Moderniseringsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet

Transkript

1 Notat 28. februar 2011 Sagsbeh: clja01 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Social- og ydelsesafdelingen Moderniseringsplan på handicap- og socialpsykiatriområdet Indledning Socialudvalget besluttede den 17. januar 2011, at følgende principper lægges til grund ved planlægning af nye eller modernisering af eksisterende botilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet: 1. at der tages udgangspunkt i handicapegnede 2-værelses boliger med eget bad/toilet og køkkenfaciliteter samt fælles-/servicearealer 2. at der generelt tilstræbes størst mulig fleksibilitet indbygget 3. at der ved etablering af botilbud med døgndækning tilstræbes placering af 6-8 boliger i samme plan, centreret omkring fællesfaciliteter 4. at boligstandarden især prioriteres ved varige/længerevarende botilbud 5. at antallet af beboere i det enkelte botilbud tager udgangspunkt i først og fremmest faglige, men også driftsøkonomiske hensyn Med henblik på at tilvejebringe et grundlag for prioritering af de enkelte målgrupper og typer af tilbud er der i det følgende redegjort for dels forvaltningens vurdering af målgruppernes udvikling, dels hvordan de ideelle boligtyper vil kunne se ud i forlængelse af de vedtagne principper. Endelig gives der et bud på, hvordan moderniseringen og eventuelt udbygningen af de eksisterende tilbud kan håndteres i nogle prioriteringsklynger, som grupperer de tilbud, der har indbyrdes sammenhæng. 1. Vurdering af fremtidige behov i forhold til de enkelte målgrupper Der skal i forbindelse med moderniseringsplanen tages højde for udviklingen i målgrupperne. I forbindelse med udarbejdelsen af den regionale rammeaftale for 2011 har vi for FK s vedkommende indmeldt følgende udviklingstendenser: 1

2 Målgrupper til botilbud, herunder midlertidige/aflastni ngsophold Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Psykisk udviklingshæmmede X Autisme X Sindslidende X Nedsat fysisk funktionsevne X FK har desuden i forbindelse med rammeaftalen bemærket, at vi ikke forudsætter hjemtagning i nævneværdigt omfang. Vi er nettokøber og køber dermed mange pladser til de nævnte målgrupper, og det må i det videre planarbejde vurderes, i hvilket omfang det vil være muligt at planlægge udbygning af pladser med henblik på hjemtagelse. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at hjemtagning alene kan ske efter aftale med de pågældende borgere; det kan bl.a. blive aktuelt at give tilbud om flytning af hensyn til ønsker fra familie/pårørende, som selv bor på Frederiksberg eller i nærområdet. Der skal desuden foretages en faglig vurdering af, i hvilket omfang de fremtidige tilbud skal være mere specialiserede end vores nuværende, hvilket primært vil afhænge af de konkrete borgere i de omhandlede målgrupper. Bemærkninger i øvrigt til målgrupperne: Psykisk udviklingshæmmede Der vurderes ikke umiddelbart at være en væsentlig udvikling i behovet for denne målgruppe. Det forudsættes, at eventuelle nye behov/enkeltsager (konkrete ventelistesager) kan dækkes via antallet af pladser i forbindelse med moderniseringen. Autismegruppen er formentlig den målgruppe, der vil repræsentere det mest stigende behov for botilbud. Der er en tydelig stigning i antallet af børn og unge med lidelser inden for autismespektret, og selvom de ikke alle vil skulle have botilbud efter det 18. år er der ingen tvivl om, at der bør planlægges med et større antal pladser end det nuværende. Der vil som udgangspunkt være tale om botilbud med døgndækning til denne målgruppe. Sindslidende er en sammensat målgruppe, og der forventes at blive behov for nogle flere botilbudspladser, såvel med som uden døgndækning, som bør indtænkes i moderniseringen. Det er ikke muligt at sætte tal på udbygningsbehovet, da det erfaringsmæssigt varierer fra år til år. Hidtil er udbygningen af tilbuddene foregået i takt med, at behovet har kunnet konstateres. 2

3 Nedsat fysisk funktionsevne omfatter primært personer med erhvervet hjerneskade. Denne målgruppe forventes også at ville være stigende, men ikke i samme omfang som de andre. Vi har ikke på nuværende tidspunkt egne botilbud på Frederiksberg til denne gruppe, men det forventes, at der fremover vil være behov for nogle specialiserede tilbud, som kan overvejes etableret som plejeboliger el.lign. med døgndækning. I lyset af, at der pt. ikke er venteliste på dette område (men vi køber nogle pladser), må det imidlertid nærmere vurderes, hvorvidt og i givet fald dette skal indgå i prioriteringen/tidsplanen. 2. Hvordan ser de ideelle boligtyper ud til målgrupperne På baggrund af de vedtagne principper for fremtidige boligstandarder er det forvaltningens opfattelse, at de ideelle boligtyper kan rubriceres i to hovedtyper, afhængig af, om der er tale om botilbud med døgndækning elller uden døgndækning. For botilbud med døgndækning vil den ideelle boligtype som anført være et antal levegrupper med 6-8 boliger placeret i samme plan, centreret omkring fællesfaciliteter med køkken og opholdsrum. De afgørende hensyn vil her være nærvær, kontakt og overskuelighed, både af hensyn til beboerne og til medarbejderne, da målgruppen vil være beboere, som har brug for megen støtte i dagligdagen og overvågning eller tilkaldemulighed om natten. Antallet af beboere i det enkelte botilbud skal formentlig afhænge af levegruppernes størrelse. Hvis man går ud fra en maximal dimensionering på ca. 24 beboere vil der med de nævnte gruppestørrelse blive tale om 3-4 levegrupper i hvert botilbud. Det er umiddelbart forvaltningens opfattelse, at en sådan dimensionering vil harmonere med de gode erfaringer fra såvel vore egne som andre kommuners botilbud, idet den både tilgodeser et overskueligt bo- og levemiljø og de driftsøkonomiske hensyn, uden at tilbuddet får institutionelt præg. For botilbud uden døgndækning vil den ideelle boligtype være et antal selvstændige boliger/lejligheder, som er placeret tæt på hinanden, fx i en opgang, og som også er grupperet omkring fællesfaciliteter med køkken og opholdsrum, som fx kan være beliggende i en fælleslejlighed. Der vil således normalt ikke være behov for placering af flere boliger i samme plan, og antallet af boliger kan variere. Vore nuværende bofællesskaber af denne type er af varierende størrelse mellem 5 15 boliger, afhængig af dels den konkrete brugergruppe, dels de generelle fysiske rammer. Da der som udgangspunkt vil være tale om beboere, som er ret selvhjulpne i dagligdagen, vil der ikke som for døgndækkede botilbud være behov for overvågning eller meget tæt kontakt. Der kan således også være flere klynger af boliger under samme botilbud, som ikke ligger på samme matrikel. 3

4 De afgørende hensyn vil her være, at beboerne kan bo og leve som andre i deres egen lejlighed, men at de samtidig har mulighed for at deltage i fællesspisning og andre fællesaktiviteter. 3. Forslag til prioriteringsklynger inden for de enkelte tilbudstyper Oversigten på næste side omfatter alle de eksisterende botilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet, som blev besigtiget i 2010 med henblik på at vurdere, om de er tidssvarende et eventuelt (endnu ikke eksisterende) botilbud for personer med nedsat fysisk funktionsevne/erhvervet hjerneskade jf. omtalen af målgrupperne under pkt. 1 de eksisterende beskæftigelses- og aktivitetstilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet Formålet med oversigten er at angive nogle prioriteringsklynger (her benævnt A, B, C etc.), som vurderes at hænge naturligt sammen, og som kan danne grundlag for en prioritering af aktiviteterne i den videre moderniseringsplan. Der er således ikke i denne oversigt angivet egentlige prioriteringsforslag. I prioriteringsklyngerne indgår alene de botilbud, der er vurderet som utidssvarende. De botilbud, der er vurderet som betinget tidssvarende (med stjernemarkering i oversigten), fordi der er tale om 1-værelses boliger, foreslås ikke indtil videre medtaget i prioriteringen. Nogle af disse er etableret eller moderniseret for nylig og vurderes at være velfungerende. 4

5 Botilbud for autister Huset, Lindevej 13 7 ja K/driftsaftale med Landsf. f. Autisme Huset, Dronningensvej 26 6 ja K/driftsaftale med Landsf. f. Autisme FK nej B Antal beboerdinmunalringsklynge Døgnbeman- Driftsform (K=kom- Bygning ejes af Tidssvarende Forslag til priorite- Botilbud for udviklingshæmmede Bakkegården, Bakkegårds Allé ja K FK ja * Minibo, Prins Constantinsvej 3 6 ja K LEV nej A Pensionatet, Frydendalsvej ja K LEV nej A Bofællesskabet Mathildebo, 11 nej K LEV ja Mathildevej 11 Bofællesskabet, Frydendalsvej 27 B 5 nej K LEV nej E Bofællesskabet, Sdr. Fasanvej 40, 4. 5 nej K FK ja Boligerne Pile Allé nej K FK ja Diakonis- se- stiftelsen Botilbuddet Sdr. Fasanvej 40, 3. 5 ja K FK ja nej B Botilbud for sindslidende Soltoppen, Sdr. Fasanvej ja K FK ja * OK-Hjemmet Thea, Mariendalsvej ja Driftsoverenskomst med OK- Fonden Bofællesskabet, Dronningensvej 18 6 ja Driftsaftale med Diakonissestiftelsen OK- Fonden Diakonis- se- stiftelsen Bofællesskabet, Dronningensvej 20 6 nej Driftsaftale med Diakonissestiftelsen Diakonis- Bofællesskabet, Mariendalsvej 22 8 nej Driftsaftale FK nej D med KKU Bofællesskabet, Godthåbsvej 79 5 nej Driftsaftale FK nej D med KKU Kollegiet, Svanholmsvej nej K FK nej F Opgangsfællesskabet Finsens Have, Chr. Paulsensvej 30, 2. Botilbud for personer med nedsat fysisk funktionsevne ja * nej nej 15 nej K FK ja * Ikke etabl. Beskæftigelses- og aktivitetstilbud Center for Beskæftigelse og Aktivitet, Egegårdsvej i Rødovre Ca. 60 brugere Værestedet Bakspejlet og Ca. 30 Aftenklubben, Vesterbrogade 194 brugere Værestedet Flinten, H.C. Ørstedsvej Ca brugere Cafe Paraplyen, Nyelandsvej 66 Ca. 100 dagligt ja?? G se- stiftelsen Personale K FK nej H i dagt. - K LEV ja (1) H - K FK (lejemål) ja (1) I - Driftsaftale FK ja (1) J m. KFUMs Sociale Arb. 1) Værestedernes fysiske rammer vurderes som egnede for de fleste af de nuværende brugere, men er ikke velegnede for bevægelseshandicappede, herunder kørestolsbrugere C C 5

6 4. Kommentarer til prioriteringsklyngerne Nedenfor er de enkelte prioriteringsklynger kommenteret i uprioriteret rækkefølge: A) Minibo på Prins Constantinsvej og Pensionatet på Frydendalsvej (udviklingshæmmede) Der er med landsforeningen LEV, som ejer de pågældende ejendomme, enighed om at de ikke er tidssvarende. LEVs arkitekter har medio december fremsendt et skitseforslag om opførelse af 10 beskyttede boliger på Prins Constantinsvej, som forudsætter nedrivning af det nuværende Minibo. Forslaget ser interessant ud, men forvaltningen finder, at man også bør undersøge mulighederne for at finde et sted, hvor man både kan placere Minibo og Pensionatet på Frydendalsvej 13. Det er begge botilbud for udviklingshæmmede, og der vil formentligt være driftsmæssige fordele ved at etablere et samlet botilbud på i alt omkring 20 pladser. Ejendommen på Frydendalsvej 13 vurderes ikke kunne ombygges til formålet. B) Husene på Lindevej og Dronningensvej (autister) Det er i forbindelse med budgettet for 2011 og overslagsårene vedtaget at flytte de to botilbud for autister sammen i 2012 med en forventet driftsbesparelse i Der skal findes en egnet placering til formålet, og jf. bemærkningerne ovenfor om efterspørgsel for tilbud til målgruppen vil det formentlig være relevant at etablere et større botilbud, fx på omkring 20 beboere i stedet for de nuværende i alt 13. Ejendommen på Lindevej 13 forudsættes solgt i forbindelse med anlægssagen på den nye institution. C) Bofællesskaberne på Dronningensvej (sindslidende) Flytning/modernisering af de to bofællesskaber indgår i Diakonissestiftelsens egen fysiske planlægning for området, og det forventes derfor ikke, at kommunen selv skal være aktør på dette. I høringssvaret om principoplægget til moderniseringsplanen har Diakonissestiftelsen peget på to bofællesskaber á 6-8 beboere, og i forhold til det forventeligt stigende behov for pladser såvel med som uden døgndækning for sindslidende kan det formentlig være relevant at udvide det nuværende volumen med 2 pladser af hver kategori, dvs. med 4 i alt fra 12 til 16. 6

7 D) Bofællesskaberne på Mariendalsvej og Godthåbsvej (sindslidende misbrugere) Bofællesskabet i Store Godthåb skulle have været flyttet i 2010 (hvor der var afsat kr. hertil), men det har endnu ikke kunne lade sig gøre at finde en egnet placering. Beboerne er sindslidende misbrugere, som ikke bare kan flyttes ind i fx en almindelig beboelsesejendom. Store Godthåb kan ikke renoveres til formålet, bl.a. fordi bygningen er fredet. Det kan alternativt overvejes, om man skal prøve at finde et nyt sted, som kan rumme både de 5 beboere fra Store Godthåb og de 8 beboere fra Mariendalsvej 22, hvor hovedhuset heller ikke er tidssvarende (baghuset blev renoveret for nogle år siden). E) Bofællesskabet på Frydendalsvej (udviklingshæmmede) Bofællesskabet på Frydendalsvej 27B kan ikke renoveres inden for de nuværende fysiske rammet og bør enten genhuses for sig selv eller evt. sammen med andre botilbud. Hvis det bliver sammen med andre, skal der dog tages højde for forskellene i målgruppernes behov for personaledækning, selvstændighed mm. (bofællesskabet er ikke døgndækket). F) Kollegiet på Svanholmsvej (sindslidende) Ejendommen på Svanholmsvej er som udgangspunkt velegnet til kollegiebrug, og det bør derfor undersøges, om den kan renoveres mhp. etablering af et mindre antal velegnede og tidssvarende boliger. For så vidt som dette vil indebære en reduktion af det nuværende antal pladser skal det undersøges, hvordan dette kan kompenseres i forhold til et formentlig stigende behov for denne type pladser til yngre sindslidende. G) Botilbud for personer med nedsat fysisk funktionsevne/erhvervet hjerneskade Som nævnt i afsnit 1 er der endnu ikke etableret eller planlagt botilbud til personer med nedsat fysisk funktionsevne/erhvervet hjerneskade. H) Center for Beskæftigelse og Aktivitetet og værestedet Bakspejlet og Aftenklubben (udviklingshæmmede og autister) Både Center for Beskæftigelse og Aktivitet (CFBA) i Rødovre og værestedet Bakspejlet og Aftenklubben på Vesterbrogade er for udviklingshæmmede og autister. 7

8 For så vidt angår CFBA trænger ejendommen til modernisering, og der blev i 2007 af FKE lavet et moderniseringsoverslag på omkring 55 mio., som imidlertid ikke er optaget på budgettet. Det er da også forvaltningens opfattelse, at det ikke kan betale sig at investere så betydelige beløb i ejendommen på Egegårdsvej. Der bør gøres et nyt forsøg på at flytte aktiviteterne til Frederiksberg, men gerne i to institutionsenheder én for udviklingshæmmede og én for autister hvilket formentlig vil gøre det lettere end hidtil at finde egnede lokaliteter. Det er aktuelt forvaltningens hensigt, at der i 2011 bliver udarbejdet et prospekt for hjemflytning til Frederiksberg af CFBA i Rødovre i to enheder, én for udviklingshæmmede og én for autister. I forbindelse med en sådan flytning af aktiviteterne til Frederiksberg vil det også være relevant at sammentænke aktiviteterne med værestedstilsbuddene for udviklingshæmmede og autister, som ligger i Bakspejlet og Aftenklubben. I og J) Værestedet Flinten (sindslidende) og Café Paraplyen (sindslidende og andre) Værestedet Flinten er alene for sindslidende, mens Café Paraplyen både er et tilbud for sindslidende og for andre borgere. Det gælder både for Flinten og for Paraplysen, at de fysiske rammer vurderes som egnede for de fleste nuværende brugere. Ingen af stederne er imidlertid velegnede for bevægelseshandicappede, herunder kørestolsbrugere, og der skal derfor tages nærmere stilling til, hvorvidt og i givet fald hvornår de bør indgå i moderniseringsplanen. 8

9 9