2. juni 2009 Nr årgang. Du er vigtig for din kommune. Efterårets kurser - oversigt. Tema: Valg. Til samtlige medarbejdere

Transkript

1 2. juni 2009 Nr årgang Du er vigtig for din kommune Efterårets kurser - oversigt Tema: Valg Til samtlige medarbejdere

2 INDHOLD Kommunaldirektørens hjørne 3 Projekt Aktiv Arbejdsmedicin: Du er vigtig for din arbejdsplads 4 Vind en sundhedsdag 6 KUL TOUR sætter kommunen i bevægelse 7 Hjælp til børnene, når mor og far drikker 8 Spydspidskommune i tilgængelighed 9 Inspiration til bedre trivsel 10 Miniguide til APV 10 Malerier om værdibaseret personalepolitik 11 Efterårets kurser oversigt 12 Valgtema, bl.a.: Borgerservice i maskinrummet 14 Uden mad og drikke 16 KVIK-stafet: KVIK styrker fokusering og prioritering 18 Mini-tema: God borgerservice: At være offentligt ansat kræver en særlig faglighed 20 Borgerrådgivningen hjælper gerne med god sagsbehandling 21 Fødselsdage og jubilæer 23 Store cykeldag igen 24 Forsidebilledet: 2009 er valgår både i juni og november skal danskerne til stemmeurnerne. Det giver ekstra travlhed på en række kommunale arbejdspladser blandt andet i rådhusets kantine, der bruger 60 salat-hoveder til sandwiches, når der er valgdag. Kantinen fortæller om opgaven i valgtemaet side Mød også Basse fra Charlotteskolen, Ole fra Driftsbyen, Anni og Annie fra Borgerservice og nogle af de mange andre kolleger, der sikrer, at valgdagene forløber på bedste vis. (Foto: Christian Egesholm). 2 HøjTryK Udgives af Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret/Kommunikationsafdelingen, Bygaden 2, 2630 Taastrup, tlf Redaktion: Winnie Jakobsen (wja) (ansvarshavende redaktør) Birgitte Skou Andersen (bsa), Birgitte Thorsen (bth), Christian Egesholm (ceg) og Birgitte Städe (bst). Indlæg til bladet: Har du gode idéer til bladet, er du altid velkommen til at kontakte reaktionen. Send en mail til kommunikation@htk.dk. Næste nr.: Har du et forslag til en konkret artikel, bedes du kontakte redaktionen mht. plads i bladet, omfang og indhold. Der er afleveringsfrist til næste blad mandag den 17. august kl. 9 Bladet udkommer mandag den 7. september. Læsere og distribution: Oplag: Bladet fordeles med intern distribution til samtlige ansatte i Høje-Taastrup Kommune. Fratrådte medarbejdere kan få bladet tilsendt kontakt redaktionen. Produktion: Layout: Thomas Pregel. Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene.

3 KommunaldirektørENS hjørne Du gør en forskel, når du er her! Hver dag gør det en forskel, når vi er her, og på samme måde gør det en forskel, når vi ikke er her. Sygdom er hver mands eje og først og fremmest ærgerligt for den, der er syg. Men jeg oplever også, at det påvirker både kollegerne og ikke mindst vores borgere, fordi en stor del af det, vi som kommune er sat i verden for, er at hjælpe andre mennesker. Vi kender det selv, der hvor vi bor og er borgere. Det er svært, når den person, vi har regnet med, lige pludselig ikke er der en dag. Det er sværere at aflevere børnene eller børnebørnene i daginstitutionen, sværere at gennemføre dagens emner som eleverne ellers havde forberedt sig til. Det er sværere for vores gamle forældre eller bedsteforældre at få den sædvanlige hjemmepleje, og vi må måske vente på den rådgivning eller afgørelse på vores sag, som vi længe har set frem til. Ud over det så kender vi det også som kolleger. Det er de dage, hvor vi må omlægge planerne og ændre de aftaler, vi selv har, for at give en hånd med, der hvor der mangler en kollega. Det påvirker den daglige trivsel og arbejdsglæde, uanset hvor meget vi holder af vores kollega, og uanset hvor syge vi ved, at han/hun er. Når alle undersøgelser samtidig viser, at en stor del af sygefraværet på arbejdspladserne i hele landet kan forebygges - ja, så ser jeg kun gode grunde til fortsat at have fokus på trivsel, arbejdsglæde og nedbringelse af sygefraværet. I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi blandt andet med initiativer som Ta fat om sygefraværet, stress- og trivselskurser og konflikthåndtering. Nu udbygger vi arbejdet med sygefraværet med endnu et initiativ, som vi kalder Aktiv Arbejdsmedicin. Fokus ligger på at hjælpe de medarbejdere, der har et højt sygefravær, så de lettere kan finde hjælp og løsninger, der kan fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen og kollegerne. Også Randers og Næstved kommuner benytter sig af Aktiv Arbejdsmedicin, og i dette nr. af HøjTryK kan du læse mere om projektet, og hvad det har betydet for medarbejderne i disse kommuner. Jeg håber, at det vil bidrage til at hjælpe de af jer, der har brug for det - og at det får sænket sygefraværet til glæde for både kolleger og borgere. Jeg ser det som et bidrag til en endnu højere trivsel og arbejdsglæde overalt på kommunens arbejdspladser. Samtidig ønsker jeg, at de penge, som kommunen sparer ved et lavere sygefravær, skal bruges på forskellige trivselsfremmende aktiviteter og uddannelse her i kommunen. Det hele handler om trivsel og om at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi har de bedste kolleger og medarbejdere i hverdagen og tiltrækker de allerbedste kolleger fremover. I og jeres familier ønskes en god sommer! Hugo Pedersen Blitz Invitation til DHL-stafet. Vi løber mandag den 31. august. Igen i år er det kommunen, der inviterer, så det er gratis at løbe og deltage i middagen bagefter. Vi vil gerne have tilmeldingerne på DHL@htk.dk så hurtigt som muligt og allersenest den 31. juli. Når vi når de 70 hold, som vi har forhåndstilmeldt, er der lukket for tilmeldinger. Da vi skal bestille t-shirts og overtræksdragter til alle, er det vigtigt, at vi får jeres tilmeldinger hurtigt. Så tilmeld jer, inden I går på sommerferie. Hvis I ikke er nok til et hold (5), kan I tilmelde jer individuelt eller i mindre grupper, så finder planlægningsgruppen et hold til jer. Vi har også brug for heppere og hjælpere til praktiske gøremål, så skriv til DHL@htk.dk. I skal informere om køn, størrelse (s, m, l, xl, xxl), når I tilmelder jer, ligesom I skal navngive jeres hold. Er I i tvivl om størrelserne, kan I prøve et mindre udvalg af bluser og dragter på Bo Petersens kontor i lokale D175 på rådhuset. Tøjet kan hentes holdvis i rådhusets forhal torsdag den 27. august fra kl (ceg) 3

4 Du er vigtig for din arbejdsplads Nogle gange er der brug for en ekstra indsats for at hjælpe en syg kollega til at blive rask og til at komme tilbage til jobbet. Projekt Aktiv Arbejdsmedicin tilbyder lige præcis en sådan individuel hjælp til kolleger med langvarigt eller hyppigt sygefravær. Alle har prøvet at være syge. Det har du og dine kolleger også. Selvom sygdom rammer os alle, rammer den nogen hårdere end andre. I Høje-Taastrup Kommune betyder det fx, at en mindre gruppe af vores kolleger er særlig hårdt ramt af sygdom faktisk står omkring 20 pct. af medarbejderne for 80 pct. af det samlede fravær. En aktiv, målrettet indsats over for vores sygemeldte kolleger vil ikke kun forbedre deres hverdag. Mindre fravær betyder også, at vi alle får en hverdag med flere gode, kompetente kolleger, og på den måde kan vi levere den gode borgerservice, vi er kendt for. Det betyder, at vi må tage hånd om og hjælpe dem, der har meget sygefravær. Det er vigtigt, at vi sætter målrettet ind for at hjælpe de kolleger, der er hårdest ramt. Vi må hjælpe dem til at blive raske og til at komme tilbage til deres arbejde - hvor der er brug for dem. I Høje-Taastrup Kommune har vi sat en række initiativer i gang for at nedbringe sygefraværet. Sundhedsordningen, kurset Ta hånd om sygefraværet og vores brug af omsorgssamtaler er eksempler på dette. For yderligere at styrke indsatsen har vi i samarbejde med Falck Healthcare iværksat projekt Aktivt Arbejdsmedicin, som blandt andre Næstved Kommune har haft succes med. Hjælp fra tværfagligt, arbejdsmedicinsk team Aktiv Arbejdsmedicin er et forløb, hvor et tværfagligt, arbejdsmedicinsk team gennem samtaler afdækker den sygemeldte medarbejders problem. Der afholdes fire samtaler, hvorefter teamet i samarbejde med den sygemeldte og dennes leder udarbejder en handleplan for, hvordan den sygemeldte kan blive rask og komme tilbage i arbejde. Teamet har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger om den enkelte medarbejder uden medarbejderens accept. Den første samtale er med en sygeplejerske eller socialrådgiver, som også er medarbejderens kontaktperson i hele forløbet. Her gennemgås sygdomsforløbet og de overvejelser, medarbejderen har i forhold til at blive rask. Den anden samtale er med en fysioterapeut, der undersøger og vurderer medarbejderens fysiske evner. - Projekt Aktiv Arbejdsmedicin skal i perioden fra starten af maj 2009 til slutningen af juli 2010 bidrage til at nedbringe sygefraværet blandt de ansatte i Høje-Taastrup Kommune med mindst 20 % (fra 6,6 til 5,3 pct.). - Det nuværende sygefravær koster kommunen omkring 92 millioner kr. om året og svarer til, at der hver dag er 265 medarbejdere, der er fraværende på grund af sygdom. Den tredje samtale er med en psykolog, der sammen med medarbejderen identificerer de psykiske ressourcer og ser på, hvordan de påvirker arbejdsevnen. Den fjerde samtale er med en arbejdsmedicinsk speciallæge, der sammenfattende vurderer medarbejderens situation med udgangspunkt i det arbejdsmedicinske teams vurderinger. De fire samtaler er fortrolige. Ved en afsluttende rundbordssamtale godkender lederen og medarbejderen sammen handleplanen for, hvordan medarbejderen bliver rask og kommer tilbage til sin arbejdsplads. Hvem kan deltage? Projekt Aktiv Arbejdsmedicin er som udgangspunkt et tilbud til medarbejdere, der enten har over fem ugers sammenhængende sygefravær og som stadig er sygemeldte, eller som har haft mere end syv perioders sygefravær inden for det sidste år. Det er lederen og medarbejderen, der sammen vurderer, om medarbejderen kan drage nytte af tilbuddet. Derfor er det vigtigt, at lederen tilbyder relevante medarbejdere at deltage, og at du som medarbejder er opmærksom på tilbuddet og grundigt overvejer, om du kan have gavn af forløbet i Aktiv Arbejdsmedicin. 4 Model af forløbet, når en medarbejder tilknyttes projekt Aktiv Arbejdsmedicin Samtykkeerklæring Hvis leder og medarbejder er enige

5 om, at Aktiv Arbejdsmedicin kan gavne medarbejderen, udfyldes en samtykkeerklæring, som sendes til Viktor Harder fra HR-Centret. En samtykkeerklæring er grønt lys til, at Falck Healthcare kan kontakte lederen eller medarbejderen. Hvis du har spørgsmål? Samtykkeerklæringen og informationsmateriale om Aktivt Arbejdsmedicin ligger på HTKalle under Medarbejder/Trivsel og arbejdsmiljø/fokus på fravær og under Ledercockpit/Sygefraværsindsats/ Projekt Aktiv Arbejdsmedicin. Hvis du ikke har adgang til en pc, kan du kontakte din leder. Har du yderligere spørgsmål i forhold til projekt Aktiv Arbejdsmedicin, eller har du spørgsmål om, hvem der kan deltage, er du velkommen til at kontakte Viktor Harder, HR- Centret, ViktorHa@htk.dk, tlf , eller Falck Healthcares udredningskoordinator Anni Beck Jensen, abj@falckhealthcare.dk, tlf HR-centret Viktor Harder, projektmedarbejder Kontaktpersonerne i Falck Anni Beck Jensen udredningskoordinator fra Falck Healthcare. Ulla Hansen - udredningskoordinator fra Falck Healthcare. Ulla Hansen og Anni Beck Jensen er begge udredningskoordinatorer fra Falck Healthcare og Høje- Taastrup Kommunes primære kontaktpersoner i projekt Aktiv Arbejdsmedicin. Det vil typisk være Anni, der har kontakt med de medarbejdere, der ønsker at indgå i et forløb. Ifølge Anni vender langt de fleste, der gennemgår forløbet, tilbage til et aktivt arbejdsliv. Årsagen er de grundige samtaler med medarbejderen, der kobles med et tæt samarbejde med arbejdsgiveren: Det er unikt, at man har fire gange 45 minutter til rådighed, hvor der bliver lyttet til ens egen helt personlige historie. Det giver vores team muligheden for at komme hele vejen rundt, så de kan give en helhedsvurdering af medarbejderens situation, ligesom de kan pege på, hvad der skal til for at medarbejderen kan genoptage sit arbejde, fortæller Anni. Britt fra Næstved fik hjælp til at komme tilbage i jobbet For Britt og hendes arbejdsplads blev Aktiv Arbejdsmedicin et afgørende redskab til et aktivt arbejdsliv. Britt har arbejdet over 20 år som omsorgsmedhjælper og nattevagt på Bo- og Naboskabet Ågården i Næstved Kommune. Hun blev sygemeldt i På trods af en god kontakt til arbejdspladsen var det svært at vende tilbage til arbejdet, og Britt endte med at være sygemeldt i lidt over et halvt år. Jeg havde god opbakning fra familie og venner, men angsten havde bidt sig fast, og jeg havde ingen ressourcer, fortæller Britt. Kort tid efter sin operation blev Britt ringet op af sin viceforstan- der, der ville orientere hende om Aktiv Arbejdsmedicin for at finde ud af, om projektet var noget for hende, og sætte Britt ind i, hvad forløbet indebar. Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde talt med min souschef. Jeg skulle bare med, siger hun. Britt tog herefter turen til Falck Healthcares lokaler i Nansensgade, hvor de fire samtaler med Falck Healthcares team fandt sted. Det var dejligt at mærke, at det var fagfolk, det tog hånd om mig. De kunne give mig svar på nogle af de spørgsmål og bekymringer, jeg gik og tumlede med, og nogle redskaber til at finde vejen tilbage - både fysisk og psykisk, fortæller Britt Britt, omsorgshjælper gennem 20 år, fik hjælp til at vende tilbage til arbejdet gennem Næstved Kommunes aftale med Falck Healthcare: Jeg fik den hjælp, jeg ikke selv havde overskud til at skaffe, fortæller hun. 5

6 Tilbage til arbejdet Efter det grundige forløb blev Britt og hendes viceforstander inviteret til en rundbordssamtale med lægen og sygeplejersken. Her blev der lagt en plan for, hvornår og hvordan Britt kunne komme tilbage til arbejdet. På det tidspunkt glædede jeg mig til at komme på arbejde og få min hverdag tilbage. Jeg blev langsomt sluset ind. Det hele skete i mit tempo og med forståelse for mine behov, fortæller Britt. I bakspejlet Britt er nu tilbage i arbejde. Hun er ikke i tvivl om, hvor stor en hjælp projektet har været. Hun er også sikker på, at projektet vil kunne hjælpe mange af Høje-Taastrup Kommunes medarbejdere tilbage til et aktivt arbejdsliv. Det er først nu, jeg kan mærke, hvor stor en forskel projektet egentligt har gjort for mig. Jeg fik den hjælp, jeg ikke selv havde overskud til af skaffe. Hjælpen var nødvendig for, at jeg kom hurtigt i gang med livet både privat og arbejdsmæssigt. HR-centret Viktor Harder, projektmedarbejder Vind en sundhedsdag og få en endnu bedre arbejdsplads Syv arbejdspladser vandt sidste år bliver det din i år? Deltag i konkurrencen om en sundhedsdag, hvor du kan få sundhedsaktiviteter ud på din arbejdsplads. Sundhedsaktiviteterne kan for eksempel være inden for følgende emner: Fysioterapi Kost og ernæring Ergonomi Stress Rygning og rygestop Træning og fysisk aktivitet (løbevejleder, bevægelsesvejleder etc.). Der udloddes et antal sundhedsdage, og én af disse kan altså foregå på din arbejdsplads. Sundhedsdagene skal afholdes i tidsrummet august til og med november Sådan deltager din arbejdsplads Skriv til HR-teamet og beskriv den bedste ide til en sundhedsdag, og hvorfor du mener, at din arbejdsplads skal have sådan en dag. Ideen skal så vidt muligt indeholde et (overordnet) program for dagen. Du skal sende din ide til Anette Zacho på mail anetteza@htk.dk eller med posten til HR-Centret, Anette Zacho, Bygaden 2, 2630 Taastrup. Mærk mailen eller kuverten Vind en sundhedsdag. Kun et enkelt krav Det eneste krav er, at sundhedsdagens aktiviteter skal foregå på din arbejdsplads og skal kunne passe ind med de daglige opgaver. Det er en lokal beslutning, hvordan I sikrer, at arbejdspladsen fungerer på sundhedsdagen. Sundhedsordningen dækker udgifter til ovenstående emner. Eventuelt afledte udgifter afholdes af arbejdspladsen. Sidste frist Du skal sende dit bidrag til Anette Zacho senest den 19. juni Sådan vurderes forslagene De indsendte forslag vurderes blandt andet på, hvordan sundhed tænkes ind i den daglige arbejdsdag. Der ses også på kreativiteten, på muligheden for at udbrede ideen til andre arbejdspladser, på muligheden for at favne mange forskellige medarbejdere og/eller på muligheden for at yde støtte til særligt udsatte grupper. Direktionen vurderer de indsendte forslag og udtrækker vinderne, som får direkte besked. HR-Centret Anette Zacho, HR-konsulent Blitz HTK i Årsberetning 2008 udkom den 26. maj. Her kan du læse om, hvad der er sket i kommunen i det forgangne år. Årsberetningen blev husstandsomdelt som indstik i Lokalavisen Taastrup. Du kan også se den på kommunens hjemmeside. Har du brug for et eksemplar af Årsberetning 2008, kan du kontakte Kommunikationsafdelingen på mail: kommunikation@htk.dk (ceg) 6

7 Kul Tour 2009 sætter hele kommunen i bevægelse Kulturugen KUL TOUR løber af stabelen den juni. KUL TOUR støttes økonomisk af kommunen, og mange af kommunens institutioner og medarbejdere bidrager sammen med foreninger og virksomheder til ugens program. Bevægende kulturoplevelser er overskriften for årets KULTOURprogram, og der bliver både tale om at sætte krop og sind i bevægelse, lover arrangørerne. HøjTryK har smugkigget i programmet og bringer her nogle smagsprøver fra bl.a. de kommunale arrangører. Fire tenorer på rådhuset KULTOUR-ugen åbnes officielt på rådhuset kl søndag den 7. juni af borgmester Michael Ziegler, og derefter optræder fire bevægende tenorer, lover programmet. Men allerede tidligere på søndagen er KULTOUR smug-startet med bl.a. stjerneløb i Hedeland og åbent atelier hos lokale kunstnere. Slagtøj fra Musikskolen Kommunens Musikskole har blandt andet slagtøjsensembler på stikkerne ved en stor koncert i Kulturhuset i Taastrup mandag den 8. juni. Musik er der også i bl.a. Rønnevangskirken, som byder på gospelkoncert med koret Kefas, og i Medborgerhuset, som byder på Dance Day. Casino Night I Taastrup Kulturcenter vises tirsdag den 8. juni forestillingen Kassedans for de 3-7-årige og jo, der er faktisk noget med en dame, der danser i en kasse Biblioteket er arrangør, og her kan man hente gratis billetter. I Hedehusene er der arrangeret byvandring i Charlottekvarteret og Baldersbrønde, og som noget nyt byder Medborgerhuset i Taastrup tirsdag aften på Casino Night med Las Vegas-buffet, underholdning m.m. Maise Njor på rådhuset Onsdag den 10. juni er der igen forestillingen Kassedans for 3-7-årige, men denne dag i Fritidscentret Hedehuset i Hedehusene. Også i Hedehusene, nemlig Ansgarkirken, er der koncert med Fløngkoret, mens Taastrup Kulturcenter byder på Visens Venner og skulpturafsløring. På rådhuset er der forfatteraften med Maise Njor også med biblioteket som arrangør. Roller Disco Torsdag den 11. juni er blandt andet Træningscentret Espens Vænge i spil. Her bydes bl.a. på arrangementet Bevægelse i naturen i centrets træningshave og på fernisering med Ældresagens Billedskole. I Reerslev Forsamlingshus bydes op til seniordans, og i Hedehusparken er der eventyrrollespil for alle aldersgrupper med teaterforeningen Batcol. Også i Hedehusene, nemlig på asfaltbanen på Charlotteager, er der Roller Disco i tilfælde af regn rulles der inde i Charlottehallen. Taastrup Kulturcenter inviterer til jam-night i caféen. Billy Cross Fredag den 12. juni er der bl.a. aftenåbent i Taastrup Bymidtes butikker, og på pladsen foran den tidligere Taastrup Ret er der koncerter med Den Kongelige Livgarde Musikkorps og senere legendariske Billy Cross med band, inden der sluttes med discobal indtil midnat. Dagen igennem er der fokus på sundhed gennem bevægelse: Om formiddagen er der stavgangsfestival i Vandtårnsparken, eftermiddag og aften holder kommunen åbent på den elektroniske legeplads SmartUs ved Axeltorv, og programmet foran Taastrup Ret byder på opvisninger af flere idrætsgrene. Jailhouse Rock i det gamle rådhus Lørdag den 13. juni er programmet endnu mere omfattende fra morgenmad på Taastrup Hovedgade over ridestævne på Hedehusgården til konkurrencen Guitar Heroes for børn på Taastrup Bibliotek og torvedag med musik m.m. på Høje Taastrup Torv. Om aftenen er der bl.a. koncertarrangementet Jailhouse Rock i den tidligere retsbygning og før da byens rådhus - som nu skal ombygges til bibliotek. Lørdag afsluttes KUL TOUR 2009 officielt ved jazzarrangement på Blåkildegård, men søndag kan man lade sig friste af årets Store Cykeldag med afgang fra rådhuset kl. 10 eller af et par af de andre arrangementer. Tjek selv de mange muligheder på Byrådscentret Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent Jailhouse Rock: Inden den tidligere retsbygning ombygges til bibliotek er der arrangeret Jailhouse Rock i bygningen den 13. juni. Huset blev bygget som rådhus i 1938, men da kommunens administration flyttede til det nuværende rådhus, flyttede Taastrup Ret ind i huset på hovedgaden, og huset blev i den forbindelse udstyret med et par celler i kælderen. 7

8 Hjælp til børnene, når mor og far drikker Som lærer, pædagog eller sagsbehandler kan man møde børn, hvis forældre har et alkoholproblem. Det er hårdt for børnene, som lider under forældrenes misbrug, og man kan være i tvivl om, hvad man skal gøre. Nu er der hjælp at hente hos kommunens alkohol-enhed. Hvis Høje-Taastrup følger tallene for hele landet, har mere end 1100 børn i kommunen forældre med alkoholproblemer. Børnene er typisk bekymrede for, om far eller mor er berusede, når de kommer hjem. Nogle tør ikke have kammerater med hjem eller have andre tæt inde på livet, fordi de er bange for at røbe hemmeligheden. Det gør dem ensomme. Som voksne har de øget risiko for selv at udvikle afhængighed eller psykisk sygdom og for ikke at få en uddannelse eller et job. Børnene har derfor brug for hjælp. Ny alkohol-enhed i HTK Og der er hjælp at hente: Indtil udgangen af 2009 er vi to børnefamiliesagkyndige, der er ansat på deltid i Familieafdelingen: Lindi Riel, som er konsulent, og Anne Nielsen, der er speciallæge. Vi er tilknyttet projektet Børn i familier med alkoholproblemer, og vi er til rådighed for alle i Høje-Taastrup og Rødovre Kommuner. Sådan kan vi hjælpe Vi kommer gerne ud til møder, temadage eller undervisning med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, alkoholbehandlere, jordemødre i det hele taget til alle der har med børn at gøre. Vi kan også komme ud til borgermøder, beboermøder, forældremøder m.v. Vi vil gerne hjælpe institutioner med at udarbejde retningslinjer for, hvad man skal gøre, når man har en formodning om et alkoholproblem i en familie. Desuden kan vi komme med oplæg på temadage og afholde kurser for personalet. Kurserne vil typisk både indeholde en del, der handler om viden, holdninger og behandlingsmuligheder og en del, hvor vi kommer ind på handleveje og på samtaler med forældre om et alkoholproblem. Vi kan kontaktes for et godt råd, hvis man har formodning om et alkoholproblem og er usikker på, hvordan man bedst kan gribe det an. Vi kan deltage i afklarende og informerende samtaler med forældre og børn sammen med en lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller sagsbehandler. Vi kan også oplyse om, hvilke muligheder der er for behandling for den alkoholafhængige og for børn og pårørende fx børnegrupper. Hjemmeside, DVD og foldere Vi har en hjemmeside med information til både professionelle, børn og forældre. Her kan man blandt andet finde oplysninger om alkoholbehandling og behandling til børn og pårørende. Se www. alkohol.htk.dk. I marts sendte DR en række udsendelser: Når mor og far drikker. Til kampagnen er der fremstillet en række dvd er, blandt andet om samtale med forældre om et alkoholproblem. De kan lånes hos os, ligesom der snart vil komme en dvd om Den nødvendige samtale. Vi har sendt foldere ud til professionelle i kommunen, der har med børn og unge at gøre, ligesom vi har bedt skolelederne om at lægge en pjece til forældrene på skolernes forældre-intra. Vi har fået god hjælp fra medarbejdere på daginstitutioner, skoler osv. - på et inspirations-møde kom 70 medarbejdere med idéer til, hvilken indsats der er behov for i Høje-Taastrup Kommune. Det kan for eksempel være undervisning i den svære samtale og opbygning af et medarbejdernetværk på tværs af institutioner og sektorer. 8 Anne Nielsen og Lindi Riel fra Familieafdelingen udgør alkohol-enheden, som skoler og institutioner m.v. kan hente hjælp hos. Støtte til både børn og forældre Som offentlig ansat eller behandler har man underretningspligt til Familieafdelingen ved omsorgssvigt, og når barnet har vanskeligheder, der ikke kan afhjælpes ved samarbejde med forældrene. Det ideelle er, hvis man sammen med forældrene kan henvende sig til Familieafdelingen - evt. ved at aftale et fælles møde. I Familieafdelingen er det vigtigt, at vi støtter forældrene til at gå i behandling og til at fortsætte behand-

9 lingen, til de har været ædru i en længere periode. Familieafdelingen kan også bevilge nødvendige tiltag for børnene, fx børnegrupper. Hensynet til børnene er en stærk motivation for forældrene til at gå i behandling og forblive ædru. Selv om forældrene har været bekymrede for barnet, har de måske ikke turdet tale med nogen om det af frygt for, at børnene ville blive anbragt. Også selv om det kun er noget, der sker for meget få af disse børn, og typisk kun hvis forældrene fortsætter med et alkoholmisbrug. Forældrene kan blive meget lettede, når børnene får hjælp. Grib fat inden afhængigheden Behandling af alkoholafhængighed tager ofte mere end et år, og det er svært for forældrene at tage skridtet ind over dørtrinet til behandlingen. Før forældrene kommer i behandling, har de i gennemsnit været afhængige af alkohol i 9-10 år. Og før da har de typisk drukket for meget i mange år, hvor de selv har kunnet styre forbruget og derfor ikke har oplevet det som et problem. Men selv et storforbrug kan være skræmmende og belastende for børn, fordi forældrene ændrer sig, når de er berusede, og børnene bliver flove over dem. Det lykkeligste er derfor, hvis man kan få forældrene til at nedsætte deres alkoholforbrug til under gen- standsgrænserne, før de er blevet afhængige. Men det kræver, at nogen - for eksempel læger, sundhedsplejersker, pædagoger eller lærere - tør tale med dem om det, inden de er nået for langt ud! Kontakt Vi kan kontaktes på (bedst) eller evt. på telefon: Anne Nielsen, annenie@htk.dk, tlf (tirsdag, onsdag, torsdag og hver anden fredag). Lindi Riel, lindiri@htk.dk, tlf (tirsdag og onsdag). Hjemmeside: Alkohol-enheden Anne Nielsen, speciallæge, og Lindi Riel, konsulent Spydspidskommune i tilgængelighed på nettet Høje-Taastrup har gennem en årrække ligget i top i tilgængelighed for handicappede på kommunens hjemmeside. Nu skal vi være spydspidskommune for IT- og Telestyrelsens projekt om bedre tilgængelighed på andre offentlige hjemmesider. Der er altid mange meninger om, hvad man kan lide eller ikke lide således også på nettet. Men visse ting kan faktisk måles via test fx tilgængelighed for synshandicappede og bevægelseshandicappede. Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside har i flere målinger ligget blandt de allerbedste (sågar nr. 1), når offentlige hjemmesider er blevet testet for tilgængelighed. På den baggrund har IT- og Telestyrelsen bedt Høje-Taastrup om at være spydspidskommune i en indsats, der skal inspirere andre kommuner og offentlige instanser til at øge tilgængeligheden på deres hjemmesider. Staten, Kommunernes Landsforening og regionerne har indgået en aftale, der skal forbedre 240 offentlige hjemmesider. Resultaterne vil blive dokumenteret ved en måling af alle siderne hvert andet år. Det er flere indsatsområder, der er baggrunden for Høje-Taastrups gode tilgængelighed, forklarer de to webmedarbejdere fra Kommunikationsafdelingen i Byrådscentret, som sammen med næsten 60 lokale web-redaktører i centrene holder hjemmesiden i luften. På det tekniske område har vi stillet krav om overholdelse af tilgængeligheds-kravene, da vi indgik kontrakten med web-leverandøren i sin tid. I opbygningen af hjemmesidens teknik er der fx indarbejdet styring af overskriftformater, automatisk tjek af links og af HTML-koderne, som hjemmesider er opbygget i, og som typisk kan lave fejl, når en blind bruger læsemaskine, webmaster Brian Andersen fra Byrådscentret/Kommunikation. På det indholdsmæssige område udruster vi vores lokale webredaktører i centrene så godt som muligt. Vi holder grundkurser og skriv til nettet -kurser, som er obligatoriske. Vi lægger vejledninger i web-redaktørernes fælles område på intranettet HTKalle og supplerer med nyhedsbrev med gode tips. Herudover tilbyder vi løbende åbent hus, hvor web-redaktørerne kan arbejde med opdatering og samtidig få hjælp. Og af og til holder vi fælles møde for alle web-redaktørerne med fokus på forskellige emner fx tilgængelighed, fortæller webredaktør Lisbeth Jensen. De to vil nu videregive deres tips til kolleger på området via portalen Og IT- og Telestyrelsen vil prøve medicinen på en af de kommuner i landet, som lige nu ligger i bund med hensyn til tilgængelighed. Byrådsccentret Birgitte Skou Andersen, kommuniktionskonsulent 9

10 De søgte om Trivselsprisen se hvorfor og bliv inspireret Da Trivselsprisen 2008 blev uddelt til Plejegruppen Boulevarden, var der forinden indsendt i alt 15 ansøgninger fra arbejdspladser i kommunen, som også havde arbejdet seriøst med deres arbejdsmiljø og trivsel. Den viden, der er repræsenteret i ansøgningerne, vil vi gerne brede ud i organisationen for at andre kan lade sig inspirere og meget gerne kontakte nogle af de, som har været en del af historierne. Derfor er essensen trukket ud og kort beskrevet nedenfor. Vi startede omtalen af de 15 arbejdspladser med de første fire i sidste nummer af personalebladet og fortsætter i de næste numre, til vi har fortalt lidt om dem alle. I dette personaleblad omtales fire nye. HR-Centret Maibritt Jarl og Anette Zacho, HR-konsulenter Pædagogisk UdviklingsCenter Hvordan? Personalet formår at drage omsorg for hinanden i hverdagen og hjælpes ad, når der er særligt travlt. Hvor? I det daglige, nære arbejde. Hvorfor? Fordi det gør medarbejdergruppen stærk og giver en positiv ånd. Hvad fik de ud af det? Medarbejdergruppen oplever, at netop den gode stemning er med til at få hverdagen til at fungere rigtig godt, og ingen er højere eller lavere end andre. Kontakt for yderligere oplysninger: Centerchef Henrik Torry Rasmussen, tlf Fritidsklubben Basen Hvordan? Feedback fra ledelse og kolleger. Anerkendende tankegang. Kultur, hvor fejl er læring og dermed trædesten videre i livet. Høj prioritering af kompetenceudvikling, læring, temadage, selvudvikling ud fra tankegangen om, at arbejdspladsens medarbejdere er det vigtigste aktiv. Arbejder med forumspil, reflekterende team og coaching. Ved langtidssygdom får en kollega ansvaret for den syge kollega, når vedkommende kommer tilbage (opdatering m.v.) Understøtter fysisk aktivitet, som tillige er et godt eksempel for klubbens medlemmer. Hvor? I klubben, i dagligdagen. Hvorfor? Fordi det giver trivsel, arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø. Hvad fik de ud af det? Tryghed, respekt, omsorg og anerkendelse. Mod til at kaste sig ud i nye ting. Oplevelse af at være fagligt opdaterede, innovative og professionelle. Ingen sladder, god stemning og team-spirit, som er grobund for et sundt arbejdsmiljø. Fællesskab. Kan lide hinanden som mennesker, ikke blot som kolleger. Energi og velvære, en følelse af sundhed. En oplevelse af helhed som rollemodeller for medlemmerne. Kontakt for yderligere oplysninger: Ditte Andersen, tlf APV-miniguide til bedre arbejdspladser 10 Arbejdsmiljøteamet har netop udformet en APV-miniguide, som vi sender ud til alle arbejds-pladser i HTK i løbet af juni måned. Pjecen er tænkt som et redskab til dig og din arbejds-plads, så I hurtigt kan få indblik i arbejdet med APV. I miniguiden kan du og din arbejdsplads blandt andet få svar på spørgsmålene: Hvordan gør vi i praksis? Hvordan bruger vi APV en fremadrettet i hverdagen? Hvordan er ansvarsfordelingen i organisationen? Hvordan skaber vi dialog omkring APV på arbejdspladsen? Med APV-miniguiden får du gode redskaber til arbejdet med APV, så I i fællesskab kan sætte fokus på det forebyggende arbejde på arbejdspladsen. Det positive udbytte af jeres systema-tiske arbejde med APV vil hurtigt blive synligt, fx i form af nedsat sygefravær og øget arbejdsglæde - APV er til gavn for os alle. God fornøjelse med det daglige APVarbejde! HR-centret Eva Rehling, teamchef i Arbejdsmiljøteamet

11 Driftsbyen Hvordan? Teambuilding gennem en lang årrække på tværs af afdelinger. Korte kommandoveje. Arbejder forebyggende med arbejdsskader har fået grøn smiley fra Arbejdstilsynet. Mangfoldighed på arbejdspladsen (skåne- og fleksjobs, unge, gamle, medarbejdere med anden etnisk baggrund osv.) Hvor? Overalt i Driftsbyens mange mindre enheder. Hvorfor? Fordi det skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne bliver, til de går af på efterløn/pension. Hvad fik de ud af det? Øget kendskab på tværs af afdelinger og dermed større accept og forståelse. Lav fraværsprocent og lav personaleomsætning. Kontakt for yderligere oplysninger: Jette Dahl, tlf Selvejende område 11, de selvejende institutioner (Grønhøj, Korshavegård, Sengeløse, Magdabørnehaven, Refmosegård, Sct. Georggården) Hvordan? Vendt modstand til medvind i holdningen til områdeledelse. Har smidt Janteloven væk og lagt vægt på det modsatte. Har lært hinanden bedre at kende. Hvor? I hele område 11, hvor institutionerne har op til 25 km mellem sig. Hvorfor? Fordi det er bedre at være sammen end hver for sig. Hvad fik de ud af det? Samarbejde på tværs af husene til glæde for børn, forældre og ansatte. Deling af erfaringer og viden. Udvikling, uddannelse og udfordringer i jobbet. Velorganiseret struktur, kort afstand til områdelederen og mere tid til faglig feedback i eget hus. Kontakt for yderligere oplysninger: Hanne Juelsmann-Hansen, tlf Lån malerierne om den værdibaserede personalepolitik På de tre temadage om vores værdibaserede personalepolitik i februar skabte kunstneren Karsten Auerbach 12 malerier ud fra de diskussioner og stemninger, der var på temadagene. Malerierne er en slags fælles hukommelse, og nogle af maleriernes titler refererer til den dialog, der var på temadagene. en kontaktperson derfor er det vigtigt, at billederne bookes af den leder eller medarbejder, der bliver kontaktperson i forbindelse med lån af malerierne. HR-centret Eva Rehling, teamchef for HRteamet og Arbejdsmiljøteamet Nu er billederne blevet indrammet og er klar til udlån. Alle institutioner/afdelinger i Høje-Taastrup Kommune kan låne tre billeder ad gangen i cirka en måned. Reservér på HTKalle Malerierne kan reserveres på intranettet HTKalle som kursus (under Selvbetjening/HTKurser/Udlån af malerier). HR-Centret skal have Videreuddannelse I september, oktober og november gennemføres der videreuddannelse for ledere og TR/medarbejderrepræsentanter i, hvordan vi bruger værdibaseret personalepolitik i hverdagen. Tilmelding skal ske via intranettet (under Selvbetjening/ HTKurser), og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Maleriet Drageflyverne. Se alle 12 billeder på HTKalle under Medarbejder/ Værdier og politikker/værdibaseret personalepolitik. 11

12 Kursuskatalog i efteråret: Uddybende information og tilmelding kan ske via intranettet HTKalle/Selvbetjening/HTKurser/Kommunens interne kursuskatalog eller fra privat pc på 12 Kursusnavn Tema antal kurser Deltager antal Docsopen for nyansatte Nye medarbejdere 5 16 Introduktion til e-learning Nye medarbejdere 3 16 IT information for nyansatte Nye medarbejdere 5 16 Velkomstmøder for nyansatte Nye medarbejdere Arbejdsmiljøuddannelsen Samarbejde og sikkerhed 3 20 Arbejdsmiljøuddannelsen, opfølgning Samarbejde og sikkerhed 3 20 Elementær brandbekæmpelse Samarbejde og sikkerhed 4 20 Førstehjælp Samarbejde og sikkerhed 1 15 Førstehjælp, repetition Samarbejde og sikkerhed 1 15 MED-uddannelsen (grundmodul) Samarbejde og sikkerhed 1 22 MED-uddannelsen (samarbejdsmodul) Samarbejde og sikkerhed 2 22 Trivsel og stressforebyggelse (medarbejdere) Samarbejde og sikkerhed 1 20 Anerkendende kommunikation (ledere) Trivsel og sundhed 1 22 Anerkendende kommunikation (medarbejdere) Trivsel og sundhed 1 22 Ergonomi - tjek dine arbejdsstillinger Trivsel og sundhed 4 25 God Borgerservice Trivsel og sundhed 1 20 Personlig planlægning Trivsel og sundhed 1 20 Aftalestyring, introduktion Kvalitet og evaluering 2 35 Aftalestyring, opfølgning på mål Kvalitet og evaluering 2 35 Brugerundersøgelser, Enalyzer Kvalitet og evaluering Evalueringskultur Kvalitet og evaluering 1 20 Sagsbehandling og Forvaltningsret - brush up Kvalitet og evaluering 1 18 Sagsbehandling og Forvaltningsret - grundkursus Kvalitet og evaluering 1 18 Badminton Pædagogisk arbejde 2 20 Brug sproget i naturen Pædagogisk arbejde 1 22 Dans Pædagogisk arbejde 2 20 Inspiration fra Reggio Emilia-pædagogikken Pædagogisk arbejde aftales Kommunikation og teamsamarbejde Pædagogisk arbejde aftales Kunst og form i naturen Pædagogisk arbejde 1 22 Kunsten at stille de gode spørgsmål Pædagogisk arbejde 1 20 Nye Lærere Pædagogisk arbejde aftales Parkour Pædagogisk arbejde 2 20 Pædagogisk coaching - udvikling af teamsamarbejde Pædagogisk arbejde aftales Pædagogiske læreplaner og dialoghjulet Pædagogisk arbejde 2 22 Udendørsleg Pædagogisk arbejde 2 20 Direktionens Strategiske Lederforum Ledelse Personaleweb - brush up Ledelse Personaleweb - grundkursus Ledelse Lederuddannelse i HTK Ledelse MUSamtaler Ledelse 2 20 Personaleledelse Ledelse 1 20 Ta fat om sygefraværet Ledelse aftales 20 Familie og arveret Administration og fælles IT 1 20 Lær at lave pjecer i HTK-design Administration og fælles IT 2 14 Lær at skrive en god informationsannonce Administration og fælles IT 1 14 Lær at skrive en god pressemeddelelse Administration og fælles IT 1 14 Lær at skrive en god stillingannonce Administration og fælles IT 1 14 Lær at skrive et godt brev Administration og fælles IT 1 14 Mødesager for byråd og fagudvalg Administration og fælles IT NetInfoSerien - NIS Administration og fælles IT 2 20 Prisme - kommunens økonomisystem Administration og fælles IT 6 16 Prisme/SD-løn, grundkursus Administration og fælles IT 2 15 Prisme/SD-løn, introduktion Administration og fælles IT 2 15 Din Intelligente Krop Fyraftensforedrag Leg, læring og kreativitet Fyraftensforedrag 1 300

13 Ansvarlig Juli august september oktober november december ITC 12. og og og og og 10. ITC ITC HRC HRC og HRC TMC 7., 8., 9., 10. HRC 5.,6.og 7. HRC 28. HRC 3. HRC , 24,-25. HRC 29. HRC 15. HRC 23. HRC BYC 31. HRC ØAC ØAC 8., 23. ØAC ØAC 14. BYC 25. BYC PUC 3. PUC 26. PUC 3. PUC PUC PUC 27.,28. PUC PUC PUC 3. PUC PUC PUC 3. HRC HRC 6. HRC 29. HRC HRC 2. og 16. HRC HRC BYC 5. BYC BYC x BYC x BYC 3. BYC 28. BYC 8. HRC ØAC ØAC ØAC HRC 6. PUC

14 Tema: Valg 2009 er valgår danskerne skal til stemmeurnerne både i juni og november. Valg planlægges og koordineres centralt af Indenrigs- og Socialministeriet, men afholdes lokalt. Her i kommunen er mindst 200 medarbejdere og lokalpolitikere m.fl. involveret i at gennemføre valgene. Mød nogle af dem! Borgers i maskin 7. juni stemmer vi om tronfølgen og til Europa-Parlamentet. Danskerne skal vælge 13 danske medlemmer af parlamentets 736 medlemmer. I alt 375 mio. europæere er stemmeberettigede ved valget. Europa-Parlamentets hovedopgaver er at deltage i EU s lovgivningsproces sammen med Ministerrådet, at vedtage EU s budgetter og at kontrollere Kommissionen, som bl.a. fremlægger forslag til EU s lovgivning og forvalter budgettet. Se fx Den 7. juni er der også folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, så kongemagten fremover nedarves til det ældste barn uanset køn - idag går prinser forud for prinsesser. Vi skal stemme om tronfølgeloven, fordi den har grundlovsrang. Ændringen skal derfor først vedtages af to på hinanden følgende Folketing - det gjorde Folketinget både før og efter folketingsvalget den 13. november og dernæst til folkeafstemning. For at tronfølgeloven kan vedtages, skal et flertal af vælgerne stemme for forslaget, og dette flertal skal mindst udgøre 40 % af de stemmeberettigede. Regeringen er bekymret for, om danskerne vil møde op i tilstrækkeligt antal til at opfylde dette krav, fordi tronfølgevalget ligger samme dag som valget til Europa-Parlamentet, som ved seneste valg kun trak 47,9 % af de stemmeberettigede til valgurnerne. Derfor igangsætter Statsministeriet en kampagne for at engagere danskerne i tronfølgevalget. Så: op af sofaen og sæt dit kryds! Hvem kan stemme? Hvilke kandidater er i spil? Og hvor kan man afgive sin stemme? Borgerservice holder styr på hele valgmaskineriet. Når valgdagen kommer, har Borgerservice længe været i gang med alle forberedelserne. Vi udarbejder lister over stemmeberettigede borgere. Og vi kan ikke bare bruge den samme liste til alle slags valg: Når der nu er valg til EU-parlamentet, kan EU-borgere, som bor i Danmark, nemlig søge om at stemme her i landet, men de kan ikke stemme til ændring af tronfølgeloven. Så listen over stemmeberettigede til EU-parlamentsvalget er forskellig fra listen til andre valg, fortæller Annie Kofoed Knudsen, teamchef i Borgerservice. Det gælder om at holde tungen lige i munden, for der er hele tiden borgere, som flytter både inden for kommunen og mellem kommunerne. Derfor har Borgerservice et tæt samarbejde med andre kommuner om at opdatere valglisterne. Ole Egelund Olsen, Driftsbyen Anni Justesen, Borgerservice. 14 Driftsbyen har styr på stemmeboksene: Der er mange praktiske ting, som skal være i orden ude på valgstederne, og det sørger Driftsbyen for. Driftsleder Ole Egelund Olsen fortæller: Inden valget tjekker vi, at parkeringsforholdene og tilkørslerne er i orden på valgstederne. Vi kører ud med stemmeboksene, stiller dem op og sørger for det praktiske at der er ledninger, elpærer og den slags. Fra Borgerservice har vi fået tegninger over, hvor stemmeboksene skal stå på valgstederne. Kl. 6 på valgdagen kører vi så kasser med stemmesedler, computere osv. ud til valgstederne. Vi har to mand klar hele dagen, hvis der nu vælter et skilt eller noget, som skolebetjentene ikke kan klare på stedet. Vi har også et tæt samarbejde med rådhusbetjentene. Om aftenen, når valget er overstået, samler vi kasserne med stemmesedlerne ind, og dagen efter fordeler vi stemmesedlerne til fintællingen og samler alle stemmeboksene ind igen. Stemmeboksene opmagasineres på Rønnevangsskolen, indtil de hentes frem ved næste valg. Styr på kandidaterne Det er også Borgerservice, der indsamler navnene på alle kandidaterne ved kommunevalget. Ved kommunalvalget i 2005 opstillede 88 kandidater. Efter anmodning udleverer vi kandidatlister til partierne, hvor de skal oplyse navne på deres kandidater. Samtidig skal vi også vide, om de stiller op på partiliste, eller der er tale om sideordnet opstilling. Udover det skal vi også have navnene på stillerne altså de, der opstiller kandidaterne, forklarer Annie Justesen, der er folkeregisterfører i Borgerservice. Hun fortsætter: Vi oplyser også partierne om reglerne for valgagitation - altså hvor der må hænges plakater op og den slags. Vi sørger også for at annoncere valget, så borgerne får alle de praktiske informationer om dato, valgsteder, regler for brevafstemning, udsendelse af valgkort osv.

15 ervice rummet Annie Kofoed Knudsen, Borgerservice. Borgerservice sørger også for at få trykt stemmesedlerne, og der er klare regler for, hvordan stemmesedlen skal se ud, og hvor meget papiret må veje. Tjek på valgstederne De politiske partier udpeger folk til at være ude på valgstederne, og dem skal Borgerservice også have snor i. Annie Kofoed Knudsen fortæller: De politiske partier skal stille med valgformænd, valgstyrere og tilforordnede ude på valgstederne, og de melder navnene ind til os. De tilforordnede medvirker også ved brevafstemning i hjemmene - det kan være syge og ældre, der benytter sig af den mulighed. Her lægger vi en rute, hvor de tilforordnede tager rundt til borgerne og klarer brevafstemningen. Et par dage inden valget pakker Borgerservice materialet til de 13 valgsteder, og det er alt fra stemmesedler og pc ere til kuglepenne og clips m.m. Længe inden valget har Borgerservice bestilt lokaler ude på valgstederne, som er fordelt på idrætshaller, skoler, fritidscenter og kulturhus. På valgdagen Når det så går løs på valgdagen, er Borgerservice med i valgsekretariatet, som dagen igennem følger valget. Fem gange i løbet af dagen melder valgstederne ind, hvor mange stemmer der er afgivet. Og det er også Borgerservice, som modtager det endelige resultat, når valget er slut, og optællingen af stemmer er færdig. På selve valgaftenen får vi at vide, hvor mange stemmer de forskellige partier har fået. Dagen efter afholdes fintællingen, hvor vi så får besked om, hvor mange stemmer den enkelte kandidat har fået. Vi indberetter så valgresultatet til Indenrigs- og Socialministeriet via KMD s system, fortæller Annie Kofoed Knudsen. Når valget er slut, opbevarer Borgerservice valglister og valgkort, indtil valget officielt er godkendt. Først da er opgaven slut. For denne gang. 17. november vælger vi byråd og regionsråd og i Høje-Taastrup Kommune er der samtidig valg til Seniorrådet. Valg af medlemmer til kommunalbestyrelser og regionsråd skal ifølge den kommunale og regionale valglov afholdes hvert fjerde år og finder altid sted den tredje tirsdag i november i valgåret i år således tirsdag den 17. november. Medlemmerne vælges for 4 år. Valgperioden regnes fra 1. januar, og medlemmerne afgår den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted. Enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, har valgret til kommunalbestyrelse og regionsråd. For personer, der ikke er statsborgere i et EU-land eller i Island eller Norge, er valgretten dog betinget af 3 års forudgående fast bopæl i riget. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere kaldt umyndiggjorte ), har dog ikke valgret. Har man valgret til kommunalbestyrelser og regionsråd, vil man normalt også være valgbar hertil, med mindre man er blevet straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd. Seniorrådet vælges af og blandt de borgere, der er fyldt 60 år. Anette Vorm, Juridisk Afdeling. Alle skal kende reglerne og deres egen rolle. Juridisk afdeling i Byrådscentret har en finger med i spillet, når der er valg. Både inden, på selve valgdagen og ved fintællingen. Inden valget skriver afdelingen mødesagerne, så byrådet kan udpege valgstyreformænd, valgstyrere og tilforordnede. Afdelingen holder også - sammen med Borgerservice - møder med valgstyreformænd og valgsekretærer for at sikre, at alle kender reglerne og ved nøjagtigt, hvad deres rolle er i det store valgmaskineri. Vi opdaterer desuden valginstruksen, som er meget vigtig. Den indeholder nemlig en beskrivelse af alle valgets regler og fortæller, hvem der gør hvad. Regnearkene, der skal bruges til at holde styr på stemmesedlerne, gør vi også klar, siger Anette Vorm, jurist og fuldmægtig i afdelingen. På selve valgdagen er Juridisk afdeling klar til at svare på spørgsmål fra valgstederne, f.eks. om en stemmeseddel er ugyldig eller ej. Vi tager rundt på alle valgstederne for at være til rådighed, hvis der er spørgsmål, og for at høre, hvordan det går, fortæller Anette, der også lige hiver et par andre opgaver op af posen, før Juridisk Afdeling kan sætte punktum for indsatsen, når der er valg: Vi skal nemlig præsentere de stemmesedler, vi finder ugyldige, for valgbestyrelsen, der har det sidste ord. Og så skal vi samle det materiale, som ministeriet typisk vil spørge til ved en eventuel uregelmæssighed, så vi er klar til at svare. 15

16 Tema: Valg Brian Andersen, Byrådscentret. Ingen skal mangle information. Hjemmesiden er et af omdrejningspunkterne, når det gælder kommunikation om valget. Her findes alle regler og informationer, og her bistår vi Borgerservice, der sørger for opdatering. Det kan være regler om brevafstemning, opsætning af plakater eller valgkort, fortæller Brian Andersen, der er web-administrator i Kommunikationsafdelingen i Byrådscentret. Vi gør også klar til, at man kan lægge stemmeprocenter ind, laver kort, der viser hvor valgstederne er, og sørger for at linke kommunens valgresultat til hjemmesiden Her samles resultater fra hele landet. Og så er der forsiden på kommunens egen hjemmeside. Den skal selvfølgelig afspejle, at der er valg, så vi fremhæver vigtige informationer her, fortæller Brian. Er det vigtigt at stemme? Og betyder det, at jeg stemmer, noget for min hverdag? De spørgsmål bidrager Kommunikationsafdelingen også til at besvare. Nemlig i form af en pjece med titlen En stemme for din hverdag der fortæller folkeskolens ældste klasser og kommunens gymnasieelever om demokratiet. Pjecen skal gøre det klart, at det at stemme til et kommunalvalg har indflydelse på hverdagsting som skoler, fritidstilbud osv. Byrådscentret planlægger også at invitere skoleelever til at besøge rådhuset og høre om det arbejde, der foregår her. Uden m drikke Uden mad og drikke, duer helten ikke. Det gælder helt sikkert også, når der er valg. For en valgdag er en lang dag for alle de involverede en meget lang dag. Heltene er imidlertid ikke kun valgsstyrere, valgtilforordnede, fintællere osv., men sandelig også kantinepersonalet, der sørger for at fodre af fra morgen til aften. Vi gik en tur i kantinen for at høre om indsatsen her og mødte souschef Pia Tollundgaard, som har været med til mange valg. Listernes tid I kantinen er det listernes tid, når et valg nærmer sig. Lister over, hvor mange personer på hvert valgsted (ca. 200 personer i alt), der skal have morgenmad, varm mad til frokost, smørrebrød om aftenen, frugt, kage og natmad. Lister over, hvad de ca. 80 personer, der fintæller dagen efter, skal spise og drikke. Lister over typer af smørrebrød. Og lister over, hvem der gør hvad i kantinen. Arne Mejsner Sørensen, IT-centret. 16 Elektroniske valglister kræver udstyr. Forenklede arbejdsgange og mindre ventetid i køen til valgbordene, fordi valgkortene scannes lynhurtigt. Ingen fingre behøver at løbe ned ad listen for at finde navnet på den person, der vil ind bag gardinet og sætte sit kryds. Ingen stempler skal sættes på valgkort og valglister. De elektroniske valglister er med andre ord på vej på ind i stemmelokalerne. Først ved valget i juni på Gadehaveskolen og hvis det besluttes på flere valgsteder, når vi når frem til kommunalvalget i november. Det kræver selvsagt noget teknisk udstyr, og det er her IT-centret på rådhuset kommer ind i billedet. Vi sætter udstyret op, dvs. scannere, printere og den slags, i samarbejde med KMD og sikrer, at det fungerer. Samtidig etablerer vi netværk, fordi de digitale valglister skal køre på hver deres separate netværk af hensyn til sikkerheden, fortæller Arne Mejsner Sørensen, der er daglig leder af Teknisk drift, og tilføjer: Og i år bliver valgsekretærerne glade, tror jeg, for nu er det nemlig os, der sørger for en bærbar PC til dem. Det har de selv skullet klare før. Masser af madlavning giver ikke så underligt masser af opvask. Dorthe Rasmussen og Solveig Pedersen har travlt i opvaskeafdelingen. Lister, planlægning og en god forberedelse er alfa og omega. Alle skal kende deres rolle, og der er en tovholder på hver opgave. Det er helt nødvendigt, for det skal bare klappe på dagen, fortæller Pia. Faktisk er et valg også ét stort regnestykke for os. Når vi kan skære otte skiver ud af en peberfrugt, og skal pynte 300 ostemadder, hvor mange peberfrugter skal vi så købe? giver Pia som eksempel. Når listerne er på plads, skal der bestilles varer. Og så skal der foldes 400 papkasser til smørrebrød, tjekkes termokasser og foliebakker og pakkes 13 kasser med alt, hvad der bliver brug for ude på hvert valgsted. Ingen skal nemlig mangle paptallerkner, knive, gafler, teskeer, servietter, proptrækkere, øloplukkere, vinglas, vandglas, kaffefiltre, kaffekrus, kaffe, te og rødvin.

17 ad og Erling Bent Madsen - Basse fra Charlotteskolen. Mad i kilovis og kassevis En uge før valgdagen prøvesteger vi kødet til den varme frokostret, så vi er sikre på, at det er af god kvalitet. Det skal jo være helt i orden, siger Pia. I det hele taget forbereder vi så meget som muligt i forvejen, for der er nok at lave på selve valgdagen. Dagen før pakker vi derfor ca. 500 stykker frugt, 270 pakker marmelade og 270 pakker smør. Og vi skræller (ja, det hedder det) og skærer de store oste ud, så vi kan skære 900 skiver ost, fortsætter Pia. Men det er ikke gjort med det, for dagen før skal der nemlig også smøres 650 stykker rugbrød, skæres pynt til smørrebrødet og skylles 60 salathoveder. På selve valgdagen møder vi kl Vi pakker morgenbrød i poser og skærer og pakker 300 stk. wienerbrød, der hurtigt sendes af sted til valgstederne. Og så kaster vi os ellers over den varme mad. Ved sidste valg håndterede vi 300 bøffer, 5 kg ærter, 5 kg majs, 5 kg gulerødder, 30 salathoveder, 30 små kasser tomater, 50 kg kartofler og en kasse squash, fortæller Pia, der også husker at nævne de 640 stykker smørrebrød, 300 ostemadder og 300 madboller til natmad, der skal smøres samtidig. Sultne rådhusmedarbejdere Sulten hos rådhusets medarbejdere lader sig ikke sådan stoppe, bare fordi der er valg. Så kantinen skal også bespise ca. 250 almindelige medarbejdere på valgdagen. Dagen efter kræver de ca. 80 personer, der fintæller stemmer, også deres med morgenmad, frugt og frokost. Tilbage er oprydningen, hvor kasserne fra valgstederne pakkes ud og sættes væk - indtil næste valg Det praktiske skal fungere på valgstederne. Vi sørger for, at alt det praktiske fungerer ude på valgstederne, fortæller Erling Bent Madsen bedre kendt som Basse - der er teknisk serviceleder på Charlotteskolen. Det drejer sig om, at toiletterne er i orden, at der er ryddet op, at der er køleskabe til maden og den slags. Vi laver også kaffe og serverer mad for alle de, der medvirker ved valget. Når valget er slut, rydder vi op, og vi er de sidste, der forlader valgstedet valgstedet må ikke forlades, før stemmesedler, valgbøger osv. er afhentet. Karin Albertsen, Byrådscentret. Sekretariatet finder borgmesterkæden frem. Borgmesterkæden bliver ikke luftet så tit, men når der er valgt nyt byråd finder Sekretariatet i Byrådscentret kæden frem: Den skal hænges om halsen på den nyvalgte borgmester. Han findes på det nye byråds konstituerende møde, som holdes den 8. december, fortæller centerchef Karin Albertsen fra Byrådscentret. På det nyvalgte byråds konstituerende møde vælges borgmester og to viceborgmestre. Desuden beslutter byrådet med vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, hvilke stående udvalg der oprettes, og vælger medlemmer til disse. Umiddelbart efter byrådsmødet holdes der så konstituerende møder i de stående udvalg, hvor medlemmerne i det enkelte udvalg vælger formand og næstformand. I praksis er fordelingen ofte aftalt i løbet af valgnatten, når det nye byråds sammensætning kendes, men det er først på det konstituerende møde, at aftalerne formelt får juridisk gyldighed for kommunen. Desuden udpeger det nyvalgte byråd repræsentanter til ca. 75 andre råd og nævn m.v., som byrådet sidder i. Det er fx Hegnssynet, Agenda 21 Rådet og Klubrådet, bestyrelserne i Ungdomsskolen og Museet Kroppedal, og bestyrelserne i interessentselskaber med andre kommuner som fx Vestforbrændingen I/S og Hedeland I/S, fortæller Karin. Sekretariatet holder styr på alle udnævnelserne i et kæmpe regneark, som kan udskrive de mere end 300 breve, som orienterer institutioner m.v. om, hvem der er Høje-Taastrup byråds repræsentanter i de næste fire år. Også de udpegede selv får breve om, hvem der er deres stedfortræder, ligesom alle stedfortræderne skal have breve om, hvem de er stedfortrædere for. Sidste gang, der var valg, gik der 300 bøffer, 5 kg ærter, 5 kg majs, 5 kg gulerødder, 30 salathoveder, 30 små kasser tomater, 50 kg kartofler og en kasse squash til den varme ret. Britt Kristensen er i færd med at røre i gryderne. Byrådscentret Kommunikationskonsulenterne Birgitte Thorsen, Birgitte Städe og Birgitte Skou Andersen 17

18 KVIK-stafetten: KVIK styrker fokusering og prioritering Institutions- og Skolecentret har sendt KVIK-stafetten til Økonomi- og Analysecentret. Kvalitetskonsulent Sonja Kruger Walter fortæller her om at bruge KVIK-processen blandt andet til at fokusere og prioritere mellem opgaverne. Hvornår har I gennemført en KVIK-proces? ØAC har gennemført to KVIKselvevalueringer senest omkring årsskiftet Siden har vi arbejdet på at gennemføre de forbedringsprojekter, som vi formulerede i KVIK-processen, og vi har afviklet nemme og hurtige ændringsforslag ( Just do it ). Nævn tre forbedringsområder, som I har fokus på som følge af KVIK: Tre af de forbedringsområder, som vi enten har gennemført eller arbejder aktivt med, er: - Struktureret samarbejde mellem økonomi- og udviklingskonsulenter. For at kunne løse vores opgaver bedst muligt for vores samarbejdspartnere har vi meget aktivt arbejdet på at styrke det interne samarbejde, ressourceudnyttelse og videndeling mellem økonomi- og udviklingskonsulenter. Afsættet er kommunens værdier: helhed og professionalisme. udgangspunkt for drøftelse af prioritering af ressourcerne bl.a. i forhold til direktionens strategibrev og indsatser i øvrigt. Centrets interne arbejde vil vi efterfølgende gerne videreformidle til kommunens øvrige enheder, idet det kobles til kommunens årshjul. - Afklaring af stillingsindhold og kompetencer. KVIK-processen viste et behov for at afklare stillingsindhold og kompetencer for konsulenter i ØAC bl.a. med afsæt i ændret behov og efterspørgsel hos centrets samarbejdspartnere. Det ledte igen til en beslutning om, at vi i ØAC måtte have klarhed over indholdet i konsulentrollen og forventningsafstemning med vores samarbejdspartnere. Hvordan har I arbejdet med forbedringsområderne? Efter afsluttet selvevalueringsproces skulle alle medarbejdere i ØAC melde ind til ledelsen, hvilke af de prioriterede forbedringsprojekter, de gerne ville arbejde med i den kommende periode. Der blev herefter sammensat grupper på tværs af centrets funktioner og teams, som skulle sørge for at udarbejde oplæg til, hvordan vi kunne implementere indsatserne. Projekternes fremdrift sikres blandt ved, at vi med jævne mellemrum gør status på de forskellige projekter på centermøder. Nogle af forbedringsområderne er af så stor betydning både strategisk og praktisk, at vi valgte at integrere dem i vores aftalestyring for 2009, nemlig Helhedsorienteret planlægning og Afklaring af stillingsindhold og kompetencer. Således arbejder vi med mange af de samme mål både i forhold til KVIK og aftalestyringen, og her har vi valgt at gøre målene toårige. Resultater for medarbejdere og brugere Hvilke resultater har KVIK-arbejdet skabt for din enhed/institution? KVIK-processen har hjulpet os til at fokusere på sammenhængene i de forskellige indsatser, strategier og planer, vi arbejder med. Og dernæst har KVIK været med at til få prioriteret. Vi vil mange ting, men vi må også se i øjnene, at vi ikke kan alt på én gang. Endelig har KVIK også været der, hvor vi får sat fokus på de tiltag, der kan være med til at sikre, at ØAC forsat er en attraktiv arbejdsplads med plads til forskellighed. Hvilke resultater har KVIK-arbejdet skabt for jeres brugere? Institutions- og Skolecentret sendte os KVIK-stafetten for at høre, hvorvidt og hvordan vi i ØAC anvender KVIK som temperaturmåling på samarbejdet med fagcentrene. Det korte svar er, at det bruger vi ikke KVIK direkte til. Vi bruger KVIK til at få inspiration til, hvordan vi kan fokusere vores indsatser og udvikle - Helhedsorienteret planlægning. I vores KVIK-selvevaluering fandt vi frem til, at både ledelse og medarbejdere havde behov for at få koblet centrets strategier og planer i relation til hinanden. Hensigten er, at centret får et 18 Styrket samarbejde indbyrdes og med centrets samarbejdspartnere har været et af indsatsområderne i Økonomiog Analysecentrets KVIK-proces. (Foto: Anette Vorm).

19 metoder, så vi bliver bedre til at løse opgaver sammen med vores brugere. Vores mål er nemlig at sikre den gode opgaveløsning ved at skabe og vedligeholde et godt samarbejde med kunderne, der bygger på respekt, professionalisme og høj faglighed. Hvordan vil I fortsat holde fokus på forbedringsarbejdet? Ved seneste KVIK-proces prioriterede vi 11 forbedringsområder, og vores erfaring er, at det er for mange i en travl hverdag. Derfor vil vi begrænse antallet af forbedringsområder i år. Til gengæld forventer vi, at de kan integreres i de øvrige ting, vi arbejder med. I 2009 fik vi en god integration af vores KVIK i vores aftale, og det vil vi fortsætte med i aftalen for Dermed vil det være helt naturligt løbende at følge op på, hvor langt vi er nået i forhold til de mål, vi har sat os. Stafetten går til Borgerskolen Hvem sender du stafetten videre til? Hvorfor? Er der noget, du særlig godt kunne tænke dig at vide om deres KVIK-arbejde? Borgerskolen vi vil gerne vide noget om, hvordan de får integreret KVIK i deres arbejde med kvalitetsrapporter og andre krav inden for deres fagområde? Økonomi- og Analysecentret Sonja Kruger Walter, kvalitetskonsulent Blitz Borgerrundtur medarbejdere og en borgmester var guider, da årets borgerrundtur den 5. maj løb af stabelen. De guidede borgerne sikkert gennem kommunen og fortalte undervejs om de ting, som busserne passerede. Inden turen havde guiderne kørt en prøvetur, så de var godt klædt på til opgaven. Alle gik på med krum hals også da ruten i sidste øjeblik måtte lægges lidt om på grund af vejarbejde i Sengeløse. Kommunens borgerrundtur er populær blandt borgerne - ikke mindst på grund af guiderne, som er med til at gøre turen til en god oplevelse. (bst) Gratis adgang til Dansk Arkitektur Center Kommunens Udviklingsafdeling er blevet medlem af Byens Netværk, der er et fagligt netværk for alle, som er interesseret i byudvikling. Som en del af medlemskabet har alle medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune gratis adgang til alle udstillinger på Dansk Arkitektur Center (DAC), Strandgade 27B, 1401 København K. Det personlige medlemskort udleveres i receptionen i DAC s boghandel ved udfyldelse af et spørgeskema første gang du besøger DAC. Udover gratis adgang giver kortet giver dig følgende medlemsfordele: 12% rabat på møder og konferencer i DAC 12% rabat i DAC s boghandel 12% rabat i DAC s cafe. (bst) Nye indkøbsaftaler Indkøbsafdelingen har indgået nye aftaler, så skal du købe: Rengøringsmidler og aftørringspapir Vikarhjælp Møbler til kontor, kantine, venterum, mødelokaler og skranker Elektricitet - så læs mere på intranettet HTKalle under Sådan gør du, vælg Indkøb, vælg Aftaler. Sommeravis om Vestegns-herligheder: Høje-Taastrup Kommune er som bekendt en del af Vestegnen, og Vestegnskommunerne slår igen i år et fælles slag for at lancere idéer til at nyde sommeren på Vestegnen. Vestegnen har nemlig det hele, hvad enten man er til en skovtur med børnene, en hyggelig brunch på en af havnene, en tur på museerne, oplevelser i cykelsadlen eller et par kolde fadøl til en af sommerens store udendørs koncerter. Her er dejlig natur, spændende kultur og masser af aktiviteter! Igen i år findes de mange idéer og en aktivitetskalender i den fælles sommeravis for Vestegnen. Sommeravisen blev husstandsomdelt som indstik i ugeavisen Vestegnen den 27. maj og kan desuden hentes på biblioteker, turistattraktioner mv. Vestegnens herligheder kan også studeres på den fælles turisthjemmeside (bsa) 19

20 Tema: God borgerservice = god sagsbehandling At være offentligt ansat kræver en særlig faglighed God borgerservice er ikke alene et spørgsmål om venlig betjening det handler også om at sikre korrekt sagsbehandling. Direktionens strategibrev sætter fagligheden som offentligt ansat i centrum. I Borgerservicecentret gennemgår alle sagsbehandlere et forløb, hvor God sagsbehandling er overskriften. Det er vigtigt, at vi holder vores faglige viden ajour, det gælder dels den specifikke faglige viden, der er på, at vi har vores faglige fundament i orden. Det er derfor afgørende, at vi kender og overholder alle de regler, der knytter sig til korrekt sagsbehandling fx regler om dokumentation, der kan betyde, at vi husker at lave et notat i en sag, når det er relevant. Manglende overholdelse af notatpligten kan vanskeliggøre udredningsarbejdet i klagesager eller sager, der er anket til Det sociale Nævn. Tavshedspligt, inhabilitet og aktindsigt er ikke spor tørt Borgerne skal kunne regne med, at vi sikrer god sagsbehandling, og alle sagsbehandlere i Borgerservicecenteret gennemgår derfor et Notatpligt Partshøring Aktindsigt Klagevejledning Kedeligt og tørt? Det kunne det måske være i andre hænder, men med centerchef Hanne Borchersen, HR-centeret, og juridisk chef Børge Bjerre, Byrådscentret, som undervisere bliver stoffet levende og interessant. Og under alle omstændigheder er det en nødvendighed, for at de nævnte grundbegreber skal sidde på rygraden af os alle Viden skal overdrages ved generationsskifte Med det store generationsskifte der sker i kommunerne nu og i de kommende år, kommer der også nye medarbejdere, der ikke alle har en kommunal baggrund. Og de medarbejdere, der går på pension, tager også deres store viden og erfaring med ud af døren. Det er derfor vigtigt, at der ved sidemandsoplæring og på anden vis overdrages viden til de nye medarbejdere om god sagsbehandling. Vi har ikke det mest moderne sags- og dokumenthåndteringssystem, det skal erkendes, men det er bedre end ingenting, og det er en stor fordel, at en sags akter ligger ét sted, tilgængeligt for alle, der har brug for det. Det kræver, at vi alle bruger systemet konsekvent, og at der ikke er sager, der lever et liv uden for den fælles løsning. Juridisk chef Børge Bjerre underviser medarbejdere fra Borgerservicecentret i god sagsbehandling og det er ikke spor kedeligt og tørt! Jeg opfordrer alle centre til at stille skarpt på disse emner, og vi har i huset den kompetence, der kan berige os og opgradere eller opdatere vores niveau. nødvendig i forhold den enkeltes arbejdsopgaver, men det gælder i høj grad også den brede faglighed, vi alle skal kunne mestre som kommunalt ansatte. God sagsbehandling er god borgerservice, og borgerne har krav forløb på 3 x 1 dag, hvor temaerne bl.a. er: Indhentelse og videregivelse af oplysninger Tavshedspligt Inhabilitet Vejledningspligt Borgerservicecentret Peer Anker Hansen, centerchef Kurser i forvaltningsret og god sagsbehandling: Bemærk tilbuddene i kursusoversigten på side i dette nr. af HøjTryK! 20