Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer"

Transkript

1

2 FORORD Denne rapport er tilegnet en gruppe af medborgere der på grund af alderssvækkelse, handicaps, medicinering m.v. er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed når de bliver udsat for brand i Deres bolig. Med tanke på den umulige situation disse personer vil befinde sig i, hvor man forestiller sig hvad de må gennemleve i tiden fra branden registreres og frem til en evt. hjælp kommer frem, har det været mit ønske at identificere mulige tiltag der radikalt kan bedre disse personers overlevelseschancer. Baggrunden for rapporten er en række oplevelser ved brandvæsenet, hvor jeg som indsatsleder gennem årene ( ) har erfaret at muligheden for at redde liv, i den boligenhed hvor branden opstår, er begrænsede eller når det lykkes i bedste fald baseres på tilfældigheder. Disse betragtninger retter sig specielt mod boliger til ikke selvhjulpne personer og på den baggrund har jeg valgt at kalde rapporten Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer og med denne titel implicit udpeget plejeboliger og ældreboliger til at være rapportens fokusområde. Rapporten er udarbejdet som en brandteknisk projektopgave der udgør den afsluttende del af uddannelsen Master i brandsikkerhed ved institut for bygninger og energi på Danmarks Tekniske Universitet, i Kgs. Lyngby. Arbejdet med projektet har været muliggjort på grund af stor fleksibilitet og udvist forståelse fra mine kolleger og ikke mindst på grund af et frit råderum og nødvendige ressourcer der blev givet af mit arbejdssted, Beredskabscenter Aalborg. I forbindelse med gennemførelse af de under afsnit 8 beskrevne fuldskala forsøg i slutningen af januar måned d.å., blev der fra en række firmaer, institutioner samt fra mit arbejdssted ydet særlig støtte i form af arbejdskraft, installationer, materialer og lån af materiel. Tilrettelæggelsen, gennemførelsen og resultater fra forsøgsdagen er præsenteret i en selvstændig beskrivelsesrapport, der dog ikke udgør en integreret del af projektopgaven. Jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke alle som på den ene eller den anden måde har været behjælpelig med at danne rammerne omkring tilblivelsen af denne rapport, og som har betragtet dette som et stykke nødvendigt og lærerigt udviklingsarbejde. Aalborg, den 1. marts 2004 Carsten Michael Randa Master i brandsikkerhed Side 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Basis 0.1. Forord Indholdsfortegnelse Indledning Boligen 1.1. Brandkrav til plejeboliger m.v Præskriptive bestemmelser i BR Præskriptive bestemmelser i høringsudkast til nyt BR kap Brandkrav til ældreboliger m.v Lokale supplerende bestemmelser Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v Kommentarer Ildebrande 2.1. Real cases Case beskrivelse Kommentarer Årsag 3.1. Brandstatistik Årsag til brandes opståen Boligens brandlast Kommentarer Brandanalyse 4.1. Grundlag Beskrivelse af branden Design brand Case beskrivelse Objekt beskrivelse Master i brandsikkerhed Side 3

4 4.6. Håndberegninger Computer beregninger Kommentarer ABV 5.1. Beskrivelse af ventilationsprincipper Organisation 6.1. Institutioner Ældreboliger Kommentarer Grænseværdier 7.1. Narkotiske og irriterende stoffer Kommenterede grænseværdier Brandforsøg 8.1. Formål og grundlag Brandforsøgenes gennemførelse og kontroldata Kommentarer Sammendrag 9.1. Samlet konklusion og opfølgning på rapportens indhold Referencer Kildehenvisninger Appendiks Appendiks A...91 Bilag A1-A Appendiks B...94 Bilag B1-B Appendiks C DVD-1 med datafiler og dokumentfiler DVD-2 medvideoklip fra brandforsøg Master i brandsikkerhed Side 4

5 INDLEDNING Emneafgrænsning: Rapporten omfatter en brandteknisk risikovurdering af brandsikkerheden i boliger for plejekrævende personer der ikke ved egen hjælp kan bringe sig selv i sikkerhed. Der er delvis sammenfald mellem denne brugergruppe og det i høringsudkastet til nyt BR kap. 6 kaldet anvendelseskategori 6. Analysens formål: Målet med analysen er på grundlag af det eksisterende sikkerhedsniveau, som er forankret i den gældende lovgivning, i pleje- og ældreboliger at finde frem til systemer, tekniske løsninger m.v. der kan højne brandsikkerheden for den enkelte person der opholder sig i den boligenhed hvor branden opstår. Rapporten er inddelt i 9 afsnit som med forskellig indgangsvinkel vil belyse området og væsentlige problemstillinger. Afsnit 1 beskriver de præskriptive bestemmelser indenfor denne anvendelseskategori i bygningsreglementet, de kommende bestemmelser i høringsudkastet til nyt BR kap. 6, driftsmæssige forskrifter samt lokale bestemmelser på området. Afsnit 2 omhandlende real cases hvor sårbarheden i det nuværende sikkerhedsniveau tydeliggøres ved hjælp af indsats beskrivelser. Årsag og konsekvens diskuteres og holdes op mod sikkerhedssystemerne. Afsnit 3 handler om årsager til brandes opståen i denne form for boliger, antændelseskilder og brandes mulighed for at udvikle sig. Der er foretaget registreringer af et repræsentativt udsnit af institutionsboliger med samhørende estimater af brandbare stoffer og mængder der medgår til boligens indretning i erkendelse af at det næsten udelukkende er inventar der giver tilskud til brande i disse typer boliger. Afsnit 4 om brandforløb vil gennem håndberegninger og computersimuleringer belyse hvorledes brande kan antændes og udvikles, i de stoffer der fremgår af ovennævnte afsnit. I denne sammenhæng vil det blive undersøgt hvorvidt ABV (automatisk brandventilation) kan hindre at der opstår kritiske forhold eller dødelige forhold i boligen inden en effektiv redningsindsats kan iværksættes. Afsnit 5 belyser i korte træk hvad ABV som termisk- eller mekanisk brandventilation kan omfatte i denne sammenhæng. Afsnit 6 om organisatorisk brandsikring i forlængelse af den fysiske brandsikring vil diskutere hvordan sikkerheden kan højnes ved hjælp af instruktion, øvelser, uddannelse m.v. Master i brandsikkerhed Side 5

6 Afsnit 7 omhandler grænseværdier for farlige stoffer produceret ved brand contra overlevelsesmulighed. Der bliver i dette afsnit sat fokus på acceptkriterier i nogle udenlandske guidelines samt høringsudkastet til nyt BR kap. 6. Afsnit 8 beskriver brandforløb i tre tilnærmede fuldskalaforsøg hvor formålet har været at kontrollere konsekvenserne af tidlig ventilering under brand i en boligenhed, herunder beskrivelse og dokumentation af gennemført fuldskalaforsøg. Forsøgsafbrændingerne fremgår endvidere af videoklip på vedhæftede DVD-medie i appendiks C. Afsnit 9 er et sammendrag af rapporten med konklusioner på de stillede spørgsmål i de enkelte afsnit, herunder diskussion om økonomi og brandsikring. Endvidere vil det blive diskuteret om de midler der anvendes til brandsikring i dag på institutioner af denne type kan anvendes bedre. I rapporten er notehenvisninger markeret med et nummer i hævet skrift som f.eks. > note 2 < og selve noten er anført nederst på siden eller sidst i det aktuelle afsnit. Kildehenvisninger eller referencer er markeret i hævet skrift som f.eks. > kildehenvisning /ref.12/ < og den aktuelle reference kan findes i afsnit 10. Sidst i rapporten i appendiks C er der, som ovenfor nævnt, indsat et DVD-medie med videooptagelse af brandforsøg, samt et DVD-medie med filer der på den ene eller anden måde indgår som datagrundlag og dokumentation for rapportens indhold. Alle figurer, fotos m.v. kan ses i større format eller bedre kvalitet ved opslag på disse medier. Master i brandsikkerhed Side 6

7 1. BOLIGER TIL PLEJEKRÆVENDE 1.1 BRANDKRAV TIL PLEJE- OG ÆLDREBOLIGER M.V. Vi befinder os i en brydningstid hvor vi skal forberede os på overgangen til de funktionsbaserede brandkrav. Det er nu ikke fordi funktionskrav er helt nyt for os der har arbejdet med de brandmæssige bestemmelser i bygningsreglementerne optil i dag, i det målsætningen om brandsikring af byggeri i virkeligheden er funktionsbaseret. Som det ses af formålsparagraffen til BR-95 /ref.1/ er der her tale om nogle kvalitative krav der beskriver hvilke funktioner der i det færdige byggeri skal være opfyldt. Ad. BR Kapitel 6.1 stk. 1; Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Vi har i Danmark i godt og vel 40 år haft relativt detaljerede krav til hvorledes ovenstående målsætning skal opfyldes, med angivelse af en række minimumskrav i bygningsreglementerne. Disse krav har ikke ændret sig væsentligt gennem denne periode, når man lige ser bort fra springet fra BR 1972 niveauet BR 1977 niveauet, hvor en katastrofal hotelbrand 1 i 1973 bevirkede at brandkravene til bygninger med natophold generelt blev skærpet. Det er med de nye funktionsbaserede brandkrav ikke intensionen at ændre på det brandsikkerhedsniveau som er gældende i dag hvilket tydeligt skinner igennem i høringsudkastet til nyt BR kapitel 6 /ref.2/. Målsætningen er i høringsudkastet formuleret præcist som i BR-95 /ref.1/. I det følgende vil det blive anskueliggjort og diskuteret hvorvidt udmeldingen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen 2 om at der ikke er sket en ændring af brandsikkerhedsniveauet ved overgangen til bestemmelserne i høringsudkastet. Der er fra samme styrelse udsendt et høringsudkast til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Denne eksempelsamling er på en lang række områder identiske med de detailbestemmelser vi kender fra BR-95 /ref.1, men man kan undre sig over at der ikke et eneste sted i høringsudkastet /ref.2/, ikke engang i vejledningsteksterne, er henvist til denne eksempelsamling. Dette betyder i praksis at der ikke er tale brandkrav men nogle frivillige anvisninger som kan benyttes. Af samme årsag har jeg ikke i dette kapitel valgt at anskueliggøre disse anvisninger. I BR-95 /ref.1 kapitel stk. 1 vejledningsteksten er der henvist til en vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.v. udsendt fra bygge- og boligstyrelsen (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen). Note 1: 35 personer omkommer ved en katastrofebrand den 1. september 1973 i Hotel Hafnia i København. Note 2: Der refereres til Høringsbrev dateret 25.juli 2003 fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Master i brandsikkerhed Side 7

8 Aalborg Kommunes Ældre- & Handicapforvaltning har på baggrund af denne vejledning udarbejdet en lokal vejledning om indretning af boliger for ældre og yngre med handicap /ref.3/. Denne vejledning skal anvendes ved renovering og nybygning af plejeboliger m.v. i Aalborg Kommune. Plejeinstitutioner m.v. til mere end 10 personer er endvidere omfattet af driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. /ref.4/. Disse forskrifter indeholder en række krav der udelukkende forholder sig til driften af institutionen herunder kontrol og vedligeholdelse. 1.2 PRÆSKRIPTIVE BESTEMMELSER FOR PLEJEBOLIGER Jf. BR-95 /ref.1/ Bygningsreglementet foreskriver bygningsbrandsikkerheden i plejeinstitutioner ved hjælp af detailbestemmelserne i kapitel samt de målsættende bestemmelser i kapitel 6.1 og de grundlæggende detailbestemmelser i kapitel Enkelte andre bestemmelser skal findes i kapitel 4 om bygningers indretning herunder adgangsveje mv. samt kapitel 12 om installationer. Bestemmelserne har til formål at foreskrive en tilstrækkelig brandsikkerhed og dermed fastlægge nogle minimumskrav til de passive bygningsdele såvel som en række aktive brandsikringsanlæg til denne type boliger med tilhørende serviceområder. Foruden plejeinstitutioner gælder bestemmelserne tillige for sygehjem, plejeboliger, hvilehjem og andre institutioner for plejekrævende personer herunder institutioner for psykisk og fysisk handicappede samt sengeafsnit på sygehuse. Ældreboliger til plejekrævende personer skal, i det omfang bestemmelserne i kapitel 6.10 kan anvendes, brandsikres i overensstemmelse med disse. Ældreboliger hvor bestemmelserne ikke direkte kan overføres skal brandsikres i henhold til BR kapitel 6.1 stk. 2, 2. punktum med udgangspunkt i ovennævnte grundlæggende detailbestemmelser samt i overensstemmelse med det i kapitel 6.10 udtrykte sikkerhedsniveau. Se i øvrigt afsnit 1.4, Ældreboliger. Passiv brandbeskyttelse - Bærende konstruktioner De bærende konstruktioner skal opfylde bestemmelserne i kap Er bygningen i mere end én etage med soverumsafsnit større end m 2 gælder stk. 3-6 og 8 10 jf. kap stk. 3. Dette bevirker; - at adskillelsen over kælder samt de bærende konstruktioner der bærer denne skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 (REI 60 A2-s1,d0), - at de bærende konstruktioner ekskl. dæk over kælder skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60 (REI 60) når bygningen er i max. to etager og gulv i øverste etage ikke ligger højere end 5,1 meter over terræn. - at de bærende konstruktioner i bygningens øverste 12 meter regnet fra etageadskillelsen mod øverste etage skal udføres som mindst BSbygningsdel 60 (REI 60 A2-s1,d0) og de bærende konstruktioner i de underliggende etager der bærer bygningsdele som er beliggende højere Master i brandsikkerhed Side 8

9 end 12 meter over terræn skal udføres som mindst BS-bygningsdel 120 (REI 120 A2-s1,d0). - at bærende konstruktioner i bygningens øverste etage skal udføres som mindst BD-bygningsdel 30 (REI 30), - at ikke bærende ydervægge skal udføres som mindst BD-bygningsdel 30 (EI 30). Det ses at bestemmelsen i stk. 7 ikke er gældende for denne kategori. Stk. 7 kan til en vis grad anskues som en lempelse i det bestemmelsen tillader at de bærende konstruktioner udføres af brændbare (min. klasse-b (D-s2,d0)) materialer som mindst BD-bygningsdel 60 (REI 60) for konstruktionen som helhed suppleret med et brandbeskyttelsessystem (K 60-s1,d0) eller med automatisk sprinkling. Dette kan formentlig forklares ved at redningsindsatsen i denne form for bygninger er mere tidskrævende end i andre typer bygninger og der på den baggrund vil gå længere tid før en egentlig slukningsindsats kan iværksættes. Samtidig bemærkes det at krav om sprinkling i forvejen er fastsat samtidig med at de bærende konstruktioner udføres som mindst BS-bygningsdel 60 (REI 60 A2-s1,d0). - Brandsektioner Soverumsafsnit skal adskilles fra andre bygninger og bygningsafsnit med brandsektionsadskillende bygningsdele og i øvrigt begrænses til maks. 50 beboere, jf. BR kapitel stk. 2. Etagearealet af disse brandsektioner må ikke overstige 600 m 2 i bygninger i mere end én etage og m 2 i én etages bygninger. Trapperum der er flugtveje skal udgøre selvstændige brandsektioner, jf. BR kap stk. 1. Brandsektionsvægge skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60 (EI 60 A2- s1,d0) h.h.v BD-bygningsdel 60 + brandbeskyttelsessystem (EI 60 (+K)) iht. BR kapitel Brandsektionsvæggene skal føres op og afsluttes med brandkam over tag jf. stk. 3 eller afsluttes med brandkamserstatning jf. stk Brandsektionsvægge omkring trapperum, skal føres op i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Døre i trapperumsvægge skal udføres som mindst BD-dør 30 (EI 2 30-C) dog F-dør 30 (E 30-C) mod gange der er flugtveje. Sidstnævnte lempelse kan tilskrives den relativ lave brandbelastning der tillades på begge sider af døren, i det disse er flugtveje. - Brandceller Boligenhederne skal udgøre selvstændige brandceller og adskilles fra andre rum (boliger, vagtrum, gange og service- og depotrum m.v.) med adskillelser som mindst BD-bygningsdel 60 (EI 60) med dør som mindst BD-dør 30 M (EI 2 30). Note 3: Erstatningen kan dog undlades i én-etages bygninger hvor taget ikke indeholder væsentlige brændbare materialer jf. BR kapitel stk. 5. Master i brandsikkerhed Side 9

10 Gange der er flugtveje skal udgøre selvstændige brandceller og adskilles fra andre rum (boliger, depotrum, dagligstuer, servicerum m.v.) med adskillelser som mindst BD-bygningsdel 60 (EI 60) med døre som mindst BD-dør 30 (EI 2 30-C) dog BD-dør 30 M (EI 30) mod boliger som ovenfor nævnt. Dør mellem gang og trappe skal udføres som mindst F-dør 30 (E 30-C) tilkoblet ABDL-anlæg. Der er tale om en skærpelse af det generelle krav til døre mellem gange og trapper, i det der i denne kategori kræves ABDL-anlæg. Det kan formentlig tilskrives erfaring med ulovlig fastholdelse af selvlukkende branddøre i åben stilling, konstateret ved bygningsog brandtilsyn sammenholdt med en risikoanskuelse af røgens bevægelse i bygningen 4. I bygninger i denne kategori kan dette få fatal betydning pga. brugernes ringe mulighed for selv at evakuere eller sikre sig i brandcellen ved f.eks. at lukke døren til gangen. Adskillelsen mellem gange og vagtrum skal i plejeinstitutioner udføres som mindst F-bygningsdel 30 (E 30) med F-dør 30 (E 30-C), hvilket er en lempelse af ovennævnte krav. Det kan diskuteres hvorvidt kravet er rimeligt i det nutidens vagtrum udgør en væsentlig brandbelastning i form af møblement, tv-apparater, computere mv. Samtidig er brandrisikoen relativ høj i det disse vagtrum som oftest udgør personalets rygerum, hyggerum med levende lys, tv-stue osv Det lempelige krav er formentlig opstået af et hensyn til personalets mulighed for at overvåge (visuelt) gangarealerne i en tid før det brandsikre glas blev lanceret på markedet. Flugtvejsgange der er længere end 25 meter skal opdeles med selvlukkende røgtætte døre (S-C) der er tilkoblet et ABDL-anlæg jf. BR kap stk. 1. Der er tale om en skærpelse af det generelle krav om opdeling af flugtvejsgange der foreskriver selvlukkende røgtætte døre (S-C) med ABDL-anlæg i gange der er længere end 50 meter jf. BR kap stk. 2. Kravet er formentlig skærpet for at begrænse antallet af påvirkede boliger (læs personer) i det antallet af boliger pr. 25 meter gang typisk er stk. med nutidens krav til boligstørrelser og praktisk byggeskik. - Overflader De generelle krav til indvendige væg- og loftsoverflader er fastholdt til mindst klasse-1 beklædning (K B-s1,d0) i boliger og øvrige rum i institutionen, jf. BR kap stk. 5. I flugtvejsgange kan der dog opsættes klasse-2 beklædning (K D- s2,d0) optil 1,2 meter over gulv, jf. BR kap stk. 2. Kravet er formentlig lempet for at åbne mulighed for opsætning af pladematerialer med god modstandsdygtighed overfor mekaniske påvirkninger. Igen er der formentlig tale om en lempelse for at imødekomme andre krav end de brandmæssige fra en tid hvor der ikke var det samme materiale udbud som vi kender i dag. Under loftsbeklædninger og udfor den øverste væg beklædning monteres der ofte nedhængte lofter for at skjule rørinstallationer m.v. Note 4: Røgspredningsrisikoen vurderes ud fra de kendte principper for hydraulisk fluid transport ved gravitation, blot med omvendt fortegn sammenholdt med bygningens geometriske struktur. I modellen roteres bygningen om x-aksen eller y-aksen og fluidets fyldning og fordeling vil være ækvivalent med den varme røgs bevægelsesmønster. Master i brandsikkerhed Side 10

11 Disse loftsystemer skal udføres udelukkende af Klasse-A materialer (B-s1,d0), dvs. nedstropningssystem, forskalling mv. også udføres af materialer der er svagt antændelige, svagt varmeafgivende og svagt røgudviklende (klasse-a / B-s1,d0). Aktiv brandbeskyttelse - Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS-anlæg) Bygninger i mere end én etage med soverumsafsnit der tilsammen overstiger m 2 skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, jf. kapitel stk. 4. Sprinklede brandsektioner må ikke overstige m 2. Opmærksomheden henledes på at der skelnes mellem Bygning og Brandsektion hvilket i dette tilfælde kan tolkes som en klar fastholdelse af det forhøjede brandsikkerhedsniveau for kategorien, i det områder udenfor soverumsafsnittet i samme bygning også skal sprinkles, dvs. kælderarealer, service- og fællesarealer samt loftsrum mv. i det omfang disse er sprinklingspligtige iht. sprinklerreglerne /ref.7/. Denne skærpelse kan formentlig forklares ud fra ovenstående forhold om længevarende redningsindsats i denne type bygninger. Den maksimale brandsektionsstørrelse for sprinklede brandsektioner gælder udelukkende for servicearealer mv. i det soverumsafsnit er begrænset i størrelse via bestemmelserne i kapitel stk Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes med automatisk brandalarmanlæg, jf. kapitel stk. 3. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i gange og trapper (flugtveje) og termodetektorer i boliger samt dagligstuer, personalerum, depotrum mv. der er beliggende i soverumsafsnit. Er bygningen omfattet af krav om sprinkling bortfalder krav om detektorer i andre rum end flugtveje i det sprinklerunits fungerer som termodetektorer og fastholdelse af krav om termodetektorer således vil være dobbeltkonfekt. Der er dermed ikke krav om røgdetektorer i plejeboliger. Undersøgelser af branddøde /ref.5/ viser at størsteparten (optil 80%) der er omkommet ved brand inden de findes og bringes ud af bygningen, dør af røgforgiftning. I samme undersøgelser fremgår det også at størsteparten af dem der omkommer ved brand omkommer i boligen (hus, lejlighed, institutionsbolig o.l.) Der er her fremstillet en essentiel problemstilling vedr. brandsikkerheden i plejeboliger, da reglerne tydeligvis har til formål sikre de mange og ikke den enkelte der opholder sig i sin boligenhed. - Automatisk varsling og alarmering Der er i reglerne ikke foreskrevet et egentligt varslingsanlæg der har til formål at varsle bygningens brugere. Der imod er der angivet at ABA-anlæg og AVS-anlæg skal varsle i vagtrum og personaleboliger jf. kapitel stk. 3 og 4. Der er endvidere implicit i sprinklerreglerne /ref.7/ og brandalarmreglerne /ref.6/ indbygget Master i brandsikkerhed Side 11

12 manuelle varslingstryk ved udgange og slangeskabe. Anlæggene skal desuden afgive alarm direkte til redningsberedskabet jf. kapitel stk. 2 og 4. Dette betyder at den der opholder sig i det rum eller den brandmæssige enhed hvor branden opstår ikke bliver varslet om at en brand er under opstart. Dette kunne f.eks. ske ved hjælp af et akustisk signal, visuelt signal, vibrator signal eller en kombination af disse indrettet efter brugerens sygdoms tilstand. - Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) Som nævnt under den passive brandbeskyttelse skal visse selvlukkende branddøre forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg der udføres i overensstemmelse med kapitel stk. 5. Foruden de nævnte døre skal alle selvlukkende branddøre, skydedøre og lemme der fastholdes i åben stilling forsynes med ABDL-anlæg jf. kapitel stk Nød- og panikbelysning Der skal installeres nød- og panikbelysning i flugtvejene i soverumsafsnit med et samlet etageareal der overstiger m 2 når et af soverummene ikke har dør til terræn i det fri, jf. kapitel stk. 1. Nød- og panikbelysning også kaldet sikkerhedsbelysning skal opfylde bestemmelserne i kapitel Installationen er en kombination af et passivt og et aktivt brandsikringssystem i det nødbelysningen (UD-lamperne) er stedsebelysende og panikbelysning først tændes (automatisk) når bygningens normale elforsyning og dermed normalbelysning svigter. Manuel brandbeskyttelse - Vandfyldte slangevinder Soverumsafsnit der er indrettet med mere end 10 sovepladser skal forsynes med vandfyldte slangevinder jf. kapitel stk. 2. Slangevinder skal udføres iht. kapitel stk. 1. Slangevinder skal placeres ved flugtveje primært ved udgange og i et antal der sikrer fuld dækning. Der må ikke være områder i brandsektionen hvor afstanden til nærmeste slangevinde overstiger 25 meter målt i ganglinie. Der er i bygningsreglementet ikke fastlagt krav til håndildslukningsmateriel såsom brandtæppe, CO 2 -slukker mv. - Røg- og brandventilation Røgudluftning i trapper uden sidelysvinduer skal ske vha. en mindst 1 m 2 røglem placeret øverst i trapperummet, jf. kapitel stk. 10. Røg- og brandventilation skal udføres i overensstemmelse med brandteknisk vejledning nr. 27, brandventilation /ref.8/, jf. BR kap Røglemme i trapper er normalt udført som manuelt oplukkelige lemme med betjeningssted placeret ved udgangsdøren til det fri. I visse situationer kan det Master i brandsikkerhed Side 12

13 være uhensigtsmæssigt at røglemme i trapper åbner automatisk i det trappeskakten kan virke som medie til at forstærke branden pga. skorstenseffekten. Dette er årsagen til at betjening af røglemme primært er forbeholdt redningsberedskabet. Opsummering De brandkrav den enkelte boligenhed vil være omfattet af, jf. bygningsreglementets bestemmelser, er præsenteret i nedenstående figur 1.1 Master i brandsikkerhed Side 13

14 1.3 PRÆSKRIPTIVE BESTEMMELSER I HØRINGSUDKAST TIL KAP. 6 I forlængelse af ovenstående afsnit 1.1 vil nærværende afsnit anskueliggøre hvilke brandkrav der er gældende efter indførelse af reglerne i høringsudkastet til nyt BR kapitel 6 /ref.2/. Da mange af betegnelserne og forklaringerne i afsnit 1.1 fortsat vil være dækkende er disse ikke medtaget igen. Det nye kapitel 6 definerer en række funktionskrav der umiddelbart er af mere kvalitativ karakter som foreskriver en række delmål men ikke angiver deciderede præskriptive løsninger. På enkelte områder er der dog fastlagt en række minimumskrav i form af visse aktive brandsikringsanlæg mht. omfang og art. Disse delmål skal tilsammen opfylde hovedmålet med brandsikringen der som tidligere nævnt er uændret i forhold til BR-95 /ref.1/. Ældreboliger til plejekrævende ældre, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver skal henføres til anvendelseskategori 6, jf. kapitel stk. 1. Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dag- og eventuelt tillige natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Passiv brandbeskyttelse - Konstruktive forhold herunder bærende konstruktioner Som vi kender det fra BR-95 /ref.1/ er der i høringsudkastet ikke fastsat minimumstider for den enkelte bygningskonstruktion eller klassifikation af de brandtekniske funktioner som f.eks. BS-60, BD-30, F-30, Klasse-A, Klasse-1, osv. Et godt eksempel herpå er kapitel 6.3 stk. 1 der skal erstatte kapitel og 2 i BR-95 /ref.1/. Ad. Kapitel 6.3 stk. 1: Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen, kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning og slukningsarbejde. Det er ikke muligt at afgøre om der generelt er tale om skærpelser eller lempelser i det dette vil afhænge af den enkelte byggesag. Dog kan man antage at der i en del byggesager hvor forholdene taler for det vil være tale om lempelser f.eks. bygninger og bygningsafsnit der indeholder en lav brandbelastning. Tidligere har man i byggesager omfattet af BR-95 /ref.1/ jo ikke vurderet om den enkelte konstruktion kan blive udsat for en brandpåvirkning der svarer til en standardbrand iht. DS Fremover vil der kunne argumenteres for at udføre konstruktioner uden brandbeskyttelse, såfremt det kan dokumenteres at konstruktionen eller bygningsdelen ikke brandpåvirkes i nævneværdig grad. I den sammenhæng vil både den tilførte brandlast og bygningskonstruktionernes egen brandlast skulle vurderes. Master i brandsikkerhed Side 14

15 - Brand- og røgspredning Ad. Kapitel 6.5 stk. 1; Bygninger skal udføres med sådanne bygningsdele og med en sådan brandmæssig opdeling, at en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering. Med brandmæssig enhed menes der i dette tilfælde dels brandsektion og dels brandcelle. Bestemmelsen erstatter bestemmelserne i BR kapitel stk. 1 og 2 om inddeling af bygningen i soverumsafsnit der udgør selvstændige brandsektioner og inddeling af soverumsafsnittene i boligenheder, flugtveje m.v. som selvstændige brandceller. Aktiv brandbeskyttelse I afsnittet om de brandtekniske installationer i kapitel 6.4 er der helt præcis fastlagt i hvilke tilfælde der skal installeres det ene eller det andet sikringsanlæg. Der er dog tilfælde hvor det anses som forsvarligt at fravige visse brandtekniske installationer, hvilket fremgår af stk. 13 med forklaring i vejledningsteksten. Det er typisk når bygningsenhederne er begrænsede i højde og udbredelse, bygningsafsnit der er beregnet til få personer eller hvor flugtvejsforholdene er optimale. Plejeinstitutioner m.v. der henhører til anvendelseskategori 6 er omfattet af stk. 9 der foreskriver følgende installationer: 1) Vandfyldte slangevinder, 2) automatisk brandalarmanlæg samt 3) automatisk sprinkler-anlæg, hvis bygningen har et samlet etageareal større end 1000 m 2, eller hvis bygningen er i mere end 1 etage og endvidere 4) flugtvejs- og panikbelysning, hvis afsnittet har et etageareal større end 1000 m 2 og er beregnet til natophold. Ad. 1); Definitionen af anvendelseskategori 6 nævner Plejeinstitutioner og ikke kun soverumsafsnit i plejeinstitutioner. Dermed omfatter kravet også plejeinstitutioners servicearealer m.v. Der har tidligere i BR-95 /ref.1/ ikke været krav om installation af vandfyldte slangevinder udenfor soverumsafsnit f.eks. i køkken-, værksteds-, administrationsafsnit m.v. med henvisning til kapitel De øvrige områder kan dog have været omfattet af kravet jf. kapitel 6.13 om daginstitutioner h.h.v. kapitel 6.1 stk. 2 efter vurdering. Ad. 2); Automatisk brandalarmanlæg har også tidligere kun været krævet i soverumsafsnit og kunnet fravælges i andre rum end flugtvejsgange og trapper f.eks. i boligenhederne såfremt der var installeret sprinkleranlæg. Der er her tale om skærpelser der kan være med til at hæve sikkerhedsniveauet inde i den enkelte boligenhed hvilket må betragtes som en klar forbedring. Dette argumenteres med henvisning til definitionen af ABA-anlæg i kapitel 6.4 vejledningsteksten hvor det fastslås at et ABA-anlæg er et anlæg der detekterer en brand i startfasen. Dette betyder at der nødvendigvis må installeres røgdetektorer i plejeboliger, for at eks. ulmebrande, brande med langsom - medium effektudviklingshastighed, etc. kan detekteres i startfasen. 5 note 5: Effektudviklingshastigheden er specielt interessant i perioden efter antændelse og indtil branden er fuldt udviklet. Brand i faste stoffer kan antages at vokse med tiden i anden potens og bestemmes ved hjælp af en α-værdi der er fastlagt for en del stoffer på baggrund af forsøg. Jf. /ref.9/ Master i brandsikkerhed Side 15

16 Ad. 3); Automatisk sprinkleranlæg har ikke tidligere været krævet i én etages bygninger hvilket her er tilfældet såfremt bygningen overstiger m 2. Af vejledningsteksten til stk. 13 ses det at bestemmelserne kan fraviges i bygningsafsnit hvor alle rum har dør til terræn i det fri. Bestemmelsen om at fler-etages bygninger tillige skal overstige m 2 før der stilles krav om sprinkling er her bortfaldet, hvilket betyder at selv mindre institutioner skal forsynes med sprinkleranlæg. Dette må betragtes som væsentlige skærpelser i forhold til bestemmelserne i BR- 95 /ref.1/. Ad. 4); Flugtvejs- og panikbelysning er stort set de samme regler som i BR-95 /ref.1/, hvis man noterer sig den nævnte mulighed for at fravige reglerne i stk. 13 såfremt alle rum har dør til terræn i det fri. Tidligere stod der dog alle soverum, så en mindre skærpelse kan der være tale om. Master i brandsikkerhed Side 16

17 Opsummering De brandkrav den enkelte boligenhed vil være omfattet af, jf. høringsudkast til BR kapitel 6, er præsenteret i nedenstående figur 1.2. Master i brandsikkerhed Side 17

18 1.4 BRANDKRAV TIL ÆLDREBOLIGER M.V. Ældreboliger kan indrettes i bygninger der udføres efter bestemmelserne i BR /ref.1/ kap. 6.8 om etageboligbyggeri hvor der er tale om horisontale lejlighedsskel og i bygninger der udføres efter BR-S hvor der er tale om vertikale lejlighedsskel. Ældreboliger der på forhånd er bestemt for plejekrævende personer skal i det omfang dette er muligt indrettes iht. det sikkerhedsniveau der er udtrykt i kapitel 6.10 om plejeboliger som nævnt under afsnit 1.2. I den sammenhæng skal det vurderes om bestemmelserne i /ref.3/ kan anvendes i den konkrete sag. Disse boliger er langt hen ad vejen omfattet af de samme grundlæggende brandkrav til passiv brandbeskyttelse som boliger der er beliggende i plejeinstitutioner. Der ses dog lempelser som eksempelvis i BR-95 /ref.1/ kap stk. 7 hvor bestemmelsen tillader at de bærende konstruktioner udføres af brændbare (min. klasse-b (D-s2,d0)) materialer som mindst BD-bygningsdel 60 (REI 60) for konstruktionen som helhed suppleret med et brandbeskyttelsessystem (K 60-s1,d0) eller med automatisk sprinkling. Endvidere vil det være muligt at forsyne disse boliger med beklædninger på lofter og vægge der i brandteknisk henseende er ringere end hvad der kræves i institutionsboliger. Gældende Minimumskrav til væg- og loft beklædninger er Klasse-2 (K D-s2, d0), jf. BR-S kap og BR-95 /ref.1/ kap stk. 3 og 4 der er en lempelse af det generelle overfladekrav som er udtrykt i kap stk. 5. For så vidt angår loftsbeklædninger som Klasse-2 er der dog den begrænsning at bygningen ikke må overstige to etager. Der er i dag i bygningsreglementerne ingen krav om installation af aktive brandsikringsanlæg (ABA-anlæg, AVS-anlæg, ABV-anlæg, etc..) eller til manuel brandsikring (vandfyldte slangevinder, håndildslukkere, etc..). Note 10: BR-S 98 er en forkortelse af Bygningsreglement for småhuse 1998, (parcelhuse, rækkehuse, klyngehuse m.v.) 1.5 LOKALE SUPPLERENDE BESTEMMELSER I AALBORG KOMMUNE Som nævnt under afsnit 1.0 er der af Ældre- & Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune udarbejdet en vejledning kaldet Boliger for ældre og yngre med handicap. Vejledningen indeholder to væsentlige afsnit vedr. brandsikring; afsnit 5.6 brandmæssige forhold og afsnit 5.7 røgalarmer. Af afsnit 5.6 fremgår de specifikke forhold der er særlig interessante at være opmærksomme på i plejeinstitutioner såsom minimumskrav til dørbredder og gangbredder der giver mulighed for sengetransport m.v., brandtekniske installationer og driftsmæssige forhold i relation til bestemmelserne i BR-95 /ref.1/ og DF /ref.4/. Der er medtaget supplerende krav om udførelse og ophængning af etageplaner visende flugtveje, tilladte møbleringer 6 samt alle brandtekniske installationer. Planerne skal være et redskab til personale og brugere af institutionen således der er mulighed for at orientere sig om placering af flugtveje og brand sluknings redskaber m.v. Planerne har endvidere vist sig anvendelige i forbindelse med Brandmyndighedens tilsyn på institutionerne samt som Master i brandsikkerhed Side 18

19 orienteringsplaner i forbindelse med slukningsindsatser i de pågældende bygninger. Afsnit 5.7 omhandler krav om røgalarmer i institutionens boliger og opholdsrum, hvilket er en skærpelse af det før omtalte krav i BR-95 /ref.1/ kapitel stk. 3 om brandalarmanlæg. Ældre- & Handicapforvaltningen har valgt at medtage dette supplerende krav på baggrund af erfaringsopsamling ved en række hændelser med ildebrande i plejeboliger, ældreboliger m.v. I flere af de registrerede ildebrande var der tale om personer der blev udsat for kritiske eller dødelige forhold. Disse scenarier beskrives nærmere i afsnit 2, Ildebrande. De pågældende røgalarmer skal tilsluttes kaldeanlæg, tryghedstelefon m.v. således personalet modtager lokalalarm f.eks. på pagere, dect-telefoner m.v. med angivelse af røg i den pågældende bolig. Personalet har dermed mulighed for at opsøge boligen og konstatere om der er tale om ildebrand eller tobaksrøg og andet. Se nærmere beskrivelse under afsnit 6, Organisation. 1.6 DRIFTSMÆSSIGE FORSKRIFTER FOR HOTELLER M.V. /ref.4/ Plejeinstitutioner med soverumsafsnit til mere end 10 personer er omfattet af bestemmelserne i disse driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. (DF /ref.4/ ). I 1990 udarbejdede det daværende Statens Brandinspektion et udkast til driftsmæssige forskrifter for plejeinstitutioner m.v. 7 der i højere grad beskriver forhold der relaterer sig til driften og de særlige forhold der gør sig gældende i denne type institutioner. Man har tydeligvis været opmærksom på at brugerne af plejeinstitutioner på mange måder ikke kan sidestilles med brugerne af hoteller specielt når mobilitet, morbiditet eller med andre ord brugernes evne til at hjælpe sig selv tages i betragtning. Note 6: Brandmyndigheden kan tillade, at gange og gårdarealer m.v. (men ikke trapper) indrettes til andre formål end trafik, hvis disse formål ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer funktionen som flugtvej, jf. DF /ref.4/ pkt Note 7; Udkastet til Driftsmæssige forskrifter for plejeinstitutioner m.v. kan findes på Internet hjemmesiden; Udkastet er endnu ikke vedtaget. Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. er opdelt i afsnit der kommenteres i det følgende. Anvendelsesområde Forskriften er gældende for soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser i hoteller m.v. herunder moteller, pensionater, kroer, klublejligheder, kollegier, kostskoler, feriehjem, spejderhytter og lignende virksomheder m.m. samt institutioner for handicappede personer, såsom sygehuse, sygehjem, plejehjem, hvilehjem, rekreationshjem, alderdomshjem og lignende institutioner, uanset oprettelsestidspunkt. Ansvarsforhold Den person der har ansvaret for den daglige drift af institutionen er juridisk ansvarlig for at forskrifterne overholdes. Dette vil typisk være en plejehjemsleder, men på større institutioner kan ansvaret også være tildelt en afdelingsleder hvor Master i brandsikkerhed Side 19

20 forholdene organisatorisk tillader dette. Endelig kan det praktiske ansvar uddelegeres til en teknisk servicemedarbejder el.lign. som har til opgave at kontrollere; branddøres funktion og virkemåde, tilse at nødbelysningen er i driftsklar stand, at brandslukningsmateriel bliver vedligeholdt, etc. Brandtekniske installationer Der er foreskrevet om funktion, kontrol og vedligeholdelse af nød- og panikbelysning (sikkerhedsbelysning), varslingsanlæg og automatisk brandalarmeringsanlæg, såfremt disse anlæg er installeret. Plejeinstitutioner der er indrettet efter 1. februar 1977 skal have installeret et automatisk brandalarmeringsanlæg, dog ikke soverumsafsnit med fast vagtordning der er indrettet før 1. april Der er tydeligvis tale om en overgangsordning således at der i planlæggelsen af væsentlige omforandringer, tilbygninger og nybygninger af plejeinstitutioner, kunne tages højde for disse skærpede krav. Dette er ikke så aktuelt længere da bestemmelserne i byggeloven bevirker at vores nugældende bygningsreglement skal opfyldes ved væsentlige om- og tilbygninger, nybygninger og ved brugsændringer. Der er dog fortsat institutioner der kører videre med fast vagtordning, som endnu ikke har installeret et ABAanlæg. Dette diskuteres ydermere i afsnit 6, Organisation. Disse ABA-anlæg skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes forskriftsmæssigt /ref.6/. Der er endvidere nærmere angivet at der i flugtveje (gange og trapper) skal placeres røgdetektorer og termodetektorer i alle øvrige rum. Som nævnt i kommentarerne til afsnit 1.1 er der også her et tydeligt tegn på at det ikke er den enkelte person i boligen som brandkravene skal varetage men de øvrige beboere i de andre boliger, i det tiden til en termodetektor vil blive påvirket af eksempelvis en ulmebrand i en dyne, vil være relativ lang og boligen dermed blive fyldt af røg forinden. En røgdetektor vil som nævnt kunne detektere en brand i de stoffer der typisk findes i en bolig, allerede i brandens startfase og dermed vil personalet hurtigt blive varslet og have en reel chance for at redde beboeren ud. Disse første anlæg har tilsyneladende bevirket en del blinde alarmer 8 i det der nævnes at anlæg der er installeret efter 1. april 1983 skal være indrettet således at alarmering af brandvæsnet først sker ved påvirkning af 2 røgdetektorer som er placeret efter hinanden eller ved påvirkning af 1 termodetektor. I soverumsafsnit der er indrettet efter 1. januar 1973 (dog 1. februar 1977 for sygehuse) skal der installeres vandfyldte slangevinder. Her ser vi endnu et krav der er af anlægsmæssig karakter, hvilket kunne tyde på at man har været meget bevist om at en effektiv redningsindsats udført af personalet normalt bedst lader sig gennemføre på en sikker, forsvarlig og effektiv måde når der anvendes slangevinder. Note 8; Fejlagtige alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg med signaloverføring til brandvæsen, f.eks. pga. tobaksrygning, madlavning m.v. kaldes blinde alarmer. I 2002 repræsenterede de blinde alarmer 24% af samtlige udrykninger fra redningsberedskaberne. Kilde: Redningsberedskabets Statistiske beretning 2002 udsendt af BRS /ref.11/ Master i brandsikkerhed Side 20

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker Driftsmæssige forskrifter for Butikker STATENS BRANDINSPEKTION l. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler Driftsmæssige forskrifter for Skoler STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner Driftsmæssige forskrifter for Daginstitutioner STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner m.m. udgør

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Definitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr

Definitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker I medfør af 33, stk. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven,

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. Hoteller m.v. STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983

Driftsmæssige forskrifter. Hoteller m.v. STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Driftsmæssige forskrifter for Hoteller m.v. STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1 HORESTA Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 Hvilke regler gælder? Lovbundne regler Bygningsreglementet Driftsmæssige forskrifter Ikke lovbundne

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen

Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen IDA Brandteknik 6. december 2016 Allan Thomsen, Brandforebyggelse, bfo@brs.dk Beredskabsloven 33, stk. 6, nr. 2 Forsvarsministeren fastsætter

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune Hvor kan man finde flere informationer? På tryk: Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Beredskabsstyrelsens vejledning for forsamlingstelte og selskabshuse samt for større arrangementer på

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar.

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar. Erhvers- og Byggestyrelsen Att. Charlotte Michelsen Direkte tlf.: 7472 8700 Mail: jc@toender.dk Sags id.: 3. december 2010 Høring over eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. Foreningen af Kommunale

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Retningslinier. for. Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit. Marts 2005

Retningslinier. for. Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit. Marts 2005 ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit Marts 2005 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej Kirstinesmindevej Kirstinesmindevej

Læs mere

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Vejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs!

Vejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs! Vejledning til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs! 1 Indhold: Lovgivningen og hvorfor?... 3 Generelt... 3 Målforhold... 3 Tegningen... 3 Funktionsbeskrivelse...

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Om brandforhold på skoler

Om brandforhold på skoler TEMA Brandforhold på skoler Om brandforhold på skoler en vejledning Indhold Derfor denne vejledning side 3 Årsager, sikkerhed og forebyggelse side 4 Spørgsmål om skolens forebyggelse af brand side 4 Spørgsmål

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN INDLEDNING Pladsfordelingsplaner, inventaropstillingsplaner, belægningsplaner,

Læs mere

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune Vejledning Midlertidig overnatning Nyborg Kommune Vejledning Beredskabsafdelingen Alsvej 11 5800 Nyborg Postadresse: Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 63 33 70 00 Fax. 63 33 70 01 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk

Læs mere

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Brandsikringsautomatik Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S side 1 Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende ingeniører Nøgletal Medarbejdere

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Vejledning om pladsfordelingsplaner og inventaropstillingsplaner

Vejledning om pladsfordelingsplaner og inventaropstillingsplaner Vejledning om pladsfordelingsplaner og inventaropstillingsplaner Med til at skabe tryghed i hverdagen VEJLEDNING om pladsfordelingsplaner og inventaropstilling Pladsfordelingsplaner og inventarplaner udgør

Læs mere

Om brandforhold på skoler

Om brandforhold på skoler TEMA Brandforhold på skoler Om brandforhold på skoler en vejledning Indhold Derfor denne vejledning side 3 Årsager, sikkerhed og forebyggelse side 4 Spørgsmål om skolens forebyggelse af brand side 4 Spørgsmål

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

Brandfarlige væsker og gasser

Brandfarlige væsker og gasser Brandfarlige væsker og gasser Beskrivelse af grænser for oplagsmængder - FORELØBIG ENHED: 1 INDLEDNING Denne folder har til formål at give en tilgængelig og ensartet oversigt over begrænsningen af oplaget

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Retningslinier. Anvendelse af lokaler til midlertidig overnatning. for. Maj Side 1 af 5

Retningslinier. Anvendelse af lokaler til midlertidig overnatning. for. Maj Side 1 af 5 Retningslinier for Anvendelse af lokaler til midlertidig overnatning Maj 2008 Side 1 af 5 FORMÅL 1. Disse retningslinier er grundlag for administration af de gældende driftsmæssige forskrifter for Hoteller

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Aarhus Brandvæsen 2013 Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Tilsyn og Myndighed FORMÅL I butikker beregnet til flere end 150 personer skal inventaropstilling m.m., jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere