HK/Danmarks IT-konference om. torsdag den 30. september 1999 i Øksnehallen, København RAPPORT

Transkript

1 HK/Danmarks IT-konference om torsdag den 30. september 1999 i Øksnehallen, København RAPPORT

2 Udgivet af HK DANMARK Miljøsekretariatet H.C. Andersens Boulevard 50 Postboks København V Konference: Konferencen er arrangeret af miljøsekretariatet i samarbejde med sektorerne. Tekst - redaktion: Carl Ancher Pedersen (DJ), Kullberg Kommunikation. Foto: Sonja Iskov Grafisk design og produktion: Denbæk Reklame Rapporten er svanemærket og papiret kan genbruges. Produktionen er ISO miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Svanemærket indsættes her Lagernummer: ISBN:

3 Det Digitale Danmark RAPPORT Indhold Indholdsfortegnelse Side 2 Side 5 Side 9 Side 13 Side 17 Side 19 Side 23 Side 27 Side 31 Indledning Mennesket i centrum for IT-udviklingen Næstformand Liselotte Knudsen, HK/Danmark Døgnåbent i den offentlige sektor Forskningsminister Birte Weiss (S) Danske virksomheder må omstille sig Direktør Mai Buch, Forskningsministeriet Det kommer til at gå stærkt Faglig sekretær Hans Kastrup Andersen, HK/Handel Ingen frygt for internet-revolutionen Sektorformand Karin Retvig, HK/Service Vi skal investere i os selv Kommunaldirektør Hermann Weidemann, Næstved Kommune Den digitale forbruger skal se sig godt for Jurist Mette Reissmann, Forbrugerrådet Frygt for misbrug af registrering Faglig sekretær Carlo Søndergaard, HK/Service

4 Spørgsmål Svar Indledning Fokus på den digitale revolution Internettet og den moderne informationsteknologi vender op og ned på samfundet, som vi kender det i dag. De nye teknologier sætter turbo på globalisering og internationalisering. Informationer, serviceydelser og varer udveksles i stigende takt via internettet på tværs af landegrænser. Videns- og netværkssamfundet tager over, hvor industrisamfundet slap. Som en konsekvens er virksomhedernes og medarbejdernes måde at agere og arbejde på under hastig forandring. I HK forholder vi os til denne udfordring. Derfor satte vi i foråret 1999 fokus på udviklingen med debatoplægget "Det Digitale Danmark", og derfor mødtes 200 politikere og medarbejdere fra HK's mange afdelinger landet over torsdag 30. september 1999 til en konference, der var kulminationen på en række regionsmøder om emnet. Oplægget er blevet positivt modtaget og har givet anledning til livlig debat om distance- og telearbejde, hjemme-pc-ordninger, selvbetjening via internettet, elektronisk handel og regulering af internettet - alt sammen tæt fulgt af pressen. Konferencen fandt sted to måneder før regeringen i slutningen af november i år offentliggør Lone Dybkjær-udvalgets plan for Det Digitale Danmark. Forskningsminister Birte Weiss (S) og direktør Mai Buch fra Forskningsministeriet kunne fortælle om regeringens overvejelser og forarbejdet til det med spænding imødesete udspil, men derudover bød konferencen på mange andre gode og tankevækkende indlæg. En rød tråd gennem samtlige indlæg var, at IT-udviklingen løber utrolig stærkt, mens dèn lovgivning og regulering, der er nødvendig for at undgå alle faldgruberne, halter bagefter. Det gælder på områder som kontrol med og overvågning af medarbejderne, og det gælder forbrugernes sikkerhed i forbindelse med elektronisk handel. Et andet gennemgående tema var nødvendigheden af omstilling - både hos virksomhedsledelser og medarbejdere - samt af en ekstraordinær og målrettet uddannelsesindsats helt fra de yngste folkeskoleklasser og opefter. Danmark står på mange måder godt rustet til internet-revolutionen, som allerede er i gang, men alle lande arbejder på at komme med i førerfeltet. Derfor skal vi passe på ikke at blive sejlet agterud. Det gælder ikke mindst med hensyn til den elektroniske handel, hvor vi endnu ikke rigtigt er kommet i gang. 2

5 Debat Dialog Den traditionelle danske skepsis over for forandringer, mangelen på store virksomheder, der kan trække IT-toget i gang samt en svag iværksætterkultur er nogle af de barrierer, der skal ryddes af vejen, hvis Danmark skal være foregangsland. Omvendt har vi en veludviklet offentlig sektor og et udbygget uddannelsessystem, der - hvis det geares rigtigt - kan drive den digitale udvikling fremad. Der er masser af udfordringer, masser af spændende muligheder, men også mange problemer, hvis vi skal sikre en IT-udvikling "på dansk" - herunder bevarelse og skabelse af nye arbejdspladser. Undersøgelser viser, at HK'erne har taget de nye IT-værktøjer til sig og er flittige brugere af internettet. Det er et godt udgangspunkt, men de mange uafklarede problemer omkring fremtiden for Det Digitale Danmark viser også, at der fortsat er brug for en stærk fagbevægelse - og et stærkt HK - der kan bidrage til at presse udviklingen i den rigtige retning. Opgaven er at sikre vores medlemmer den nødvendige uddannelse samt rettigheder som medarbejdere, borgere og forbrugere. De er lige nu under stærkt pres fra en udvikling, der både rummer fantastiske og foruroligende sider. Oplægsholderne på konferencen var: Forskningsminister Birte Weiss, direktør i Forskningsministeriet Mai Buch, jurist i Forbrugerrådet Mette Reissmann, kommunaldirektør i Næstved Kommune Hermann Weidemann, sektorformand i HK/Service Karin Retvig, faglig sekretær i HK/Handel Hans Kastrup Andersen, faglig sekretær i HK/Service Carlo Søndergaard og næstformand i HK/DANMARK Liselotte Knudsen. Ordstyrer på konferencen var journalist Morten Løkkegaard, Danmarks Radio, TV-Avisen. De følgende afsnit er et sammendrag af de mange indlæg på konferencen, som forhåbentlig kan bidrage til at kvalificere den fortsatte debat i HK om rammerne for netværkssamfundet i det 21. århundrede. Venlig hilsen HK/Danmark 3

6 Liselotte Knudsen: - HK vil gerne medvirke til at gøre Danmark til en af verdens førende IT-nationer.

7 Næstformand Liselotte Knudsen, HK/Danmark Mennesket i centrum for IT-udviklingen HK vil ikke acceptere, at kvinderne eller svage grupper i samfundet halter bagefter - Den nye teknologi rejser en lang række spørgsmål til den måde, vi har indrettet samfundet på. Det er vigtigt at sætte mennesket i centrum af IT-udviklingen. Vi må sikre os, at hele befolkningen får lige muligheder og adgang til de nye teknologier, så vi ikke skaber en teknologisk klassedeling, sagde næstformand Liselotte Knudsen i sin velkomsttale til deltagerne i konferencen. Hun konstaterede, at danskerne hører til blandt de mest computer-brugende i verden, men ifølge Forskningsministeriet er der store forskelle på, hvordan kvinder og mænd, unge og ældre anvender informationsteknologien. - For HK er det ikke lige meget, om det er mænd eller kvinder, der mestrer den nye teknologi, for 76 pct. af vores medlemmer er kvinder. Det er afgørende, at alle kommer med på IT-vognen eller i det mindste får mulighed for det, fastslog Liselotte Knudsen og fremhævede HK's arbejde for at få kvinderne på nettet, bl.a. gennem internet-caféer rundt om i landet. En indsats, som vil blive fortsat. Manglende uddannelse bekymrer Den elektroniske handel er ved at komme i gang i Danmark, men en undersøgelse af virksomhedernes IT-brug har afsløret nogle alvorlige barrierer - først og fremmest medarbejdernes mangel på kvalifikationer. Kun tre procent af virksomhedernes IT-budgetter er øremærket til uddannelse. Liselotte Knudsen mindede om arbejdsgivernes medansvar for medarbejdernes uddannelse: - Uddannelse er alfa og omega i konkurrencen om andelen i den elektroniske handel. Kan vi ikke betjene teknologien, kan vi ikke hamle op med de lande, vi ellers sammenligner os med. For slet ikke at tale om at lægge sig i front. HK er også kritisk over for den statslige prioritering af uddannelsesindsatsen. - Vi er stærkt utilfredse med, at regeringen i sit finanslovsforslag lægger op til en besparelse på en halv mia. kr. i forbindelse med den forestående reform af voksen- og efteruddannelserne. Tilskuddet til pc-bruger-uddannelsen og til korte og kompetencegivende AMU-kurser vil blive afskaffet. Det er stik imod regeringens egne intentioner om at styrke det grundlæggende IT-niveau i samfundet, sagde Liselotte Knudsen og fortsatte: - Vi er også bekymrede for regeringens hensigtserklæring om, at uddannelsesmidlerne primært skal gå til kortuddannede. Vi mener tværtimod, at uddannelse skal være for alle - gennem hele livet. Udviklingen på IT-området går så hurtigt, at den veluddannede i dag kan være overflødig i morgen, hvis ikke kvalifikationerne løbende holdes ved lige og udbygges. En undersøgelse viser, at ca HK'ere ikke umiddelbart er rustede til morgendagens opgaver. Der er altså ikke brugt tilstrækkelige ressourcer på uddannelse. Arbejdsmiljø og medarbejdernes rettigheder IT-udviklingen er også en udfordring for arbejdsmiljøet. En gallupundersøgelse af skærmarbejdet på kontorer konkluderer, at 43 pct. - eller af HK'erne har gener eller smerter på grund af det daglige arbejde ved computeren. 5

8 Liselotte Knudsen advarede mod en stor ekstraregning til sundhedsvæsenet, medmindre der gøres en særlig forebyggende indsats. Desuden fremhævede hun en række andre uafklarede problemer i kølvandet af IT-udviklingen: Hvem har ansvaret for arbejdsmiljø og -ulykker på telearbejdspladser i hjemmene? Hvornår er e-post privat, og hvornår er det firmaets? Må man gå på internettet på jobbet, og hvilke hjemmesider må man bruge? - Kun få virksomheder har i dag aftaler med medarbejderne om disse ting, sagde Liselotte Knudsen og konstaterede, at udviklingen på internettet også rejser spørgsmål om forbruger- og borgerrettigheder. Ja til distance- og telearbejde - men på betingelser Engang frarådede HK sine medlemmer at blive telearbejdere, men er i dag positivt indstillet, når en række betingelser er opfyldt: Distance- og telearbejdet skal være frivilligt og overenskomstdækket på linje med arbejde i virksomheden. Desuden skal de normale arbejdsmiljøregler følges. Liselotte Knudsen noterede, at der allerede er opnået resultater: - I dag er én mio. danske lønmodtagere omfattet af rammeaftaler om distance- og telearbejde, og vi håber, at bekendtgørelsen om arbejdsmiljøreglerne ved hjemmearbejde kommer på plads snarest. Danmark i førersædet? Liselotte Knudsen rundede sit indlæg af med et løfte om HK's medvirken til at gøre Danmark til en førende IT-nation. - Vi er på vej mod service- og videnssamfundet og på vej væk fra informations- og industrisamfundet. Derfor må der sættes større ressourcer af til forskning, uddannelse, oplysning og nyskabende projekter omkring informationsteknologien. Vi er glade for at deltage i følgegruppen for Lone Dybkjær-udvalget om Det Digitale Danmark. Hvis "den danske IT-model" skal have en chance for succes, kræver det, at alle - borgere, forbrugere, erhvervsliv, organisationer og det offentlige - trækker i samme retning, sagde næstformanden og lagde op til debat med en række spørgsmål og bud på målsætninger: - Styrker internettet demokratiet, får det os til at søge mere viden, debattere mere med hinanden, og blande os mere i beslutningsprocessen? - En af teknologiens chancer og udfordringer er vel, at vi ved hjælp af dèn engagerer os mere. - Vi skal have udarbejdet de samfundsmæssige helhedsvurderinger af det fleksible arbejde, distance- og telearbejdet, hjemme-pc-ordninger og arbejdsstyrkens kvalifikationer og uddannelsesmuligheder. Miljø og genbrug skal tænkes ind i informationsteknologien, og vi skal have iværksat oplysningskampagner om alle de muligheder, fordele og ulemper, som teknologien giver os. 6

9

10 Birte Weiss: - Vi skal satse på en IT-udvikling på dansk - og for alle.

11 Forskningsminister Birte Weiss (S): Døgnåbent i den offentlige sektor Det er nu fagbevægelsen og andre skal stille krav til udviklingen, sagde forskningsministeren - og luftede visionerne om øget offentlig service via nettet - IT-udviklingen er spændende. Den kan blive et gode for samfundet og betyde nye arbejdspladser og øget demokratisering, men det er nu, vi skal finde de bløde punkter og kvalificere det, der sker, sagde forskningsminister Birte Weiss i et veloplagt og debatskabende indlæg. Forskningsministeren fremhævede, hvor vigtigt det er at stille kvalitative krav til udviklingen: - For år siden skrev jeg en column om "de elektroniske hjemmesyersker". Den handlede om risikoen for et nyt proletariat af hjemmearbejdere med dårlige arbejdsforhold, dårligt arbejdsmiljø og lav løn. Risikoen er fortsat til stede, men heldigvis er det lykkedes HK at gøre telearbejdet til et område, hvor man stiller krav. HK har været hurtige til at se udviklingen i øjnene i stedet for bare at gøre modstand. Det er vigtigt, at fagbevægelsen arbejder videre med krav til arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladserne, og jeg vil gerne tilbyde jer et samarbejde på dette punkt. IT på dansk - Debatten står ikke om, hvorvidt det digitale samfund kommer - men kun om, hvor hurtigt det sker, og hvordan vi sikrer, at det bliver et gode. Vi skal satse på en IT-udvikling på dansk - og for alle. Det betyder bl.a., at der skal satses langt mere på uddannelse, og vi skal være meget opmærksomme på, hvordan den offentlige sektor bliver påvirket, sagde Birte Weiss og fremhævede DSB som et positivt eksempel på udviklingsmulighederne: - DSB lagde alle oplysninger om togtider ud på internettet. Det gav to resultater: En bedre service og en stor besparelse. Omlægningen kostede syv mio. kr., men gav en besparelse på 30 mio. kr. Døgnåbent i det offentlige Forskningsministeren luftede på regeringens vegne store ambitioner for den offentlige service: - Målet er, at den offentlige sektor skal holde åbent hele døgnet dage om året. Det kræver, at alle offentlige institutioner får egen hjemmeside, og det skal ske inden for de næste par år, sagde Birte Weiss, men erkendte samtidig, at der er et stykke igen. Lige nu har f.eks. kun 50 pct. af kommunerne egen hjemmeside. - Det skal være sådan, at man ikke behøver ulejlige det offentlige med helt banale ting. Den form for kontakt skal kunne foregå via nettet. Formålet er ikke at spare penge eller mandskab. Med de små årgange ude på arbejdsmarkedet er hensigten derimod at bruge de knappe menneskelige ressourcer på en ordentlig personlig service på områder, hvor den er påkrævet. Et hovedpunkt i regeringens IT-strategi er, at vi skal være mere bevidste om, hvilke dele af den offentlige service, der egner sig til selvbetjening, og hvilke dele der kræver personlig betjening. Samtidig skal vi undgå at koble den store del af befolkningen af, som ikke bruger nettet. Det kan f.eks. ske ved at åbne mulighed for døgnkontakt med det offentlige pr. telefon. 9

12 Forskningsministeriet i front Birte Weiss mente, at Forskningsministeriet havde fejet for egen dør i forhold til planerne for Det Digitale Danmark: - Samtlige ansatte får tilbudt en hjemme-pc, mod at de tager pc-kørekortet, og 50 medarbejdere er koblet op på vores systemer hjemmefra. Det gør det muligt at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og arbejde hjemme med ting, der kræver ro og fordybelse. Skal man f.eks. skrive noget, kan man sidde hjemme, slippe for kimende telefoner og klare en opgave, der før tog tre dage, på en enkelt dag. Som led i demokratiseringsprocessen har vi desuden planer om at være det første ministerium med åbne postlister på internettet. Spørgsmål Morten Løkkegaard: - Hvad mener du, når du taler om ikke at ulejlige det offentlige med banale ting? Og svage grupper har vel brug for andet og mere end et døgnåbent telefonnummer? Birte Weiss: - Der er nogle barrierer, der skal overvindes i forhold til de svagest stillede. En mulighed - f.eks. i forhold til handicappedes brug af nettet - er den fortsatte udvikling af syntetisk tale, men det handler også om at komme ud over teknikforskrækkelsen. Her er undervisning og uddannelse afgørende for, at der ikke bliver skabt et A- og et B- hold. - Når jeg taler om de banale kontakter til det offentlige er pointen, at mange ting kan tackles via nettet på en for alle parter nemmere måde. Man bør udnytte de tekniske muligheder for selvbetjening i så stor skala som muligt, så de knappe personaleressourcer kan bruges på en bedre offentlig service og personlig betjening dér, hvor det er nødvendigt. Morten Løkkegaard: - Du bruger argumentet med de små årgange, men hvad gør vi, når årgangene ikke længere er små? Så bliver der en masse mennesker, der skal til at bestille noget andet. Birte Weiss: - Ja, ja!! Debat Erik Christiansen, faglig konsulent, HK/Esbjerg: - Du afviser, at det handler om at spare penge og mandskab, men dit eksempel fra ministeriet viser, at teknologien vil blive brugt på den måde. Det er på høje tid, I melder ud, hvordan I vil undgå, at der skabes et B-hold, og så er jeg ked af, at arbejdsministeren ikke er i panelet. Jeg håber, du banker på hans dør og slår et slag for arbejdsmiljøet. Birte Weiss: - Du kan ikke bruge mit eksempel på den måde. Der er mange andre opgaver i ministeriet, der skal løses i det daglige - telefonerne skal jo også tages. Der er ikke tale om en spare-, men om en fordybelsestankegang. - Arbejdsministeren kontakter jeg via nettet! Det fremgår vist, at jeg er opmærksom på arbejdsmiljøet. Men med hensyn til løn- og arbejdsforhold for hjemmearbejdet må fagbevægelsen engagere sig benhårdt. Udviklingen kan komme til at løbe meget stærkt. 10

13 - Skal vi undgå et A- og et B-hold, er udviklingen af kvalifikationer vigtig. Vi skal starte tidligt, mens ungerne er små - noget man er meget opmærksom på i Undervisningsministeriet. Jan Erik Rasmussen, faglig konsulent, HK/København: - Folkeskolen har store problemer med både teknik og pædagogik. Lærerne er teknikforskrækkede og dårligt uddannede, maskinerne er elendige, og der er mange elever om hver maskine. Jeg vil gerne invitere dig med en tur rundt på nogle skoler, så du kan se, hvor galt det står til! Forskningsministeriet har en stor opgave i at sætte en dagsorden, som gør os parate til at forandre os i forhold til det, vi ikke kender. Måske skulle man også kigge på en lederuddannelse, idet kun godt halvdelen af lederne i dag er i stand til at gå ind og kigge på en hjemmeside. Hvordan skal man så forklare dem, at vi i det daglige har brug for mere uddannelse? Birte Weiss: - Ring til ministeriet, så laver vi en aftale! Jeg vil meget gerne med ud at se på noget af det, du mener, at jeg bør have med i mit univers. Karin Retvig, formand for HK/Service: - Vi må gøre os klart, hvad vi mener, når vi taler om A- og B-hold. Nogle gange er det HK'erne, der er på A-holdet og lederne, der er på B-holdet. Da vi i HK forlangte rammeaftaler om telearbejde, anede arbejdsgiverne ikke, hvad vi talte om! Og hvad mener du med IT på dansk? Terminologien er jo international, så det kan ikke lade sig gøre. Birte Weiss:- Ja. I skolerne oplever man jo, at eleverne ofte er kvikkere end lærerne på dette område. Måske er B-holdet af og til nogle helt andre, end dem vi normalt forbinder med udtrykket. - IT på dansk handler ikke så meget om sproget, men om en udvikling på danske præmisser. Jan Esbensen, faglig konsulent, HK/Odense: - At fastlægge, hvad der er banale opgaver for det offentlige, kræver en etisk diskussion. Kommuner og institutioner, der er under økonomisk pres, vil måske lægge mere ud på nettet, end godt er. Hvor går grænserne? Birte Weiss: - Borgerne skal altid kunne henvende sig med alle spørgsmål, men ikke desto mindre vil vi opleve, at stadig flere vil betjene sig selv via internettet. Det er i tråd med idéen med "kvik-skranker", som er slået an, fordi man ikke længere skal rende fra kontor til kontor for at få løst et mindre problem. Ulla Funder, Brancheafd. Post Danmark: - DSB's roste hjemmeside var - i hvert fald i starten - meget dårligt opdateret. Jeg har større tillid til den personlige betjening, og i det mindste må man stille store krav til kvalitetssikring. Håndhæver I arbejdsmiljøloven i Forskningsministeriet - og er hjemme-pc-ordningen gratis for medarbejderne? Birte Weiss: - Ja. Hjemmearbejde i ministeriet er frivilligt, og der er ikke tale om fast hjemmearbejde. Hjemme-pc-ordningen er gratis for den enkelte. 11

14 Mai Buch: - Danmark står over for den største udfordring, siden vi bevægede os ind i industrisamfundet.

15 Direktør Mai Buch, Forskningsministeriet: Danske virksomheder må omstille sig Regeringen har en plan for Det Digitale Danmark. Den offentliggøres 29. november Når det gælder den elektroniske handel, hænger Danmark kun i med det yderste af neglene. Konkurrencen vælter ind over os via internettet, og danske virksomheder må omstille sig og lægge en strategi for at komme på nettet. Ellers betyder det tab af danske arbejdspladser. Medarbejderne er i den forbindelse en vigtig ressource. Det er dem, der kan stille spørgsmål til ledelsen om, hvad de gør for at ruste sig til den digitale fremtid, sagde direktør i Forskningsministeriet Mai Buch, da hun løftede en flig af sløret for indholdet af regeringens bud på Det Digitale Danmark. Udspillet offentliggøres 29. november i år. Derfor kunne Mai Buch ikke fortælle om de konkrete initiativer, regeringen lægger op til - men kun om de overvejelser og analyser, der ligger bag rapporten. De viser, at vi skal passe alvorligt på, hvis vi skal undgå at havne blandt B-nationerne, når den digitale udvikling buldrer løs. Barrierer for e-handel - I 1998 var den elektroniske handel på 164 kr. pr. indbygger - på niveau med eller lidt over en række andre europæiske lande. Men varerne købes fortrinsvis i udlandet, og danske virksomheder mangler en strategi for e-handel, sagde Mai Buch og nævnte nogle af de barrierer, der skal ryddes af vejen for at komme videre: Det halter med sikkerheden for levering af og betaling for varer og ydelser. Desuden stiller omkostningerne ved at omstille sig og hensynet til de nuværende handelskanaler sig hindrende i vejen. Etiske overvejelser Succes eller ej for Det Digitale Danmark handler ikke kun om globalisering og øget konkurrence, men også om den teknologiske udvikling. Mulighederne er utallige, men der er også problemer, som vi må forholde os til, understregede Mai Buch: - For eksempel er det allerede teknisk muligt, at forældre via overvågningskameraer kan følge med i, hvordan børnene har det i vuggestuen eller børnehaven, men børnene og de ansatte har vel også nogle rettigheder. Den slags overvejelser bliver et centralt tema i rapporten. Styrker og svagheder - Det Digitale Danmark vil lægge op til en bred folkelig og politisk debat om værdier, strategier og initiativer. Den digitale udvikling er den største udfordring, siden vi i Danmark bevægede os ind i industrisamfundet. Der er stadig spillerum for en udvikling i overensstemmelse med nogle af de værdier, vi gerne vil fremme. Men vi skal være meget opmærksomme på, at andre lande tænker præcist som os. Mange af dem har allerede meget ambitiøse planer for jobskabelse og udvikling, sagde Mai Buch og redegjorde for nogle af de danske styrker og svagheder: - Største svaghed er nok den danske skepsis. Vi er pr. tradition gode til at forholde os afventende, men her kan det blive et problem, fordi udviklingen går så stærkt. Derfor er det vigtigt at få gang i en bred folkelig diskussion om de nye teknologier. Vi mangler også nogle store virksomheder, der kan fungere som lokomotiv for udviklingen, og desuden har vi en svag iværksætterkultur. 13

16 - Blandt styrkerne er en stor offentlig sektor og en vidt forgrenet og statsstøttet kulturel sektor, der kan sætte skub i IT-udviklingen. Dertil kommer et udbygget uddannelsessystem - omend kreeret på industrisamfundets præmisser - samt en liberaliseret telesektor. Et lille spand af år - Strategien for Det Digitale Danmark vil tage udgangspunkt i disse stærke og svage sider samt i at bevare dansk sprog og kultur. Vi vil desuden fokusere på, hvordan vi kan undgå at tabe de svage grupper samt på et globalt ansvar for at undgå en opdeling i A- og B-holdslande. Det handler om at udnytte det lille spand af år, før udviklingen for alvor bryder løs - og få placeret Danmark godt i det globale netværkssamfund, sluttede Mai Buch. Spørgsmål Erik Christiansen, faglig konsulent, HK/Esbjerg: - Vi oplever også fraværet af store danske virksomheder og en svag IT-iværksætterkultur som et stort problem i den del af Danmark, hvor jeg kommer fra. Er det noget, I vil lægge meget vægt på i rapporten om Det Digitale Danmark? Mai Buch: - Det eneste svar, jeg kan give lige nu er, at jeg tog det op som et problem i mit oplæg. Peter Raben, overassistent, HK/København: - Der sker en magtkoncentration i ITverdenen. Hvordan undgår vi, at internationale giganter som Microsoft kommer til at styre det hele? I dag er der mange gratis ydelser på nettet, men nogle af de firmaer, der opererer dér, er begyndt at tale om micro-payment - betaling for at bruge søgemaskinerne. Vil det ikke få en uheldig virkning i retning af, at det kun er dem, der har råd, der bruger internettet? Og hvad stiller vi op med overvågning via Echelon? Hvad gør vi for at sikre, at de informationer, vi udveksler over nettet, ikke bliver udspioneret af andre? Mai Buch: - Den globale konkurrence betyder flere store og magtfulde IT-virksomheder, men samtidig har nettet nogle anarkistiske sider. Der er tale om to modsatrettede tendenser. Vi kan ikke gøre noget ved det inden for projektet Det Digitale Danmarks rammer. Det, der er vores ambition, er at få de danske virksomheder til at omstille sig, så vi kan bevare danske arbejdspladser. - Betaling for søgemaskiner kan blive et problem. Vores undersøgelser viser, at der ligger fantastisk mange informationer på nettet, men at det er svært at finde rundt i dem. Det Digitale Danmark satser på kompetenceudvikling, så vi alle sammen kan finde informationerne. - Echelon ved jeg ikke noget om! Morten Løkkegaard: - Du taler om "et spand af år" til at komme på plads med Det Digitale Danmark. Hvor lang tid er det? Mai Buch: - Tre år, tror jeg. Debat 14

17

18 Hans Kastrup Andersen: - Vores opgave er at sikre medlemmernes muligheder for at kvalificere sig.

19 Faglig sekretær Hans Kastrup Andersen, HK/Handel: Det kommer til at gå stærkt HK/Handel forudser en eksplosiv vækst i den elektroniske detailhandel - og er klar til at tage udfordringen op - Hvornår sker der for alvor noget med den elektroniske handel? Jeg tror på ketchupeffekten. Man banker og banker i bunden af flasken, og pludselig vælter det ud. - Det vil få konsekvenser, men vi ser fortrøstningsfuldt på udviklingen. Handelen vil tage nye former - ved siden af og i stedet for den eksisterende handel. Vi vil opleve en mere international og globaliseret form for handel med nye digitale varer og varer med større vidensindhold og flere serviceydelser knyttet til. Det kræver omstillingsparathed hos både os og medlemmerne. Hvad der var produktion i går, er engroshandel i dag. Hvad der var detailhandel i går, er måske service i morgen - og omvendt. Vores opgave er at give medlemmerne mulighed for at kvalificere sig til de nye job og funktioner, der dukker op, sagde Hans Kastrup Andersen. På vej til nettet - Hidtil har Business to Consumer-handelen (fra forretning til forbruger) via internettet ikke været særlig stor, og der har ikke været ret mange varer på hylderne, men fra nu af går det stærkt, mente Hans Kastrup Andersen og refererede til en ny undersøgelse af udviklingen i EU-landene. Den forudser, at 11 pct. af al Business to Consumer-handel inden for de næste tre år kommer til at foregå over nettet. - Herhjemme kommer stadig flere butikker med, bl.a. mange specialbutikker inden for brancher som bøger, musik, rejser og informationsteknologi. ISO gik som den første dagligvarekæde på nettet, og nu følger Favør trop. Ganske vist er der mange barrierer for e- handel, bl.a. sikkerhed og tryghed for forbrugerne samt logistikproblemer, men det arbejdes der med, både nationalt og internationalt. Med hensyn til distribution ser vi nu nye alliancer mellem private firmaer og PostDanmark, sagde Hans Kastrup Andersen. Med overalt - Vi er nødt til at forberede os og sørge for medlemmernes uddannelse og kompetenceudvikling, konkluderede Hans Kastrup Andersen og fortalte, at HK/Handel er engageret i og med ved bordet i praktisk talt alle de sammenhænge, hvor IT-udviklingen bliver diskuteret og besluttet - fra diverse udvalg i HK-forbundet og LO til udvalgsarbejde i regerings-, nordisk og EU-regi. Alt sammen med det formål at påvirke udviklingen og sikre medlemmernes fortsatte beskæftigelse i gode og udviklende job. 17

20 Karin Retvig: - IT-udviklingen kræver tillid til og uddelegering af ansvar til den enkelte medarbejder.

21 Sektorformand Karin Retvig, HK/Service: Ingen frygt for internet-revolutionen - Der bliver brug for HK'ere med styr på informationsteknologien - I sin tid troede vi, at edb-revolutionen ville koste mange HK-arbejdspladser. Det skete ikke. Internettet bliver den nye revolution, men vi skal ikke frygte for udviklingen. Det handler ikke om at spare arbejdspladser, men om at udvikle arbejdsopgaver og serviceydelser. Der bliver stigende efterspørgsel efter HK'ere, der mestrer den nye teknologi, så det gælder om, at vi er på forkant - ikke mindst med hensyn til medlemmernes kompetence. Men sætter vi ikke ind med kompetenceudvikling nu, kan vi komme i klemme med beskæftigelsen, sagde Karin Retvig. Sektorformanden forudså en udvikling, hvor det først og fremmest er handel med serviceydelser fra virksomhed til virksomhed (Business to Business), der vil drive den elektroniske handel over internettet fremad. Her går det virkelig stærkt. Overførsel af data i lyntempo afløser tunge papirarbejdsgange. Internettet gør markedet mere gennemsigtigt og gør det lettere at overvåge konkurrenter. - Først når revolutionen på Business to Business-handelen er slået helt igennem, vil vi for alvor se en udvikling i Business to Consumer-handelen på nettet, mente Karin Retvig. Administration til udlandet - En af de voldsomste konsekvenser af IT-udviklingen bliver, at store multinationale virksomheder vil "udflage" de administrative funktioner. Teknologien skaber mulighed for, at det administrative rutinearbejde kan udføres i tredjeverdenslande, hvor arbejdskraften er billigere. Medmindre der er tale om undertrykkelse og mishandling af disse mennesker, må vi acceptere det. Vores vilje til på denne måde at dele noget af vores arbejde med andre, kan blive en lakmusprøve på vores solidaritet, mente Karin Retvig, der yderligere havde følgende bud på udviklingstendenserne: - En række mellemled mellem producenter og kunder vil forsvinde. Desuden vil vi opleve, at virksomheder fra vidt forskellige brancher slår pjalterne sammen - eksempelvis teleselskaber og banker, der går i samarbejde om nye serviceydelser. Vi vil også se helt nye typer af virksomheder - f.eks. mellemhandlere, der går ind og garanterer for gennemsigtighed, kvalitet og sikkerhed for handeler via nettet. Denne udvikling og brancheglidning bliver en stor udfordring for fagbevægelsen og den måde, vi i dag er struktureret på. Tillid til medarbejderne - Men udviklingen bliver også en stor udfordring for virksomhederne. Internettet påvirker den enkelte medarbejders muligheder for udfoldelse og lægger op til fladere ledelsesstrukturer. Det kræver tillid til og uddelegering af ansvar til den enkelte medarbejder, der må have frie hænder til at søge viden på nettet og bruge den til gavn for virksomhedens innovation. Hvis ikke virksomhederne omstiller sig til denne udvikling, kommer de gruelig galt af sted. - Medarbejderne skal have nye kompetencer. De skal f.eks. lære at designe hjemmesider, ligesom sprogkundskaber bliver meget vigtige. Vi er et lille sprogområde og må vænne os til, at arbejdssproget fremover fortrinsvis bliver engelsk - og i en senere fase måske også kinesisk. At udvikle medarbejdernes færdigheder på disse områder falder fint i tråd med vores ambitioner om efteruddannelse, sagde Karin Retvig. 19

22 Spørgsmål Debat Morten Løkkegaard: - Du siger, at I ikke frygter for jeres job. På min arbejdsplads i Danmarks Radio er det ikke HK'erne, man kalder på, når der skal laves hjemmesider eller noget andet kreativt. Hvad bygger du din optimisme på? Karin Retvig: - Vi skal bryde med gammel vanetænkning om, at hver gang, der er nogle nye arbejdsopgaver, så finder man nogle nye typer uddannelser. Hvorfor efteruddanner man ikke i stedet HK'erne og giver dem det nødvendige kompetenceløft? Mange HK'ere udfører f.eks. desktop-arbejde, og hvem siger, at det er grafisk arbejde? Jeg mener, at det er HK-arbejde. Mange virksomheder begår den fejl, at hver gang der er et nyt arbejdsområde, så tror de, at de skal have fat i en højtlønnet akademiker. Vi skal fortælle dem, at det kan HK'erne sagtens klare. Der er et råderum for HK-arbejde, som vi skal udnytte. Rolf Hansen, HK/Industri: - Jeg vil blot oplyse, at det grafiske område - og dermed desktopperne - pr. 1. januar 2000 kommer ind i HK. 20

23

24 Hermann Weidemann: - Vinderne bliver dem med de bedste og de bedst vedligeholdte uddannelser.

25 Kommunaldirektør Hermann Weidemann, Næstved Kommune: Vi skal investere i os selv Hvis Danmark vil begå sig i konkurrencen, skal der træffes hurtige beslutninger - Mennesker og viden er de vigtigste faktorer for den fremtidige produktion af serviceydelser. Viden forældes hurtigt, og derfor er det helt afgørende, at vi vedligeholder vores kapital - dvs. bliver mere og mere vidende. Desværre mangler vi i Danmark i udpræget grad folk med viden på IT-området. Vi halter efter Sverige, hvilket vi vil finde ud af, når broen kommer. Derovre vil man etablere IT-højskoler i alle amter, mens vi herhjemme overvejer at etablere en IT-højskole i København og Jylland for akademikere. Hvad så med alle os andre? - Vi må meget hurtigt investere i, at vi kan investere i os selv. Ellers bliver vi ikke konkurrencedygtige med de serviceydelser, vi kan præstere - hverken i det offentlige eller det private erhvervsliv. Denne opgave skal løses, ikke i morgen, men i går! Denne bredside var afslutningen på Hermann Weidemanns visionære indlæg om fremtidens offentlige service via internettet. Større lighed mellem privat og offentlig produktion Ifølge Hermann Weidemann er samfundsudviklingen fra industri- til videnssamfund - hånd i hånd med udviklingen af informationsteknologien - godt i gang med at ophæve tidligere tiders skarpe skel mellem private og offentlige serviceydelser. Hidtil har man kunnet karakterisere den private sektor som orienteret mod egne, kortsigtede gevinster og styret af markedet i modsætning til den offentlige sektors helhedsog samfundsorienterede tilgang. I Hermann Weidemanns analyse udviskes dette skel mere og mere, samtidig med, at produktionsbetingelserne i de to sektorer kommer til at ligne hinanden. De nye fælles præmisser er bl.a., at tunge papirarbejdsgange digitaliseres, at produktionstiden bliver kortere, og at produktionen bliver mere afhængig af medarbejdernes intuition, viden og kreativitet - men mindre afhængig af eksperter. De informationer og den beslutningsstøtte, der kan gøre den enkelte medarbejder til ekspert, findes på nettet. Til gengæld betyder den hastige udvikling, at "holdbarheden" af produkter og serviceydelser gennemsnitligt er faldet fra flere år til nogle få måneder. Verden er blevet dynamisk frem for statisk. - Udviklingen indebærer, at de fleste af os om 10 år har fået nye arbejdsopgaver. Netop derfor bliver uddannelse så vigtig. Dem med de bedste og de bedst vedligeholdte uddannelser vinder, pointerede Hermann Weidemann. Ny teknologisk virkelighed - Alle fremtidige IT-arbejdspladser bliver fremover uddannelsespladser - noget, som vi i Næstved Kommune allerede realiserer fra og med i år, sagde kommunaldirektøren, som ikke et sekund er i tvivl om, at internettet og den nye informationsteknologi er godt i gang med at skabe en helt ny virkelighed: - I Næstved har vi en åben datastue for blinde, hvor computerne og internettet aktiveres ved hjælp af tale. Det er blot et eksempel på en udvikling, hvor vi bevæger os væk fra tastatur og pc - og dermed museskader! - til helt nye former for kontakt til nettet med 23

26 levende billeder, holografi og tredimensionelle præsentationer. Vi vil kunne komme på nettet uafhængigt af tid og sted - over alt og altid. Frit valg mellem serviceydelser Ifølge Hermann Weidemann åbner udviklingen en række muligheder for mere individuelle serviceydelser planlagt, besluttet og produceret i fællesskab mellem udbyder og bruger - enten i offentligt eller privat regi. Det virtuelle kontor er en realitet og betyder, at serviceydelser kan produceres alle vegne - lokalt, nationalt og internationalt. Dermed opnås også større valgfrihed, men udviklingen stiller store krav til omstilling. Spørgsmål Debat Morten Løkkegaard: - Jeg forstod dit indlæg sådan, at det ikke var et spørgsmål om penge, men alligevel taler du meget om at investere i udviklingen? Hermann Weidemann: - Vi må bruge de ressourcer, vi har, og først og fremmest bruge os selv bedre, end vi hidtil har gjort. Vi hører til de rigeste lande i verden, og så kan vi også løse de opgaver, som svenskerne kan. Vi har frihed til at træffe de rigtige beslutninger eller lade være. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, kan de fattigste u-lande om 10 år købe den teknologi vi har i dag. Til den tid vil der være gratis datatransport fra f.eks. Afrika til Danmark. Hvad tror I så, der sker, hvis vi ikke har bevæget os inden da? Liselotte Knudsen: - Vi skal værne om det hele menneske og passe på ikke at arbejde så meget, at man bliver syg af det, at man har et godt familieliv, og er veluddannet. Det må vel være målet, hvis teknikken ikke skal overrende os. Hermann Weidemann:- Vi må holde os for øje, at det ikke er godt nok at have en god uddannelse. Det vigtige er at bevare, udvikle og vedligeholde en god uddannelse - og helst flere. Livslang læring er det, vi skal nærme os. Problemet med det frie valg mellem mange muligheder har også noget med familieliv og fritid at gøre. Når man i fremtiden kan være på sit virtuelle kontor blot ved at hæve stemmen - mens man slår græsplænen - så bliver det svært at finde ud af, hvornår man er kreativ i familien, i læring eller på jobbet. Så er det godt, at man stadig kan konstatere, hvor meget vi yder ved at tidsstemple, når man kommer og går et tilfældigt sted! Morten Løkkegaard: - Hvor langt er kommunerne kommet i deres IT-udvikling? Hvilke karakterer vil du give dem? Hermann Weidemann: - Det er tåbeligt at give karakterer - især til æsler og elefanter! 24

27

28 Mette Reissmann: - Der er lang vej igen, før internettet bliver et troværdigt alternativ til den almindelige butikshandel.

29 Jurist Mette Reissmann, Forbrugerrådet: Den digitale forbruger skal se sig godt for Mange fordele ved elektronisk handel, men også stor usikkerhed - At stoppe IT-udviklingen er utopi, og det er ikke det, vi vil. Derimod arbejder vi på at minimere risikoen ved handelen i cyberspace. Der er mange fordele ved elektronisk handel, men også mange problemer, sagde Mette Reissmann som repræsentant for en organisation, der af kritikere er blevet kaldt "automatiseret bekymret". Den automatiseret bekymrede forbrugerrepræsentant havde dog intet imod de konsekvenser af den elektroniske handel, der drejer sig om større udvalg, mulighed for effektiv sammenligning af priser, skærpet konkurrence og åbent 24 timer i døgnet. - Elektronisk handel er godt for forbrugerne, og den hjemlige e-handel halter bagud. Vi støtter initiativer, der kan fremme den elektroniske handel, men der er nogle forudsætninger, vi ønsker opfyldt, sagde Mette Reissmann. Forbrugerbeskyttelse skal bevares Forbrugerrådets forudsætninger for en helhjertet accept af e-handelen handler om tillid og tryghed samt bevarelse af den eksisterende forbrugerbeskyttelse. - Der er forskel på en osetur på strøget og en osetur på nettet. I dag risikerer vi at blive kigget i kortene og afæsket en række personlige oplysninger, når vi kigger indenfor i de virtuelle butikker. Vi kan heller ikke være sikker på, at den virtuelle butik virkelig leverer varen - og ikke blot beholder pengene. Der er lang vej igen, før internettet bliver et troværdigt alternativ til den almindelige butikshandel. Forbrugernes tillid svigtes gang på gang, sagde Mette Reissmann og henviste til en nylig gennemført undersøgelse ved Consumers International. Den omfatter 17 lande og 151 produkter - og hovedkonklusionerne er bekymrende. Undersøgelsen viser bl.a., at ét ud af 10 produkter aldrig nåede frem, to forbrugere måtte vente i over fire måneder på at få deres penge retur, 44 pct. af varerne blev sendt uden kvittering, 73 pct. af butikkerne oplyste ikke de nødvendige købsbetingelser, og 24 pct. oplyste ikke de samlede omkostninger. - De varer, man finder på internettet er ikke altid så billige, som de ser ud til, fordi leverandørerne nogle gange glemmer at nævne forsendelse, told og afgifter, advarede Mette Reissmann. Regulering eller selvregulering Også i spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse gælder det, at mens internettet udvikler sig med lynets hast, er den lovgivning, der skal regulere forholdene, håbløst forældet. - De danske regler for forbrugerbeskyttelse gælder også for elektronisk handel, når der er tale om danske leverandører. Men hvordan skal man håndhæve reglerne over for elektroniske butikker på den anden side af kloden, og hvilke regler er det overhovedet, man skal køre efter? Sammen med søsterorganisationer i udlandet arbejder vi på højtryk på at finde ud af, hvilket lands lov, der skal gælde, og hvor man skal anlægge sager. Det var ønskværdigt, om vi kunne eksportere det høje danske niveau for forbrugerbeskyttelse, men det er utrolig svært, sagde Mette Reissmann og tilføjede: - Selvregulering gennem aftaler mellem virksomheder og forbrugere kan være et supple- 27

30 ment til lovgivning, men der vil altid være useriøse handlende på nettet, som vil sætte sig udenfor. Desuden kan det være svært at blive enige om selvreguleringsaftaler på tværs af grænser, og det kniber med sanktioner. Selvregulering kan også være en mærkningsordning. Herhjemme skulle vi være klar med en sådan ved årsskiftet, men det er et dansk initiativ, som kun gælder danske virksomheder. Andre landes forbrugerorganisationer arbejder på noget lignende. Bl.a. har man haft succes med en mærknings- og klageordning i England. Dårligt direktivforslag Afslutningsvis fortalte Mette Reissmann om udsigterne til en kommende EU-lovgivning: - Inden for de næste tre-fire år kommer der et EU-direktiv på området, men det ser ikke særlig lovende ud. Bl.a. lægges der op til, at det er afsenderlandets lovgivning, der skal være gældende. Det vil forringe danske forbrugeres retsstilling. Desuden får lovregulerede erhverv som læger og tandlæger lov til at reklamere frit på nettet, ligesom man frit kan markedsføre medicin og "functional food" - et brud med den stramme danske lovgivning vedrørende fødevarer og medicin. - Vi må prøve at få styr på disse problemer, så e-handelen kan blive en succes. Forbrugerrettigheder må ikke affejes med, at de er umulige i relation til internettet, sagde Mette Reissmann og oplyste, at Forbrugerrådet sammen med Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har oprettet en hjemmeside om forbrugersikkerhed på adressen 28

31

32 Carlo Søndergaard: - Hvem har lyst til at søge job i en virksomhed, hvor man bliver overvåget?

33 Faglig sekretær Carlo Søndergaard, HK/Service: Frygt for misbrug af registrering Teknikken åbner mulighed for kontrol,- og lovgivningen halter bagefter - Kontrol af medarbejderne er udtryk for mistillid, og vi frygter, at arbejdsgiverne kan misbruge registrering af de ansattes aktiviteter på nettet. Vi har endnu ikke haft nogle sager, men vi mærker utrygheden blandt medlemmerne, sagde Carlo Søndergaard. I sit indlæg påpegede han, at de tekniske muligheder for overvågning og kontrol med medarbejdernes s og besøg på hjemmesider er til stede, samtidig med, at lovgivningen på området halter håbløst bagefter. - I HK/Service mener vi ikke, at mistillid er vejen frem. Brug af internettet giver en lettere opgaveløsning og er et af de steder, hvor medarbejderne kan udvikle deres kompetencer. Det er trist, hvis det skal ødelægges af frygt for kontrol, og det kan også give problemer for arbejdsgiverne. Hvem har lyst til at søge job i en virksomhed, hvor man bliver overvåget, spurgte Carlo Søndergaard. I marts i år gav Registertilsynet et fingerpeg om, hvor grænserne for overvågning går. Told & Skat samt Hjørring Kommune havde spurgt Registertilsynet om retningslinjer for kontrol med hhv. ansattes og skoleelevers brug af internettet. Registertilsynet svarede, at overvågning skal have et sagligt formål, og at brugerne skal informeres på forhånd. Registertilsynets udtalelse omfattede imidlertid kun registrering i offentligt regi - og ikke elektronisk post ( s). Usikkerhed om spilleregler Der er med andre ord fortsat stor usikkerhed om spillereglerne på området, og HK/Service har derfor udgivet folderen "Mistillid er ikke vejen frem" med forslag til retningslinjer for medarbejdernes brug af internettet og grænser for arbejdsgivernes muligheder for at kigge med. - Med hensyn til medarbejdernes elektroniske post, mener vi, at den bør håndteres på linje med private telefonsamtaler og breve, hvor loven om brevhemmelighed gælder, sagde Carlo Søndergaard. Men også andre spørgsmål trænger sig på: Må de ansatte bruge internet og til private formål i arbejdstiden? Hvad sker der med de s, der er sendt til én under ferie, sygdom eller andet fravær? Må den systemansvarlige åbne de ansattes s i forbindelse med fejlfinding? Lav aftaler lokalt Carlo Søndergaard anbefalede, at man om nødvendigt foregriber problemerne ved at aftale lokale retningslinjer på området. - De skal tilpasses virkeligheden i den enkelte virksomhed, og det er en god idé at tage diskussionen op i samarbejdsudvalg og på personalemøder samt at nedfælde reglerne på skrift, så man undgår vilkårlighed og sikrer sig, at alle kender dem, sagde Carlo Søndergaard og tilføjede: - Hvis ledelsen ønsker kontrol og overvågning, må man sikre sig, at medarbejderne informeres først. Der skal være et klart formål med overvågningen, og det skal stå klart, på hvilke betingelser den finder sted. - I HK/Service forventer vi, at brugen af internettet på et tidspunkt finder et naturligt leje, men i mellemtiden er vi klar med gode råd og idéer til vores medlemmer. Derudover har vi mulighed for at lave rammeaftaler på området ved overenskomstforhandlinger eller påvirke udviklingen gennem branchearbejdsmiljørådene. - Men vi vil også arbejde for en opdatering af lovgivningen, eventuelt i EU-regi. Formålet må være, at informationssamfundet fortsat kan få lov til at udvikle sig, sagde Carlo Søndergaard. 31

34

35 33

36 RAPPORT 3000/11.99/ HK DANMARK