statens restanceinddrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "statens restanceinddrivelse"

Transkript

1 Beretning til statsrevisorerne om statens restanceinddrivelse Juni 2003 RB A302/03 Rigsrevisionen

2

3 Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning A. Formål og baggrund B. Metode og afgrænsning III. Udviklingen i de samlede offentlige krav A. Restancemasse, antal restanter og ressourceanvendelse B. Restancemassen og antal restanter i forhold til årsværksforbruget C. Udviklingen i restancemassen IV. Lovgrundlagets kompleksitet V. Overordnet koordination og samarbejde A. Strategi B. Resultatmål VI. Forebyggelse VII. Inddrivelsesprocessen A. Indledning B. Anvendelse af risikovurderinger C. Digitalisering af sagsbehandlingen D. Inddrivelsesmidler E. Afskrivning og eftergivelse F. Samarbejdet mellem myndighederne VIII. Problemer med edb A. Myndighedernes egne edb-systemer B. Samkøring med andre myndigheders registre C. Modregning IX. Sammenfattende bemærkninger Bilag: 1. Samlede offentlige krav ultimo (2001-priser) Restancetyper samt hjemmelsgrundlag Ordliste... 59

4

5 Beretning om statens restanceinddrivelse I. Resumé Indledning mv. 1. Inddrivelsen af statslige restancer er karakteriseret ved en kompleks lovgivning og mange typer af restancer, der skal behandles forskelligt. Samtidig varetages inddrivelsen af flere myndigheder: ToldSkat der primært inddriver restancer vedrørende told, moms og afgifter, ToldSkats Inddrivelsesenhed (Inddrivelsesenheden) der inddriver restancer for andre statslige kreditorer herunder DR og DSB S-tog A/S, Finansstyrelsen der inddriver restancer på SU-området, politiet der inddriver restancer vedrørende bøder, erstatninger, konfiskationer m.m. samt kommunerne der inddriver statslige restancer vedrørende personskatter og arbejdsmarkedsbidrag samt restancer på områder med statslig refusion. 2. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om myndighederne havde en effektiv inddrivelse af statens restancer samt at identificere eventuelle barrierer herfor. Undersøgelsen har vist, at det på en række områder er muligt at effektivisere restanceinddrivelsen. Områderne vedrører: Lovgivningen, overordnet koordination og samarbejde, forebyggelse, inddrivelsesprocessen samt anvendelsen af edb. I beretningen redegøres der for disse områder. 3. Undersøgelsen dækker perioden , og den handler om fysiske og juridiske personers restancer til staten. Der er statistiske data for perioden , men det har ikke været muligt at opstille valide data for 2002 inden afgivelse af beretningen. Oplysninger om kommunernes forvaltning af egne restancer indgår alene i undersøgelsen i det omfang, de kan bidrage til at beskrive den offentlige restanceinddrivelse som helhed. Side 5

6 I beretningen anvendes en række fagudtryk. Disse er forklaret i ordlisten i bilag I november 2002 nedsatte regeringen Forenklingsudvalget for at vurdere mulighederne for at forenkle den offentlige restanceinddrivelse. Udvalget forventes at aflægge rapport i december Der har været et vist sammenfald mellem Rigsrevisionens undersøgelse og udvalgets arbejde, men hvor udvalget primært skal vurdere lovgivningen på området, har Rigsrevisionens undersøgelse været koncentreret om styringen og organiseringen af inddrivelsesprocessen. Der pågår endvidere overvejelser i regeringen vedrørende effektivisering af betalingsforvaltningen, der også kan bidrage til at effektivisere restanceinddrivelsen. Det drejer sig om arbejdet i ToldSkat og den digitale Taskforce om én afregningskonto og Finansministeriets tværministerielle arbejde om effektivisering af betalingsforvaltningen herunder etablering af NemKonto og AfregningsService. Restancemasse, antal restanter og ressourceanvendelse 5. Det har ikke været muligt præcist at opgøre den samlede offentlige restancemasse, antallet af restanter eller den samlede ressourceanvendelse. Følgende data har dog været mulige at opgøre for 2001: Den samlede offentlige restancemasse var på mindst ca. 46,3 mia. kr. ultimo Heraf udgjorde de statslige restancer ca. 39,3 mia. kr., hvoraf ca. 17,6 mia. kr. var retskraftige udgiftsførte restancer, dvs. restancer hvor beløbet var afskrevet på statsregnskabet, men fortsat blev holdt retskraftige over for restanten. Der blev samlet anvendt ca årsværk til inddrivelse, hvoraf kommunerne anvendte ca årsværk og ToldSkat 493 årsværk. De resterende årsværk var fordelt på de 3 andre myndigheder. Den gennemsnitlige restancestørrelse pr. restant udgjorde samlet kr. Samlet var den gennemsnitlige restancemasse pr. årsværk på 21 mio. kr. Side 6

7 Der var i gennemsnit restanter pr. årsværk i Inddrivelsesenheden, mens der var 227 restanter pr. årsværk i ToldSkat. I gennemsnit var der 418 restanter pr. årsværk. 6. Det har ikke været muligt at opgøre produktiviteten på området. Der er dog konstateret store forskelle i ressourceanvendelsen opgjort i forhold til restancemassen eller antallet af restanter mellem myndighederne. Forskellene kan bl.a. skyldes forskellige måder at tilrettelægge inddrivelsen på. Fx har Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen en højere automatiseringsgrad af restanceinddrivelsen sammenlignet med ToldSkat, politiet og kommunerne. Lovgrundlagets kompleksitet 7. Ansvaret for lovgivningen vedrørende den statslige restanceinddrivelse påhviler flere ministerier. Det indebærer en risiko for manglende koordination af lovgivningen på tværs af myndighederne. Samtidig har inddrivelsesmyndighederne gjort Rigsrevisionen opmærksom på, at lovgrundlaget er komplekst, samt at der er mulighed for regelforenklinger. Det skal bemærkes, at forskelle i lovgivningen vedrørende forskellige restancetyper kan være begrundet i særlige forhold, og at forskellene kan være udtryk for en politisk prioritering. Et eksempel herpå er studiegældsrestancer, som reguleres efter særlige regler. En overordnet indsats og prioritering af den samlede restanceinddrivelse vanskeliggøres dog af, at ansvaret for lovgivningen er placeret på flere ministerområder. Undersøgelsen har vist, at lovgrundlaget for restanceinddrivelsen er unødigt kompliceret, samt at dette udgør en hindring for en effektiv restanceinddrivelse. Endvidere bevirker lovgrundlagets kompleksitet, at det er vanskeligt at give en god service over for borgerne. Der er således bl.a. mulighed for regelforenklinger vedrørende lønindeholdelse, rentetilskrivning, rykkergebyrer, klageadgang og forældelsesfrister for forskellige restancetyper. Skatteministeriet har hertil bemærket, at Forenklingsudvalget arbejder med at harmonisere og forenkle inddrivelsesreglerne. Side 7

8 Overordnet koordination og samarbejde 8. Undersøgelsen har indikeret, at restanceinddrivelsen kan styrkes ved bedre koordination og samarbejde mellem myndighederne bl.a. om en fælles strategi for området samt ved udformningen af fælles principper for en effektiv restanceinddrivelse. Sådanne fælles principper kunne bl.a. indeholde værdier om økonomisk effektivitet, retssikkerhed og sociale hensyn. Skatteministeriet har erklæret sig enig heri og vil anmode Forenklingsudvalget om at inddrage dette element i det videre arbejde samt anmode Strukturkommissionen om at vurdere, om dette kan have betydning for kommissionens arbejde. 9. Restanceinddrivelsen er samlet set statistisk underbelyst, hvorfor den overordnede prioritering og styring ikke har været baseret på tilstrækkelig statistisk viden om området. Fx har det ikke være muligt at vurdere, hvilke befolkningsgrupper der typisk optræder som restanter, eller hvorfor de er blevet restanter. Områdets størrelse taget i betragtning bør det strategiske arbejde efter Rigsrevisionens vurdering baseres på konkret viden om området. Skatteministeriet er enig i, at en udbygget statistisk viden kan identificere restantgrupper, der kræver specielle tiltag. En udbygning af statistikgrundlaget er dog efter Skatteministeriets vurdering underlagt betydelige begrænsninger med de eksisterende edb-opkrævningssystemer. 10. ToldSkat, Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen anvender overordnet mål- og resultatstyring i forbindelse med restanceinddrivelsen. Således har ToldSkat, Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen indgået resultatkontrakter med henholdsvis Skatteministeriets departement og Finansministeriets departement indeholdende resultatmål for restanceinddrivelsen, mens der ikke er måltal for politiets og kommunernes restanceinddrivelse. Der er ikke formelle krav om, at politiet eller kommunerne skal anvende målstyring på området. 11. ToldSkat har ikke indført mål- og resultatstyring over for kommunerne i forbindelse med restanceinddrivelsen, sådan som det er tilfældet på ligningsområdet. ToldSkat har tilkendegivet, at spørgsmålet om mål vedrørende restancer på personskatter og arbejdsmarkedsbi- Side 8

9 drag vil blive inddraget ved næste genforhandling af rammeaftalen om samarbejde mellem kommunerne og toldog skatteregionerne på inddrivelsesområdet, ligesom Told- Skat fortsat overvejer, hvilke mulige elementer der kan indgå i en målstyret restanceinddrivelse. For så vidt angår indførelse af målstyring for kommunernes restanceinddrivelse, kan dette kræve lovgivning svarende til den, der regulerer målstyringen på ligningsområdet. Efter Kommunernes Landsforenings (KL) vurdering vil det hverken være muligt eller hensigtsmæssigt at søge at opstille måltal for restanceinddrivelsen vedrørende personskatter og arbejdsmarkedsbidrag. KL s vurdering er begrundet i, at størrelsen af restanceinddrivelsen er afhængig af kvaliteten af det forebyggende arbejde, samfundsudviklingen, lokale forhold samt den enkelte restant og dennes husstands økonomiske forhold og derved betalingsmuligheder. 12. Rigsrevisionen er enig i, at mål og resultater vedrørende restanceinddrivelsen generelt påvirkes af bl.a. lokale forhold, det forebyggende arbejdes kvalitet samt udviklingen i den enkelte husstands økonomi. Disse forhold er dog også gældende for de statslige myndigheder, der i dag anvender målstyring. Fx anvender ToldSkat måltal for de inddrivelige restancer, mens Inddrivelsesenheden anvender en række måltal herunder lønomkostningerne i forhold til inddrivelsesprovenuet. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at der fortsat er behov for at udvikle fælles styringsrelevante og balancerede mål for de inddrivende myndigheder, da det kan medvirke til en effektivisering af inddrivelsen. Forebyggelse 13. Forebyggelse handler om, hvad myndighederne gør for at undgå, at restancer opstår. ToldSkats forebyggende indsats sker primært ved registreringen af nye virksomheder, mens forebyggelsen i kommunerne sker ved forskudsregistreringen af A- og B-skat. For Finansstyrelsens vedkommende er forebyggelsen af SU-restancer placeret i Undervisningsministeriet. Myndighederne har således en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af denne del af forebyggelsen. For politiets vedkommende er forebyggelse på restanceområdet uinteressant, da restancerne her vedrører bøder, erstatninger i forbindelse med straffesager m.m. Side 9

10 14. ToldSkat og kommunerne har en forebyggende indsats i form af generel information og vejledning gennem dagspressen, via internettet samt ved informationsmøder. Der samarbejdes ikke indbyrdes mellem kommuner eller mellem kommunerne og ToldSkat på området. Rigsrevisionen finder, at myndighederne med fordel kunne samarbejde om informationsindsatsen, bl.a. fordi informationen har generel karakter og derfor kan rettes mod flere målgrupper samtidig. Rigsrevisionen foretager for tiden en særskilt undersøgelse af ToldSkats og de kommunale skatteforvaltningers information og vejledning til virksomheder. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet vil afvente resultatet af denne undersøgelse, inden eventuelle initiativer iværksættes. Inddrivelsesprocessen Anvendelse af risikovurderinger 15. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang de enkelte myndigheder foretager systematiske risikovurderinger ved restanceinddrivelsen. Risikovurderinger kan bl.a. anvendes til at sikre en skærpet opmærksomhed mod restanter, hvor der er større risiko for manglende betalinger. Undersøgelsen viste, at ToldSkat og kommunerne (personskatter og arbejdsmarkedsbidrag) gennemfører risikovurderinger, mens de øvrige myndigheder ikke systematisk foretager sådanne vurderinger. Undersøgelsen har endvidere vist, at Inddrivelsesenhedens restanceinddrivelse kan styrkes, særligt for de store restancer hvor sagsbehandlingen er mere kompliceret. Fx var der indgået afdragsordninger, hvor afdragene var utilstrækkelige til at sikre tilbagebetaling. Told- og Skattestyrelsen har tilkendegivet, at den vil følge udviklingen i Inddrivelsesenheden tæt. Inddrivelsesmidler 16. Myndighederne anvender typisk afdragsordninger, lønindeholdelse, udlæg, modregning og anmeldelse til RKI Kreditinformation. Lønindeholdelse har til formål at sikre indbetalinger og har herudover en præventiv effekt, da visse restanter vil undgå, at deres arbejdsgiver informeres om deres restanceforhold. Midlet kan dog kun anvendes for krav, hvor dette Side 10

11 fremgår af lovgivningen. Da lønindeholdelse efter Rigsrevisionens opfattelse er et effektivt inddrivelsesmiddel, bør myndighederne vurdere mulighederne for at gennemføre lovændringer med henblik på at foretage lønindeholdelse ved flere restancetyper. 17. ToldSkat og kommunerne har egne fogeder til at foretage udlæg, mens de øvrige myndigheder skal gennemføre deres udlæg gennem fogedretten. Derfor anvender ToldSkat og kommunerne hyppigere udlæg sammenlignet med de øvrige myndigheder. Politiet kan dog anvende fogedretten vederlagsfrit, hvorfor udlæg også er almindelige i politiets inddrivelse. Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen kan kun foretage udlæg, hvis andre inddrivelsesmidler er udtømte. Inddrivelsesenheden har oplyst, at de med fordel kunne anvende ToldSkats fogeder til at sikre større synlighed samt til at foretage udlæg. Inddrivelsesenheden kan umiddelbart anvende told- og skattefogederne, men ikke kommunernes pantefogeder i inddrivelsesarbejdet. Anvendelse af pantefogederne vil i et vist omfang kræve lovændringer. Skatteministeriet har oplyst, at de stiller sig positive over for en eventuel udvidelse af fogedernes kompetenceområder, og ministeriet vil anmode Forenklingsudvalget om at inddrage muligheden i det videre udvalgsarbejde. 18. Inddrivelsesmyndighederne skal i forbindelse med afdragsordninger og lønindeholdelse beregne restantens og husstandens betalingsevne. Ved beregningen skal den enkelte myndighed indregne et rådighedsbeløb til dækning af kost, tøj mv. Rigsrevisionen har konstateret, at myndighederne har en forskellig praksis med hensyn til opgørelser af restanternes betalingsevne. Fx er der forskellig praksis for, om udgifter til telefonabonnement og medicinudgifter indgår i rådighedsbeløbet eller ej. Myndighederne bør derfor overveje muligheden for at opstille en fælles praksis for vurderingen af restanternes betalingsevne. Dette spørgsmål behandles i Forenklingsudvalget. Afskrivning 19. Afskrivning betyder, at et krav udgiftsføres på statsregnskabet, men at det fortsat holdes retskraftigt. Rigsrevisionen har konstateret, at der er forskel på myndighedernes afskrivningsprincipper. ToldSkat og kommunerne (for Side 11

12 personskatter og arbejdsmarkedsbidrag) afskriver således et krav på statsregnskabet, når det anses for ikke inddriveligt. Personlige restancer holdes derefter almindeligvis retskraftige, indtil inddrivelse skønnes forgæves på længere sigt, eller indtil omkostningerne ved inddrivelsen anses for uforholdsmæssigt store. ToldSkats princip om at sondre mellem restancer under inddrivelse og retskraftige udgiftsførte restancer er et vigtigt led i en effektiv restanceinddrivelse, da det giver mulighed for at fokusere på de restancer, der reelt er mulighed for at inddrive. Det er ikke muligt at foretage en sådan sondring med hensyn til politiets, Finansstyrelsens og Inddrivelsesenhedens krav. Finansstyrelsens og Inddrivelsesenhedens edb-sagsbehandlingssystem giver mulighed for automatisk overvågning af alle restanters indtægts- og formueforhold samt eventuelle modregningsmuligheder. Man undgår således at anvende ressourcer på restancer, der reelt ikke kan inddrives. Eftergivelse 20. Eftergivelse af en restance betyder, at denne afvikles fx ved forældelse, akkord eller gældssanering. Myndighederne anvender som udgangspunkt konkurslovens regler for tvangsakkord og gældssanering ved eftergivelse af restancer. Muligheden for at indgå frivillige akkorder og anden afvikling udenom skifteretten anvendes ligeledes. ToldSkat og kommunerne (for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag) skal ifølge den nye inddrivelsesstrategi fra 2001 i hver enkelt sag vurdere, om forældelsesfristen skal afbrydes. Tidligere var det normalt at afbryde forældelsen af restancer, hvorved restancerne kunne holdes retskraftige i adskillige år. Rigsrevisionen anser ToldSkats nye eftergivelsespolitik for at være et vigtigt element i en effektiv inddrivelse. I det omfang strategien kan overføres til andre områder uden at komme i konflikt med lovgivningen, bør det derfor overvejes at lade alle myndigheder i staten følge denne del af ToldSkats inddrivelsesstrategi. Side 12

13 Samarbejdet mellem myndighederne over for den enkelte restant 21. Samarbejdet mellem myndighederne over for den enkelte restant sker i dag på ad hoc basis. Der er derfor efter Rigsrevisionens opfattelse behov for et systematisk samarbejde mellem myndighederne på lokalt niveau med henblik på at sikre en koordineret sagsbehandling. Dette samarbejde kan også omfatte de kommunale socialforvaltninger. 22. ToldSkat og kommunerne anvender forskellige fora som fx elektronisk faglige netværk til udveksling af konkrete erfaringer i restanceinddrivelsen. Sådanne faglige fora kan med fordel oprettes med henblik på en løbende udveksling af erfaringer og videndeling på tværs af myndighederne. Problemer med edb 23. Rigsrevisionen har undersøgt, om anvendelsen af edb fremmer en enkel og effektiv sagsbehandling. I den forbindelse er myndighedernes edb-systemer, mulighederne for samkøring af registre samt problemer vedrørende modregning gennemgået. Myndighedernes egne edb-systemer 24. En modernisering af visse myndigheders edb-systemer, en øget maskinel sagsbehandling samt en yderligere digitalisering af forvaltningen i forhold til borgere og virksomheder vil efter Rigsrevisionens vurdering samlet medføre effektiviseringsgevinster og serviceforbedringer. Fx benytter ToldSkat 11 forskellige systemer, mens de øvrige myndigheder typisk anvender 1 eller 2 systemer. Undersøgelsen har vist, at visse af systemerne er utidssvarende, samt at anvendelsen af flere ikke-integrerede systemer giver en unødigt ressourcekrævende sagsbehandling med øget risiko for fejl. ToldSkat er opmærksom herpå, men en modernisering af ToldSkats systemer er stillet i bero inden for rammerne af den gældende budgetaftale, der løber frem til Sagsbehandlingen i Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen er baseret på maskinel sagsbehandling, hvor afdragsordninger og lønindeholdelse kan gennemføres automatisk. I ToldSkat, politiet og kommunerne foretages den- Side 13

14 ne sagsbehandling manuelt. Det er givet, at disse dele af sagsbehandlingen beslaglægger væsentlige ressourcer. Undersøgelsen har vist, at Inddrivelsesenhedens og Finansstyrelsens edb-system er mere effektivt sammenlignet med de øvrige systemer. Rigsrevisionen skønner, at det er muligt inden for meget homogene restancetyper at automatisere inddrivelsen yderligere inden for rammerne af forvaltningsloven, idet automatiseringen af inddrivelsen naturligvis skal være i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partshøring og begrundede afgørelser. Samkøring med andre myndigheders registre 26. Undersøgelsen har vist, at myndighederne er opmærksomme på at udnytte mulighederne for at samkøre forskellige registre. Finansstyrelsen og Inddrivelsesenheden anvender andre myndigheders registre, mens politiet kun må anvende oplysninger fra ToldSkats ligningssystem til brug for fastsættelse af bødestørrelser og lønindeholdelse. Politiet må derimod ikke anvende systemet i forbindelse med en vurdering af restantens betalingsevne. En øget anvendelse af oplysninger fra ToldSkats ligningssystem kan være et vigtigt led i en effektivisering af restanceinddrivelsen, hvilket Rigspolitiet har erklæret sig enig i. Modregning 27. Modregning er et inddrivelsesmiddel, hvor udbetalinger fra det offentlige til en restant (fx overskydende skat og negativ moms) under visse betingelser kan modregnes i andre offentlige krav. Det Centrale Fordrings Register (CFR) er udviklet for at understøtte muligheden for modregning, og systemet anvendes bl.a. til at registrere offentlige krav, hvor der er mulighed for modregning. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at myndighederne har forskellig praksis med hensyn til indberetninger til CFR. Fx registrerer politiet typisk kun restancer vedrørende sagsomkostninger, når de afskrives, hvorved de afskærer sig fra muligheden for modregning tidligt i restanceinddrivelsen. Rigsrevisionen konstaterede, at CFR i sin nuværende form medfører en reduceret brug af systemet, hvilket i praksis indebærer en risiko for provenutab for staten. En modernisering af CFR kan efter Rigsrevisionens opfattelse undla- Side 14

15 des, hvis resultaterne af ToldSkats og den digitale Taskforces arbejde om én afregningskonto samt Finansministeriets tværministerielle arbejde om effektivisering af betalingsforvaltningen resulterer i en effektiv fremtidig modregning. Sammenfattende bemærkninger 28. Undersøgelsen har samlet vist, at det er muligt at effektivisere den offentlige inddrivelse af restancer. De enkelte myndigheder forsøger at sikre en effektiv restanceinddrivelse betinget af lovgrundlag samt de traditioner og den kultur, der er skabt ved hver myndighed. Rigsrevisionen finder dog, at der er behov for et styrket samarbejde mellem myndighederne eller fx mere centraliserede løsninger. Et udvidet samarbejde eller en centralisering skal naturligvis etableres inden for rammerne af lov om personoplysninger. 29. Rigsrevisionen skal endvidere pege på, at en række ministerier har igangsat initiativer, der kan medvirke til en forbedret restanceinddrivelse. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der herudover er en række yderligere barrierer for en effektiv statslig restanceinddrivelse. Rigsrevisionens undersøgelse har vist: at det gennem et styrket samarbejde mellem myndighederne er muligt at effektivisere inddrivelsen af statens restancer på en række områder. Disse vedrører især lovgivningen, den overordnede koordination og samarbejde, inddrivelsesprocessen, anvendelsen af edb samt i mindre omfang forebyggelse at de samlede offentlige restancer ultimo 2001 udgjorde mindst ca. 46,3 mia. kr., hvoraf de ca. 39,3 mia. kr. var statslige krav, samt at restanceinddrivelsen varetages af ToldSkat, ToldSkats Inddrivelsesenhed, Finansstyrelsen, politiet og kommunerne, at der var store forskelle i ressourceanvendelsen opgjort i forhold til restancemassen eller antallet af restanter mellem de inddrivende myndigheder, hvilket bl.a. kan skyldes forskellige måder at tilrettelægge inddrivelsen på, at regelgrundlaget er unødigt kompliceret, og at det er muligt at forenkle lovgrundlaget vedrørende lønindeholdelse, rentetilskrivning, rykkergebyrer, klageadgang og forældelsesfrister for forskellige restancetyper, Side 15

16 at området rent statistisk har været underbelyst, at der er behov for en yderligere digitalisering og automatisering af området herunder styrkelse af integrationen mellem ToldSkats systemer på restanceområdet samt styrkelse af den systemmæssige integration på tværs af myndighederne, at der er risiko for provenutab som følge af uudnyttede muligheder for modregning, at regeringen har nedsat Forenklingsudvalget samt arbejder med overvejelser vedrørende effektivisering af betalingsforvaltningen, hvilket kan bidrage til at effektivisere restanceinddrivelsen, at de berørte myndigheder med udgangspunkt i Rigsrevisionens undersøgelse har igangsat en række yderligere initiativer, der kan medvirke til en forbedret restanceinddrivelse, og at det sammenfattende er Rigsrevisionens vurdering, at løsningen af en række af ovenstående problemer vil kunne skabe en mere effektiv restanceinddrivelse. II. Indledning 30. Beretningen afgives til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) 17, stk. 2. Beretningen vedrører forhold inden for Finansministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriets, Skatteministeriets, Justitsministeriets, Socialministeriets, Indenrigs- og Sundhedsministeriets, Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris områder (finanslovens 7, 8, 9, 11, 15, 16, 20, 21 og 24). A. Formål og baggrund 31. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om myndighederne havde en effektiv inddrivelse af statens restancer samt at identificere eventuelle barrierer herfor. Undersøgelsen har vist, at det på en række områder er muligt at effektivisere restanceinddrivelsen. Områderne vedrører: Lovgivningen, overordnet koordination og samarbejde, forebyggelse, inddrivelsesprocessen samt anvendelsen af edb. I beretningen redegøres der for disse områder. Side 16

17 32. Statens restanceinddrivelse varetages af ToldSkat, Told- Skats Inddrivelsesenhed (Inddrivelsesenheden), Finansstyrelsen, politiet og kommunerne. Myndighederne har ansvaret for at inddrive forskellige restancetyper, hvilket er illustreret i skema 1. Skema 1. De 5 myndigheder og oplysning om restancetyper ToldSkat Inddriver skatte- og afgiftsrestancer vedrørende virksomheder Arbejdsgiverindbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Moms og punktafgifter Told Lønsum Selskabs- og fondsskat Udbytteskat Dødsboskat. Inddrivelsesenheden Inddriver restancer for statsinstitutioner, bortset fra restancer vedrørende skatter og afgifter, SU-området samt politiets krav Arbejdsløshedsforsikring Biblioteksrestancer DR-licens DSB S-tog A/S Politiet Inddriver restancer vedrørende bøder m.m. Bøder Konfiskationer Erstatninger Idømte sagsomkostninger. Finansstyrelsen Inddriver restancer på SU-området SU-statslån SU-statsgaranterede lån SU-stipendier. Personlige fordringer vedrørende løn samt lån og garantier vedrørende jordbrug og fiskeri Restancer ved indtægtsdækket virksomhed. Kommunerne Inddriver restancer vedrørende personskatter og arbejdsmarkedsbidrag for ToldSkat samt restancer vedrørende egne fordringer, herunder også fordringer med statsrefusion Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag Ejendomsskat Forbrugsafgifter Husleje Underholdsbidrag Daginstitution Bøder i henhold til skattekontrolloven Boligindskudslån Boligydelse Tilbagebetalingskrav vedrørende boligsikring/ydelse Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp Uddannelseslån 42 Motorkøretøjer BL 58 Parkeringsafgift Retsafgift/gebyr Udenlandske skattekrav Øvrige kommunale krav. 33. Området er karakteriseret ved en kompleks lovgivning, hvor forskellige restancetyper behandles forskelligt. Side 17

18 Omfanget og udviklingen i de enkelte restancetyper fremgår af bilag 1. Bilag 2 indeholder en beskrivelse af de enkelte restancetyper med tilhørende lovgrundlag for opkrævning og inddrivelse. I beretningen anvendes en række fagudtryk. Disse er forklaret i ordlisten i bilag I november 2002 nedsatte regeringen Forenklingsudvalget under ToldSkats formandskab og med deltagelse af inddrivelsesmyndighederne, andre relevante ministerområder og Kommunernes Landsforening (KL). Udvalgets formål er at vurdere mulighederne for at forenkle den offentlige restanceinddrivelse. Udvalget forventes at aflægge rapport i december Der har været et vist sammenfald mellem Rigsrevisionens undersøgelse og udvalgets arbejde, men hvor udvalget primært skal vurdere lovgivningen på området, har Rigsrevisionens undersøgelse været koncentreret om styringen og organiseringen af inddrivelsesprocessen og forskelle heri mellem myndighederne. Rigsrevisionen er endvidere bekendt med, at der pågår overvejelser i regeringen vedrørende effektivisering af betalingsforvaltningen, der også kan bidrage til at effektivisere restanceinddrivelsen. Således har ToldSkat og den digitale Taskforce et igangværende arbejde om én afregningskonto, og Finansministeriet har et tværministerielt arbejde om effektivisering af betalingsforvaltningen herunder etablering af NemKonto og AfregningsService. B. Metode og afgrænsning 35. Rigsrevisionen har gennemført interviews ved 4 toldog skatteregioner, 4 politikredse og 4 kommuner samt gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 45 kommuner. Endvidere er der gennemført interviews ved og brevvekslet med ToldSkat, Inddrivelsesenheden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Finansstyrelsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Danmarks Radio Licenskontoret samt KL. Undersøgelsen er først og fremmest baseret på interviews samt undersøgelse af retningslinjer og dokumentation. Der er desuden gennemgået en række konkrete restancesager i Inddrivelsesenheden. Side 18

19 Beretningen har været til høring hos de berørte ministerier mv., hvis bemærkninger er indarbejdet i videst muligt omfang. 36. Undersøgelsen dækker perioden , og den handler om fysiske og juridiske personers restancer til staten. Undersøgelsen omfatter således ikke tilgodehavender hos internationale organisationer som fx FN. Der er statistiske data for perioden , men det har ikke været muligt at opstille valide data for 2002 inden afgivelse af beretningen. Oplysninger om kommunernes forvaltning af egne restancer indgår alene i undersøgelsen i det omfang, de kan bidrage til at beskrive den offentlige restanceinddrivelse som helhed. III. Udviklingen i de samlede offentlige krav A. Restancemasse, antal restanter og ressourceanvendelse 37. Rigsrevisionen har opgjort den samlede restancemasse, antallet af personer i restance, ressourceanvendelsen til restanceinddrivelsen samt den gennemsnitlige restancestørrelse pr. restant. De enkelte myndigheder anvender dog ikke helt de samme opgørelsesmetoder. Forskellene kan illustreres ved at sondre mellem restancer under inddrivelse og retskraftige udgiftsførte restancer. Restancer under inddrivelse er almindelige restancer, der indgår i statsregnskabet. Retskraftige udgiftsførte restancer er derimod afskrevet på statsregnskabet, men kravet holdes retskraftigt indtil forældelse. Et krav kan således holdes retskraftigt flere år efter, at restanceinddrivelsen er opgivet. Inden forældelsesfristen udløber, vurderes det, om forældelsen bør afbrydes fx ved en udlægstilsigelse. 38. Restancemassen samlet samt for de 2 restancetyper, antal restanter, årsværksanvendelse og gennemsnitlig restancestørrelse pr. restant fremgår af tabel 1. Side 19

20 Tabel 1. Oversigt over restancemassen, antal restanter, årsværksanvendelse og antal inddrivende enheder mv. for de 5 myndigheder i 2001 ToldSkat Restancer under inddrivelse, mia. kr ,1 Inddrivelsesenheden Politiet 2) Finansstyrelsen Kommunerne Staten 3) Egne Samlet Ikke opgjort 1) 1,3 2) 3,3 5,0 7,0 28,7 Retskraftige udgiftsførte restancer, mia. kr.... 9,7 2,2 5,7 Ikke opgjort 5) 17,6 Samlet restancemasse, mia. kr ,8 2,2 1,3 3,3 10,7 7,0 46,3 Antal restanter ved Ikke myndighederne, ) ) opgjort Gennemsnitlig restancestørrelse pr. restant, kr Antal årsværk ) ) Andre statsinstitutioners krav (dvs. for de institutioner, som Inddrivelsesenheden varetager inddrivelsen for) er ikke opgjort i forbindelse med undersøgelsen. Rigsrevisionen vurderer, at disse restancer udgør en mindre andel af de samlede restancer. 2) Politiet varetager inddrivelsen af restancer vedrørende vægtafgifter for ToldSkat. Denne inddrivelse er adskilt fra inddrivelsen i politiet i øvrigt og har derfor ikke indgået i Rigsrevisionens undersøgelse. Restancerne udgjorde 0,2 mia. kr. ultimo Politiet sondrer i øvrigt ikke mellem almindelige debitorer og restanter, hvorfor restancemassen og antallet af restanter er mindre end anført i tabellen. 3) For personskatter og arbejdsmarkedsbidrag indgår der ikke restancer, der er udgiftsført i forbindelse med henstand som følge af behandling af klage over skatteansættelsen. Ultimo 2000 udgjorde dette beløb 0,9 mia. kr. 4) Antal restanter i ToldSkats D/R-system, selskabs- og fondsskattesystem og RUF-register. Der kan være restanter, der optræder som restanter i flere systemer. Modsat mangler antallet af restanter fra SAP R/3 systemet. Samlet er det Rigsrevisionens vurdering, at antallet af restanter er det bedste skøn. 5) Kommunernes egne retskraftige udgiftsførte restancer kan ikke opgøres samlet, da der ikke foreligger opgørelser heraf for alle kommuner. 6) Antal restanter i kommunerne har KL skønnet til mellem og ) Antal årsværk er opgjort af KL pr. 31. december Opgørelsen er inkl. personale beskæftiget med opkrævning. Det har ikke været muligt at skelne mellem inddrivelse og opkrævning. Kilde: Oplysninger fra ToldSkat, Finansstyrelsen, politiet og KL. Tabel 1 viser, at den samlede offentlige restancemasse udgjorde mindst ca. 46,3 mia. kr. ultimo Opgørelsen er dog ikke fuldstændig, da myndighederne opgør restancerne forskelligt. De statslige krav udgjorde ca. 39,3 mia. kr. og de kommunale krav 7 mia. kr. Der var retskraftige udgiftsførte statslige restancer for mindst ca. 17,6 mia. kr. Tabel 1 viser endvidere, at myndighederne anvendte ca årsværk i 2001 til opkrævning og inddrivelse, heraf anvendte kommunerne ca årsværk og ToldSkat 493 årsværk. De resterende årsværk var fordelt på de 3 andre myndigheder. Den gennemsnitlige restancestørrelse pr. restant var samlet ca kr., og den varierede fra kr. i politiet til kr. i ToldSkat. Side 20

Udviklingen i kommunernes restancer

Udviklingen i kommunernes restancer NOTAT Udviklingen i kommunernes restancer KL s årlige undersøgelse af kommunernes restancer viser, at de senere års stigning i de kommunale restancer tilsyneladende fortsætter. Ved udgangen af 2012 udgjorde

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 23. marts 2015 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2010-2014. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Fremtidens kommune Årsrapport 2013 Opkrævningen Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 Opsummering...

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt J.nr. j.nr. 08-179347 Dato : 19. januar 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 9. december 2008. (Alm.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation... 4 Personaleressourcer... 4 Opkrævningskontorets opgaver... 4 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 1. april 2014 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2009-2013. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Offentlige restancer status pr. juni 2015

Offentlige restancer status pr. juni 2015 Notat 25. september 2015 J.nr. 15-2711376 Inddrivelse Offentlige restancer status pr. juni 2015 Dette notat indeholder den faste orientering om status for de offentlige restancer, som de fremgår af SKATs

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 652 Offentligt Tale 4. maj 2015 J.nr. 15-1267148 Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. maj 2015 Spørgsmål

Læs mere

Restanceudvikling i Aarhus Kommune. 2. Restanceudviklingen i Aarhus Kommune. Dato 7. marts 2014. Århus Kommune Kultur og Borgerservice. 1.

Restanceudvikling i Aarhus Kommune. 2. Restanceudviklingen i Aarhus Kommune. Dato 7. marts 2014. Århus Kommune Kultur og Borgerservice. 1. Til: Byrådet Dato 7. marts 2014 Århus Kommune Kultur og Borgerservice 1. Resume Bruttorestancerne i Aarhus Kommune er i løbet af 2013 faldet fra 391 til 357 mio. kr., svarende til et fald på 9 pct. Faldet

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Fremtidens kommune Årsrapport 2011 Opkrævningskontoret Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi September 2009 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ToldSkats indsats mod sort økonomi

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarruselsvindel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

December December December

December December December 1. Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer steget siden 2006 med mere end 40 procent. Fra cirka 8,3 mia. kroner til 11,9 mia. kroner. Det er dog ikke alle 11,9 mia.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Notat 6. februar 2017 J.nr. 16-0682813 ICI, Jura BL, AC, NB, IN og EL Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Med det vedlagte udkast til ny bekendtgørelse om inddrivelse

Læs mere

Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret

Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret Fremtidens kommune Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 Formålet med årsrapporten...3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger,

Læs mere

Kapitel 1. Definitioner m.v.

Kapitel 1. Definitioner m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R.

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R. J.nr. j.nr. 08-128864 Dato : 1. oktober 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen Spørgsmål 389: Ministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

* * UDKAST * * Notat. vedrørende restancer. Viborg Kommune

* * UDKAST * * Notat. vedrørende restancer. Viborg Kommune * * UDKAST * * Notat vedrørende restancer Viborg Kommune Udarbejdet juli 2014 Indhold Indledning... 3 Sammendrag... 3 Restancer pr. 31/12 2013... 4 Fordeling på typer af krav pr. 31/12 2013... 5 Restance

Læs mere

Inddrivelse af biblioteksbrugernes restancer til bibliotekerne - ophævelse af bibliotekslovens 32-34. 1. Indledning

Inddrivelse af biblioteksbrugernes restancer til bibliotekerne - ophævelse af bibliotekslovens 32-34. 1. Indledning 4. marts 2010 Styrelsen orienterer Christian S. Christensen Juridisk konsulent csc@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:3373 3324 Inddrivelse af biblioteksbrugernes restancer til bibliotekerne - ophævelse

Læs mere

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Håndtering af nødlidende virksomheder Wicki Øland, SKAT Program Fordringshaveraftaler Inddrivelse Bobehandling (konkurs,rekonstruktion, Kreditorordn./akkorder)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06 RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06 Udvidet notat til statsrevisorerne om SKATs inddrivelse af skatter og afgifter efter fusionen den 1. november 2005 I. Resumé 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Hermed sendes redegørelse om offentlige restancer pr. april 2013.

Hermed sendes redegørelse om offentlige restancer pr. april 2013. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 263 Offentligt j.nr. 13-0191125 Dato: 28. Juni 2013 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om offentlige restancer pr. april 2013. Holger K. Nielsen

Læs mere

Offentlige restancer status pr. september 2015 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen.

Offentlige restancer status pr. september 2015 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 76 Offentligt Notat 21. december 2015 J.nr. 15-3218715 Inddrivelse Offentlige restancer status pr. september 2015 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning

Læs mere

RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE

RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Marts 2004 1 Indholdsfortegnelse Restanceinddrivelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Opkrævning i Varde Kommune 2015/2016

Opkrævning i Varde Kommune 2015/2016 Opkrævning i Varde Kommune 2015/2016 1 Indledning: Opkrævningsafdelingen er en del af Team Back i Borgerservice og udgør en normering på ca. 2,5 årsværk. De medarbejdere som arbejder med opkrævning i Varde

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer. December 2014

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer. December 2014 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer December 2014 BERETNING OM SKATS FORVALTNING AF RESTANCER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion...

Læs mere

Afskrivninger og kassedifferencer

Afskrivninger og kassedifferencer Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som det har været nødvendigt at foretage i regnskabsåret. Herudover er der redegjort for omfanget af konstaterede kassedifferencer. - 320 - Afskrivning

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 17, stk. 1, 28, 42, stk. 2, 45,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt SEKRETARIATET - NOTAT Notat om revisionssager på SKATs og Skatteministeriets område - til omdeling i Skatteudvalget på møde 19. maj 2016 19. maj

Læs mere

Vurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

Vurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Socialudvalget, Skatteudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 293,SAU alm. del - Bilag 183 Offentligt J.nr. 2008-730-0072 Dato: 10. juni 2008 Til Folketinget - Socialudvalget Vurdering af forsøgsordningen

Læs mere

13.04.2016 Restancestatistik for

13.04.2016 Restancestatistik for 13.04.2016 Restancestatistik for Regnskabsservice Indhold Denne opgørelse viser udviklingen i Herning Kommunes tilgodehavender (restancer) i perioden 01.01.2013 til 31.12.2015. Opgørelsen indeholder følgende:

Læs mere

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Sag nr. 14/1021 Dok nr. 13.317-14v1 Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Årsberetning 1. januar 2013 31. december 2013. Med vedtagelsen af lov nr. 429 af 6. juni 2005, blev opgaverne

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg. Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Læs mere

Afskrivninger og kassedifferencer

Afskrivninger og kassedifferencer Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som det har været nødvendigt at foretage i regnskabsåret. Herudover er der redegjort for omfanget af konstaterede kassedifferencer. - 330 - Afskrivning

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 10 - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40057 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 28. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Forældelse og eftergivelse af skattegæld Skal man beskattes af det?

Forældelse og eftergivelse af skattegæld Skal man beskattes af det? - 1 Forældelse og eftergivelse af skattegæld Skal man beskattes af det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et af elementerne i regeringens store genopretningsplan for Skat er etablering af

Læs mere

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld BEK nr 1106 af 18/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2013-0011727 Senere ændringer

Læs mere

Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer

Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som det har været nødvendigt at foretage i regnskabsåret. Herudover er der redegjort

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Restanceudviklingen og opkrævningsindsatsen årsrapport 2014

Restanceudviklingen og opkrævningsindsatsen årsrapport 2014 Restanceudviklingen og opkrævningsindsatsen årsrapport 2014 Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer iflg. oplysninger fra SKAT steget fra 2.6 mia. kr. i perioden

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet

Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet Strukturreform, spørgsmål vedr. skatteområdet Spr. 1_SKM_S Hvilken rationaliseringsgevinst, mener regeringen, der kan realiseres, når der tages hensyn til den allerede stedfundne udvikling i de kommunale

Læs mere

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem 7511752 JKA/jka Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) m.v. 1. Skatteministeriet har bedt mig vurdere, om de foreliggende undersøgelser af fordringsmassen og funktionerne i systemet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger Maj 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Offentlige restancer - status pr. juni 2014

Offentlige restancer - status pr. juni 2014 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 278 Offentligt Notat 7. oktober 2014 J.nr. 14-4106629 Inddrivelse SBT Offentlige - status pr. juni 2014 Indledning I dette notat oplyses om restancesituationen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 28, 42, stk. 2, 45,

Læs mere

OPKRÆVNINGSSTRATEGI NORDDJURS KOMMUNE 2010-2013

OPKRÆVNINGSSTRATEGI NORDDJURS KOMMUNE 2010-2013 OPKRÆVNINGSSTRATEGI NORDDJURS KOMMUNE 2010-2013 Indledning...3 Opkrævningskontorets opgaver... 5 Målsætning for opkrævningen... 7 Strategi... 7 Handleplan... 7 Forretningsgang... 8 Målsætning for forebyggelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer April 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Inddrivelsesplan 2007 Fra strategi til handling 1. halvår 2007 Inddrivelse

Inddrivelsesplan 2007 Fra strategi til handling 1. halvår 2007 Inddrivelse Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Inddrivelsesplan 2007 Fra strategi til handling 1. halvår 2007 Inddrivelse Hovedcentret Inddrivelse 27. februar 2007 Inddrivelsesplan 2007 Indledning

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-121-0018 Udkast (6) Forslag. til. (Effektivisering af inddrivelsen) Justitsministeriet

Skatteministeriet J. nr. 2010-121-0018 Udkast (6) Forslag. til. (Effektivisering af inddrivelsen) Justitsministeriet Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 21 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-121-0018 Udkast (6) Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-12-2011 Dato: 03-11-2011 Sag nr.: ØU 267 Sagsbehandler: Kerstin S. Büchner Dalkvist Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet.

Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. SAGSBEHANDLING Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. Love Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Det nye Skatteministerium

Det nye Skatteministerium Det nye Skatteministerium April 2004 Man må ikke forlange, at borgerne skal betale skat med glæde. Men borgere og virksomheder bør kunne forlange, at skatten kan betales uden unødigt besvær. Derfor har

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk

Læs mere

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Betaling & Kontrol NOTAT Til KFU KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 Gældsvejledning skaber nye muligheder for afvikling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Forlængelse af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Offentlige restancer status pr. december 2015 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen

Offentlige restancer status pr. december 2015 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 438 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 163 Offentligt Notat J.nr. 16-0278092 Inddrivelse Offentlige restancer status pr. december

Læs mere

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige LOV nr 1333 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-711-0011 Senere ændringer til forskriften LOV nr 252 af 30/03/2011

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft UDKAST Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3,og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8.

Læs mere

Evaluering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

Evaluering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 143 Offentligt Notat Evaluering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper J.nr. 2010-380-0001 04-03-2011 På finansloven

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 346 Offentligt j.nr. 07-134076 Dato : 17. oktober 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Frederiksberg som frikommune på Borgerserviceområdet

Frederiksberg som frikommune på Borgerserviceområdet Frederiksberg som frikommune på Borgerserviceområdet Frederiksberg Kommune ønsker at blive frikommune, når fem til syv kommuner snart får mulighed for at prøve nye arbejdsmetoder i forbindelse med, at

Læs mere

Offentlige restancer status pr. marts 2016 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen

Offentlige restancer status pr. marts 2016 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 243 Offentligt Notat J.nr. 16-0709158 Inddrivelse Offentlige restancer status pr. marts 2016 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen

Læs mere

Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget vedr. SKAT og EFI

Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget vedr. SKAT og EFI KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Økonomiforvaltningen NOTAT Til KFU og ØU Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget vedr. SKAT og EFI Indledning Den 8. september 2015

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Fremtidens kommune Årsrapport 2010 Opkrævningskontoret Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for invitationen til dagens samråd om SKATs inddrivelsesaktiviteter og restancesituationen.

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for invitationen til dagens samråd om SKATs inddrivelsesaktiviteter og restancesituationen. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Tale 12. november 2014 J.nr. 14-4859372 Samrådsspørgsmål H og I - Tale til samråd den 13. november 2014 Spørgsmål H Vil ministeren

Læs mere