Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem

Transkript

1 Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet FTF's beskæftigelsespolitiske konference december 2013

2 Per Kongshøj Madsen Økonom Professor ved CARMA, AAU Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Medlem af Kochudvalget

3 Oversigt Udfordringer for dansk flexicurity Beskæftigelsespolitikken under beskydning Har Koch-udvalget løsningen?

4 På den lange bane En dyb og langvarig krise Demografi Multietnicitet Europæisering og globalisering Stigende kvalifikationskrav Flexicurity på hælene?

5 Den danske flexicurity-model Fleksibelt arbejdsmarked Uddannelses -politik m.v. Social sikring Aktiv AMP

6 Den danske gyldne trekant" Fleksibelt arbejdsmarked Let at fyre og hyre Høj mobilitet Strukturforandring Meget andet godt! Uddannelses -politik m.v. Social sikring Aktiv AMP Sikkerhedsnet øger mobilitet! Beskæftigelsessikkerhed og motivation for jobsøgning

7 Den danske gyldne trekant" 30% Let at fyre og hyre Høj mobilitet Strukturforandring Meget andet godt! Uddannelses -politik m.v. 20% 10% Sikkerhedsnet øger mobilitet! Beskæftigelsessikkerhed og motivation for jobsøgning

8 Flexicurity på hælene? Krav om øget jobsikkerhed Færre offentlige ressourcer Uddannelses -politik m.v. Fleksibelt arbejdsmarked Dagpengene Aktiv AMP Faldende dækning, 2-årig dagpengeperiode og skærpet genoptjeningskrav AMP under pres af krisen og nedprioritering af uddannelse

9 Behov for reformer! Den aktive arbejdsmarkedspolitik Kritikken af meningsløs aktivering er overdrevet men eksempler på, at ledige ikke oplever - og ikke får - kvalitet i indsatsen.

10 Behov for reformer! Kritik af opkvalificering i AMP Uddannelsesparadokset: Uddannelse er godt for ALTING undtagen i regi af et jobcenter Dårlige evalueringsresultater især for uddannelsesaktivering Uklar anvendelse af uddannelse både som begreb og som redskab. Reel opkvalificering kan være forudsætningen for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet (ny teknologi, globaliseringspres). Et parole om Hurtig i job sikrer ikke opfyldelsen af dette mål.

11 Behov for reformer! Styringen af indsatsen For mange ressourcer bruges på kontrol af proces både i forhold til den ledige og de ansatte på jobcentrene Koordineringsbehov i forhold til de lediges kontakt med jobcenter og a-kasser (det dobbelte kontaktforløb) Behov for mere samarbejde mellem jobcentrene indbyrdes og mellem jobcentre og andre lokale/regionale aktører Mange jobcentre er for små i forhold til arbejdskraftoplande og i forhold til behovet hos særlige grupper Behov for et refusionssystem, der er neutralt i forhold til redskabsvalg og samtidig tilskynder jobcentrene til en effektiv indsat. Sidst men ikke mindst: Nødvendigt med en modernisering af itinfrastrukturen både den borgervendte og den interne.

12 Behov for reformer! Fra beskæftigelsespolitik til arbejdsmarkedspolitik Indsatsen i jobcentrene er overvejende rettet mod de ledige og i langt mindre grad mod virksomhederne. Dette mindsker udbyttet af den aktive indsats (svagere viden om efterspørgselssiden og begrænset opfølgning på virksomhedsrettet aktivering). Desuden mindskes mulighederne for effektivt at bistå virksomhederne med opkvalificering af de beskæftigede (herunder jobrotation). Parternes rolle Svagt engagement fra parternes og manglende ejerskab til arbejdsmarkedspolitikken

13 Behov for reformer! Den nye rammebetingelse: En toårig dagpengeperiode Mindre tid at spilde i dagpengeperioden Behov for fokus både på opsigelsesperioden og på de selvforsørgede ledige, der har mistet ydelsesretten. Motivationseffekten Kilde: DØR, Dansk Økonomi, Efteråret 2012

14 Mette F. var heller ikke imponeret! Mette Frederiksen: Jobcentre spilder de lediges tid (Ekstrabladet, 12. januar 2013)»Det går op for mig, at der er et virkelig alvorligt problem, første gang jeg møder en medarbejder på et jobcenter, der aldrig har været på en privat virksomhed i Danmark. For hvad f hvad i alverden er det, vi forestiller os?«. (Politiken, 13. januar 2013) Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen varsler "grundlæggende forandringer" i beskæftigelsesindsatsen (Ekstrabladet, 12. januar 2013)

15 Opgave og rammer Skal i udrede den aktive beskæftigelsesindsats og komme med forslag til forbedringer To faser: de arbejdsmarkedsparate (2013) og de ikke-arbejdsmarkedsparate (2014) Et sekretariat (AMS+BM/dep+FM) Ministeriel følgegruppe En parallel partsgruppe (Skrive kommissorium for dagpengekommission)

16 Den ny opgave Fra forhandlingsoplægget: Ny og bedre indslusning af dagpengereformen, Maj 2013

17 Overordnede formål Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Der skal fokus på relevant opkvalificering, såfremt det er nødvendigt for, at den enkelte ledige står bedre rustet til at opnå varig beskæftigelse. Den aktive indsats skal sikre, at de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse, men indsatsen skal samtidig tage udgangspunkt i den enkelte og i højere grad bygge på tillid.

18 Overordnede formål Beskæftigelsessystemet skal bidrage til, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger. Beskæftigelsessystemet skal være omkostningseffektivt, så ressourcerne i højere grad bruges på redskaber, som hjælper den enkelte i job. (se selv kommissoriet på

19 Var der ellers noget? Den toårige dagpengeperiode er en ny ramme for den aktive indsats! Følger der behov for organisationsforandringer af forslag til aktiveringsreform? Hvad med ydelserne skal de ændres som følge af forslagene? En budgetrestriktion!

20 En hilsen fra FM

21 Hvor langt er vi nået? Over tyve møder i 2013 Styr på formaliteterne og etablering af sekretariat Eksterne inspirationsoplæg Bestilling af interne og eksterne analyser Partskontakter

22 Nogle temaer Uddannelse Trækningsret eller tilbud? Hvis ret eller tilbud så til hvem? Hvem visiterer? Tidspunkt i ledighedsforløb? Varighed af uddannelse? Rådighed under uddannelse? Ydelse til deltagere under uddannelse? Finansieringsmodel en særskilt bevilling?

23 Nogle flere temaer Virksomhedskontakt Opprioritering af klassisk jobformidling eller tættere opfølgning på aktivering? Behov for opkvalificering /uddannelse af jobcentermedarbejdere? Yderligere mindske administrativt bøvl for virksomhederne? Jobrotationsredskabet som trædesten for samarbejde med virksomhederne?

24 Endnu flere temaer Myndiggørelse af de ledige mere tillid Balance mellem rettigheder og pligter/kontrol? Indføre flere valgmuligheder og trækningsrettigheder? Bedre match af jobkonsulent og borger? Bedre kommunikation (mundtlig, skriftlig, fysiske rammer)? Flere digitale løsninger selvbetjening?

25 Endnu flere temaer Rollen for offentlig og privat jobtræning blandt andet i lyset af toårig dagpengeperiode? Øget indsats i opsigelsesperioden og for selvforsørgede arbejdsløse? Arbejdsdeling mellem a-kasse og jobcenter? Økonomiske incitamenter refusionssystemet? Den regionale styring og organisering? o.m.a.!

26 Noget at lære for Kochudvalget? Kilde: Rapporten fra Leo Larsen-udvalget

27 De næste skridt Færdiggøre rapporten om de forsikrede ledige Udarbejde bidrag til kommissorium til dagpengekommission i starten af 2014 Analysere og lave politikforslag for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i løbet af 2014

28 Tak for opmærksomheden Det skal nok blive bedre engang!