Fra Ego Til Øko? Et speciale om oplevelsen af et værdibaseret forbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Ego Til Øko? Et speciale om oplevelsen af et værdibaseret forbrug"

Transkript

1 Fra Ego Til Øko? Et speciale om oplevelsen af et værdibaseret forbrug

2 Fra Ego Til Øko?? Medieformidlet Kommunikation Aalborg Universitet, 10 semester Specialet er afleveret den 4. juli 2008 Vejleder Mikael Vetner Specialet udgør tegn Normalsider: 94,6 Malene Gertsen

3

4 Velkommen Fra ego til øko? det er spørgsmålet. En ny form for forbrug har vundet indpas i samfundet. En form der koncentrerer sig omkring omverdenen, mennesker, dyr og miljø. Mange magtfulde kræfter forsøger at opråbe de mange forbrugere, med et budskab for øje: Vi er ved at ødelægge vores planet, det er alles ansvar - både enkelte individer og virksomheder bør starte med sig selv. Umiddelbart eksisterer der en forskel i holdning og adfærd, for vi har flere og flere penge mellem hænderne, men bliver pengene brugt på at sikre en bæredygtig fremtid. Det er spørgsmålet. Der skal sandsynligvis mere end information til alene, før end det ændrer en adfærd. Handler denne nye form for forbrug om en etisk og moralsk forpligtigelse i forhold til den verden vi lever i, eller skal der mere til, før vi ændrer vores forbrugsvaner? Det er disse temaer, dette speciale handler om. Jeg vil takke de mennesker, der har bidraget til at belyse dette emne respondenter og interviewpersoner. Samtidig vil jeg takke vejleder Mikael Vetner for et spændende og lærerigt vejlederforløb. God fornøjelse!

5

6 bstract thical consumption ew way of consumer spending/consumption has gained acceptance in our iety. The consumers tend to make priorities when consuming with regard or instance environment, climate changes, own health, natural disasters, orism, need, hunger, and death instead of only focusing on things that they, consumer, needs. Apparently changes in consumption pattern have taken ce from the consumer primarily being focused around own needs to focuson the outside world and other people. agencies like for instance Red cross, The Danish cancer society, and ICEF are constantly competing against each other to capture the consum- attention. Moreover, they are making an effort to raise money to those as in which they are donating money and providing other kinds of help. At same time we experience value based consumption in the already growing sumer spending that consists of organic products. oosing organic products can help secure the environment of the future, ile the health of the consumer is also relevant because people in this way id pesticides and other additives in their food. The existence of the media is reat importance to the consumer s knowledge with regard to all the existchoices within products. Messages announced from the media, about how consumer should act ethical and morally correct before he or she can call self a value based and conscious consumer, can be fairly hard to avoid.

7 The interesting thing is to study which factors have dominated to make the consumer focusing on the outside world in consumptions pattern to a much higher extent than previous. To illustrate this fact from different perspectives, I have in the project focused on theorists like Ulrich Bech, Mitchell Foucault, Kenneth J. Gergen, John B. Thompson, Anthony Giddens and Henrik Kaare Nielsen. These are all mentioned to highlight value based consumption seen from a theory of society and an identical perspective. Furthermore, the project focuses on the structure of the experience, as a central aspect in the problem statement is to investigate what experiences value based consumption provides to the consumer. This will help define what actually motivates the consumer to consume this way. The theoretical perspective will then help illustrating value based consumption at an abstract level, while empirical surveys are meant to highlight the field on a more concrete level. The empirical surveys will combine a quantitative electronic questionnaire survey consisting of four qualitative interviews. Therefore the analysis on the concrete level will take its starting point in the four interviews as primary empirical data, while the quantitative survey will work as secondary material to support those tendencies which are specifically dominant in the interviews. The knowledge which is discussed throughout the project is especially important in today s society as the consumer is hard to reach. What characterizes the consumer and what feeling or experience does value based consumption provides to the consumer, are necessary and crucial information when approaching and marketing toward the consumer.

8

9 Indhold Velkommen 3 Abstract 5 Ethical consumption 5 En onsdag med oplevelser 11 Del 1 15 Begyndelsen 17 Globaliseringens rolle 21 Det traditionelle forbrug 21 Værdibaseret forbrug 24 Hovedtyper af det værdibaserede forbrug Målsætning for specialet 27 Analytiske hypoteser 28 Metodiske overvejelser 31 Specialets grundlæggende opbygning 31 Det videnskabsteoretiske ståsted 33 Hvad betyder det 35 Læsevejledning 36 Bearbejdning af hypotese et 39 Formål og relevans 39 Risikosamfundets følgevirkninger 40 Risici og fare som centrale begreber 42 Giddens og det senmoderne 43 Individets reaktionsmønstre i et risikosamfund 44 Hvad ved jeg nu 47

10 Bearbejdning af hypotese to 49 Formål og relevans 49 Mediernes udvikling 50 Begrebet viden 52 Forventningsøkonomi 54 Hvad ved jeg nu 55 Bearbejdning af hypotese tre 57 Formål og relevans 57 Værdibaseret forbrug og identitet 58 Identitetsbegrebet 59 Det mættede selv 61 Hvad ved jeg nu 64 Bearbejdning af hypotese fire 67 Formål og relevans 67 Oplevelsens struktur 68 Oplevelsen som identitetsmæssig konstituent 71 Hvad ved jeg nu 73 Refleksion af det teoretiske perspektiv 75 Del 2 79 Empirisk metode 81 Elektronisk spørgeskemaundersøgelse 82 Respondenterne 83 Kvalitative interviews 83 Empirien i grovskitse 87 Bearbejdning af elektronisk spørgeskemaundersøgelse 87 Analyse af hypotese et 101 Hvad ved jeg nu 109

11 Analyse af hypotese to 111 Hvad ved jeg nu 118 Analyse af hypotese tre 121 Hvad ved jeg nu 128 Analyse af hypotese fire 131 Hvad ved jeg nu 138 Del Konklusion 143 Anvendelighed 146 Nærhed 146 Børn er fremtiden 147 Et andet perspektiv 149 Afrunding 151 Fra Ego til? 151 Litteratur 153 Bøger og videnskabelige artikler 153 Websites og magasiner 156 Bilagsliste 157

12 n onsdag ed oplevelser t var en onsdag morgen. Jeg var træt efter en lang aften med tilrettelægse af specialearbejde. Jeg cyklede som sædvanligt tidligt på universitetet, n besluttede i stedet at vende cyklen og køre ind til Aalborg. Det var på tide pleve det værdibaserede forbrug udfolde sig på en helt almindelig onsdag. tog dermed på Sightseeing eller observationstur - efter steder, forretninog situationer, der kunne medvirke til at skærpe min forståelse af, hvad et rdibaseret forbrug er, hvad det indeholder samt hvordan det udfolder sig. en startede i detailforretningen Spar. Jeg havde en pose flasker i en pose på len, som jeg ville omsætte til frugt. Allerede ved flaskeautomaten stødte jeg, første gang på turen, ind i en mulighed for at støtte et godt formål. Automahavde nemlig to valgmuligheder, hvoraf valget af den ene ikke udskrev en på beløbet fra flaskerne, men derimod tog imod beløbet til donation af et gørende formål. Da jeg fortsatte gennem butikken, passerede jeg de mange der med frugt og grøntsager og erfarede, at der i detailhandlen ligeledes var get fokus på bæredygtige fødevarer i forhold til blot for få år tilbage. Hyldervar nemlig præget af et økologisk udvalg til den miljø og sundhedsbevidste ruger. På vej mod kassen faldt mine øjne på de mange farvestrålende mainer, der prydede hylderne. Især et magasin fangede min opmærksomhed. owoman! (Feb. 2008). Magasinet fremstår umiddelbart som et moderigtigt gasin til unge kvinder. Men i februar udgaven 2008 blev magasinet solgt er titlen Green Speciale Danmarks største bæredygtige modemagasin.

13 13 Ansvarlighed havde altså også fundet vej til magasiner. Ved gennemlæsning af magasinet blev jeg dog opmærksom på, at overskriften, der promoverer indholdet som bæredygtigt på magasinet, ikke var nær så fremtrædende på de følgende sider. Skellet mellem, hvad der var det klassiske Eurowoman og den ansvarlige grønne del var svær at finde. Alt i alt var jeg en smule skeptisk over det grønne modemagasin. Dog dvælede mine tanker ved, at modemagasinet gjorde et forsøg på at sælge det gode budskab om, at vi alle burde udvise ansvar i forhold til omverdenen. Næste stop var Matas, hvor jeg blev mødt af en reklame Garnier plant for planeten som gjorde opmærksom på det værdibaserede forbrug. Her var altså endnu en mulighed for at forbruge med fokus på miljøet og de klimaforandringer, der i nutidens samfund er omdiskuteret. Ud over produkterne, der fremstod som miljørigtige, lancerede Garnier en ny kampagne der fik titlen plant for planeten (www.garnier-plantforplaneten.dk). Gennem byvandringen stødte jeg altså på endnu et eksempel på, hvordan nutidens forbrugere har mulighed for at handle, og dermed - ifølge Garnier gøre en forskel. Jeg læste brochuren højt. Plant et træ, og gør en forskel i DK! Sådan lød overskriften. Tanken var at opfordre alle danskere til at plante et træ og dermed gøre en forskel. Som Garnier også skrev: Det kræver nemlig ikke alverden at skabe en bedre verden. Efterfølgende besluttede jeg mig for, at køre til et plantecenter i nærheden og købe et træ til min lille have. På vej videre gennem de smalle gader tænkte jeg på, hvordan jeg havde oplevet denne form for forbrug på internettet. Jeg var i den seneste tid stødt på adskillige muligheder for at forbruge værdibaseret over nettet. Masser af websites formidler bæredygtige produkter, således at forbrugeren kan indkøbe efter eget behov, men samtidig udvise ansvarlighed i forhold til omverdenen. Kendte modedesignere har ligeledes fået øjnene op for det marked, der omhandler bære-

14 14 dygtige produkter. Modedesigneren Malene Birger har blandt andet lanceret en designer t-shirt der distribueres gennem Denne side stødte jeg på i min evige søgen efter værdibaserede oplevelser. Men tilbage til gågaden hvor jeg fik øje på den kendte kok Nikolaj Kirk. Et lille telt var sat op, hvor han tilsyneladende bagte pandekager sammen med en masse børn. Han fangede lynhurtigt min nysgerrighed - bare duften hev i mig - og samtidig så de mange børn ud til at more sig gevaldigt. Store plakater med budskabet Fair Trade var sat op bag ved det store bord, hvor børnene nærmest væltede sig i pandekager. Jeg nærmede mig og spurgte, hvad de lavede. Kokken forklarede, at han var ambassadør for Fair Trade produkter, og at han derfor ønskede at formidle, hvorledes den almindelige dansker havde mulighed for at benytte disse produkter i det daglige køkken. Han forklarede, at han ønskede, at folk skulle blive opmærksomme på, at det er muligt at udvise hensyn i deres dagligdag, ved blandt andet gennem forbrug af Fair Trade produkter at sikre, at bondemænd rundt om i verden får en rimelig betaling for de dyrkede produkter. Fyldt op med masser af oplevelser og ideer søgte jeg tilbage til cyklen. Det var vist på tide at få fordøjet dagens indtryk. Konklusion på denne onsdags oplevelser var, at et værdibaseret forbrug i sandhed rummer mange aspekter. Grundlæggende handler det om at gøre noget godt for andre eller at støtte en given sag med et beløb. Men denne form for forbrug kan ligeledes rumme mere utraditionelle former, som jeg ikke umiddelbart forbandt med et værdibaseret forbrug. Essensen var dog, at vores forbrugsmønstre på mange måder har betydning for andet og andre, eller med andre ord, at forbruget har konsekvenser, der rækker ud over egen fatteevne og lokale kontekst. Men devisen er klar: Det er ikke nok alene at tilgodese egne behov i forbrugssituationer, nej vi har som enkelt individ mulighed for at udvise et socialt ansvar, når vi forbruger. De mange muligheder, der er for at forbruge værdibaseret, medfører samtidig, at det er svært at retfærdiggøre ikke

15 15 at forbruge med disse værdier for øje. Vores forbrug synes således i højere grad mere legitimt, når det ikke alene omhandler vores egne behov, men når det eksempelvis hjælper andre mennesker i den tredje verden og miljøet.

16 Del 1 Teoretisk redegørelse

17

18 egyndelsen gangspunktet for at beskæftige sig med et værdibaseret forbrug i praksis at jeg har oplevet en forbrugsform, der øjensynligt er forbundet med andre rdier sammenlignet med et mere traditionelt forbrug. Et værdibaseret forg fremstår umiddelbart anderledes i forhold til et mere traditionelt forbrug, t et forbrug på baggrund af værdier har til formål at udvise ansvarlighed for alene at dække egennyttige behov. Denne form for forbrug har altså iddelbart en anderledes konsekvens, netop fordi et værdibaseret forbrug tter eller hjælper andre, og ikke alene dækker et behov hos det enkelte inid. Turen igennem Aalborgs gader giver således et mere nuanceret billede oplevelse af, hvorledes et værdibaseret forbrug har fået sin udbredelse i idens samfund. har erfaret et stigende fokus på bæredygtige 1 produkter overalt i samfundet. redygtighed eksisterer ikke længere blot i bestemte sociale sammenhænge, r fællesskabet består i den fælles interesse for værdibaserede produkter elsituationer, som eksempelvis organisationen Greenpeace, der kæmper for edre miljø gennem aktioner og kampagner, der har til formål at skabe debat opmærksomhed omkring miljørigtige emner. Tværtimod ses bæredygtigsom et overordnet tema i mange forskellige sammenhænge. Det er ikke gere blot forbeholdt fanatiske hippier at tænke i grønne vaner og økologi. us på en grønnere livsstil er i dag en kendsgerning i den almindelige danfamilies hverdag. g omtaler gennem projektet begrebet bæredygtighed. Bæredygtighed forstår jeg i bred tand, således at det omfatter økonomiske emner samt sociale og etiske synsvinkler. Samer der i betegnelsen en opfattelse af noget fremadrettet, forstået på den måde at de givne orer jeg omtaler, skal være fremtidssikret. Jeg noterer mig i den forbindelse, at den gængse elske betegnelse er Ethical Consumption.

19 19 Værdibaseret forbrug er imidlertid meget mere end blot økologi. Det findes også i eksempelvis modeverdenen og kulturen - i discountudgaver og i eksklusive udgaver. Det værdibaserede forbrug spænder med andre ord bredt, og det bliver fortsat større og mere tydeligt i omfang. Faktisk forekommer der at være så meget snak om disse emner, at det til tider synes svært ikke at blive draget ind i diskussionen. Forbrugeren er nærmest nødsaget til at tage stilling til, hvorvidt argumenterne for en grønnere og mere bæredygtig livsstil er noget, den enkelte kan se formålet med at gøre til en del af hverdagen eller ej. Eller rettere: om det enkelte menneske tør lade være med at gøre denne livsstil til en essentiel del af de daglige indkøb. Risiciene ved ikke at forbruge bæredygtige produkter er nemlig tilsyneladende mange, det bliver i hvert fald formidlet gennem utallige medier, der bedyrer, at mennesket gennem forbrug kan hjælpe mennesker i den tredje verden til et bedre liv. Samtidig kan mennesket hjælpe sig selv ved at prioritere egen sundhed gennem økologi, og ligeledes hjælpe miljøet, og derigennem være med til at sikre et bæredygtigt miljø i fremtiden. At mennesket mildest talt bliver bombarderet med informationer om værdibaseret forbrug betyder, at det nærmest er umuligt at undgå de mange budskaber, der dagligt formidles via medierne. Som beskrevet i En onsdag med oplevelser, så har modemagasinet Eurowoman (Februar 2008) udarbejdet en såkaldt grøn udgave af det klassiske modemagasin. I magasinet omtales bæredygtighed blandt andet i forbindelse med forskellige grønne heltinder, som de er benævnt i bladet. Det er kendte ansigter såsom Andrea Elisabeth Rudolf, Lene Nystrøm og Connie Hedegaard, der alle fremstilles som repræsentanter for den værdibaserede tankegang, da de på forskellig vis inddrager det værdibaserede forbrug i deres hverdag. Kvinderne skal med andre ord ses som rollemodel for andre kvinder, der ønsker at tilrettelægge deres liv på en tilsvarende mere ansvarsbevidst måde. Udover de forskellige kendisser præsenterer magasinet ligeledes, hvordan læseren kan blive en social og etisk ansvarlig forbruger og stadig gå i eksklusive mærkevarer. Eurowoman sætter nemlig fokus på designere, der benytter bæredygtige produkter i fremstillingen af deres beklædningsgenstande. Der er således lagt op til, at den modebevidste samt etiske og sociale forbruger så at sige kan slå to fluer med et smæk ved stadig at fremstå moderigtig og samtidig etisk korrekt.

20 20 Kampagner med værdibaserede produkter dukker op overalt i medierne og kan ses alle steder i samfundet. Eksempler på dette er UNICEF 2 eller Kræftens Bekæmpelse 3, der gennem salg af forskellige produkter søger at rejse penge til nødlidende børn i verden eller til kræftforskning i Danmark. Ved køb af produkter fra UNICEF og Kræftens bekæmpelse støtter forbrugeren organisationens arbejde. Det er derfor op til forbrugeren først at gøre sig bevidst om, hvorvidt den har et ønske om at hjælpe, og dernæst i hvilken sammenhænge forbrugeren ønsker at være med til at gøre en forskel. Mulighederne er som nævnt mange. Med det store udbud af hjælpeorganisationer kan der opstå en følelse af utilstrækkelighed hos forbrugeren, som næsten uanset ambitionsniveau og økonomisk råderum ikke kan bidrage til samtlige af de organisationer, der bejler om forbrugernes gunst. I dette tilfælde er det derfor ikke udelukkende forbundet med positive følelser at have et forbrug, der har konsekvenser for andre mennesker. Det kan ligeledes være forbundet med dårlig samvittighed, da en udvælgelsesproces givetvis må finde sted. I kampen om forbrugernes opmærksomhed benytter flere organisationer sig af ambassadører, der er kendte fra mediebilledet. Det at kendte ansigter deltager i sådanne kampagner, kan være et udtryk for deres empati og sociale ansvarlighed. Samtidig kan det være et udtryk for en dobbeltrolle fra kendissens side, idet de igennem kampagnerne også har mulighed for at markedsføre sig selv som person og samtidig som en ansvarsbevidst forbruger. For forbrugernes vedkommende betyder deltagelsen af kendisserne måske, at forbrugeren har lettere ved at identificere sig med organisationen, når organisationen forbindes med et individ, som forbrugeren kender og eventuelt beundrer. Økologi bliver efterhånden også et større og større samtaleemne i Danmark, og forbrugerne er tilsyneladende også gode til at prioritere økologiske varer i forhold til de ikke økologiske. I hvert fald er Danmark blevet kåret til Årets Økologiske Land 2009 på Biofachmessen i Nürnberg i februar Titlen, og den opmærksomhed det medfører, kan medføre en øget bevidsthed hos forbrugeren i forhold til at forbruge danske økologiske produkter. Ikke desto mindre er der allerede en stor stigning i fokuset på de økologiske UNICEFs hjemmeside Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne (www.cancer.dk/webshop)

21 21 varer hos de danske forbrugere. Forbruget af økologiske fødevarer er vokset med 65 % over de sidste tre år 4. Danskerne har altså med andre ord allerede rykket sig nærmere den grønne, økologiske tankegang, end hvad tidligere var tilfældet. Der kan være flere forskellige forklaringer på den danske forbrugers øgede interesse for økologi. Det kan eksempelvis handle om omsorg for miljøet og/eller hensynstagen og bekymring om egen sundhed og velvære. Fra mediernes side er fokuset på det økologiske også fortsat stort, og det kan på samme vis have afgørende betydning for det øgede forbrug og fokus på økologiske varer. I det danske kulturliv findes også beviser på, at det værdibaserede forbrug har spredt sig ud i alle afkroge. Gæsterne, der besøgte forpremieren på teaterstykket Panik med skuespillerne Anders W. Bertelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus på Bellevue Teater, bidrog således indirekte til Dansk Flygtningehjælps arbejde, idet skuespillere og det øvrige personale på teatret havde valgt at spille uden vederlag denne dag og i stedet give overskuddet til nødhjælpsorganisationen 5. Formålet med at optræde uden vederlag synes ved første øjekast at være de medvirkendes interesse om at udvise omsorg og empati overfor mennesker, der lever under dårlige vilkår og forhold. Imidlertid kan det ligeledes ses som et markedsføringstiltag, der har til formål at give stykket mere medieomtale, end det nødvendigvis ellers ville få i det virvar af konkurrerende kulturudbud, der findes. Uanset hvad den bagvedliggende hensigt er, så bidrager forestillingen til et stadigt mere nuanceret billede af, hvor det værdibaserede forbrug forefindes i samfundet. Det er altså ikke blot i supermarkedet, at forbrugeren skal forholde sig til, hvorvidt den ønsker at forbruge værdibaseret, men ligeledes i den kulturelle kontekst. Det interessante er i henhold til ovenstående at anskue, hvorledes en tilsyneladende anderledes form for forbrug har spredt sig til hele samfundet. At et værdibaseret forbrug har fået så stor betydning, må givetvis påvirke den sociale interaktion, samt den måde, hvorpå forbrugeren forholder sig til sig selv og hvordan den enkelte forstår omverdenen. Fra (http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id html.) Fra (http://www.flygtning.dk/enkel_nyhed html?&backpid=561 &chash=c6b33bd3c2&tt_news=781)

22 22 Globaliseringens rolle Som nævnt har jeg i samfundet oplevet en forbrugsform, der adskiller fra et traditionelt forbrug i blandt andet dets motiver og konsekvenser. Formen, mener jeg, er især opstået på baggrund af massemediernes rolle. De mange medier omgiver hverdagen for de fleste mennesker og medvirker til en øget bevidsthed om, hvad der sker i vores omverden. Verden bliver på sin vis mindre, forstået på den måde, at vi ikke alene skal og må forholde os til det samfund, vi er en del af: vi konfronteres også med de konsekvenser, vores forbrug har i den øvrige verden. Der eksisterer dermed en lang række risici, som individet dagligt konfronteres med såsom terror, naturkatastrofer, klimaændringer, sygdom samt sult, nød og død. Denne række risici er alle faktorer, som individet må leve med, og hvis konsekvenser umiddelbart rækker ud over egen fatteevne (Beck 2001). Mediernes tilstedeværelse - herunder især fremvæksten af de nye medier såsom internet og mobiltelefon - har en afgørende betydning i forhold til at forstå samfundet som det ser ud. Individet bliver konstant konfronteret med den megen viden, som medierne formidler, hvilket medfører en næsten påtvungen øget stillingtagen til de mange spørgsmål, der dagligt opstår. Det faktum, at vi bliver bevidste om, hvad der sker i omverdenen, har indflydelse på, hvordan individet lever og prioriterer sin livsstil. Det er altså ikke længere tilstrækkeligt at koncentrere sig om eget liv: vi må også som enkelte individer udvise et ansvar i forhold til den øvrige verden. Resultatet er en øget bevidsthed om, at vores forbrugsvaner og mønstre i højere grad fremstår som risikable netop fordi, at vores forbrug har konsekvenser for eksempelvis miljøet og andre mennesker i verden. Det traditionelle forbrug Forbrugsmønstre er under konstant forandring, og har især i de seneste år gennemgået en radikal udvikling. Når vi som mennesker forandrer os, når verden omkring os forandrer sig. Når det nærsamfund, vi er en del af, forandrer sig, når hverdagens situationer forandrer sig, så medfører det ligeledes et skift og en forandring af de ønsker og behov, vi som enkelte individer har. Sådanne skift viser sig blandt andet i forbrugsmønstre og afspejler sig endvidere

23 23 i markedsføringen, som ganske givet også bidrager til at skabe forandringerne. Per Østergaard, lektor i marketing og management ved Syddanske Universitet, beskriver hvordan fokus, i slutningen af 1800 tallet især var hensat på produkt og pris en periode han omtaler som produktionsorientering. Perioden har fået denne betegnelse, idet omdrejningspunktet var forholdet mellem effektivitet og pris (Østergaard: 2007, p. 52). I begyndelsen af 1900 tallet koncentrerede virksomheder sig ikke om kundens reelle ønsker og behov. Det, der derimod generede profit var, at producere så meget som muligt så hurtigt som muligt. Gennem tiden har opfattelsen dog ændret sig radikalt, hvoraf eksempelvis de mange marketingteorier har fået deres tilblivelse. Marketing 6 kan ifølge Østergaard defineres således: Marketingorienteringen er således et tankesæt, der bygger på den antagelse, at en præcis forståelse af økonomisk adfærd forudsætter en indsigt i de oplevelser som kunderne får gennem forbrug (Østergaard: 2007, p 53). Fokusering på kundens behov og oplevelse har altså ifølge Østergaard afgørende betydning for de øvrige aktiviteter og økonomiske tiltag, der er til stede i planlægning og udførelse af marketingsrelaterede aktiviteter. Denne tankegang er blandt andet opstået, idet virksomhedsledere blev opmærksomme på, at nytteværdien i et produkt ikke længere var nok til at dække forbrugerens behov. Der måtte tænkes nyt og anderledes for at opretholde konkurrencedygtigheden og for at følge med udviklingen i samfundet. Effektiviteten skiftede fra at referere til produkt og økonomi til også at omhandle en viden om markedet og forbrugeren. Tendensen opstod omkring år 1950, hvor det at overbevise kunden om at benytte et givent produkt trådte i baggrunden for netop at fokusere på de reelle ønsker og behov, som kunden havde i en forbrugssituation. Jeg benytter betegnelsen Marketing gennem projektet. Jeg skelner dermed ikke mellem Marketing og senere begreber såsom Branding, men opfatter snarere Branding begrebet som en udvikling inden for samme felt. Samtidig mener jeg, at udredning af begrebet Branding ikke har sin relevans i forhold til målsætningen, idet det centrale i denne opgave er at opnå viden og skabe forståelse for et værdibaseret forbrug. Betragtninger omkring et traditionelt forbrug inddrages netop for at klarlægge udviklingen i forbrugsmønstre, samt for at nuancere forskelle i motiver og konsekvenser.

24 24 Virksomhedsledere fandt også ud af, at forbrugerne ikke længere var i stand til at skelne mellem de forskellige produkter, hvorfor kvalitet altså ikke længere var et konkurrenceparameter, som virksomheder med fordel kunne anvende. Tværtimod forventede forbrugeren ja de tog nærmest for givet - at kvaliteten var i orden (Østergaard: 2007, p. 50 ff). Metoden til at undersøge kundens behov og ønsker, var gennem markedsundersøgelser at afdække forbrugerens forventning i forhold til en given virksomhed, hvilket gjorde det nemmere for virksomheden at tilpasse produktet til kunden. I forhold til forbrugerens behov sker der her et skifte i relation til, hvilke faktorer der er med til at tilfredsstille disse. Fra at være meget fokuseret på nytteværdi og på at dække de praktiske behov hos forbrugeren, kom fokus i højere grad på, hvilke produkter der falder i forbrugerens smag. Som Østergaard beskriver, skifter forestillingen om, at forbrugeren tænker Do I need this til, at tanken er Do I like it. Dette kan komprimeres til: People buy things not only for what they can do, but also for what they mean (Østergaard: 2007, p. 53). Sociologer begyndte samtidig at interessere sig for den sociale differentiering, der indenfor marketingtankegangen måtte være til stede i en befolkningssammensætning, hvoraf opfattelsen tidligere havde været inddelt i såkaldte klassesamfund (Dahl 2005). Den sociale differentiering udmøntede sig eksempelvis i analyseværktøjer, der skulle gøre det mere anvendeligt for virksomheder at målrette produkter og services til et bestemt segment. Således kunne markedsføring samtidig tilrettelægges mod en bestemt målgruppe frem for at skyde i blinde mod hele befolkningen. Denne tankegang afspejler især behovet for den sociale accept, idet forbrugere ofte forbruger i sociale sammenhænge. Den stigende tendens til at forbruge værdibaseret mener jeg, især er udtryk for et lignende skifte i motiverne for forbruget. Det resulterer i, at forbruget givetvis må opfylde og dække andre behov end, hvad der i det tidligere samfund og det traditionelle forbrug var tilfældet. Generelt set sker forbrug i det moderne samfund vi lever i, ikke nødvendigvis længere kun med øje for at tilgodese enkelte praktiske nytteformål, men skal opfylde en lang række forskellige kvalitetskriterier på en gang. Der skal eller måske snarere, der kan med

25 25 fordel - ud over pris og basal kvalitet også inddrages en række etiske, sociale, nyfunktionelle, psykologiske og miljømæssige hensyn. Og det er vel og mærke hensyn til såvel forbrugeren selv, som til forbrugerens omverden. Værdibaseret forbrug Værdibaseret forbrug adskiller sig fra traditionelt forbrug ved tilsyneladende at være motiveret af andre faktorer end de praktiske nytteformål, som er beskrevet under det traditionelle forbrug. Det værdibaserede forbrug kan anses som rettet mod andre mennesker, miljøet, egen sundhed, terror, sult og nød, hvorimod det traditionelle forbrug, som nævnt, nærmere handler om at tilfredsstille individets egne behov: Ethical consumption is the conscious and deliberate choice to make certain consumption choices due to personal and moral beliefs. (Carrigan 2004, p. 401) Ifølge denne definition vedrører værdibaseret forbrug en samvittighedsfuld og bevidst måde at forbruge i forhold til egne overbevisninger. Formålet med dette er at forsøge at bidrage til, at forbrug får konsekvenser for andre. Et øget ønske om social retfærdighed kan blandt andet være årsag til, at det værdibaserede forbrug er i fremgang (Shaw 2005, p. 193). Det værdibaserede forbrug kan med andre ord ses som en måde, hvorpå individet kan bidrage til at forbedre blandt andet livsvilkår for mennesker, der har ringere betingelser at leve under end individet selv. Som det ses i følgende citat forbruger individet, ifølge Deidre Shaw, altså værdibaseret på grund af forpligtigelse og ønske/behov. Ethical consumers are often driven by an ethical obligation to society and a desire to have an influence on people whose standard of living is often below their own. (Shaw 2005, p. 191) Hvis dette er tilfældet er her derfor tale om, at individet er styret af væsentlig andre behov end i forbindelse med det traditionelle forbrug. Dette kan relateres til Marylyn Carrigan m.fl., der mener, at forbrugeren har flyttet sig fra at være fokuseret på sig selv til at have opmærksomheden rettet mod andre emner (Carrigan 2004, p. 402).

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SocialSemantics. Facebook-konkurrencer

SocialSemantics. Facebook-konkurrencer SocialSemantics Facebook-konkurrencer Agenda : Forstå at bruge det her og omsæt det til noget, der spredes på brugernes præmisser - vi er på udebane som virksomheder Hvad vil/kan virksomhederne på facebook?

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem:

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: CO030 CO030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: Århus Kommune & Arkitekturbureauet Kollision Digital Urban Living [DUL], Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Klimasekretariatet, Aarhus Universitet

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED TÆNK! BUDGETHOTELLET NU MOODBOARD...forsøger at imitere en følelse af hjemlighed, ved at genskabe en miniudgave af gæsternes hjem med discountprodukter. GRUPPENS MÅL...at understrege at man befinder sig

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere