Mundtlig beretning til Fælleskassens generalforsamling den 5. april 2011 ved formand for bestyrelsen, Peter Højgaard Pedersen

Transkript

1 Mundtlig beretning til Fælleskassens generalforsamling den 5. april 2011 ved formand for bestyrelsen, Peter Højgaard Pedersen Velkomst Velkommen til generalforsamling i Fælleskassen - vores andelskasse. Generalforsamlingen er et fornemt udtryk for noget meget vigtigt. Det er nemlig på generalforsamlingen, at grundprincipperne i Fælleskassen folder sig ud. Den 30. september markerede vi Fælleskassens 25 års jubilæum med en konference på Nationalmuseet om vand vi hørte om resultaterne af et forskningsprojekt, som Fælleskassen finansierede; vi hørte om, hvad der påvirker drikkevandets kvalitet og smag; vi hørte om vandets cyklus fra et meteorologisk perspektiv; og vi hørte om vandets fremskaffelse og bortskaffelse til husholdninger og virksomheder. Vand er livsvigtigt for os som mennesker og afgørende for os som samfund. Derfor bliver bæredygtighed et nøglebegreb, når det handler om en så central resurse som vand. Bæredygtighed er udtryk for en måde at omgås naturresurserne og rigdommene på. Vi skal ikke drive rovdrift på naturen; vi skal ikke være griske og tage mere, end vi behøver; vi skal handle med omtanke og udvise ansvarlighed. Vi bør alle forpligte os til, at vi efterlader naturen i ordentlig stand efter brug, så der bliver endnu bedre muligheder for de næste generationer. Denne tankegang om bæredygtighed er også det bærende princip for Fælleskassens virksomhed. I vores moderne samfund er penge næsten lige så vigtige som vand. Derfor er bæredygtig omgang med penge af største betydning. I disse år ser vi skræmmende eksempler på, hvad der sker, når balancerne tipper når manglende omtanke, uansvarlighed, ja griskhed og hensynsløs grådighed breder sig. Det siger vi i Fælleskassen fra over for. Derfor taler vi om bæredygtighed som ledetråden i den pengeformidling, der er Fælleskassens kerneydelse. Vi har ambitionerne, men hvor finder vi svarene og løsningerne? Andelstanken Generalforsamlingen er en vigtig begivenhed i den forbindelse. Fælleskassens generalforsamling er jo ikke en hvilken som helst generalforsamling det er en generalforsamling i en andelskasse, hvor hver andelshaver har én stemme, uanset hvor meget andelskapital den enkelte andelshaver ejer. En mand, én stemme er et demokratisk princip og udtryk for en samfundsmæssig bæredygtighedstanke, som altså også er grundlaget for Fælleskassen. Det er vigtigt, og det er værd at tænke over. For det er ikke en given sag i et samfund med en stærkt markedsorienteret økonomi. Som andelshavere bærer I hver især meget mere end jeres stemme med her ind i salen til generalforsamlingen. For Fælleskassens hele virke rådgivning, udvikling af produkter, tilgang af nye andelshavere, medarbejdernes begejstring og engagement alt det henter sin inspiration og mening i andelshavernes behov, ideer og forventninger.

2 Fælleskassen er til for andelshavernes skyld ikke omvendt. Vi skal ikke tjene penge for at skaffe udbytte til nogen nej, vi skal tjene penge for at sikre en serviceydelse og en fremtidig mulighed for de næste andelshavere. Det handler bæredygtige penge også om. Tumult i finanssektoren Forholdene i den finansielle sektor har i de senere år været tumultariske. Vi har været vidne til skandaler og ufattelige, ja groteske forløb. Luften har svirret med meninger, kritiske analyser, skråsikre erklæringer, forargelse, skamløsheder, belærende analyser, løftede pegefingre, selvgode forsikringer om uskyld, afsløringer af pinligheder I kender det hele. Vi har været vidne til et sceneri, som kunne være et fantastisk underholdende teaterstykke af Dario Fo ske dimensioner, hvis det ikke lige var, fordi så mange mennesker er kommet alvorligt i klemme og måske har lidt store økonomiske tab. Det er bestemt hverken uforskyldt eller ufortjent, at den finansielle sektor har lidt store tab på tillids- og troværdighedskontoen. Jeg mener, at det måske mest pinlige og skamfulde er, at ingen her 3 år efter finanskrisens udbrud har haft modet og viljen til at undersøge, hvorfor det gik galt, som det gjorde i Danmark. Der findes øjensynligt kræfter stærke kræfter som ikke tør få tingene frem i lyset. Måske er man bange for konsekvenserne, hvis der kan gøres ansvar gældende? Det værste er imidlertid, at vi går glip af viden og indsigt, som vi har hårdt brug for, hvis vi skal undgå gentagelser. Det klæder hverken det politiske eller det finansielle establishment, at man skjuler og tilbageholder oplysninger, som samfundet kunne have stor gavn af. Det er besynderligt at høre en branche ja et helt erhvervsliv råbe på et frit marked uden statslig indblanding med den begrundelse, at markedet er det bedste til at regulere sig selv; og så næste år, når markedet kollapser, høre samme stemmer trygle om redningspakker og kritisere staten for ikke at gøre sit arbejde med at holde øje med branchen godt nok og ugen efter igen himle op om, hvor forfærdeligt det er med alle de nye love og krav til sektoren. Det er ikke mærkeligt, hvis man mister orienteringen og troen på, at det går ordentligt for sig. Men så har vi heldigvis Fælleskassen. Vi står nemlig på mål for, at det går ordentligt for sig. Det håber jeg også, at I som andelshavere og brugere af Fælleskassen oplever. Jeg vil dog ikke skjule, at vi også kan løbe sur i det det går ikke altid, som vi planlægger og ønsker selvfølgelig gør det ikke det. Planer optimisme og virkelighed På generalforsamlingen sidste år var vi fulde af optimisme. Vi var i fuld gang med en spændende strategiplan, en ny hjemmeside var på trapperne vi havde gjort os tanker om, hvad Fælleskassen er, hvor mulighederne ligger, og vi formulerede nogle områder, vi ville arbejde videre med. Som I ved, blev hjemmesiden forsinket og i løbet af efteråret måtte vi indse, at det hele ikke kom til at gå så hurtigt, som vi kunne ønske. Men vi er ikke gået i stå. Den nye hjemmeside er kommet i gang, og netop i disse uger er direktionen sammen med medarbejderne og en ekstern konsulent i gang med at udvikle organisationen og sætte nye ting i gang.

3 Når jeg ser på den kompleksitet, vi har med at gøre, kommer jeg til at tænke på Bermudatrekanten hvordan undgår vi blive suget ned i dybet? Vi har medejerskabet og demokratiet qua andelstanken (generalforsamling m.m.) Vi har tankegangen om bæredygtighed og ambitionen om at være en unik og trendsættende andelskasse (bestyrelsen m.fl.) Vi skal agere inden for nogle rammer og vilkår, som kræver stadigt mere af medarbejderne, vores administrative apparat og direktion. Hvis der går kludder i balancen mellem de tre spidser i trekanten, går det galt. Derfor er Fælleskassens kultur med dialog og aktiv medleven fra hver enkelt andelshaver, dels i forbindelse med den daglige betjening, men især i de mere formelle sammenhænge som generalforsamling, andelshavertræf, repræsentantskab og bestyrelse, af afgørende betydning for Fælleskassen. At pleje denne unikke kultur og holde den levende og i udvikling er tror jeg det, der får Fælleskassens hjerte til at slå. Derfor er det også et felt, vi skal gøre mere ved de kommende år. Det koster selvfølgelig noget at have medarbejdere til at sørge for kommunikation og tage hånd om begivenheder som jubilæumskonferencen det kan godt være, at det gør det lidt dyrere at være kunde i Fælleskassen men gør det noget? Det er jo en af de ting, vi kan diskutere her på generalforsamlingen: Hvor meget vil vi betale for at være anderledes end de almindelige profitdrevne pengeinstitutter? Når man ikke kun er fokuseret på effektivitet, lønsomhed og udbytte ja, så koster det let på bundlinjen, og vore priser bliver mindre konkurrencedygtige. Lad os prøve at diskutere, hvad det er værd for os at have et andet og bredere perspektiv end profit og bundlinje. Kampen for andelstanken Jeg sagde tidligere, at Fælleskassens generalforsamling ikke er en hvilken som helst generalforsamling fordi vi er en andelskasse. Det skal vi kæmpe for at blive ved med at være og vi skal forberede os på, at denne kamp for andelstanken og de principper, vi har organiseret Fælleskassen efter, vil kræve mere af os i fremtiden. Det skal vi af to grunde. Dels bliver der færre og færre andelskasser og der er en udfordring i forhold til at opretholde en særlig lovgivning for andelskasser. Her tror jeg, at det er nødvendigt, at Fælleskassen tør tage initiativer og fx være med til at mobilisere opbakning til andelskassetanken fra bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer på tværs af alle andelskasser. Den anden grund til, at vi skal kæmpe for andelstanken, er, at den er under angreb fra lovgivere og kapitalinteresser. Et lovforslag i efteråret 2010 indeholdt et forslag om at ophæve stemmeretsbegrænsningerne. Hvis lovforslaget var gået igennem, var princippet om én mand, én stemme truet til fordel for princippet om at stemme efter størrelse af kapitalen, således som man kender det fra aktieselskaber. Heldigvis lykkedes det at få denne del af lovforslaget taget af bordet i sidste øjeblik. Kritikken af forslaget voksede i styrke helt op til, at forslaget skulle vedtages i folketinget. Men både brancheorganisationer og enkelte pengeinstitutter fortsatte til det sidste med at protestere. Fælleskassen deltog selvfølgelig aktivt i protesterne, som heldigvis bar frugt. Vi fandt det afgørende for Fælleskassens virksomhed, at der ikke åbnes op for, at spekulanter, kapitalfonde og andre kan få let adgang til at stjæle de reserver, vi gennem de seneste 25 år har bygget op her i Fælleskassen.

4 Fælleskassens principper etiske banker Vi lever i det, den tyske sociolog Ulrich Beck kalder risikosamfundet. Og vi kan flyve, og vi kan undgå at blive trukket ned i dybet i Bermuda-trekanten, ved at holde hovedet koldt og turde forfølge vores ambitioner. Svaret på det komplekse, de uendeligt mange valgmuligheder og tilbud, vi hele tiden møder, er jo forenkling - Keep it simple. Det er et vigtigt princip i Fælleskassen. I praksis kommer det til udtryk i vores forretningsmodel: Vi vil ikke låne flere penge ud, end vi har indlånere til. Vi vil sørge for, at vi er tilstrækkeligt solide. Vi har i dag mere end dobbelt så meget i egenkapital, som loven kræver. Vi vil ikke ud i spekulative finansieringer eller engagementer, som vi ikke kan overskue her tænker vi blandt andet på ejendomsbranchen. Vi vil ikke spekulere i nemme og hurtige gevinster med vor egenkapital. Derfor holder vi os fra investeringer i valuta og aktiemarkedet Og vi bestræber os på at drive vor virksomhed redeligt og ansvarligt med størst mulig åbenhed. Fælleskassen er flere gange i pressen blevet nævnt som en af de etiske banker et lidt spøjst og temmelig upræcist begreb. Som jeg forstår det, handler det om, at vi er optaget af og kerer os om det grundlag, vi arbejder på vi har en moral, en kodeks, og vi forpligter os til at diskutere og gøre rede for, hvordan det går med hensyn til at leve op til de principper, standarder og værdier, som vi udtrykker gennem beslutninger og i dialogen med medarbejdere, repræsentantskabsmedlemmer, andelshavere og andre interessenter. Set på den måde kan man godt kalde Fælleskassen for et etisk pengeinstitut begrebet er selvfølgelig noget sludder som betegnelsen for en virksomhedstype, men som betegnelse for nogle handlinger og en måde at agere på kan det give mening vi kan fx tale om at aflægge etisk regnskab. I pressen dækker begrebet de etiske banker over en gruppe af mindre pengeinstitutter, der har det til fælles, at de har andre formål end blot at skabe profit til deres ejere man kunne tale om pengeinstitutter, der vil håndhæve særlige standarder for deres virksomhed som pengeformidler. Og det gør vi jo i Fælleskassen. Ud over det allerede nævnte kan jeg fremhæve: Vi har ingen resultatløn. Hverken bestyrelse eller direktion modtager nogen form for variabel honorering. Der er tale om faste vederlag, som fremgår af årsrapportens note 8 på side 25. Fælleskassen forsøger at belønne opsparing som grundlag for låneoptagelse via vort andelskronesystem. Vi ønsker at fremme grønne og bæredygtige projekter bl.a. via Grøn Vækst. Vi tager låneformålet med i vurderingen, inden vi godkender et udlån både hvad angår udlån til erhverv og private. Vi valgte i 2010 at støtte et forskningsprojekt om vand i stedet for at bruge penge til et jubilæumsskrift.

5 Samarbejde mellem andelshavere og medarbejdere Jeg vil gerne takke alle, der bidrog til at markere Fælleskassens 25 års jubilæum. Jubilæet var et højdepunkt i Jeg har allerede nævnt konferencen om vand, som blev holdt på Nationalmuseet. På selve jubilæumsdagen den 1. oktober blev der afholdt en velbesøgt reception i lokalerne på Bülowsvej, hvor vi blandt andet havde et historisk hjørne, hvor man i billeder og i levende fortællinger kunne høre om de første 25 år. Ideerne til, hvordan jubilæet skulle fejres, kom mange steder fra og planlægningen blev forestået at et jubilæumsudvalg, som blev bakket dygtigt og flittigt op af en række medarbejdere, der engagerede sig i projektet. Jeg vil gerne her fra rette en varm tak til medarbejderne for indsatsen, som sikrede et forbilledligt arrangement. Jeg vil også gerne takke dem, der engagerede sig i arbejdet i jubilæumsudvalget. Ud over at være en flot fejring af jubilæet mener jeg også, at vi kan se jubilæumsfejringen som en fremvisning af, hvad Fælleskassen står for og gerne vil. Markedsføring eller branding hedder det. Også i den henseende fik vi meget ud af jubilæet, fx i form af presseomtale og udvidelse af vores netværk. Jeg tror, vi kan lære meget af den måde, vi markerede jubilæet på erfaringerne er i disse måneder ved at blive samlet sammen og systematiseret i en evaluering. Her kan vi forhåbentlig blive klogere på, hvordan vi kan lave spændende arrangementer gennem et veltilrettelagt samarbejde mellem andelshavere, der engagerer sig i konkrete projekter, og de professionelle medarbejdere i Fælleskassens stab. Fælleskassens resultater i 2010 Vi ser en del til hinanden i bestyrelsen. I det seneste år har bestyrelsen har afholdt 15 møder, og repræsentantskabet har været samlet fire gange ud over generalforsamlingen. Herudover har bestyrelsen deltaget i et seminar, som andelskasserne i Danmark arrangerede. Fælleskassens drift ser ganske fin ud. Alligevel er resultatet for 2010 beskedent og langt under det niveau, vi gerne vil ligge på og som vi havde regnet med. Foranstaltningerne i anledning af finanskrisen har i 2010 kostet Fælleskassen ca. 3,6 mio. kroner. Vi har betalt ca. 1,5 mio. kr. til bankpakke 1, og senest har Amagerbankens konkurs kostet os ca. 2,1 mio. kr. Tabet på Amagerbankens konkurs består af to dele. Indskydergarantifonden har udredt meget store beløb til Amagerbankens private kunder. Fælleskassen betaler til indskydergarantiordningen i lighed med alle andre pengeinstitutter og Amagerbankens krak kostede os 1,2 mio. kr. Derudover imødeser vi et tab på ca kr., som vi havde stående på vores clearingskonto i Amagerbanken. Det var en ren tilfældighed, at der stod penge på vores konto i Amagerbanken, da konkursen indtraf. Der var meget tidligt etableret en fast procedure, som sikrede, at vi løbende tømte Fælleskassens konto i Amagerbanken. Det gjorde vi også weekenden før konkursen. Faktisk var kontoen i minus fredag eftermiddag.

6 Men i løbet af weekenden skete der flere transaktioner, og på konkurstidspunktet havde Fælleskassen altså penge til gode ca kr., som nu formentlig er tabt. Jeg kan oplyse, at der pågår juridiske undersøgelser med henblik på at minimere vores tab. På 2010 regnskabet har vi valgt udgiftsføre begge poster i forbindelse med konkursen, fordi vi ønsker at være forsigtige. Bestyrelsen og direktionen har diskuteret denne disposition indgående med Fælleskassens revisor, Deloitte, som har et forbehold for at udgiftsføre de kr., der er tabt på clearingkontoen. Det er selvfølgelig utrolig ærgerligt at betale så mange penge til at dække de tab, enkelte pengeinstitutter har påført staten og de tilbageværende pengeinstitutter. Men sådan fungerer ordningerne i den finansielle sektor, og det er en forudsætning for at kunne agere på markedet, at vi er med i disse ordninger som vi desværre er uden indflydelse på, men alligevel skal betale til. Vi synes ellers nok, at mange af de andre kunne lære lidt om sund fornuft af os i Fælleskassen. Vi vikler os dog ikke mere ind på markedet end højst nødvendigt. Fælleskassen fandt, at det var nødvendigt at gå med i Bankpakke 1 af hensyn til at sikre vore indlånere. Derimod kunne vi sig pænt nej tak til Bankpakke 2, for Fælleskassen har ikke brug for yderligere egenkapital i form af den såkaldte hybride kernekapital, som mange andre pengeinstitutter har haft behov for. Fælleskassen har heller ikke haft behov for statsgarantier til brug for finansiering af likviditetsunderskud, som plager store dele af branchen. Tab og nedskrivninger fylder fortsat meget også for meget på regnskabet. I bestyrelsen er vi meget opmærksomme på denne post. Vi må selvfølgelig se på, om der er tab, der skyldes mangler i kreditpolitikken eller fejl i sagsbehandlingen, som vi kan gøre noget ved fremadrettet. Her er det bestyrelsens klare indtryk, at såvel direktion som de øvrige medarbejdere er yderst opmærksomme og løbende justerer og strammer procedurerne. Den største del af tabene skyldes imidlertid forhold, vi ikke har indflydelse på. Det er nemlig konjunkturerne og de samfundsøkonomiske forhold, der rammer vore brugere. Den ordinære pengeinstitutdrift er stabil og synes at være i fremgang. Det er også nødvendigt for at kunne møde fremtidens udfordringer med stigende omkostninger på navnlig det administrative område, herunder ikke mindst edb-omkostningerne. Og det er nødvendigt for at kunne imødekomme vore brugeres behov fremover. For at kunne møde disse udfordringer skal Fælleskassen have vækst, og samtidigt skal vi holde vores solvensprocent på et højt niveau et bæredygtigt niveau. Derfor er målet for 2011 et resultat, der kan understøtte en bæredygtig udvikling et resultat på omkring 6-7 mio. kr. er vores ambition i Det må meget gerne blive større, men det er næppe realistisk. Flere andelshavere I en tid, hvor andre pengeinstitutter med en hæderlig profil tiltrækker nye kunder i stort tal, burde Fælleskassen også opleve fremgang. Vi sporer fremgang og tror på, at de nye tiltag med hensyn til udvikling af Fælleskassens organisation skaber ny energi så fra bestyrelsens side er vi ganske optimistiske.

7 Antallet af pengeinstitutter i Danmark har været faldende i mange år og der spås om flere fusioner og lukninger. Det gør selvfølgelig indtryk. Og det bestyrker os i, at vi har valgt rigtigt, når vi i vores strategiplan har formuleret vores mission således: Fælleskassen er en selvstændig andelskasse, der driver pengeinstitut med en sund og bæredygtig økonomi til gavn for sine andelshavere og kunder. Fælleskassens principper og forretningsmodel har vist sin styrke i 25 år og ikke mindst her i den turbulente tid, siden finanskrisen tog fart i Man kan bebrejde os, at vi ikke har været gode nok til at udnytte vore muligheder og potentialer i en tid, hvor mange er blevet utilfredse og føler sig svigtet af andre pengeinstitutter. Det kan være sandt nok men her har vi altså valgt en forsigtig kurs, som vi mener at kunne overskue. Vi forventer og håber dog, at der kommer lidt mere fart på i de kommende år. For vi kommer ikke udenom, at vores selvstændighed afhænger af vores styrke, som igen afhænger af vores dygtighed og evne til at udvikle os. Fælleskassens model er enkel: Vi er en servicevirksomhed, som gør det muligt, at vore andelshavere finansierer hinanden. Fælleskassens sørger for, at den ene andelshavers indlån bliver formidlet hen til en anden andelshaver, som så får gavn af at låne disse penge til at finansiere en andelsbolig, et hus, en virksomhed eller andet. For at få denne låneformidling til at fungere og give værdi for andelshaverne, gør vi brug af en række værktøjer som webbank, Dankort, Mastercard, PBS, pensionsordninger, børneopsparing, formidling af realkreditlån m.m. Herved bliver Fælleskassen andelshavernes økonomiske værksted. Hvad skal der til, for at Fælleskassen også er et attraktivt økonomisk værksted fremover det kan vi diskutere i dag. Tak Men inden vi tager fat på debatten, vil jeg gerne rette en varm og stor tak til medarbejderne. I gør et fremragende arbejde. I mærker presset udefra, I skal også lægge ryg til skuffelser og frustrationer det ved vi godt i bestyrelsen. Vi ved også, at I gør jeres yderste for at give vore andelshavere den bedste betjening og det ved jeg, at I høster megen og velfortjent ros for. Repræsentantskabet er et vigtigt forum i Fælleskassen personligt henter jeg megen inspiration fra de mange gode debatter i repræsentantskabet, som har haft stor betydning for bestyrelsens arbejde. En stor tak til alle medlemmer af repræsentantskabet for jeres tid og indsats. Direktionen og mine kolleger i bestyrelsen vil jeg også gerne sige tak for et spændende og indholdsrigt arbejdsår. Jeg synes, vi har udviklet og styrket os som bestyrelse det er krævende, til tider ganske hårdt, men vi holder ved og formår at se fremad. Tak for den positive og konstruktive tilgang til arbejdet. Og så når vi til det vigtigste nemlig alle os andelshavere, som det hele handler om. Fælleskassen er jo andelshavernes kasse. Tak for tilliden i hverdagen og tak til hver og én af jer for, at I tog jer tid til at komme her i dag. Jeg glæder mig til den fortsatte dialog jeg kan love jer, at der bliver lyttet, uanset om I tager ordet her i debatten, eller I lader et ord falde til et bestyrelsesmedlem eller et repræsentantskabsmedlem. For sådan er en demokratisk organisation jo også. Hermed overlader jeg beretningen til generalforsamlingen.