RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE"

Transkript

1 RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Marts

2 Indholdsfortegnelse Restanceinddrivelse 1 FORMÅL OG OMFANG AF RESTANCEINDDRIVELSE Forskellige typer af restanceinddrivelse og involverede myndigheder Definition og afgrænsning af analysen Det overordnede ressourceforbrug ORGANISERING I DAG MYNDIGHEDER INVOLVERET PROCESSER OG AKTIVITETER VED RESTANCEINDDRIVELSE DE ENKELTE PROCESSERS RESSOURCEANDEL SAMMENLIGNELIGHED BESKRIVELSE AF DEN KOMMUNALE INDDRIVELSESPROCES Kommunale ressourcer og bæredygtighed GENGANGERE PÅ TVÆRS AF MYNDIGHEDER IT-UNDERSTØTTELSE I DAG ERFARINGER FRA SVERIGE OG ANDRE NORDISKE LANDE ORGANISERING I SVERIGE...30 Overdragelse af krav til Kronofogeden...31 Systemunderstøttelse REGLER FREMTIDIG ORGANISERING SKATTE- OG AFGIFTSRESTANCEMASSEN I DANMARK OG SVERIGE ØKONOMISKE RAMMER DE SAMLEDE UDGIFTER Uddybende om opgørelse af de kommunale udgifter FORDELING AF UDGIFTER PÅ HOVED- OG DELPROCESSER STATSLIGE RESTANCER PRODUKTIVITET I DEN STATSLIGE RESTANCEINDDRIVELSE Statslig produktivitet...41 Sammenlignede udgifter EFFEKTIVITET I RESTANCEINDDRIVELSE...43 Sammenhæng til produktivitet...45 Forskelle i restancetyper...46 Det gennemsnitlige restancebeløb...46 Alderen på restancer ved modtagelse PRODUKTION OG EFFEKT I DEN KOMMUNALE INDDRIVELSE Måling af produktivitet og effektivitet Forklaring af forskelle i effektivitet og produktivitet FINANSIERING AF RESTANCEINDDRIVELSE FREMTIDIG ORGANISERING AF RESTANCEOPGAVEN MULIGE ORGANISERINGSFORMER Forudsætninger for valg af scenarium PRIORITERING AF OMRÅDET KERNEOPGAVE I NY ORGANISATION STYRINGSMULIGHEDER OG PRIORITERING AF RESTANCEARBEJDET ADMINISTRATIVE LETTELSER OG BORGERNÆRHED I DE TO MODELLER

3 6.5 RELATION TIL SKATTESTRUKTUR ADMINISTRATIVE BESPARELSER BEST PRACTICE FOR ENHEDSOMKOSTNINGER Forudsætninger for anvendelse af best practice priser Beregning af produktivitetsgevinst ANTAL RESTANCEINDDRIVELSER REDUKTION AF DOBBELTARBEJDE KOMBINERET BESPARELSE: VOLUMEN- OG ENHEDSPRISREDUKTION PRODUKTIVITETSFORBEDRING KOMMUNAL RESTANCEINDDRIVELSE Forbedret produktivitet DEA-analyser SYSTEMBESPARELSER...65 Organisatoriske udfordringer vedr. scenarium 1 og BESPARELSER FOR FORSKELLIGE MODELLER Forskel mellem delt løsning og fælles løsning Faktorer af betydning ved valg af model ANVENDELSE AF PRIVAT LEVERANDØR INDFASNING AF NY ORGANISERING ENHEDSORGANISERING: FINANSIERING, OPGAVEDELING OG REGELFORENKLING ANSVAR OG OPGAVEDELING VEDR. LOVGRUNDLAG MV Fordringshaveransvar Incitamenter til overdragelse Konkret opgavedeling Tilbageføring af betaling og anden kontakt med kreditormyndighed FINANSIERING Skattestop OVERTAGELSE AF KOMMUNALE OPGAVER REGELFORENKLING ET GENERELT BEHOV FORENKLING AF ORGANISERINGEN...82 Lønindeholdelse - DFLS...82 Modregning - CFR...83 RKI...83 Klager - klageinstans...83 BILAG

4 Restanceinddrivelse ToldSkat, Skatteministeriet, Rigspolitiet, Justitsministeriet, Økonomistyrelsen og Finansministeriet har i perioden fra oktober 2003 til februar 2004 udarbejdet nærværende analyse af muligheder for fælles organisering af restanceinddrivelsen. Formålet med analysen er at afdække forbedringsmuligheder ved at organisere restanceinddrivelsen i en fælles organisation med et enklere regelgrundlag og en fælles systemunderstøttelse. Kommissorium for analysen Analysen er gennemført på grundlag af nedenstående kommissorium, som er forelagt Regeringens Økonomiudvalg oktober 2003: Problem: I beretning om statens restanceinddrivelse fra 13. august i år påpeger Rigsrevisionen en række uhensigtsmæssigheder ved restanceinddrivelsen. Det nævnes bl.a., at regelgrundlaget er unødig kompliceret, den IT-mæssige understøttelse er utilstrækkelig, der er mange myndigheder involveret (ToldSkat, Politiet, Økonomistyrelsen (tidligere Finansstyrelsen) og kommunerne). Ydermere har en sammenligning med Sverige foretaget af Skatteministeriet vist, at Danmark har en væsentlig lavere effektivitet. Det er på den baggrund Skatteministeriets vurdering, at opnåelse af en tilsvarende effektivitet i Danmark som i Sverige vil kunne frigøre over 500 årsværk samt reducere restancemængden med mere end 500 mio. kr. Det vurderes, at Sverige har et enklere lovgrundlag, bedre systemunderstøttelse samt en enhedsorganisering. I Danmark er restanceinddrivelse spredt på ToldSkat, Inddrivelsesenheden under ToldSkat, Økonomistyrelsen (tidligere Finansstyrelsen), politiet og kommunerne. Der er ansat ca. 700 årsværk i staten og ca årsværk i kommunerne. Baggrund: I regi af ToldSkat er der allerede iværksat et analysearbejde med henblik på regelforenklinger. Arbejdet forventes at munde ud i en forenklet klagestruktur og delvist harmoniserede regler, men vil dog næppe isoleret set give mærkbare driftsbesparelser eller reduktion i restancemassen, da restanceinddrivelsen fortsat vil have en mindre optimal systemunderstøttelse samt være spredt på mange myndigheder. Udvalget forventes at rapportere i slutningen af Herudover besluttede regeringen i maj måned på baggrund af en budgetanalyse at påbegynde modernisering af ToldSkats person- og erhvervssystemer. Den nødvendige modernisering af debitor/restancesystemet blev dog holdt ude af beslutningen, da beslutning herom skulle afvente en budgetanalyse af betalingsforvaltningen i den offentlige sektor (KPMGundersøgelsen) samt Finansministeriets initiativ vedr. NemKonto, som nu er afsluttet. En effektivisering af den offentlige restanceinddrivelse vil kunne betyde, at dårlige betalere i højere grad end i dag vil komme til at svare sit til det offentlige. Restancemassen vil således kunne reduceres under forudsætning af, at inddrivelsesmidlerne ikke forringes og strukturændringer ikke fører til forringelse af inddrivelsen. Endvidere vil regeringens målsætninger om at omprioritere ressourcer fra administration til service kunne understøttes via en analyse af potentialet ved at samle driftsansvaret for restanceinddrivelsen. 4

5 Løsning: En effektivisering af inddrivelsesadministrationen og nedbringelse af restancemassen forudsætter analyse af de økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse. De økonomiske konsekvenser beregnes under hensyntagen til de forskellige typer af restancer og restanter. Analyserne bør undersøge mulighederne for et partnerskab med en privat leverandør. Der vil på baggrund af analysen ske endelig budgettering på FFL05 af udgifter til modernisering af ToldSkats debitor/restancesystem. ToldSkat kan dog allerede nu igangsætte forberedelsen af et samlet udbud af moderniseringen af de erhvervsrettede systemer inkl. debitor/restancesystemet. Regelforenklingsarbejdet i Inddrivelsesudvalget er ikke påvirket af analysen, dog beregnes besparelser ved regelforenklinger fra udvalget. Inddrivelsesudvalget er således fortsat ansvarlig for regelforenklinger på restanceområdet. Procedure: Analysen udarbejdes af en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet (fmd.), Skatteministeriet, Justitsministeriet og færdiggøres primo 2004 med henblik på forelæggelse for regeringens Økonomiudvalg. Styregruppens sammensætning Arbejdet med analysen er blevet ledet af en styregruppe med følgende sammensætning: Kontorchef Niels Kleis Frederiksen, Finansministeriet (formand) Vicepolitimester Karen Christensen, Rigspolitiet Controller Karsten Bo Larsen, Justitsministeriet Vicedirektør Preben Kristiansen, ToldSkat Udviklingsdirektør Jesper Skovhus Poulsen, Skatteministeriet Vicedirektør Henrik Pinholt, Økonomistyrelsen Styregruppen har været bistået af en skrivegruppe bestående af: Kontorchef Jørgen Pedersen, ToldSkat Kontorchef Niels Ebbesen, ToldSkat Specialkonsulent Tor Christensen, Skatteministeriet Vicepolitimester Karen Christensen, Rigspolitiet Controller Karsten Bo Larsen, Justitsministeriet Chefkonsulent Gerda Bredvig, Økonomistyrelsen Fuldmægtig Jeppe Juul-Andersen, Økonomistyrelsen Fuldmægtig Peter Thorninger, Finansministeriet Herudover har en række medarbejdere i ToldSkat, Økonomistyrelsen, Rigspolitiet og Finansministeriet bidraget til analysen. Finansministeriet har varetaget sekretariatsfunktionen. Sekretariatet har forestået sammenskrivningen af den samlede rapport. Der er i forbindelse med udarbejdelse af rapporten gennemført besøg ved de svenske inddrivelsesmyndigheder i Kronofogedmyndigheden i Stockholm. Endvidere er en række kommunale inddrivelseskontorer besøgt. 5

6 Der er udarbejdet to konsulentrapporter. Den ene analyse er udarbejdet af Gartner Consulting, og undersøger den eksisterende IT-systemunderstøttelse af restanceinddrivelse. Den anden rapport er udarbejdet af IBM, og analyserer mulighederne for at indgå et privat-offentlig partnerskab om restanceinddrivelsen. Sammenfatning Den offentlige restanceinddrivelse er delt på fem myndigheder. Politiet, Økonomistyrelsen, ToldSkat, Inddrivelsesenheden og kommunerne, jf. figur. Figur: Restancemyndigheder og opgaver ToldSkat Indriver Skatte- og afgiftsrestancer vedr. virksomheder Økonomistyrelsen Inddriver restancer på SU-området Inddrivelsesenheden Inddriver restancer for statsinst., bortset fra restancer vedr. Skatter og afgifter, SU-området samt politiets krav Kommunerne Inddriver restancer vedr. personskatter og arbejdsmarkedsbidrag for ToldSkat samt restancer vedr. egne fordringer, herunder også fordringer med statsrefusion Politiet Inddriver restancer vedr. bøder m.m. Driftsudgifter og tilgået restancemasse fremgår nedenfor. Samlet set blev omtrent mio. kr. af de ca mio. kr. inddrevet i 2002 svarende til, at omtrent 90 pct. af de opståede restancer inddrives. Udgifter til restanceinddrivelse og tilgang af restancer Myndighed Antal årsværk (stk.) Samlet udgift (mio. kr.) Årlig tilgang af restancemasse (mio. kr.) Told- og skatteområder , Inddrivelsesenheden i ToldSkat 48 28,8 300 Politikredse 61 26,0 384 Økonomistyrelsen 30 17,5 357 Fælleslønindeholdelse (ToldSkat) 24 15,0 (fælles funktion) Total for staten Kommunerne , Ialt Anm. Politiets ressourceforbrug er inkl. 10 årsværk i Fogedretten. Inddrivelsesenheden har ressourcetræk i fogedretten på 2 årsværk. 6

7 Problemer med den nuværende organisering Arbejdsgruppen har fundet en række uhensigtsmæssigheder ved den nuværende organisering med fem restancemyndigheder: Kommunernes inddrivelsesprocent er på 76% for de 5 mia. kr. statslige restancer. Den gennemsnitlige inddrivelsesprocent for de restancer staten selv inddriver er 91%. De to procentsatser er dog ikke fuldt ud sammenlignelige. Retssikkerheden er svækket pga. forskelligartet sagsbehandling. Ca. 1/3 af alle restanter (svarende til ca borgere og virksomheder) har restancer i to eller flere myndigheder, og oplever derfor forskellig restanceinddrivelse, som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler. Borgere og virksomheder er ikke i centrum. Et omfattende dobbeltarbejde, da ca restanter behandles af mere end en myndighed. Ressourcetabet estimeres til mere end 100 mio. kr. årligt eller ca. 10% af de samlede udgifter på ca. 1 mia. kr. årligt. Ingen myndighed har inddrivelse, som en kerneopgave, der definerer organisationens arbejde. Det giver en mindre fokuseret adfærd, som bl.a. kan aflæses i markante produktivitetsforskelle på opgaver, som er direkte sammenlignelige (fx lønindeholdelse, afdragsordninger, journalisering mv.). Den samlede offentlige restanceinddrivelse kan vanskeligt omprioriteres som følge af rammestyringen af de enkelte myndigheder og det kommunale totalbalanceprincip. I dag er det fx vanskeligt at prioritere inddrivelse af de statslige restancer (ca. 5 mia. kr.), som håndteres af kommunerne. Fremtidig organisering Der er analyseret to fremtidige modeller for restanceinddrivelse: en fælles model og en opdelt model for restanceinddrivelse. Begge modeller vil lede til en højere grad af enhedsorganisering af restanceinddrivelsen. I den fælles model inddrives alle offentlige myndigheders restancekrav af den samme myndighed. Der vil ske en reduktion af de nuværende 5 myndigheder (kommuner, Økonomistyrelsen, Politiet, Inddrivelsesenheden og ToldSkat) til én statslig myndighed. I en opdelt model forestår henholdsvis kommuner og staten restanceinddrivelsen, idet staten inddriver fra virksomheder. Kommunerne varetager derimod personinddrivelsen. Det fremtidige antal myndigheder er derfor 2. Den fælles model svarer til en udvidelse af den allerede eksisterende arbejdsdeling i staten, hvor Inddrivelsesenheden inddriver alle statslige krav på nær Økonomistyrelsens krav vedr. studielån, politiets krav samt skatte- og afgiftskrav, som inddrives af hhv. ToldSkat og kommunerne. En opdelt løsning vil betyde, at der skal ske en yderligere overdragelse af statslige krav vedr. borgere til de kommunale enheder samt ske en overdragelse af kommunale krav vedr. virksomheder til staten. Modellerne er vurderet i forhold til kriterierne i nedenstående tabel. Uanset den organisatoriske model har analysen vist, at der er behov for såvel regelforenkling samt en bedre systemunderstøttelse. Konkret anbefales, at der samtidig med en eventuel systemudvikling arbejdes videre med regelforenklingsmuligheder. Det optimale er, at der først laves regel- og praksisæn- 7

8 dring, så det nye inddrivelsessystem ikke skal tage højde for alle de nuværende regler, jf. bl.a. vejledning fra Den Digitale Taskforce om e- administrebareregler. Boks: Evaluering af fælles og delt løsning Fælles løsning Opdelt løsning Retssikkerhed og administrative lettelser I høj grad forbedret I nogen grad forbedret Provenuvirkning I nogen grad blive forbedret I nogen grad blive forbedret Kerneopgave i den fremtidige organisation I høj grad blive forbedret Forværres i kommuner, men forbedres Styringsmulighed af området Retssikkerhed og ensartethed Administrative besparelser I høj grad blive forbedret I høj grad blive forbedret I høj grad blive forbedret De enkelte kriterier i boksen gennemgås nedenfor. givetvis i staten I nogen grad blive forbedret I nogen grad blive forbedret I nogen grad blive forbedret Retssikkerhed og ensartethed Et mål er, at borgeren og virksomheden, som har ens forhold får den samme behandling af restancemyndigheden. Udgangspunktet er, at der ikke sker forskelsbehandling i restancearbejdet. Alle skyldige beløb skal betales til det offentlige. Det gælder både den statslige og kommunale administration, idet kommunerne fx ikke er overladt nogen autonomi til at foretage lokalpolitiske overvejelser mht. restanceinddrivelse. Brugerindflydelse er ikke et legitimt hensyn i restanceinddrivelsen. Det kommunale selvstyre er derfor begrænset. Uagtet det begrænsede skøn til de involverede myndigheder er der betydelige forskelle på de enkelte myndigheders administration. Det skyldes bl.a. forskelle i regler. Af fortrinsvis historiske årsager er der forskel på reglerne på inddrivelsesområdet vedr. rentesatser, frister, inddrivelsesmidler, dækningsrækkefølge mv. Der gælder således et sæt regler for skattekrav og et andet for kommunale krav. En begrænset del af regelforskellene kan begrundes med typen af krav. En undtagelse er dog fx afsoningsmuligheden på politiets område. Samlet set betyder de mange forskellige regler og myndigheder forskellig sagsbehandling, hvilket kan være uforståeligt for borgeren, som kontaktes af flere myndigheder. Der er stor sandsynlighed for, at restanten kontaktes af flere myndigheder, som tilmed har forskellig sagsbehandlingspraksis. Analysen har vist, at omtrent 1/3 af alle restanter har restancer i mere end én myndighed. I staten er det tilmed ca. hver anden restant, som også har restance i en anden myndighed. En samling af inddrivelsesopgaven i en fælles løsning vil i kombination med ændret lovgivning medvirke til en ensretning af administrationens praksis, ligesom borgeren kun vil blive kontaktet af én myndighed. Endvidere skal det analyseres om det vil være hensigtsmæssigt at samle fælles bestemmelser i en fælles Inddrivelseslov, som det bl.a. kendes fra Sverige. En af fordelene ved 8

9 en fælles inddrivelseslov vil formentlig være, at borgere og virksomheder lettere forstår deres retsstilling, end hvis de skal konsultere lovgivning fra forskellige ministerier. I den forbindelse skal det endvidere analyseres, om ansvaret for inddrivelseslovgivningen skal ligge hos den centrale inddrivelsesmyndighed. I modsætning til i Sverige, hvor Kronefogedmyndigheden inddriver alle krav, vil det i Danmark dog fortsat være fogedretterne, der inddriver private krav. Provenuvirkning af de forskellige modeller Der inddrives årligt et beløb, som svarer til 90 pct. af de årligt opbyggede restancer på ca. 27 mia. kr. En forøgelse af inddrivelsesprocenten med blot 1- procentpoint vil give en yderligere gevinst til statskassen på ca. 270 mio. kr. Det er vurderet, at en fælles løsning med den foreslåede bemanding sikrer en inddrivelsesprocent som i dag. Provenuet fra inddrivelse er derfor uændret. På sigt vil inddrivelsesprocenten sandsynligvis også kunne øges. På det kommunale område kan det således konstateres, at der er en direkte statistisk sammenhæng mellem den enkelte medarbejderes produktivitet og størrelsen af de inddrevne beløb. Jo flere sager, der håndteres, jo flere restancer inddrives. Formodningen er derfor, at en øget digitalisering af området i form af fx automatisk lønindeholdelse, modregning og administration af afdragsordninger vil give et samlet løft i inddrevne beløb. Fremtidig prioritering af området kerneopgave for myndigheden En fremtidig prioritering af området er ønskelig, da det vil give ledelsesmæssig fokus og dermed mulighed for forandring og innovation på området, som igen kan materialiseres i lavere driftsudgifter og bedre kvalitet. I dag er restanceinddrivelse kun en egentlig kerneopgave for Inddrivelsesenheden. For ToldSkat er restanceinddrivelse en naturlig del af opkrævningsarbejdet specielt for igangværende virksomheder, hvor der er opstillet måltal i ToldSkats resultatkontrakt og på Finansloven. Bortset fra Inddrivelsesenheden har ingen af myndighederne dog deres eksistensberettigelse knyttet til restanceinddrivelse. Det giver formentlig et mindre fokus på opgaven, end hvis det er kerneopgaven for organisationen. Det er vurderingen, at en delt statslig og kommunal løsning betyder mindre kommunalt fokus på opgaven. Årsagen er, at staten i dag får varetaget restanceinddrivelsen vedr. personskatter i kommunerne pga. primært den naturlige sammenhæng med personskatteligningen som er placeret i kommunerne. Flyttes personskatteligningentil staten, vil det være naturligt også at flytte restanceinddrivelsen. Personskatterne udgør omtrent 50 pct. af det kommunale ressourceforbrug på inddrivelsesområdet En halvering af den kommunale restanceindsats samtidig med etablering af større enheder, som følge af en kommunal reform, vil næppe give et tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus, da en række kommuner vil have omtrent 2 årsværk beskæftiget på opgaven. Det vil derfor ikke blive en kommunal kerneopgave. Styringsmuligheder I dag kan rammesystemet vanskeliggøre omprioriteringer mellem restanceindsatsen på tværs af de statslige myndigheder. Et øget behov for ressourcer i 9

10 ToldSkat og et mindre ressourcebehov i Økonomistyrelsen medfører sjældent reallokering af ressourcer fra Økonomistyrelsen til ToldSkat. Endnu sværere er det typisk at omprioritere mellem staten og kommunerne. I den eksisterende organisering er det således forholdsvis vanskeligt at omprioritere ressourcer og dermed styre det samlede restanceområde. Et opprioritering af et indsatsområde kan derfor medføre merudgifter. Administrative besparelser De beregnede administrative besparelser ved såvel enstrenget som flerstrenget restanceinddrivelse påvirker ikke produktionen. Provenuet fra inddrivelsesarbejdet er således som minimum konstant. De konkrete beregningsforudsætninger fremgår af de respektive afsnit og bilagene. Potentialet ved en fælles løsning er markant større end for en delt løsning, jf. tabel nedenfor. En stor del af besparelsen stammer fra en reduktion i det fremtidige volumen som følge af en reduktion i dobbeltarbejdet. I dag har mere end 30 pct. af alle restanter restancer i mere end en myndighed. Omtrent 10 pct. af det nuværende ressourceforbrug er knyttet til at samme restanter behandles flere steder (dobbeltarbejde). Ud af besparelsen nedenfor er derfor omtrent 100 mio. kr. knyttet alene til den nuværende organiserings manglende koordinering. Rigsrevisionen påpeger således også, at den manglende koordinering er et væsentligt problem i den nuværende organisering. En delt løsning vil i mindre grad reducere dobbeltarbejdet, da staten fortsat vil forestå inddrivelsen fra de personligt erhvervsdrivende, som udgør 60 pct. af virksomhederne. Foruden reduktionen i dobbeltarbejdet kan en fælles løsning bidrage til i højere grad at anvende best practice administrative principper, hvorved enhedspriserne kan reduceres betragtelig for en række processer. I dag er der markante udsving i enhedspriser for ellers fuldstændig sammenlignelige processer som fx lønindeholdelse. En del af forklaringen herpå er de administrative rutiner, som anvendes i de forskellige myndigheder. Økonomistyrelsen og Inddrivelsesenheden har således en mere e-administrebar og dermed digital sagsbehandlingsrutine end ToldSkat og kommunerne. Regelforenkling vil også give budgetforbedringer. På statens område er den umiddelbare forbedring ved ændrede regler for afbrydelse af forældelse, eftergivelse og henstand ca. 10 mio. kr. Budgetforbedringen i kommunerne ved mere simple regler er ikke indbudgetteret. De statslige myndigheder har en række processer i forbindelse med restanceinddrivelse, hvor enhedspriser ikke kan sammenlignes. Årsagen til dette er, at der ikke har været muligt at opgøre et volumenmål og/eller processen har karakter af specialopgaver, som kun løses af en myndighed. Eksempelvis forefindes afdragsordninger i igangværende virksomheder kun hos ToldSkat. Områderne er derfor friholdt fra en generel produktivitetsforbedring med udgangspunkt i sammenligning af enhedspriser. Trods manglende sammenlignelighed vil en fælles løsning kunne give visse budgetforbedringer. I Told- Skat udgør de friholdte områder omtrent 70 pct. For disse friholdte områder er der også estimeret en besparelse, om end mulighederne for produktivitetsforbedringer er vurderet af ToldSkat til at være mere begrænsede. 10

11 ToldSkat har i forbindelse med en tidligere analyse af behovet for systemmodernisering af skattesystemerne estimeret budgetforbedringen på restanceprocesserne. En begrænset del af besparelsen forudsætter en forenklet afregningsordning for virksomheders skatter og afgifter. Hovedforudsætningen for besparelsen er dog et nyt IT-system. Besparelserne i tabellen er alene på områder, som ikke er omfattet af andre produktivitetsforbedringer eller volumenreduktioner. Budgetforbedring ved fælles restanceinddrivelse og delt opgaveløsning (2003-priser) Mio. kr. Delt løsning Fælles restanceinddrivelse Volumen effekt stat 33,4 13,8 Enhedspris besparelse stat 48,5 56,5 Heraf regelforenklingsbesparelser 13,3 13,3 Friholdte områder 11,0 7,3 Besparelse i kommuner (minimumspotentiale) 317,5 282,9 Besparelse andre steder i ToldSkat 20,3 20,3 Besparelse driftsudgifter til systemunderstøttelse 13,0 13,0 Overheadbesparelse i kommuner 75,4 Samlet økonomi 519,2 393,8 Besparelsen i kommunerne hviler for det første på, at de interne støttefunktioner i kommunerne ikke skal direkte overføres til staten, da en ny enhed i vid udstrækning allerede vil have disse støttefunktioner. Derfor overføres 40% af den nuværende udgift til støttefunktioner til en ny statslig inddrivelsesenhed. Det gælder dog kun en fælles løsning, da funktionerne fortsat er relevante, hvis kommunerne skal opretholde restanceinddrivelse. De enkelte restancemedarbejderes træk på støttefunktioner i kommunerne kan ikke opgøres præcist. Der er derfor taget udgangspunkt i, at støttefunktioner udgør 20% af ressourceforbruge, hvilket er identisk med den anvendte procentsats ved overdragelse af ejendomsvurderingsopgaven og sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene til staten. Den kommunale budgetforbedring er beregnet med udgangspunkt i en inputoutputanalyse, hvor produktivitetsforbedringen er kalkuleret. Endvidere er forudsat en reduktion på 10pct-point i restancevolumen, som følge af en fællesløsning, hvor dobbeltarbejde undgås. Endvidere opereres med en tilsvarende gevinst knyttet til en øget digitalisering via en bedre systemunderstøttelse. Alt i alt er besparelsen i kommunerne derfor 50% ved en fælles løsning. Dobbeltarbejdet kan dog ikke elimineres i en delt løsning, da der fortsat vil være et forholdsvis stort overlap mellem stat og kommune vedrørende først og fremmest skatte- og afgiftsrestancer for personligt drevne virksomheder. Udfra et forsigtighedsprincip er der ikke indregnet nogen gevinst ved regelforenkling vedr. inddrivelse af de kommunale krav. 11

12 IT-understøttelse En væsentlig forudsætning for ovenstående besparelser er en fælles systemunderstøttelse. Gartner Group har vurderet, at ingen af de eksisterende 10 restancesystemer kan skaleres op til et fælles system, ligesom det ikke er muligt at integrere de eksisterende systemer til et fælles system. En nyt system vil tidligst kunne sættes i drift 1. januar Foruden rationaliseringer i administrationen vil et nyt IT-system give årlige besparelser i ITdriftsudgifterne på ca. 13 mio. kr. De væsentligste forudsætninger for etablering af en fælles systemplatform er: Kravspecificering af systemet målrettes understøttelse af restanceinddrivelsen. Gartner Consulting betoner, at de berørte myndighedsområder aktivt inddrages med henblik på at få harmoniseret de forskellige processer og få defineret fælles krav. I den forbindelse er det væsentligt, at sagsbehandlingen af kommunale restancer ensrettes. I dag er der ofte forskel på, hvordan de enkelte kommuners sagsbehandlingspraksis for identiske restancetype. Udbudsprocessen forløber i januar til marts Det er Gartners vurdering, at udbudet skal udformes således leverandører kan byde med såvel et standardrammesystem som et proprietær system. Forhandling med leverandører gennemføres i Leverandøren gennemfører fra medio 2005 udvikling, test, migrering af data og selve implementering således der fra ultimo af 2006 kan idriftsættes et nyt system. Indfasning af budgetforbedring Der kan identificeres en række hovedaktiviteter som led i opnåelse af en samlet organisering af inddrivelsesområdet. Aktiviteter vedrører 1) Marts 2004: Nedsættelse af implementeringsgruppe i Skatteministeriets departement med deltagelse af de statslige myndigheder. Gruppen kommer med forslag til regelforenklinger. Implementeringsgruppen forestår også udvikling, implementering og etablering af den enstrengede restancemyndighed, herunder den nærmere grænsedragning mellem den fælles restanceenhed og kreditormyndighederne. Desuden skal det fastslås hvilke inddrivelsesopgaver, der ikke kan flyttes fra kreditormyndigheden, fordi de kræver særlige kompetencer eller beføjelser. Denne problemstilling vil formentlig kun være relevant i relation til politiets inddrivelse af bøder. Der nedsættes en styregruppe med de involverede statslige parter, som tillægges ansvaret for koordineringen af implementeringsgruppens arbejde. 2) Marts til maj 2004: Etablering af endelig tidsplan for projektet, budgettering af etablerings- og evt. fratrædelsesudgifter mhp. budgettering på FFL05 på selvstændig hovedkonto. DUT-sag vedr. kommuner kan åbnes i 2005, hvis det politisk er mere hensigtsmæssig. 3) Endelig beslutning om iværksættelse forelægges i juni ) Oktober 2004: Fremsættelse af diverse lovforslag om overtagelse af inddrivelse af kommunale restancer (det kræver ikke lovændring af flytte de statslige a-skatterestancer fra kommunerne). 5) Efterår : Fremsættelse af regelforenklingslovforslag 12

13 6) Primo 2005: Etablering af enstrenget restanceinddrivelse i ToldSkat omfattende restancerne i kommunerne, ToldSkat og Inddrivelsesenheden i ToldSkat. De øvrige statslige myndigheder fortsætter uændret indtil beslutning om endelig organisering foreligger medio ) Forår 2006: Vurdering af fordele og ulemper ved etablering af specialiseret restanceenhed, som varetager al restanceinddrivelse (styrelse), herunder budgettering af udgifter og gevinster. 8) 1. januar 2007: Nyt fælles IT-system til afløsning af de nuværende 10 forskellige restancesystemer. Det forudsættes, at ToldSkat overtager restanceinddrivelsen fra 1/ Den realiserede virkning i 2005 afhænger dog af, hvornår det systemmæssigt, personalemæssigt og lovgivningsmæssigt er muligt. Indtil der er udviklet et nyt statsligt system, er det forudsat, at ToldSkat håndterer personskatterestancerne og de kommunale restancer i et af de eksisterende kommunale restancesystemer, der i mindre grad skal tilpasses de ændrede forhold. Tidsplanen sikrer både en hurtig gevinst ved en omlægning af restanceinddrivelsen samtidig med, at risikoen minimeres, idet den systemmæssige omlægning er begrænset og baseres på eksisterende systemer. De nærmere beregningsmæssige forudsætninger for indfasningen af enstrenget restanceinddrivelse fremgår af afsnit 6.14 og bilag 12. Tabel: Indfasning af budgetforbedring ved fælles løsning, mio. kr. Aktivitet Systemudgift nyt fælles restancesystem -20,9-13,6 Årlig IT-driftsbesparelse 1 6,8 13,6 13,6 Cashflow (systemmodernisering) -20,9-27,7-14,1-0,5 Besparelse statslig restancearbejde 2 31,3 31,3 97,0 97,0 Heraf regelforenklingsbesparelser (staten) 0,0 0,0 13,9 13,9 Kommunale besparelser personskatterestancer 3 99,0 99,0 166,6 166,6 Kommunale besparelser øvrige restancer 97,8 97,8 164,6 164,6 Besparelse vedr. fællesfunktioner i kommuner 4 78,7 78,7 78,7 78,7 Adm. Besparelse ToldSkat (via systemmodernisering) 5 10,6 21,2 21,2 Samlet økonomi 286,0 310,7 541,7 541,7 Anm. Alle besparelser og udgifter er opgjort i PL05. For 2003 er anvendt PL 2,3 pct. og for 2004 er anvendt 2,0 pct., jf. Økonomisk Administrativ Vejledning Noter: 1. Jf. Gartner rapport. 2. Besparelse på rykker, afdrag, RKI-indberetning, lønindeholdelse og modregning., jf. også bilag Personskatterestancer og kommunale restancer udgør hver ca. 50 pct. af det kommunale ressourceforbrug, hvoraf der forudsættes en besparelse på 30 pct. fra implementeringen i De resterende 20 % i besparelser høstes primo 2007 i forbindelse med ibrugtagningen af et nyt fælles system og som følge af øget digitalisering. 4. Det forventes, at støttefunktioner som lønadministration, generel ledelse mv. udgør 20 pct. af kommunernes udgifter til inddrivelse, og en enstrenget restanceinddrivelse overtager 40 pct. af de nuværende udgifter hertil 5. Jf. ToldSkat notat fra maj 2003 vedr. potentialer ved forretningsmodeller. Besparelser vedr. betalingsforvaltning er ikke medtaget. 13

14 Ovenstående besparelser inkluderer ikke etableringsudgifter eller udgifter knyttet til fratrædelsesordninger mv. En eventuel politisk beslutning om enstrenget restanceinddrivelse skal derfor følges op af en endelig budgettering, som tager højde for disse forhold. En delt løsning giver ikke nogen budgetforbedring i staten i 05, da store dele af opgaven skal overflyttes til kommunerne. Endvidere vil der ikke være en besparelse på fællesfunktioner i kommunerne. En delt løsning vil således udgøre en nettoudgift i 05 og formentlig også i

15 1 Formål og omfang af restanceinddrivelse Den offentlige restanceinddrivelse skal sikre, at overskredne betalinger inddrives ved brug af færrest mulige ressourcer og med det størst mulige resultat. Med andre ord er målsætningen, at der behandles så mange restancesager som muligt med de givne bevillinger (en høj produktivitet), og indsatsen har den størst mulige effekt i form af reduktion i den samlede restancemasse (en høj effektivitet). Analysen inddrager forskellige rammebetingelser for inddrivelsen, idet forhold vedr. forskelle i restancetype, restanters betalingsevne mv. medtages i analysen. Foruden en produktiv og effektiv restanceinddrivelse skal det også sikres, at opgavevaretagelsen sker på en smidig og hensigtsmæssig måde, som betrygger borgere og virksomheders retssikkerhed. Det er et selvstændigt formål, at borgere og virksomheder med samme forhold behandles ens, således at ens restanceforhold giver udslag i ens afgørelser. Restanceinddrivelse er et regelbundet område. De administrerende myndigheder er derfor overladt et begrænset skøn i administrationen af love og forskrifter udstedt af Folketinget og statslige myndigheder. Ensartet offentlig restanceinddrivelse kan understøttes af en enstrenget adgang til og kontakt med det offentlige. Skyldnere, som kontaktes af mange forskellige offentlige myndigheder, vil formentlig oftere blive mødt af forskellige serviceniveauer, end restanter som er i kontakt med én myndighed. En indgang kan derfor medvirke til en bedre retssikkerhed. Foruden ensartethed i sagsbehandlingen skal restanter også forstå og opfatte de offentlige afgørelser. Målet er selvsagt, at de offentlige afgørelser opfattes som fair. Det forudsætter, at borgere og virksomheder kender og forstår de underliggende regler. Regelværket skal derfor være så enkelt og forståeligt som muligt på tværs af alle typer af restancer (skat, afgifter, bolig mv.), hvor samme forhold gør sig gældende. Et yderligere element i bedre retssikkerhed er således regelforenkling. I dag foretages restanceinddrivelse i medfør af forskellige regler. Sagsgangen i inddrivelsesprocessen kan således variere betragtelig fra område til område. Regelforenklingsmuligheder er givetvis lettere at implementere, hvis blot en myndighed har ansvaret for restanceinddrivelsen. Brugerindflydelse er ikke et legitimt hensyn i restanceinddrivelsen, og det er derfor ikke baggrunden for en decentralt organiseret restanceforvaltning, hvor kommuner, Told- og Skatteregioner og politikredse foretager inddrivelse. Baggrunden herfor skal snare findes i behovet for fysisk nærhed til borgere og virksomheder mv. i forbindelse med gennemførelse af fogedforretninger og inddrivelsesmyndighedens muligheder for at varetage statskassens interesser i bosager (akkorder, konkurser, gældssaneringer mv.) ved skifteretterne. 1.1 Forskellige typer af restanceinddrivelse og involverede myndigheder Overordnet kan restanceinddrivelse opdeles i tre former: privatpersonrestancer, virksomhedsrestancer og strafferestancer, hvoraf sidstnævnte kun findes hos politiet. For en fuldstændig opgørelse over de enkelte restancetyper henvises til Rigsrevisionens beretning 13/02 om statens restanceinddrivelse, endvidere foretages en summarisk gennemgang i afsnit 2. 15

16 Adskillige myndigheder har opgaver knyttet til restanceinddrivelse. I tabellen nedenfor fremgår de enkelte myndigheders restancetyper, sagsvolumen og omkostninger. Tilgået restanter (stk.). Tabel 1.1: Involverede myndigheder, tilgået restancemasse (mio. kr.) og sagsvolumen (indgåede restanter), 2002 Myndighed Restancetyper Tilgået restancemas- se (mio. kr.) Told- og skatteområder Virksomhed Kan ikke opgøres Inddrivelsesenheden i ToldSkat Person Politikredse Person og straffe Økonomistyrelsen Person Kommunerne Person og virksomhed Volumen er opgjort som nye restanter. For kommunerne er tallene for skatterestancer. De kommunale krav er ikke medtaget, da de ikke kan udsøges af de centrale systemer. Kilde: ToldSkat, Rigspolitiet, Økonomistyrelsen og KL Udover ovenstående myndigheder har det fælles lønindeholdelsessystem (DFLS) tværgående opgaver for de inddrivende myndigheder. 1.2 Definition og afgrænsning af analysen I denne analyse forstås en restance som en manglende betaling, hvor første rykker er afsendt. ToldSkats har (af systemmæsige årsager) dog også medtaget manglende betalinger, hvor der ikke er udsendt første rykker. Den årligt tilgåede restancemasse i ToldSkat og de øvrige myndigheder er derfor ikke helt sammenlignelig. Analysen af muligheder for fælles organisering af restanceinddrivelsen i ToldSkat, Økonomistyrelsen, politiet og kommunerne omfatter aktiviteter fra den første rykker dannes i systemet til sagen lukkes ved aktering, jf. også afsnit 2 for en mere detaljeret gennemgang af arbejdsgange. 1.3 Det overordnede ressourceforbrug De samlede udgifter til restanceopgaven i politiet, Økonomistyrelsen, kommunerne og ToldSkat incl. Inddrivelsesenheden og det fælles lønindeholdelsesystem er knap mio. kr. årligt. Den samlede statslige udgift er ca. 320 mio. kr. Det fremgår af tabellen, at Politiet anvender årligt 26 mio. kr. Økonomistyrelsen har udgifter for omtrent 18 mio. kr. ToldSkats restanceinddrivelse i områder beløber sig til 237 mio. kr. Inddrivelsesenhedens samlede udgift er 28 mio. kr. og driften af det fælles lønindeholdelsessystem udgør 15 mio. kr. årligt. Kommunerne opgør det samlede antal årsværk til ca direkte på opgaven og i alt ca inklusiv inddrivelsesarbejdets andel af fællesfunktioner mv. Omregnet med en standardoverheadomkostning for øvrig drift pr. medarbejder giver det en samlet omkostning på ca. 750 mio. kr. til restanceinddrivelse i kommunerne. 16

17 Politiets og inddrivelsesenhedens udgifter er incl. ressourcetrækket ved domstolene, hvortil disse myndigheder overdrager fogedsager. De samlede udgifter i fogedretten udgør 6 mio. kr. fordelt med 5 mio. til politiet og 1 mio. kr. til inddrivelsesenheden. Tabel Udgifter fordelt på restancemyndigheder, 2003 Myndighed Antal Samlet årsværk udgift (stk.) (mio. kr.) Lønsum Øvrig drift (mio. kr.) (mio. kr.) Systemudgifter (mio. kr.) Told- og skatteområder 7, ,0 174,7 55,1 Inddrivelsesenheden i 1,6 ToldSkat 48 28,8 15,5 11,7 Politikredse 61 26,0 17,7 8,4 Økonomistyrelsen 0, ,5 9,5 7,5 Fælleslønindeholdelse 4, ,0 7,9 2,4 Total for staten Kommunerne ,4 589,6 164,7 Ialt Anm. Inddrivelsesenhed og Rigspolitiets ressourceopgørelse er inkl. forbrug til fogedsager ved domstolene. Det er skønnet, at politiets fogedsager optager ca. 10 årsværk og Inddrivelsesenhedens fogedsager ca. 2 årsværk ved domstolene. Kommunernes ressource forbrug er opgjort på baggrund af telefoninterview med deltagelse af alle kommuner på nær 2. Tallene i tabellen kan varierer fra de oplyst af Gartner Group, da Gartners tal også inkluderer forvaltning og drift af restancesystemer. Der tages udgangspunkt i oplysninger fra Gartner. Kilde: ToldSkat, Rigspolitiet, Økonomistyrelsen og egne beregninger. 17

18 2. Organisering i dag 2.1 Myndigheder involveret Følgende myndigheder foretager i dag restanceinddrivelse: ToldSkat (inddriver bl.a. moms og afgifter, told, lønsum, selskabs- og fondsskat, udbytteskat, dødsboskat og arbejdsgiverindeholdt a-skat og AMbidrag). Inddrivelsesenheden i ToldSkat (inddriver bl.a. arbejdsløshedsforsikring, biblioteksrestancer, DR-licens, DSB S-tog, personlige fordringer, restancer fra indtægtsdækket virksomhed i staten). Politikredse (inddriver bl.a. bøder, konfiskationer, erstatninger, idømte sagsomkostninger). Økonomistyrelsen (SU-statslån, SU-statsgarenterede lån og SUstipendier) Kommunerne (inddriver bl.a. b-skat, restskat og AM-biddrag, ejendomsskat, forbrugsafgifter, husleje, underholdsbidrag, daginstitution, bøder i henhold til skattekontrolloven, boligindskudslån, boligydelse/sikring, kontanthjælp, uddannelseslån, motorkøretøjer, parkeringsafgift, retsafgift/gebyr, udenlandske skattekrav mv.). Det Fælles lønindeholdelsessystem (DFLS) og det centrale fordringsregister (CFR) hos ToldSkat (systemerne er fælles offentlige systemer, som anvendes af alle restancemyndigheder ved restanceinddrivelse). Som det fremgår er privatpersoners og virksomhedsrestancer spredt på en række forskellige myndigheder. Borgere eller virksomheder, som har problemer med betalingsevnen, vil således typisk blive kontaktet af flere restancemyndigheder, hvis de har mere end én ubetalt fordring til det offentlige. Til illustration vil en personligt drevet virksomhed blive kontaktet af ToldSkat vedrørende fx manglende momsbetaling og kommunen omkring skyldig b- skat, restskat mv. 2.2 Processer og aktiviteter ved restanceinddrivelse Inddrivelsesarbejdet anses for påbegyndt når 1. rykker dannes i systemerne. ToldSkats restancemasse indeholder dog også restancer, hvor 1. rykker ikke er udsendt, og Inddrivelsesenheden modtager først fordringen, når den oprindelige kreditor har gennemført rykkerprocedure i henhold til kreditors regnskabsinstruks. Hele forløbet kan beskrives med udgangspunkt i 19 delprocesser, som fremgår af boks I bilag 1-4 er beskrivelser for de enkelte myndigheder gengivet. Endvidere fremgår af bilag 5, hvordan volumen for de enkelte delprocesser er opgjort. Boks Delprocesser i restanceinddrivelsen. Definition: Inddrivelsesarbejdet anses for påbegyndt når 1. rykker dannes i systemerne. Nedenfor fremgår de forskellige delprocesser som går igen i såvel person, virksomhedssom strafferestancer. Endvidere er nævnt de typiske aktiviteter. Aktiviteter er alene udtryk for et udsnit, og forekommer således ikke nødvendigvis i alle myndigheders restancesagsbehandling, ligesom nogle myndigheder har en række underprocesser under de enkelte delprocesser. De enkelte myndigheders delprocesser fremgår af bilag 1-4. Enhederne for de respektive delprocesser fremgår af bilag 5. Generelt er volumen for den enkelte delproces opgjort med udgangspunkt i en bestemt periode fx antal gennemførte lønindeholdelser i

19 1. Modtagelse og journalisering: automatisk oprettelse af nye fordringer manuel oprettelse af fordringer (statsgaranterede studielån) indberetning til CPR journalisering af post ekskl. bobehandlingssager. 2. Information og vejledning: Der er nogen forskel på de enkelte institutioners aktiviteter knyttet til information og vejledning. Parallelt for alle myndigheder gælder dog at delprocessen omfatter: vedligeholdelse af hjemmeside Telefoniske forespørgsler Vejledningsmateriale Annoncering 3. Visitering/risikovurdering: Afgørelse vedr. inddrivelsesmidler i forhold til modtaget sag. Nogle myndigheder foretager også risikovurdering af restanter, hvor der indhentes yderligere oplysninger, bl.a. om restanten har andre restancer mv. 4. Rykkerprocedure: udsendelse af 1. og 2. rykker udsendelse af opsigelser behandling af adviser ved indbetaling kundehenvendelser i anledning af rykkere og opsigelser 5. Indberetning til CFR: 6. Afdragsordning I forhold til virksomheder sondres mellem afdragsordninger for igangværende og afmeldte virksomheder. De typiske aktiviteter vedrører: udsendelse af breve med påkrav om betaling eller forslag til afdragsordning indkomstvurdering mhp. fastsættelse af afdragsordning og udsendelse af breve herom indkomstvurdering mhp. forhøjelse af afdragsordning og udsendelse af breve herom kundehenvendelser i anledning af afdragsordninger udsendelse af opkrævninger Giro eller PBS 7. Lønindeholdelse Lønindeholdelse kan iværksættes overfor personer, som oppebærer en indkomst. Proceduren er stort set identisk for de enkelte myndigheder. Aktiviteter omfatter: Varsel om lønindeholdelse genetablering af afdragsordning ved indbetaling overførsel af indkomstoplysninger fra T&S overførsel af MIA-oplysninger fra T&S kundehenvendelse om varslet og budgetvurdering indberetning/ændring/sletning til DFLS behandling af DFLS adviser rykker til og politianmeldelse af arbejdsgiver 8. Fogedsag Fogedsager gennemføres i ToldSkat af egne fogeder og ved fogedretterne under Domstolsstyrelsen. Politiet anvender fogedretterne. Økonomistyrelsen har et meget begrænset antal fogedsager. De typiske sagsskridt er: 19

20 Forberedelse af udlægsforretning Gennemførelse af udlægsforretning, herunder forgæves forsøg Afslutning af udlægsforretning, herunder indsættelse af udlægsresultater, kvittering for udlæg, afhentning, indbringelse for fogedretten, indsigelse mod udlæg, møde i fogedretten, tinglysning og denunciationer. Der sondres mellem om udlægsforretningen foretages, som en udgående fogedforretning hos restanten eller kan gennemføres fra fogedens kontor. 9. Anmeldelse i RKI Arbejdsopgaver indebærer bl.a: varsel om indberetning til RKI kundehenvendelser om varslet indberetning/ændring/sletning i RKI 10. Modregning Aktiviteter er: Iværksættelse af administration af modregning og transporter oplysning om restgældsændringer til KMD behandling af forespørgselsskemaer (biblioteksafgifter, moms, skat fra enkelte kommuner) Udarbejde henvisningslister for fx virksomheder, der har negativ moms Gennemgang af udbetalingslister for overskydende skat Beregning af evt. rentegodtgørelse mv. Udsendelse af orienteringsbreve 11. Procedure for afbrydelse af forældelse udsendelse og modtagelse af opgørelse om anerkendelse af gælden ved bevilling af henstand ToldSkat foretager typisk en ny fogedforretning for at afbryde forældelsen. 12. Eftergivelse/gældssanering/trangsbestemt henstand: Opgaven omfatter registrering af ansøgninger om eftergivelse, henstand eller forhåndstilkendegivelse behandling af ansøgninger om eftergivelse, henstand eller forhåndstilkendegivelse Indhentning af oplysninger til sagen Partshøring meddelelse af afgørelse udsendelse af egendrift eftergivelser nedskrivning af gæld anmeldelse af fordring til gældssanering vurdering af gældssaneringsforslag fremsættelse af indsigelser notering af gældsaneringsafgørelse 13. Bobehandling (dødsbo, tvangsakkordbo, konkursbo): De typiske aktiviteter i en bobehandling er: anmeldelse af fordring journalisering af post behandling af cirkulæreskrivelser nedskrivning af gæld Der er en række forskellige typer af bobehandlinger, idet der kan behandles: Betalingsstandsning, konkursbegæring, akkordordning, frivillig kreditorordning, tvangsopløsning og dødsboer. Arbejdsbelastningen for de enkelte typer varierer betragtelig. 20

statens restanceinddrivelse

statens restanceinddrivelse Beretning til statsrevisorerne om statens restanceinddrivelse Juni 2003 RB A302/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning... 16 A. Formål og baggrund... 16 B. Metode og

Læs mere

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at:

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at: Skatteområdet På skatteområdet ønsker regeringen at: Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration. Målrette kontrollen

Læs mere

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Sag nr. 14/1021 Dok nr. 13.317-14v1 Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Årsberetning 1. januar 2013 31. december 2013. Med vedtagelsen af lov nr. 429 af 6. juni 2005, blev opgaverne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Juni 2010 BERETNING OM SKATS FUSION AF INDDRIVELSESOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning...

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation... 4 Personaleressourcer... 4 Opkrævningskontorets opgaver... 4 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

Statsrevisorernes beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning Skatteministeren Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Telefax 3392 4258 www.skm.dk skm@skm.dk CVR-nr 17146815 EAN.NR.

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 1. april 2014 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2009-2013. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Utilsigtet forældelse m.v.

Utilsigtet forældelse m.v. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 199 Offentligt Notat 13. maj 2014 J.nr. 14-2051750 Inddrivelse OIP Utilsigtet forældelse m.v. Indledning og opsummering Skatteudvalget har i spørgsmål nr. 219,

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Aktstykke nr. 63 Folketinget 2009-10. Afgjort den 17. marts 2010. Skatteministeriet. København, den 1. december 2009.

Aktstykke nr. 63 Folketinget 2009-10. Afgjort den 17. marts 2010. Skatteministeriet. København, den 1. december 2009. Aktstykke nr. 63 Folketinget 2009-10 Afgjort den 17. marts 2010 63 Skatteministeriet. København, den 1. december 2009. a. Skatteministeriet orienterer hermed Finansudvalget om IT-systemet eindkomsts drift,

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 21 Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2014 Til: Aarhus Byråd 24-02-2015 Side 38 af 4 4.2 Orientering vedr. restanceudviklingen

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om vagtplanlægning i statslige institutioner August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Betaling & Kontrol NOTAT Til KFU KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 Gældsvejledning skaber nye muligheder for afvikling

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager?

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Jørgen Juel Hansen Forfatter til bogen Vejen til gældssanering Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om eindkomst. April 2009

Notat til Statsrevisorerne om eindkomst. April 2009 Notat til Statsrevisorerne om eindkomst April 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 eindkomst 14. april 2009 RN D401/09 I. Indledning 1. På mødet den 28. januar 2009 drøftede Statsrevisorerne

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Fremtidig struktur for statsforvaltningerne

Fremtidig struktur for statsforvaltningerne Dato 25/10-2012 Fremtidig struktur for statsforvaltningerne Statsforvaltningerne frem til i dag Statsforvaltningerne blev som en del af kommunalreformen i 2007 1 etableret som afløser for de tidligere

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Euler Hermes Danmark Betingelser og priser for inkasso i Danmark og udlandet

Euler Hermes Danmark Betingelser og priser for inkasso i Danmark og udlandet Betingelser og priser for inkasso i Danmark og udlandet Vilkår og priser Euler Hermes Danmark tilbyder inkasso såvel i Danmark som i udlandet i henhold til vilkårene i denne samarbejdsaftale inklusive

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande

Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 1 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande Denne skatteøkonomiske analyse har til formål at give et overordnet billede af effektiviteten i

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012.

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Fax 99 68 58 01 SE. nr. 29-76-76-02

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet Sendt pr. email til: juraogsamfundsøkonomi@skm.dk og andreas.larsen@skm.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. februar 2013 Jour. nr.: 20-01-003-13 Ref: toc Direktør Torben

Læs mere

Betalingsbetingelser m.v. for

Betalingsbetingelser m.v. for Betalingsbetingelser m.v. for Tønder Forsyning A/S og dennes datterselskaber Udarbejdet: juni2010 Revideret: nov. 2010 Version: 2. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hæftelse... 3 3. Fakturering

Læs mere

Der skal være integration mellem debitorsystemet og økonomi-systemet, således at rettelser/bogføring i økonomisystemet slår igennem i debitorsystem.

Der skal være integration mellem debitorsystemet og økonomi-systemet, således at rettelser/bogføring i økonomisystemet slår igennem i debitorsystem. Udbud af Debitorsystem 2013 Kravspecifikation vedr. Debitorsystem Nr. Emne Beskrivelse af kravspecifikation / ønske funktionalitet 1. Generelle krav og ønsker 101 Integration til økonomisystem Der skal

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit.

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Landstingsmedlem Marie Fleischer Inuit Ataqatigiit

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i Aktstykke nr. 9 Folketinget 2010-11 Afgjort den 25. juni 2009 9 Skatteministeriet. København, den 8. juni 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2011-0025937) Anmeldelse

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere