Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige"

Transkript

1 Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige TEMA Motivation»Motivation is not the same thing as enthusiasm. When you have no enthusiasm, when you are discouraged, when things look bleakest, and you STILL take action towards your goal that is motivation.«motivation og selvværd Tarzan og Jane - et projekt for overvægtige børn Indhold Hvordan jeg blev min sukkertrang kvit Tykke Filips onde cirkel Fedmebehandling - et kvælende, medicinsk luk-munden-favntag? Nordic walking - stavgang Boganmeldelse Aktivitetskalender Nyhedsbrev Nr. 2 August Udviklingsprojekt: Motiverende samtale Kort nyt

2 FORMANDENS Af Formand Nina Frahm Klumme! Motivationens hvem, hvad, hvor! Jeg har glædet mig til at skrive klummen til temaet Motivation. Motivation! Ordet har en særlig klang i mine ører. Er det dig, der skal motiveres? Er det mig, der skal motiveres? Hvad skal der motiveres til, og hvor sker motivationen? En aften blev jeg motiveret af TV til at glæde mig over at håndboldpigerne endnu engang klarede sig flot. Det er dejligt at se de veltrænede og forhåbentlig sunde piger løbe rundt med bolden. Pigerne er bestemt ikke med i statistikken over overvægt og dens følgesygdomme. Hvis man lige glemmer de mange invaliderende sportsskader, de på sigt kan pådrager sig, ja så dør de nok ikke af blodpropper, hjerte-karsygdomme og slidgigt, vel? Men hvis de har risiko for det, ja så er samfundet motiveret til at yde sit bedste i forsøget på at kurere dem. Og ikke et ondt ord om det! Hverken, at det er deres egen skyld, eller at de er en samfundsøkonomisk belastning. Forleden så jeg en udsendelse om et døgnplejehjem for multihandikappede unge. Størstedelen havde været ude for trafikulykker, som skete fordi de var berusede eller kørte for stærkt. Ganske forfærdeligt og ulykkeligt for de unge og deres familier. Selvfølgelig skal de have al den omsorg, det er muligt at give dem. Og vi er ikke motiverede til at sige ét ondt ord om, at det er de unges egen skyld, og at de har pålagt samfundet en økonomisk belastning. Ikke et ord til forældrene, fordi de ikke har opdraget deres børn til at tænke sig om og køre forsvarligt. Hver dag prøver medierne at motivere mig til at købe mobiltelefoner, det sidste ny IT-udstyr, den hotteste bil, at gå på MacDonald og spise Marabou-chokolade. Sidst, men ikke mindst, vises utallige film og anden underholdning, der gør det unødvendigt at bevæge sig ud ad døren. Og det er kun noget af den motivation, jeg får ind i min stue via TV. Men ikke et ondt ord om den manipulerende motivation, der fik os ned i sofaen, og som de sidste 50 år har gjort os inaktive. De seneste 2-3 års motivationsfremstød fra samfundets side om, at vi skal bevæge os mere, er i hård konkurrence med de sidste 50 års motivation til inaktivitet. Vi mennesker er ikke sådan at flytte i forhold til indgroede kulturelle vaner, og det er lidt grotesk, at det er den hidtil inaktiverende faktor, der forsøger at nå os. Så nu sidder vi hyggeligt tilbagelænede og ser på den ene fjernsynsudsendelse efter den anden om hvad overvægtige skal og bør tage sig sammen til at gøre. Jeg bliver ikke motiveret af fjernsynsudsendelser om, hvad andre mener jeg skal gøre. Tværtimod kan de kun appellere til min skyldfølelse (jeg bør tage mig sammen og gøre noget), og de får mig kun til at krybe længere ned i sofaen eller finde køleskabet. Jeg bliver motiveret ved, at jeg bliver spurgt og taget alvorligt, bliver respekteret, holdt af til trods for mit kropslige udseende. Jeg bliver motiveret ved handling. Jeg skal f.eks. have konkrete tilbud i mit nærmiljø. Jeg savner alternativer til fitnesscentrene og løbe- og gåture som motiverende faktorer for at jeg skal bevæge mig mere. Jeg savner realistiske bevægelsesmuligheder, som ikke er en fysisk belastning for helbredet, når man er svært overvægtig. Jeg savner sammenhæng mellem de sidste 50 års livsførelse og den anbefalede livsstilsændring. Den røde tråd kunne være at se på, hvad det er vi mennesker bliver motiverede af, og som kan overføres med lidt justeringer. F.eks. kan de fleste af os lide samvær med andre mennesker, glæde, latter, fest og farver med god mad og musik og dans. Jeg kunne godt tænke mig at se de lokale beboerhuse eller forsamlingshuse arrangere fællesspisning med musik og dans bagefter et par gange om ugen. Det er jeg sikker på at mange kunne være motiverede af af flere grunde: man er fri for at lave mad de to dage, man spiser sundt og motionerer på dansegulvet, og man møder glade mennesker. Livskvalitet er selvforstærkende. Jeg synes, det globale overvægtsproblem skal tages meget alvorligt, og derfor skal vi overvægtige høres og være med når der træffes beslutninger og tages initiativer omkring behandlingen og forebyggelsen af overvægt. Venlig hilsen Nina Frahm Adipositas foreningen Ansvarshavende redaktør: Nina Frahm og Lise Rasmussen Formand for : Nina Frahm Henvendelse om indlæg til nyhedsbrevet sendes til: Nina Frahm, Strøby Bygade 21, 4671 Strøby Tlf , Deadline til nr. 3/2004 er 15. september Sats og tryk: Stiftsbogtrykkeriet i Næstved ISSN-nr.: Redaktion 2

3 Motivation og selvværd Af Susanne Anthony Det er et hastigt voksende problem i hele verden, at flere og flere mennesker bliver overvægtige. Det er så stort et problem, at det siges at være det største helbredsproblem på verdensplan. Mange overvægtige mennesker vil utroligt gerne tabe sig, men for de fleste viser det sig at være meget vanskeligt at gennemføre og bevare et vægttab. I mange år har man lavet sundhedskampagner og oplysningskampagner om sund mad og motion. Og skønt der faktisk bliver solgt mindre smør og fløde, og mere fedtfattig mad end nogen sinde før, har det alligevel ikke givet sig udslag i at færre bliver overvægtige. Hvorfor lykkes det ikke, når nu der er så mange, der virkelig gerne vil tabe sig, og der er så mange, der gerne vil hjælpe disse mennesker? (Her tænker jeg på alle lige fra læger, diætister og psykologer over medicinalindustrien til de værste piller, pulverkure, slankeplastre, ugebladskure osv.osv. Det er en milliardindustri, der tjener TYKT på vores evige ønske om vægttab, og evige mangel på succes!!) At være overvægtig er for det enkelte menneske et problem ikke bare af sundhedsmæssig karakter, men i høj grad også af psykosocial karakter. De færreste mennesker i den vestlige verden ønsker at være overvægtige, da det ud over en meget øget risiko for alvorlige livsstilssygdomme, også til en vis grad er forbundet med fordomme som dum, doven, svag karakter, uæstetisk osv. Ifølge en anonym spørgeskemaundersøgelse (udført blandt andet gennem ) hvor mere end 200 overvægtige har svaret, er en af de vigtigste hindringer for at komme videre i processen mod sund kostomlægning, at der er problemer med motivation og lavt selvværd. Det kunne se ud som om det lave selvværd gør det svært at komme ud af den onde cirkel med overspisning/usunde kostvaner, da netop den fedende og usunde kost bliver brugt som trøst, underholdning og erstatning i et liv, der måske ikke leves fuldt ud, eller i overensstemmelse med egne værdier og ønsker. Derfor vil jeg gerne se på selvværd og motivation og hvordan de måske kan hænge sammen. Om selvværd Selvværd/selvfølelse er ganske kort og populært fortalt en indre følelse af at være ok som den du er, at være i stand til at mærke sig selv og sine egne dybe værdier, og kunne give udtryk/handle efter dette. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med hvad du kan, og hvad du gør. Det er styret indefra, det handler om det omdømme, vi har hos os selv. Et godt og ægte selvværd er for sindet, hvad et godt immunsystem er for kroppen. Mennesker med et godt og grundfæstet selvværd er bedre til at takle udfordringer og modgang i livet. De ser ikke deres personlige fiaskoer og fejltagelser som beviser på, at de ikke er noget værd, men tager den manglende succes som udtryk for, at det er noget i adfærden, i omgivelserne eller metoden der skal ændres på. Hvis man anskuer tingene på denne forenklede måde, er det nemt at se hvor utrolig vigtigt selvværd er for al læring og udvikling, for at man kan bevare motivationen, kræfterne og resurserne til at blive ved med at lære nyt og udvikle sig. Om motivation Mennesker vil normalt tiltrækkes af det, der giver dem lyst/glædesfølelser og frastødes af det, der giver ulyst, smerte, sorg, angst. Motivation er et begreb (en bevægelse) som dækker den kraft, stimulus eller indflydelse der får en organisme til at reagere. Intensiteten af motivationen bestemmes af hvor store forventninger/forhåbninger der er til den forandring, handlingen vil give. Alt efter om det er godt eller skidt (lyst/glæde-sorg/smerte) vil motivationen være hen imod at opnå det, eller gå ud på at komme væk fra at opleve det. Det at motivere sig selv til at lære noget nyt, er blandt andet et spørgsmål om at gøre (bevidst eller ubevidst) målene/fordelene og meningen klarere og tydeligere og mere tiltrækkende. Mennesker med lavt selvværd har svært ved at have ægte positive forestillinger om sig selv i fremtiden, med nye kost og motionsvaner, da de jo igen og igen har oplevet fiasko med dertil hørende selvfordømmelse og ubevidste beskeder om»jeg kan ikke«,»jeg duer ikke«,»jeg fortjener ikke«. Dette indre selvbillede står derved i vejen for et oprigtigt ønske om at leve anderledes og sundere. Og når man ved hvor hårdt et arbejde, og hvor mange forskellige praktiske og følelsesmæssige resurser det kræver at lægge sin kost om, er det for mig klart, at der må være en sammenhæng mellem personlig indsigt og udvikling (og dermed øget selvværd), og en vægt og kost i balance. Fordi selvindsigt og udvikling naturligt vil føre til øget selvværd og lyst til selvrealisation, vil der være større mulighed for at få og bevare motivationen til en forandret livsstil, der bliver intensiveret og støttet af en indre opfattelse der nu vil hedder»jeg kan«,»jeg dur«og»jeg fortjener«. Med venlig hilsen Sanne Anthony 3

4 Tarzan og Ja et projekt for overvægtige I Søllerød Kommune mødes 15 børn i alderen 7-11 år hver onsdag for at lege»tarzan og Jane«og lære at tage ansvar for deres eget liv. Fra starten inddrages familierne i arbejdet med at sætte mål for, hvordan børnene kan lære at spise sundere og motionere mere. Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem. Generelt kan man sige, at overvægten har to årsager: Forkert kost og for lidt motion. Og problemet er ikke kun børnenes, det har som regel udspring i mønstre, der gælder hele familien. Børn fra alle kommunens skoler I Søllerød Kommune har vi fået puljepenge til i to år at arbejde med overvægtige børn og deres familier i projekt»tarzan og Jane«. Vi startede i september 2003 med den første gruppe med 15 børn. Dette antal fungerer fint, da det dels er nok til diverse lege- og sportsdiscipliner, og der dels er tid til den enkelte i gruppen. Jeg er ansat som projektleder seks timer om ugen, og desuden er idrætslærer Gitte Aagaard ansat fire timer ugentligt. Målet med Tarzan og Jane er: At overvægtige børn i alderen 7-11 år motiveres til at bevæge sig mere og spise sund kost. At børnenes familier forstår vigtigheden af, at sund kost og gode motionsvaner skal indgå naturligt i familiens hverdag, så barnets vægt holdes indenfor normalområdet. At børnene får mere selvtillid, og at deres vægtkurve»knækkes«. At øge børnenes selvværd og handlekompetence, når de er sammen med andre. Afsæt i individuelle sundhedsprofiler Inden børnene mødtes første gang, havde alle familierne modtaget en»sundhedsprofil«. Børnene og deres forældre skulle sammen overveje, hvordan den skulle udfyldes, og derefter besøgte jeg hver familie. Efter en samtale om barnets vaner satte vi i fællesskab konkrete mål for den kommende periode. Målene kunne f.eks. være at drikke mere vand og mindre saftevand, at cykle i skole, at spise sundere morgenmad og at spise mad igen i 10-frikvarteret. Masser af motion og»aktive Vurderinger«I perioden september til april har vi - de 15 børn og de to voksne - været sammen tre timer efter skoletid hver onsdag eftermiddag. Vi arbejder især med motion og lægger f.eks. vægt på kropsbevidsthed, balance, boldspil og kondition. Det er vigtigt at fokusere på motionen, for generelt kan man sige, at overvægtige børn ikke af sig selv løber efter en bold, slår flikflak eller lignende. Skal de bevæge sig, må de motiveres mere end andre børn. Vi er meget bevidste om, at børnene skal have det sjovt hos os, og desuden ønsker vi at give dem nogle kropslige og sportslige færdigheder som de kan bruge i deres hverdag. Dette vil betyde, at de får større mulighed for at indgå på lige fod med deres klassekammerater i idrætstimerne og i frikvartererne. Midt på eftermiddagen har vi hver gang en frugtpause, hvor jeg bruger»aktive Vurderinger«som redskab. Det er en undervisningsmetode, der uden en løftet pegefinger får deltagerne til at tale sammen, lære at tænke selvstændigt, træffe valg og se konsekvenserne deraf. Selvfølgelig er det forældrenes ansvar, hvad der købes ind, men børnene skal også lære at forstå konsekvenserne af deres handlinger og tage ansvar for deres eget liv. Forældrene involveres aktivt Fra september til april har vi afholdt fem forældrearrangementer. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen har talt om mad, motion og overvægt, skolepsykolog Yet Schaufuss har talt om de psykiske aspekter omkring måltider og overvægt, diætist Lotte R. Holm har talt med forældrene 4

5 e børn Af sundhedsplejerske Birthe Matzen Bech, Søllerød kommune Hvordan jeg blev min sukkertrang kvit Af Dinne Katrine Fog om hurtig, god og sund mad samt med børnene om madvaner og behov for mad, herunder portionsstørrelser. Gitte Aagaard, vores idrætslærer, har talt med børnene og forældrene om, hvordan man får mere bevægelse ind i hverdagen. Endelig har vi netop haft en afslutningsfest med mad og fælles leg for børn, søskende og forældre. Positive og negative erfaringer Hermed er den første»tarzan og Jane«- gruppe igennem deres»onsdags«-forløb, og den første evaluering er gennemført. Erfaringerne er overvejende positive. Børnene er mødt talstærkt op, og mange af dem beskriver, at de er blevet mere udholdende, når de f.eks. cykler eller løber på rulleskøjter. Forældrene siger, at det er lettere at tale med børnene om sund mad og fornuftige drikkevarer. Forældrene oplever også færre konflikter med børnene, når det gælder mad og motion. Halvdelen af børnene har knækket deres vægtkurve, og de fleste børn er kede af at stoppe med Tarzan og Jane. Udviklingsmuligheder Til september starter 15 nye børn i»tarzan og Jane«, men for ikke at slippe den første gruppe helt, har vi netop aftalt, at jeg kommer på besøg hos familierne igen i november, dvs. godt 12 måneder efter starten. Målet er at støtte børnene og forældrene i deres bestræbelser på at holde fast i deres nye vaner og livsstil. Netop opbakningen til familierne er et punkt, hvor jeg vurderer, at man ville kunne få meget ud af at gøre en ekstra indsats. Dette kunne f.eks. ske i form af psykologsamtaler. Desuden siger mine foreløbige erfaringer, at det optimale ville være at mødes med børnene to gange om ugen i stedet for én - gerne 2 x 2 timer. Men selvfølgelig kan en endelig evaluering først gennemføres efter to år, når projektet er afsluttet. Kiloene havde langsomt, men sikkert sneget sig på, og en dag fik jeg øje på, hvor meget vægten i grunden var kommet op på. Efter at have gransket min hjerne og skubbet undskyldninger og løgne væk, stod den grimme sandhed for mit indre. Jeg blev klar over, at jeg var blevet afhængig af sukker, som man bliver afhængig af cigaretter, øl og andet. Det gik ikke kun ud over mig selv, men min hjemmeboende datter fulgte trop. Det er rigtig grimt, når man ser sit barn vokse i den forkerte retning, og så finder ud af at man selv bærer skylden for det. Efter lidt selvmedlidenhed og diverse mislykkede forsøg på at kvitte sukkerindtaget fik jeg den idé at opsøge en hypnotisør. Når han kunne få folk til at holde op med at ryge, så måtte han også kunne hjælpe mig. Det mente han da også at han kunne, men det var ikke så nemt som at få et rygestop. Jeg var hos ham 6-7 gange, og så var jeg selvkørende. Jeg tabte 10 kg alene på grund af sukkeret. Det, han gjorde, var at han gik ind terapeutisk og brugte NLP (neurolingvistisk programering) samtidig med at jeg var i trance. Vi talte sammen før jeg skulle i trance ved hver session, og han spurgte godt ind til diverse forhold i mit liv. Ved at bruge elementer i vores samtale, og altid mine ord eller ønsker, kunne han få mig til at give slip på gamle mønstre. I trancen tog han mig ud på fremtidsrejser, hvor jeg så mig selv være nået til målet. Fik mig til at mærke følelserne det frembragte, og brugte de positive følelser til at skabe forandringen. Dinne Katrine Fog Nogle gange måtte jeg ind og se på ting, som jeg havde det skidt med, men faktisk kun et øjeblik, og så hjalp han mig med enten at slippe negative følelser eller fylde følelsesmæssige huller op. Da jeg tidligere har været i kontakt med NLP og var ganske begejstret for det, havde jeg ingen betænkeligheder ved at prøve det under hypnose. Allerede efter første gang kunne jeg mærke en forandring, og det var også min erfaring med NLP tidligere. Ved traditionel terapi tager det lang tid inden man opdager, at der sker noget, men NLP skærer lige igennem og kommer et godt stykke frem på meget kort tid. Der er nu gået to år siden mine besøg hos hypnotisøren, og jeg er stadig de 10 kg kvit. Jeg spiser nu ting med sukker i, men slet ikke i de mængder som tidligere. Opdager jeg, at det er ved at løbe af med mig, opsøger jeg en, som kan hypnose, og så er en enkelt gang nok. 5

6 Tykke Filips Fra: Thomsen, Thorstein Den ny går til karate - og andre digte Tykke Filip er tyk, fordi han spiser kager. Tykke Filip spiser kager, fordi han må trøste sig. Tykke Filip må trøste sig, fordi han bliver drillet. Tykke Filip bliver drillet fordi han er tyk. Tykke Filip er tyk, fordi han spiser kager. onde cirkel ANNONCE Funktionelt sportstøj Motion og bevægelse er et af tidens helt store temaer, og det gælder os alle, tyk eller tynd, stor eller lille. For at undgå følgesygdomme af for stillesiddende arbejde, opfordres alle til at have en mere aktiv fritid, og mulighederne for at finde en motionsform, der passer til den enkelte, er i dag større end nogensinde. Også for svært overvægtige er der efterhånden mange tilbud at vælge imellem, og rigtig mange har taget godt imod de nye tiltag. Det har dog indtil nu været næsten umuligt at finde smart og behageligt sportstøj i store størrelser, og det har holdt mange tilbage fra at melde sig ind i fitness-centre, idrætsklubber og foreninger, simpelt hen fordi man ikke har haft mulighed for at klæde sig på som andre sportsfolk. Men nu er hjælpen på vej, i form af beat-x - et nyt varemærke indenfor funktionelt sportstøj, som udelukkende produceres i store størrelser. Modellerne er delt op i 8 forskellige størrelser, hvor den mindste svarer til en traditionel 2XL med en livvidde på 102 cm. For at undgå forvirring omkring alle X erne, har firmaet valgt at navngive størrelserne fra 1 til 8, og med et informativt målskema på både brochure og hjemmeside, er det let at finde frem til den størrelse man har brug for. beat-x er tilpasset kropsmålene på svært overvægtige mennesker, så tøjet sidder behageligt og pænt, benog ærmelængde passer, skuldersømmene sidder på skulderen, og der er ingenting der strammer de forkerte steder. Det giver naturligvis også de bedste betingelser, når det er motion og bevægelse det handler om. Funktionelt sportstøj har tre vigtige faktorer: svedtransport, isolering og letvægtsmateriale. Svedtransporten i stofferne sørger for, at sveden bliver trukket væk fra huden og ud på ydersiden af stoffet, hvorfra det hurtigt tørrer. Isoleringen holder varmen inde omkring musklerne, så de får langt bedre arbejdsbetingelser, og de lette materialer giver en utrolig behagelig bevægelighed, så det føles som om man næsten ikke har noget tøj på. Så nu er det slut med drivende vådt, koldt og klamt sportstøj, der mindsker lysten og energien til at komme i gang, og en undskyldning mindre for at holde sofaen i form. Beat-X forhandles i sportsbutikker landet over, samt i web-shoppen på hvor også hele kollektionen kan ses. 6

7 Fedmebehandling et kvælende, medicinsk luk-munden-favntag? Af Alment praktiserende læge Jens Gerhard Jensen, Taastrup Ugeskriftet har med imponerende timing bragt et indlæg fra sociologen Henrik Dahl samtidig med en leder af Ole Lander Svendsen og statusartikel af Anne Raben om fedme i Europa. O.L. Svendsen påpeger præcist: En af grundene til de relativt skuffende langtidsresultater af behandling af fedme er formentlig, at personerne fortsat befinder sig i et fedmefremkaldende miljø. At den fede er et sårbart led i en selvværdskamp og føler sig som den ulækre person, der tydeligvis selv er ude om det, når han sidder dér og skovler i sig, behøver man ikke at være sociolog for at forstå. Det er derfor ærgerligt, at vore medicinske kolleger ikke rigtigt tager konsekvensen af deres forståelse af fedme som et kulturelt problem op med overvejelser om, hvilken rolle de selv har i forhold til sociologer, psykologer og andre, men tager det for givet, at»behandling af fedme bør være målrettet, kronisk og livsstilsorienteret«i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens»Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt«og Ernæringsrådets»Den Danske Fedmeepidemi«som et solidt fundament for forebyggelse og behandling af fedme i Danmark. Men der er fortsat mange uafklarede spørgsmål; fedmens gåde er ikke løst. Der er behov for meget mere forskning. Om chancen for at en stor medicinsk indsats vil give mulige besparelser på længere sigt er reel og videnskabeligt underbygget, får vi ikke at vide, men af det mønster, den medicinske behandling hidtil har fulgt, fremgår det, at»efter fem år er 90% af alle, der har tabt sig i vægt, tilbage ved udgangsvægten. Hvorfor er det så svært?«henrik Dahl giver sit bud:»det er på denne baggrund, jeg anbefaler, at man skelner klart mellem»rask-rollen«, der simpelthen er defineret som,ikke indtagende sygerollen` og,sund-rollen`. Set i dette perspektiv er det klart, at spørgsmålet om sundhed er langt mere ærgrende og frustrerende for,sygdomsvæsenet` end spørgsmålet om at bringe mennesker ud af sygerollen«. - og videre»det mest centrale middel i kampen for sundhed ligger helt uden for den centrale, medicinske faglighed«. Der venter givetvis mange forgæves anstrengelser og store økonomiske omkostninger ved den medicinske indsats for at forebygge de uheldige kulturelle vaner, der ligger bag fedmen. Tiden er moden til en omfattende debat og høring om, hvad medicinsk behandling gør ved den fede. Et kvælende, lukmunden-medicinsk symptombehandlende favntag kan være det, den fede søger at beskytte sit sårbare jeg imod med et»fedt«panser. Ændring af kulturelle vaner er primær forebyggelse. Det betyder, at selv om det medicinske arbejde er sekundært, vil der under alle omstændigheder ligge et stort og vigtigt medicinsk arbejde forude med at behandle de mange fede, som ikke har overskud til at afværge sygerollen og genskabe det selvværd, som er altafgørende for den fedes helbredsmuligheder. Udviklingen har vist, at vi er på vej til amerikanske tilstande. Skal det forebygges, er nytænkning vel nødvendig? Indlægget har været forelagt Ole Lander Svendsen og Anne Raben, der ikke har kommentarer. Kilde: Ugeskrift for Læger 9. februar 2004, nr. 7 7

8 Nordic walking En rejse på tusinde mil starter med det første skridt - med stave er du et trin foran. Det er morgen. Duggen ligger stadig i græsset og venter på den lovede formiddags sol. Jeg går, jeg går rask til, jeg går støt og sikkert fremad af stier, hvor naturen hilser mig velkommen. Den friske morgenluft letter humøret og fjerner den sidste træthed. Arme og ben bevæger sig taktfast, som tonerne fra velkendt march. Med mig har jeg mine stave, som gør alt for at behage kroppen i sin fremdrift. Ujævnt og kuperet terræn og som før kunne være irriterende momenter, overvindes nu med balancen og pulsen i behold. Brystkassen er løftet og pusten fri. Fantastisk som fysikken indretter sig, for at honorere nye krav. Jeg giver efter for trangen til et lille hvil, hvor kroppen nyder godt af at blive strakt igennem. Energien vender tilbage og lysten til at fortsætte melder sig. I dag kan jeg trave længere end jeg plejer. Med mine stave i hænderne bevæger jeg mig rytmisk fremad med lethed og overskud. Utroligt, at disse stave har været hengemt i redskabsrummet i snart 3 år, erhvervet på en ferietur i de østrigske alper, tålmodigt ventende på atter at se dagens lys. Men tiden har ikke været moden, før lige nu. Facts om stavgang Stavgang er en særdeles effektiv motionsform, der styrker hele kroppen, samtidig med at du har en følelse af lethed og overskud. Stavgang tager udgangspunkt i dit naturlige gangmønster du tager et par stavgangsstave i hænderne og får med det samme udbytte af din indsats. Motionsformen stammer fra Finland, hvor langrendsløbere trænede deres fysik i sommerperioden med skitræning uden ski i naturen den såkaldte barmarkstræning. Hurtigt fandt man ud af, at andre også ville have stor glæde ved, at motionere med stave. Over de seneste 10 år har motionsformen spredt sig over Sverige og Norge. Nu har stavgang for alvor sneget sig ind i vores egen fold, selv om vi ikke har de samme traditioner for at have stave i hænderne. Stavganggrupper skyder op alverdens steder, i aftenskoler, idrætsforeninger og patientforeninger, det er er ikke længere et særsyn at se en flok komme stavrende af sted i rask geled. Jeg kan på det varmeste anbefale overvægtige at blive dus denne motionsform, som udover at være skånsom for kroppen her tænkes på ryg, hofte- knæ- og ankelled, sætter ekstra gang i kredsløbet og energiforbruget. Flere gode grunde til gå stavgang i hverdagen: Det er let, effektivt, skånsom og funktionelt Det er en aktiv motionsform uden spidsbelastninger Det er sjovt og socialt og foregår i det fri Det kan dyrkes af alle på tværs af alder, køn, og fysisk form Du kan træne hvor som helst - i byen, på landet og i naturen samt på alle tider af døgnet og året. Stavgang kan dyrkes hele året rundt Det er en billig, helsebefordrende og sanselig motionsform. Stavene giver støtte, så du føler dig mere stabil og sikker i kuperet og ujævnt terræn. Stavgang nedsætter belastningen på ankler, knæ, hofter og ryg, da stavene støtter dig Stavgang løsner op for muskelspændinger i ryg og nakke. Det sætter mere skub i kredsløbet og konditionen end alm. gang, da flere muskler er involveret. Det forbedrer konditionen med op til 40 %. 8

9 - stavgang Af Käthe Lisa Rasmussen, Fysioterapeut Hjertet slår med ca slag/min. højere end ved alm. gang. Altså en stigning på 13 % Du kan gå raskere til, da du kommer til at tage længere skridt. Forbrændingen er 20 % højere i forhold til alm. gang. Du får en rankere holdning, eftersom aktivt fraskub aktiverer de dybe stabiliserende rygmuskler. Hvordan går du stavgang: Du indleder stavgang med en let opvarmning på 5 minutter, som kan bestå af lette knæbøjninger, arm og bensving, kropsrotationer hvor du tager stavene til hjælp. Du skal være opmærksom på at: du skal være fremme i skoene, tage lange skridt og skyde brystet frem skuldrene er afspændte og armene pendulerer i skulderleddet grebet er løst, staven svinges frem, og der skubbes godt fra bagved kroppen med åben hånd stavene skal pege diagonalt bagud gennem hele bevægelsen og piggen sættes i jorden på linje med hælen på modsatte fod en rask tur afsluttes naturligvis, som ved enhver anden form for motion, med udstrækningsøvelser. Hvor lange skal stavene være? Du finder forskellige måder at udregne længden på stavene. Nedenstående metode er den hurtigste og bedste: Du retter dig op, sænker dine skuldre og lader armen hænge lodret ned. Bøj albuen 90 grader og grib om håndtaget på staven, mens den står lodret ned på gulvet. Er du langsomt gående, har skulderproblemer, og anbefales det at vælge stave som er lidt kortere. Husk, at have dine træningssko på. Gå nedad i størrelsen, hvis du skal vælge imellem to længder. Stavene kan købes med 5 cm intervaller fra mellem cm. Hvor kan de købes og hvad skal du være opmærksom på? De fleste sportsbutikker har nu fået stavgangsstave i deres sortiment og der findes mange forskellige mærker på markedet. Nogle bedre end andre. Der findes to typer stavgangsstave; helstøbte med fast længde og regulerbare (teleskopstave). Fordelen ved helstøbte stave er, at de er sikre og vejer mindre. Ulempen er at de fylder mere, når du skal transportere dem. Teleskopstavene kan bruges af flere personer, da de kan indstilles til den enkelte. De er gode til rejsebrug, fordi de kan slås helt sammen, men mange, især ældre, har svært ved at stramme stavene tilstrækkeligt til, at de holder den fastsatte længde under hele traveturen. Stavene kan være lavet af aluminium eller kulstof/glasfiber. Aluminiumsstavene er billigere (kr ,-) og tungere, de bøjer lettere ved hårdere belastning, er mindre stødabsorbering og har sjældent skråstillet spids forneden. Gummipoterne er ofte af hårdt gummi eller har form som runde dupper. Vil du gå flere gange om ugen, gerne længere og raskere ture, eller har du nakke/skuldre eller rygproblemer, vil jeg ikke anbefale dig, at investere i sådan et sæt, selv om det virker fristende. Endvidere er handske, skaft og stav ofte født sammen, hvilket gør, at slides f.eks. handsken, kan du ikke udskifte den separat. Kulstof/glasfiber stave er lette, stødabsorberende og holdbare, men også dyrere. De er eminente til gang på hårdt underlag og i kuperet terræn. Vælg stave, som er forsynet med handske eller en skrårem, som gør det lettere at slippe håndgrebet og fange det igen under armenes pendulbevægelser. Handske eller skrårem skal kunne reguleres til din hånd. Er der kun en skistrop, forhindrer den dig i, at løsne grebet under fraskubbet. Og du kommer til at spænde for meget i skulder- og nakkemuskler. Der findes mange gode mærker på markedet af forskellig kvalitet og i forskellige prislejer, men det allervigtigste er, at stavene ligger godt i dine hænder og passer til dine behov. Hvor kan jeg finde flere oplysninger Hvis du har fået lyst til at komme i gang, og gerne vil sætte dig yderligere ind i stavgang, kan du finde mere information ved at gå på nettet og søge på»stavgang«eller»nordic walking«, så dukker der flere muligheder op. Det meste er dog på norsk eller engelsk, men er meget læsevenligt. Desuden kan du kontakte Idrættens Hus, herunder Dansk Arbejder Idræt på tlf og få oplyst, hvor og hvornår der påtænkes afholdt instruktørkurser i stavgang. Käthe Lisa Rasmussen Fysioterapeut og stavgangsinstruktør. 9

10 B O G A N M E L D E L S E SLANKEFÆLDEN Forfatter: Debra Waterhouse Slankefælden: læg din mors usunde slankevaner bag dig og stol på din krop/ Debra Waterhouse ; oversat fra amerikansk af Hanne Jul-Rasmussen udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : EBF, sider : ill. Originaltitel: Like mother, like daughter Indhold: Generationsfælden; Mødre, som ubevidst sender faklen videre; Slankekuren er farlig for din datters helbred; Fra pige til kvinde: den sunde biologiske overgang; One size passer ikke alle: kropsrevolutionen; Fri os for udtæring: kostuafhængighedserklæringen; Genfødslen af sunde kostrelationer mellem mor og datter; Fra generationsfælde til generationstriumf; Mødre, døtre og mad Med litteraturhenvisninger og Internetadresser KONFERENCE i DGI-BYENs Konferencesal Tietgensgade 65, 1704 København V En dag med erfaringer, inspiration og faglig debat. Kampen mod overvægten hvorfor er det så svært? v. talskvinde Susanne Anthony Staten og overvægten hvad sker der? v. projektleder Regitze Siggaard, Sundhedsstyrelsen Narrativ medicin - en anderledes livsstilsmedicin. v. alment praktiserende læge Claes Kjær Overvægt, motiverende samtaler og hverdagsliv hos den professionelle behandler v. ernæringsøkonom Birgitte Mailund Spisekultur i Tolkiens Ringenes Herre v. psykoanalytiker Pia Skogemann Evidens og motiverende samtaler v. Professor, dr. med. Carl Erik Mabech Arrangør: landsforeningen mod overvægt med støtte fra Overvægtspuljen. Pris: kr. 625,- inkl. frokost og kaffe. Sidste frist for tilmelding: 15. august 2004 og tilmeldingen kan kun foregå ved indbetaling på giro s kasserer Lise Rasmussen, tlf Se mere om programmet for dagen på www. adipositasforeningen.dk 10

11 AKTIVITETSKALENDER MAJ 2004 TIL SEPTEMBER 2004 MAJ AUGUST Afholdte arrangementer: Deltagelse fra i Kontaktudvalgets årsmøde i Kolding (Center for frivilligt socialt arbejde). Deltagelse fra i Ældremobliseringens møde i Roskildes vedr. oprettelse af projekt Motionsvenner i Vallø kommune målrettet ældre og handikappet der ikke kan deltage i de bestående motions tilbud i kommunen. Foredrag med Søren Ventegodt i Sundhedshuset i København. Foredrag om: Retten til at være rund og lykkelig - Retten til livskvalitet Bestyrelsesmøde + temadag i Odense Kommende arrangementer: Bestyrelsesmøde i Odense Konference Kampen om overvægt og hvorfor det er så svært DGI byens Hotel og konferencecenter i København. (se SEPTEMBER Deadline d. 15. september for Nyhedsbrev nr JUNI var inviteret af Sundhedsstyrelsen til at deltage i et Brainstormingsmøde, som start på projektet Tidlig opsporing omhandlende hvordan vi bedst opspore børn med uheldig vægtudvikling. Foredrag med Per Brændgaard Mikkelsen fra videncenter på Suhrs seminarium. Foredrag om vægttab Strategier til vægttab Udviklingsprojektet: Motiverende samtale Af Nina Frahm modtog i 2003 midler fra Sundhedsstyrelsen til et udviklingsprojekt, der har til hensigt at afprøve en bestemt metode i praksis i forebyggelsen og behandlingen af overvægtige. Dette førte, til at fik mulighed for at tilbyde 15 behandlere og vejledere, der arbejder med overvægtige i deres daglige arbejde, et kursusforløb i Den motiverende Samtale. Kursusforløbet er gennemført over et år, hvor der er afholdt 2 x 3 dages internatkursus. Undervejs har der været afholdt personligt supervision, og den afholder, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som afslutning på udviklingsprojektet en konference i DGI byen København (se detaljer andet sted). Den Motiverende Samtale er en metode, der er udviklet at to amerikanske Psykologer Miller og Rollnick. Metoden bygger på, at terapeuten respekterer at klienten er eksperten i eget liv og at det er et ligeværdigt møde mellem klient og vejleder/ behandler. Det handler om at lytte til klienten, og forstå klientens model af verden, og give den vejledning klienten er klar til at modtage. Samt at give mulighed for den motivation som klienten selv vælger og at afdække motivationen ud fra de forskellige fordele og ulemper der altid vil være ved radikale livsstilsændringer. Metoden involvere også udarbejdelse af et motivationsskema. F.eks. skal klienten selv skrive de forhold, der taler for at ændre på den nuværende situation, og de forhold, der taler imod eller gør det besværligt at ændre på.. Motivationsskemaet er desuden et godt redskab til fortsatte drøftelser af klientens problemstillinger. Et af de vigtigste aspekter i Den Motiverende Samtale er, at vejlederen/terapeuten ikke påtager sig ansvaret for processen, men lader det være klientens ansvar for hvilke valg han/hun vil gøre. Vil du vide mere om metoden så klik på 11

12 K O R T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T K O R Banebrydende samarbejde med Novo Nordisk På det nyligt afholdte Formandsmøde løftede DFIF og Novo Nordisk A/S sløret for en 3-årig samarbejdsaftale omkring kampagnen Arbejdspladsen Motionerer. DFIF og Novo Nordisk har indgået en 3-årig værdibaseret samarbejdsaftale omkring kampagnen Arbejdspladsen Motionerer gældende for perioden Novo Nordisk vil i denne periode være DFIF s eneste samarbejdspartner i relation til denne kampagne MpA s andre aktiviteter berører ikke dette samarbejde. Samarbejdsaftalen giver Arbejdspladsen Motionerer en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der sikrer kampagnen gunstige vilkår de næste tre år. Mindst lige så vigtigt er det, at kampagnen får en yderst professionel samarbejdspartner, der helt på linje med DFIF, har store ambitioner om at udvikle og udbrede kampagnen år for år. I forhold til samarbejdet omkring Arbejdspladsen Motionerer er det specielt behandling af type-2 diabetes, som er i fokus. Denne type diabetes er langt den mest udbredte - ca % af alle tilfælde og er karakteristisk derved, at en af behandlingsformerne er regelmæssig motion. Både derfor, og fordi Novo Nordisk sammen med DFIF ønsker at forbedre den generelle sundhed og livskvalitet i Danmark, har man i Novo Nordisk fundet det interessant at indgå i dette samarbejde. Kampagnen Arbejdspladsen motionerer løber af stabelen i ugerne 37, 38 og 39. Motionskampagnen løber i ugerne 37, 38 og 39, fra mandag den 6. september til søndag den 26. september. Der er åbent for tilmelding fra uge 24 og sidste frist for tilmelding er mandag den 30. august Kilde: Dansk Firmaidrætsforbund Fædre passive overfor fedme hos deres børn Doktor Skrump hjælper overvægtige børn Mænd tager ansvar for egen fedme, men de mener, deres børns fedme er genetisk bestemt. Det gør dem passive, viser ny forskning. Mænd har svært ved at hjælpe deres egne børn med at tabe sig. Resultater fra en undersøgelse på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet viser, at mænd ser forskelligt på deres egen og deres børns fedme. Hvis mændene selv er fede, tager de ansvaret og angiver forkert mad og for lidt motion som årsagerne. Men når det kommer til deres overvægtige børn, mener mænd, at fedmen er genetisk og uden løsning. Ifølge cand. psyk. Hanne Olsen, der står bag undersøgelsen, er problemstillingen vigtig, da mænd får stadig større betydning i hjemmet. Derfor skal der sættes fokus på faderrollen, så flere mænd tager ansvar for deres børns sundhed, konkluderer Hanne Olsen. Kilder: Jens Grund og Chr. Thye-Petersen, Jyllands-Posten ( ), 1. sektion, s. 1+4; Urban ( ), s. 6. Et nyt website henvender sig til overvægtige børn i alderen år samt behandlere, som skal hjælpe børnene med at tabe sig. Doktor Skrump er et interaktiv website, der kan hjælpe behandlere med at få overvægtige børn til at tabe sig. Doktor Skrump henvender sig primært til sundhedsplejersker, diætister og praktiserende læger og er beregnet til børn i alderen år. Websitet giver behandlerne en udvidet mulighed for at hjælpe børn med svære overvægtsproblemer. Der er tale om en slags interaktiv behandling, hvor barnet bliver inddraget i beslutninger, som vedrører ændringer af kost- og motionsvaner. De eneste forudsætninger for at benytte websitet er, at behandleren skal godkendes som behandler, og at både barnet og behandleren har adgang til en computer med internetopkobling og printer. Barnet skal følges tæt Baggrunden for websitet er, at det er svært af få overvægtige børn til at tabe sig. De fleste børn taber dog typisk et sted mel- STOF TIL EFTERTANKE STOF TIL EFTERTANKE Tonsvis af mad ud i skraldespanden Danskerne smider en halv million tons mad ud om året. Men vi kan gøre vores madspild mindre og spare penge ved at planlægge de ugentlige indkøb. Læs mere på: nyhedsbrev/nyhedsbrev-22-april-2004/- tonsvis-af-mad-ud-i-skraldespanden/ Kan man smage økologi? Er økologi godt for sundheden, for dyrene og for samfundsøkonomien? Læs mere på: edsbrev/nyhedsbrev-22-april-2004/kanman-smage-okologi/ Lige så mange sultne, som overvægtige! Antallet af svært overvægtige mennesker er nu globalt set på linie med antallet af sultende, da der er 1, 2 milliarder af begge. Den amerikanske ernæringsekspert Barry Spears mener, at man må begynde at betragte mad som et narkotikum. Kilde: Netdoktoren Mens børns slikforbrug er steget afholder gratis frugt på arbejdspladsen voksne fra at spise slik. Børns forbrug af slik er steget med 30 % siden 1995, viser en undersøgelse fra Fødevaredirektoratet. Til gengæld reduceres voksnes slikforbrug, hvis der er gratis frugt på deres arbejdsplads. Det kunne også tænkes at gælde for børn, i hvert fald har ordninger som»skolefrugt«haft en positiv indflydelse på børns frugtindtag, konkluderer Fødevaredirektoratet. (Børsen 24. maj 2004) 12

13 T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T K O R T N Y T Gastric-Banding-operation lem 9 og 10 kg, når de opholder sig på et Julemærkehjem. Men når børnene befinder sig i deres eget miljø, er det meget sværere. Det er ikke nok at informere barnet og familien om, at de skal spise fornuftigt og dyrke meget motion. Der skal mere til. Børnene skal følges tæt af en behandler, som kan arbejde med både børnenes og forældrenes motivation, og som kan give meget konkrete råd, som tager udgangspunkt i det enkelte barns situation. Derfor er websitet konstrueret sådan, at barnet kun kan få adgang til websitet af en behandler. Og systemet fungerer kun, hvis behandleren med jævne mellemrum ser barnet og taster barnets vægt ind på websitet. Skræddersyede opgaver Første gang barnet logger på Doktor Skrump, bliver han/hun bedt om at oprette en sundhedsprofil ved at svare på en række spørgsmål om vaner i hverdagen. Barnets besvarelse er afgørende for de ændringer af kost- og motionsvaner, som Doktor Skrump herefter foreslår. Sundhedsprofilen genererer en lang række opgaver, som barnet kan vælge imellem. Hver opgave på listen giver et bestemt antal point, og hver uge skalbarnet vælge opgaver for mindst 100 point. I løbet af ugen skal barnet løse opgaverne så godt som muligt, og når ugen er slut skal han/hun selv vurdere sin egen indsats ved hjælp af et simpelt evalueringssystem. Regelmæssige kontrolvejninger Behandleren holder via websitet øje med, hvordan barnet bruger websitet, og om det får tilstrækkeligt med point. Systemet fungerer kun, hvis behandleren jævnligt indtaster resultatet af kontrolvejninger på websitet. Et typisk behandlingsforløb varer cirka seks måneder og inkluderer konsultationer. Hvad gør man, når man vejer 200 kilo - og bare ikke kan tabe sig? Man har prøvet alt - diæter, motion, sund kost - intet hjælper. For ekstremt overvægtige kan en operation være en mulighed. Det kan f.eks. være i form af en såkaldt gastric-banding operation. Det vil sige, at kirurgen sætter en slags livrem rundt om den øverste del af mavesækken, så der ikke længere er plads til så meget mad, og så man hurtigere bliver mæt. Selve indgrebet foregår på den måde, at kirurgen indopererer et silikonebånd om den øverste del af mavesækken på størrelse med en tennisbold, så man ligesom får lavet en lille pose foroven. Båndet er med en slange forbundet til en kapsel, så lægerne kan regulere båndets størrelse ved at sprøjte saltvand ind i det. Når båndet udvider sig, strammer det til om mavesækken, og man kan ikke spise mere end nogle mundfulde pr. måltid. Til gengæld skal man spise seks gange om dagen. Godt 100 patienter får hvert år en gastric- banding operation. Det foregår i hhv. Århus og Aalborg. De patienter, der henvises til operationen skal have et såkaldt Body Mass Index på over 40. Hvis man er normalvægtig, så ligger det mellem 18 og 25. Og de skal have andre lidelser, eksempelvis sukkersyge, dårlige hofter og knæ m.v., som følge af deres fedme. Mulige bivirkninger efter operationen kan være utilpashed, smerter eller opkastninger, men det er langt fra alle, der får det. Patienterne går efterfølgende til kontrol på hospitalet for at få reguleret båndet i maven - og for at tale med hospitalets diætister om, hvad man skal spise. Thomas Duus Jürgensen har oprettet sin egen hjemmeside hvor man kan læse mere om metoden og hvor opererede kan udveksle erfaringer med hinanden. Websitet udspringer af udviklingsprojektet»behandling af overvægtige børn og deres familier«, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Rigshospitalet. kilde STOF TIL EFTERTANKE STOF TIL EFTERTANKE WHO: Danske unge sundere end de tror Utilfredshed med krop og vægt hos danske unge overstiger statistiske tal for overvægt. Faktisk er de sundere end jævnaldrende verden over. Det viser ny undersøgelse fra WHO. Danske unge placeres blandt de sundeste i WHO s nye undersøgelse af unges helbred - foretaget i mere end 30 lande eller områder. På trods af det, er en stor del af de danske unge utilfredse med deres vægt. Ikke mindre end 48 procent af danske 15- årige er utilfredse med deres kroppe, og 36 procent af samme aldersgruppe meddeler, at de er på kur eller søger at holde deres vægt nede. Til sammenligning viser statistikken, at 10 % af danske 15-årige piger og 14 % af de jævnaldrende drenge er overvægtige. Undersøgelsen viser dog samtidig, at danske unge halter bagud i motionsstatistikkerne, og at de ryger og drikker mere end gennemsnittet. Kilde: Mette Jørgensen, Information ( ), s. 1 og 14. Hvad er din mening? Fortæl den på under debat. 13

14 Blev stiftet i 1999 med det mål, at inddrage den overvægtige, som den vigtige part i debatten omkring de indsatsinitiativer, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning af overvægtige i Danmark. Hvem er vi? er en frivillig interesseorganisation/patientforening, der repræsentere 1,3 millioner (40%) overvægtige mennesker i Danmark, hvoraf de (13%) er svært overvægtige. De af de svært overvægtige har direkte fysiske helbredskomplikationer. består af en gruppe mennesker der frivilligt stiller sin tid til rådighed for foreningens formål og bestyrelsen rummer bl.a. fagområder som; Forskere, Læge/speciallæge, Psykoterapeut, Samlivs- og seksualrådgiver, højskoleforstander med speciale i Livsstilskursus, diætister, kostvejledere og Bevægelses- og Motoriklærer. Vi er alle involveret i overvægtsproblematikken gennem vore pårørende, arbejde og eller eget overvægtsproblem. Eksterne samarbejdspartnere s eksterne samarbejdspartnere spænder vidt, da overvægtsproblematikken er infiltreret i mange faggrupper, patientforeninger og organisationer. 14 Adipositas foreningen Landsforeningen for overvægtige i Danmark Foreningens formål søger ved at inddrage det hele menneske fysisk, psykisk og socialt: At hjælpe overvægtige og andre med forebyggelse initiativer på vej til et sundere og bedre liv. At tale de overvægtiges sag over for det private, fællesskaberne og offentlige regi. At bryde de overvægtiges isolation og nedbryde tabuer og fordomme. At fjerne diskrimination og mobning i skolerne og på arbejdspladser. At arbejde for at forbedre livsvilkårene for overvægtige i Danmark. At arbejde for at fremme forskning i og oplysning om overvægt. At formidle viden om overvægtsproblematikken for politikere, fagfolk og enkelte personer. At deltage i den offentlige debat og søge indflydelse i stat, amt og kommune. At samarbejde med andre instanser og foreninger der arbejder for og om overvægtige. At støtte initiativer for og om overvægtige lokalt som på landsplan. At arbejde for at skabe behandlingssteder og rådgivningscentre for og om overvægtige. At hjælpe med oprettelsen af lokalforeninger og derved give mulighed for at møde ligesindet og hente inspiration og støtte til sunder livsstilsvaner. Samt at udbrede kendskabet til foreningens formål og ved at deltage i den offentlig debat, påvirke lokalsamfundet både i det private (familien), i fællesskaberne (Skoler, institutioner og idrætsforeninger) og det offentlige (Kommunen og amtet). Det laver vi i s Forskningsprojekt: De psykiske aspekter i behandlingen af overvægt. Livsstilsændring med kostomlægning og øget motion skønnes veldokumenteret, men hvilke faktorer der influerer på den enkeltes motivation til start på livsstilsændring og vedligeholdelse, håber vi at kunne afdække. Spørgeskema undersøgelse I Adipositasforening har gennemført en spørgeskema-undersøgelse, der spurgte de overvægtige, hvad de selv mente, der kunne hjælpe dem til bedre kost og motionsvaner. 75 procent der mente, at det var indenfor det psykologiske felt, de havde brug for hjælp og støtte. Det at kunne takle at spise på følelser. Det at få fat i motivationen så man kan komme i gang og bevare gode vaner. Undervisningsprojekt Den motiverende samtale har modtaget midler til et uddannelsesforløb for forskellige faggrupper arbejder med overvægtige Den motiverende samtale er en metode til at øge den overvægtiges motivation til at ændre livsstil og bygger på nogle grundprincipper som; En empatisk, respektfuld og ikke-formynderisk holdning, afklaring af ambivalens, undgåelse af modstand samt at styrke troen på, at forandring er mulig. Udgangspunktet for en samtale er behandlerens vurdering af, hvor i processen den overvægtige befinder sig. Den National handlingsplan mod svær overvægt en håndbog med løsninger og perspektiver. var med i Sundhedsstyrelsens eksterne gruppe, der udmønter sig i en rapport til politikerne, med forslag til forebyggelse af overvægt i fremtiden. betragter rapporten som en håndbog og opslagsværk som alle relevante partnere bør bruger i bestræbelserne på at afhjælpe og forbygge overvægts problemerne i Danmark. Udover rapporten har fremlagt et forslag til nye uddannelser/efteruddannelser der integrerer alle sider af overvægtsproblemet under mottoet samarbejde over faggrænser. (Denne uddannelsesplan er separat tilsendt Sundhedsministeren fra ). Det mener : mener, at der skal være meget mere fokus på de psykologiske sider at overvægtsproblematikken. Dette kunne gøres ved mere tværfaglig tilgang til løsninger, bl.a. ved at have livsstilscentre der har både kost, motion og psykologi med i behandlingstilbudet. Slankekure og slankemidler kontra livsstilsændringer s holdninger til slankekure og slankemidler kan siges meget kort. Vi mener ikke at nogen slankekure og eller slankemidler er godt for helbredet. Vi går ind for sunde livsstilsændringer der sigter målrettet på den enkeltes behov for sunde energirigtige madvarer. Diætist / psykoterapien på recept s mener at, der ud over motion på recept også skal tilbydes den overvægtige en recept til diætist / psykoterapeut frem for slankepiller og udlevering af standardiseret kostvejledning. Respektere forskelligheder Stop mobning. mener at vi skal se og opfatte hinanden som ligeværdige mennesker, tyk som tynd, og respektere at vi er forskellige. Ved en større accept af hinanden, har vi mulighed for at hjælpe hinanden til en sundere livsstil. Moderne livsform er den store synder Vi har en effektiv og dygtig fødevareindustri der laver billige og velsmagende fede og søde sager i monsters størrelser. Dette fører for mange mennesker til social og psykisk dårlig livskvalitet og desuden giver det en stærkt øget risiko for livsstilssygdomme som bl.a. aldersdiabetes, hjertekarsygdomme og slidgigt. Opfordring til Politikkerne mener at vores politikere skal give klare valg. Vores samfund må sætte standarder for hvilket slags tilværelse vi skal gå efter. anbefaler at man forbyder reklamer for de meget usunde produkter. Det skal ikke via reklame gøres trendy og sejt at drikke søde sodavand og spise chokoladebarrer og chips eller opfordre vores børn at gå på burgerbar via farvestrålende reklamer med klovne, balloner og legetøjsfigurer. Bliv medlem gør en forskel! Bliver du medlem af s enten som privat person, forening, faggruppe eller organisation, så giver du foreningen bedre økonomisk mulighed for få indflydelse. Vi har følgende kontingentsatser: Studerende/pensionister/efterlønnere kr. 100 Personligt medlemskab kr. 200 Familiemedlemskab kr. 300 Og har du tid og lyst til at give en frivillig hjælpende hånd, vil du gøre foreningen stærkere.

15 Præsentation af bestyrelsen Formand Nina Halse Frahm Strøby Bygade 21 A 4671 Strøby Tlf.: Medlem Birgitte Majlund Fredensborgvej Tikøb Tlf.: Suppleant Gythe Krag Eklund Banegårdspladsen 6, Vordingborg Tlf.: Uddannet samlivs- og sexualrådgiver, revalideringskonsulent og nådlerske. Studerede i en årrække psykoanalytisk psykologi. Udviklet og igangsat en revalideringsvirksomhed og udarbejdet nye gruppearbejds- og træningsteknikker og metoder i forbindelse med arbejdsprøvning og pensionsafklaring. Arbejdet som voksenunderviser i fag som pædagogik og psykologi, samt som underviser på voksenvejlederuddannelsen. Ud over bestyrelsesarbejdet i fungerer Nina Halse Frahm som organisationssekretær for foreningen. Næstformand Ole Kæmpe c/o Højskolen på Samsø Kolby 8305 Samsø Tlf.: Højskoleforstander. Uddannet bankassistent og lærer. Læst en årrække på jysk åbent universitet. Underviser som timelærer i psykologi på Vallekilde højskole og Ubberup. Beskæftiger sig ud over foreningsarbejdet i primært med planlægning og igangsætning af forskningsprojekter. Kasserer Lise Rasmussen Åderupvej Næstved Tlf.: Medarbejder på en familieinstitution for dysfunktionelle familier. Uddannet datamatiker og merkonom grundmodul 1 i Virksomhedsøkonomi samt i ledelse og samarbejde. Officer i Frelsens Hær, med arbejdsopgaver som; undervisning, opsøgende arbejde, rådgivning, børne- og ungdomsarbejde. Drift og koordinering af frivillig arbejdskraft samt for kommunalt aktiverede og personer i samfundstjeneste. Medlem Susanne Anthony Ydingvej Østbirk Tlf.: Uddannet psykoterapeut, bioanalytiker, lægemiddelkonsulent og voksenunderviser. Har i 15 år arbejdet med livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme. Siden1997 har Susanne Anthony fortrinsvis undervist og arbejdet med klienter med overvægtsproblemer med særlig fokus på livsstilsændringer, kostomlægning, selvindsigt og motion. Desuden har hun siddet i Sundhedsstyrelsens eksterne ekspertgruppe, omkring den netop udkomne rapport Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt, som giver oplæg til politikerne og os andre om, hvad samfundet kan gøre for at forebygge den epidemiske udvikling af fedme i Danmark. Ejer og leder Kost skolen som er et rådgivningsog livsstilscenter i Tikøb, Nordsjælland. Hun er uddannet ernæringsøkonom og har taget PD i Human Ernæring. Sidder i Hjerteforeningens lokalbestyrelse i Helsingør, har derudover arbejdet for Hjerteforeningen med bl.a. udarbejdelse af opskrifter til Hjerteforeningen slankeguide. Hun holder foredrag i bl.a. Sund livsstil. Medlem Bruno Mainborg Kongens Nytorv 21, København K Tlf.: Arbejder som logopæd / talepædagog med hovedarbejdssted på Rigshospitalets øre næse og hals klinik. Arbejdet er med voksnes stemmeproblemer, funktionelt betinget, sygdoms betinget og psykisk betinget, så det spænder lige fra sangeren, forretningsmanden mv. med funktionelle fejl til den mundhuleopererede cancer patient. Er rulleskøjteinstruktør i en klub med ca medl. og deltager i Berlin maraton på rulleskøjter synger i musikhøjskolens kammerkor. Er vinterbader og med i et modelbureau hvor han bl.a. går catwork og deltager i forskellige reklamefilm og spillefilm som statist. Har i nogle år fungeret som guide på Helseture til Polen. Bruno Mainborg mange berøringsflader og har altid interessere sig for menneskets livs situationer og livsbetingelser, vil derfor gerne bidrage med erfaringer fra arbejde og fritid i overvægtsproblematikken. Medlem Tove Barner Rævehøjparken Lyngby Tlf.: Bankuddannet. Har I 37 år arbejdet indenfor forskellige områder I Danske Bank. Har i flere år selv kæmpet med overvægt. Stor interesse primært for det psykiske aspekt i forbindelse med overvægt. Har deltaget i forskellige kurser indenfor dette område. Suppleant Lis Fisker Knudsen Rødegårdsvej 287, st. tv Odense M Tlf.: Merkonon i virksomhedsorganisation og økonomi. Grundkursus i psykologi fra Folkeuniversitetet i København. NLP-psykologi fra Danske NLP Institut. Egen klinik for NLP Psykoterapi i Odense. Vægtkonsulent hos De Danske Vægtkonsulenter efter eget vægttab på 17 kg. Er meget glad for sit arbejde med at hjælpe overvægtige danskere ned i vægt på den sunde og ernæringsrigtige måde og glæder sig til sit arbejde i. Har i mange år beskæftiget sig med børn og unge i forbindelse med svømmeundervisning. Har uddannelse som lærer i handicapsvømning inden for den»hensyntagende Specialundervisning«. Har i de seneste år beskæftiget sig med undervisning i vandgymnastik for ældre og overvægtige i Køge Svømmeland. Har i forbindelse med egen overvægt og arbejdet med andre overvægtige, gjort mange gode erfaringer med den effektive motion vandgymnastik giver især denne kategori af mennesker! Vil i den kommende tid gerne gøre brug af sine erfaringer, til også at komme overvægtige børn til gode, evt. sammen med deres forældre. De arbejder i kulissen Geert Saaby Jensen Rødovre Centrum Rødovre Tlf.: Speciallæge og praktiserende læge. Han har igennem mange år arbejdet intensivt med kostvejledning og gruppevejledning af sine patienter. Har ligeledes skrevet forskellige artikler bl.a. Er det lige fedt, hvordan vi behandler overvægt og fedme, samt udgivet bogen Kalenderkost. Beskæftiger sig udover foreningsarbejdet i primært med planlægning og igangsætning af forskningsprojekter. Lone Bak, ad hoc medarbejder Uddannet tresproglig korrespondent. Tidligere næstformand og formand i. Måtte desværre opgive formandsposten på grund af sygdom, men er nu tilbage og arbejder med ad hoc opgaver. Ulla Lauridsen, frivillig informationsmedarbejder Har påtaget sig at skrive nogle artikler til Nyhedsbrevet og løse andre kommunikationsopgaver for for at få lidt praktisk erfaring. Er næsten færdig med sin uddannelse som mag.art., og håber at komme til at arbejde med sundhedsoplysning, videnskabsjournalistik eller andre informationsopgaver. Har ikke selv haft problemer med overvægt, men har altid interesseret sig for sammenhængen mellem kost, helbred og livskvalitet. Ser det som en spændende opgave at være med til at udvikle foreningen, fordi den arbejder med en stor, svær og relativt ny udfordring for samfundet bekæmpelsen af overvægt og fedme. kunne og burde blive lige så væsentlig for forskning og sundhedsoplysning som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen er i dag og få de samme offentlige tilskud til arbejdet. 15

16 Returadresse: Lise Rasmussen Åderupvej Næstved Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse. Hvad kunne DU få ud af et medlemskab i? Aktivt at være talerør for de overvægtige i kampen mod den globale fedme epidemi Hjemmeside med aktuelle informationer Økonomisk støtte til bl.a. transport, så medlemmerne af hovedbestyrelsen, lokalforeninger og andre undergrupper får mulighed for at arbejde aktivt for s formål. Lobbyaktivitet overfor myndigheder og indflydelsesrige faggrupper, f.eks. forskere og læger. At indgå i relevante samarbejdsrelationer, lokalt såvel som på landsplan, i forbindelse med forskellige konkrete initiativer, bl.a. forskning og udviklingsprojekter. Medlemsblad Nyhedsbrev 4 gange årligt. som sparringspartner er et rigtig godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem behandlere, myndigheder og den enkelte borger imod den alvorlige og globale overvægtsepidemi. Vore gode samarbejdsrelationer viser sig bl.a. ved at vi via Sundhedsministeriet har fået forskningsmidler til en målrettet, tværfaglig efteruddannelse af behandlere (f.eks. læger, diætister og psykologer) med direkte kontakt til den overvægtige. TEMA Motivation Adipositas foreningen l a n d s f o r e n i n g e n for ov e r v æ g t i g e»motivation is not the same thing as enthusiasm. When you have no enthusiasm, when you are discouraged, when things look bleakest, and you STILL take action towards your goal that is motivation.«derfor vil vi i det kommende år bruge mange kræfter på at styrke interessen for at bruge foreningen til at få iværksat ny forskning, behandlingsmetoder og andre aktiviteter, også på lokalt plan. Læs mere på: Nyhedsbrev Nr. 2 August Motivation og selvværd Tarzan og Jane - et projekt for overvægtige børn Hvordan jeg blev min sukkertrang kvit Tykke Filips onde cirkel Fedmebehandling - et kvælende, medicinsk luk-munden-favntag? Nordic walking - stavgang Boganmeldelse Aktivitetskalender Udviklingsprojekt: Motiverende samtale Kort nyt Indhold Indhold

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Sommer-slank. vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE

Sommer-slank. vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE Sommer-slank vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE Sommer-slank vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? Kick-start dit vægttab og din sunde livsstil på vores 7 dages intensive kom-godt-i-gangmed-vægttabet-kursus.

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk.

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes til: Leo Vad: 20905896 Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe levad@ikast-brande.dk Eller Trine Andersen: 20181639 tcand@ikast-brande.dk 16 Feb.-Apr. 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere