Avisen i Undervisningen

Transkript

1 Avisen i Undervisningen Avisen i Undervisningen er en årligt tilbagevendende konkurrence arrangeret af landets dagblade. Vi, 6.A, klasselæreren og undertegnede, var tilmeldt gennem Randers Amtsavis. Året tema var Hvem bestemmer over naturen. Det var et emne der passede klassen og lærerne rigtigt godt, da klasselæreren er ivrig lystfisker og har fulgt godt med i debatten om Tangeværket. Ligeledes består klassen af flere fiskeinteresserede drenge og piger. Klassen har været med på fisketur flere gange, så det var meget begejstrede børn der skulle i gang med et emne, der bl.a. behandler laksen i Gudenåen. Arbejdet forløb også planmæssigt og samtlige elever fik et større eller mindre tilhørsforhold til den færdige avis, der fik navnet Strømsvigt Tidende. Jeg vil nu beskrive flere af de elementer som arbejdet indeholdt, samt beskrivelser af områder, hvor vi synes vi traf det helt rigtige valg. Tværfagligt forløb mellem dansk, natur/teknik, historie. Opgaven vil holde sig til det naturfaglige i projektet. De emner, som avisen har behandlet kan der nævnes: Biologi: Laksens historie i Gudenåen fra år Søen der kom til i Åen der ændredes markant ved pramdragernes udnyttelse og Tangeværkets bygning og teknik. Geografi: Åens forløb mellem Silkeborg og Randers Fjord gennem 100 år og befolkningen i og omkring Tange. Det har i høj grad været debatten i og omkring Tange, der har sat disse punkter på avisens indholdsfortegnelse. Historie og moral har ligeledes været emner. Men hoved temaet kunne ikke besvares med en indgangsvinkel. Så derfor har en stor opgave været, at skulle samle en masse tråde af forskellig farve, for at ende op med en pæn avis. Vi kunne i planlægningsfasen altså hurtigt fastslå, at netop brugen af elektroniske tekster og hjælpemidler ville være meget nødvendige. Hvordan kan IT forbedre dette projekt? Oplægget til konkurrencen Skriv til Avisen, lyder på at aflevere en avis på fire A3 sider. Omfang og format er altså lagt på forhånd. Til gengæld er layout og arbejdsform helt frit. På hjemmesiden (Avisen i undervisningen) finder man alle de oplysningen som skal bruges til at fremstille avisen. Det slås i vejledningen fast, at man ikke nødvendigvis skal bruge PC i selve femstillingen af avisen, det nævnes dog af de fleste deltager benytter sig af Publisher. Vi havde i den indledende snak, lærerne imellem, mange overvejelser om hvordan og hvorledes arbejdet og fremstillingen skulle foregå, men for os pegede alt hen i mod den fleksibilitet og effektivitet PC en ville føre med sig. Vi havde en klasse med 15 elever, så for os var det vigtigt med denne effektivitet. Der skulle ikke spildes tid på de enkelte artikler. Vi mener også, at arbejdet skal foregå i grupper med flere forskellige konstellationer. Det ville være meget svært uden brug af let kopierbare filer hvor børnene kan arbejde på samme sag uafhængig af hinanden, for senere at splejse sammen til én artikel. Med hensyn til selve avislayoutet er motivationsfaktoren også at se den effekt farver, figurer og billeder den elektroniske behandling hurtigt giver. Man kan bruge mange forsøg på at skabe en effekt eller en sammenhæng mellem to eller tre artikler, og så er det Side 1/7

2 tidsmæssigt ikke ligegyldigt, om det er i hånden eller på PC, dette forsøg laves. Et eksempel er avisens forside, hvor man jo ønsker at en af artiklerne skal være den mest iøjnefaldende. Den store nyhed blandt andre artikler. På PC forgår det ved at markere og ændre eks. overskrift eller skriftstørrelse, uafhængig af øvrige artikler. De rettes efterfølgende til ved lignende indgreb, hvor man desuden tilpasser tekstboksen til teksten. Mål med projektet Målet med forløbet er at fremstille en avis, der kan indsendes til Randers Amtsavis som bidrag til den landsdækkende konkurrence Skriv til Avisen. Selve avisen sættes sammen i Publisher, men mange tekster/tegninger skrives på forhånd i Word eller Paint. Denne opgave vil beskrive et undervisningsforløb med brug af forskellig brug af IThjælpemidler. I opstartsfasen vil blive benyttet bærbar PC med en projektor tilsluttet så klassen har mulighed for at følge med hele tiden. På PC en kører programmet OpenMind, der bl.a. er et program der er godt til at strukturere en brainstorm. På forhånd var der lavet nogle hovedoverskrifter, og så skulle klassen i fællesskab tilføje punkter, der skulle forfølges, samt tilføje navne med ansvarsområder. Dette arbejde ses her nedenfor: I arbejdsfasen med live interview, telefon interview, informationssøgning på nettet og på biblioteket, samt fotografering og diagrammer, er der blevet brugt en lang række hjælpemidler. Eleverne skulle betjene værktøjerne på egen hånd under arbejdet. De var derfor meget læringsparate under demonstrationerne af f.eks. diktafon og kamera. I layoutfasen var det udvalgte elever der varetog samlingen af avisen. Alle elever havde dog på forhånd prøvet Publisher og vist deres værd og ikke mindst interesse for dette arbejde. Klassen havde fået til opgave at fremstille en reklame for Elmuseet, hvor der både integreres forskellig tekst og billeder. Det var et omfattende arbejde der startede mandag i uge 43 med brainstorm og forberedelse til tirsdag, hvor vi skulle besøge Tangeværket. Der blev det første interview lavet med Georg Stenstrop, direktøren for Elmuseet. Der blev desuden udfyldt Side 2/7

3 spørgeskemaer i Tange by, som led i punktet hvor lokalbefolkningen inddrages. Der blev også taget en lang række billeder, med det medbragte digitalkamera. Dette arbejde forsatte resten af ugen med at forberede interviews, og demonstration og øvelser i brugen af Publisher og opstilling af avisartikel. Det var også i denne uge vi havde god mulighed for at få styr på diktafoner, headsets til aflytning, kameraer, samt sætte sig ind i problematikker og debatter om løsningsmodellerne. Efter den indledende brainstorm skulle eleverne i gang med det første gruppearbejde, hvor arbejdet blev fordelt og deadlines blev aftalt. Det betød at nogen skulle få styr på teknikken, mens andre skrev spørgsmål til interviewet. Andre læste om Gudenåen og Tangeværkets historie, som del af forberedelserne til besøget. Citater fra Fællesmål vejledningsafsnit ( Det at anskue tekniske nyskabelser med skepsis og undren vil være med til at eleverne også ind i mellem tager stilling til de emner vi arbejder med. Vejledningen giver eksempler ud fra gældende trinmål (Skematisk oversigt over trinmål følger senere). Vi har gennem hele projektet haft PC, diktafon og kamera til rådighed. Det er ikke altid muligt, men i netop dette forløb valgte vi at tekniske hjælpemidler ikke skulle mangle. At skulle nedskrive notater undervejs i et interview med en direktør, vil for en 6. kl. elev nok ikke give en stor oplevelse. Det vil det heller ikke for direktøren. Derfor vil diktafonen og kameraet her være uundværlige. Nedenstående citat lægger da også op til brugen af IT. Børnene var også i langt højere grad indstillet på arbejdet, fordi de heller ikke ville blive udstillet i deres skrivefærdigheder. Brugen af it Computere har deres faste plads i det lokale, hvor natur/teknikundervisningen har sin base. Computeren bruges fx som elektronisk bog eller opslagsværk, til datafangst og præsentation, til styring af mekanik, som regneark, skrivebord, tegnebord, værksted til små animationsfilm, til arbejde med simulationsprogrammer, til rejser på internettet eller til fremstilling af små musikalske kompositioner 1 I forhold til UVM s vejledning finder undervisning af N/T sted, hvor PC har en fast plads. Det tror jeg dog ikke opfyldes mange steder, om end er det utrolig relevant i forhold til faget. Netop den aktuelle nysgerrighed i faget kan flytte grænser for børnenes mening om faget. N/T har en tendens til i mange børns bevidsthed at glide ind og ud. De opererer altså med en skoleviden og en skolesnak i timerne, hvis ikke det lykkedes, at vise dem tingenes rette sammenhæng i forhold til den verden de kender. IT er med til at flytte de grænser, ligesom skolebiblioteket: Skolebibliotekets og amtscentrets rolle I natur/teknik er et righoldigt materiale til inspiration i den daglige undervisning af stor betydning. Det gælder fagligt som pædagogisk. Skolens lærere i natur/teknik bør i samråd med skolebibliotekaren samt kolleger i biologi, fysik/kemi og geografi skaffe sig overblik over tilgængelige materialer. På amtscentre og pædagogiske centraler kan medarbejderne 1 (nederst) Side 3/7

4 på tilsvarende måde bidrage til, at materialestøtten og -udviklingen bliver så betydelig som mulig. Skolebiblioteket bør i et samspil med fx amtscentret, den pædagogiske central eller Statens Filmcentral kunne betjene undervisningen med en væsentlig del af de undervisningsmaterialer, der er brug for. Her tænkes på bøger, edb-programmer og cdrom-materialer, film, video og lydprogrammer, edb- og netværksekspertise. 2 Det betyder meget for en lærer med en eksperimenterende arbejdsform at have en kvalificeret samarbejdspartner i skolebiblioteket. Man har her mulighed for at finde andre synspunkter og materialer end på nettet og i almindelige skolebøger. Biblioteket kan også være med til at motivere en faglig læsning om emnet, som er relevant i forhold til en artikel, der beskriver og behandler en fagmands udtalelser. Det måtte 4 elever sande da de læste om laksen inden de besøgte Danmarks Center for Vildlaks. Børnene fortalte bagefter, at de nok ikke havde forstået det halve af interviewet, hvis ikke de på biblioteket havde fået udleveret en bog om laksen, som de fik lyst til at læse. Bogen med illustrationer og letforståelig tekst gjorde altså en forskel i forhold til hjemmesiden Danske dyr i dette tilfælde. Skematisk oversigt over udviklingstrin og trinmål for N/T Dette skema illustrerer N/T indenfor de 4 hovedområder. Jeg har markeret med rød tekst de områder, som der enten bliver berørt eller behandlet i Avisprojektet Udviklingen i undervisningen på 5. og 6. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Den nære omverden I elevernes undersøgende og udforskende arbejde lægges vægt på sammenhænge, forskelle og forandringer. Undersøgelser af materialer bør så vidt muligt indgå i sammenhæng med løsning af konkrete opgaver. I arbejdet med lokalområdet og med naturen skal undervisningen skabe en sammenkædning af undersøgelse, beskrivelser og opstilling af udviklingsmuligheder. Der arbejdes med modeller for og simuleringer af lokalområdets udvikling gennem brug af egnede konkrete eller elektroniske hjælpemidler. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne oplever, at de kan anvende deres viden i nye og måske uventede sammenhænge. Den nære omverden udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings- eller ledningsevne give eksempler på, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen beskrive og fremdrage karakteristiske træk ved lokalområdet og sammenligne med områder, der har en anden struktur beskrive og redegøre for, på hvilke måder lokalområdet har ændret sig komme med forslag til, hvorledes lokalområdet kan udvikle sig beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning diskutere forskelle på det levende og det ikke- 2 (nederst) Side 4/7

5 levende beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, som kost og motion begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed sammenligne egne observationer med en vejrudsigt fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider. Den fjerne omverden Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne danner forestillinger om sammenhænge mellem fysiske forhold, kemiske forhold og levevilkår. Undervisningen tilrettelægges, så elevernes forestillinger om levevilkår forskellige steder på jorden udfordres gennem mødet med naturfaglige modeller og begreber. Gennem et naturfagligt valg af udgangspunkt og begrebssæt skal eleverne have mulighed for at opnå kendskab til et naturvidenskabeligt verdensbillede og dermed opleve forklaringer på jordens og livets udvikling. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan bruge varierede udtryksformer i deres formidling af naturfagligt indhold. Den fjerne omverden redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold, redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår redegøre for årsager til naturkatastrofers opståen forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand kende hovedtræk af jordens og livets udvikling beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig udvælgelse. Menneskets samspil med naturen Viden om anvendelse af naturen og udnyttelse af ressourcer er grundlag for afdækning af interessemodsætninger og miljøproblemer. Eleverne skal arbejde med problemstillinger, der er enkle at overskue og så tilpas almene, at de kan vise forskellige sider af samspillet mellem menneske og Menneskets samspil med naturen kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil redegøre for eksempler på ressourcer, der har Side 5/7

6 natur. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at argumentere for løsninger på disse problemstillinger på baggrund af egne ideer, viden og værdier. betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne arbejder med at stille spørgsmål, fremsætte forudsigelser og hypoteser, planlægge og gennemføre undersøgelser og eksperimenter på en sådan måde, at deres begrebsverden bliver udfordret og udviklet. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at anvende deres erhvervede kundskaber og færdigheder på en sådan måde, at de selv bliver i stand til at sammenligne resultater og drage slutninger af deres undersøgelser. I formidlingen af deres resultater skal eleverne have mulighed for at anvende og udvikle deres fagsprog. Eleverne skal opleve, at de kan bruge deres egne erfaringer og deres egen viden, når de skal forholde sig til informationer og resultater andre steder fra. Arbejdsmåder og tankegange stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, bl.a. om opløsning, fordampning og magnetisme designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt vælge og benytte relevant udstyr bruge relevante hjælpemidler som mikroskop og indikatorer opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra opsamle, ordne og formidle data og informationer. Ovenstående skema er fra: Det er især under punktet Menneskets samspil med naturen, at dette projekt bevæger sig. Men som den røde tekst viser, er der også mange andre steder en N/T-faglig tilgang. Arbejdsmåder og tankegange er godt i tråd med UVM s retningslinier, under dette journalistiske arbejde. Opsamle og formidle er jo essensen af avisskrivning. Ligeledes er det tvingende nødvendig at benytte fagsprog og formidle andres undersøgelser og meninger, for at tydeliggøre budskaberne. Et eksempel var fra avisen var en artikel om Amtsbiologens holdning til Tangeproblematikken. Det var en elev med udmærkede evner men en fjern tilgang til det at benytte fagudtryk og andet skolesnak, som han kalder det. Side 6/7

7 Men han måtte hurtigt sande, at hvis ikke han benyttede udtryk såsom Selvrensende effekt eller omsætning af næringsstoffer, så ville artiklen ikke være noget værd. Har IT gjort en forskel? Ja! Arbejdet i marken med diktafoner og kamera har givet store oplevelser og store interviews. Hjælpemidlerne har givet børnene et overskud i forhold til at skulle følge op på svarene og forfølge den store nyhed. En notesblok og en blyant ville for mange være den hæmsko, der fjernede dette overblik, så interviewet derved kun omhandlede det som journalisten kunne nå at skrive, og de spørgsmål der var forberedt hjemmefra. De første interviews forgik som nævnt på Tangeværket, med henholdsvis direktøren for Gudenaacentralen og direktøren for Elmuseet. Det var ved disse interviews ganske tydeligt at børnene havde haft tid til at HØRE hvad der rent faktisk blev sagt. For det med lige dele begejstring over mødet, snakken og stedet, eleverne berettede om hvad de havde fået båndet. Klippe-klistre-programmet Publisher har motiveret mange til at gøre noget ud af teksten inden aflevering. Normalt er det ikke interessant, da det jo så tager længere tid inden man er færdig. Men i dette tilfælde er tiden givet godt ud. Især var mange børn overraskede over hvordan spalter, et billede, to linjer og en trekant kan opfriske en tekst. Nedenstående artikel er et eksempel på dette: Forskellen er ganske tydelig, og effekten åbenlys. Især for de elever der har svært ved at skrive en lang og spændende tekst, er det ekstra vigtigt at det ser godt ud når man afleverer produktet til en lærer eller viser det til sine forældre. Efterfølgende har vi hørt både elever samt deres forældre fortælle stolt om avisen til andre elever og lærere. Side 7/7