statens restanceinddrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "statens restanceinddrivelse"

Transkript

1 Beretning til statsrevisorerne om statens restanceinddrivelse Juni 2003 RB A302/03 Rigsrevisionen

2

3 Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning A. Formål og baggrund B. Metode og afgrænsning III. Udviklingen i de samlede offentlige krav A. Restancemasse, antal restanter og ressourceanvendelse B. Restancemassen og antal restanter i forhold til årsværksforbruget C. Udviklingen i restancemassen IV. Lovgrundlagets kompleksitet V. Overordnet koordination og samarbejde A. Strategi B. Resultatmål VI. Forebyggelse VII. Inddrivelsesprocessen A. Indledning B. Anvendelse af risikovurderinger C. Digitalisering af sagsbehandlingen D. Inddrivelsesmidler E. Afskrivning og eftergivelse F. Samarbejdet mellem myndighederne VIII. Problemer med edb A. Myndighedernes egne edb-systemer B. Samkøring med andre myndigheders registre C. Modregning IX. Sammenfattende bemærkninger Bilag: 1. Samlede offentlige krav ultimo (2001-priser) Restancetyper samt hjemmelsgrundlag Ordliste... 59

4

5 Beretning om statens restanceinddrivelse I. Resumé Indledning mv. 1. Inddrivelsen af statslige restancer er karakteriseret ved en kompleks lovgivning og mange typer af restancer, der skal behandles forskelligt. Samtidig varetages inddrivelsen af flere myndigheder: ToldSkat der primært inddriver restancer vedrørende told, moms og afgifter, ToldSkats Inddrivelsesenhed (Inddrivelsesenheden) der inddriver restancer for andre statslige kreditorer herunder DR og DSB S-tog A/S, Finansstyrelsen der inddriver restancer på SU-området, politiet der inddriver restancer vedrørende bøder, erstatninger, konfiskationer m.m. samt kommunerne der inddriver statslige restancer vedrørende personskatter og arbejdsmarkedsbidrag samt restancer på områder med statslig refusion. 2. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om myndighederne havde en effektiv inddrivelse af statens restancer samt at identificere eventuelle barrierer herfor. Undersøgelsen har vist, at det på en række områder er muligt at effektivisere restanceinddrivelsen. Områderne vedrører: Lovgivningen, overordnet koordination og samarbejde, forebyggelse, inddrivelsesprocessen samt anvendelsen af edb. I beretningen redegøres der for disse områder. 3. Undersøgelsen dækker perioden , og den handler om fysiske og juridiske personers restancer til staten. Der er statistiske data for perioden , men det har ikke været muligt at opstille valide data for 2002 inden afgivelse af beretningen. Oplysninger om kommunernes forvaltning af egne restancer indgår alene i undersøgelsen i det omfang, de kan bidrage til at beskrive den offentlige restanceinddrivelse som helhed. Side 5

6 I beretningen anvendes en række fagudtryk. Disse er forklaret i ordlisten i bilag I november 2002 nedsatte regeringen Forenklingsudvalget for at vurdere mulighederne for at forenkle den offentlige restanceinddrivelse. Udvalget forventes at aflægge rapport i december Der har været et vist sammenfald mellem Rigsrevisionens undersøgelse og udvalgets arbejde, men hvor udvalget primært skal vurdere lovgivningen på området, har Rigsrevisionens undersøgelse været koncentreret om styringen og organiseringen af inddrivelsesprocessen. Der pågår endvidere overvejelser i regeringen vedrørende effektivisering af betalingsforvaltningen, der også kan bidrage til at effektivisere restanceinddrivelsen. Det drejer sig om arbejdet i ToldSkat og den digitale Taskforce om én afregningskonto og Finansministeriets tværministerielle arbejde om effektivisering af betalingsforvaltningen herunder etablering af NemKonto og AfregningsService. Restancemasse, antal restanter og ressourceanvendelse 5. Det har ikke været muligt præcist at opgøre den samlede offentlige restancemasse, antallet af restanter eller den samlede ressourceanvendelse. Følgende data har dog været mulige at opgøre for 2001: Den samlede offentlige restancemasse var på mindst ca. 46,3 mia. kr. ultimo Heraf udgjorde de statslige restancer ca. 39,3 mia. kr., hvoraf ca. 17,6 mia. kr. var retskraftige udgiftsførte restancer, dvs. restancer hvor beløbet var afskrevet på statsregnskabet, men fortsat blev holdt retskraftige over for restanten. Der blev samlet anvendt ca årsværk til inddrivelse, hvoraf kommunerne anvendte ca årsværk og ToldSkat 493 årsværk. De resterende årsværk var fordelt på de 3 andre myndigheder. Den gennemsnitlige restancestørrelse pr. restant udgjorde samlet kr. Samlet var den gennemsnitlige restancemasse pr. årsværk på 21 mio. kr. Side 6

7 Der var i gennemsnit restanter pr. årsværk i Inddrivelsesenheden, mens der var 227 restanter pr. årsværk i ToldSkat. I gennemsnit var der 418 restanter pr. årsværk. 6. Det har ikke været muligt at opgøre produktiviteten på området. Der er dog konstateret store forskelle i ressourceanvendelsen opgjort i forhold til restancemassen eller antallet af restanter mellem myndighederne. Forskellene kan bl.a. skyldes forskellige måder at tilrettelægge inddrivelsen på. Fx har Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen en højere automatiseringsgrad af restanceinddrivelsen sammenlignet med ToldSkat, politiet og kommunerne. Lovgrundlagets kompleksitet 7. Ansvaret for lovgivningen vedrørende den statslige restanceinddrivelse påhviler flere ministerier. Det indebærer en risiko for manglende koordination af lovgivningen på tværs af myndighederne. Samtidig har inddrivelsesmyndighederne gjort Rigsrevisionen opmærksom på, at lovgrundlaget er komplekst, samt at der er mulighed for regelforenklinger. Det skal bemærkes, at forskelle i lovgivningen vedrørende forskellige restancetyper kan være begrundet i særlige forhold, og at forskellene kan være udtryk for en politisk prioritering. Et eksempel herpå er studiegældsrestancer, som reguleres efter særlige regler. En overordnet indsats og prioritering af den samlede restanceinddrivelse vanskeliggøres dog af, at ansvaret for lovgivningen er placeret på flere ministerområder. Undersøgelsen har vist, at lovgrundlaget for restanceinddrivelsen er unødigt kompliceret, samt at dette udgør en hindring for en effektiv restanceinddrivelse. Endvidere bevirker lovgrundlagets kompleksitet, at det er vanskeligt at give en god service over for borgerne. Der er således bl.a. mulighed for regelforenklinger vedrørende lønindeholdelse, rentetilskrivning, rykkergebyrer, klageadgang og forældelsesfrister for forskellige restancetyper. Skatteministeriet har hertil bemærket, at Forenklingsudvalget arbejder med at harmonisere og forenkle inddrivelsesreglerne. Side 7

8 Overordnet koordination og samarbejde 8. Undersøgelsen har indikeret, at restanceinddrivelsen kan styrkes ved bedre koordination og samarbejde mellem myndighederne bl.a. om en fælles strategi for området samt ved udformningen af fælles principper for en effektiv restanceinddrivelse. Sådanne fælles principper kunne bl.a. indeholde værdier om økonomisk effektivitet, retssikkerhed og sociale hensyn. Skatteministeriet har erklæret sig enig heri og vil anmode Forenklingsudvalget om at inddrage dette element i det videre arbejde samt anmode Strukturkommissionen om at vurdere, om dette kan have betydning for kommissionens arbejde. 9. Restanceinddrivelsen er samlet set statistisk underbelyst, hvorfor den overordnede prioritering og styring ikke har været baseret på tilstrækkelig statistisk viden om området. Fx har det ikke være muligt at vurdere, hvilke befolkningsgrupper der typisk optræder som restanter, eller hvorfor de er blevet restanter. Områdets størrelse taget i betragtning bør det strategiske arbejde efter Rigsrevisionens vurdering baseres på konkret viden om området. Skatteministeriet er enig i, at en udbygget statistisk viden kan identificere restantgrupper, der kræver specielle tiltag. En udbygning af statistikgrundlaget er dog efter Skatteministeriets vurdering underlagt betydelige begrænsninger med de eksisterende edb-opkrævningssystemer. 10. ToldSkat, Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen anvender overordnet mål- og resultatstyring i forbindelse med restanceinddrivelsen. Således har ToldSkat, Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen indgået resultatkontrakter med henholdsvis Skatteministeriets departement og Finansministeriets departement indeholdende resultatmål for restanceinddrivelsen, mens der ikke er måltal for politiets og kommunernes restanceinddrivelse. Der er ikke formelle krav om, at politiet eller kommunerne skal anvende målstyring på området. 11. ToldSkat har ikke indført mål- og resultatstyring over for kommunerne i forbindelse med restanceinddrivelsen, sådan som det er tilfældet på ligningsområdet. ToldSkat har tilkendegivet, at spørgsmålet om mål vedrørende restancer på personskatter og arbejdsmarkedsbi- Side 8

9 drag vil blive inddraget ved næste genforhandling af rammeaftalen om samarbejde mellem kommunerne og toldog skatteregionerne på inddrivelsesområdet, ligesom Told- Skat fortsat overvejer, hvilke mulige elementer der kan indgå i en målstyret restanceinddrivelse. For så vidt angår indførelse af målstyring for kommunernes restanceinddrivelse, kan dette kræve lovgivning svarende til den, der regulerer målstyringen på ligningsområdet. Efter Kommunernes Landsforenings (KL) vurdering vil det hverken være muligt eller hensigtsmæssigt at søge at opstille måltal for restanceinddrivelsen vedrørende personskatter og arbejdsmarkedsbidrag. KL s vurdering er begrundet i, at størrelsen af restanceinddrivelsen er afhængig af kvaliteten af det forebyggende arbejde, samfundsudviklingen, lokale forhold samt den enkelte restant og dennes husstands økonomiske forhold og derved betalingsmuligheder. 12. Rigsrevisionen er enig i, at mål og resultater vedrørende restanceinddrivelsen generelt påvirkes af bl.a. lokale forhold, det forebyggende arbejdes kvalitet samt udviklingen i den enkelte husstands økonomi. Disse forhold er dog også gældende for de statslige myndigheder, der i dag anvender målstyring. Fx anvender ToldSkat måltal for de inddrivelige restancer, mens Inddrivelsesenheden anvender en række måltal herunder lønomkostningerne i forhold til inddrivelsesprovenuet. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at der fortsat er behov for at udvikle fælles styringsrelevante og balancerede mål for de inddrivende myndigheder, da det kan medvirke til en effektivisering af inddrivelsen. Forebyggelse 13. Forebyggelse handler om, hvad myndighederne gør for at undgå, at restancer opstår. ToldSkats forebyggende indsats sker primært ved registreringen af nye virksomheder, mens forebyggelsen i kommunerne sker ved forskudsregistreringen af A- og B-skat. For Finansstyrelsens vedkommende er forebyggelsen af SU-restancer placeret i Undervisningsministeriet. Myndighederne har således en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af denne del af forebyggelsen. For politiets vedkommende er forebyggelse på restanceområdet uinteressant, da restancerne her vedrører bøder, erstatninger i forbindelse med straffesager m.m. Side 9

10 14. ToldSkat og kommunerne har en forebyggende indsats i form af generel information og vejledning gennem dagspressen, via internettet samt ved informationsmøder. Der samarbejdes ikke indbyrdes mellem kommuner eller mellem kommunerne og ToldSkat på området. Rigsrevisionen finder, at myndighederne med fordel kunne samarbejde om informationsindsatsen, bl.a. fordi informationen har generel karakter og derfor kan rettes mod flere målgrupper samtidig. Rigsrevisionen foretager for tiden en særskilt undersøgelse af ToldSkats og de kommunale skatteforvaltningers information og vejledning til virksomheder. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet vil afvente resultatet af denne undersøgelse, inden eventuelle initiativer iværksættes. Inddrivelsesprocessen Anvendelse af risikovurderinger 15. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang de enkelte myndigheder foretager systematiske risikovurderinger ved restanceinddrivelsen. Risikovurderinger kan bl.a. anvendes til at sikre en skærpet opmærksomhed mod restanter, hvor der er større risiko for manglende betalinger. Undersøgelsen viste, at ToldSkat og kommunerne (personskatter og arbejdsmarkedsbidrag) gennemfører risikovurderinger, mens de øvrige myndigheder ikke systematisk foretager sådanne vurderinger. Undersøgelsen har endvidere vist, at Inddrivelsesenhedens restanceinddrivelse kan styrkes, særligt for de store restancer hvor sagsbehandlingen er mere kompliceret. Fx var der indgået afdragsordninger, hvor afdragene var utilstrækkelige til at sikre tilbagebetaling. Told- og Skattestyrelsen har tilkendegivet, at den vil følge udviklingen i Inddrivelsesenheden tæt. Inddrivelsesmidler 16. Myndighederne anvender typisk afdragsordninger, lønindeholdelse, udlæg, modregning og anmeldelse til RKI Kreditinformation. Lønindeholdelse har til formål at sikre indbetalinger og har herudover en præventiv effekt, da visse restanter vil undgå, at deres arbejdsgiver informeres om deres restanceforhold. Midlet kan dog kun anvendes for krav, hvor dette Side 10

11 fremgår af lovgivningen. Da lønindeholdelse efter Rigsrevisionens opfattelse er et effektivt inddrivelsesmiddel, bør myndighederne vurdere mulighederne for at gennemføre lovændringer med henblik på at foretage lønindeholdelse ved flere restancetyper. 17. ToldSkat og kommunerne har egne fogeder til at foretage udlæg, mens de øvrige myndigheder skal gennemføre deres udlæg gennem fogedretten. Derfor anvender ToldSkat og kommunerne hyppigere udlæg sammenlignet med de øvrige myndigheder. Politiet kan dog anvende fogedretten vederlagsfrit, hvorfor udlæg også er almindelige i politiets inddrivelse. Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen kan kun foretage udlæg, hvis andre inddrivelsesmidler er udtømte. Inddrivelsesenheden har oplyst, at de med fordel kunne anvende ToldSkats fogeder til at sikre større synlighed samt til at foretage udlæg. Inddrivelsesenheden kan umiddelbart anvende told- og skattefogederne, men ikke kommunernes pantefogeder i inddrivelsesarbejdet. Anvendelse af pantefogederne vil i et vist omfang kræve lovændringer. Skatteministeriet har oplyst, at de stiller sig positive over for en eventuel udvidelse af fogedernes kompetenceområder, og ministeriet vil anmode Forenklingsudvalget om at inddrage muligheden i det videre udvalgsarbejde. 18. Inddrivelsesmyndighederne skal i forbindelse med afdragsordninger og lønindeholdelse beregne restantens og husstandens betalingsevne. Ved beregningen skal den enkelte myndighed indregne et rådighedsbeløb til dækning af kost, tøj mv. Rigsrevisionen har konstateret, at myndighederne har en forskellig praksis med hensyn til opgørelser af restanternes betalingsevne. Fx er der forskellig praksis for, om udgifter til telefonabonnement og medicinudgifter indgår i rådighedsbeløbet eller ej. Myndighederne bør derfor overveje muligheden for at opstille en fælles praksis for vurderingen af restanternes betalingsevne. Dette spørgsmål behandles i Forenklingsudvalget. Afskrivning 19. Afskrivning betyder, at et krav udgiftsføres på statsregnskabet, men at det fortsat holdes retskraftigt. Rigsrevisionen har konstateret, at der er forskel på myndighedernes afskrivningsprincipper. ToldSkat og kommunerne (for Side 11

12 personskatter og arbejdsmarkedsbidrag) afskriver således et krav på statsregnskabet, når det anses for ikke inddriveligt. Personlige restancer holdes derefter almindeligvis retskraftige, indtil inddrivelse skønnes forgæves på længere sigt, eller indtil omkostningerne ved inddrivelsen anses for uforholdsmæssigt store. ToldSkats princip om at sondre mellem restancer under inddrivelse og retskraftige udgiftsførte restancer er et vigtigt led i en effektiv restanceinddrivelse, da det giver mulighed for at fokusere på de restancer, der reelt er mulighed for at inddrive. Det er ikke muligt at foretage en sådan sondring med hensyn til politiets, Finansstyrelsens og Inddrivelsesenhedens krav. Finansstyrelsens og Inddrivelsesenhedens edb-sagsbehandlingssystem giver mulighed for automatisk overvågning af alle restanters indtægts- og formueforhold samt eventuelle modregningsmuligheder. Man undgår således at anvende ressourcer på restancer, der reelt ikke kan inddrives. Eftergivelse 20. Eftergivelse af en restance betyder, at denne afvikles fx ved forældelse, akkord eller gældssanering. Myndighederne anvender som udgangspunkt konkurslovens regler for tvangsakkord og gældssanering ved eftergivelse af restancer. Muligheden for at indgå frivillige akkorder og anden afvikling udenom skifteretten anvendes ligeledes. ToldSkat og kommunerne (for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag) skal ifølge den nye inddrivelsesstrategi fra 2001 i hver enkelt sag vurdere, om forældelsesfristen skal afbrydes. Tidligere var det normalt at afbryde forældelsen af restancer, hvorved restancerne kunne holdes retskraftige i adskillige år. Rigsrevisionen anser ToldSkats nye eftergivelsespolitik for at være et vigtigt element i en effektiv inddrivelse. I det omfang strategien kan overføres til andre områder uden at komme i konflikt med lovgivningen, bør det derfor overvejes at lade alle myndigheder i staten følge denne del af ToldSkats inddrivelsesstrategi. Side 12

13 Samarbejdet mellem myndighederne over for den enkelte restant 21. Samarbejdet mellem myndighederne over for den enkelte restant sker i dag på ad hoc basis. Der er derfor efter Rigsrevisionens opfattelse behov for et systematisk samarbejde mellem myndighederne på lokalt niveau med henblik på at sikre en koordineret sagsbehandling. Dette samarbejde kan også omfatte de kommunale socialforvaltninger. 22. ToldSkat og kommunerne anvender forskellige fora som fx elektronisk faglige netværk til udveksling af konkrete erfaringer i restanceinddrivelsen. Sådanne faglige fora kan med fordel oprettes med henblik på en løbende udveksling af erfaringer og videndeling på tværs af myndighederne. Problemer med edb 23. Rigsrevisionen har undersøgt, om anvendelsen af edb fremmer en enkel og effektiv sagsbehandling. I den forbindelse er myndighedernes edb-systemer, mulighederne for samkøring af registre samt problemer vedrørende modregning gennemgået. Myndighedernes egne edb-systemer 24. En modernisering af visse myndigheders edb-systemer, en øget maskinel sagsbehandling samt en yderligere digitalisering af forvaltningen i forhold til borgere og virksomheder vil efter Rigsrevisionens vurdering samlet medføre effektiviseringsgevinster og serviceforbedringer. Fx benytter ToldSkat 11 forskellige systemer, mens de øvrige myndigheder typisk anvender 1 eller 2 systemer. Undersøgelsen har vist, at visse af systemerne er utidssvarende, samt at anvendelsen af flere ikke-integrerede systemer giver en unødigt ressourcekrævende sagsbehandling med øget risiko for fejl. ToldSkat er opmærksom herpå, men en modernisering af ToldSkats systemer er stillet i bero inden for rammerne af den gældende budgetaftale, der løber frem til Sagsbehandlingen i Inddrivelsesenheden og Finansstyrelsen er baseret på maskinel sagsbehandling, hvor afdragsordninger og lønindeholdelse kan gennemføres automatisk. I ToldSkat, politiet og kommunerne foretages den- Side 13

14 ne sagsbehandling manuelt. Det er givet, at disse dele af sagsbehandlingen beslaglægger væsentlige ressourcer. Undersøgelsen har vist, at Inddrivelsesenhedens og Finansstyrelsens edb-system er mere effektivt sammenlignet med de øvrige systemer. Rigsrevisionen skønner, at det er muligt inden for meget homogene restancetyper at automatisere inddrivelsen yderligere inden for rammerne af forvaltningsloven, idet automatiseringen af inddrivelsen naturligvis skal være i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partshøring og begrundede afgørelser. Samkøring med andre myndigheders registre 26. Undersøgelsen har vist, at myndighederne er opmærksomme på at udnytte mulighederne for at samkøre forskellige registre. Finansstyrelsen og Inddrivelsesenheden anvender andre myndigheders registre, mens politiet kun må anvende oplysninger fra ToldSkats ligningssystem til brug for fastsættelse af bødestørrelser og lønindeholdelse. Politiet må derimod ikke anvende systemet i forbindelse med en vurdering af restantens betalingsevne. En øget anvendelse af oplysninger fra ToldSkats ligningssystem kan være et vigtigt led i en effektivisering af restanceinddrivelsen, hvilket Rigspolitiet har erklæret sig enig i. Modregning 27. Modregning er et inddrivelsesmiddel, hvor udbetalinger fra det offentlige til en restant (fx overskydende skat og negativ moms) under visse betingelser kan modregnes i andre offentlige krav. Det Centrale Fordrings Register (CFR) er udviklet for at understøtte muligheden for modregning, og systemet anvendes bl.a. til at registrere offentlige krav, hvor der er mulighed for modregning. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at myndighederne har forskellig praksis med hensyn til indberetninger til CFR. Fx registrerer politiet typisk kun restancer vedrørende sagsomkostninger, når de afskrives, hvorved de afskærer sig fra muligheden for modregning tidligt i restanceinddrivelsen. Rigsrevisionen konstaterede, at CFR i sin nuværende form medfører en reduceret brug af systemet, hvilket i praksis indebærer en risiko for provenutab for staten. En modernisering af CFR kan efter Rigsrevisionens opfattelse undla- Side 14

15 des, hvis resultaterne af ToldSkats og den digitale Taskforces arbejde om én afregningskonto samt Finansministeriets tværministerielle arbejde om effektivisering af betalingsforvaltningen resulterer i en effektiv fremtidig modregning. Sammenfattende bemærkninger 28. Undersøgelsen har samlet vist, at det er muligt at effektivisere den offentlige inddrivelse af restancer. De enkelte myndigheder forsøger at sikre en effektiv restanceinddrivelse betinget af lovgrundlag samt de traditioner og den kultur, der er skabt ved hver myndighed. Rigsrevisionen finder dog, at der er behov for et styrket samarbejde mellem myndighederne eller fx mere centraliserede løsninger. Et udvidet samarbejde eller en centralisering skal naturligvis etableres inden for rammerne af lov om personoplysninger. 29. Rigsrevisionen skal endvidere pege på, at en række ministerier har igangsat initiativer, der kan medvirke til en forbedret restanceinddrivelse. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der herudover er en række yderligere barrierer for en effektiv statslig restanceinddrivelse. Rigsrevisionens undersøgelse har vist: at det gennem et styrket samarbejde mellem myndighederne er muligt at effektivisere inddrivelsen af statens restancer på en række områder. Disse vedrører især lovgivningen, den overordnede koordination og samarbejde, inddrivelsesprocessen, anvendelsen af edb samt i mindre omfang forebyggelse at de samlede offentlige restancer ultimo 2001 udgjorde mindst ca. 46,3 mia. kr., hvoraf de ca. 39,3 mia. kr. var statslige krav, samt at restanceinddrivelsen varetages af ToldSkat, ToldSkats Inddrivelsesenhed, Finansstyrelsen, politiet og kommunerne, at der var store forskelle i ressourceanvendelsen opgjort i forhold til restancemassen eller antallet af restanter mellem de inddrivende myndigheder, hvilket bl.a. kan skyldes forskellige måder at tilrettelægge inddrivelsen på, at regelgrundlaget er unødigt kompliceret, og at det er muligt at forenkle lovgrundlaget vedrørende lønindeholdelse, rentetilskrivning, rykkergebyrer, klageadgang og forældelsesfrister for forskellige restancetyper, Side 15

16 at området rent statistisk har været underbelyst, at der er behov for en yderligere digitalisering og automatisering af området herunder styrkelse af integrationen mellem ToldSkats systemer på restanceområdet samt styrkelse af den systemmæssige integration på tværs af myndighederne, at der er risiko for provenutab som følge af uudnyttede muligheder for modregning, at regeringen har nedsat Forenklingsudvalget samt arbejder med overvejelser vedrørende effektivisering af betalingsforvaltningen, hvilket kan bidrage til at effektivisere restanceinddrivelsen, at de berørte myndigheder med udgangspunkt i Rigsrevisionens undersøgelse har igangsat en række yderligere initiativer, der kan medvirke til en forbedret restanceinddrivelse, og at det sammenfattende er Rigsrevisionens vurdering, at løsningen af en række af ovenstående problemer vil kunne skabe en mere effektiv restanceinddrivelse. II. Indledning 30. Beretningen afgives til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) 17, stk. 2. Beretningen vedrører forhold inden for Finansministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriets, Skatteministeriets, Justitsministeriets, Socialministeriets, Indenrigs- og Sundhedsministeriets, Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris områder (finanslovens 7, 8, 9, 11, 15, 16, 20, 21 og 24). A. Formål og baggrund 31. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om myndighederne havde en effektiv inddrivelse af statens restancer samt at identificere eventuelle barrierer herfor. Undersøgelsen har vist, at det på en række områder er muligt at effektivisere restanceinddrivelsen. Områderne vedrører: Lovgivningen, overordnet koordination og samarbejde, forebyggelse, inddrivelsesprocessen samt anvendelsen af edb. I beretningen redegøres der for disse områder. Side 16

17 32. Statens restanceinddrivelse varetages af ToldSkat, Told- Skats Inddrivelsesenhed (Inddrivelsesenheden), Finansstyrelsen, politiet og kommunerne. Myndighederne har ansvaret for at inddrive forskellige restancetyper, hvilket er illustreret i skema 1. Skema 1. De 5 myndigheder og oplysning om restancetyper ToldSkat Inddriver skatte- og afgiftsrestancer vedrørende virksomheder Arbejdsgiverindbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Moms og punktafgifter Told Lønsum Selskabs- og fondsskat Udbytteskat Dødsboskat. Inddrivelsesenheden Inddriver restancer for statsinstitutioner, bortset fra restancer vedrørende skatter og afgifter, SU-området samt politiets krav Arbejdsløshedsforsikring Biblioteksrestancer DR-licens DSB S-tog A/S Politiet Inddriver restancer vedrørende bøder m.m. Bøder Konfiskationer Erstatninger Idømte sagsomkostninger. Finansstyrelsen Inddriver restancer på SU-området SU-statslån SU-statsgaranterede lån SU-stipendier. Personlige fordringer vedrørende løn samt lån og garantier vedrørende jordbrug og fiskeri Restancer ved indtægtsdækket virksomhed. Kommunerne Inddriver restancer vedrørende personskatter og arbejdsmarkedsbidrag for ToldSkat samt restancer vedrørende egne fordringer, herunder også fordringer med statsrefusion Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag Ejendomsskat Forbrugsafgifter Husleje Underholdsbidrag Daginstitution Bøder i henhold til skattekontrolloven Boligindskudslån Boligydelse Tilbagebetalingskrav vedrørende boligsikring/ydelse Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp Uddannelseslån 42 Motorkøretøjer BL 58 Parkeringsafgift Retsafgift/gebyr Udenlandske skattekrav Øvrige kommunale krav. 33. Området er karakteriseret ved en kompleks lovgivning, hvor forskellige restancetyper behandles forskelligt. Side 17

18 Omfanget og udviklingen i de enkelte restancetyper fremgår af bilag 1. Bilag 2 indeholder en beskrivelse af de enkelte restancetyper med tilhørende lovgrundlag for opkrævning og inddrivelse. I beretningen anvendes en række fagudtryk. Disse er forklaret i ordlisten i bilag I november 2002 nedsatte regeringen Forenklingsudvalget under ToldSkats formandskab og med deltagelse af inddrivelsesmyndighederne, andre relevante ministerområder og Kommunernes Landsforening (KL). Udvalgets formål er at vurdere mulighederne for at forenkle den offentlige restanceinddrivelse. Udvalget forventes at aflægge rapport i december Der har været et vist sammenfald mellem Rigsrevisionens undersøgelse og udvalgets arbejde, men hvor udvalget primært skal vurdere lovgivningen på området, har Rigsrevisionens undersøgelse været koncentreret om styringen og organiseringen af inddrivelsesprocessen og forskelle heri mellem myndighederne. Rigsrevisionen er endvidere bekendt med, at der pågår overvejelser i regeringen vedrørende effektivisering af betalingsforvaltningen, der også kan bidrage til at effektivisere restanceinddrivelsen. Således har ToldSkat og den digitale Taskforce et igangværende arbejde om én afregningskonto, og Finansministeriet har et tværministerielt arbejde om effektivisering af betalingsforvaltningen herunder etablering af NemKonto og AfregningsService. B. Metode og afgrænsning 35. Rigsrevisionen har gennemført interviews ved 4 toldog skatteregioner, 4 politikredse og 4 kommuner samt gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 45 kommuner. Endvidere er der gennemført interviews ved og brevvekslet med ToldSkat, Inddrivelsesenheden, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Finansstyrelsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Danmarks Radio Licenskontoret samt KL. Undersøgelsen er først og fremmest baseret på interviews samt undersøgelse af retningslinjer og dokumentation. Der er desuden gennemgået en række konkrete restancesager i Inddrivelsesenheden. Side 18

19 Beretningen har været til høring hos de berørte ministerier mv., hvis bemærkninger er indarbejdet i videst muligt omfang. 36. Undersøgelsen dækker perioden , og den handler om fysiske og juridiske personers restancer til staten. Undersøgelsen omfatter således ikke tilgodehavender hos internationale organisationer som fx FN. Der er statistiske data for perioden , men det har ikke været muligt at opstille valide data for 2002 inden afgivelse af beretningen. Oplysninger om kommunernes forvaltning af egne restancer indgår alene i undersøgelsen i det omfang, de kan bidrage til at beskrive den offentlige restanceinddrivelse som helhed. III. Udviklingen i de samlede offentlige krav A. Restancemasse, antal restanter og ressourceanvendelse 37. Rigsrevisionen har opgjort den samlede restancemasse, antallet af personer i restance, ressourceanvendelsen til restanceinddrivelsen samt den gennemsnitlige restancestørrelse pr. restant. De enkelte myndigheder anvender dog ikke helt de samme opgørelsesmetoder. Forskellene kan illustreres ved at sondre mellem restancer under inddrivelse og retskraftige udgiftsførte restancer. Restancer under inddrivelse er almindelige restancer, der indgår i statsregnskabet. Retskraftige udgiftsførte restancer er derimod afskrevet på statsregnskabet, men kravet holdes retskraftigt indtil forældelse. Et krav kan således holdes retskraftigt flere år efter, at restanceinddrivelsen er opgivet. Inden forældelsesfristen udløber, vurderes det, om forældelsen bør afbrydes fx ved en udlægstilsigelse. 38. Restancemassen samlet samt for de 2 restancetyper, antal restanter, årsværksanvendelse og gennemsnitlig restancestørrelse pr. restant fremgår af tabel 1. Side 19

20 Tabel 1. Oversigt over restancemassen, antal restanter, årsværksanvendelse og antal inddrivende enheder mv. for de 5 myndigheder i 2001 ToldSkat Restancer under inddrivelse, mia. kr ,1 Inddrivelsesenheden Politiet 2) Finansstyrelsen Kommunerne Staten 3) Egne Samlet Ikke opgjort 1) 1,3 2) 3,3 5,0 7,0 28,7 Retskraftige udgiftsførte restancer, mia. kr.... 9,7 2,2 5,7 Ikke opgjort 5) 17,6 Samlet restancemasse, mia. kr ,8 2,2 1,3 3,3 10,7 7,0 46,3 Antal restanter ved Ikke myndighederne, ) ) opgjort Gennemsnitlig restancestørrelse pr. restant, kr Antal årsværk ) ) Andre statsinstitutioners krav (dvs. for de institutioner, som Inddrivelsesenheden varetager inddrivelsen for) er ikke opgjort i forbindelse med undersøgelsen. Rigsrevisionen vurderer, at disse restancer udgør en mindre andel af de samlede restancer. 2) Politiet varetager inddrivelsen af restancer vedrørende vægtafgifter for ToldSkat. Denne inddrivelse er adskilt fra inddrivelsen i politiet i øvrigt og har derfor ikke indgået i Rigsrevisionens undersøgelse. Restancerne udgjorde 0,2 mia. kr. ultimo Politiet sondrer i øvrigt ikke mellem almindelige debitorer og restanter, hvorfor restancemassen og antallet af restanter er mindre end anført i tabellen. 3) For personskatter og arbejdsmarkedsbidrag indgår der ikke restancer, der er udgiftsført i forbindelse med henstand som følge af behandling af klage over skatteansættelsen. Ultimo 2000 udgjorde dette beløb 0,9 mia. kr. 4) Antal restanter i ToldSkats D/R-system, selskabs- og fondsskattesystem og RUF-register. Der kan være restanter, der optræder som restanter i flere systemer. Modsat mangler antallet af restanter fra SAP R/3 systemet. Samlet er det Rigsrevisionens vurdering, at antallet af restanter er det bedste skøn. 5) Kommunernes egne retskraftige udgiftsførte restancer kan ikke opgøres samlet, da der ikke foreligger opgørelser heraf for alle kommuner. 6) Antal restanter i kommunerne har KL skønnet til mellem og ) Antal årsværk er opgjort af KL pr. 31. december Opgørelsen er inkl. personale beskæftiget med opkrævning. Det har ikke været muligt at skelne mellem inddrivelse og opkrævning. Kilde: Oplysninger fra ToldSkat, Finansstyrelsen, politiet og KL. Tabel 1 viser, at den samlede offentlige restancemasse udgjorde mindst ca. 46,3 mia. kr. ultimo Opgørelsen er dog ikke fuldstændig, da myndighederne opgør restancerne forskelligt. De statslige krav udgjorde ca. 39,3 mia. kr. og de kommunale krav 7 mia. kr. Der var retskraftige udgiftsførte statslige restancer for mindst ca. 17,6 mia. kr. Tabel 1 viser endvidere, at myndighederne anvendte ca årsværk i 2001 til opkrævning og inddrivelse, heraf anvendte kommunerne ca årsværk og ToldSkat 493 årsværk. De resterende årsværk var fordelt på de 3 andre myndigheder. Den gennemsnitlige restancestørrelse pr. restant var samlet ca kr., og den varierede fra kr. i politiet til kr. i ToldSkat. Side 20

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation... 4 Personaleressourcer... 4 Opkrævningskontorets opgaver... 4 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 1. april 2014 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2009-2013. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE

RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE RAPPORT OM FORENKLING, SYSTEMMODERNISERING OG ENHEDSORGANISERING AF DEN OFFENTLIGE RESTANCEINDDRIVELSE Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Marts 2004 1 Indholdsfortegnelse Restanceinddrivelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Sag nr. 14/1021 Dok nr. 13.317-14v1 Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Årsberetning 1. januar 2013 31. december 2013. Med vedtagelsen af lov nr. 429 af 6. juni 2005, blev opgaverne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Afskrivninger og kassedifferencer

Afskrivninger og kassedifferencer Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som det har været nødvendigt at foretage i regnskabsåret. Herudover er der redegjort for omfanget af konstaterede kassedifferencer. - 320 - Afskrivning

Læs mere

Afskrivninger og kassedifferencer

Afskrivninger og kassedifferencer Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som det har været nødvendigt at foretage i regnskabsåret. Herudover er der redegjort for omfanget af konstaterede kassedifferencer. - 330 - Afskrivning

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

Statsrevisorernes beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning Skatteministeren Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Telefax 3392 4258 www.skm.dk skm@skm.dk CVR-nr 17146815 EAN.NR.

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Betaling & Kontrol NOTAT Til KFU KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 Gældsvejledning skaber nye muligheder for afvikling

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Juni 2010 BERETNING OM SKATS FUSION AF INDDRIVELSESOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning...

Læs mere

Inddrivelse af gæld til det offentlige. v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT

Inddrivelse af gæld til det offentlige. v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT Inddrivelse af gæld til det offentlige v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT Indhold af oplægget Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed Eftergivelse af gæld Henstand med gæld Forældelse af

Læs mere

Utilsigtet forældelse m.v.

Utilsigtet forældelse m.v. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 199 Offentligt Notat 13. maj 2014 J.nr. 14-2051750 Inddrivelse OIP Utilsigtet forældelse m.v. Indledning og opsummering Skatteudvalget har i spørgsmål nr. 219,

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0016 December 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0016 December 2007 Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0016 December 2007 Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre skatte- og afgiftslove (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 21 Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2014 Til: Aarhus Byråd 24-02-2015 Side 38 af 4 4.2 Orientering vedr. restanceudviklingen

Læs mere

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at:

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at: Skatteområdet På skatteområdet ønsker regeringen at: Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration. Målrette kontrollen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Forslag. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Forslag. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2008-09 Fremsat den 8. oktober 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager?

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Jørgen Juel Hansen Forfatter til bogen Vejen til gældssanering Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Bilag til afgivelse af tilbud

Bilag til afgivelse af tilbud Bilag til afgivelse af tilbud Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 1 Det anbefales, at nedenstående bilag anvendes ved afgivelse af tilbud på den udbudte opgave, da disse bilag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne

Læs mere

indsatsen mod momskarruselsvindel

indsatsen mod momskarruselsvindel Beretning til statsrevisorerne om indsatsen mod momskarruselsvindel September 2006 RB A303/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 12 A. Baggrund...

Læs mere

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Hvis man som kreditor har penge til gode, kan det være nødvendigt, at gå rettens vej for at få dem. Fra den 1. januar 2005 blev dette lettere og

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635.

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635. REGNSKAB 2004 Bevillingsområde Udvalg Økonomiudvalget 22 Likvide aktiver Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226 Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080 Realkreditobligationer 34.635.294 Statsobligationer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A501/07 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Danmarks Eksportråd (beretning nr. 8/03) I. Indledning 1. Jeg orienterede statsrevisorerne

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag.

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Folketingets Kommunaludvalg Dato: 2. december 2010 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: DEPPHO Sags nr.: 1005128

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet Sendt pr. email til: juraogsamfundsøkonomi@skm.dk og andreas.larsen@skm.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. februar 2013 Jour. nr.: 20-01-003-13 Ref: toc Direktør Torben

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter (beretning

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Refusionsanmeldelse af udgifter if. m. individuel boligstøtte som lån og lån til beboerindskud efter lov almene boliger og støttede andelsboliger mv.

Refusionsanmeldelse af udgifter if. m. individuel boligstøtte som lån og lån til beboerindskud efter lov almene boliger og støttede andelsboliger mv. Til samtlige (amts)kommuner 30. juli 2003 Refusionsanmeldelse af udgifter if. m. individuel boligstøtte som lån og lån til beboerindskud efter lov almene boliger og støttede andelsboliger mv. Departementet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit.

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Landstingsmedlem Marie Fleischer Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finansiel Stabilitet A/S (beretning nr. 12/2011) 9. maj 2014 RN 1504/14

Læs mere

Juni 2015. Skatteministeriet, Departementet

Juni 2015. Skatteministeriet, Departementet Indtægtsliste Juni 2015 Generelt om indtægtslisten: Indtægtslisten nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens 38. Listen

Læs mere

Maj 2015. Skatteministeriet, Departementet

Maj 2015. Skatteministeriet, Departementet Indtægtsliste Maj 2015 Generelt om indtægtslisten: Indtægtslisten nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens 38. Listen

Læs mere

Oversigt over anvendelse af Kammeradvokaten

Oversigt over anvendelse af Kammeradvokaten Oversigt over anvendelse af Kammeradvokaten Rapport 19. december 2014 Oversigt over anvendelse af Kammeradvokaten 1 Indhold 1. Sammenfatning... 2 2. Kammeradvokatens rolle i den offentlige sektor... 4

Læs mere

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet. H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 Opfølgning på udvidet notat til statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser (opfølgning på

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 94 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. 29. oktober 2010 J.nr. 2010-0016553 Internationalt

Læs mere

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen Revisionsordninger i offentlig revision April 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen REVISIONSORDNINGER I OFFENTLIG REVISION 1 Revisionsordninger i offentlig revision har det overordnede ansvar for revisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere