Storkøbmand Ryberg lod Helnæs Made inddæmme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storkøbmand Ryberg lod Helnæs Made inddæmme"

Transkript

1 Niels Ryberg ( ) var en foregangsmand på mange felter. Han var en af de første godsejere, der gennemførte udskiftningen, og da det kneb med at få inddæmmet Helnæs Made, overdrog han græsningsretten til sine fæstebønder for at motivere dem. Foto: Privateje. Så tidligt som i 1785 blev Helnæs Bugt inddæmmet fra havet af storkøbmanden Niels Ryberg, en af rigets fremtidsorienterede mænd. Ryberg var godsejer, men uden adelstitel eller andre medfødte fordele. Til gengæld havde han penge, endda rigtig mange, og han havde tjent dem selv. Niels Rybjerg ( ) var søn af en fæstebonde fra Salling i Jylland, men ved flid, udholdenhed og punktlig orden arbejdede han sig op til en position som storkøbmand, skibsreder, fabrikant og godsejer. Han havde sit handelshus i København, hvor han i flere perioder var medlem af direktionen for Det Asiatiske Kompagni og også sad i direktionen for det kongelige vestindiske handelsselskab, hvor bl.a. de indflydelsesrige tyske grever, Heinrich Carl Schimmelmann (faderen) og Heinrich Ernst Schimmelmann (sønnen) også deltog. De to var begge voldsomt engagerede i datidens meget givtige handel med slaver fra Afrika. En aktivitet, som Niels Ryberg også deltog i. Heinrich Carl Schimmelmann var desuden en af landets første landvindingsmænd. Han havde købt Lindenborg Gods i 1762 og stod bag udtørringen af tre af de fire søer i Lille Vildmose. Det var også i 1760 erne, at Ryberg købte det sydfynske gods Frederiksgave. Han kom derved til at eje hele Helnæs sogn, hvor han lod den lavvandede bugt inddæmme for at skaffe mere jord. Her gennemførte han også, som en af landets første godsejere, udskiftningen af jorden og hjalp de nyslåede bønder i gang med at bygge deres egne gårde. Niels Ryberg døde i 1804, men hundrede år senere lyste hans navn atter op. Det skete, da en ung læge, som var opkaldt efter ham, blev hædret som Danmarks første vinder af en Nobelpris. Lægen Niels Ryberg Finsen modtog i 1903 den fornemme anerkendelse for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling. Finseninstituttet var oprettet i 1896 som en privat, selvejende institution, hvor Finsen tilbød lysbehandlinger mod hudtuberkulose. I dag er instituttet en integreret del af Rigshospitalet. Istiden skabte bugten Helnæs Mades geologiske dannelse foregik i slutningen af den seneste istid (Weichsel) for ca år siden. Processen har det rådgivende ingeniørfirma Rambøll beskrevet i 2010 i en forundersøgelse for Miljøministeriet med henblik på naturgenopretning af Maden, og den følgende beskrivelse er direkte citeret fra denne fremstilling:»morænebakkerne nord og øst for Helnæs Made er afsat som drumlins [bakker, der er dannet af dødisklumper, forf.] under Lillebæltsgletscheren, mens den endnu dækkede hele området og havde en stor tykkelse. I denne gletscher har en nordgående smeltevandsstrøm i en spalte i isen aflejret Helnæsgrus, der ligger som åsen nordligst på halvøen. Meget senere under afsmeltningen har Hagenskov omtales første gang i 1251, men i 1741 brændte den gamle middelalderborg ned til grunden. Godset blev købt nogle år senere af storkøbmand Niels Ryberg, og han byggede i 1770 erne den nuværende hovedbygning i nyklassisistisk stil. Den regnes for et af de smukkeste bygningsværker fra denne periode. Lillebæltsgletscheren gjort et mindre fremstød, der har afsat en randmoræne syd for Helnæs Made sammen med de lave bakker på Illumø. Herved er den vestvendte lavning mellem morænelandskaberne skabt. Efter istiden og først med den seneste vandstandsstigning for ca år siden er lavningen blevet til en fladvandet bugt, som derefter er fyldt delvist op med marine aflejringer som et marint forland. På højdekort ses tydeligt strandvoldene, der er vokset ud fra klinterne syd for Maden og bukket ind i bugten som krumodder. ( ) I læ af strandvoldene er der aflejret sand og ler i den lavvandede lagune, men også muslinger, der betyder at store områder har kalkholdig jord. I den beskyttede lavvandede lagune er der langs kanterne afsat organisk materiale som saltvandstørv.«sådan lyder Helnæs Mades geologiske skabelsesberetning. Den naturlige opfyldning af lagunesøen stod på frem til det tidspunkt i 1700-tallet, hvor købmand Ryberg besluttede at lægge sin dæmning på tværs af indløbet eller»mindet«til den lavvandede lagune. Derefter var det slut med aflejring af sedimenter og med sejlads og fiskeri i Helnæs Bugt. En ny æra med forbedret høslæt og mere frugtbar kreaturgræsning kunne tage sin begyndelse. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 Helnæs Made Inddiget og inddæmmet som et af landets første landvindingsprojekter i Initiativtageren var storkøbmanden Niels Ryberg på Frederiksgave Gods (benævnt Hageskov Gods siden 1962). Dæmningen/diget beskytter ca. 300 hektar. Lille rest af tidligere tiders vandarealer er bevaret helt oppe ved Helnæs by. Der er gjort gentagne forsøg på intensivering af afvandingen med henblik på kultivering af græsengene, men aldrig helt vellykket. Maden stod opført på 1953-listen over mulige landvindingsprojekter ifølge Hedeselskabet, men blev ikke realiseret. Foreslået naturfredet i 1992, men sagen blev stillet i bero efter 1996, hvor staten begyndte at købe op. Fredningssagen helt opgivet i 2006, og i stedet søges gennemført naturgenopretning for de dyrkede arealer ved at hæve vandstanden efter de omfattende statslige opkøb. Helnæs Made udgør en del af Natura2000-område nr Størstedelen af Maden er beskyttet 3-natur efter naturbeskyttelsesloven. Naturstyrelsen ejer ca. 200 hektar og har været den helt dominerende lodsejer siden Kortene er fra 1783, ca. 1815, ca og Assens kommune. Koordinater: , DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN

3 Stormfloden i november 1872 ødelagde den første mølle, der blev»omstyrtet og bortskyllet«ifølge Assens Amts Avis. Også dæmningen blev svært beskadiget, og atter sendte havet sine salte vandmasser helt op i Helnæs by. Året efter var der genopført en ny mølle af samme slags som den bortskyllede. Den pumpede de næste 40 år, hvorefter den blev taget ned og erstattet af en mere moderne vindmotor. Billedet er fra Foto: Museerne på Vestfyn. De første pumper Gennem århundreder havde holmene i lagunesøen givet god græsning, og der havde også været et rigtig godt ålefiskeri. Indtil 1785 var det stadig muligt at sejle ind i lagunen gennem»mindet«(udløbet), og helt op til Helnæs By, hvor der lå en sø på 90 hektar. Nu var det slut. Diget eller dæmningen, som køb mand Ryberg lod anlægge på tværs af det naturlige udløb, blev forsynet med en lavvandssluse, så vandet kunne strømme ud ved lavvande i Lillebælt. Selve dæmningsbyggeriet bestod i, at de naturlige strandvolde blev forstær ket og bygget højere. Dermed fik man et bedre værn mod oversvømmelserne fra havet. Lokalhistorikeren Carlo Jacobsen fortæller en illustrativ anekdote om besværlighederne med dæmningsar bejdet. Han angiver ikke nogen kilde til historien, men den lyder ganske troværdig. Læs her:»så længe godset selv brugte Maden til græsning, kunne gårdfæsterne på Helnæs, der var pålagt at udføre arbejdet, ikke få det færdigt. Dæmningen sank, og havet brød ustandseligt igennem. Det berettes herom, at godsejer Niels Ryberg under et middagsselskab besværede sig over bøndernes langsommelighed over for pastor Wederkind fra Helnæs. Præsten foreslog da, at man overlod det tvivlsomme projekt til fæsterne, mod at de fik græsnings retten. Ryberg gik ind på forslaget, men forbeholdt sig retten til 14 øksnes (kvæg, forf.) græsning. Nu kom der gang i arbejdet, for hvad pisken ikke have kunnet udrette, det kunne egennytten!«blandt kulturgeografer indtager re sultatet af fæstebøndernes slid med jordvolden mod havet en særstilling, fordi der er tale om en hybridform mellem inddigning og inddæmning. En inddigning skærmer det tørre land mod tidvise oversvømmelser fra havet, hvorimod en inddæmning ind drager et eksisterende vandareal, der efterfølgende omdannes til tørt land ved kunstig afvanding med et pumpe anlæg. Maden hørte under Frederiksgave Gods (benævnt Hageskov Gods siden 1962), men efter inddæmningens tid havde fæstebønderne stadig ret til at græsse på Maden. Også efter udstyk ningen bevaredes et græsningsareal på Fællesmaden, hvor alle ejendomme kunne sætte et bestemt antal husdyr ud. Carlo Jacobsen ( ) var født og opvokset på Helnæs, hvor han gennem det meste af sit liv indsamlede et stort materiale på mange tusinde håndskrevne sider om halvøens historie. I 1993 udgav han bogen»korte træk af Helnæs sogn s historie«, som blev genoptrykt i år Foto: Helnæs Sogns Lokalhistoriske Arkiv. KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 3

4 Brudstykker af en runesten Allerede vikingerne har haft deres færden på Helnæs, men kun ganske få fund dokumenterer deres tilstedeværelse. Det er derfor tvivlsomt, om der har boet mennesker på halvøen Helnæs i vikingetid og tidlig middelalder. Gisningerne om vikingernes optræden på Helnæs går blandt andet på, at der har ligget en stabelplads i den store havbugt. Her er gods og varer fra forskellige steder blevet omladet og transporteret videre på andre fartøjer. En runesten i granit er håndfast dokumentation for forfædrenes færden omkring Helnæs Bugt. Oprindeligt stod Helnæs-stenen på nordskråningen ned mod bugten, blot 100 skridt fra en høj med stensat gravkammer. Da en lokal skolelærer kom forbi i 1860, lå stenen ned med runesiden opad, og nogle uvidende bønder var i fuld gang med at kløve den til ledstolper og brolægning. Skolelæreren, der hed P.C. Runge, greb ind og fik stoppet ødelæggelsen, samlet stumperne sammen og alarmeret den arkæologisk interesserede Kong Frederik den 7., der befandt sig i området sammen med grevinde Danner. Noget af stenens top og hele bagsiden manglede, men de resterende stumper blev sat sammen med cement og flyttet til Jægerspris Slot, hvor Helnæs-stenen sammen med andre runestene kom til at stå på grevinde Danners gravhøj. Helnæs-stenen måler 205 centimeter i højden, er 100 centimeter bred og centimeter tyk. I dag findes den på Nationalmuseet, som har dateret fundet til år e.kr. eller overgangen mellem germansk jernalder og vikingetid. Runeinskriptionen var noget ødelagt, men følgende ord kunne tydes:»roulv Noregode satte stenen efter sin brodersøn Gudmund druknede Åver malede.«en»gode«var en hellig mand, der styrede egnens religiøse liv. Da Helnæs antages at betyde»det hellige næs«, kan man gå ud fra, at halvøen også har været center for visse religiøse handlinger. At Åver»malede«stenen, betyder blot, at det var Åver, der udhuggede runerne. Udover Helnæs-stenen kendes kun et andet tilsvarende fund, hvor der berettes om en drukneulykke, blandt de hundreder af danske runestene. Det er den ene af Lasker-stenene på Bornholm, der beretter om, hvordan Halvard»druknede ude på havet med hele sit mandskab«. Ellers er dødsårsagen, når den nævnes, altid»faldet i kamp«. I de tider var det farligere at slås end at besejle havet i åben båd. Omstyrtet og bortskyllet Frem til 1865 forbedrede man afvandingen på forskellig vis, men først med opførelsen af en hollandsk vindmølle med vandsnegl kom der for alvor gang i udpumpningen. Afvandingen med vindmøllen betød, at engene kunne afgræsses i hele sommerhalvåret, og at påvirkningen med saltvand blev mindre om vinteren. Glæden over den nye mølle varede kort, blot syv år fungerede den. Stormfloden i november 1872 ødelagde møllen, der blev»omstyrtet og bortskyllet«ifølge Assens Amts Avis. Også dæmningen blev svært beskadiget, og atter sendte havet sine salte vandmasser helt op i Helnæs by. Helnæs sogneråd vurderede, at regningen for skaderne på vindmølle og dæmning ville løbe op i 1500 rigsdaler ( kr. i 2011-værdi), og i april 1873 ansøgte man amtsrådet om hjælp, men uden held. I maj måned samme år ansøgte sognerådet så om et rentefrit lån på de 1500 rigsdaler, men heller ikke dette»andragende«kunne bevilges. Helnæsboerne måtte selv til lommerne. Året efter stormfloden var der genopført en mølle af samme slags som den bortskyllede. Møllebyggeren hed Hans Jørgensen. Den pumpede de næste 40 år, hvorefter den blev taget ned og erstattet af en mere moderne vindmotor. I 1904 på selve nytårsaften hærgede der atter en voldsom stormflod, som gik ind over dæmningen og oversvømmede store dele af Maden. Vandet brød igennem ved slusen i»øret«på den sydlige del af kysten. Netop denne sluse, der var blevet bygget i 1900, havde skabt splid mellem lodsejerne. En af de større gårdejere havde været imod anlægget, fordi han mente, at slusen ikke ville kunne holde for trykket i tilfælde af kraftigt højvande. Da lodsejerne besluttede at istandsætte dæmningen igen efter stormfloden, nægtede han at betale sin del. Han havde jo haft ret i sin skepsis. Der måtte anlægges sag mod ham, og retten dømte ham i 1909 til at betale. Ti år senere måtte en anden sag bringes for en dommer, men denne November 1872-stormfloden satte også store dele af Assens by under vand. Det hvide skilt med teksten»vandflod 13 Nvbr 1872«på murværket af toldhuset på Assens havn markerer den ekstreme vandstand. 4 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

5 Afløseren for den hollandske pumpemølle var en moderne vindrose på et 14 meter højt stålgitterstativ fra Scandia-fabrikken i Nyborg. Den blev opstillet i 1914 og fungerede helt frem til I 1951 blev den dog ombygget til at være en klapsejler, og i 1966 var det slut. Vindmotoren blev pillet ned, da den elektriske pumpemotor først var installeret. Foto: Helnæs Sogns Lokalhistoriske Arkiv. gang gik retfærdigheden lodsejerne imod. Byretten tildelte 16. december 1919 enkefrue Ane Kirstine Larsen en velkommen»julegave«, omend med en noget speciel ordlyd. Den dag frikendte dommeren i Assens enkefruen for uretmæssigt at have»disponeret over græsning til 28 kalve, medens hun kun har ret til græsning til 16 1 /2 kalve«. Bestyrelsen for interessentskabet, der var blevet stiftet i februar 1914, havde afkrævet en betaling på 657 kroner og 14 øre af Ane Kirstine Larsen. Det var ikke noget helt ubetydeligt beløb ( kr. i 2011-værdi), og hertil skulle lægges et 5 pct. rentetillæg for den forløbne tid samt sagens omkostninger. Men enkefruen slap altså, og bestyrelsen måtte pænt afholde alle udgifter til retssagen uden at få så meget som en krone i erstatning. Modernisering af pumpeanlægget I 1914 underskrev fire repræsentanter for det nystiftede interessentskab»i/s Helnæs Made«en kontrakt på en moderne vindmotor, en vindrose på en 14 meter høj stålgittermast. Den skulle erstatte den efterhånden noget gamle og slidte hollandske pumpemølle, der blev revet ned. Vindmotoren var den centrale del i et komplet pumpeanlæg med en vandsnegl i 7,85 meters længde og med afløbsrende og fundamenter. Diameteren var 1,2 meter. Sneglen kunne kobles fra vindmotoren og var forsynet med remskive til træk fra et lokomobil. Leverandøren var maskinfabrikken»scandia«i Nyborg, og prisen for samtlige ydelser, herunder montage, lød på 7852 kr. ( kr. i 2011-værdi). Heraf skulle 30 pct. betales, når materialerne var ankommet, 60 pct. når anlægget var godkendt og afleveret, mens de sidste 10 pct. ikke ville forfalde før seks måneder efter afleveringsdagen. Samtidigt gravede man den centrale afvandingskanal, og med den nye effektive vindmotor kunne 80 hektar af den tilbageværende sø, Åledybet, oppe ved byen afvandes. I december 1915 havde alle 34 lodsejere, der tilsammen rådede over arealerne i Maden, underskrevet den tidligere nævnte interessentskabskontrakt med det formål at»tilvejebringe en vandstandsregulering i det anmeldte areal til forbedring af dette«. Herefter forpligtigede man sig gensidigt til at gennemføre et reguleringsforslag fra Hedeselskabet og til at dele de dermed forbundne udgifter i forhold til den nytte hver især ville få af projektet. Efterfølgende blev Hedeselskabet kontaktet, og i årene gennemførte selskabet»kunstige afvandinger«af 233,4 hektar til en pris af kr. ( kr. i 2011-værdi). Indenfor ganske få år havde lodsejerne i Helnæs Made investeret mere end en million kroner i nutidsværdi. Den beslutning fortæller tydeligt, hvor vigtigt det var med græsning og høslæt på Madens englodder, men giver også et fingerpeg om de gode tider for afsætning af landbrugsprodukter under Første Verdenskrig. En guldgrube af grus Madens udstrakte strandvolde, der var opbygget af havet gennem århundreder, rummede betydelige forekomster af ral. I marts 1919 udbød interessentskabet udnyttelsen af et 10 hektar stort»singelsleje«med en anslået ralmængde på kubikmeter af»fin kvalitet«, men tilsyneladende indkom der ingen tilfredsstillende bud. I 1921 blev bestyrelsen atter be Geografen Einar Storgaard ( ) cyklede rundt og fotograferede en lang række fynske inddæmninger under den tyske besættelse. Her er et af hans fotos af Maden, taget oppe fra byen. Foto: Einar Storgaard, KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 5

6 Vindmotoren for enden af den centrale pumpekanal er her fotograferet engang i 1950 erne. Det hvide pumpehus til dieselmotoren blev opført i Foto: Helnæs Sogns Lokalhistoriske Arkiv. myndiget til at sælge grus. Denne gang fra et areal på ca. 20 tønder land (11,3 hektar) til en mindstepris på kr. kontant (1,23 mio. kr. i 2011-værdi), men der kom heller ingen bud i denne omgang. Også jagtretten blev gjort i penge. Udover ejernes egen jagtret, der kunne overføres til forpagtere, kunne ikkeejere i 1921 erhverve jagtret for 25 kr. (616,50 kr. i 2011-værdi) til den fælles kasse. Denne udlejning vakte dog voldsom debat på generalforsamlingen i maj 1922:»Det store flertal var stemt for at leje jagten ud på samme måde som i fjor; men et mindretal ( fire) satte sig så bestemt derimod, at de ville gøre alt, hvad der stod i deres magt for at forbyde det. Et senere forslag om at leje jagten ud til 25 kr. mod at der ikke måtte skydes harer stemte også et stort flertal for, kun Brogaards stemte imod«. Sådan blev det i årene fremover. I 1924 indkom der endelig en forespørgsel på gruslejet. Bestyrelsen blev atter bemyndiget til at sælge gruset fra de 20 tønder land for kr., men oveni skulle der erlægges 25 øre pr. kubikmeter, der ville blive kørt væk fra Maden. Om det blev til noget med salget, fremgår ikke af mødeprotokollen. En henvendelse fra en stenværksejer i 1933 om køb af grus resulterede tilsyneladende ikke i en aftale. Først efter besættelsen i 1940 kom der seriøse bud på gruslejet, og en større indvinding fandt sted. I maj 1925 vedtog man at gennemføre en»udskiftning«af Maden, dvs. at ophæve det store fælleseje af hele Maden. Hver lodsejer skulle tildeles sine private lodder. Kun strandvolden (dæmningen), grusgraven og sandgraven skulle fortsat være fælles. I foråret 1926 havde havet gnavet så meget i strandvolden, at der måtte 20 mand ud med 40 vognlæs tang og grus for at udbedre skaderne. I 1932 var den atter gal med dæmningen mod havet, som måtte udbedres med grus og græstørv. Samme år opsatte man et forbudsskilt ved dæmningen for at forhindre»folk«i at hente grus i nærheden.»folk«var imidlertid lodsejerne selv, så det hjalp ikke. I 1934 måtte der bankes pæle i jorden, trækkes pigtråd og opsættes flere skilte, da strandvolden gang på gang blev alvorligt svækket af den tankeløse grusgravning. Privatiseringen af Maden blev afsluttet i februar 1927 med Landbrugsministeriets»approbation«. Landinspektøren kunne fremsende sin regning på 3843 kr. ( kr. i 2011-værdi), hvilket svarede til 9 kr. pr. kalv (297 kr. i 2011-værdi). Tinglysningen blev glemt i farten. Først efter en henstilling fra dommerkontoret i 1932 blev udskiftningen formelt gennemført. I 1928 forsøgtes det atter at få gang i grussalget på»den for lodsejerne fordelagtigste måde«. Der var brug for ekstra indtægter, da sneglen til vindmotoren var begyndt at udvise»svaghed«. Vindmotorfabrikken»Lykkegaard«var blevet kontaktet, hvorfra man modtog et tilbud på en ny snegl til 2800 kr. i alt ( kr. i 2011-priser). Bestyrelsen mente dog ikke at kunne nøjes med kun et tilbud, så Ullerup Maskinfabrik i Odense blev også inviteret til at byde, men de ville have 5200 kr., så ordren gik til»lykkegaard«. Finansieringen blev klaret ved at optage et lån på 2000 kr. i Assens og Omegns Spare- og Lånekasse. Hedeselskabet rykker ind på Maden Foråret 1937 var præget af»stærke regnskyl«, der resulterede i en meget høj vandstand på Maden. Sidst i maj samledes bestyrelsen ude ved vindmotoren for at tage bestemmelse om at gøre noget ved oversvømmelserne. På forhånd havde man søgt assistance fra Hedeselskabet, som havde 6 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

7 sendt en af sine ingeniører. Han havde på eget initiativ inviteret fabrikant Lykkegaard med. Det viste sig at være en god ide. Inden mødet var afslut tet, havde Lykkegaard modtaget en bestilling på et ekstra pumpeanlæg til 900 kr. ( kr. i 2011-værdi). Det var installeret en uge senere. Anlægget bestod af en propelpum pe, der blev anbragt i sneglens suge kanal, hvorfra vandet kunne føres ud gennem en rørledning til udløbet. Trækkraften skulle leveres af en trak tor, og anlægget ville kun blive taget i brug ved vindstille og særlig høje vandstande på Maden. Til daglig skul le vindmotoren klare arbejdet. Så kom den tyske besættelse, og med den blev der pludselig skabt helt nye muligheder for en bedre afvan ding af Maden. Lov nr. 599 om statsstøtte til land vinding blev vedtaget 14. november 1940, og allerede 13. december sam ledes lodsejere og interessenter i Helnæs Forsamlingshus for at drøfte mulighederne for en bedre afvanding af Maden. Man havde hørt, at staten var parat med støtte til to tredjedele af udgifterne, så der var stemning for at kontakte Hedeselskabt og få en inge niør ud at se på mulighederne. Allerede 4. januar 1941 stod Hede selskabets mand i Helnæs Forsam lingshus. Det var ingeniør Erik Steen strup, der få måneder senere blev»udlånt«af Hedeselskabet til Statens Landvindingsudvalg, hvis indflydel sesrige sekretær han var i de følgende 21 år frem til pensionsalderen. Steenstrup fremsatte forskelli ge forslag om mindre forbedringer, men en beregning af udgifterne ved et egentligt projekt ville først kunne fore tages efter en nivellering af hele area let. Det blev besluttet med stort flertal at bede Hedeselskabet om at gå i gang. 21 stemte for, en undlod at stemme, og ingen var imod. På den ordinære generalforsamling i april 1942 blev der oplæst en»skri velse«fra Hedeselskabet om det på tænkte projekt med bedre afvanding og installation af en elektrisk pumpe. I begyndelsen af maj trådte besty relsen sammen for at vurdere et tilbud fra skibsreder Clausen i Svendborg, der gerne ville købe et grusleje på Ma den i størrelsen 20 hektar. Han ville betale 30 øre pr. kubikmeter singels, men allerede ved kontraktens under skrivelse ville han betale for de første kubikmeter med kr. kontant ( kr. i 2011-værdi). Til gengæld ville skibsrederen forbeholde sig retten til at grave i 15 år. Imidlertid mente bestyrelsen ikke, at tilbuddet var antageligt, og det meddelte man skibsrederen. Men skibsreder Clausen var ikke Motorfabrikken Bukh ( ) producerede dieselmotorer med verdensry. Ingeniørerne Jens Bukh og Johs. Gry havde omkring 1910 udviklet den første kompressorløse motor på markedet, og den blev betragtet som noget af et»guldæg«. I 1915 fik fabrikken navnet A/S Motorfabrikken Bukh, og man begyndte nu at fremstille bl.a. marinemotorer og lastespil. I 1929 blev fabrik ken opkøbt af A.P. Møller. Under krigen frem stillede man bl.a. ventiler til tyske ubåde, hvilket man efter krigen blev dømt for som»økonomiske værnemagere«. I 1968 stoppede produktionen af traktorer, men man fremstillede fortsat motorer til fabrikkens endelige lukning i Kilde: Kalundborg Lokalarkiv. Pumpehuset i pudset murværk stammer fra 1947, men huser stadig den gamle dieselmotor. Den fungerende pumpemotor er elektrisk og installeret i en pumpebrønd uden for huset. sådan at vifte væk. Fem dage senere havde han indgået kontrakt med Helnæs Made Interessentskab om at købe 10 hektar af Maden for den nette kontantsum af kr. (2 mio. kr. i 2011-værdi). I de følgende 20 år ville skibsrederen kunne udnytte grusfore komsterne på arealet, hvorefter dette vederlagsfrit ville falde tilbage til interessentskabet. På en ekstraordi nær generalforsamling 2. juni stemte 21 for salget, 4 var imod og en stemme blank. 22. juni var medlemmerne af in teressentskabet inviteret til møde på Helnæs Kro angående en bedre afvan ding og en ny pumpestation. Hedesel KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 7

8 Søndag 15. august 2010 var foreningen»fynske entomologer«på ekskursion til Helnæs. Her er et uddrag af turreferatet:»vi kiggede særligt efter den lille smukke pyralide Pyrausta nigrata, som i hele Danmark kun kendes fra netop Helnæs Made. Dette eksemplar blev pænt siddende oveni en tue timian en rum tid og lod sig fotografere.«foto: Jan Boe Runge (det lille foto), Leif H. Sørensen (det store foto). skabet havde sendt sin dygtigste ingeniør, afdelingsleder Frode Ebert (som mødets referent konsekvent bogstaverede som»ebolt«). Ebert var kendt som en dygtig projektmager, der ofte formåede at vende stemningen i en hel forsamling af vrangvillige bønder. Ebert forelagde projektet og besvarede spørgsmål fra de 24 fremmødte lodsejere, hvoraf hovedparten var positivt indstillet. Efter at flere medlemmer havde udtalt sig til fordel for projektet, blev der stemt om at gå videre. 20 stemmer var for, to var imod og to var blanke. Bestyrelsen fik mandat til at gå videre sammen med Hedeselskabet og forelægge planen for Statens Landvindingsudvalg. Et lille år senere, i april 1943, diskuterer bestyrelsen det færdige afvandingsprojekt, som Hedeselskabet har fremsendt. Man noterer sig at prisen vil være kr. (3,2 mio. kr. i 2011-værdi), men ellers tages der ingen kommentarer til referat. På generalforsamlingen 10 dage senere får projektet dødskysset. Bestyrelsen fremlagde kr.- projektet for de 28 fremmødte lodsejere på generalforsamlingen. Ingen stemte for. Ifølge mødereferatet var afvisningen»grundet på den usikre efterkrigstid og grundet på at den tyske værnemagt har beslaglagt store dele af Maden til militære formål var der ingen stemning for forslagets gennemførelse«. Slået til pindebrænde Vinteren 1944/45 var særlig våd, så da foråret kom til Helnæs, stod der store mængder vand på Maden. I marts 1945 mødtes bestyrelsen oppe ved vindmotoren for at»træffe beslutning om, hvad der skulle foretages, da det på det tidspunkt syntes umuligt for vindmotoren alene at pumpe vandet ud inden græsningstid.«beslutningen blev, at man ville montere to remskiver i en cementblok, så der kunne mobiliseres ekstra pumpekraft ved hjælp af en traktor. Fjorten dage senere var der generalprøve på»lokomobilet for propelpumpen«, og det gik fint. Efter 256 timers kørsel var udpumpningen af vand fra Maden gennemført 5. april, men det havde ikke været helt billigt. Udgifterne til leje af lokomobil, montering af remskiver, cementblok, aksel og lejer samt brændsel var løbet op i 2500 kr. ( kr. i 2011-værdi). Otte måneder senere var det dog udgifter af en helt anden størrelse, der pludselig tårnede sig op. Vindmotoren havarerede 13. december 1945 i den orkan, der trak ødelæggende hen over landet.»samtlige brædder blæste ned og blev slået til pindebrænde«, står der lakonisk i pumpelagets protokol. De næste to måneder stod pumpen stille, mens smed og tømrer udbedrede skaderne, der løb op i 1364 kr. ( kr. i 2011-værdi). I mellemtiden steg vandstanden atter stærkt inde på engene, og bestyrelsen fandt det udelukket, at vindmotoren skulle kunne pumpe det ud. Man måtte atter have gang i ekstrapumpen og lokomobilet, men det krævede tilladelse til indkøb af kul fra det statslige fordelingskontor. Først i begyndelsen af maj 1946 var vandet ude, og da havde ekstrapumpen kørt i 500 timer. Prisen løb op i 2500 kr. ( kr. i 2011-værdi). Allerede 18. maj besigtigede bestyrelsen vindmotor og pumpesnegl sammen med fabrikant Lykkegaard, og 10 dage senere forelå fabrikantens tilbud på ny snegl og nye vinger til vindmøllen kr. ville det koste ( kr. i 2011-værdi), men på en ekstraordinær generalforsamling var der flertal for at nøjes med en ny snegl til ca. det halve. Pengene blev atter lånt i Assens og Omegns Spareog Lånekasse, og fra begyndelsen af oktober kunne den nye snegl tages i brug. Men heller ikke denne forbedring kunne klare de udfordringer, som nok en hård vinter skabte. Efter en lang frostperiode kom der et kraftigt snefald med efterfølgende pludseligt tøbrud, og da jorden stadig var frosset, betød det voldsomme oversvømmelser på Maden. En»foruroligende«høj vandstand opstod, som vindmotoren næppe kunne klare at pumpe ned. 8 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

9 Der måtte skaffes ekstra pumpekraft, så bestyrelsen besluttede 27. marts 1947 at indkøbe en dieselmotor. Man havde indhentet tilbud på en motor til 3500 kr. ( kr. i 2011-værdi) fra en fabrikant i Odense, men valgte en lidt billigere dieselmotor på 12 Hk fra den lokale smed. Den kostede kun 3053 kr. ( kr. i 2011-værdi), men den beskedne besparelse blev dyrt betalt. Motoren pumpede kun få måneder, før man konstaterede, at den ikke magtede opgaven. I juni måned måtte»helnæs Smede- og Maskinværksted«tage den retur og godtgøre pumpelaget 2600 kr. Bestyrelsen blev bemyndiget til at anskaffe en kraftigere motor. Det viste sig så, at Gelsted Savværk havde en brugt 28 Hk Bukh-diesel til salg. Prisen var ganske vist 5000 kr. ( kr. i 2011-værdi), men ejeren gik straks ned til 4500 kr. Bestyrelsen blev enig om at byde 4000 kr., og smeden, der førte forhandlingerne, fik motoren for denne pris. Men dermed var det ikke gjort. Et fundament skulle støbes, og et lille hus opføres til den nye motor. Hen på efteråret havde murer Laurits Rasmussen klaret byggeriet, og motoren blev installeret og prøvekørt.»den gik udmærket«, lød bedømmelsen ifølge bestyrelsesreferatet. Med fragt, montering og støbning løb den samlede udgift op i 5536 kr. ( kr. i 2011-værdi). Heraf tegnede selve motoren sig for 4000 kr. ( kr. i 2011-værdi), selv om den var købt brugt. Det er denne motor, der stadig befinder sig i det gamle pumpehus ved udløbet. Bortset fra en enkelt festdag en gang om året, hvor den startes under opsyn af lodsejerne og fejres med pølser og øl, bidrager dieselmotoren ikke længere til udpumpningen. Svalerod vokser på solåbne, tørre og kalkrige steder i det meste af Europa og i Lilleasien og Nordafrika. Den optræder som pionerplante, men danner efterhånden samfund med andre tørketålende planter. I Danmark er den mest udbredt i det tørre område langs Kattegats og Storebælts kyster, herunder også Helnæs Made. Ny vindmotor og dyrere jagt Trods disse kostbare investeringer var udpumpningen stadig ikke tilfredsstillende. Allerede i sommeren 1951 afholdt pumpelaget en besigtigelse af forholdene ved pumpestationen sammen med en repræsentant for vindmotorfabrikken»lykkegaard«. Man ønskede at få forbedret og udvidet pumpeanlæggets ydeevne. Tre dage efter mødet forelå der tilbud på en ny propelpumpe med dobbelt så stor ydeevne som den eksisterende og indrettet også til drift med dieselmotoren. Pris: 6625 kr. ( kr. i 2011-værdi). Desuden var der tilbud på ombygning af den eksisterende vindmotor til et vingefang på 14 eller 16 meter. Her ville priserne være 7500 kr. og 8200 kr. ( kr kr. i 2011-værdi). Alternativt kunne der leveres en endnu større vindmotor med 18 meters vingelængde på et 20 meter højt ståltårn. Denne motor var forsynet med kugle- og rullelejer overalt i lukkede oliekasser, så den kunne køre i en måned uden tilsyn eller smøring. Men billigt ville det ikke blive. Prisen var kr. ( kr. i 2011-priser), altså en lille halv million kroner. Lodsejerne lod sig dog ikke skræmme. På generalforsamlingen 31. august 1951 vedtog man at sige ja til»lykkegaards«to første tilbud om en ny propelpumpe og ombygning af vindmotoren til 16 meter til en samlet pris kr.( kr. i 2011-værdi). Der blev optaget et lån på kr. med en løbetid på 10 år i Assens og Omegns Spare- og Lånekasse til at dække nyanskaffelserne. I april 1952 var både pumpe og vindmotor på plads og»begge dele fungerede tilfredsstillende«. Men allerede i foråret 1954 er der problemer med vindmotoren. Vingerne var defekte og enkelte brædder allerede blæst af. Møllepasseren mente nu nok, at det kunne han ordne. Det gjorde han, og i de næste Efter Skov- og Naturstyrelsens overtagelse af Maden er der opsat mørkerøde hegn med kongekrone og det hele. Samtidig er området blevet gjort publikumsvenligt med stier og orienteringstavler flere steder. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 9

10 ti år kører vindmotor og dieselmotor uden mislyde. Jagten var der atter en smule uro om. I 1955 vedtog generalforsamlingen at hæve prisen fra 5 kr. til 10 kr. for lodsejere. Beløbet havde været uændret siden 1920 erne, men nu fik den altså et ordentligt spark opad. For fremmede var prisen dog fortsat 25 kr., som den havde været i alle årene, og hverken harer eller rådyr måtte skydes. Haren havde været fredet i alle årene. Men forhøjelsen holdt ikke længere. Allerede i foråret 1957 var prisen for lodsejere atter nede på 5 kr. I 1960 blev den igen fordoblet til 10 kr., og samtidig vedtog man 20 år som nedre aldersgrænse for jægere. Først i 1965 slog inflationen igennem for alvor. Fremover skulle lodsejerne betale 20 kr. om året, mens ikke-lodsejere skulle betale 50 kr. Harer og råvildt var fortsat fredet. Fra 1978 gik man over til at lade jagtforeningen stå for udlejningen mod en fast pris på 500 kr. Kun fastboende på Helnæs ville kunne erhverve et jagtkort og kun til andejagt. I 1981 forhøjede man årsafgiften til 600 kr., og den pris holdt århundredet ud. Nye tider I februar 1965 besluttede bestyrelsen, at tiden måtte være inde til atter at mødes med»lykkegaard«for at få en drøftelse om en helt ny pumpestation. Ifølge pumpefabrikanten ville vindmotoren kunne renoveres men uden nogen form for garanti. Man ville dog gerne have lov at fremsende et tilbud på et automatisk pumpeanlæg. På generalforsamlingen i maj 1965 fik bestyrelsen bemyndigelse til at anskaffe et nyt elektrisk pumpeanlæg og optage de fornødne lån. Denne beslutning blev truffet, uanset at der var en fredningssag undervejs for Maden. Desværre er det ikke oplyst i pumpelagets protokol, hvad prisen var for det nye anlæg, men allerede i august havde bestyrelsen forhandlet erstatninger på plads for de elmaster, der skulle fremføre strømmen til den nye pumpestation. For hver mast blev der udbetalt 385 kr. (3709 kr. i 2011-værdi) i pløjemark og 140 kr. (1349 kr. i 2011-værdi) i engjord og skel. Fra 1966 overgik pumpningen til den nyinstallerede elektromotor, mens den gamle Bukh-dieselmotor fra 1947 blev sat på pension. Dog ikke længere væk end at den altid kunne Det langsigtede mål med statens overtagelse af Helnæs Made er, at Maden skal genopstå med det udseende og naturindhold, den havde omkring århundredeskiftet. En væsentlig begyndelse er sket ved at hæve vandstanden ved hjælp af stigbord i to områder, Åledybet og strandengene mod sydvest. Inden den effektive afvanding af Helnæs Made i 1960 erne var området et eldorado for strandengens vilde dyr og planter, men i takt med kultiveringen er de vilde blomster, smådyr og fugle forsvundet. Over 10 år blev vadefuglenes antal halveret og klyde, stor kobbersneppe og almindelig ryle er holdt op med at yngle på Maden. Foto: Leif Bisschop-Larsen. kobles ind, når der var behov for ekstra pumpekraft. Motoren fungerer stadig, og der køres med den en gang om året. Den kraftige elektromotor blev monteret i et par brøndringe udenfor pumpehuset. Fra første færd gav den en langt mere effektiv afvanding, og sammen med nedgangen i kvægbestanden fik den stærkt forøgede pumpning dramatiske følger for naturforholdene på hele Maden. Stegt ål til morgenmad Som så mange andre steder i landet, hvor de gamle inddæmninger fra 1800-tallet blev moderniseret med renoverede kanaler og kraftigere pumper, ændrede naturen sig også i Helnæs Made. Indtil begyndelsen af 1960 erne da havde de hundrede år gamle dyrkningsformer betydet, at hele Maden blev anvendt til græsning og høslæt i sommerhalvåret, mens den lå vandfyldt i vinterhalvåret. Vandet blev så pumpet ud i løbet af foråret. Denne ekstensive drift betød, at der trivedes et meget rigt fugleliv og en enestående flora på Maden. Fiskeriet var også rigt og især ålebestanden stor. Ifølge lokalhistorikeren Carlo Jacobsen fortælles det af ældre Helnæs-boere, at der blev fisket så mange ål, at saltede og stegte ål var en almindelig morgenmad om vinteren på gårdene, hvor tjenestefolk og børn ofte rynkede på næsen, når ålepanden kom på bordet. Trods dieselmotorens indtog i 1948 ændrede udpumpningen ikke naturforholdene, da motoren var slukket om vinteren. Først med den elektriske pumpestation fra 1966 blev det muligt at sænke vandstanden i afvandingskanalen så meget hele året rundt, at engene udtørredes tilstrækkeligt til kornafgrøder på ca. en tredjedel af Maden. Arealet med rigtig våde enge svandt samtidigt ind på de resterende to tredjedele, så engfuglene og den specielle flora blev trængt tilbage til små isolerede pletter. Sidst i 1960 erne dansede brushanerne dog stadig med op til 10 sprag 10 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

11 lede hanner på de traditionelle kamppladser, men i dag er de væk. Over blot ti år blev vadefuglenes antal halveret og arter som klyde, stor kobbersneppe og engryle holdt op med at yngle på Maden. Blandt orkideerne var det især den særprægede mygblomst, der gik stærkt tilbage, men også ægbladet fliglæbe, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt og sumphullæbe kom i farezonen. Datidens hårdhændede landbrugsmetoder kan også have øvet en negativ påvirkning på både flora og fauna. Af pumpelagets protokol fra generalforsamlingen i 1975 fremgår det, at de åbne afvandingskanaler skulle sprøjtes for ukrudt. Det siger sig selv og ikke mindst med tanke på datidens langt mere agressive plantebeskyttelsesmidler at en sådan sprøjtning kan have haft en katastrofal virkning. Igen i 1989 foretages der sprøjtning langs hovedkanalen mod bjørneklo. Kloakvand på Maden Nok så dramatisk en effekt har det sikkert haft, at flere og flere husstande i Helnæs by koblede deres kloakafløb til Madens kanaler. Det vil sige, at både toiletvand fra septiktankene og urenset køkkenspildevand blev udledt til Madens kanalsystem. I 1981 havde tilledningen af spildeog overfladevand nået et sådan omfang, at bestyrelsen besluttede at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen i Assens for at få et tilskud til udpumpningen. Gennem flere år var økonomien blevet stadig mere anstrengt på grund af stigende elpriser, og i 1980 var den årlige eludgift oppe på kr. ( kr. i 2011-priser). Denne udgift skal ses i forhold til en samlet indtjening på kr. (i 1981) ved udlejning til kalvegræsning. Bedre blev det ikke økonomisk, da den entreprenør, som man havde hyret til at opgrave samtlige kanaler i maj 1981, sendte en regning på kr. ( kr. i 2011-værdi). Imidlertid sagde bestyrelsen nej til at betale. Der var skrevet alt for mange timer på, mente man, og så var der inkluderet en Falck-regning på 5025 kr. for bjergning af en gravemaskine, Dæmningen fra 1785, der skærmer Helnæs Made mod de salte vandmasser i Lillebælt, er opført ved forhøjning af de eksisterende strandvolde. I tidens løb er anlægget dog smeltet sammen med den naturlige kyst og kan knap anes i landskabet. som entreprenøren havde kørt fast i det våde terræn. Bestyrelsen afviste, at det uheld kunne vedkomme den. To mand fra bestyrelsen tog en alvorlig snak med entreprenøren, som gik med til at sløjfe 17 ud af 72 arbejdstimer fra regningen. Til gengæld bidrog bestyrelsen med 2000 kr. til bjærgningen af den forliste gravemaskine. Alt i alt blev det alligevel til en betydelig ekstraordinær post på kr. på årsregnskabet. Værre gik det året efter med regningen for bygning af et nyt indløbsbygværk m.m. til pumpestationen. Entreprenøren havde garanteret et overslag på højst kr. plus moms, men fremsendte en regning på , 83 kr. plus moms i slutningen af Udover denne overskridelse var der ikke modregnet for reparation af pumpen, som entreprenøren havde ødelagt. Denne post alene lød på ,10 kr., så bestyrelsen besluttede at indbetale kr. plus moms, og denne reduktion accepterede entreprenøren nogle måneder senere. Spørgsmålet om betaling for de stigende mængder spilde- og overfladevand fra Helnæs by blev afgjort i oktober 1983 ved en kendelse fra landvæsensnævnet for Assens retskreds. Nævnet pålagde Assens kommune i fremtiden at betale 10 pct. af Helnæs Mades udgifter til drift og vedligeholdelse af afvandingsanlægget. Her var en smule fremgang for økonomien, der ellers var ganske hårdt presset. Landbrugsdriften fik gradvis sværere ved at hvile økonomisk i sig selv, så i 1990 besluttede generalforsamlingen, at der skulle søges om offentligt tilskud til»miljøvenlig drift«af Maden og om tilskud til hegning. Samme år i februar var pumpen brudt sammen med en brækket aksel.»lykkegaard«blev rekvireret til at tage pumpen og renovere den. Efter tre uger var den atter klar, men det blev en dyr omgang: kr. ( kr. i 2011-værdi). Amtet vil købe Maden I februar 1991 blev spørgsmålet om tilskud til miljøvenlig drift af Maden atter taget op, men på mødet med Fyns amt fremlagde myndighederne et forslag til en ganske anderledes og omfattende plan for Madens fremtid. Amtet ville gerne høre lodsejernes kommentarer til et gradvist statsligt opkøb af jorden med henblik på at hæve vandstanden for at genskabe et regulært vådområde, hvor kun de højereliggende arealer fremover ville egne sig til græsning. På den efterfølgende generalforsamling besluttede man at anmode om juridisk assistance fra det fynske Landbocenter. Man ville ikke stå alene KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 11

12 Helnæs Made fremtræder som et stort fladt lavtliggende areal mellem de høje omgivende morænebakker, og størrelsen af dette flade landskab er enestående for Fyn. Bortset fra afvandingskanalen med pumpestationen er der ingen synlige tegn på at området er afvandet og delvist har været en kystlagune. Der er flere gravhøje på bakkerne rundt om Maden, især syd for Maden. De vidner om områdets betydning, dengang Maden var en kystlagune med mulighed for fiskeri og som landingssted beskyttet mod bølger og fjender. Foto: Fyns amt, årstal ukendt. i forhandlingerne med amtet og Dan marks Naturfredningsforening om den store naturplan for Maden. På næste års generalforsamling be rettes der om»genvordigheder«med Fyns amt, hvad angår forløbet af fred ningsforslaget, og diskussionen fort satte under punktet eventuelt. Samme sommer døde der flere kreaturer ude på Maden, og mistanken rettede sig mod dårlig vandkvalitet i afvandings grøfter og vandhuller, hvor dyr drak. I marts 1993 besluttede bestyrelsen, at der skulle lægges en vandledning inde fra vandværket i Helnæs. På årets generalforsamling i maj blev det op lyst, at prisen ville være ca kr. ( kr. i 2011-værdi), men man havde fået mundtligt tilsagn fra am tet om, at det offentlige ville betale hele gildet. Arbejdet skulle sættes i gang snarest muligt, og flere lods ejere meldte sig som interesserede i at få installeret vandhaner, når der nu skulle graves alligevel. I 1994 blev man ramt af sort uheld. 12 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN Pumpen brændte sammen, men da den var forsikret, blev skaden ikke helt uoverskuelig. Økonomien var også blevet forbedret med EU-støtte gen nem amtet til afgræsning af Maden, f.eks. blev der i 1995 fordelt støttekroner ( kr. i 2011-værdi) til diverse lodsejere. Til gengæld var det nær ved at gå galt lørdag 4. november, hvor en kraf tig storm med voldsomt højvande tru ede dæmningen. I Faaborg måltes der et højvande på 1,96 meter, hvilket var den maksimale måling nogen sinde. Statistisk set burde den kun fore komme en gang for hver 100 år blev så endelig året, hvor ejerforholdene skiftede radikalt. Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen gen nemførte i samarbejde med lodsejerne en jordfordeling, så ca. 200 hektar af Maden kunne overgå til Skov- og Naturstyrelsen. Dette betød, at vand standen kunne hæves i Åledybet og i strandengsområdet i sydvest. På den ekstraordinære og sidste generalforsamling i I/S Helnæs Made 6. november 1996, der begyndte kl. 19 på kroen med fællesspisning (bøf og is), blev der lukket og slukket efter mange års lokal fællesdrift. Helnæs Made var overtaget af det offentlige. Kilder Ferdinand, Lorenz: Større danske fuglelokaliteter. 1. del. Dansk Orn. Forening. København Forfatterens besøg på lokaliteten 29. september 2004, 15. april 2011 og 23. maj Forhandlingsprotokol vedrørende»maen«, Kopi udlånt af Naturstyrelsen Fyn. HST, 36. årg. 1916, nr. 8:»Kunstige afvandinger, arbejder under udførelse.«hst, 37. årg. 1917, nr. 6:»Kunstige afvandinger, fuldførte arbejder.«jacobsen, Carlo: Korte træk af Helnæs sogn s historie. Eget tryk Genoptrykt af Bjarne Jacobsen Vinner, Max: Med vikingen som lods ved den danske kyst. Vikingeskibshallen i Roskilde. I kommission hos forlaget Skippershoved

13 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Helnæs Made, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 168 fuglearter, som er registreret fra Helnæs Made, pr. 29. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (1/2) Rød Glente (3/4) Svaleklire (13/52) Nattergal (7/14) Lille Lappedykker (5/8) Havørn (8/9) Tinksmed (23/111) Rødstjert (3/3) Toppet Lappedykker (3/18) Rørhøg (45/69) Mudderklire (35/162) Bynkefugl (16/75) Gråstrubet Lappedykker (73/218) Skarv (33/430) Rørdrum (2/2) Sølvhejre (3/4) Fiskehejre (134/467) Hvid Stork (1/1) Skestork (6/9) Knopsvane (139/699) Pibesvane (5/13) Sangsvane (97/6040) Sædgås (7/47) Kortnæbbet Gås (5/50) Blisgås (21/390) Grågås (215/39858) Indisk Gås (2/3) Snegås (2/2) Canadagås (8/148) Bramgås (40/3487) Knortegås (7/20) Gravand (142/2570) Pibeand (87/4338) Knarand (52/260) Krikand (129/8068) Gråand (112/4123) Spidsand (32/132) Atlingand (15/43) Skeand (70/357) Taffeland (1/2) Troldand (11/138) Bjergand (2/20100) Ederfugl (8/6779) Havlit (8/77) Sortand (4/430) Hvinand (6/22) Toppet Skallesluger (18/59) Stor Skallesluger (2/6) Hvepsevåge (2/33) Blå Kærhøg (79/95) Duehøg (3/3) Spurvehøg (36/50) Musvåge (123/290) Fjeldvåge (62/72) Fiskeørn (3/3) Tårnfalk (161/290) Dværgfalk (4/4) Vandrefalk (7/7) Agerhøne (4/7) Fasan (24/58) Vandrikse (3/3) Grønbenet Rørhøne (28/44) Blishøne (116/3001) Trane (2/4) Strandskade (97/667) Klyde (24/128) Lille Præstekrave (14/22) Stor Præstekrave (81/376) Hjejle (86/11643) Strandhjejle (10/13) Vibe (183/11057) Islandsk Ryle (7/13) Sandløber (1/1) Dværgryle (13/86) Temmincksryle (7/14) Krumnæbbet Ryle (12/42) Almindelig Ryle (64/1546) Brushane (70/426) Dobbeltbekkasin (72/401) Stor Kobbersneppe (3/3) Lille Kobbersneppe (10/799) Småspove (17/49) Storspove (84/823) Sortklire (25/75) Rødben (81/642) Hvidklire (39/139) Stenvender (3/5) Odinshane (4/4) Sorthovedet Måge (1/1) Dværgmåge (3/8) Hættemåge (71/3512) Stormmåge (47/1242) Sildemåge (3/6) Sølvmåge (66/1933) Svartbag (47/209) Ride (1/1) Splitterne (14/28) Fjordterne (1/5) Havterne (9/21) Dværgterne (1/1) Alk (1/1) Søkonge (1/5) Ringdue (62/1252) Tyrkerdue (1/2) Gøg (28/60) Skovhornugle (10/29) Mosehornugle (52/215) Mursejler (2/4) Stor Flagspætte (8/9) Hedelærke (1/1) Sanglærke (90/1722) Digesvale (23/1066) Landsvale (44/536) Bysvale (12/88) Skovpiber (1/2) Engpiber (92/723) Skærpiber (8/27) Gul Vipstjert (15/140) Bjergvipstjert (1/1) Hvid Vipstjert (61/328) Gærdesmutte (10/13) Jernspurv (4/4) Rødhals (17/25) Stenpikker (41/121) Solsort (44/106) Sjagger (37/2390) Sangdrossel (14/28) Vindrossel (1/1) Misteldrossel (2/3) Sivsanger (1/1) Kærsanger (5/5) Rørsanger (14/29) Gulbug (9/10) Gærdesanger (16/27) Tornsanger (26/70) Havesanger (4/7) Munk (9/17) Gransanger (13/25) Løvsanger (7/9) Fuglekonge (4/9) Halemejse (1/4) Blåmejse (20/47) Musvit (21/62) Spætmejse (1/1) Rødrygget Tornskade (5/7) Stor Tornskade (7/10) Husskade (44/135) Allike (9/582) Råge (5/18) Sortkrage (39/78) Gråkrage (86/2529) Ravn (68/111) Stær (117/11158) Gråspurv (6/86) Skovspurv (5/66) Bogfinke (19/44) Kvækerfinke (1/4) Grønirisk (24/172) Stillits (41/363) Grønsisken (4/51) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 13

14 Tornirisk (63/1293) Dompap (1/3) Snespurv (10/35) Rørspurv (42/103) Bjergirisk (8/187) Lapværling (3/3) Gulspurv (86/1026) Bomlærke (1/2) Herunder ses en oversigt over de 6 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Helnæs Made, pr. 29. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Strandtudse (1/1) Grøn Frø (1/1) Hare (8/21) Ræv (2/2) Marsvin (1/2) Rådyr (9/36) Plantelivet ved Helnæs Made TBU 28/6: Helnæs Rygraden i Helnæs udgøres af et tilnærmelsesvis S-formet bakketerræn, som i vest omslutter et stort, lavtliggende eng-, strandengs- og overdrevsparti (Maden) vest for Helnæs By. Både i nord (Galgebakke) og i syd (Bavnehøj og Trundkær Bakke) når bakketerrænet højder omkring 30 meter o.h. De fleste steder falder bakketerrænet af mod havet i skrænter eller klinter (bl.a. Hvidklint, 26 meter o.h.). Den mest interessante skræntvegetation synes at forekomme i Galgebakke-Djævlebakke- Elmebjerg-partiet i den nordlige ende af Helnæs. Pa vestsiden af Galgebakke vokser nikkende limurt og enghavre. Elmebjergs østlige brinker (som falder af mod Helnæsbugten) er dels klædt med græs-urte-vegetation (med nikkende limurt, store mængder af svalerod, stivhåret kalkkarse, skov- og vildløg, bittermælk, dunet havre, lav tidsel, skt. hansurt, strandkrageklo, bjergperikum, kransbørste, seglsneglebælg og sandlucerne). Skrænterne øst for Helnæs By (ved Helnæsstrand) er klædt af en kratagtig løvskovsbræmme, der har været drevet som (og muligvis stadig drives som) en såkaldt stubhave. Stubhaven ved Helnæsstrand består af bøg eller eg med en kraftig underskov af hassel. Når hasselen har nået en passende alder for sin anvendelse som brændsel, hugges den i bælter, hvorefter den nydanner stubskud. Denne driftsform giver et varieret skovbillede med nyfældede, lysåbne bælter, bælter med forskellige opvækststadier og hugstmodne, skyggefulde skovpartier. Af floraen i stubhaven ved Helnæsstrand kan nævnes rød kornel, seljepil, bævreasp, blågrøn rose, vedbend, spidsløn, pære, liljekonval, blå anemone, alm. månerude, høgeurtarten Hieracium pinnatifidum, alm. og kantet kohvede, sød astragel, bittermælk, druemunke, skovgøgelilje, ramsløg (flere steder fuldstændig dominerende), ægbladet fliglæbe, vårfladbælg, lådden perikum, dansk ingefær, skov- og vildlog, hundekvik, Salomons segl, nælde- og bredbladet klokke, svalerod (i lysåbne partier), kransbørste, gærdevikke og den sjældne kratvikke, alm. bjørneklo (ssp. sibiricum), stinkende storkenæb, hulsvøb, alm. mangeløv, knoldet brunrod, markrødtop, marktusindgylden, blåmunke, tårnurt, ru svinemælk, græsbladet fladstjerne, gulgrøn løvefod, miliegræs og enblomstret flitteraks. Maden vest for Helnæs By er et stort strandengs-, overdrevs- og engområde med arter som harrilgræs, strandannelgræs, gåsepotentil, jordbærkløver, kronløs firling, krybhvene, sandkryb, kær-og strandtrehage, kødet hindeknæ, liden tusindgylden, fliget vejbred, vandportulak, udspilet, toradet, blågrøn, fjernakset, hirse- og håret star, fåblomstret, fladtrykt, rødbrun og blågrøn kogleaks, samel, spidshale, tudsesiv, kærguldkarse, butblomstret sødgræs, hestehale (i grøfter), bredbladet kæruld og søpryd. Det vides ikke, om Maden stadig henligger som enge og overdrev; nye oplysninger om Maden er meget ønskelige. Ved kysten ud for Maden vokser markhindeknæ, hundetunge, strandfirling og den hertil nyindvandrede strandsalat. Fra stranden på vestsiden af Helnæs kendes i øvrigt strandkål, alm. svinemælk, strandsennep, sodaurt, alm. brandbæger, gåsepotentil og dansk kokleare. På strandenge på nordenden af Helnæs vokser bl.a. strand-, udspærret og slap annelgræs, spidshale (i mængder), kødet hindeknæ og vingefrøet hindeknæ. På stranden neden for klinterne på Helnæs østkyst ses strandsennep, strandgåsefod, strandarve, marehalm, sandhjælme, agersvinemælk og strandsvingel. På det lave vand i Helnæsbugten danner kransnålalger (Chara baltica) store bevoksninger. Fra Helnæs By kendes bl.a. river, matrem og alm. hjertespand. Kilder: se Graversen DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Plantelivet ved Helnæs Made

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Samsø den 24. 26. maj 2013. Vi var i alt 11 deltagere på turen, som var

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere