Storkøbmand Ryberg lod Helnæs Made inddæmme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storkøbmand Ryberg lod Helnæs Made inddæmme"

Transkript

1 Niels Ryberg ( ) var en foregangsmand på mange felter. Han var en af de første godsejere, der gennemførte udskiftningen, og da det kneb med at få inddæmmet Helnæs Made, overdrog han græsningsretten til sine fæstebønder for at motivere dem. Foto: Privateje. Så tidligt som i 1785 blev Helnæs Bugt inddæmmet fra havet af storkøbmanden Niels Ryberg, en af rigets fremtidsorienterede mænd. Ryberg var godsejer, men uden adelstitel eller andre medfødte fordele. Til gengæld havde han penge, endda rigtig mange, og han havde tjent dem selv. Niels Rybjerg ( ) var søn af en fæstebonde fra Salling i Jylland, men ved flid, udholdenhed og punktlig orden arbejdede han sig op til en position som storkøbmand, skibsreder, fabrikant og godsejer. Han havde sit handelshus i København, hvor han i flere perioder var medlem af direktionen for Det Asiatiske Kompagni og også sad i direktionen for det kongelige vestindiske handelsselskab, hvor bl.a. de indflydelsesrige tyske grever, Heinrich Carl Schimmelmann (faderen) og Heinrich Ernst Schimmelmann (sønnen) også deltog. De to var begge voldsomt engagerede i datidens meget givtige handel med slaver fra Afrika. En aktivitet, som Niels Ryberg også deltog i. Heinrich Carl Schimmelmann var desuden en af landets første landvindingsmænd. Han havde købt Lindenborg Gods i 1762 og stod bag udtørringen af tre af de fire søer i Lille Vildmose. Det var også i 1760 erne, at Ryberg købte det sydfynske gods Frederiksgave. Han kom derved til at eje hele Helnæs sogn, hvor han lod den lavvandede bugt inddæmme for at skaffe mere jord. Her gennemførte han også, som en af landets første godsejere, udskiftningen af jorden og hjalp de nyslåede bønder i gang med at bygge deres egne gårde. Niels Ryberg døde i 1804, men hundrede år senere lyste hans navn atter op. Det skete, da en ung læge, som var opkaldt efter ham, blev hædret som Danmarks første vinder af en Nobelpris. Lægen Niels Ryberg Finsen modtog i 1903 den fornemme anerkendelse for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling. Finseninstituttet var oprettet i 1896 som en privat, selvejende institution, hvor Finsen tilbød lysbehandlinger mod hudtuberkulose. I dag er instituttet en integreret del af Rigshospitalet. Istiden skabte bugten Helnæs Mades geologiske dannelse foregik i slutningen af den seneste istid (Weichsel) for ca år siden. Processen har det rådgivende ingeniørfirma Rambøll beskrevet i 2010 i en forundersøgelse for Miljøministeriet med henblik på naturgenopretning af Maden, og den følgende beskrivelse er direkte citeret fra denne fremstilling:»morænebakkerne nord og øst for Helnæs Made er afsat som drumlins [bakker, der er dannet af dødisklumper, forf.] under Lillebæltsgletscheren, mens den endnu dækkede hele området og havde en stor tykkelse. I denne gletscher har en nordgående smeltevandsstrøm i en spalte i isen aflejret Helnæsgrus, der ligger som åsen nordligst på halvøen. Meget senere under afsmeltningen har Hagenskov omtales første gang i 1251, men i 1741 brændte den gamle middelalderborg ned til grunden. Godset blev købt nogle år senere af storkøbmand Niels Ryberg, og han byggede i 1770 erne den nuværende hovedbygning i nyklassisistisk stil. Den regnes for et af de smukkeste bygningsværker fra denne periode. Lillebæltsgletscheren gjort et mindre fremstød, der har afsat en randmoræne syd for Helnæs Made sammen med de lave bakker på Illumø. Herved er den vestvendte lavning mellem morænelandskaberne skabt. Efter istiden og først med den seneste vandstandsstigning for ca år siden er lavningen blevet til en fladvandet bugt, som derefter er fyldt delvist op med marine aflejringer som et marint forland. På højdekort ses tydeligt strandvoldene, der er vokset ud fra klinterne syd for Maden og bukket ind i bugten som krumodder. ( ) I læ af strandvoldene er der aflejret sand og ler i den lavvandede lagune, men også muslinger, der betyder at store områder har kalkholdig jord. I den beskyttede lavvandede lagune er der langs kanterne afsat organisk materiale som saltvandstørv.«sådan lyder Helnæs Mades geologiske skabelsesberetning. Den naturlige opfyldning af lagunesøen stod på frem til det tidspunkt i 1700-tallet, hvor købmand Ryberg besluttede at lægge sin dæmning på tværs af indløbet eller»mindet«til den lavvandede lagune. Derefter var det slut med aflejring af sedimenter og med sejlads og fiskeri i Helnæs Bugt. En ny æra med forbedret høslæt og mere frugtbar kreaturgræsning kunne tage sin begyndelse. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 Helnæs Made Inddiget og inddæmmet som et af landets første landvindingsprojekter i Initiativtageren var storkøbmanden Niels Ryberg på Frederiksgave Gods (benævnt Hageskov Gods siden 1962). Dæmningen/diget beskytter ca. 300 hektar. Lille rest af tidligere tiders vandarealer er bevaret helt oppe ved Helnæs by. Der er gjort gentagne forsøg på intensivering af afvandingen med henblik på kultivering af græsengene, men aldrig helt vellykket. Maden stod opført på 1953-listen over mulige landvindingsprojekter ifølge Hedeselskabet, men blev ikke realiseret. Foreslået naturfredet i 1992, men sagen blev stillet i bero efter 1996, hvor staten begyndte at købe op. Fredningssagen helt opgivet i 2006, og i stedet søges gennemført naturgenopretning for de dyrkede arealer ved at hæve vandstanden efter de omfattende statslige opkøb. Helnæs Made udgør en del af Natura2000-område nr Størstedelen af Maden er beskyttet 3-natur efter naturbeskyttelsesloven. Naturstyrelsen ejer ca. 200 hektar og har været den helt dominerende lodsejer siden Kortene er fra 1783, ca. 1815, ca og Assens kommune. Koordinater: , DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN

3 Stormfloden i november 1872 ødelagde den første mølle, der blev»omstyrtet og bortskyllet«ifølge Assens Amts Avis. Også dæmningen blev svært beskadiget, og atter sendte havet sine salte vandmasser helt op i Helnæs by. Året efter var der genopført en ny mølle af samme slags som den bortskyllede. Den pumpede de næste 40 år, hvorefter den blev taget ned og erstattet af en mere moderne vindmotor. Billedet er fra Foto: Museerne på Vestfyn. De første pumper Gennem århundreder havde holmene i lagunesøen givet god græsning, og der havde også været et rigtig godt ålefiskeri. Indtil 1785 var det stadig muligt at sejle ind i lagunen gennem»mindet«(udløbet), og helt op til Helnæs By, hvor der lå en sø på 90 hektar. Nu var det slut. Diget eller dæmningen, som køb mand Ryberg lod anlægge på tværs af det naturlige udløb, blev forsynet med en lavvandssluse, så vandet kunne strømme ud ved lavvande i Lillebælt. Selve dæmningsbyggeriet bestod i, at de naturlige strandvolde blev forstær ket og bygget højere. Dermed fik man et bedre værn mod oversvømmelserne fra havet. Lokalhistorikeren Carlo Jacobsen fortæller en illustrativ anekdote om besværlighederne med dæmningsar bejdet. Han angiver ikke nogen kilde til historien, men den lyder ganske troværdig. Læs her:»så længe godset selv brugte Maden til græsning, kunne gårdfæsterne på Helnæs, der var pålagt at udføre arbejdet, ikke få det færdigt. Dæmningen sank, og havet brød ustandseligt igennem. Det berettes herom, at godsejer Niels Ryberg under et middagsselskab besværede sig over bøndernes langsommelighed over for pastor Wederkind fra Helnæs. Præsten foreslog da, at man overlod det tvivlsomme projekt til fæsterne, mod at de fik græsnings retten. Ryberg gik ind på forslaget, men forbeholdt sig retten til 14 øksnes (kvæg, forf.) græsning. Nu kom der gang i arbejdet, for hvad pisken ikke have kunnet udrette, det kunne egennytten!«blandt kulturgeografer indtager re sultatet af fæstebøndernes slid med jordvolden mod havet en særstilling, fordi der er tale om en hybridform mellem inddigning og inddæmning. En inddigning skærmer det tørre land mod tidvise oversvømmelser fra havet, hvorimod en inddæmning ind drager et eksisterende vandareal, der efterfølgende omdannes til tørt land ved kunstig afvanding med et pumpe anlæg. Maden hørte under Frederiksgave Gods (benævnt Hageskov Gods siden 1962), men efter inddæmningens tid havde fæstebønderne stadig ret til at græsse på Maden. Også efter udstyk ningen bevaredes et græsningsareal på Fællesmaden, hvor alle ejendomme kunne sætte et bestemt antal husdyr ud. Carlo Jacobsen ( ) var født og opvokset på Helnæs, hvor han gennem det meste af sit liv indsamlede et stort materiale på mange tusinde håndskrevne sider om halvøens historie. I 1993 udgav han bogen»korte træk af Helnæs sogn s historie«, som blev genoptrykt i år Foto: Helnæs Sogns Lokalhistoriske Arkiv. KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 3

4 Brudstykker af en runesten Allerede vikingerne har haft deres færden på Helnæs, men kun ganske få fund dokumenterer deres tilstedeværelse. Det er derfor tvivlsomt, om der har boet mennesker på halvøen Helnæs i vikingetid og tidlig middelalder. Gisningerne om vikingernes optræden på Helnæs går blandt andet på, at der har ligget en stabelplads i den store havbugt. Her er gods og varer fra forskellige steder blevet omladet og transporteret videre på andre fartøjer. En runesten i granit er håndfast dokumentation for forfædrenes færden omkring Helnæs Bugt. Oprindeligt stod Helnæs-stenen på nordskråningen ned mod bugten, blot 100 skridt fra en høj med stensat gravkammer. Da en lokal skolelærer kom forbi i 1860, lå stenen ned med runesiden opad, og nogle uvidende bønder var i fuld gang med at kløve den til ledstolper og brolægning. Skolelæreren, der hed P.C. Runge, greb ind og fik stoppet ødelæggelsen, samlet stumperne sammen og alarmeret den arkæologisk interesserede Kong Frederik den 7., der befandt sig i området sammen med grevinde Danner. Noget af stenens top og hele bagsiden manglede, men de resterende stumper blev sat sammen med cement og flyttet til Jægerspris Slot, hvor Helnæs-stenen sammen med andre runestene kom til at stå på grevinde Danners gravhøj. Helnæs-stenen måler 205 centimeter i højden, er 100 centimeter bred og centimeter tyk. I dag findes den på Nationalmuseet, som har dateret fundet til år e.kr. eller overgangen mellem germansk jernalder og vikingetid. Runeinskriptionen var noget ødelagt, men følgende ord kunne tydes:»roulv Noregode satte stenen efter sin brodersøn Gudmund druknede Åver malede.«en»gode«var en hellig mand, der styrede egnens religiøse liv. Da Helnæs antages at betyde»det hellige næs«, kan man gå ud fra, at halvøen også har været center for visse religiøse handlinger. At Åver»malede«stenen, betyder blot, at det var Åver, der udhuggede runerne. Udover Helnæs-stenen kendes kun et andet tilsvarende fund, hvor der berettes om en drukneulykke, blandt de hundreder af danske runestene. Det er den ene af Lasker-stenene på Bornholm, der beretter om, hvordan Halvard»druknede ude på havet med hele sit mandskab«. Ellers er dødsårsagen, når den nævnes, altid»faldet i kamp«. I de tider var det farligere at slås end at besejle havet i åben båd. Omstyrtet og bortskyllet Frem til 1865 forbedrede man afvandingen på forskellig vis, men først med opførelsen af en hollandsk vindmølle med vandsnegl kom der for alvor gang i udpumpningen. Afvandingen med vindmøllen betød, at engene kunne afgræsses i hele sommerhalvåret, og at påvirkningen med saltvand blev mindre om vinteren. Glæden over den nye mølle varede kort, blot syv år fungerede den. Stormfloden i november 1872 ødelagde møllen, der blev»omstyrtet og bortskyllet«ifølge Assens Amts Avis. Også dæmningen blev svært beskadiget, og atter sendte havet sine salte vandmasser helt op i Helnæs by. Helnæs sogneråd vurderede, at regningen for skaderne på vindmølle og dæmning ville løbe op i 1500 rigsdaler ( kr. i 2011-værdi), og i april 1873 ansøgte man amtsrådet om hjælp, men uden held. I maj måned samme år ansøgte sognerådet så om et rentefrit lån på de 1500 rigsdaler, men heller ikke dette»andragende«kunne bevilges. Helnæsboerne måtte selv til lommerne. Året efter stormfloden var der genopført en mølle af samme slags som den bortskyllede. Møllebyggeren hed Hans Jørgensen. Den pumpede de næste 40 år, hvorefter den blev taget ned og erstattet af en mere moderne vindmotor. I 1904 på selve nytårsaften hærgede der atter en voldsom stormflod, som gik ind over dæmningen og oversvømmede store dele af Maden. Vandet brød igennem ved slusen i»øret«på den sydlige del af kysten. Netop denne sluse, der var blevet bygget i 1900, havde skabt splid mellem lodsejerne. En af de større gårdejere havde været imod anlægget, fordi han mente, at slusen ikke ville kunne holde for trykket i tilfælde af kraftigt højvande. Da lodsejerne besluttede at istandsætte dæmningen igen efter stormfloden, nægtede han at betale sin del. Han havde jo haft ret i sin skepsis. Der måtte anlægges sag mod ham, og retten dømte ham i 1909 til at betale. Ti år senere måtte en anden sag bringes for en dommer, men denne November 1872-stormfloden satte også store dele af Assens by under vand. Det hvide skilt med teksten»vandflod 13 Nvbr 1872«på murværket af toldhuset på Assens havn markerer den ekstreme vandstand. 4 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

5 Afløseren for den hollandske pumpemølle var en moderne vindrose på et 14 meter højt stålgitterstativ fra Scandia-fabrikken i Nyborg. Den blev opstillet i 1914 og fungerede helt frem til I 1951 blev den dog ombygget til at være en klapsejler, og i 1966 var det slut. Vindmotoren blev pillet ned, da den elektriske pumpemotor først var installeret. Foto: Helnæs Sogns Lokalhistoriske Arkiv. gang gik retfærdigheden lodsejerne imod. Byretten tildelte 16. december 1919 enkefrue Ane Kirstine Larsen en velkommen»julegave«, omend med en noget speciel ordlyd. Den dag frikendte dommeren i Assens enkefruen for uretmæssigt at have»disponeret over græsning til 28 kalve, medens hun kun har ret til græsning til 16 1 /2 kalve«. Bestyrelsen for interessentskabet, der var blevet stiftet i februar 1914, havde afkrævet en betaling på 657 kroner og 14 øre af Ane Kirstine Larsen. Det var ikke noget helt ubetydeligt beløb ( kr. i 2011-værdi), og hertil skulle lægges et 5 pct. rentetillæg for den forløbne tid samt sagens omkostninger. Men enkefruen slap altså, og bestyrelsen måtte pænt afholde alle udgifter til retssagen uden at få så meget som en krone i erstatning. Modernisering af pumpeanlægget I 1914 underskrev fire repræsentanter for det nystiftede interessentskab»i/s Helnæs Made«en kontrakt på en moderne vindmotor, en vindrose på en 14 meter høj stålgittermast. Den skulle erstatte den efterhånden noget gamle og slidte hollandske pumpemølle, der blev revet ned. Vindmotoren var den centrale del i et komplet pumpeanlæg med en vandsnegl i 7,85 meters længde og med afløbsrende og fundamenter. Diameteren var 1,2 meter. Sneglen kunne kobles fra vindmotoren og var forsynet med remskive til træk fra et lokomobil. Leverandøren var maskinfabrikken»scandia«i Nyborg, og prisen for samtlige ydelser, herunder montage, lød på 7852 kr. ( kr. i 2011-værdi). Heraf skulle 30 pct. betales, når materialerne var ankommet, 60 pct. når anlægget var godkendt og afleveret, mens de sidste 10 pct. ikke ville forfalde før seks måneder efter afleveringsdagen. Samtidigt gravede man den centrale afvandingskanal, og med den nye effektive vindmotor kunne 80 hektar af den tilbageværende sø, Åledybet, oppe ved byen afvandes. I december 1915 havde alle 34 lodsejere, der tilsammen rådede over arealerne i Maden, underskrevet den tidligere nævnte interessentskabskontrakt med det formål at»tilvejebringe en vandstandsregulering i det anmeldte areal til forbedring af dette«. Herefter forpligtigede man sig gensidigt til at gennemføre et reguleringsforslag fra Hedeselskabet og til at dele de dermed forbundne udgifter i forhold til den nytte hver især ville få af projektet. Efterfølgende blev Hedeselskabet kontaktet, og i årene gennemførte selskabet»kunstige afvandinger«af 233,4 hektar til en pris af kr. ( kr. i 2011-værdi). Indenfor ganske få år havde lodsejerne i Helnæs Made investeret mere end en million kroner i nutidsværdi. Den beslutning fortæller tydeligt, hvor vigtigt det var med græsning og høslæt på Madens englodder, men giver også et fingerpeg om de gode tider for afsætning af landbrugsprodukter under Første Verdenskrig. En guldgrube af grus Madens udstrakte strandvolde, der var opbygget af havet gennem århundreder, rummede betydelige forekomster af ral. I marts 1919 udbød interessentskabet udnyttelsen af et 10 hektar stort»singelsleje«med en anslået ralmængde på kubikmeter af»fin kvalitet«, men tilsyneladende indkom der ingen tilfredsstillende bud. I 1921 blev bestyrelsen atter be Geografen Einar Storgaard ( ) cyklede rundt og fotograferede en lang række fynske inddæmninger under den tyske besættelse. Her er et af hans fotos af Maden, taget oppe fra byen. Foto: Einar Storgaard, KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 5

6 Vindmotoren for enden af den centrale pumpekanal er her fotograferet engang i 1950 erne. Det hvide pumpehus til dieselmotoren blev opført i Foto: Helnæs Sogns Lokalhistoriske Arkiv. myndiget til at sælge grus. Denne gang fra et areal på ca. 20 tønder land (11,3 hektar) til en mindstepris på kr. kontant (1,23 mio. kr. i 2011-værdi), men der kom heller ingen bud i denne omgang. Også jagtretten blev gjort i penge. Udover ejernes egen jagtret, der kunne overføres til forpagtere, kunne ikkeejere i 1921 erhverve jagtret for 25 kr. (616,50 kr. i 2011-værdi) til den fælles kasse. Denne udlejning vakte dog voldsom debat på generalforsamlingen i maj 1922:»Det store flertal var stemt for at leje jagten ud på samme måde som i fjor; men et mindretal ( fire) satte sig så bestemt derimod, at de ville gøre alt, hvad der stod i deres magt for at forbyde det. Et senere forslag om at leje jagten ud til 25 kr. mod at der ikke måtte skydes harer stemte også et stort flertal for, kun Brogaards stemte imod«. Sådan blev det i årene fremover. I 1924 indkom der endelig en forespørgsel på gruslejet. Bestyrelsen blev atter bemyndiget til at sælge gruset fra de 20 tønder land for kr., men oveni skulle der erlægges 25 øre pr. kubikmeter, der ville blive kørt væk fra Maden. Om det blev til noget med salget, fremgår ikke af mødeprotokollen. En henvendelse fra en stenværksejer i 1933 om køb af grus resulterede tilsyneladende ikke i en aftale. Først efter besættelsen i 1940 kom der seriøse bud på gruslejet, og en større indvinding fandt sted. I maj 1925 vedtog man at gennemføre en»udskiftning«af Maden, dvs. at ophæve det store fælleseje af hele Maden. Hver lodsejer skulle tildeles sine private lodder. Kun strandvolden (dæmningen), grusgraven og sandgraven skulle fortsat være fælles. I foråret 1926 havde havet gnavet så meget i strandvolden, at der måtte 20 mand ud med 40 vognlæs tang og grus for at udbedre skaderne. I 1932 var den atter gal med dæmningen mod havet, som måtte udbedres med grus og græstørv. Samme år opsatte man et forbudsskilt ved dæmningen for at forhindre»folk«i at hente grus i nærheden.»folk«var imidlertid lodsejerne selv, så det hjalp ikke. I 1934 måtte der bankes pæle i jorden, trækkes pigtråd og opsættes flere skilte, da strandvolden gang på gang blev alvorligt svækket af den tankeløse grusgravning. Privatiseringen af Maden blev afsluttet i februar 1927 med Landbrugsministeriets»approbation«. Landinspektøren kunne fremsende sin regning på 3843 kr. ( kr. i 2011-værdi), hvilket svarede til 9 kr. pr. kalv (297 kr. i 2011-værdi). Tinglysningen blev glemt i farten. Først efter en henstilling fra dommerkontoret i 1932 blev udskiftningen formelt gennemført. I 1928 forsøgtes det atter at få gang i grussalget på»den for lodsejerne fordelagtigste måde«. Der var brug for ekstra indtægter, da sneglen til vindmotoren var begyndt at udvise»svaghed«. Vindmotorfabrikken»Lykkegaard«var blevet kontaktet, hvorfra man modtog et tilbud på en ny snegl til 2800 kr. i alt ( kr. i 2011-priser). Bestyrelsen mente dog ikke at kunne nøjes med kun et tilbud, så Ullerup Maskinfabrik i Odense blev også inviteret til at byde, men de ville have 5200 kr., så ordren gik til»lykkegaard«. Finansieringen blev klaret ved at optage et lån på 2000 kr. i Assens og Omegns Spare- og Lånekasse. Hedeselskabet rykker ind på Maden Foråret 1937 var præget af»stærke regnskyl«, der resulterede i en meget høj vandstand på Maden. Sidst i maj samledes bestyrelsen ude ved vindmotoren for at tage bestemmelse om at gøre noget ved oversvømmelserne. På forhånd havde man søgt assistance fra Hedeselskabet, som havde 6 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

7 sendt en af sine ingeniører. Han havde på eget initiativ inviteret fabrikant Lykkegaard med. Det viste sig at være en god ide. Inden mødet var afslut tet, havde Lykkegaard modtaget en bestilling på et ekstra pumpeanlæg til 900 kr. ( kr. i 2011-værdi). Det var installeret en uge senere. Anlægget bestod af en propelpum pe, der blev anbragt i sneglens suge kanal, hvorfra vandet kunne føres ud gennem en rørledning til udløbet. Trækkraften skulle leveres af en trak tor, og anlægget ville kun blive taget i brug ved vindstille og særlig høje vandstande på Maden. Til daglig skul le vindmotoren klare arbejdet. Så kom den tyske besættelse, og med den blev der pludselig skabt helt nye muligheder for en bedre afvan ding af Maden. Lov nr. 599 om statsstøtte til land vinding blev vedtaget 14. november 1940, og allerede 13. december sam ledes lodsejere og interessenter i Helnæs Forsamlingshus for at drøfte mulighederne for en bedre afvanding af Maden. Man havde hørt, at staten var parat med støtte til to tredjedele af udgifterne, så der var stemning for at kontakte Hedeselskabt og få en inge niør ud at se på mulighederne. Allerede 4. januar 1941 stod Hede selskabets mand i Helnæs Forsam lingshus. Det var ingeniør Erik Steen strup, der få måneder senere blev»udlånt«af Hedeselskabet til Statens Landvindingsudvalg, hvis indflydel sesrige sekretær han var i de følgende 21 år frem til pensionsalderen. Steenstrup fremsatte forskelli ge forslag om mindre forbedringer, men en beregning af udgifterne ved et egentligt projekt ville først kunne fore tages efter en nivellering af hele area let. Det blev besluttet med stort flertal at bede Hedeselskabet om at gå i gang. 21 stemte for, en undlod at stemme, og ingen var imod. På den ordinære generalforsamling i april 1942 blev der oplæst en»skri velse«fra Hedeselskabet om det på tænkte projekt med bedre afvanding og installation af en elektrisk pumpe. I begyndelsen af maj trådte besty relsen sammen for at vurdere et tilbud fra skibsreder Clausen i Svendborg, der gerne ville købe et grusleje på Ma den i størrelsen 20 hektar. Han ville betale 30 øre pr. kubikmeter singels, men allerede ved kontraktens under skrivelse ville han betale for de første kubikmeter med kr. kontant ( kr. i 2011-værdi). Til gengæld ville skibsrederen forbeholde sig retten til at grave i 15 år. Imidlertid mente bestyrelsen ikke, at tilbuddet var antageligt, og det meddelte man skibsrederen. Men skibsreder Clausen var ikke Motorfabrikken Bukh ( ) producerede dieselmotorer med verdensry. Ingeniørerne Jens Bukh og Johs. Gry havde omkring 1910 udviklet den første kompressorløse motor på markedet, og den blev betragtet som noget af et»guldæg«. I 1915 fik fabrikken navnet A/S Motorfabrikken Bukh, og man begyndte nu at fremstille bl.a. marinemotorer og lastespil. I 1929 blev fabrik ken opkøbt af A.P. Møller. Under krigen frem stillede man bl.a. ventiler til tyske ubåde, hvilket man efter krigen blev dømt for som»økonomiske værnemagere«. I 1968 stoppede produktionen af traktorer, men man fremstillede fortsat motorer til fabrikkens endelige lukning i Kilde: Kalundborg Lokalarkiv. Pumpehuset i pudset murværk stammer fra 1947, men huser stadig den gamle dieselmotor. Den fungerende pumpemotor er elektrisk og installeret i en pumpebrønd uden for huset. sådan at vifte væk. Fem dage senere havde han indgået kontrakt med Helnæs Made Interessentskab om at købe 10 hektar af Maden for den nette kontantsum af kr. (2 mio. kr. i 2011-værdi). I de følgende 20 år ville skibsrederen kunne udnytte grusfore komsterne på arealet, hvorefter dette vederlagsfrit ville falde tilbage til interessentskabet. På en ekstraordi nær generalforsamling 2. juni stemte 21 for salget, 4 var imod og en stemme blank. 22. juni var medlemmerne af in teressentskabet inviteret til møde på Helnæs Kro angående en bedre afvan ding og en ny pumpestation. Hedesel KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 7

8 Søndag 15. august 2010 var foreningen»fynske entomologer«på ekskursion til Helnæs. Her er et uddrag af turreferatet:»vi kiggede særligt efter den lille smukke pyralide Pyrausta nigrata, som i hele Danmark kun kendes fra netop Helnæs Made. Dette eksemplar blev pænt siddende oveni en tue timian en rum tid og lod sig fotografere.«foto: Jan Boe Runge (det lille foto), Leif H. Sørensen (det store foto). skabet havde sendt sin dygtigste ingeniør, afdelingsleder Frode Ebert (som mødets referent konsekvent bogstaverede som»ebolt«). Ebert var kendt som en dygtig projektmager, der ofte formåede at vende stemningen i en hel forsamling af vrangvillige bønder. Ebert forelagde projektet og besvarede spørgsmål fra de 24 fremmødte lodsejere, hvoraf hovedparten var positivt indstillet. Efter at flere medlemmer havde udtalt sig til fordel for projektet, blev der stemt om at gå videre. 20 stemmer var for, to var imod og to var blanke. Bestyrelsen fik mandat til at gå videre sammen med Hedeselskabet og forelægge planen for Statens Landvindingsudvalg. Et lille år senere, i april 1943, diskuterer bestyrelsen det færdige afvandingsprojekt, som Hedeselskabet har fremsendt. Man noterer sig at prisen vil være kr. (3,2 mio. kr. i 2011-værdi), men ellers tages der ingen kommentarer til referat. På generalforsamlingen 10 dage senere får projektet dødskysset. Bestyrelsen fremlagde kr.- projektet for de 28 fremmødte lodsejere på generalforsamlingen. Ingen stemte for. Ifølge mødereferatet var afvisningen»grundet på den usikre efterkrigstid og grundet på at den tyske værnemagt har beslaglagt store dele af Maden til militære formål var der ingen stemning for forslagets gennemførelse«. Slået til pindebrænde Vinteren 1944/45 var særlig våd, så da foråret kom til Helnæs, stod der store mængder vand på Maden. I marts 1945 mødtes bestyrelsen oppe ved vindmotoren for at»træffe beslutning om, hvad der skulle foretages, da det på det tidspunkt syntes umuligt for vindmotoren alene at pumpe vandet ud inden græsningstid.«beslutningen blev, at man ville montere to remskiver i en cementblok, så der kunne mobiliseres ekstra pumpekraft ved hjælp af en traktor. Fjorten dage senere var der generalprøve på»lokomobilet for propelpumpen«, og det gik fint. Efter 256 timers kørsel var udpumpningen af vand fra Maden gennemført 5. april, men det havde ikke været helt billigt. Udgifterne til leje af lokomobil, montering af remskiver, cementblok, aksel og lejer samt brændsel var løbet op i 2500 kr. ( kr. i 2011-værdi). Otte måneder senere var det dog udgifter af en helt anden størrelse, der pludselig tårnede sig op. Vindmotoren havarerede 13. december 1945 i den orkan, der trak ødelæggende hen over landet.»samtlige brædder blæste ned og blev slået til pindebrænde«, står der lakonisk i pumpelagets protokol. De næste to måneder stod pumpen stille, mens smed og tømrer udbedrede skaderne, der løb op i 1364 kr. ( kr. i 2011-værdi). I mellemtiden steg vandstanden atter stærkt inde på engene, og bestyrelsen fandt det udelukket, at vindmotoren skulle kunne pumpe det ud. Man måtte atter have gang i ekstrapumpen og lokomobilet, men det krævede tilladelse til indkøb af kul fra det statslige fordelingskontor. Først i begyndelsen af maj 1946 var vandet ude, og da havde ekstrapumpen kørt i 500 timer. Prisen løb op i 2500 kr. ( kr. i 2011-værdi). Allerede 18. maj besigtigede bestyrelsen vindmotor og pumpesnegl sammen med fabrikant Lykkegaard, og 10 dage senere forelå fabrikantens tilbud på ny snegl og nye vinger til vindmøllen kr. ville det koste ( kr. i 2011-værdi), men på en ekstraordinær generalforsamling var der flertal for at nøjes med en ny snegl til ca. det halve. Pengene blev atter lånt i Assens og Omegns Spareog Lånekasse, og fra begyndelsen af oktober kunne den nye snegl tages i brug. Men heller ikke denne forbedring kunne klare de udfordringer, som nok en hård vinter skabte. Efter en lang frostperiode kom der et kraftigt snefald med efterfølgende pludseligt tøbrud, og da jorden stadig var frosset, betød det voldsomme oversvømmelser på Maden. En»foruroligende«høj vandstand opstod, som vindmotoren næppe kunne klare at pumpe ned. 8 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

9 Der måtte skaffes ekstra pumpekraft, så bestyrelsen besluttede 27. marts 1947 at indkøbe en dieselmotor. Man havde indhentet tilbud på en motor til 3500 kr. ( kr. i 2011-værdi) fra en fabrikant i Odense, men valgte en lidt billigere dieselmotor på 12 Hk fra den lokale smed. Den kostede kun 3053 kr. ( kr. i 2011-værdi), men den beskedne besparelse blev dyrt betalt. Motoren pumpede kun få måneder, før man konstaterede, at den ikke magtede opgaven. I juni måned måtte»helnæs Smede- og Maskinværksted«tage den retur og godtgøre pumpelaget 2600 kr. Bestyrelsen blev bemyndiget til at anskaffe en kraftigere motor. Det viste sig så, at Gelsted Savværk havde en brugt 28 Hk Bukh-diesel til salg. Prisen var ganske vist 5000 kr. ( kr. i 2011-værdi), men ejeren gik straks ned til 4500 kr. Bestyrelsen blev enig om at byde 4000 kr., og smeden, der førte forhandlingerne, fik motoren for denne pris. Men dermed var det ikke gjort. Et fundament skulle støbes, og et lille hus opføres til den nye motor. Hen på efteråret havde murer Laurits Rasmussen klaret byggeriet, og motoren blev installeret og prøvekørt.»den gik udmærket«, lød bedømmelsen ifølge bestyrelsesreferatet. Med fragt, montering og støbning løb den samlede udgift op i 5536 kr. ( kr. i 2011-værdi). Heraf tegnede selve motoren sig for 4000 kr. ( kr. i 2011-værdi), selv om den var købt brugt. Det er denne motor, der stadig befinder sig i det gamle pumpehus ved udløbet. Bortset fra en enkelt festdag en gang om året, hvor den startes under opsyn af lodsejerne og fejres med pølser og øl, bidrager dieselmotoren ikke længere til udpumpningen. Svalerod vokser på solåbne, tørre og kalkrige steder i det meste af Europa og i Lilleasien og Nordafrika. Den optræder som pionerplante, men danner efterhånden samfund med andre tørketålende planter. I Danmark er den mest udbredt i det tørre område langs Kattegats og Storebælts kyster, herunder også Helnæs Made. Ny vindmotor og dyrere jagt Trods disse kostbare investeringer var udpumpningen stadig ikke tilfredsstillende. Allerede i sommeren 1951 afholdt pumpelaget en besigtigelse af forholdene ved pumpestationen sammen med en repræsentant for vindmotorfabrikken»lykkegaard«. Man ønskede at få forbedret og udvidet pumpeanlæggets ydeevne. Tre dage efter mødet forelå der tilbud på en ny propelpumpe med dobbelt så stor ydeevne som den eksisterende og indrettet også til drift med dieselmotoren. Pris: 6625 kr. ( kr. i 2011-værdi). Desuden var der tilbud på ombygning af den eksisterende vindmotor til et vingefang på 14 eller 16 meter. Her ville priserne være 7500 kr. og 8200 kr. ( kr kr. i 2011-værdi). Alternativt kunne der leveres en endnu større vindmotor med 18 meters vingelængde på et 20 meter højt ståltårn. Denne motor var forsynet med kugle- og rullelejer overalt i lukkede oliekasser, så den kunne køre i en måned uden tilsyn eller smøring. Men billigt ville det ikke blive. Prisen var kr. ( kr. i 2011-priser), altså en lille halv million kroner. Lodsejerne lod sig dog ikke skræmme. På generalforsamlingen 31. august 1951 vedtog man at sige ja til»lykkegaards«to første tilbud om en ny propelpumpe og ombygning af vindmotoren til 16 meter til en samlet pris kr.( kr. i 2011-værdi). Der blev optaget et lån på kr. med en løbetid på 10 år i Assens og Omegns Spare- og Lånekasse til at dække nyanskaffelserne. I april 1952 var både pumpe og vindmotor på plads og»begge dele fungerede tilfredsstillende«. Men allerede i foråret 1954 er der problemer med vindmotoren. Vingerne var defekte og enkelte brædder allerede blæst af. Møllepasseren mente nu nok, at det kunne han ordne. Det gjorde han, og i de næste Efter Skov- og Naturstyrelsens overtagelse af Maden er der opsat mørkerøde hegn med kongekrone og det hele. Samtidig er området blevet gjort publikumsvenligt med stier og orienteringstavler flere steder. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 9

10 ti år kører vindmotor og dieselmotor uden mislyde. Jagten var der atter en smule uro om. I 1955 vedtog generalforsamlingen at hæve prisen fra 5 kr. til 10 kr. for lodsejere. Beløbet havde været uændret siden 1920 erne, men nu fik den altså et ordentligt spark opad. For fremmede var prisen dog fortsat 25 kr., som den havde været i alle årene, og hverken harer eller rådyr måtte skydes. Haren havde været fredet i alle årene. Men forhøjelsen holdt ikke længere. Allerede i foråret 1957 var prisen for lodsejere atter nede på 5 kr. I 1960 blev den igen fordoblet til 10 kr., og samtidig vedtog man 20 år som nedre aldersgrænse for jægere. Først i 1965 slog inflationen igennem for alvor. Fremover skulle lodsejerne betale 20 kr. om året, mens ikke-lodsejere skulle betale 50 kr. Harer og råvildt var fortsat fredet. Fra 1978 gik man over til at lade jagtforeningen stå for udlejningen mod en fast pris på 500 kr. Kun fastboende på Helnæs ville kunne erhverve et jagtkort og kun til andejagt. I 1981 forhøjede man årsafgiften til 600 kr., og den pris holdt århundredet ud. Nye tider I februar 1965 besluttede bestyrelsen, at tiden måtte være inde til atter at mødes med»lykkegaard«for at få en drøftelse om en helt ny pumpestation. Ifølge pumpefabrikanten ville vindmotoren kunne renoveres men uden nogen form for garanti. Man ville dog gerne have lov at fremsende et tilbud på et automatisk pumpeanlæg. På generalforsamlingen i maj 1965 fik bestyrelsen bemyndigelse til at anskaffe et nyt elektrisk pumpeanlæg og optage de fornødne lån. Denne beslutning blev truffet, uanset at der var en fredningssag undervejs for Maden. Desværre er det ikke oplyst i pumpelagets protokol, hvad prisen var for det nye anlæg, men allerede i august havde bestyrelsen forhandlet erstatninger på plads for de elmaster, der skulle fremføre strømmen til den nye pumpestation. For hver mast blev der udbetalt 385 kr. (3709 kr. i 2011-værdi) i pløjemark og 140 kr. (1349 kr. i 2011-værdi) i engjord og skel. Fra 1966 overgik pumpningen til den nyinstallerede elektromotor, mens den gamle Bukh-dieselmotor fra 1947 blev sat på pension. Dog ikke længere væk end at den altid kunne Det langsigtede mål med statens overtagelse af Helnæs Made er, at Maden skal genopstå med det udseende og naturindhold, den havde omkring århundredeskiftet. En væsentlig begyndelse er sket ved at hæve vandstanden ved hjælp af stigbord i to områder, Åledybet og strandengene mod sydvest. Inden den effektive afvanding af Helnæs Made i 1960 erne var området et eldorado for strandengens vilde dyr og planter, men i takt med kultiveringen er de vilde blomster, smådyr og fugle forsvundet. Over 10 år blev vadefuglenes antal halveret og klyde, stor kobbersneppe og almindelig ryle er holdt op med at yngle på Maden. Foto: Leif Bisschop-Larsen. kobles ind, når der var behov for ekstra pumpekraft. Motoren fungerer stadig, og der køres med den en gang om året. Den kraftige elektromotor blev monteret i et par brøndringe udenfor pumpehuset. Fra første færd gav den en langt mere effektiv afvanding, og sammen med nedgangen i kvægbestanden fik den stærkt forøgede pumpning dramatiske følger for naturforholdene på hele Maden. Stegt ål til morgenmad Som så mange andre steder i landet, hvor de gamle inddæmninger fra 1800-tallet blev moderniseret med renoverede kanaler og kraftigere pumper, ændrede naturen sig også i Helnæs Made. Indtil begyndelsen af 1960 erne da havde de hundrede år gamle dyrkningsformer betydet, at hele Maden blev anvendt til græsning og høslæt i sommerhalvåret, mens den lå vandfyldt i vinterhalvåret. Vandet blev så pumpet ud i løbet af foråret. Denne ekstensive drift betød, at der trivedes et meget rigt fugleliv og en enestående flora på Maden. Fiskeriet var også rigt og især ålebestanden stor. Ifølge lokalhistorikeren Carlo Jacobsen fortælles det af ældre Helnæs-boere, at der blev fisket så mange ål, at saltede og stegte ål var en almindelig morgenmad om vinteren på gårdene, hvor tjenestefolk og børn ofte rynkede på næsen, når ålepanden kom på bordet. Trods dieselmotorens indtog i 1948 ændrede udpumpningen ikke naturforholdene, da motoren var slukket om vinteren. Først med den elektriske pumpestation fra 1966 blev det muligt at sænke vandstanden i afvandingskanalen så meget hele året rundt, at engene udtørredes tilstrækkeligt til kornafgrøder på ca. en tredjedel af Maden. Arealet med rigtig våde enge svandt samtidigt ind på de resterende to tredjedele, så engfuglene og den specielle flora blev trængt tilbage til små isolerede pletter. Sidst i 1960 erne dansede brushanerne dog stadig med op til 10 sprag 10 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

11 lede hanner på de traditionelle kamppladser, men i dag er de væk. Over blot ti år blev vadefuglenes antal halveret og arter som klyde, stor kobbersneppe og engryle holdt op med at yngle på Maden. Blandt orkideerne var det især den særprægede mygblomst, der gik stærkt tilbage, men også ægbladet fliglæbe, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt og sumphullæbe kom i farezonen. Datidens hårdhændede landbrugsmetoder kan også have øvet en negativ påvirkning på både flora og fauna. Af pumpelagets protokol fra generalforsamlingen i 1975 fremgår det, at de åbne afvandingskanaler skulle sprøjtes for ukrudt. Det siger sig selv og ikke mindst med tanke på datidens langt mere agressive plantebeskyttelsesmidler at en sådan sprøjtning kan have haft en katastrofal virkning. Igen i 1989 foretages der sprøjtning langs hovedkanalen mod bjørneklo. Kloakvand på Maden Nok så dramatisk en effekt har det sikkert haft, at flere og flere husstande i Helnæs by koblede deres kloakafløb til Madens kanaler. Det vil sige, at både toiletvand fra septiktankene og urenset køkkenspildevand blev udledt til Madens kanalsystem. I 1981 havde tilledningen af spildeog overfladevand nået et sådan omfang, at bestyrelsen besluttede at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen i Assens for at få et tilskud til udpumpningen. Gennem flere år var økonomien blevet stadig mere anstrengt på grund af stigende elpriser, og i 1980 var den årlige eludgift oppe på kr. ( kr. i 2011-priser). Denne udgift skal ses i forhold til en samlet indtjening på kr. (i 1981) ved udlejning til kalvegræsning. Bedre blev det ikke økonomisk, da den entreprenør, som man havde hyret til at opgrave samtlige kanaler i maj 1981, sendte en regning på kr. ( kr. i 2011-værdi). Imidlertid sagde bestyrelsen nej til at betale. Der var skrevet alt for mange timer på, mente man, og så var der inkluderet en Falck-regning på 5025 kr. for bjergning af en gravemaskine, Dæmningen fra 1785, der skærmer Helnæs Made mod de salte vandmasser i Lillebælt, er opført ved forhøjning af de eksisterende strandvolde. I tidens løb er anlægget dog smeltet sammen med den naturlige kyst og kan knap anes i landskabet. som entreprenøren havde kørt fast i det våde terræn. Bestyrelsen afviste, at det uheld kunne vedkomme den. To mand fra bestyrelsen tog en alvorlig snak med entreprenøren, som gik med til at sløjfe 17 ud af 72 arbejdstimer fra regningen. Til gengæld bidrog bestyrelsen med 2000 kr. til bjærgningen af den forliste gravemaskine. Alt i alt blev det alligevel til en betydelig ekstraordinær post på kr. på årsregnskabet. Værre gik det året efter med regningen for bygning af et nyt indløbsbygværk m.m. til pumpestationen. Entreprenøren havde garanteret et overslag på højst kr. plus moms, men fremsendte en regning på , 83 kr. plus moms i slutningen af Udover denne overskridelse var der ikke modregnet for reparation af pumpen, som entreprenøren havde ødelagt. Denne post alene lød på ,10 kr., så bestyrelsen besluttede at indbetale kr. plus moms, og denne reduktion accepterede entreprenøren nogle måneder senere. Spørgsmålet om betaling for de stigende mængder spilde- og overfladevand fra Helnæs by blev afgjort i oktober 1983 ved en kendelse fra landvæsensnævnet for Assens retskreds. Nævnet pålagde Assens kommune i fremtiden at betale 10 pct. af Helnæs Mades udgifter til drift og vedligeholdelse af afvandingsanlægget. Her var en smule fremgang for økonomien, der ellers var ganske hårdt presset. Landbrugsdriften fik gradvis sværere ved at hvile økonomisk i sig selv, så i 1990 besluttede generalforsamlingen, at der skulle søges om offentligt tilskud til»miljøvenlig drift«af Maden og om tilskud til hegning. Samme år i februar var pumpen brudt sammen med en brækket aksel.»lykkegaard«blev rekvireret til at tage pumpen og renovere den. Efter tre uger var den atter klar, men det blev en dyr omgang: kr. ( kr. i 2011-værdi). Amtet vil købe Maden I februar 1991 blev spørgsmålet om tilskud til miljøvenlig drift af Maden atter taget op, men på mødet med Fyns amt fremlagde myndighederne et forslag til en ganske anderledes og omfattende plan for Madens fremtid. Amtet ville gerne høre lodsejernes kommentarer til et gradvist statsligt opkøb af jorden med henblik på at hæve vandstanden for at genskabe et regulært vådområde, hvor kun de højereliggende arealer fremover ville egne sig til græsning. På den efterfølgende generalforsamling besluttede man at anmode om juridisk assistance fra det fynske Landbocenter. Man ville ikke stå alene KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 11

12 Helnæs Made fremtræder som et stort fladt lavtliggende areal mellem de høje omgivende morænebakker, og størrelsen af dette flade landskab er enestående for Fyn. Bortset fra afvandingskanalen med pumpestationen er der ingen synlige tegn på at området er afvandet og delvist har været en kystlagune. Der er flere gravhøje på bakkerne rundt om Maden, især syd for Maden. De vidner om områdets betydning, dengang Maden var en kystlagune med mulighed for fiskeri og som landingssted beskyttet mod bølger og fjender. Foto: Fyns amt, årstal ukendt. i forhandlingerne med amtet og Dan marks Naturfredningsforening om den store naturplan for Maden. På næste års generalforsamling be rettes der om»genvordigheder«med Fyns amt, hvad angår forløbet af fred ningsforslaget, og diskussionen fort satte under punktet eventuelt. Samme sommer døde der flere kreaturer ude på Maden, og mistanken rettede sig mod dårlig vandkvalitet i afvandings grøfter og vandhuller, hvor dyr drak. I marts 1993 besluttede bestyrelsen, at der skulle lægges en vandledning inde fra vandværket i Helnæs. På årets generalforsamling i maj blev det op lyst, at prisen ville være ca kr. ( kr. i 2011-værdi), men man havde fået mundtligt tilsagn fra am tet om, at det offentlige ville betale hele gildet. Arbejdet skulle sættes i gang snarest muligt, og flere lods ejere meldte sig som interesserede i at få installeret vandhaner, når der nu skulle graves alligevel. I 1994 blev man ramt af sort uheld. 12 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN Pumpen brændte sammen, men da den var forsikret, blev skaden ikke helt uoverskuelig. Økonomien var også blevet forbedret med EU-støtte gen nem amtet til afgræsning af Maden, f.eks. blev der i 1995 fordelt støttekroner ( kr. i 2011-værdi) til diverse lodsejere. Til gengæld var det nær ved at gå galt lørdag 4. november, hvor en kraf tig storm med voldsomt højvande tru ede dæmningen. I Faaborg måltes der et højvande på 1,96 meter, hvilket var den maksimale måling nogen sinde. Statistisk set burde den kun fore komme en gang for hver 100 år blev så endelig året, hvor ejerforholdene skiftede radikalt. Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen gen nemførte i samarbejde med lodsejerne en jordfordeling, så ca. 200 hektar af Maden kunne overgå til Skov- og Naturstyrelsen. Dette betød, at vand standen kunne hæves i Åledybet og i strandengsområdet i sydvest. På den ekstraordinære og sidste generalforsamling i I/S Helnæs Made 6. november 1996, der begyndte kl. 19 på kroen med fællesspisning (bøf og is), blev der lukket og slukket efter mange års lokal fællesdrift. Helnæs Made var overtaget af det offentlige. Kilder Ferdinand, Lorenz: Større danske fuglelokaliteter. 1. del. Dansk Orn. Forening. København Forfatterens besøg på lokaliteten 29. september 2004, 15. april 2011 og 23. maj Forhandlingsprotokol vedrørende»maen«, Kopi udlånt af Naturstyrelsen Fyn. HST, 36. årg. 1916, nr. 8:»Kunstige afvandinger, arbejder under udførelse.«hst, 37. årg. 1917, nr. 6:»Kunstige afvandinger, fuldførte arbejder.«jacobsen, Carlo: Korte træk af Helnæs sogn s historie. Eget tryk Genoptrykt af Bjarne Jacobsen Vinner, Max: Med vikingen som lods ved den danske kyst. Vikingeskibshallen i Roskilde. I kommission hos forlaget Skippershoved

13 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Helnæs Made, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 168 fuglearter, som er registreret fra Helnæs Made, pr. 29. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (1/2) Rød Glente (3/4) Svaleklire (13/52) Nattergal (7/14) Lille Lappedykker (5/8) Havørn (8/9) Tinksmed (23/111) Rødstjert (3/3) Toppet Lappedykker (3/18) Rørhøg (45/69) Mudderklire (35/162) Bynkefugl (16/75) Gråstrubet Lappedykker (73/218) Skarv (33/430) Rørdrum (2/2) Sølvhejre (3/4) Fiskehejre (134/467) Hvid Stork (1/1) Skestork (6/9) Knopsvane (139/699) Pibesvane (5/13) Sangsvane (97/6040) Sædgås (7/47) Kortnæbbet Gås (5/50) Blisgås (21/390) Grågås (215/39858) Indisk Gås (2/3) Snegås (2/2) Canadagås (8/148) Bramgås (40/3487) Knortegås (7/20) Gravand (142/2570) Pibeand (87/4338) Knarand (52/260) Krikand (129/8068) Gråand (112/4123) Spidsand (32/132) Atlingand (15/43) Skeand (70/357) Taffeland (1/2) Troldand (11/138) Bjergand (2/20100) Ederfugl (8/6779) Havlit (8/77) Sortand (4/430) Hvinand (6/22) Toppet Skallesluger (18/59) Stor Skallesluger (2/6) Hvepsevåge (2/33) Blå Kærhøg (79/95) Duehøg (3/3) Spurvehøg (36/50) Musvåge (123/290) Fjeldvåge (62/72) Fiskeørn (3/3) Tårnfalk (161/290) Dværgfalk (4/4) Vandrefalk (7/7) Agerhøne (4/7) Fasan (24/58) Vandrikse (3/3) Grønbenet Rørhøne (28/44) Blishøne (116/3001) Trane (2/4) Strandskade (97/667) Klyde (24/128) Lille Præstekrave (14/22) Stor Præstekrave (81/376) Hjejle (86/11643) Strandhjejle (10/13) Vibe (183/11057) Islandsk Ryle (7/13) Sandløber (1/1) Dværgryle (13/86) Temmincksryle (7/14) Krumnæbbet Ryle (12/42) Almindelig Ryle (64/1546) Brushane (70/426) Dobbeltbekkasin (72/401) Stor Kobbersneppe (3/3) Lille Kobbersneppe (10/799) Småspove (17/49) Storspove (84/823) Sortklire (25/75) Rødben (81/642) Hvidklire (39/139) Stenvender (3/5) Odinshane (4/4) Sorthovedet Måge (1/1) Dværgmåge (3/8) Hættemåge (71/3512) Stormmåge (47/1242) Sildemåge (3/6) Sølvmåge (66/1933) Svartbag (47/209) Ride (1/1) Splitterne (14/28) Fjordterne (1/5) Havterne (9/21) Dværgterne (1/1) Alk (1/1) Søkonge (1/5) Ringdue (62/1252) Tyrkerdue (1/2) Gøg (28/60) Skovhornugle (10/29) Mosehornugle (52/215) Mursejler (2/4) Stor Flagspætte (8/9) Hedelærke (1/1) Sanglærke (90/1722) Digesvale (23/1066) Landsvale (44/536) Bysvale (12/88) Skovpiber (1/2) Engpiber (92/723) Skærpiber (8/27) Gul Vipstjert (15/140) Bjergvipstjert (1/1) Hvid Vipstjert (61/328) Gærdesmutte (10/13) Jernspurv (4/4) Rødhals (17/25) Stenpikker (41/121) Solsort (44/106) Sjagger (37/2390) Sangdrossel (14/28) Vindrossel (1/1) Misteldrossel (2/3) Sivsanger (1/1) Kærsanger (5/5) Rørsanger (14/29) Gulbug (9/10) Gærdesanger (16/27) Tornsanger (26/70) Havesanger (4/7) Munk (9/17) Gransanger (13/25) Løvsanger (7/9) Fuglekonge (4/9) Halemejse (1/4) Blåmejse (20/47) Musvit (21/62) Spætmejse (1/1) Rødrygget Tornskade (5/7) Stor Tornskade (7/10) Husskade (44/135) Allike (9/582) Råge (5/18) Sortkrage (39/78) Gråkrage (86/2529) Ravn (68/111) Stær (117/11158) Gråspurv (6/86) Skovspurv (5/66) Bogfinke (19/44) Kvækerfinke (1/4) Grønirisk (24/172) Stillits (41/363) Grønsisken (4/51) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 13

14 Tornirisk (63/1293) Dompap (1/3) Snespurv (10/35) Rørspurv (42/103) Bjergirisk (8/187) Lapværling (3/3) Gulspurv (86/1026) Bomlærke (1/2) Herunder ses en oversigt over de 6 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Helnæs Made, pr. 29. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Strandtudse (1/1) Grøn Frø (1/1) Hare (8/21) Ræv (2/2) Marsvin (1/2) Rådyr (9/36) Plantelivet ved Helnæs Made TBU 28/6: Helnæs Rygraden i Helnæs udgøres af et tilnærmelsesvis S-formet bakketerræn, som i vest omslutter et stort, lavtliggende eng-, strandengs- og overdrevsparti (Maden) vest for Helnæs By. Både i nord (Galgebakke) og i syd (Bavnehøj og Trundkær Bakke) når bakketerrænet højder omkring 30 meter o.h. De fleste steder falder bakketerrænet af mod havet i skrænter eller klinter (bl.a. Hvidklint, 26 meter o.h.). Den mest interessante skræntvegetation synes at forekomme i Galgebakke-Djævlebakke- Elmebjerg-partiet i den nordlige ende af Helnæs. Pa vestsiden af Galgebakke vokser nikkende limurt og enghavre. Elmebjergs østlige brinker (som falder af mod Helnæsbugten) er dels klædt med græs-urte-vegetation (med nikkende limurt, store mængder af svalerod, stivhåret kalkkarse, skov- og vildløg, bittermælk, dunet havre, lav tidsel, skt. hansurt, strandkrageklo, bjergperikum, kransbørste, seglsneglebælg og sandlucerne). Skrænterne øst for Helnæs By (ved Helnæsstrand) er klædt af en kratagtig løvskovsbræmme, der har været drevet som (og muligvis stadig drives som) en såkaldt stubhave. Stubhaven ved Helnæsstrand består af bøg eller eg med en kraftig underskov af hassel. Når hasselen har nået en passende alder for sin anvendelse som brændsel, hugges den i bælter, hvorefter den nydanner stubskud. Denne driftsform giver et varieret skovbillede med nyfældede, lysåbne bælter, bælter med forskellige opvækststadier og hugstmodne, skyggefulde skovpartier. Af floraen i stubhaven ved Helnæsstrand kan nævnes rød kornel, seljepil, bævreasp, blågrøn rose, vedbend, spidsløn, pære, liljekonval, blå anemone, alm. månerude, høgeurtarten Hieracium pinnatifidum, alm. og kantet kohvede, sød astragel, bittermælk, druemunke, skovgøgelilje, ramsløg (flere steder fuldstændig dominerende), ægbladet fliglæbe, vårfladbælg, lådden perikum, dansk ingefær, skov- og vildlog, hundekvik, Salomons segl, nælde- og bredbladet klokke, svalerod (i lysåbne partier), kransbørste, gærdevikke og den sjældne kratvikke, alm. bjørneklo (ssp. sibiricum), stinkende storkenæb, hulsvøb, alm. mangeløv, knoldet brunrod, markrødtop, marktusindgylden, blåmunke, tårnurt, ru svinemælk, græsbladet fladstjerne, gulgrøn løvefod, miliegræs og enblomstret flitteraks. Maden vest for Helnæs By er et stort strandengs-, overdrevs- og engområde med arter som harrilgræs, strandannelgræs, gåsepotentil, jordbærkløver, kronløs firling, krybhvene, sandkryb, kær-og strandtrehage, kødet hindeknæ, liden tusindgylden, fliget vejbred, vandportulak, udspilet, toradet, blågrøn, fjernakset, hirse- og håret star, fåblomstret, fladtrykt, rødbrun og blågrøn kogleaks, samel, spidshale, tudsesiv, kærguldkarse, butblomstret sødgræs, hestehale (i grøfter), bredbladet kæruld og søpryd. Det vides ikke, om Maden stadig henligger som enge og overdrev; nye oplysninger om Maden er meget ønskelige. Ved kysten ud for Maden vokser markhindeknæ, hundetunge, strandfirling og den hertil nyindvandrede strandsalat. Fra stranden på vestsiden af Helnæs kendes i øvrigt strandkål, alm. svinemælk, strandsennep, sodaurt, alm. brandbæger, gåsepotentil og dansk kokleare. På strandenge på nordenden af Helnæs vokser bl.a. strand-, udspærret og slap annelgræs, spidshale (i mængder), kødet hindeknæ og vingefrøet hindeknæ. På stranden neden for klinterne på Helnæs østkyst ses strandsennep, strandgåsefod, strandarve, marehalm, sandhjælme, agersvinemælk og strandsvingel. På det lave vand i Helnæsbugten danner kransnålalger (Chara baltica) store bevoksninger. Fra Helnæs By kendes bl.a. river, matrem og alm. hjertespand. Kilder: se Graversen DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Plantelivet ved Helnæs Made

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING 6 GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING Lørdag den 4. april 2015 kl. 13.00 på Fårup Skovhus Formanden bød velkommen til Generalforsamlingen, og derefter var der egen præsentation af deltagerne.

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2015 - referat

Ordinær generalforsamling 2015 - referat Skærbæk Antenneforening Skærbæk, den 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling 2015 - referat Sted : Skærbækhus Tidspunkt : Tirsdag den 24. marts 2015, kl. 19:30 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen.

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen. År 2004, den 14. april, kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen Ved Kajen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1. sal. Formanden Jesper Overgaard bød velkommen.

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling tirsdag d. 21. april 2015 kl. 19:00. i Andelsboligforeningen Violvej II, 8700 Horsens

Indkaldelse til generalforsamling tirsdag d. 21. april 2015 kl. 19:00. i Andelsboligforeningen Violvej II, 8700 Horsens Indkaldelse til generalforsamling tirsdag d. 21. april 2015 kl. 19:00 Afholdelse hos Agnethe, Violvej 140B. Dagsorden: i Andelsboligforeningen Violvej II, 8700 Horsens Horsens d. 7. april 2015 OBS vi mødes

Læs mere

Nordfyns Vandværk CVR: 5870 1718. Referater 2013 2014. Der afholdtes bestyrelsesmøde tirsdag den 19. august 2014 kl. 19:00 på Thygesensvej 2.

Nordfyns Vandværk CVR: 5870 1718. Referater 2013 2014. Der afholdtes bestyrelsesmøde tirsdag den 19. august 2014 kl. 19:00 på Thygesensvej 2. Der afholdtes bestyrelsesmøde tirsdag den 19. august 2014 kl. 19:00 på Thygesensvej 2. Mødte: Jens Rasmussen, Kristian Andersen, Palle Knudsen og Mogens Stougaard Afbud: Frans Tange Velkomst, vi indledte

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Lone bød velkommen, og deltagerne startede med at ære de 3, Mogens, Keld og Ulla,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening Referat fra Faaborg By s Antenneforening Ordinær generalforsamling Mandag den 20. april 2009 kl. 19:00 På restaurant Klinten i Faaborg Fremmøde: Bestyrelsen: Erik Andersen, Per Smith, Finn Junker og Ib

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Mogens Taarup bød velkommen til denne 49. Generalforsamling for Skamlebæk Vandværk. Der var mødt 58 medlemmer

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Grundejerforeningen Saloparken af 1998

Grundejerforeningen Saloparken af 1998 Grundejerforeningen Saloparken af 1998 Årsberetning for året 2003 I 2003 har bestyrelsens arbejde især koncentreret sig om 2 mærkesager. Vi har afholdt 4 ordinære møder og et ekstraordinært det vender

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamling Referat af generalforsamling i Klyngehusenes Grundejerforening tirsdag den 11. oktober 2011 19.30-21.30 på Frederiksberg skole, Hus 7, blå sal. Til stede: Th-32, Th-35, Th-26, O-11 (2 personer gik kl.

Læs mere

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Teknik og Miljø Naturkvalitetsplan 2010-2014 Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Forsidefoto af 5. maj 2009 Strandengene ved Sylten (Foto: Knud H. Larsen)

Læs mere

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013.

Vi kan derfor oplyse kan derfor allerede nu oplyse at næste års generalforsamling bliver afholdt fredag den 22. marts 2013. Klitmøller Vandværk - Generalforsamling 2012 Velkomst v/formand Søren Konradsen På bestyrelsens vegne er det mig en glæde at byde velkommen til årets generalforsamling. Lad mig slå fast med det samme:

Læs mere

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013. Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Velkommen til årets sidste nyhedsmail fra Vrist Pumpelag Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Læs mere

G/F Drøsselbjerg Klint afholdt sin årlige generalforsamling den 9.maj kl. 10.00 i Drøsselbjerg forsamlingshus med følgende dagsorden:

G/F Drøsselbjerg Klint afholdt sin årlige generalforsamling den 9.maj kl. 10.00 i Drøsselbjerg forsamlingshus med følgende dagsorden: 20. Maj 2010 Referat fra generalforsamlingen, søndag den 9. maj 2010. G/F Drøsselbjerg Klint afholdt sin årlige generalforsamling den 9.maj kl. 10.00 i Drøsselbjerg forsamlingshus med følgende dagsorden:

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Dåstrup Vandværk A.m.b.A.

Dåstrup Vandværk A.m.b.A. Referat fra den ordinære generalforsamling tirsdag den 17. marts 2015 Tirsdag den 17. marts 2015 kl.19.30 afholdt Dåstrup Vandværk a.m.b.a. ordinær generalforsamling i Dåstrup Forsamlingshus med følgende

Læs mere

Generalforsamling 19. november 2014

Generalforsamling 19. november 2014 Generalforsamling 19. november 2014 Nappedam Bådelaug 1. Valg af dirigent Dagsorden i henhold til vedtægter 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år, samt fremlæggelse af planer for det kommende år.

Læs mere

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 1.Valg af dirigent Søren Krab blev valgt. 2. Formandens beretning om det forløbne år Formanden berettede: Bestyrelsen har i det forløbne

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN Referat GENERALFORSAMLING Tid : Tirsdag den 28. april 2009 kl. 19.00. Sted : Medborgerhuset, 4760 Vordingborg. Formand Preben Schou bød velkommen. A: VALG AF DIRIGENT Poul

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

ÅBENT REFERAT AF FORRETNINGSUDVALGSMØDE 1/2006

ÅBENT REFERAT AF FORRETNINGSUDVALGSMØDE 1/2006 ÅBENT REFERAT AF FORRETNINGSUDVALGSMØDE 1/2006 TID: Tirsdag den 31. januar 2006 kl. 14.00 18.00 STED: Mødet afholdtes ved Revisionsfirmaet Ernst & Young i Odense DELTAGERE: Christian Kjær Pedersen (CKP),

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere