (1998), s. 54,ogKamov, s Sagens omkostninger betaler de sagsegte, Per Begelund Madsen, Jens Begelund Madsen og Restauration Hr. Nielsen AlS, en for aile og aile for en til sagsegeren mcd kr. Hejesterets dom. tidligere instans er afsagt dom afvestre Landsrets 2. afdeling den 5. marts pl\demme1sen bar deltaget fem dommere: Marie-Louise Andreasen, Poul Serensen, Walsee, Berge Dahl og Jytte Scharling. Appellanteme, Bodil Silkjaer Madsen, Jens B"gelund Madsen og Restauration Hr. Nielsen AlS, har nedlagt felgende putande: Principalt: Frifindelse. Subsidiaert: Sagen hjemvises til fomyet bebandling ved Told- og SkatteregionAalborg med henblik pll beregning af den A-skatterestan- Copyright Forlaget Thomson AlS

6 n n D """,..,-' :-,~.".- 51K.~"'" ndeholdelse ata-skat - discjockeyrestauraters hreftelse - inddrivelse og skatteansrettelse for belebet hos lenmodtager Dokumentets 18. januar 2002 dato Dato for 25. februar 2002 offentligg.relse SKM-nummer Myndighed SKM LR 0stre Landsret Sagsnummer 12. afdeling, Dokumenttype Dom.~. gyerordnede Skat emner Emneord A-skat, discjockey, hceftelse, restaurat0r, indeholdelse ~-, Resume En restaurat0r skulle have indeholdt A-skat af udbetalinger til en discjockey, ~.-:' ". men havde kke gjort dette. Landsretten udtalte, at ToldSkat kke var afsksret fra at g0re krav ps beta ling af det manglende bel0b gceldende hos restaurat0ren, selv om kravet kke var gjort 1- gceldende mod discjockeyen. Skattemyndighederne havde kke en pligt tll f0rst at s0ge bel0bet inddrevet hos 10nmodtageren, igesom det kke kunne krceves, at der var foretaget en skatteanscettelse for 10nmodtageren. Landsretten fandt vldere, at restaurat0ren havde handlet fors0mmellgt. Landsretten lagde til grund, at restaurat0ren havde modtaget og har haft mulighed for at g0re sig bekendt med indholdet af "Skattetrcek", som ndeholder en tydelig anvisning om indeholdelsen af A-skat for dlscjockeyer. Hertll kommer, at restauratf2jren havde haft andre ansatte, herunder discjockeyer, hos hvem der blev ndeholdt A-skat. Landsretten fandt ikke, at ToldSkat havde tabt sit krav som f01ge af manglende tabsbegrcensning. Discjockeyen blev d0mt til at frlholde restaurat0ren for skattekravet med tillceg af renter. Reference(r) Kildeskatteloven 43 Klldeskatteloven 69, stk. 1 A-skattevejledningen 2002 K.2.2 Cafe Hlv/A (Advokat Thomas Rask Nielsen) 1) Skatteministeriet (Ka. v/advokat Steffen Svcerke)

7 D D D B 1-- ~- : l~ i: :1 ;1-- i 1 t--- ] Denne sag, der er anlagt den 14. juli 1994 ved Vestre Landsret, og som den 30. november 1994 er henvist til 0stre Landsret, drejer sig om, hvorvidt sags0geren i medf0r af kildeskattelovens 69, stk. 1, ha!fter for manglende skattebetaling for en tidligere ansat. Sagen har va!ret udsat p~ H0jesterets afg0relse i den sag, der er gengivet i U Overfor sags0gte 1, Skatteministeriet, prineipalt, at ministeriet tilpligtes at anerkende, at sags0geren ikke skal betale noget bel0b til sags0gte 1, herunder renter, som felge af sags0gerens udbetallng af honorar til sags0gte 2 i indkoms~ret Subsidia!rt at sags0gte 1tilpligtes at anerkende, at sags0geren til sags0gte 1 i forbindelse med udbetaling af honorar til sags0gte 2 indkoms~rene alene skal betale et beleb p~ kr. for indkomst~ret 1990 og et bel0b p~ kr. for indkomst~ret 1991, begge beleb med tlllaeg af renter efter klldeskattelovens 63, stk. 2, indtil den 31. august 2001 og derefter med tilla!g af renter efter opkra!vningslovens 7, og at sags0geren ikke skal betale noget bel0b for indkomst~ret Overfor sags0gte 2, B, at sags0gte 2 tilpligtes at anerkende, at denne til sags0geren er skyldig det beleb, herunder renter og omkostninger, som sags0geren m~tte komme tll at betale sags0gte 1, s~fremt sags0geren kke f~r medhold i sin prineipale p~stand overfor sags0gte 1. $ags0gte 1 har nedlagt p~stand om frlfindelse mod, at Told- og Skattestyrelsen skal anerkende, at sags0geren tll Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med udbetaling af honorarer til sags0gte 2 i indkomst~rene alene skal betale et bel0b p~ kr. for ndkomst~ret 1990 og et bel0b p~ kr. for indkomst~ret 1991, begge bel0b med tllla!g af renter efter kildeskattelovens 63, stk. 2, indtil den 31. august 2001 og derefter med tillaeg af renter efter opkra!vningslovens 7, og at sags0geren ikke skal betale noget bel0b for ndkomst~ret marts 1990 erhvervede A cafe Hl, beliggende Xl-vej 5 i.... den forblndelse indgik han aftale med sags0gte 2, B om, at denne skulle st~ for det diskotek, der var p~ 1. salen. Det blev mellem parterne aftalt, at sags0gte 2 sku lie honoreres som selvstaendig erhvervsdrivende p~ grundlag af m~nedlige momsbelagte fakturaer. Af de fremlagte fakturaer fremg~r, at sags0gte 2 i perioden april august 1992 med enkelte undtagelser arbejdede torsdag - 10rdag i hver uge samt p~ helligdage. Vederlaget blev beregnet p~ grundlag af en timesats p~ 200 kr. med tilla!g af moms. Sags0gte 2 var kort tid f0r aftalen med sags0gte 1 blevet momsregistreret med en momspligtig aktivitet, der bestod i engroshandel. p~ et tidspunkt 1990 indrettede sags0geren et ekstra diskotek stueetagen og ansatte 2 discjoekeyer, som fik udbetalt 10nefter indeholdelse af A-skat. De p~gaeldende blev afl0nnet m~nedsvis med en timel0n p~ 200 kr. De fik udbetalt feriepenge, og der blev tegnet arbejdsgiverforsikring for disse 2 ansatte. 31

8 n E l ~ T~":- 43. J.~ [~ J:. ~- ti«-"'","'" ':'<."i" : t~ 1- r---- ~C_ ] _" 32 Ved skrivelse af 26. september 1990 rettede... kommune, Betalingskontoret, hen:vendelse til sagsegeren med p~laeg om lenindeholdelse hos sagsegte 2 i medfer af klldeskatteloven til daekning af restance p~ et boligindskudsl~n. Sagsegeren besvarede denne henvendelse ved skrivelse af 1. oktober skrivelsen, der er underskrevet af vidnet Ke, er det blandt andet anfert, at sagseger modtog fakturaer for de ydelser, som sagsegte 2 leverede, og at sagseger derfor ikke tilbageholdt A-skat. Med virkning fra den 1. april 1990 var administrationen af A-skat overg~et til Told- og Skatteregionen. Som led i det almindelige kontrolarbejde foretog Told- og Skattereglonen slutnlngen af 1992 og begyndelsen af 1993 revision hos sagsegeren. den forbindelse udarbejdedes en revislonsrapport, som sagsegeren modtog begyndelsen af Af rapporten fremg~r blandt andet, at der i ~rene var udbetalt vederlag til sagsegte 2, uden at der var indeholdt og afregnet A-skat. Den for idt ndeholdte og afregnede A-skat, der blev opgjort til alt kr , blev afkraevet sagsegeren. Sagsegerens advokat rettede herefter henvendelse tll Told- og Skattereglonen. Det blev navnlig gjort gaeldende, at sagsegeren kke havde vaeret forpligtet til at ndeholde A-skat, da der kke var tale om et lenmodtagerforhold, det sagsegte 2 drev selvstaendlg vlrksomhed, herunder at der var modtaget momsbelagte fakturaer. Henvendelsen blev betragtet $Om en p~klage og blev derfor vlderesendt til Told- og Skattestyrelsen, der en afgerelse af 18. junl 1993 stadfaestede den afgerelse, der var truffet af Told- og Skatteregionen om, at vederlaget til sagsegte 2 er A-ndkomst, jf. klldeskattelovens / Sagsegerens advokat korresponderede vldere med Told- og Skattestyrelsen om sagen og segte forgaeves at form~ sagsegte 2 til at underskrlve et gaeldsbrev p~ belebet. Der er under sagen fremlagt uddrag af en publikatlon fra Told- og Skattestyrelsen benaevnt "skattetraek" for henholdsvls 1988 og januar disse er det anfert, at vederlag til discjockeyer er A-ndkomst uanset engagementets varlghed. Sagsegerens regnskabschef har forklaret, at han kke ved, om han har set 1991-udgaven, men at han kke v udelukke at have modtaget den. Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at man er overbevist om, at sagsegeren har modtaget "Skattetraek" fra januar 1991 og supplementer hertil fra januar 1992 og 1993, det disse hvert ~r sendes ud til samtlige reglstrerede indeholdelsespllgtlge.. Sagsegte 2 udarbejdede ikke regnskaber for ~rene og oplyste kke om ndtaegten fra sagsegeren p~ sine selvanglvelser. Da skattemyndlghederne blev opmaerksom herp~, blev hans skatteansaettelser for 1991 og 1992 aendret, og han blev dlsse ~r sat skat af et skensmaesslgt fastsat sterre beleb end selvangivet. august 2000 betalte sagsegte 2 en p~lignet restskat p~ alt kr. for ~rene Den manglende skattebetaling kunne herefter opgeres til henholdsvls kr og kr Da disse oplysnlnger kom frem i lebet af 2000 under parternes skrlftveksllng naervaerende sag aendredes parternes p~stande i overensstemmelse hermed. Kammeradvokaten har sit svarskrlft af 20. september 1994 p~ vegne af sagsegte 1 oplyst felgende om baggrunden for, at skattekravet kke er rejst overfor sagsegte 2: Det kan oplyses, at skattekravet ikke er rejst overfor sagsegte 2. Baggrunden herfor er ifelge det af Told- og Skatteregionen telefonisk over for mig oplyste for det f0rste, at det er

9 ~ ~ J sagsl2lgeren, der som arbejdsgiver er forpligtet til at indbetale det omtvistede be~b.. l:ertil 3:5 kommer for det andet, at regionen, da den konstaterede, at sagsl2lgte 2 kke havde ndglvet momsregnskab og selvangivelse, skl2lnnede, at der kke var stl2lrre udsigt til at nddrive udesd~endet hos sagsl2lgte 2. ~, r-'~~", ~--.~,: ~~,. i,_~._. ~-,~ t'."" '- ~. 1=... f'- t; ->~-, ": t 1--..~..~.:- ~- ' A har blandt andet forklaret, at han er direktl2lr og driver cafe Hl som personligt ejet virksomhed. Han har slden 1971 drevet selvstaendig vlrksomhed med kl2lbaf grunde samt udstykning og salg heraf. Han erhvervede Cafe Hl i marts Der var cafe stueetagen og diskotek p~ 1. sa!. Han har ikke tldligere vaeret restaurationsbranchen. Han kom kontakt med sa9sl2lgte 2 gennem en bekendt. De holdt et ml2lde i marts 1990 og aftalte, at sagsl2lgte 2 skulle sta for diskoteket p~ 1. sa!. Cafeen havde ~bent aile ugens dage, men der skulje kun vaere discjockey torsdag - l2rdag samt p~ helligdage. Han har kke selv forstand p~ dlskoteksmuslk og overlod tll sagsl2lgte 2 at s~ for den muslkalske nje, herunder for ndkl2lb af muslk. sagsl2l~te 2 var medlem af en discjockeykaede og fik derigennem den nyeste muslk fra England. Han gar ud fra, at de p~ ml2ldet drl2lftede l2n,men han kan kke huske naermere herom. Han g~r ud fra, at sagsl2lgte 2 fik, hvad han forjangte. Det var KC, der som vlrksomhedens ekonomlchef stod for samtllge udbetalinger. Der blev p~ et tldspunkt ndrettet en slags dlskotek stueetagen, og der blev ansat 2 dlscjockeyer tll at sta for dette. Der blev trukket skat af deres l2n. De splllede mest i stuen, men nd i mellem blev der ogs~ byttet om. Det blev kke undersegt, om der sku lie ndeholdes A-skat hos sagsl2lgte 2. Han var selvstaendig og kunne stoppe fra dag til dag. Der var f1ere andre ansatte virksomheden, men der var kke andre, der fremsendte fa kturaer. dlskoteket p~ 1. sal var et fuldt monteret anlaeg. Han ved kke, hvem der betalte for pladerne. Han vii ikke afvlse, at han har beta t for demo De var ~st nde, n~r de kke blev anvendt. Sagsl2lgte 2 tog en del af pladerne med, da han rejste. Sagsl2lgeren har nok betalt for meget for sine discjockeyer, hvoraf sagsl2lgte 2 dog var helt speclel. Han var bedre end de 2 andre. Han kan dog kke huske de naermere overvejelser bag afll2lnnlngen af dlscjockeyerne. Sagsl2lgte 2 vlrkede prlmaert hos sagsl2lgeren, men havde ogs~ engagementer andre steder. B har blandt andet forklaret, at han er udlaert p~... vaerft. Han har slden 1994 vlrket nden for forsikringsbranchen. Han havde kke nogen regnskabsmaessig vlden, da han begyndte hos sagsl2lgeren i Han husker ikke mere fra ml2ldet med A, end denne har forklaret. Han g~r ud fra, at hans vederlag blev fastsat under hensyn til, at han var en meget attraktiv discjockey. Han var blevet momsreglstreret kort tid forinden, det han skulle have vaeret selvstaendlg saelger af postkort m.v. Det blev dog kke til noget. Med sagsl2lgeren blev det aftalt, at han sku lie fremsende m~nedlige fakturaer. Han husker kke, hvem der bragte denne form for honorerlng p~ bane. Der var flere dlscjockeyer i Xl-vej, der afregnede p~ samme m~de. Han ved kke, hvordan de andre discjockeyer hos sagsl2lgeren blev honoreret. Han var dengang ung og levede kke op til sit ansvar. Derfor fik han kke udarbejdet ~rsregnskaber eller selvangivet sin indtaegt fra sagsl2lgeren. A var en ~ben person, som lagde ansvar ud til sagsl2lgte 2, som selv sl2lrgede for afll2lsere, n~r han kke kunne komme. Han var medlem af en discjockey ring og fik en del plader gratis med henblik p~ at promovere demo Da han i 1994 stoppede hos sagsl2lgeren, tog han en del af disse plader med. Han lod dog ogs~ nogle af sine egne plader blive. Han skl2lnner, at han tog ca. 1/10 af samlingen med slg. Medens han var hos sagsl2lgeren, arbejdede han kun for andre en gang i en p~ske. Han betalte august 2000 en rests kat p~ ca og har kke 1dag skatterestancer. Da han kke kunne f~ en aftale med skattevaesenet om samtlige forudg~ende ~r, mener han, at han har betalt for meget i skat. KC har blandt andet forklaret, at han er uddannet p~ et revisionskontor og har laest HD. Han har vaeret ansat som regnskabschef hos A siden p~ kontoret var der i 1990 endvidere 3-4 kontorassistenter. Han var ikke involveret i ansaettelsen af sagsl2lgte 2, men har haft ansvaret for udbetalingerne tll ham og de 0vrige ansatte. Han havde ogs~ ansvaret for skattebetaling.

10 l- f-" l-- e a:.. G <C'-- Det var en af kontorasslstenterne, der udfyldte de mzldvendlge formularer. Det var vlenets 34 opgave at s0rge for at holde sig ajour p~ skatteomr~det. Han ved ikke, om han har set "Skattetrcek 91". Han vii ikke udelukke, at denne publikation er modtaget p~ kontoret. Han ved, at "Skattetrcek 2001" er modtaget. Han lceste dog kun "Skattetrcek", hvis han var i tvlvl om noget. Han overvejede kke lovligheden af de fakturaer, som sags0gte 2 fremsendte, det han Jo var momsregistreret. Vldnet har dog ikke set dokumentation herfor. Han f01te i 0vrlgt kke, at sags0gte 2 var ansat, idet han selv stod for diskoteket. Da kommunen p~ et tldspunkt rettede henvendelse om 10nlndeholdelse hos sags0gte 2, besvarede vldnet henvendelsen. Den var enkel at besvare, det vldnet blot oplyste om de faktlske forhold. Han orlenterede ogs~ sags0gerens revisor om henvendelsen og besvarelsen af denne. Revlsoren havde ngen bemcerkninger hertil. Slgslgeren har kke bestrldt, at det overensstemmelse med H0jesterets dom U nu m~ lcegges til grund, at vederlaget, der er udbetalt til sags0gte 2, er for personllgt arbejde i tjenesteforhold, Jf. Klldeskattelovens 43, stk. 1, hvorfor sags0geren sku lie have ndeholdt A- skat. T st0tte for sin p~stand overfor sags0gte 1 har sags0geren navnlig gjort gceldende, at hceftelsen kltdeskattelovens 69 er betlnget af, at der mellem den skattepllgtlge og skattemyndighederne er et hovedskyldforhold for den periode, som hceftelsen vedr0rer. Dette f01ger af almlndelige obllgatlonsretlige prlnclpper, skattemyndlghedernes egne vejlednlnger og af en udtalelse af 23. februar 1999 fra Folketlngets Ombudsmand forblndelse med en anden skattesag. Der best~r kke og har aldrig best~et et hovedskyldforhold mellem sagsfljgte 2 og sags0gte 1 vedr0rende de omtvlstede bel0b, det skattemyndlghederne aldrlg har foretaget skatteanscettelse for sags0gte 2 for vedr0rende de omtvlstede bel0b, og da en forhfljjelse dag kke er mulig som f01ge af frlstreglerne skattelovglvnlngen. Som f01ge af den manglende skatteanscettelse har sags0gte 1 endvldere ikke opfyldt en almlndelig tabsbegrcensningspligt over for sags0geren som den hceftende part og har herved fortabt et eventuelt krav mod sags0geren. Sags0gte 1 skulle efter sine egne retnlngslinjer ffljrst have sfljgt at inddrlve sit krav hos sagsfljgte 2. SagsflJgte 1 har efter retspraksls bevisbyrden for, at sags0geren har udvlst forsfljmmelighed relation tit kildeskattelovens 69, stk. 1. Denne bevisbyrde er kke fljftet. Myndlghederne har bragt sagsfljgeren god tro, da man undlod at forffljlge sp0rgsm~let om 10nlndeholdelse efter sags0gerens oplysning om, at der kke blev indeholdt A-skat hos sagsfljgte 2. Overfor sagsfljgte 2 har sags0geren navnlig gjort ga!ldende, at denne ved sin manglende anglvelse af sine indtcegter fra sagsfljgeren og sin manglende betaling af skat af de modtagne bruttovederlag er ansvarlig for sags0gerens eventuelle hceftelse for skatter, herunder renter og sagsomkostnlnger, over for sags0gte 1. ~ va!sentligt fra de fljvrige ansattes forhold, og ~ sagsfljgeren som selvstcendig side'; 1971 m~ e e~ '~'-,~-..,<:.'-' t e e ~ ";", }-:-.,-:'.-' ~ Slgslgte 1 har tit st0tte for sin p~stand navnlig gjort ga!ldende, at sagsfljgeren har udvist forsfljmmelse ved ikke at indeholde A-skat, jf. klldeskattelovens 69, stk. 1. Dette ffljlger navnlig af, ~ sags0geren burde have sat slg nd skattereglerne, da han p~begyndte ny virksomhed, at sags0geren 0vrigt var bekendt med pligten til at ndeholde A-skat, det han hos de 2 andre dlscjockeyer ndeholdt A-skat, at sagsfljgte 25 ansa!ttelsesforhold kke' afveg have modtaget "Skattetrcek" herunder udgaven fra januar 91, hvoraf fremgar, at vederlag til dlscjockeyer er A-ndkomst. Der er ikke i lovglvnlngen eller forarbejderne stfljtte for en antagelse om, at skattekravet f0rst skal s0ges inddrevet hos 10nmodtageren, eller at der skal va!re foretaget en skatteanscettelse af skatteyderen. Myndlghederne er berettlget til at va!lge hvem af de solidarisk hceftende for A-skatten, bel0bet inddrlves hos. En eventuel manglende iagttagelse af skattemyndlghedernes tabsbegrcensnlngspligt har kke ffljrt tit noget tab for sags0geren. Allerede fordl sags0geren har stcevnet sagsfljgte 2, har han kke dt noget tab. Forl0bet vedr0rende kommunens henvendelse om fljnlndeholdelse har kke kunnet bringe sags0geren god tro, navnlig kke for tlden forud for kommunens henvendelse. Slgslgte 2 har til st0tte for sin p~stand navnlig gjort gceldende, at han var i god tro med hensyn til det lovlige, at han blev honoreret p~ baggrund af de fremsendte momsbelagte fakturaer og uden fradrag af Askat. :;c,..

11 r Udsknn at ndeholdelse at A-skat - dlscjockey- restaurawrs nrenelse - maanvelse og... ~loe 0 al 0 " e. "C--~--'-._.- t ','''' ~::~:_:-!f-.. Det er ubestridt, at der skulle have v~ret indeholdt A-skat af udbetalingerne til sags0gte 2, og der er mellem parterne enighed om den belfzjbsm~ssigeopg0relse af pastandsbelfzjbene.' 3 5 Som indeholdelsespligtig h~fter sags0geren umiddelbart for de manglende bel0b, jf. kildeskattelovens 69, stk. 1. Landsretten finder ikke, at sags0gte 1 er afsk ret fra at g0re krav p betaling af disse bel0b g~ldende hos sags0geren, selvom kravet kke er gjort g~ldende mod sags0gte 2. Det er ikke godtgjort, at der efter lovgivningen eller obligationsretlige principper best r en pligt for skattemyndighederne til f0rst at s0ge bel0bet inddrevet hos 10nmodtageren. Det kan endvidere ikke kr~ves, at der er foretaget skatteansaettelse for skatteyderen vedr0rende de omtvistede bel0b. Det m videre ~gges til grund, at sags0geren har optr~dt fors0mmeligt, jf. klldeskattelovens 69, stk. 1. Landsretten bem~rker herved, at sags0geren har drevet vlrksomhed med ansatte i knapt 20 r forud for Det m s ledes ~gges til grund, at sags0geren forud for 1990 har modtaget og haft mullghed for at g0re sig bekendt med "Skattetr~k", som indeholder entydige anvisninger for indeholdelse af A-skat. Hertil kommer, at sags0geren havde andre ansatte, herunder discjockeyer, hos hvem, der blev indeholdt A-skat. At... kommune, Betallngskontoret, som ikke varetog opgaver i relation til skattebetaling, opgav at forf01ge sp0rgsm let om 10nindeholdelse efter, at sags0geren havde oplyst, at der kke blev ndeholdt A- skat hos sagsfzjgte2, ~ndrer ikke herp. Landsretten finder endvidere ikke, at sags0gte 1 har fortabt sit krav som f01ge af manglende tabsbegr~nsning. ', i~,,,,, t " Under hensyn til, at sags0gte 2 har undladt at selvangive sine ndt~gter fra sags0geren og dermed har undladt a,t betale en del af skatten af de modtagne bruttovederlag, skal han frlholde sags0geren for skattekravet med tlll~g af renter som nedenfor bestemt. br 2 i - Sags0gte 1, Skatteministeriet, frlflndes, mod at anerkende, at sags0geren, cafe H1 va, til sags0gte 1 i forblndelse med udbetaling af honorarer til sags0gte 2, B, i ndkomst~rene alene skal betale et bel0b p kr. for indkomst ret 1990 og et bel0b p~ kr. for indkomst ret 1991, begge bel0b med tlll~g af renter efter kildeskattelovens 63, stk. 2, indtil den 31. august 2001 og derefter med till~g af renter efter opkr~vningslovens 7, og at sags0geren kke skal betale noget bel0b for indkomst~ret sagsomkostninger skal sags0geren inden 14 dage betale kr. til sags0gte 1. Sags0gte 2 betaler igeledes inden 14 dage kr. i sagsomkostninger til sags0geren. t-- m

12 VL2003.B-1283-Ql - SKM VLRV 36 VL2003.B-1283-o 1 SKM VLRV Tts 2003, 448V Vestre Landsrets dom af25. apri2003, j.nr. B (Dommerne Thrane, Dorte Jensen og Anne- Vibeke Dolleris (kst.) Knud Otto Nielsen ApS (advokat Christian Bachmann, Arhus) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte qarulfl Vognsen, Kebenhavn) ndeholdeisespligt, hil!fteise,forsemmeiighed, udland, eksportchauffer, skattep/igt, bopil!/ Det sagsegende selskab havde ikke indeholdt A-skat aflen udbetalt til en ansat chauffer for kersel i udlandet.. Landsretten lagde til grund, at chaufferen var fuldt skattepligtig tl1danmark, og at sagsegeren derfor var forpligtet til at indeholde A-skat. Landsretten fandt endvidere ikke, at sagsegeren, pa grundlag af modtaget materiale fra chaufferen verlrerende flytning til udlandet eher oplysninger om henvendelse ti skattemyndighedeme. havde godtgjort, at selskabet havde va:ret i begrundet god tro med hensyn til, at der ikke var indeholdelsespligt. Sagsegeren ha:ftede derfor for de ikke-indeholdte A-skatter i medfer afkildeskattelovans 69. stk.. Denne sag, der er anlagt den 31. maj 2001, drejer sig om, hvorvidt sagsegte, Skatteministeriet, med rette har anset sags0geren, Knud Otto Nielsen ApS, for pligtig til at ip.deholde A-skat i forbindelse med udbetaling af vederlag til chauffer for kersel i udlandet, og om der lean plila:gges sagsegeren et ha:ftelsesansvar i henhold til kildeskattelovens 69, stk. 1. ~-~n 2. marts 2001 afsagde Landsskatteretten fulgende kendelse vedrerende sagsegerens indeholdelsespligt: " Klagen skyldes, at Told- og Skatteregion Esbjerg har anset Knud Otto Nielsen ApS (herefter klageren) for at have va:ret pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag m.v. i forbindelse med udbetaling afvederlag til chauffer Ole Larsen for savel kersel i Danmark og i udlandet. Sagen har va:ret forhandlet ved stedlig forhandling pa Told- og Skatteregion Haderslevs kontor med klageren og klagerens repra:sentanto der ligeledes har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmede. Det fremgar af sagens oplysninger. at klageren driver vognmandsforretning. Direkter Knud Otto Nielsen er samtidig ansat sam chauff0r i selskabet. Vognmandskersel foretages hovedsageligt for faste kunder i Danmark. Chauffer Ole Larsen har va:ret ansat i vognmandsforretningen siden. august 1994, og han har kert som chauffer bade i Danmark og i udlandet. Det er oplyst, at Ole Larsen har meddelt klageren, at ban fra den. marts 1997 ikke skulle betale A-skat af den indtjening han ville opm\ ved kersel udlandet. idet han havde filet adresse i Tyskland. Ole Larsen har felgelig indtil 31. januar 1999 filet to 10nsedler fra klageren med indta:gter ind\ient fra henholdsvis kersel i Danmark og k0rsel i udlandet. Klageren har ikke indeholdt A-skat m.v. i indkomsten, der vedrerer kersel i udlandet. Det er videre oplyst, at klageren fra Ole Larsen har faet forelagt kopi af" anmeldung bei der Meldebehorde" og kopi af en lejekontrakt. Repra:sentanten bar om Ole Larsens forhold oplyst, at han primo 1997 opha:vede samlivet med og blev separeret fra sin hustru. og flyt- --~t,eqeffa familiens hidtidige bopa:1 i Hoistebro, hvor hustruen blev boeode med parrets to bem, som hun fik fora:ldremyndigheden over. Pro. marts 1997 flyttede Ole Larsen ind pa et lejet va:relse pa adressen Copyright CO 2008 Forlaget Thomson AlS na Hochreater Str. 3, Harrislee, Tyskland, men allerede den. maj 1997 tlyttede han videre til en lejlighed pa 60 m2 beliggende Leeker Chausse 3, Leek. Endvidere har repra:sentanten oplyst, at Ole Larsen har oplyst, at han fortsat bor i denne lejlighed, og at han flere gange har haft sinebern pa beseg i lejligheden. samt at Ole Larsen i forbindelse med, at han flyttede fra sin hustru, tilmeldte sig sin brors adresse i Alborg. Det er fra Alborg kommunes skatteforvaltning oplyst, at Ole Larsens fulde skattepligt ikke er ophert, og at der ikke er udstedt en erkla:ring om fritagelse for skattetra:k til Ole Larsen. Ole Larsen bar ikke pakiaget dette forhold. Told- og skatteregionen bar truffet afgerelse om, at klageren har udvist forsemmelighed i henhold til kildeskattelovens 69 ved, at der er sket udbetaling af 100 uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og midlertidig pensionsbidraglsa:r1ig pensionsbidrag til en ansat, hvor der ikke er udstedt blanket fritagelse for skattetra:k i lenindkomst erhvervet i udlandet. Klagerens repra:sentant bar over for Landsskatteretten nedlagt pastand om, at klageren ikke er pligtig at betaie det omhandlede be10b vedrerende A-skat og AM-bidrag og midlertidigtjsa:rligt bidrag. For sa vidt angar A-skat har repra:sentanten anfert, at i den foreliggende situation, hvor det over for klageren var dokumenteret, at Ole Larsen havde sin faste bopa:l i Tyskland, og klageren efter tilga:ngelig vejledning ikke skulle indeholde skat m.v. i den del af l0nnen der vedrerte arbejde i udfert i udlandet nar Ole Larsen ikke havde fast bopa:1 i Danmark, har klageren ikke udvist forsemmelighed ved, i perioden 1. marts 1997 til 31. januar 1999, at have udbetait 10n til Ole Larsen uden indeholdelse af A-skat m. V. Hun bar henvist til vejledning af indeholdelse af A-skat side 23-24, som hun har anfert er bindende for skattemyndighedeme, og dermed ogsa i vist omfang skaber rettigheder for skatteborgeren. Hun bar anfert, at ifulge vejledningen er Ole Larsen ikke fuld skattepligtig til Danmark, og klageren bar saledes ikke indeholdelsespligt for den del. der er opijent i Tyskland. For sa vidt angar Ole Larsen skattepligtsforhold bar hun oplyst, at det ikke har va:ret muligt at fil et samarbejde i stand med Ole Larsen. Han enskede ikke at medvirke til sagens oplysning yderligere. Hun bar anfert, at den omtalte adresse hos Ole Larsens broder, alene var en form for kontaktadresse eher na:rmere en postadresse. Hun har videre anfert, at klageren har holdt neje regnskab med kerselsafregningeme, saledes at der var en klar opsplitning af den del der vedrerte kersel i Danmark, og deri del der vedrerte k0rsel i Tyskland. Hun har videre anfert, at det efter kildeskattelovens 69 er en forudsa:tning for arbejdsgiverens ha:ftelse for ikke at indehold A-skat, at der er udvist forsemmelighed. Hun har anfurt, at klageren bar undersegt forholdet til bunds i forbindelse med, at Ole Larsen oplyste, at han ikke a:ngere var fuld skattepligtig til Danmark. Klageren har saledes rettet henvendelse til, dels den lokale skatteforvaltning, dels Aalborg Skatteforvaltning, og dels told- og skatteregionen, og alle instanser bar oplyst, at klageren ikke var indeholdelsespligtig for den tyske del. Hun har dertil anfert, at klageren kun har haft grund til at tro, at det var helt korrekt, at han ikke skuhe indeholde A-skat for den tyske del. Hun har yderligere anfmt, at Ole Larsen var blevet plilagt at betale b0mebidrag, og Told- og Skatteregion Alborg i den forbindelse palagde klageren at fortage lenindeholdelse. men kun for sa vidt angar den dansk6 del af 10nnen. efteraret 1998 bar klageren imidlertid taet meddelelse om, at der skal ske fuld indeholdelse i hele lennen. Klageren bar oplyst, at han havde haft enkelte andre chaufferer der havde k0rt lidt i udlandet, men at han aldrig havde haft en chauffer der havde bosat sig i udlandet. Repra:sentanten har anf0rt, at klageren altid bar fors0gt at holde fuld orden pa regnskaber m. v., og da Ole Larsen kom og meddelte, at han ikke a:ngere var fuld skattepligtig til Danmark, var klageren beta:nkelig ved det og foretog en ra:kke skridt for at undersege om det var korrekt, at ban ikke skulle indeholde A-skat for den tyske del. Han rettede bl.a. side

13 37 henvendelse til K.E. Christensen i Padborg. del' er et stort vognmandsfirma, som han foretager en del km'sel for. Dette firma har en st0te administration, og har i forvejen en rrekke chaufferer, del' kerer og er bosat i udlandet. Man havde del' oplyst, klageren skulle forlange at se en tilmelding til folkeregistret i Tyskland, samt et huslejekontrakt. Disse papirer havde han herefter faet forelagt af Ole Larsen. Hun har endvidere anfart, at told- og skatteregionen har lagt va:gt pa, at det ikke er dokumenteret, at del' er foretaget en skattebetaling i Tyskland, hvortil hun har bema:rket, at det var vanskeligt at dokumentere, idet at Ole Larsen ikke havde 0nsket at medvirke yderligere til sagens belysning. Hun har anfert, at man ikke kan a:gge va:gt pi, at del' ikke er udstedt et friholdelseserkla:ring, idet kravet om en friholdelseserkla:ring tager sigte pa en anden situation. Sammenfattende har reprresentanten anfert, at klageren ikke bar va:ret indeholdelsespligtig for den del del' er optjent ved kersel i Tyskland. Hun har anf.0rt, at Ole Larsen har opgivet sin bopa:1 i Danmark, og siledes i henhold til kildeskattelovens 1 stk. 1, nr. 1, bar opgivet sin fulde skattepligt til Danmark. Ole Larsen har alene haft postadresse i Danmark. Videre, at klageren bar haft a grund til at tro, at Ole Larsen havde opgivet sin bopa:1 i Danmark. Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at regionens afgerelse stadfa:- stes. Styrelsen bar herved anfart, at klageren bar va:ret pligtig at indeholde A-skat i forbindelse med udbetaling afvederlag til Ole Larsen, jf. kildeskattelovens 46, da er tale om udbetaling af A-indkomst, jf. kildeskattelovens 43, stk.... Landsskatteretten skal udtale: ndledningsvis bema:rkes, at Landsskatteretten i henhold ti kildeskattelovens 87 kan pikende klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgerelser i. instans 9{n indeholdelsespligter efter kildeskatteloven. Landsskatteretten har derimod ikke kompetence til at tage stilling til, hvorvidt del' kan pala:gges klageren et ha:ftelsesansvar i henhold til kildeskattelovens 69. Klageinstans for regionens afgerelse om ha:ftelsesansvar er Told- og Skattestyrelsen. Det bema:rkes videre. at efter kildeskattelovens 46, stk.,. pkt., skal den for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde forel0big skat i det udbetalte bel0b. henhold til kildeskattelovens 43 henregnes ti A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet for kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder an, feriegodtgarelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Ud fra de foreliggende oplysninger ma Landsskatteretten na:re beta:nkelighed ved i na:rva:rende sag at la:gge til grund, at Ole Larsen fra omhandlede tidspunk1 bar opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens 1, stk:. 1, nr. 1. Det bema:rkes herved, at den kommunale skatteforvaltning i Alborg har anset Ole Larsen for fuld skattepligtig til Danmark, og at Ole Larsen efter det oplyste ikke har piklaget dette forhold. Retten fmder sajedes, at kjageren har va:ret pligtig at indeholde A- skat i forbindelse med udbetaling af vederlag til Ole Larsen, ogsa for sa vidt angar den del, del' vedr0rer kersel i udlandet, jf. kildeskattelovens 46 og 43, stk. 1. " Told- og Skattestyrelsen har herefter den 22. maj 2001 truffet afgarelse vedmrende ha:ftelsesspmgsmalet, sam er meddelt sags"gerens revisor i en skrivelse af22. maj skrivelsen hedder det bl.a.: " Landsskatteretten har ved kendelse af2. marts 200 truffet afgarelse vedrarende indeholdelsespligt. Landsskatteretten har herefter overladt det til Told- og Skattestyrelsen, at tra:ffe afgarelse for den del af klagen som vedrarer ha:ftelsesspargsmalet. Told- og Skattestyrelsen har nu behandlet Deres klage og fmder, at den ikke kan imooekommes, jf. nedenfor. Efter kildeskattelovens 69, stk. 1, er den indeholdelsespligtige, nar denne ikke har opfyldt sin pligt til at indeholde A-skat, over for det offentiige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende bel"b, medmindre han godtgar, at del' ikke er udvist fors0ffimelighed fra bans side. Det er sajedes ifalge disse bestemmelser op til den indeholdelsespligtige,... at godtgere, at man ikke har udvist fors0ffiffielighed i forbindelse med den manglende iagttagelse af indeholdelsespligten. f01ge Leksikon 1997,jf. ogsa Leksikon 2000, som er udsendt til aile arbejdsgivere, ska den ansatte, 80m dokumentation for, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde A-skat, kunne fremla:gge en tra:kfritagelse udstedt af den kommunale skatteforvaltning i lenmodtagerens bopa:lskommune. Safremt den ansatte ikke kan fremla:gge dokumentation for tra:kfritagelse (blanket fritagelse for skattetrrek i l0nindkomst erhvervet i udlandet) ska arbejdsgiveren tilbageholde A-skat m.m. i lannen. f01ge Ole Larsens bopa:lskommune, Aalborg Kommune, har den fulde skattepligt til Danmark aldrig va:ret oph0rt og kommunen har derfor ikke udstedt blanket Pa'baggrund af ovenstaende finder styrelsen, at Knud Otto Nielsen ApS bar udvist forsammelighed i henhold til kildeskattelovens 69, stk. 1, idet del' er sket udbetaling afl0n uden indeholdelse af A-skat til Ole Larsen, hvor del' ikke er udstedt fritagelse for skattetra:k. " Sagsageren bar prineipalt nedlagt pistand om, at sags0gte tilpligtes at anerkende, at sagsegeren ikke er indeholdelsespligtig for sa vidt angar A-skat af indkomst optjent af Ole Larsen ved kersel i udlandet i perioden fra den 1. marts 1997 til den 31. januar Subsidia:rt bar sagsageren nedlagt pistand om, at sags0gte tilpligtes at anerkende, at del' ikke pahviler sagsageren et ha:ftelsesansvar efter kildeskattelovens 69, stk. 1, vedrarende A-skat afjenbel0b optjent afole Larsen ved km'sel i udlandet i perioden fra den 1. marts 1997 til den 31. januar Sags0gte bar nedlagt pistand om frifindelse. Det fremgar af "Anmeldung bei del' MeldebehOrde", at Ole Larsen til de tyske myndigheder har anmeldt, at han den 28. februar 1997 er flyttet til adressen na Hochrllder Str. 3. Del' er fremlagt lejekontrakt vedrerende denne bolig, hvoraffremgar at Ole Larsen bar lejet et va:- relse med bad fra den 1. marts Af "Anmeldung bei del' MeldebehOrde" fremgar det, at Ole Larsen har anmeldt til de tyske myndigheder. at han den 1. maj 1997 flyttede til en adresse i Leek. Folkeregisteret i Aalborg Kommune bar den 15. november 2001 oplyst, at Ole Larsen er registreret som udrejst til Tyskland den 28. februar Knud Otto Nielsen har forklaret, at ban er direkt0r i firmaet Knud Otto Nielsen ApS. Han har va:ret selvsta:ndig vognmand siden 1982, og del' er i dag ansat 5 ehauffarer. Ole Larsen blev ansat i Firmaet havde 2 eksportbiler. februar 1997 fik han - sandsynligvis pl'. telefon - at vide, at Ole Larsen ville flytte til Tyskland. Han var bekendt med, at Ole Larsen var blevet separeret. Ole Larsen sagde, at ban sa skuile betale skat i Tyskland. De "talte frem og tilbage" om Ole Larsens skatteforhold. Han foretog selv unders0gelser vedr0rende skatteforholdene, idet han talte med sin revisor og med firmaet K.E. Christensen i Padborg, 80m Knud Otto Nielsen ApS er underleverandljr til. Revisoren sagde intet om, at han skulle se en tra:kfritagelsesattest. Det fik ban f0rst at vide i Firmaet K.E. Christensen oplyste, at bopa:len var afgarende for, om Knud Otto Nielsen ApS var indeholdelside 2

14 38 sespligtig for sa vidt angar A-skat, og at han derfor skulle sikre sig dokumentation for Ole Larsens bop~l. februar 1997 talte han med skattemyndighederne i 01god Kommune, der henviste til Told- og Skatteregion Esbjerg. Han erindrer ikke, hvem han talte med, men han fik oplyst, at boplclen var afgmende for indeholdelsespligten. Han fik ikke oplysninger om krav om indsendelse afblanketter eller ignende. ndeholdelsespligt og boplcbar ban ogsli dreftet med Skatteforvaltningen i Aalborg Kommune. Han erindrer heller ikke, hvem ban talte med her. Han har orienteret sig i Leksikon 1997, udgivet af Told og_skat, inden han rettede henvendelse til Told- og Skatteregion Esbjerg. Han syntes dog ikke, at Leksikon 1997 beskrev en situation, der svarede til Ole Larsens. Han kunne saledes ikke fmde svar pa, hvordan ban skulle forholde sig, hvis boplclen var opgivet. Han fik forevist kopi fra det tyske folkeregister, og han gik ud fra, at de tyske myndigheder "tog hand om skatten". januar 1999 sendte han en check med feriepenge til Ole Larsen. Checken kom retur, og Ole Larsen kunne ikke give en ny adresse. Han begyndte derfor fra dette tidspunkt at tnckke fuld skat. Ole Larsens ansrettelsesforhold ophmte i sommeren 1999, og ban har ikke haft noget med ham at g0j'e herefter. SagS0geren bar gjort glcldende, at Danmark ikke bar beskatningsretten til Ole Larsens mtvederlag vedrerende kersel i udlandet, oar arbejdsgiveren med flijje ma antage, at Ole Larsen den. marts 1997 havde opgivet sin danske boplctil fordel for en ny boplc i Tyskiand. BOplCsopgivelsen swttes bl.a. af a:ndringerne i Ole Larsens famililcre forhold, af de tyske adresse- og folkeregisterforhold og af, at Ole Larsen hovedsagelig optjente sin indkomst uden for Danmark. Ole Larsen bar derved opgivet den fulde skattepligt til Danmark, saedes at ban alene er begra:nset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, litra a. Knud Otto Nielsen ApS har derfor ikke VlCretforpligtet til at indeholde A-skat for det paga;qende mtvederlag. Til St0tte for den subsidilcre pastand, har sags0geren gjort glcldende, at Knud Otto Nielsen pi vegne fmnaet har foretaget tilstnckkelige unders0gelser, saedes at der ikke foreligger et hlcftelsesansvar efter kildeskattelovens 69, Stk. 1. Endelig er det gjort glcldende, at tnckfiitagelsesblanket kun bar retlig relevans, smremt der er tale om forhold omfattet af ligningslovens 33. Sagsf1Jgtehar til stf1jttefor sin pastand gjort glcldende, at Ole Larsen var fuld skattepligtig til Danmark, idet han ikke havde opgivet sin boplc i Danmark. Bevisbyrden for, at boplclen er opgivet, pahviler sags0geren, og denne bevisbyrde er ikke leftet. Sagsf1Jgerenbar derfor va:ret forpligtet til at indeholde A-skat af den til Ole Larsen udbetalte mt for k0rsel i udlandet i den omstridte periode. Det er den kommunale skattemyndighed, der tncffer afg0r'else om, hvorvidt en ansat er fuld skattepligtig til Danmark, og der skal indeholdes A-skat, medmindre der foreligger en erkllcring om fritagelse for indeholdelsespligten. Da dette ikke foreligger, og da direkter Knud Otto Nielsen ikke har va:ret i begrundet god tro med hensyn til, at sags0geren ikke var indeholdelsespligtig, foreligger der fofs0mmelighed og dermed et hlcftelsesansvar efter kildeskattelovens 69, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat: Det f01ger afkildeskattelovens, stk., nr., at Ole Larsen skal betale skat til Danmark, hvis han har boplcher ilandet. Efter bevisf0- relsen for landsretten har sagsf1jgeren ikke godtgjort, at Ole Larsen skulle have opgivet sin boplcl i Danmark. Det bemlcrkes i den forb indelse, at det er uden betydning, at Knud Otto Nielsen bar troet, at boplclen var opgivet. Da Ole Larsen bar VlCret fuld skattepligtig til Danmark, er sagsf1jgeren indeholdelsespligtig for sa vidt angar A-skat af indkomst optjent af Ole Larsen ved k0rsel i udlandet i perioden. marts januar Sags0geren har ikke ved at fremllcgge kopier af de bilag, som sags0geren har modtaget fra Ole Larsen, eller ved at rette henvendelse til skattemyndighederne, som forklaret af direkter Knud Otto Nielsen, godtgjort, at sags0geren bar VlCreti begrundet god tro med hensyn til, at der ikke var indeholdelsespligt. Der pahviler derfor sags0geren et hlcftelsesansvar efter kildeskattelovens 69, stk. 1. Landsretten tager derfor sagsegtes pastand om frifindelse ti felge. Thi ken des for ret: Sags0gte, Skatteministeriet, frifindes. Sagsegeren, Knud Otto Nielsen ApS, betaler inden 14 dage sagsornkostninger til sags0gte med kr. Copyright Forlaget Thomson A1S

15 HR2oo4.23/2oo2 - SK:M2003.9:HRH 39 HR SKMlOO5.9.HRH TfS 2004, 923H U HH Hejesterets dom af 1. december , j.nr Per Wals0e, Poul S0gaard, Jytte Scharling. Marianne H0jgaard Pedersen og Jon Stokhom Specialarbejdernes Arbejdsleshedskasse (advokat Peter Giersing) mod Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Steffin Svrerke) ndeholdelsespligt - A-skat - bejordringsgodtgljrelse - jot'sljmmelighed - A-kosse A-kosse ansvarlig jor lkke indeholtjt A-skat aj bejordringsgodtgljrelse til arbejdsledige,ff. kildeskattelovens 69, stk udbetalte arbejdsleshedskassen A befordringsgodtgsrelse ill godt arbejdsledige deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser med ca. 11,9 millioner kroner uden som indeholdelsespligtig at indeholde A-skat afbe10bet. Told og Skat T anlagde sag ved landsretten moo pistand om betaling af det ikke indeholdte bel0b. Det blev af landsre~en og fwjesteret lagt til grund, at A inden udbetaingen af befordringsgodtgerelsen havde viden om, at de udbetalte bel0b var skattepligtige, og at der dermed var indeholdelsespligt. Det fandtes godtgjort, at det aft kra:vede ~10b paca. 4,8 millioner kroner ikke oversteg det be10b, som A skulle have indeholdt i skat ved udbetalingen afbefordringsgodtgerelseme. Endvidere havde skattemyndighedeme ved opgerelsen af \cravet i ti\stra:kkeligt omfang taget \wjde ~ --~for,at Dogie afbelsbsmodtageme muligvishavde medregnetkmselsgodtgerelsen ved selvangivelsen. Herefter og under hensyn til det store antal be10bsmodtagere og de enkelte \cravs beskedne st0'relse kunne det ikke illla:gges betydning, at T ikke paaile punkter havde fulgt den fremgangsmade, der var beskrevet i et cirkula:re om opkra::vning af ikke indeholdte A-skatter. Der var endelig ikke grundiag for at antage, at T ved sin fremgangsmade havde afsldret A fta at foretage regres mod modtageme afbefordringstilskuddet. A blev herefter d0mt til at betale det kra:vede bel0b med na:rmere angivne renter.(\) 8stre Landsrets dom 29. november 2001 (16. afd.) OEL2001.B (Niels Larsen, Kroman, Lene Jensen (kst.». Sagen drejer sig om. at sagsegte i 1994 udbetalte befordringsgodtglljrelse til arbejdsledige deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser med ca. 11,9 mio. kr. uden som indeholdelsespligtig at indeholde A- skat ~ bel0bet. Sp0rgsmAiet i sagen er, hvorvidt sags0gte ha:fter for betahng af det indeholdelsespligtige beleb efter kildeskattelovens 69, stk. 1. eller efter erstatningsretlige regler. Under sagen, der er anlagt den 23. december 1999, har sags0geren. Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, nediagt principalt pistand om. at sags0gte til sagsegeren skal betale kr. med tilla:g af renter 1,3% pro pabegyndt maned af kr. fra den 1. januar 2000 til den 30. august 2001 og med 1,1% pro pabegyndt maned fra den. september 2001, eventuelt som a:ndret af skatteministeren, til betaling sker. Sagsegeren har subsidia:rt nedlagt pastand om. at sagsegte til sagsegeren skal betale kr. med tilla:g af sa:dvanlig procesrente fta sagens anla:g, til betaling sker. Sagsegte, Specialarbejdernes Arbejdsloshedskasse, har over for sagsegerens principale pastand nedlagt pastand om afvisning. subsidia:rt frifindelse, mere subsidilert frifindelse mod betaling af et efter rettens slum mindre bel0b end det pasta:vnte. Over for sagsegerens subsidia:re pistand bar sagsegte noolagtpistand om frifindelse. subsidia:rt frifmdelse mod betaling af et efter rettens sken mindre bel0b end det pasta:vnte. Sags0geren har over for sagsegtes afvisningspastand pastaet ftifmdelse. Sagens nrermere omstrendigheder er felgende: Den 26. marts 1993 havde sagsegte mede med skatteministeren. hvor man dreftede, hvorvidt befordringsgodtgerelse til arbejdsledige deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser var skattepligtig. Den 8. december 1993 suey skatteministeren felgende til sags0gte:»under vort m0de den 26. marts (U. vedr0rcnde den skattema:ssige behandling af befordringsgodtgerelse til arbejdsledige deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser lovede jeg at vende tilbage til sagen. Du foreslog, om man kunne skattefritage befordringsgodtgerelsen til disse arbejdsledige. Efter at have undersegt mulighederne herfor grundigt makonldusionen va:re, at det desva:rre ikke er muligt. Det skyldes, at det vii va:re umuligt at begra:nse skattefriheden til arbejdsledige deltagere i arbejdsmarkoosuddannelser. Det vii derfor koste for meget at gennemfere en sadan skattefrihed... «sidste havdel af 1993 var Told- og Skatteregion, K0benhavn 4, pa kontrolbeseg i SD-kursus, hvor det blev konstateret, at der for 1993 var blevet udbetat skattefri k0rselsgodtgerelse pa kr. Det udbetalte be10b var skattepligtigt. Ved enslydende skrivelser af7. januar 1994 skrev Arbejdsmarkedsstyrelsen til aile arbejdsleshedskasser om den skattema:ssige behandling af befordringstilskud. M skrivelsen fremgar:»arbejdsmarkedsstyrelsen skal pa basis af oplysning fra Told og Skattestyrelsen meddele, at befordringstilskud i henhold til Bekendtg0- relse nr. 795 af. oktober 1993 om opkra:vning m. v. af indkomst- og formueskat kapitel er A-indkomst. Ordningen har virkning for indkomstaret «Den 14. januar 1994 havde told- og skatteregionen mede med sagsegte vedrerende den skattema:ssige behandling af rejse- og befordringsgodtgerelse. Medet blev fulgt op af en skrivelse af 17. januar 1994 fra regionen tit sags0gte. Mskrivelsen fremgar:»vedrerende rejse- og befordringsgodtgerelse A) SKAT a) Skattepligt b) ndeholdelsespligt SpergsmAlet er herefter om bel0bene anses for A- eller B-indkomst. henhold til 20 i bekendtgerelse nr. 795 af 1. oktober 1993 om opkra:vning m. v. af indkomst- og formueskat er en lang ra:kke ydelser gjort ti A-indkomst omfattet af kildeskattelovens 43, stk. 2. Det ga:lder bl.a. ydelser. der udbetales af en arbejdsleshcdskasse efter lov om arbejdskfshedsforsikring, jf. nr. 3. uddannelsesgodtg0relse, der udbetales tilledige i henhold til 17 i lov om aktiv arbejdsmarkedspolithe,jf. nr. 9 og kursusgodtgarelser, der udbetaes i henhold til kapitel 7 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. nr. 12. De udbetalte rejse- og befordringsgodtgerelser maanses for at udgere en del af kursusgodtgerelserne, jf bekendtg0relsens 20, or. 12, hvorfor belebene vii va:re A-indkomst, og der skal derfor indeholdes A-skat ved udbetalingen. Ovenna:vnte forhold bekra:ftes i skrivelserne forelagt pa medet: side 1

16 40 - skrivelsen fra skaneministeren af 8. december 1993, og skrivelse af 12.juli 1993 fra Told- og Skanestyrelsen, der bekra:fter skattepligten, - skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen af7. januar 1994, der bekra:fter pligten ti at indeholde A-skat, og at der ikke er pligt til at skulle svare bidrag i medf0c af lov om arbejdsmarkedsfonde..,.«ved intern skrivelse af 3 1. januar 1994 meddelte sags0gtes hovedbogholder, Bjarne Larsen, f01gende til sags0gtes udvikingschef, Stine Holm Ejlersen:»'fedr.: Skattep/igt af befordringstilskud. Ti din orientering fremsendes vedlagt brev af 17. januar 1994 fra Told- og Skatteregion, K0benhavn 4 (Syd), samt kassens rundskrivelse nr. 7/94 af26.januar 1994 med brev af7.januar 1994 fra AMS. Af ovennrevnte fremgar det b.a., at befordringsgodtgerelser anses for at udgere en del afkursusgodtgerelserne, hvorfor befordringsgodtg0re1serne vi vrere at betragte som a-indkomst, og at der derfor skal indeholdes a-skat ved udbetalingen. Som du ved, har ledelsen hidtil vreret af den opfattelse, at det var urimeligt at indeholde a-skat af befordrlngsgodtgerelserne, og ville derfor afvente en politisk beslutning om evt. rendring af reglerne. Palle Serensen har imidlertid. med udgangspunkt i brevet fra Toldog Skatteregionen, ikke set nogen anden udvej end igangsretning af beskatning af befordringsgodtgerelserne, hvorfor jeg pa Palles vegne skat anmode dig om at foranledige, at der foretages rendringer i KUGOsystemet, saledes at der ogsa indeholdes a-skat ved udbetaing afbefordringsgodtg0celser. Jeg ska gere opmrerksom pa, at ordningen hac virkning for indkomstaret 1994, hvorfor rendringen ma foretages hurtigst muligt. Det er samtidig min opfattelse. at der ikke ska foretages reguleringer vedr0- rende udbetalinger i perioden 1,/januar 1994 og indtil en rendring af KUGO-systemet er ivrerksat.«arne Pedersen fra told- og skatteregionen udfrerdigede fra den 3. juni 1995 f01gende notat:»sd A-kasse SE NR forbindelse med aftalt mede i SD den 2. juni 1995 J. Nr. 04/ som ikke vedrerer A-kassen erder if01ge aftale med arbejdsgiverkontrollen, unders0gt om SD A-kasse i 1994 hac OObetaltskattefri kerselsgodtgerelse. 1f01ge skattesystemet (co oply) hac A-kassen i 1994 udbetat skattefri kerselsgodtgorelse med i at kr. Bel0bet er udbetalt uagtet at SD A-kassen ijanuar 1994 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har tet skrivelse om, at de ikke mere ma udbetae skattefri kerse1sgodtgerelse til efteruddannelses s0gende medlemmer af A-kassen. Ligeledes hac regionen afholdt mooe med A-kassen den 14. januar 1994, hvorefter de skriftig er orienteret om, at der ikke lrengere kan udbetales skattefri kerselsgodtgerelse til efteruddannelse ogjobs0gningskurser, skrivelse af 17. januar 1994, J Dr. 04/ Bjarne Larsen SD A-kassen kontakter regionen, oplyser at der er sket en beklagelig fejltagelse med hensyn til udbetaling af skattefri k0rselsgodtgerelse for A-kassen hac ikke faet rendret deres system, sa de var fortsat med at udbetale skattefri kerselsgodtg0- relse i hele 1994 og endda frem til 1. maj eller juni 1995, bel0bene for 1995 vii blive indberettet som A-indkomst, men de har ikke trukket A-skat afbel0bene. Bjarne Larsen oplyste at A-kassen var vilig ti at k0re et band med samtlige, som hac filet udbetalt skattefri k0rselsgodtgerelse, med rettelse til A-indkomst. Oplyst til Bjarne Larsen, at de kan afvente regionens udspi inden de foretager noget, ligeledes er Bjarne Larsen anmodet om, at undersoge QlJ de kan k0ce de medlemmer som hac filet udbetalt bel0b over kr., dette unders0ger BL Kontaktet af Jan Bo Larsen Styrelsen. JBL oplyste at Regionschefen havde fremsendt et notat vedr. SD- A-kassen udbetaling af skattefri kerselsgodtg0relse. Forespurgt herefter om yderligere oplysninger b.a. om A-kassen var villig ti at betale den manglende A-skat m.m. Oplyst til JBL at regionen hac oplyst til A-kassen, at de ikke skal foretage yderligere idet vi afventer besked fra styrelsen. JBL udfrerdiger notat til skatteministeren og fremsende kopi til regianen Kontaktet afpale Serensen SD's hovedbogholder der op- yser, at de er villig til at foretage at hvad regionen forlanger, idet de kan se, at der er sket en bekagelig fej. Ligeledes er de vilig til at kere et nydt band med samtlige der hac faet udbetat km'selsgodtgerelse. Oplyst til PS at regionen har forespurgt styrelsen og afventer svar derfra. SD skal ikke foretage yderligere fm henvendelse fra regionen Modtaget notat fra styrelsen til ministeren Kontaktet SD Pale Sorensen, aftalt m0de den 27. juni k , oplyst til PS at regionen opkra:ver A-skatten ved SD a-kassen.«johnna H0yland, der i 1995 arbejdede i arbejdsgiverkontrollen, 00- fa:rdigede den 28. juni 1995 f01gende referat afkontrolbeseg hos SD's A-kasse den 27. juni 1995:»Pa mooet deltog: Pale Serensen Bjarne Larsen Torben Aasberg Johnna Heyland Arne Pedersen (Hovedkasserer) (Hovedbogholder) (Revisor) SD SD SD TSR4 TSR4 MOOet blev afholdt som led i regionens igangvrerende kontrol af A- kassens udbetaling af rejse- og befordringsgodtgmelse. SD oplyste indledningsvis, at konteringen af udbetaingerne af de skattefri rejse- og befordringsgodtg0celser til deres medlemmer pa efteruddannelse- og jobsegningskurser var en fejl i deres edb-afdeling. Edb-systemet var ikke blevet rendret i overensstemmelse med regionens tidligere pajreg om, at be10bene skulle angivet som A-indkomst. Edb-systemet er blevet rendret den 2. maj A-kassen fremlagde pi m0det edb-lister over kursusdeltagere og udbetalingsbel0b. SD's A-kasse blev pi m0det paagt ha:ftelse for den manglende A- skat for 1994,jfKL 69, stk. 1. A-kontrollen hac godkendt, at den udbetaing der er sket i perioden 1. januar 1995 til 19. maj 1995 reguleres i regnskabet og medtages pa oplysningssedlen for 1995 som A-indkomst. Tilladelsen sker pa forudsretning afat A-kassen file rendret deres edb-system sajedes, at der sker korrekt afregning af A-skat for hele Aret. Til brug for opgerelse af det manglende tilbageholdte A-skattebel9b vii A-kassen fremsende beregnede gennemsnitlige skattetra:kprocenter for de medlemmer der i 1994 har modtaget godtgerelse. A-kassen villigeledes fremsende en opg0relse over kursusdeltagere og udbetaingsbel0b for 1995.«Ved skrivelse af 29. juni 1995 skrev sags0gtes hovedkasserer Palle S0rensen fulgende til told- og skatteregionen:»vedr.: Befordringsti/skud. Som aftalt pa vort m0de den 27.juni 1995, fremsendes hermed beregnede gennemsnitlige skattetra:kprocenter for de medlemmer, der i 1994 har modtaget befordringstilskud.... «Skrivelsen blev besvaret aftold- og skatteregionen ved skrivelse af 4. juli 1995 med f01gende:»arbejdsgiverkontrollen har pa baggrund af oplysninger i skattesystemet uds0gt SD's A-kasse til kontrol for skattefri rejse- og befordringsgodtg0relse. Copyright io 2008 Forlaget Thomson A/S

17 41 Det er konstateret, at A-kassen har udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgerelse med i alt kr. for 1994 iflg. modtagne EDB-ister. Den manglende indbetaling af A-skat udger for kr. Belebet er fremkommet ved en gennemsnitlig tra:kprocent pa 50,63 for kursusgodtgerelse, nedrundet til50 % af kr., for uddannelsesydelser med en tra:kprocent pll 45,68 nedrundet tit 45 % af kr. begge procenter er oplyst af A-kassen. Regionen ger opma:rksom pa, at SD's A-kasse har regreskrav mod den bererte indkomstmodtager for de betalte skatter for «Told- og skatteregionen skrev den 15. august 1995 enslydende tit ale kommuner saedes:»1 forbindelse med arbejdsgiverkontrol hos SD's A-kasse den 27. juni 1995, er det konstateret ata-kassen i aret 1994 har udbetalt skat ~!!"irejse- og befordringsgodtgerelser til medlemmer der deltager i r,-- efteruddannelses- ogjobsegningskurser. De udbetalte rejse- og befordringsgodtgerelser anses for at udgere en del afkursusgodtgerelseme, hvorfor belebene vii va:re A-indkomst, og der skat derfor indeholdes A-skat ved udbetalingen. Regionen skal oplyse, at SD's A-kasse er debiteret den manglende A-skat for disse medlemmer, jf. KL 69, stk. 1. Der vii saledes ikke ske regulering hos den enkelte indkomstmodtager.«sagssgte bar anfmt, at de den 18. september 1995 sendte rettelsessedler ud til ale deres medlemmer med felgende indhold:»oplysningsseddel Da told- og skatteva:senet har meddelt, at befordringstilskud i henhold tillov om arbejdsmarkedsuddannelser samt lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, er A-indkomst med virkning fra indkomstaret 1994, fremsendes hermed supplerende oplysningsseddel for 1994, med opom befordringstilskud, som du har modtaget i 1994, hvilket vi har meddelt til told- og skatteva:senet... «Den 23. marts 2000 stillede sagsogerens advokat nogle spergsmaj tit Skatteministeriet. Skatteministeriet herte Told- og Skatteregion Frederiksberg over spergsmalene. Regionen besvarede spergsmalene ved skrivelse af 6. april Af skrivelsen fremgar:»... Ad 1. Regionen kan ikke bekra:fte. at SD's A-kasse herefter kaldet AK skulle have udsendt supplerende oplysningssedler tit samtlige kursister. Regionen bar i brev af28. september 1995 meddelt A<, at de supplerende oplysningssedler afgivet pa edb-band var mangelfuldt udfyldt og sagen blev sat i bero for at afvente styrelsens afgerelse i klagesagen. Det kan sajedes undre hvis AK aligevel sklllle have fremsendt oplysningssedler til samtlige kursister. 1 skattekontrollovens 7, stk. 7 fastsa:ttes. at arbejdsgiveren skal underrette den indkomstpligtige om indberettede oplysninger (ogsa nar de afgivet med edb). Regionen betragter dog forpligtelsen for sat ud afkraft ved regionens brev af28. september Ad 2. Det skal oplyses. at regionen ved brev af 15. august 1995 underrettede samtlige kommuner som citeret i advokat Giersings svarskrift side 4, 2. og 3. atsnit. Det fremgar ikke af sagsakteme, at regionen bar underrettet AK om brevene. Ad 3. Regionen roll gll ud fra at brevet [advokat Peter Giersings skrivelse af2. aprill996. hvorved regionen blev opfordret til at oplyse om mangleme ved rettelseslisteme] er sendt til styrelsen, idet det ikke ses modtaget i regionen,... Styrelsen bar ogsa i brev af 15. august ~:':~-'- ~--l9.96 tit Advokat Giersing henvist til advokatens brev af 2. aprit Det bema:rkes dog samtidig. at advokat Giersing i brev af9. oktober 1995 bad regionen oplyse baggrunden for, hvorfor de fremsendte ret- Copyright (> 2008 Forlaget Thomson NS telser blev anset for»mangelfuldt, udfyldt«. Regionenhar svaret herpa i brev af 19. oktober 1995, hvilket ma a:ses saledes. at der ikke var pmert et minustegn foran rettelsen tit rubrik Ad 4. Hvis dette [at myndighedeme kunne have gennemfert det noovendige antal kersler pa baggrund af det overbragte materiale] var tilfa:ldet ville AK fremstll med for meget indberettet udbetalt understmtelse og rejsebefordringsgodtgerelse m. v., idet rejsegodtgerelsen samtidig ville va:re med i bide rubrik 14 og rubrik 48, idet rettelsen af rubrik 48 ikke var indberettet med et minus fortegn. Derfor ville edb kerslen va:re fejlbeha:ftet. Dette er ogsa begrundelsen for, at regionen i brevet af28. september meddelte, at de supplerende oplysningssedler (edb-band) var mangelfuldt udfyldt.... «Ved skrivelse af 30. august 1995 fra sagsegtes advokat klagede sagsegte over regionens afgerelse af 4. juli 1995 til Told- og Skattestyrelsen. Af skrivelsen fremgar:»... ) Det geres ga:ldende, at A<, ved at undlade at indeholde skat af godtgerelsen, ikke bar udvist en slldan forsemmelighed, at forholdet falder under Kildeskattelovens 69. 2) Det geres endvidere ga:ldende, at hvis forholdet er omfattet af 69 er regleme om behandling af den manglende indeholdelse ikke fulgt, hvitket medfurer. at opkra:vningen i dette titfa:lde er ugyldig... «Told- og skatteregionen oplyste ved skrivelse af 28. september 1995 felgende til sagsegte:»1 forbindelse med behandlingen afspeciaarbejdemes Arbejdsleshedskasses klagesag har Regionen konstateret. at der er fremsendt op- ysningssedler (rettelser) pa de medlemmer der har modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgerelser for Regionen skat oplyse, at disse oplysningssedler er stillet i bero. Axsagen tit dette skyldes for det ferste, at de er mangelfuldt udfyldt og for det andet, at indholdet af oplysningssedleme afha:nger aftold- og Skattestyrelsens afgerelse.(( Sagsegtes advokat bad i skrivelse af9. oktober 1995 regionen oplyse baggrunden for, at man ansa de fremsendte oplysningssedler (rettelser) for mangelfuldt udfyldt. Ved skrivelse af 19. oktober 1995 besvarede told- og skatteregionen henvendelsen fra sagsegtes advokat med felgende:»... Rettelser tit tidligere indsendte oplysningssedler, skal ske ved indsendelse af oplysningssedler pmert differencebelebet i forhold til det tidligere oplyste. Negative beleb angives ved»-(( i rubrikken. Hvis Told- og Skattestyrelsen ikke giver AK medhold i Deres klage, skat rubrik 15 pa oplysningssedlen tillige angives, saedes at hvert enkelt medlem godskrives den indbeta1te A-skat.(( Ved skrivelse af. november 1995 skrev sagsegtes advokat felgende til regionen:»... Jeg tillader mig at betragte Regionens brev af 19. oktober 1995 som et samtykke tit. at yderligere ikke foretages fer endelig afgerelse foreligger, og saledes at det ikke senere overfor Speciaarbejdemes Arbejdsleshedskasse bliver gjort ga:ldende, at rettelse, af de efter Regionens opfattelse mangelfuldt udfyldte oplysningssedler (rettelser), burde have va:ret foretaget pa et tidligere tidspunkt....(( Den 15. august 1996 traftold- og Skattestyrelsen afgerelse i anledning af sagsegtes klage. Af afgerelsen fremgar felgende:»...

18 42 Told- og Skattestyrelsen er enig i den afgmelse, som regionen har truffet om pligt til at indeholde a-skat, og kan ikke imadekomme Deres klage.... Told- og Skattestyrelsen finder ud fra en samet afvejning af de i sagen foreliggende forhold, herunder at forholdet ffilfst blev bragt i orden efter kontrol fra regionens side udffilrt et Arefter, at underretning om reglerne var givet til Deres klient, at det ikke er sandsynliggjort, at Deres klient ikke har handlet forsmnmeligt ved uanset regionens skrivelse af 17. januar 1994 at have undladt at indeholde A-skat. NAr henses til det store antal personer sagen angar og til at Deres klient efter det oplyste hidtil intet har haft at indvende imod den anvendte beregningsmetode, fmder Styrelsen ikke anledning til at kra:ve denne a:ndret....«ved skrivelse af 18. september 1996 fra sagsagtes advokat blev afgmelsen indbragt for Folketingets Ombudsmand. Den 31. maj 1998 afgav Ombudsmanden en forelabig redegmelse i sagen. Den 23. februar 1999 afgav Ombudsmanden en endelig redegmelse i sagen. Ombudsmanden fandt, at der ikke i kildeskattelovens 69 er hjemmel til den skete skfinsma:ssige opgfilfelse af det belab, den indeholdelsespligtige hrefter for, og at det var beklageligt, at ha:ftelseskravet ikke var opgjort i overensstemmelse med den fremgangsmade, som er beskrevet i SD-cirkula:re 19874, pkt Ombudsmanden henstillede til Told- og Skattestyre(sen at genoptage sagen. Told- og Skattestyrelsen besluttede pc\baggrund afombudsmandens redegarelse at genoptage sagen. Ved skrivelse af9. april1999 foreslog Told- og Skattestyrelsen sagsfilgtes advokat at afholde et mfilde og bema:rkede:»... Pli dette mfildevii man kunne diskutere spargsmalet om genoptagelsen og de dermed forbundne konsekvenser herunder tilbagebetaling og den eventuelle erstatningssag mod Arbejdslashedskassen, som Ombuds- ---m---aitden i sin redegmelse lccgger op tit.... «Ved skrivelse af27. maj 1999 rettede told- og skatteregionen henvendelse til sagsagte vedrfilfende tilbagebetaling af A-skat m. v. Af skrivelsen fremgar f"lgende:»under henvisning til..., fremsendes hermed en check pli falgende belcb: Betalt A-skat Rentegodtgfilfelse Betalt rente Rentegodtgfilfelse alt heraf heraf Der vedla:gges kopi af renteberegningen. Rentegodtgarelse er beregnet fra indbetalingsdatoerne henholdsvis den 20. juli 1995 og 12. september 1995 til og med den 27. maj Regionen skal samtidig meddele, at Told- og Skattestyrelsen overvejer, om der skal anla:gges retssag om de ikke indeholdte A-skattebe10b med tilhfilfende renter. ".«Told- og Skattestyrelsen har foretaget en edb-ma:ssig behandling af de ber0rte medlemmer for at beregne, hvor meget restskat der ville va:re blevet opkra:vet, hvis befordringsgodtgfilfelsen var blevet selvangivet. Den na:rmere beregningsmc\de fremgar afnotat af22. december 1999 udfa:rdiget aftold og Skat. Ud af de medlemmer er medlemmer med i beregningen. Af notatet fremgar, at medfemmerne er opdelt i 2 grupper, alt efter om de havde modtaget fortrykt eller udvidet selvangivelse for For hver af grupperne har man multipliceret kursusgodtgarelsen med den laveste skatteprocent i per- Copyright < Forlaget Thomson AJS sonens skattekommune for 1994 og sliledes fundet det laveste belab, der skulle have va:ret indeholdt. Endvidere er beregnet et belab, betegnet skat til opkra:vning, der fremkommer ved, at der er foretaget en fiktiv maskinel skatteberegning af medlemmet, hvor kursusgodtgfilfelsesbelfilbet er modtaget som personlig indkomst. Dette er sammenholdt med den pc\ga:ldendes sidst registrerede cirsopgmelse. en tredje rubrik er angivet det laveste be1filbi de to rubrikker»kursusgodtg0relse x laveste procent«og»skat til opkra:vning«. Sagsagerens krav er opgjort som summen af de sliledes beregnede»aveste belab«. ForkJaringer: Arne Pedersen har forklaret bl.a., at ban er merconomuddannet og nu arbejder som registreret revisor. Han er ansat hos Told- og Skattestyrelsen pc\frederiksberg. Da han kom ind i sagen, beskreftigede han sig bl.a. med moms og loosum. SD hfilfte med til hans arbejdsomrc\de. Han kan vedstli sit m0dereferat fra sidste halvdel af Pli mfildet med sagsagte den 14. januar 1994 blev sags0gte plilagt at indeholde A-skat. Han havde derefter ingen kontakt med SD ffilf2. juni 1995, hvor ban var pc\kontrolbesag. Han havde tilfreldigt erfaret, at A-kassen ikke havde indeholdt A-skat. Han kan vedstli indholdet af sit notat af 3. juni 1995, og ban kan bekra:fte det passerede, 80m fremgar af Johnna Hfilylands referataf28.juni De dr0ftedetrrekprocenterpe\mfildet. SD havde ikke de korrekte trrekprocenter, hvorfor man talte om en praktisk lcsning. De modtog de gennemsnitlige trrekprocenter fra A- fusen, men ikke edb-blind med oplysningssedler. De drfilftede ikke med SD, at det kunne give problemer i forhold til de enkelte medlemmer. Han husker ikke, hvem der foreslog de gennemsnitlige trrekprocenter, men mener, at det var SD. Efter den 27. juni 1995 havde ban ikke la:ngere med sagen at gfilfe. Johnna HB}'landhar forklaret bl.a., at hun er uddannet inden for Told og Skat med efterfulgende uddannelse i regnskab arbejdede hun i arbejdsgiverkontrollen. Sags0gte var hendes ansvarsomrlide. Hun kom ind i sagen i maj/juni 1995, hvor hun bl.a. kontrollerede rejsegodtgfilfelse. Hun Sfilgtetilfa:ldigt pc\sd. Hun deltog ikke i ffi0det den 2. juni Efter mfildet talte hun med Arne Pedersen om, hvorledes sagen kunne ordnes. De talte om sags0gtes ha:ftelse efter skattekontrollovens 69 som en mulighed. Hun kan vedstli sit mfildereferat af 28. juni Ved vurderingen af, om A-kassen skulle holdes ansvarlig, indgik ikke antallet afmedlemmer, men alene splilrgsmlilet om kassens forsmnmelighed. Skrivelsen af 15. august 1995 til kommunerne var rutinema:ssig. Der blev ikke oplyst navn pc\medlemmerne, idet de ikke havde disse. Hun kan ikke sige, om man pli et senere tidspunkt ville have orienteret om navngivne personer, idet de afventede Told- og Skattestyrelsens afgarelse og derfor havde sat sagsbebandlingen i bero. Efter Told- og Skattestyrelsens afgfilfelse arbejdede hun ikke lrengere i arbejdsgiverkontrollen. Pli de edb-lister, der er na:vnt i hendes referat af 28. juni 1995, fremgik alene antallet afkursister og bel0bsstfilfrelser, men ikke navne. Pc\mooet den 27. juli 1995 var det hendes indtryk, at SD var villig til at betale A-skatten. De draftede ikke rettelsesblind. De aftalte, at A- kassen skulle fremfinde gennemsnitlige trrekprocenter. Hun var ikke bekendt med, hvordan A-kassen nliede frem til procenterne. Hvis man skulle have kfilrtrettelsesblindene, ville kommunerne have Bet et misvisende billede. Hun har oplyst kassen om dens mulighed for regres over for medlemmerne, jf. ogsli regionens brev af 4. juli Palle Sl1rensen har forklaret bl.a., at han pro 1. oktober 2001 blev pensionist. Han var fra 1985 hovedkasserer i SD's kasse. Efter mooet med skatteministeren modtog kassen en skrivelse af 8. december 1993 fra ministeren. De var sliledes klar over skattepligten og indeholdelsespligten. Brevet af 31. januar 1994 er et internt brev til SD's udviklingschef i edb-afdelingen om at ivrerksrette et system til indeholdelse af A-skat. Han forventede, at systemet blev iva:rksat 0jeblikkeligt. Han var ikke bekendt med, hvor lang tid det ville tage at side 4

19 43 iva:rksa:tte systemet. Han fulgte ikke op pl\ det. Den 2. maj 1995 var den dag, hvor systemet var klar til brug. Hovedbogholder Bjarne Larsen opdagede ijuni 1995, at det paga:ldende edb-system ikke var sat i va:rk. Han talte med Bjarne Larsen om problemet, og den 7. juni 1995 kontaktede Bjarne Larsen region 4 for bl.a. at oplyse, at systemet ikke var blevet iva:rksat fm den 2. maj Pa medet den 27. juni 1995 blev der fremlagt edb-lister med personer og l0jagtige tra:kprocenter. De regnede ikke det pra:cise beleb ud, idet regionen ville have gennemsnitlige tra:kprocenter. De lagde procenteme sarnmen og dividerede med antal medlemmer. Bel0bet blev ca. 11,9 mio. kr. brutto. Efter hans opfatteise var hele belebet skattepligtigt. Skrivelsen til Kurt Madsen - en afmedlemmerne - blev sendt tilsvarende til samtlige kursister og svarede til det rettelsesband, som blev bragt over til regionen. Det var regionen, som foreslog gennemsnitlige tra:kprocenter. Han var utrolig ked af det skete og tilbed at glijreall, hvad regionen forlangte. Han fik at vide, at de skulle afvente regionens krav. Regionen var ikke interesseret i rettelsesblade, idet der var tale om et stort antal personer. Efter m0det den. august 1995 fremsendte de rettelsesblade til regionen. Jergen Bjarne Larsen har forkaret bl.a., at han den 1. februar 1991 blev ansat som bogholder i SD's arbejdsl0shedskasse. Han var bekendt med, at der havde va:ret et m0de med skatteministeren. Han skrev til udvikingschefen og bad denne iva:rksa:tte de noovendige a:ndringer i edb-systemet. Han skrev, fordi det var vigtigt. Da der ikke kom nogen reaktion pa skrivelsen, gik han ud fra, at systemet var sat i gang. Arne Pedersen fra Told og Skat var i huset den 2. juni Vidnet blev kaldt ind og gjort bekendt med, at systemet ikke var blevet iva:rksat. De edb-lister, som derefter blev k0rt, indeholdt i flijrsteomgang kun antallet afbemrte medlemmer og bel0b. Listerne blev overgivet til Arne Pedersen. Det vaf muligt at lave listen med navne og eksakte tra:kprocenter, men det blev aldrig til noget, vistnok fordi det blev foreslaet at anvende gennemsnitsprocenter. De dr9ftede ikke, hvordan kassen skulle opkra:ve bel0bet hos medlemmerne, men regres- --~~mi.tligheden blev na:vnt af regionen. De k0rte retteiserne og sendte dem til Told og Skat. De bar over for aile mediemmer oplyst, at der var sket en fejl. Kassens revisor havde sagt, at det ikke var for sent at gennemfme retteiserne. Foreholdt det sidste afsnit i det interne brev til udviklingschefen forklarede vidnet, at det ikke var meningen, at der skulle foretages regulering/skattetra:k, far systemet virkede. Han forventede, at systemet blev iva:rksat inden for 2 maneder. Han fulgte ikke op pl\ det, da han naturligt gik ud fra, at ordren blev udf9rt. Der var pl1dette tidspunkt - ---te mange andre vigtige ting i edb-afdelingen, hvilket kan va:re en forkaring pl\, at systemet ikke blev iva:rksat fm den 2. maj Godtgarelser bliver udbetalt en gang pro uge. Udbetalingerne kan godt vedrme kurser atboldt for a:ngere tid tilbage. De havde ingen indvendinger mod anvendelsen af gennemsnitlige tra:kprocenter. De har ikke rejst krav mod deres medlemmer. Per Kirerulffhar forklaret bl.a., at ban siden 1986 har va:ret konsulent i udviklingsafdelingen hos SD. RetteisesbAndet blev k9rt den 30. august 1995 og sendt til skatteva:- senet. Der blev dannet breve til aile medlemmer den 18. september Brevene oplyste mediemmerne om. hvilke oplysninger skatteva:- senet havde modtaget. Brevene blev sendt samme dag. Man kunne beregne det l0jagtige indeholdelsespligtige belab, idet man havde de rigtige tra:kprocenter. Belabet ,00 kr. var sl\ledes den A-skat, som de skulle have indeholdt. Erik Marin/S Madsen har forklaret bl.a., at han er statsautoriseret revisor. Han bar va:ret revisor for sagsegte siden Efter den. maj 1995 h0rte han fmste gang til sagen, ved at Bjarne Larsen henvendsig til ham og sagde, at der var sket en fejl, idet kassen ikke havde indeholdt A-skat. Han sagde til Bjarne Larsen, at de skulle indsende rettelsesredegarelse til skatteva:snet. De havde et made efter den. Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S maj 1995, formentlig i 10bet af sommeren. Pl\ mooet deltog en dame fra Told og Skat. Hun ville ikke acceptere rettelserne, hvilket han aldrig har oplevet far. Told og Skat begrundede det med, at datoen den. maj 1995 var passeret, og henviste til belebets st0rrelse. Hun ville ikke svare pl\, om det ogsl\ var pl1grund af antallet af medlemmer. Procedure: Sagsegeren bar gjort ga:ldende, at sagsegte har udvist fors0lllmeighed i forbindelse med den manglende indeholdelse af A-skat af de udbetalte rejse- og befordringsydelsertil sags0gtes medlemmer. Sagsagte ha:fter derfor som indehoideisespligtig for den manglende indbetalte skat, jf. kildeskattelovens 69, stk. 1. Sagsagte bar begaet en kar fejl og handlet groft uagtsomt ved ikke efter dr9ftelse med skatteministeren samt efter modtagelse af dennes skrivelse af 8. december 1993 og senere skrivelser at have indeholdt A-skat. Sagsagte var helt pa det rene med, at der skulle indholdes skat, men sikrede sig ikke, at dette blev effektueret. Det f"lger hverken af SD-cirkula:re eller kildeskatteloven, at den indeholdelsespligtiges ha:ftelse er betinget af, at der sker en skatteansa:ttelse af skatteyderen. Ha:ftelsen er heller ikke betinget af, at indbetaiingen fra den indeholdelsespligtige fordeles mellem stat og kommune. Udskrivning af oplysningssedler, jf. cirkula:rets pkt , 2. afsnit, er alene en intern formforskrift og uden betydning i forhold til den indeholdelsespligtige. Ha:ftelsen efter kildeskattelovens 69 er ikke subsidia:r og ikke betinget af, om der er et regreskrav. og om dette kan gennemfmes. Sagsageren har et tilbagesagningskrav og ikke et skattekrav mod sagsegte. Sagsagte havde i 0vrigt aile de forn0dne oplysninger, herunder de korrekte tra:kprocenter, som gjorde det muligt at gare regres. Det er sagsagtes eget valg, at man har undladt dette. Der er ikke noget krav om kausalitet eller tabsbegrlensningspligt i relation til sags0gtes ha:ftelse efter kiideskattelovens 69. Det er en ada:kvat reaktion over for sagsagte at kra:ve den ikke-indeholdte A- skat. Som f0lge af den solidariske ha:ftelse kan myndighederne va:lge, hvilken debitor man oosker at holde sig ti. Sags0geren har ikke udvist passivitet. Sagsegte har foretaget indbetaling, hvorefter sagen bar verseret ved Ombudsmanden. forbindelse med tilbagebetalingen af den indbetalte A-skat til sags0gte tog sags0- geren forbehold om at anla:gge retssag. Sagsageren har sl1ledes ikke udvist nogen adfa:rd, som kunne give sags0gte anledning til at tro, at sagsegeren havde opgivet kravet Dertil kommer, at lovbundne krav samt ensidige pengekrav ikke i almindelighed kan fortabes ved passivitet. Sagsagte bar ikke godtgjort, at sagsegeren bar tilsidesat lighedsgrundsa:tningen. Sags0geren bar ikke handlet i strid med administrativ praksis, tva:rtimod. Den af sags0gte pabedbte sag vedrmende en sag om beskatning af politiets hundefmere er uden relevans for na:rva:rende sag. Sagsageren har med de principper, der er lagt til grund ved opgerelse afkravet, sikret, at sagsagte ikke kommertil at betaie beloo, som den skattepligtige alerede en gang har betalt. Kravet er opgjort til 4.8 mio. kr., hvilket skal ses, i yset af at SagS0gte if01ge forklaringen fra edb-konsulent Per Kia:rulffkunne 0pgliJrekravet fra starten til5, 7 mio. kr., dvs. ca kr. mere end det nu kra:vede bel0b. Henset til den klare fejl og grove uagtsomhed hos sags"gte ml1beviskravet vedr0rende st0telsen af ha:ftelsesbelabet ogsl1lempes va:sentligt. De af sags0gte anfarte anbringender kan ikke f0re til en hel eller del vis nedsa:ttelse afkravet. Sagsagerens rentekrav stmtes pl1 kildeskattelovens 63, stk. 5. Sags0geren kan ogsl1 kra:ve renter for den periode, hvor sags0gte havde indbetalt be10bet, idet sagsegte selv foranledigede belebet tilbagebetalt med tilla:g af renter. Vedrmende den subsidia:re pastand om erstatning har sags0geren gjort de samme anbringender ga:ldende som vedrmende ha:ftelsen.

20 44 Sagsegeren har endvidere anfort, at sagsegte har bevisbyrden for, at sagsegerens tab er mindre end det opgjorte beleb. Sagen kan ikke afvises, som pastaet af sagsogte, idet der ikke foreligger formehe mangler. Sagsegeren bar aldrig afgivet nogen proceserkl:cring om, at man ikke ville forfelge det krav, som n:crv:crende sag omhandler. Sagsegte bar principalt gjort g:cldende, at sagen ber afvises. Sagsegeren fulgte Ombudsmandens henstihing og tilbagebetate det med urette opkrll:vede beleb hos sagsegte. Sagsegeren har herved erkla:ret sig processuelt pa en sadan made, at sagsegeren ikke pa ny kan opgare kravet og kr:cve dette betat pa grundlag afh:cftelsesreglen i kildeskattelovens 69 uden at felge den hjemlede fremgangsmade i SD-cirkul:cret. Endvidere var igning pa det tidspunkt, hvor erstatningskravet blev gjort g:cldende mod sagsegte, udelukket. Subsidi:crt ber sagsegte frifmdes af de samme grunde. Sagsegte har i anden ra::kke gjort g:cldende, at der ikke foreligger det fornedne ansvarsgrundlag. Sagsegeren har saledes ikke krav pa erstatning. Sagsegte tilbed straks, da fejlen blev opdaget, at gere, hvad sagseger forlangte. Sagsegte titbed et rettelsesband. Rettelse kunne have v:cret foretaget uden problemer. Selv om rettelsesbandet var mangelfuldt udfyldt, kunne det have v:cret kert, idet fejlen ikke havde betydning for indkomstmodtagerne. stedet blev sagsbehandlingen hos sagsegeren stoppel, og sagsegte blev bedt om at afvente Told- og Skattestyrelsens afgerelse. Der foreligger saledes egen skyld fra sags0gerens side, idet det beror pa sagsegerens forhold, at sagsegte ikke fik mulighed for at rette fejlen i forhold ti medlemmerne. Sagsegeren har ikke dokumenteret et tab eller sterrelsen af dette. Ha:ftelsesansvaret forudsll:tter, at kravet kan opgeres eksakt. Udsendelse af oplysningssedler og underretning til kommunen var ogsa forudsll:tninger for h:cftelseskravet. Oply.sningssedleme skal begrunde en korrekt fordeling. Sagsegeren har saiedes en undersegelsespligt, inden opkrll:vning foretages. Sagsegte bar ingen indsigelser mod sagsegerens talm:cssige beregning, men mod opgerelsesmaden, idet man forinden have gennemfert en igning. Der foreligger endvidere ikke den fomoonekausalitet. Et eventuelt tab er ikke ada:kvat, og sagsegeren bar tilsidesat sin tabsbegra::nsningspligt. Sagsegeren ville saledes ikke have idt noget tab, safremt sags0- geren havde accepteret sagsegtes rettelsesband, og tabet ville have v:cret undgaet eher begra::nset, safremt sagseger havde fulgt cirkul:cret. Kravet her af de anferte grunde bortfalde eher i det mindste nedslettes v:csentligt. Ved ikke at felge opkrll:vningsproceduren i cirkul:cret og ved at opg0re kravet i llbenbar strid med lovgivningen, har sagsegeren tilsidesat ighedsgrunds:ctningen, jf. sagen vedrerende beskatning af politiets hundeferere, hvor skattev:csenet undlod at opkrll:ve det skyldige beleb. Sagsegerens behandling af sagen har igeledes vll:ret i strid med forvatningsretlige grunds:ctninger. Sagsegeren har udvist passivitet ved intet at foretage sig, fer Ombudsmandens redegerelse forela i mlij 1999, dvs. pa et tidspunkt, hvor sagsegtes krav mod medlemmerne var for:cldet bade efter skattestyrelsesloven og forll:ldelsesloven. Et eventuelt krav ber i medfer af erstatningsansvarslovens 24 bortfalde eher neds:cttes v:csentligt. Kravet kan ikke forrentes efter kildeskatteloven, idet der er tale om et erstatningskrav, som alene kan forrentes fra sagens anl:cg, ti betaling sker, subsidi:crt fra sagsegers genoptagelse af sagen efter Ombudsmandens afgerelse. Der skal ikke svares renter i den periode, hvor sagsegte havde indbetalt belebet, idet belebet i denne periode var til radighed for sagsegeren. Landsrettens bemzrkninger: Landsretten finder ikke, at der foreligger nogen afvisningsgrund, som pastllet af sagsegte. Sags0geren har ikke processuelt accepteret alene at kunne indtale et erstatningskrav. Den 9. april1999 meddelte sags0- Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S geren sagsegte, at sagen ville blive genoptaget, og at man pa et mooe ville diskutere tilbagebetaling og en eventuel erstatningssag. Den 27. maj 1999 tilbagebetate sagsegeren den af sagsegte indbetalte skat med till:cg af renter, samtidig med at sagsegeren anferte, at man overvejede at anl:cgge retssag om de ikke indeholdte A-skattebeleb med tilherende renter. Sagsegeren tilkendegav herved, at man forbeholdt sig at anl:cgge retssag om h:cftelse. Under de anferte omstll:ndigheder foreligger der heller ikke passivitet fra sagsegerens side. Efter bevisferelsen, herunder skrivelse af 8. december 1993 fra skatteministeren, skrivelse af7. januar 1994 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, skrivelse af 17.januar 1994 fra told- og skatteregionen, sagsegtes interne skrivelse af 31. januar 1994 samt Palle Serensens forklaring, l:cgges det til grund, at sagsegte, inden udbetalingen af befordringsgodtgerelsen i 1994 fandt sted, havde viden om, at de udbetate beleb var savel skattepligtige 80m indeholdelsespligtige. Pa trods af denne viden undlod sagsegte at sikre sig, at der skete indeholdelse af A-skat af belebene, igesom sagsegte ved sin interne skrivelse af 31. januar 1994 tilkendegav, at der ikke skulle ske regulering vedrerende udbetainger i perioden 1. januar 1994, og indtil en :cndring af edb-systemet var iv:crksat. Sagsegte findes herefter at have gjort sig skyldig i en klar forsemmelse, saledes at sagsegte er 30svarlig i medfer afkildeskattelovens 69. Der ses ikke i skattekontrohovens 69 at v:cre yderligere ansvarsbetingelser. Efter kildeskattelovens 69, 80m omhandler et beleb og ikke en skat, h:cfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for belebet. Sagsegtes hl:ftelsesansvar er ikke betinget af, at regres kan gennemf0res over for indkomstmodtagerne, eher at sagsegeren gennemferer en forudgaende omligning af indkomstmodtagerne. Det kan efter konsulent Per Ki:crulffs forklaring l:cgges til grund, at sagsegerens krav ikke overstiger det beleb, som sags0gte skuhe have indeholdt i A-skat. Herefter gives der sagsegeren medhold i den principale pilstand. Da sagsegte selv foranledigede det til sagsegeren indbetalte beleb tilbagebetat med till:cg af renter, findes sagsegerens krav at burde forrentes som pastaet af sagsegeren. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. sagsomkostninger skal sagsegte til sagseger betale ,00 kr. De id0mte beleb skal betaes senest 14 dage fra denne doms afsigelse. Hejesterets dom. tidligere instans er afsagt dom af 0stre L30dsrets 16. afdeling den 29. november padmnmelsen bar deltaget fem dommere: Per Walsee, Poul Segaard, lytte Scharling, Marianne Hejgaard Pedersen og Jon Stokholm. Pastande Appell3Oten, Specialarbejdernes Arbejdsleshedskasse, har gentaget sine pastande. ndstll:vnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, bar principalt pastaet stadf:cstelse og har gentaget sin subsidi:cre pilstand. Anbringender Arbejdsleshedskassen har for Hojesteret yderligere gjort g:cldende, at der ikke ved opgerelsen af skattemyndighedernes krav er taget hejde for, at et stort 30tal bewbsmodtagere kunne have mulighed for befordringsfradrag. Told- og Skattestyrelsen, der ikke har afvist, at nogle belebsmodtagere kunne have krav pa fradrag, har navnlig 3Ofert, at kravet er opgjort sa lavt, at dette forhold ikke k30 fa betydning. F orklaringer Til brug for Hejesteret er der afgivet forklaringer afkim Olsen og Per Kj:crulff.

Svarskrift. Aarestrup Planteskole Aarestrupvej 162 7470 Karup. Skatteministeriet Departementet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 K0benhavn K.

Svarskrift. Aarestrup Planteskole Aarestrupvej 162 7470 Karup. Skatteministeriet Departementet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 K0benhavn K. Svarskrift Aarestrup Planteskole Aarestrupvej 162 7470 Karup Skatteministeriet Departementet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 K0benhavn K. Supplerende sagsfremstilling 09 opfordringer Som det fremg~r af stcevningen

Læs mere

K E N D E L S E. Klager 1 og Klager 2 har endvidere klaget over indklagedes salær på 28.435 kr. inkl. moms.

K E N D E L S E. Klager 1 og Klager 2 har endvidere klaget over indklagedes salær på 28.435 kr. inkl. moms. København, den 9. december 2013 Sagsnr. 2012-463/MKJ/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager 1 og Klager 2 klaget over indklagede. Sagens tema: Klager 1 og Klager 2 har

Læs mere

København, den 27. juni 2011 J. nr. 2010-03-0777 K E N D E L S E

København, den 27. juni 2011 J. nr. 2010-03-0777 K E N D E L S E København, den 27. juni 2011 J. nr. 2010-03-0777 GYS/CSI/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X ApS v/direktør Y klaget over advokatfirmaet A og advokat B. Sagens tema: Klagen

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mogens Holm Nørregade 3 3720 Aakirkeby

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mogens Holm Nørregade 3 3720 Aakirkeby 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mogens Holm Nørregade 3 3720 Aakirkeby Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne, idet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. oktober 2010 Sag 23/2009 (1. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod Tandlægeforeningen (tidligere Dansk Tandlægeforening) som

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Vejledning om indberetning af kunstneres honorar og andre administrative forhold ved livekoncerter

Vejledning om indberetning af kunstneres honorar og andre administrative forhold ved livekoncerter Vejledning om indberetning af kunstneres honorar og andre administrative forhold ved livekoncerter 1 VERSION #01, 01.03.2016 INDHOLD 3 3 4 4 4 4 4 4 5 5 5 6 7 8 11 11 11 11 12 12 12 12 12 14 Om denne vejledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014 Sag 249/2012 (1. afdeling) SR-Design A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod A og B (advokat Helge S. Poulsen for begge) I tidligere instanser

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten

Læs mere

KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor A.

KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor A. Den 19. december 2008 blev der i sag nr. 3/2007 SKAT [skattecenter] mod registreret revisor A. afsagt sålydende KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) ToldSkat mod Registreret revisor R Ved skrivelse af 2. november 2005 har

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 12. september 2010 har A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 12. september 2010 har A klaget over registreret revisor C. Den 29. november 2011 blev i sag nr. 57/2010 A (advokat B) mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e : Ved skrivelse af 12. september 2010 har A klaget over registreret revisor C. Klagen

Læs mere

D O M. afsagt den 24. marts 2014 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.

D O M. afsagt den 24. marts 2014 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Mai-Britt Bæk Johansen (kst. D O M afsagt den 24. marts 2014 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.)) i ankesag V.L. B 2903 12 Maren Holding ApS (advokat Jeppe Wedel

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Advokatfirmaet Troels Lind Pedersen Advokat Seren Frichs Vej 42A 8230 Abyhej, Arhus Tlf. 70Il 0800 Fax 70Il 0801 23.1 1.2007 67616/IH Aarestrup Planteskole Aarestrupvej 162 7470 Karup J v/advokat Troels

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. juni 2010 Sag 319/2007 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten) mod Jet-Trade ApS (advokat Tom Deichmann) I tidligere instans er

Læs mere

KENDELSE. i voldgiftssagen. Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for XX (direktør Annelise Vidø) Slagelse FH (advokat Jørgen Thusholdt)

KENDELSE. i voldgiftssagen. Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for XX (direktør Annelise Vidø) Slagelse FH (advokat Jørgen Thusholdt) 1 KENDELSE afsagt af Håndboldens Voldgiftsret den 3. november 2009 i voldgiftssagen Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for XX (direktør Annelise Vidø) mod Slagelse FH (advokat Jørgen Thusholdt) Tvisten

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

K e n d e l s e: Den 18. november 2015 blev der i. sag nr. 33/2015 SKAT. mod. Statsautoriseret revisor Søren Vestergaard Pedersen.

K e n d e l s e: Den 18. november 2015 blev der i. sag nr. 33/2015 SKAT. mod. Statsautoriseret revisor Søren Vestergaard Pedersen. Den 18. november 2015 blev der i sag nr. 33/2015 SKAT mod Statsautoriseret revisor Søren Vestergaard Pedersen afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. marts 2015 har SKAT klaget over statsautoriseret

Læs mere

februar 1996 af civilretten i vejle.

februar 1996 af civilretten i vejle. D O M afsagt den 17. juni 1996 af Vestre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Sigrid Ballund, Hanne Kildal og John Lundum) i ankesag B 0535-96 mod Den indankede dom er afsagt den 28. februar 1996 af civilretten

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

UDSKRIFT A F DOMBOGEN

UDSKRIFT A F DOMBOGEN UDSKRIFT A F DOMBOGEN FOR KØBENHAVNS BYRETS AFDELING G Den 7. januar 1997 blev i sag nr. G 524/1995, mod afsagt sålydende D 0 M : Under denne sag har sagsøgerne, G J, påstået sagsøgte,, dømt til at betale

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2015.0028) Danmarks Jurist- og Økonomforbund. mod SKAT

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2015.0028) Danmarks Jurist- og Økonomforbund. mod SKAT PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2015.0028) Danmarks Jurist- og Økonomforbund mod SKAT Tvisten Tvisten angår fortolkningen af en aftale mellem SKAT og bl.a. AC-Landsklubben om flekstid

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2014

SKATTEFRI REJSE 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 KRAV TIL ARBEJDSGIVEREN VED UDBETALING AF BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 9 5 REJSEGODTGØRELSE...10

Læs mere

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst. D O M afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1213 13 Ligebehandlingsnævnet som mandatar for M (Kammeradvokaten

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BESTILLINGSKONTORET. TAXI 4x27 (Aarhus)

VEDTÆGTER FOR BESTILLINGSKONTORET. TAXI 4x27 (Aarhus) VEDTÆGTER FOR (Aarhus) Udarbejdet i henhold til lov om taxikørsel og bekendtgørelse gældende pr. 29. august 2011. Udskrevet 6. maj 2015 Vedtaget 29. april 2015 VEDTÆGTER FOR (Aarhus) Foreningen Taxi 4x27

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse forelæggelse for nævn tvivl om honorarets rimelighed SKM2011.768.LSR.

Omkostningsgodtgørelse forelæggelse for nævn tvivl om honorarets rimelighed SKM2011.768.LSR. - 1 Omkostningsgodtgørelse forelæggelse for nævn tvivl om honorarets rimelighed SKM2011.768.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 28/10 2011, at

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

kendelse: Den 20. maj 2015 blev der i sag nr. 89/2014 A ved advokat B, C mod registreret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 20. maj 2015 blev der i sag nr. 89/2014 A ved advokat B, C mod registreret revisor D afsagt sålydende Den 20. maj 2015 blev der i sag nr. 89/2014 A ved advokat B, C mod registreret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 27. oktober 2014 har advokat B på vegne af A i medfør af revisorlovens

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B aldrig har været tilknyttet en revisionsvirksomhed i Revireg.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B aldrig har været tilknyttet en revisionsvirksomhed i Revireg. Den 30. november 2011 blev der i sag nr. 71/2010 A ApS under tvangsopløsning (nu under konkurs) mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. november 2010 har A ApS

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET 2 2 JAN. 20Dli Advokat Lars Alexander Barke Vester Farimagsgade 19 Dansk Handel & Service 1506 København V J. nr. 11844-0018 UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET ..",.,. ""'""'" ;",i,;"ic". D O M afsagt

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sit fritidshus og indgik derfor den 7. januar 2007 en formidlingsaftale med indklagede om salg af fritidshuset.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sit fritidshus og indgik derfor den 7. januar 2007 en formidlingsaftale med indklagede om salg af fritidshuset. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC Ejendomsmæglerfirmaet Jan Samuelsen ApS Frederiksborgvej 4 3200 Helsinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010 Sag 151/2007 (1. afdeling) Nordjysk Lift A/S (advokat Henrik Hougaard) mod VMC Pitzner A/S (advokat K.L. Németh) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

D O M. Afsagt den 9. marts 2015 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, M. Lerche og Mette Lyster Knudsen (kst.)).

D O M. Afsagt den 9. marts 2015 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, M. Lerche og Mette Lyster Knudsen (kst.)). D O M Afsagt den 9. marts 2015 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, M. Lerche og Mette Lyster Knudsen (kst.)). 8. afd. nr. B-4013-13: Tandlæge A (advokat Eigil Lego Andersen) mod

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. København, den 28. marts 2014 J.nr. 2012-2617/JSC 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat

Læs mere

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager i forbindelse med dennes indfrielse

Læs mere

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev.

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 3-2011 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevets indhold, kan jeres kontaktperson

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital

Læs mere

K E N D E L S E: Ved brev af 22. marts 2008 har C på egne og på vegne af B ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

K E N D E L S E: Ved brev af 22. marts 2008 har C på egne og på vegne af B ApS klaget over statsautoriseret revisor A. Den 15. maj 2009 blev der i sag nr. 18/2008-S B ApS og C mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved brev af 22. marts 2008 har C på egne og på vegne af B ApS klaget over statsautoriseret

Læs mere

UDSØ AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

UDSØ AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG UDSØ AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 19. maj 1998 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Lisbet Wandel, Lodberg og Mette Sørensen (kst.». 19. afd. a.s. nr. B-3295-96 : (Advokat H ) mod

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en kendelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 2005-0002498 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Erik Hammer) 3. februar 2006

Klagenævnet for Udbud 2005-0002498 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Erik Hammer) 3. februar 2006 Klagenævnet for Udbud 2005-0002498 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Erik Hammer) 3. februar 2006 K E N D E L S E J. Olsen A/S Entreprenør- & nedrivningsfirmaet og Jens Olsen (advokat Anders Hein, København)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017 Sag 84/2016 (1. afdeling) A under konkurs (advokat Jes Andersen) mod B (advokat Asger Toft, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 10. september

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 19. september 2016 Sagsnr. 2016-1076/MKJ 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,

Læs mere

Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa

Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa Grenaa Taxa s økonomiske forening har i henhold til Lovbekendtgørelse om taxikørsel m.v. nr. 107 af 30. januar 2013 og Bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012

Læs mere

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 *

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 * fremsætte en afvisningspåstand og langt mindre fritage Retten fra at påse, at vedtægtens frister er overholdt. 2. Den udtrykkelige afvisning af en ansøgning, der finder sted efter den stiltiende afvisning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. maj 2016 Sag 65/2015 (1. afdeling) RF Holding ApS (advokat Bente Møll Pedersen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere

Læs mere

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 4. oktober 2010 KENDELSE Klager ctr. DanBolig Ellen Johnsrud ApS v/advokat Mikael E. Krüger Allehelgensgade 19 Postboks 180 4000 Roskilde Ifølge retsbogsudskrift af 16. juli 2009 fra Retten

Læs mere

D O M. afsagt den 11. juni 2014 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Poul Hansen, Vogter og Stig Glent-Madsen) i ankesag

D O M. afsagt den 11. juni 2014 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Poul Hansen, Vogter og Stig Glent-Madsen) i ankesag D O M afsagt den 11. juni 2014 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Poul Hansen, Vogter og Stig Glent-Madsen) i ankesag V.L. B 0005 13 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat David Auken,

Læs mere

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede].

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede]. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-3592/HCH 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at [indklagede],

Læs mere

2012-27. 18. december 2012. Forvaltningsret 114.1 114.4 1146.1 13.1

2012-27. 18. december 2012. Forvaltningsret 114.1 114.4 1146.1 13.1 2012-27 Omberegning af kontanthjælp til sygedagpenge. Regnefejl og forglemmelser førte til restskat. Manglende tilsendelse af opgørelse over omberegningen gjorde det vanskeligt for borgeren at kontrollere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. - 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2012-2886/3KR/AKC/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. Sagens tema: Klager

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 Sag 34/2011 (2. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

DOPINGAPPELINSTANSENS KENDELSE

DOPINGAPPELINSTANSENS KENDELSE Side 1 af 8 DOPINGAPPELINSTANSEN DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELINSTANSENS KENDELSE afsagt den 19. februar 2015 i

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Tilbagebetaling med frigørende virkning

Tilbagebetaling med frigørende virkning AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BEDEMANDSBRANCHEN Forbruger: NN Bedemand: XX Klageemne: Tilbagebetaling med frigørende virkning Nævnets sammensætning: FORMAND P.G. Jensen UDPEGET AF FORBRUGERRÅDET Jette Kammer

Læs mere

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005 Kørepenge om skattefri befordringsgodtgørelse Januar 2005 Skatten Indhold Kørepenge 2005.qxp 10-02-2005 13:12 Side 18 Eksempel på kørselsafregning med bemærkninger om, hvad lønmodtager og arbejdsgiver

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. februar 2012 Sag 311/2009 (1. afdeling) Flemming Koch (advokat Kim Pedersen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere

Læs mere

Retten i Nykøbing F. Udskrift af dombogen. Den 3. september 2002 blev i sag nr. BS 917/2001: Andelsselsk. Nyskole Vandværk v/formand F. mod.

Retten i Nykøbing F. Udskrift af dombogen. Den 3. september 2002 blev i sag nr. BS 917/2001: Andelsselsk. Nyskole Vandværk v/formand F. mod. Retten i Nykøbing F. Udskrift af dombogen Den 3. september 2002 blev i sag nr. BS 917/2001: L Andelsselsk. Nyskole Vandværk v/formand F mod N afsagt DOM: Parternes påstande: Under denne sag, der er anlagt

Læs mere

Disse regler gælder ikke for selvstændigt erhvervsdrivende, som indgår kontrakter med kommunerne om at levere varer eller tjenesteydelser.

Disse regler gælder ikke for selvstændigt erhvervsdrivende, som indgår kontrakter med kommunerne om at levere varer eller tjenesteydelser. FAMILIEPLEJERE M.FL. - ANSATTE ELLER SELVSTÆNDIGE? Efter KL s opfattelse skal familieplejere efter servicelovens 49 i en hel række relationer som udgangspunkt anses for selvstændige og ikke ansatte, herunder

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. Selskab A under konkurs v/kurator advokat Boris K. Frederiksen (advokat Mathias Juul Holter) mod

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG. Selskab A under konkurs v/kurator advokat Boris K. Frederiksen (advokat Mathias Juul Holter) mod UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Thomas Lohse og Birgitte Grønborg Juul,

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM LSR

Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM2016.378.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten afviste ved en kendelse af 4/5 2016 at imødekomme en ansøgning om omkostningsgodtgørelse,

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0176 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0176 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Rie Jakobsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 20. juli 2010. Klagen

Læs mere

K-lagernedlagdepåstandom,atHøjeTaastrupKommuneskaltilpligtesatbetaleE

K-lagernedlagdepåstandom,atHøjeTaastrupKommuneskaltilpligtesatbetaleE PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af L9.juni 2013 i afskedigelsesnævnssag FY 2012.01 1"7 : HI Organisation for ledende medarbejdere i ldræts, Kultur og fritidssektoren for (âdvokat Per Frydenreim Møller)

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. april 2013 blev der i sag 187-2012 XX v/advokat AA mod Ejendomsmægler MM v/advokat BB og Ejendomsmæglervirksomhed JJ ApS v/advokat BB afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. juli 2012 har XX

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011 Sag 102/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Holbæk Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) I tidligere instanser

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 18. maj 2011 i faglig voldgift: CO-industi for Dansk Metal for A. mod

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 18. maj 2011 i faglig voldgift: CO-industi for Dansk Metal for A. mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 18. maj 2011 i faglig voldgift: CO-industi for Dansk Metal for A mod DI-Organisation for erhvervslivet for Skare Meat Packers K/S Tvisten Sagen angår spørgsmålet, om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR -1 - Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM2010.658.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 25/5

Læs mere

Dansk El-Forbund (advokat Jeppe Wahl-Brink) mod Tekniq for Bravida Danmark A/S (konsulent Bent Lindgren)

Dansk El-Forbund (advokat Jeppe Wahl-Brink) mod Tekniq for Bravida Danmark A/S (konsulent Bent Lindgren) Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 5. juni 2009 Dansk El-Forbund (advokat Jeppe Wahl-Brink) mod Tekniq for Bravida Danmark A/S (konsulent Bent Lindgren) Uoverensstemmelsen angår, om der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Jørn Friis Hansen Rysensteensgade 16, 2 1564 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har overtrådt forbuddet mod dobbeltrepræsentation i

Læs mere

Instruks om beskatning Sektion 8.8

Instruks om beskatning Sektion 8.8 Skattestyrelsen har udarbejdet nedenstående vejledning om: Hvordan personer ansat mindre end 6 måneder skal behandles skattemæssigt, og hvordan de pågældende skal indberettes til lønadministrationen. Hvordan

Læs mere

Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360.

Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360. - 1 06.11.2014-35 Sommerhus erhvervsmæssig udlejning 20140826 TC/BD Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360. Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor

Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor Skagen Taxa har i henhold til lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxikørsel m.v., samt Trafikministeriets bekendtgørelser nr.

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013 Sag 70/2012 (1. afdeling) Michael Juhl (advokat Rasmus Juvik, beskikket) mod Tanja Nielsen (advokat Knud-Erik Kofoed) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013 Sag 139/2013 A og B (advokat Poul Erik Petersen for begge) mod R (advokat Morten Sung Leen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 10. oktober 2014 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. C 263/13 (Retten i Grønlands sagl.nr. RIG-NUU-CS-0165-2013) SIK som mandatar for Appellanten

Læs mere

Idrætsklubber, frivillige og skat

Idrætsklubber, frivillige og skat - 1 Idrætsklubber, frivillige og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteforholdene i idrætsklubber og -foreninger har de senere år påkaldt sig interesse i flere henseender. SKAT har

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe. 1 København, den 30. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Kristian Lützau Strandvejen 347 2930 Klampenborg Nævnet har modtaget klagen den 27. september 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere