17. februar / Ulrik Mørch Jensen

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 17. februar / Ulrik Mørch Jensen VEJLEDNING UDARBEJDELSE AF VANDSYNSPROTOKOL 1. INDLEDNING OG FORMÅL Denne vejledning beskriver aktiviteter for projektering af afvanding i fase 3: Projekt til besigtigelse mht. udarbejdelse af vandsynsprotokol. I denne fase skal aktiviteter gennemføres, der fører til udarbejdelse af en Vandsynsprotokol. Vandsynsprotokollen skal beskrive et afvandingsprojekt for ekstern afvanding, der kan sikre eksisterende afvandingsanlæg fortsatte funktion og tilstødende arealers afvandingsmulighed. Ved detailbesigtigelsesforretning fremlægges foreløbig vandsynsprotokol. Vandsynsprotokollen skal kunne tiltrædes af anlægs- og vandløbsmyndigheder og godkendes af kommissarius (ekspropriationskommissionen) forud for ekspropriationsforretning. Følgende delaktiviteter gennemføres: Bidrag til tids- og KS-planer. Møde med vandløbsmyndighed Oplæg til Vandsynsprotokol Vandsynsforretning Detailbesigtigelsesforretning og godkendelse af vandsynsprotokol 2. FREMGANGSMÅDE 2.1 Grundlag For udarbejdelse af Vandsynsprotokol skal følgende materiale foreligge: VVM-rapport evt. miljøscreening Ansøgning om udledningstilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Ansøgning om 3 og 20 godkendelse iht. Naturbeskyttelsesloven. Oplysninger om eksisterende afvandingsforhold Oversigtsplan 1: Oversigtsplan, ejendomsforhold 1: Projektplaner med vejprojekt og højdekurver, 1:4.000 Længdeprofiler 1:400/1:4.000 Tværsnit for vejen og skærende veje Forhandlingsprotokol ved linjebesigtigelsesforretning Foreløbige ledningsplaner/fremmede ledninger Luftfoto (ortofoto) Geoteknisk længdeprofil (foreløbig) Thomas Helsteds Vej Skanderborg vd@vd.dk EAN Postboks 529 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af Delaktiviteter Topografiske oplande Topografiske oplande for arealer der støder op til vejprojekt bestemmes og indtegnes på 1: plan (Oplandsplan). Oplandstørrelse opmåles og anføres i hele ha. Recipienter De vigtigste recipienter som kan modtage det afledte vejvand er havet, åer, bække, grøfter, vandførende slugter samt større ledninger. Vandløbenes egnethed som recipient for vejvand vurderes evt. i samarbejde med miljømyndighed og tager udgangspunkt i VVM-rapport. Selve udledningstilladelsen er omtalt i vejledning Myndighedsgodkendelser om afvandingsforhold. Regnvandsbassiner Der etableres regnvandsbassiner langs vejanlægget for at nedsætte hovedledningens dimension og for at nedsætte den maksimale afstrømning til recipient. Herudover etableres der regnvandsbassiner for at begrænse forureningen af recipienter. Der placeres normalt kun regnvandsbassiner hvor vejanlægget ligger i påfyldning eller ved overgangen mellem afgravning og påfyldning. Man kan dog blive tvunget til at etablere bassiner når vejanlægget ligger i afgravning. Regnvandsbassiner bør så vidt muligt ikke placeres tæt på bebyggelse eller i et 3-område (Naturbeskyttelsesloven). For ikke at få for store ledningsdimensioner i afvandingssystemet, bør bassiner placeres pr. mindst 1 til 2 km vejstrækning, og i øvrigt med hensyntagen til dybdepunkter, recipienter, ejendomsforhold, tværgående veje, fauna- og vandløbspassager mv. Bassinstørrelsen beregnes på baggrund af oplysninger om: Oplandsareal (reduceret areal) Tilladelig overskridelseshyppighed Tilladelig udløbsmængde Den ofte anvendte værdi for afløb på 2 l/sek. pr. reduceret ha svarer således til den normale afstrømning fra et givent topografisk opland (= normal landbrugsafstrømning på ca. 1/sek. pr. ha). Overskridelseshyppigheden vælges ud fra en vurdering af konsekvens af overskridelse af bassinets kapacitet; er det landbrugsarealer, kørebanearealer eller bebyggede arealer, der vil blive oversvømmet. Se vejregel for afvanding for sammenhæng mellem konsekvens af overskridelse, og tilladelig overskridelseshyppighed.

3 3 af 7 Valgt overskridelseshyppighed skal godkendes af myndighederne. Den tilladelige udløbsmængde fra bassinet er typisk 1-2 l/s/ha, svarende til den normale afstrømning fra et givent topografisk opland. Miljømyndigheder kan dog stille krav om anden udløbsmængde! Mængden bør dog ikke være mindre end i alt ca. 5 l/s, for at sikre en god regulering af afløbet fra bassinet (det kan være svært at opnå en stabil og pålidelig afledning ved små vandmængder, ligesom risikoen for tilstopning også øges). Det skal tilstræbes, at der alene tilledes vand fra vejafvandingssystemet til bassinet. Vand fra naboarealer (eksterne ledninger, dræn, grøfter mv.) bør, så vidt det er muligt, ledes uden om bassinet og til passende recipient. Er der i afvandingssystemet oven for regnvandsbassinet undtagelsesvis alligevel optaget vand fra vejens naboarealer, skal bassinafløbet dimensioneres for denne afstrømning tillagt den valgte afstrømning beregnet for vejarealet. Afløbsstørrelsen fastsættes i hvert enkelt tilfælde under nøje hensyntagen til recipienten og i samråd med den pågældende vandløbs- og miljømyndighed. For beregning af bassinvoluminer og bassinudformning henvises til Vejledning Regnvandsbassiner og Vejreglen. Stuvningshøjde i bassin fastsættes ud fra bindinger i det givne projekt: Afløbet (= mindste vandspejl) bør være over den normale vandstand i recipienten. Maksimalt vandspejl bør være under drænniveau i vejanlægget, og over maksimalt vandspejl i recipient. Det skal dokumenteres, at med det det valgte maksimale vandspejl i bassin ikke vil ske tilbagestuvning i vejdræn ved regn belastning svarende til dimensionsgivende regn for ledningssystemet (typisk n = ½ for fuldt løbende rør, svarende til 140 l/sek/ha i 10 min.) På baggrund af det beregnede bassinvolumen, og den fastsatte stuvningshøjde fås et arealbehov (for maks. vandspejl i regnvandsbassin). For at tilgodese usikkerheder omkring oplandsareal, evt. tilstrømmende drænvand til vejanlæg eller bassin, evt. senere ændringer i projektforudsætninger vedr. stuvningshøjde, bør bassinets umiddelbare arealbehov tillægges en sikkerhed på 25 til 50 %.

4 4 af 7 Vejafvandingsskel På vejens længdeprofil udpeges toppunkter, vej- og baneunderføringer, krydsende vandløb, faunapassager og faunarør samt dybdepunkter. På baggrund af valgte recipienter og bassinplaceringer fastlægges vejens afvandingsskel. Afledning af vand over vandskel kan ikke foretages uden videre. En sådan afledning kan medføre væsentlige omkostninger til regulering af recipienten i det fremmede opland. Denne recipient er normalt kun dimensioneret for afstrømning fra sit eget topografiske opland. Afvandingsskel markeres på oversigtsplan 1: Retablering af eksisterende ledninger og sikring af fremtidig afvandingsmuligheder: Nødvendige nye afskærende ledninger for opsamling af dræn mv., vand-løbsforlægninger osv. anføres på oversigtsplan 1:4.000, sammen med kendte eksisterende afvandingssystemer og vandløb (åbne og lukkede) Hver samlet projekteret ledningsstrækning får sit særskilte vandløbsnummer. Forslag til retablering udfærdiges med baggrund i følgende retningslinjer: Vandløb Der dimensioneres normalt for en maksimal afstrømning fra det topografiske opland på 0,8-1,5 l/sek. pr. ha under hensyntagen til topografi, jordbundsforhold og bevoksning m.v. Fladt opland (lille fald), sandet jordbund, skovbevoksning og relativt store sø arealer (vandområder) er faktorer, der virker udjævnende på afstrømningsforløbet og dermed nedsættende på afløbskoefficienten. Kuperet opland, leret jordbund og bynære områder er faktorer, der fremmer overfladisk og hurtig afstrømning. I sådanne tilfælde bør der anvendes en større afløbskoefficient. Er der fare for oversvømmelse af bygninger, bør der også anvendes en større afløbskoefficient. Fra et givent topografisk opland kan følgende værdier fastsættes/skønnes for umiddelbar vurdering af dimensionsgivende maksimale afstrømning: Landskabsform i opland faktor f lf Fladt 0,9 Let kuperet 1,0 Stærkt kuperet 1,1 Størrelse af opland faktor f str Stort (A > 10 ha.) 0,9 Middel (0,5 ha. < A < 10 ha.) 1,0 Lille (A < 0,5 ha) 1,2 Jordbund faktor f jb Overvejende sand/grus 0,9 Blandet 1,0 Overvejende leret 1,2

5 5 af 7 Skønnet dimensionsgivende topografisk afstrømning - Qtopo: =1,0 /h Hvor ureduceret vand fra belagte arealer afledes til et vandløb, kan vandløbsmyndigheden forlange, at der etableres et regnvandsbassin for at få nedsat den maksimale afstrømning. Af hensyn til oplandsafvanding udføres vandløb normalt med en minimumsdybde på 1,2 m, således at dræn i landbrugsarealer får tilfredsstillende afløb. Ved dimensionering af vandløb og våde faunapassager antages eventuel sagkyndig bistand. For større vandløb bygges broer/tunneller, der dimensioneres efter forhandling med vandløbsmyndighed og Naturstyrelsen. Se Vejledning Dimensionering af vandløb og våde faunapassage. Vandløbsregulering Regulering af bestående vandløb samt anlæg af nye vandløb i forbindelse med vejarbejder skal ske under overholdelse af lovgivningens bestemmelser. Det bemærkes, at ingen egenmægtigt må foretage foranstaltninger, hvorved bestående afløbsforhold eller foreliggende muligheder for fremtidige afvandingsforanstaltninger forringes, eller i øvrigt andres berettigede interesse skades. For sikring af fiskenes opgangsmuligheder kan der stilles krav om etablering af stryg. Ledninger For afskårne afløbsledninger retableres almindeligvis ved udførelse af gennemløb under vejen. For afskårne spildevandstrykledninger etableres føringsrør under vejen. For drænsystemer og mindre ledninger udføres oven for vejen en afskærende ledning til opsamling og afledning af vand til et fælles gennemløb. Gennemløb bør udføres nogenlunde vinkelret på vejen, og i en dybde, der tillader vejens interne langsgående afvanding at passere. (Hvor dette undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre, kan der udføres et krydsningsbygværk). Markdræn og afskærende ledninger dimensioneres for en maksimal afstrømning fra det topografiske opland på 0,8-1,5 l/sek. pr. ha under hensyn til topografi m.v. Mindre ledninger (d 150 mm) projekteres med fald 3, med mindre andet aftales med anlægsmyndigheden. Brøndafstand på eksterne ledninger bør ikke være større end 200 m.

6 6 af 7 Gennemløb dimensioneres for en maksimal afstrømning fra det topografiske opland på mindst 3 l/sek. pr. ha, idet dog jordbundsforhold og topografi m.v. kan begrunde dimensionering for en afstrømning helt op til omkring 10 l/sek. pr. ha. Ved dimensionering af gennemløb må tages hensyn til, om væsentlige dele af oplandet består af belagte arealer, og om afstrømningsintensiteten fra sådanne arealer er reduceret i regnvandsbassiner. Gennemløb projekteres altid med en mindste indvendig diameter på 300 mm. Det enkelte vandløb optegnes som længdeprofil 1:100 / 1:4.000, med angivelse af oplandsstørrelser, koter, ledningslængder, -dimension og -fald, samt terrænprofil, inkl. veje som ledningen krydser. Tilslutning af afskårne oplandsledninger til motorvejens afvandingssystem bør kun undtagelsesvis finde sted, idet en sådan ekstra vandtilslutning kan medføre en del ulemper. Den maksimale oplandsafstrømning kan således ofte være vanskelig at fastsætte. Dette medfører et usikkerhedsmoment ved projekteringen af vejens afvanding. Herudover nedsættes muligheden for at beregne regnvandsbassinerne nøjagtigt, idet den beregnede maksimale op-landsafstrømning skal tillægges det maksimale afløb fra regnvandsbassinerne. Optages oplandsafstrømning i vejens afvanding, kan det også medføre vedligeholdelsesulemper. Oplandsafstrømningen kan være sandførende, stærkt jernholdigt eller føre spildevand. 2.3 Vandsynsforretning Foreløbig Vandsynsprotokol skal forhandles mellem vandløbsmyndighed og anlægsmyndighed forud for detailbesigtigelsesforretning. Der udarbejdes et referat af mødet. 2.4 Vandsynsprotokol Vandsynsprotokol opbygges med følgende afsnit: 1. Vandsynsprotokol (tekstdel) 2. Oversigtsplan, oplande. 1: Planer. 1: Længdeprofiler 5. Skitseprojekt for evt. vandløbsforlægninger og faunapassager 6. Godkendelse iht. Miljøbeskyttelsesloven (udledningstilladelse) 7. Godkendelse iht. Naturbeskyttelsesloven (evt. dispensationer fra 3-fredninger e.l.) Vandsynsprotokollen inkl. evt. korrektioner fra forhandlingen skal godkendes af ekspropriationskommissionen forud for ekspropriationsforretningen. Som eksempel på omfang og indhold kan dette ses i Vandsynsprotokol Eksempel 3. KVALITETSSIKRING Kvalitetssikring skal udføres iht. godkendt kvalitetsplan.

7 7 af 7 4. GRÆNSEFLADER Vejprojektering, Arealerhvervelse, Broteknik, Geoteknik, Fremmede ledningsejere, 5. DOKUMENTSTYRING GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION ADGANG MIAN Projektering og afvanding Afvanding December 2015 Intern Ekstern