BESLUTNINGSREFERAT AF DANSK PSYKOLOG FORENINGS GENERALFORSAMLING I KØBENHAVN MARTS 2012

Transkript

1 Generalforsamling 2012 BESLUTNINGSREFERAT AF DANSK PSYKOLOG FORENINGS GENERALFORSAMLING I KØBENHAVN MARTS VALG AF OP TIL FIRE DIRIGENTER OG OP TIL FEM MEDLEMMER AF FORSLAGSARBEJDSGRUPPEN Advokat Niels Kornerup, Birgit Tamberg Andersen og Line Thatt Jensen blev valgt som dirigenter, og Danielle Mikkelsen, Bjarne Nielsen og Mette Bentzen blev valgt til forslagsarbejdsgruppen. Dirigenterne konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Dirigenterne gennemgik den udsendte dagsorden og fremlagde en tidsplan for afviklingen af generalforsamlingen. 2. VEDTAGELSE AF FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for generalforsamlingen blev godkendt. Dirigenterne udpegede stemmetællerne. På et spørgsmål fra salen om personvalg præciserede dirigenten, at hvis der er samme antal kandidater som pladser til besættelse, anses kandidaterne for valgt. 3. BERETNING OM FORENINGENS VIRKSOMHED I DE FORLØBNE 2 ÅR 3.1. BESTYRELSENS BERETNING Roal Ulrichsen aflagde bestyrelsens mundtlige beretning. I forlængelse heraf var der først en debat om bestyrelsens beslutning om at nedlægge Strukturarbejdsgruppen og selv overtage arbejdet med den fremtidige struktur. 1

2 Lene Sahlholdt udtalte kritik af bestyrelsens beslutning om at gå imod den beslutning, der var truffet på GF 2010, og at medlemmerne efterfølgende heller ikke var blevet informeret gennem Psykolog Nyt. Forslag nr. 4. Lene Sahlholdt fremsatte følgende forslag: Idet ingen bestyrelse har ret til at ændre GF s beslutninger, skal GF12 udtale kritik af at: bestyrelsen har valgt en anden kurs end den, der var afstukket i den oprindelige procesplan fra GF2010, bestyrelsen har valgt at annullere den af GF vedtagne vejledende urafstemning, bestyrelsen har ikke holdt medlemmerne løbende orienteret om arbejdet med strukturen og om bestyrelsens valg af andet procesforløb end det på GF2010 vedtagne, bestyrelsen ikke har fremlagt en ny procesplan med tidsfrister, efter at man har suspenderet den på GF201 vedtagne. Elsa Schmidt støttede forslaget og præciserede, at formålet med Strukturarbejdsgruppens arbejde var at få justeret foreningens vedtægter og ryddet op i uhensigtsmæssige bestemmelser. Rie Rasmussen svarede, at der midt i perioden opstod en konflikt i arbejdsgruppen, som ikke kunne løses, og som parterne har aftalt ikke skal debatteres. I forlængelse af denne konflikt besluttede bestyrelsen selv at overtage arbejdet og at tage fat på opgaven på en helt anden måde, fordi nye organisationsmodeller ikke kan laves, før der er taget stilling til de politiske opgaver, der skal løses fremadrettet. Struktur handler om indflydelse og magt. Derfor kan en teknikergruppe ikke løse en sådan opgave. Yvonne Krogh, Vibeke Lunding-Gregersen, Kåre Bech m.fl. kritiserede bestyrelsens beslutning og udtrykte bekymring over, at processen var gået i stå og stillede spørgsmål ved demokratiet i foreningen. Mugge Pinner efterlyste mere information i Psykolog Nyt om sagen. Rie Rasmussen henviste til, at der havde været debat om emnet på hjemmesiden, og at der i Psykolog Nyt nr. 14 og 19/2011 var bragt en artikel og et debatsvar om emnet. Jacob Risbjerg Nørregaard medgav, at medlemsorienteringen kunne have været bedre, men understregede, at strukturarbejdet ikke var gået i stå. Bestyrelsen har ansvar for at tage svære beslutninger, når den bliver klogere. Lene Sahlholdt ville vide, om det advokatudkast til forenklede vedtægter, som var ventet, da arbejdet gik i stå, var kommet. Hertil svarede Roal Ulrichsen, at det var modtaget på et tidspunkt, hvor strukturgruppen ikke længere eksisterede, og nu var det et bilag til bestyrelsens videre arbejde. Han fremhævede, at dette var en sag, hvor bestyrelsen var blevet klogere undervejs, og at der også ville have kunnet rejses kritik, hvis bestyrelsen ikke havde handlet i tide. Der var herefter debat om tavshedspligtsagen. Merete Lindholm fortalte sin personlige version af forløbet og udtrykte stor tak til alle, som havde støttet i ord, skrift, tale og fremmøde, og til dem, som havde givet økonomiske bidrag. Merete Lindholm blev både i by- og landsret dømt til at fravige tavshedspligten og fik derefter afslag fra procesbevillingsnævnet til at få sin sag prøvet i Højesteret. Indtil dette punkt havde Merete Lindholm været meget tilfreds med støtten fra Dansk Psykolog Forening. I perioden herefter havde hun savnet mere personlig støtte fra foreningen. 2

3 Forslag nr. 7. Tatiana Jessen fremsatte følgende forslag: Tilkendegivelse fra forsamlingen om: At GF udtrykker uenighed med bestyrelsens håndtering og beslutning vedr. Merete Lindholm. At vi mener, at Merete Lindholm burde indstilles som æresmedlem og skal takkes for at være stået fast og kæmpet på vegne af alle psykologer. Tatiana Jessen og mange andre gik på talerstolen og takkede Merete Lindholm for hendes civile ulydighed, for at hun havde holdt fast og kæmpet for sin tavshed. De refereredes til, at mange mente, at Merete skulle holdes skadesløs. Inger Birk Jensen mente derudover, at Psykologforeningen ikke burde have opfordret Merete Lindholm til at udtale sig. Lisbeth Sten Jensen kommenterede på Etiknævnets rolle i sagen. Etiknævnet havde besluttet at støtte Merete Lindholm, uanset hvilken beslutning hun traf, men havde ikke taget stilling til den politiske del af sagen. Roal Ulrichsen forklarede, at når retssystemets muligheder er udtømte, så kan Dansk Psykolog Forening som organisation ikke støtte et medlem i civil ulydighed. I forlængelse af sagen havde Psykologforeningen haft kontakt til en række retsordførere i Folketinget, og der ser nu ud til at være politisk flertal for at lave om på lovgivningen, så psykologer får den samme vidnebeskyttelse som læger og advokater. Klaus Pedersen frarådede GF at stemme for forslag 7. Hvis man ønskede at vise sin støtte, måtte man gøre det som privatperson. Andre talere støttede dette synspunkt og mente ikke, at det var noget, foreningen kunne deltage i. Mei-Mei Mortensen understregede vigtigheden af, at Dansk Psykolog Forening overholder de juridiske spilleregler, og udtrykte håb om, at psykologerne kan finde sammen om at finde en god løsning på den ulykkelige situation. Merete Strømming forklarede, at bestyrelsen havde interesseret sig for sagen hele vejen igennem, og fremførte, at det efter hendes opfattelse er godt, at sagen var blevet prøvet, og at psykologer altså skal dømmes til at udtale sig. Eva Secher Mathiasen understregede, at tavshedspligt er hjerteblod for alle psykologer, og at foreningen skal arbejde for at ændre loven. Når det sker, skylder vi Merete Lindholm stor tak, sagde hun. Zenia Børsen støttede dette. Merete Lindholm sluttede debatten af med at takke for alle bemærkningerne. Forslag nr. 4 blev sat til afstemning. Der var 96 stemmer for og 55½ stemmer imod. Forslaget blev ikke vedtaget, da der ikke var et flertal for blandt de deltagende medlemmer (222 i alt). Forslag nr. 7 blev sat til afstemning. Forslaget blev ikke vedtaget. 3

4 Bestyrelsens beretning blev herefter godkendt ETIKNÆVNETS BERETNING Lisbeth Sten Jensen fremlagde den mundtlige beretning for Etiknævnet og fremhævede blandt andet en helt ny pjece om psykologers etiske overvejelser i forbindelse med medvirken i tvudsendelser. Desuden påpegede hun, at Etiknævnets telefonvagt er meget populær. Forslag nr. 9. Torben Nielsen fremsatte følgende forslag: GF udtrykker i forlængelse af Etiknævnets beretning sin dybeste respekt for og anerkendelse af den måde, Merete Lindholm har håndteret et fagligt dilemma omkring tavshedspligt. Forslaget blev støttet af Gert Barslund, der samtidig takkede Merete Lindholm for sin fastholdelse af sin tavshedspligt. Roal Ulrichsen tilkendegav, at bestyrelsen støttede forslaget ud fra en etisk betragtning og i respekt for Merete Lindholms vanskelige overvejelser og i respekt for, at hun har båret sagen på sine skuldre. Thomas Iversen støttede bestyrelsens bemærkninger til forslaget. Forslag nr. 9 blev vedtaget med stort flertal. Etiknævnets beretning blev herefter godkendt. 4. FORELÆGGELSE AF REGNSKABER FOR 2010 OG 2011 Arne Grønborg Johansen fremlagde regnskaberne for 2010 og 2011 og gennemgik en række nøgletal, herunder det underskud, der har været på grund af en mindre medlemsfremgang end forventet, og de faldende annonceindtægter til Psykolog Nyt. Malcolm Bang stillede spørgsmål til Psykolog Nyts økonomi og foreslog, at bladet fik et mindre populært tilsnit og en mere videnskabelig profil. Han foreslog også større fokus på den service, der ydes, og foreslog billigere kurser, der måske kunne give flere indtægter på grund af flere tilmeldte kursister. Kaare Bech efterlyste mere service også til de unge medlemmer. Bettina Bang roste sekretariatet og fremhævede den frivillige indsats, der er helt central i foreningen. Iben Henningsen spurgte til nødvendigheden af at sende tre repræsenter for foreningen til IUPsySkongres i Sydafrika, mens Joel Boukris undrede sig over underskuddet og spurgte til, om der var tale om et fejlestimat i forhold til beregningen af antallet af nye medlemmer. 4

5 Mugge Pinner pointerede, at man ikke kan basere foreningens økonomi på Psykolog Nyt og kurser, da disse er usikre parametre. Økonomien skal i stedet funderes på antallet af medlemmer og dermed kontingentindtægter. Hun fremhævede, at der har været arbejdet ihærdigt med dette i perioden. Arne Grønborg Johansen forklarede, at andre organisationer er i en tilsvarende økonomisk situation. Finanskrisen har gjort det meget svært at forudse, hvordan indtægterne vil arte sig. I den forgangne periode har der været adskillige nødvendige budgetrevisioner. Roal Ulrichsen påpegede, at IUPsyS-kongressen er vigtig for foreningen, blandt andet fordi vi deltager i arbejdet med revisionen af ICD10. Thomas Iversen roste bestyrelsen for rettidig omhu i forhold til de budgetrevisioner, der er foretaget, og opfordrede til, at generalforsamlingen godkendte regnskabet. Merete Lindholm efterlyste mere synlig statistik på medlemstal og antal udmeldte mv. Arne Grønborg Johansen oplyste, at der er få, der melder sig ud (89 i 2011), og at der er kommet mange nye studentermedlemmer takket været studenterrepræsentanternes store hverveindsats. Per Markussen fremhævede som kritisk revisor det meget gode indblik, han har fået i de forskellige poster. Han har undervejs følt sig meget velinformeret. Han fremhævede det mindre forbrug, der er på foreningens politiske organer, og advarede imod, at man sparer for meget på netværksdelen. Arne Grønborg Johansen påpegede, at man i bestyrelsen kalkulerer med økonomien over en GFperiode på to år, og slog fast, at det er kontingentkronerne, der danner basis for budgetstyringen. Regnskaberne for 2010 og 2011 blev godkendt. 5. NY BESKÆFTIGELSESFOND Roal Ulrichsen præsenterede forslaget til beskæftigelsesfond. DANSK PSYKOLOG FORENINGS LOVE NY 30. BESKÆFTIGELSESFOND Forslaget drejede sig om at oprette en ny og særskilt fond, som kan danne økonomisk grundlag for at iværksætte en række konkrete beskæftigelsesfremmende aktiviteter i forhold til den private og den offentlige sektor for at imødegå den stigende arbejdsløshed blandt psykologer, og som er målrettet den fremtidige mangel på psykologjob. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ny vedtægt: Beskæftigelsesfond 5

6 Ny 30. Beskæftigelsesfondens formål er at sikre en økonomisk ramme for foreningens beskæftigelsesfremmende tiltag, herunder især at iværksætte aktiviteter, der skaber jobåbninger og nye stillinger til psykologer: a. I den private sektor b. I den offentlige sektor Stk. 2. Midlerne tilvejebringes ved et særligt fondsbidrag, som opkræves ved siden af medlemskontingentet. Fondsbidraget er obligatorisk for alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af foreningen. Generalforsamlingen fastsætter fondsbidragets størrelse. Midlerne anbringes på forsvarlig måde i let realiserbare papirer. Stk. 3. Fondens midler holdes adskilt fra foreningens øvrige formue. Der aflægges et særskilt regnskab efter samme regler, som gælder for foreningens regnskab. Stk. 4. Til dækning af udgifterne ved administrationen af beskæftigelsesfonden betales af fondens midler til foreningen et beløb, hvis størrelse fastsættes i budgettet, som generalforsamlingen vedtager, jf. 6, stk. 6 f. Stk. 5. Såfremt der ved renter og øvrigt afkast sker en forøgelse af de anbragte midler, tilskrives en sådan forøgelse fondsformuen. Uforbrugte fondsbidrag i et år tilskrives også formuen. Thomas Iversen roste forslaget og understregede projektets vigtighed, blandt andet fordi stor ledighed blandt psykologer på lang sigt vil påvirke alles lønninger negativt. Rie Rasmussen fremførte, at vi også skal forhindre, at unge psykologer i mangel på andet arbejde går ud og underbyder selvstændige privatpraktiserende kolleger. Flere andre understregede projektets vigtighed, det solidariske aspekt og det atypiske i situationen. Det blev også sagt, at det ville være et godt signal til de studerende, at foreningen gør noget for dem. Johanne Bratbo roste bestyrelsen for dens opmærksomhed på kandidaternes vanskeligheder, men var imod en forhøjelse af kontingentet og mente, at pengene i stedet skulle tages fra bistandsfonden og bruges lokalt, ikke centralt. Malcolm Bang var ligeledes imod forslaget og mente, at det måtte være stof for trepartsforhandlingerne. Derudover opfordrede han til, at der skulle sættes ind på efteruddannelsesområdet, og at det skulle tænkes ind i kontingentet, som det kendes fra kiropraktorerne. Til dette svarede Roal Ulrichsen, at den model havde været overvejet, men at kiropraktorernes kontingent er ca kr. årligt, og at forholdene derfor ikke er sammenlignelige. Mugge Pinner mindede om kampagnerne i 1980 erne, hvor hver psykolog skulle skaffe en anden psykolog et job, og tilbageviste, som ekstern revisor, forslaget om, at bistandsfondens midler kunne bruges. Forslag til ny 30. Ændringsforslag 3, tilføjelse til ny 30, stillet af Tatiana Jessen, blev ligeledes vedtaget, således at Strategiske mål 2, indsatsområde 6, herefter lyder: 6

7 Dansk Psykolog Forening skal gennemføre et særligt målrettet beskæftigelsesfremmende projekt, der har til formål at skabe nye jobåbninger og flere stillinger til psykologer på det private og offentlige arbejdsmarked, der også tager afsæt i ledige medlemmers ressourcer og netværk. Fondsbidrag Forslag til generalforsamlingsbeslutning: Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen beslutter, at der i 2012 og 2013 opkræves et særskilt fondsbidrag på 75 kr. pr. kvartal til den ny beskæftigelsesfond. Fondsbidraget opkræves hos alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening og ligger uden for medlemskontingentet. 6. FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF REGELSÆT Dansk Psykolog Forenings love 10, stk. 3 d. Offentliggørelse af referater fra bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder Forslaget drejede sig om at flytte offentliggørelsen af bestyrelses- og forretningsudvalgsreferater fra Psykolog Nyt til foreningens hjemmeside. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ændring: 10, stk. 3 d. Bestyrelsen og Forretningsudvalget fører beslutningsprotokol, som offentliggøres på foreningens hjemmeside. Roal Ulrichsen motiverede og anbefalede forslaget, som blandt andet vil give bedre mulighed for at søge efter emner, der specielt interesserer én. Ændringsforslag nr. 16. Klaus Petersen fremsatte følgende ændringsforslag: (tilføjelse) 10, stk. 3 d. Bestyrelsen og forretningsudvalget fører beslutningsprotokol, som offentliggøres på foreningens hjemmeside samt via elektroniske nyhedsbreve. Af debatten om forslaget fremgik det, at referaterne ikke behøver indgå i nyhedsbrevene, men at der blot kan linkes til dem i nyhedsbrevene. Forslaget blev vedtaget, inkl. ændringsforslag 16. Dansk Psykolog Forenings love 13, stk. 4 a. Sammensætningen af Liberalt Forhandlingsudvalg Forslaget drejede sig om at ændre sammensætningen af Liberalt Forhandlingsudvalg. 7

8 Forslagsstiller: Vibeke Lunding-Gregersen, Dorthe Djernis, Vibeke Møller, Charlotte Norby. Forslag til ændring: 13, stk. 4 a. Det Liberale Forhandlingsudvalg består af 6 medlemmer, hvoraf bestyrelsen udpeger 3, heraf mindst 2 bestyrelsesmedlemmer. Udvalgets øvrige medlemmer udgøres af formanden for Selvstændige Psykologers Sektion samt 2 medlemmer udpeget af sektionen. Medlemmerne bør som udgangspunkt være selvstændige psykologer, og der tilstræbes en ligelig fordeling af psykologer både med og uden ydernummer. Medlemmerne udpeges for en 2-årig periode, der følger Dansk Psykolog Forenings generalforsamlingsperioder. Såfremt der er områder, der vedrører selvstændige organisationspsykologer, er udvalget forpligtet til at høre disse. Vibeke Møller begrundede forslaget med, at der ikke er noget, der sikrer, at både ydernummer- og ikke-ydernummerpsykologer bliver hørt, og at ændringen er nødvendig for at sikre, at alle medlemmers synspunkter bliver hørt, da der ellers er en risiko for, at sektionen splittes op og mange melder sig ud. Da Selvstændiges Psykologers Sektion er den eneste sektion, der har modsatrettede interesser, kan de ikke løse problemerne selv. Hun udtrykte derudover bekymring for, om Moderniseringsudvalget ville være en syltekrukke. Vibeke Lunding-Gregersen fremførte, at LFU bør varetage alle selvstændige psykologers interesser, også dem uden ydernummer. En stor gruppe af disse er ved at oprette en ny forening. Det drejer sig om demokrati og medlemsindflydelse, og kan ikke bare skydes til hjørne. Torben Nielsen argumenterede imod forslaget, da han mente, det ville have gennemgribende negative organisatoriske konsekvenser, og opfordrede til, at sektionen løste problemerne internt. Merete Strømming anbefalede ligeledes et nej til forslaget, da bestyrelsen først skal analysere opgaverne og derefter træffe en beslutning på et ordentligt grundlag. Hun tilkendegav desuden, at hun ville tage hånd om, at Moderniseringsudvalget ikke blev en syltekrukke. Kirsten Bjerregaard Kristiansen beklagede, at forslaget ikke havde været drøftet i Selvstændige Psykologers Sektion først, og mente derudover, at forslaget er uklart og svært at administrere. Rie Rasmussen opfordrede til, at kræfterne bruges på at arbejde for at gøre kagen større i stedet for at bekrige hinanden. Roal Ulrichsen opfordrede til at stemme imod forslaget og i stedet kaste lys på det politiske problem, som ikke løses ved at lave om på sammensætningen af LFU. Han pegede på, at det også handler om, at private netværk presser prisen, samtidig med at der er blevet flere psykologer på markedet. Vibeke Lunding-Gregersen præciserede, at LFU og forhandlingsdelegationen er to forskellige ting LFU nedsætter forhandlingsdelegation LFU beskæftiger sig næsten kun med overenskomsten 8

9 med Danske Regioner og gør det ikke særlig godt. Medlemmer uden overenskomst skal have deres interesser varetaget bedre centralt i organisationen. Forslaget blev forkastet. Dansk Psykolog Forenings love 13, stk. 8 a og b. Fagnævn Forslaget drejede sig om at tilpasse de ressourcer, der bruges på fagnævnsarbejdet, til den faldende opgavemængde på grund af færre specialistansøgninger inden for nogle af specialerne. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ændring: 13, stk. 8 a. I det omfang der er etableret eller påtænkes etableret en specialistuddannelse, påhviler det Dansk Psykolog Forenings bestyrelse i samarbejde med det pågældende faglige organ (selskab, sektion) at nedsætte et fagnævn. Fagnævnsmedlemmer udpeges for 2 år ad gangen. stk. 8 b. Fagnævnet består af op til fem medlemmer. For fagnævn med mere end 50 åbne ansøgninger kan der være op til seks medlemmer. Konsekvensændringer: Hvis ovenstående vedtages, foreslås de enslydende formuleringer i Regelsæt om specialistuddannelse 12, stk. 1 og 2, ændret tilsvarende. Henriette Palner Stick begrundede forslaget med, at mange fagnævn har mange ansøgninger, mens andre ikke har ret mange. Forslaget vil øge muligheden for bedre udnyttelse af ressourcer og forbedre økonomien. Dansk Psykolog Forenings love 13, stk. 13 c. Valg af suppleanter til Etiknævnet Forslaget drejede sig om at reducere antallet af valgte suppleanter til Etiknævnet fra 4 til 2. Forslagsstiller: Etiknævnet Forslag til ændring: 13, stk. 13 c. Formanden vælges for 2 år ad gangen. Kandidatmedlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at der hvert 4. år vælges 2 medlemmer. Ved mellemliggende generalforsamlinger vælges 2 medlemmer. Der vælges 2 suppleanter for to år ad gangen, uanset de i den mellemliggende periode er indtrådt i Nævnet. Konsekvensændring: Hvis ovenstående vedtages, foreslås, at Vedtægter for Etiknævnet 2, stk. 5, ændres fra Første- og andensuppleanten deltager i nævnets møder med taleret, men uden stemmeret til: Suppleanterne deltager i nævnets møder med taleret, men uden stemmeret. 9

10 Lisbeth Sten Jensen begrundede forslaget med, at 3. og 4. suppleanterne aldrig har været indkaldt, det har kun 1. og 2. suppleanterne. Dansk Psykolog Forenings love 16, nyt stk. 4. Honorering af styrelsesarbejde i Selvstændige Psykologers Sektion Forslaget drejede sig om at indføre honorering af særlig store og tidskrævende opgaver i styrelsen for Selvstændige Psykologers Sektion. Forslagsstiller: Styrelsen, Selvstændige Psykologers Sektion Forslag til ny vedtægt: 16, nyt stk. 4. Bestyrelsen fastsætter inden for det af generalforsamlingen godkendte budget et beløb til honorering af medlemmerne af styrelsen i Selvstændige Psykologers Sektion for særlige opgaver. Konsekvensændringer: Hvis ovenstående vedtages, ændres nummereringen af resten af stykkerne i 16, dvs. at nuværende stk. 4 bliver til stk. 5 osv. Kirsten Bjerregaard Kristiansen begrundede forslaget og præciserede, at der var tale om kompensation for større opgaver, herunder arbejdet med overenskomsten, og at det samlet set ville dreje sig om kr. pr år. Det drejer sig om særlige opgaver, og der skal laves en motiveret ansøgning til bestyrelsen. Ændringsforslag nr. 25. Kirsten Bjerregaard Kristiansen fremsatte følgende ændringsforslag (tilføjelse): Bestyrelsen fastsætter inden for det af generalforsamlingen godkendte budget et beløb til honorering af medlemmerne af styrelsen i Selvstændige Psykologers Sektion for særlige opgaver. Den økonomiske ramme vil være kr. i budgettet årligt. Styrelsen skal skrive en motiveret ansøgning til bestyrelsen, som godkender ansøgningen om kompensation for de enkelte opgaver. Torben Nielsen støttede forslaget og forklarede, at udvalgsarbejde betyder tabt omsætning, og at det er helt særligt vilkår for denne sektions medlemmer. Merete Strømming opfordrede til at stemme imod, da bestyrelsen ikke ønsker at åbne for honorering af politiske opgaver. Hun opfordrede sektionen til i stedet eventuelt at benytte egne midler og i givet fald at tage dette spørgsmål op på sektionens egen GF. Lene Sahlholdt støttede synspunktet og uddybede, at man som ansat ikke får fri til politisk arbejde, men må skubbe rundt med arbejdsopgaver og arbejdstimer for at få det til at gå op. Forslaget inkl. ændringsforslag nr. 25 blev forkastet. 10

11 Dansk Psykolog Forenings love 22, stk. 2. Valg af revisorsuppleanter Forslaget drejede sig om at rette op på en teknisk fejl. Reglen om valg af revisorsuppleanter var faldet ud. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ændring: 22, stk. 2. Årsregnskabet revideres af 2 kritiske revisorer valgt blandt medlemmerne, samt en statsautoriseret revisor. Revisorerne og disses suppleanter vælges for 2 år ad gangen. Arne Grønborg Johansen forklarede, at det var en fejl, at ordene var faldet ud ved ændringen af valgreglerne i Dansk Psykolog Forenings love 23, stk. 4. Kontingentændringer Forslaget drejede sig om en teknisk tilpasning til arbejdsgangene i det nye medlemssystem, CBrain M4, som blev anskaffet i Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ændring: 23, stk. 4. Ethvert medlem er pligtig at give foreningen meddelelse om ansættelsesforhold og - omfang og andre oplysninger af betydning for kontingentfastsættelsen. Desuden skal enhver ændring af de nævnte forhold meddeles foreningen, umiddelbart efter at den har fundet sted. Kontingentreguleringer sker pr. førstkommende måned, efter at ændringen er sket. For medlemmer, der arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, gælder samme niveau for kontingentindbetaling som for indlandsmedlemmer. Dansk Psykolog Forenings love 29, nyt stk. Bistandsfonden, ny hjemmel til dækning af overenskomstarbejde Forslaget drejede sig om at skabe hjemmel til, at arbejdstid, som sekretariatet bruger til overenskomstarbejde, kan finansieres af (noget af) Bistandsfondens formuetilvækst. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag til ændring: 29, stk. 1. Bistandsfondens formål er: 11

12 1. At yde hel eller delvis godtgørelse for dokumenteret indkomst til medlemmer, der deltager i en arbejdsstandsning ( ) 2. At danne den økonomiske baggrund for gennemførelse af voldgiftssager ( ) 3. At danne den økonomiske baggrund for bistand til løsning af konflikter vedrørende enkeltmedlemmers løn- og ansættelsesforhold ( ) 4. At yde hel eller delvis kompensation for mistet lønindtægt til medlemmer, som i kraft af deres faglige tillidshverv er blevet afskediget ( ) 5. At tjene til støtte for andre organisationer under konfliktsituationer ( ) Dens midler må ikke finde anden anvendelse, jf. dog stk. 7 og 8. Bestyrelsen afgør i hvert tilfælde størrelsen af den støtte, der skal ydes fra Bistandsfonden. Nyt stk. 7. Bistandsfondens renter og øvrige afkast kan, for så vidt angår den del af formuetilvæksten, som overstiger 1 % årligt, anvendes til dækning af udgifter, der relaterer sig til indgåelse, fornyelse og ajourføring af aftaler og overenskomster mv. på det offentlige, liberale og private område. Konsekvensændringer: Hvis ovenstående vedtages, bliver nuværende stk. 7 herefter til stk. 8 og nuværende stk. 8 til stk. 9. Nyt stk. 8 konsekvensændres endvidere svarende til ny 30, stk. 4: Stk. 8. Til dækning af udgifterne ved administration af Bistandsfonden betales af fondens midler til foreningen et beløb, hvis størrelse fastsættes i budgettet, som generalforsamlingen vedtager, jf. 6, stk. 6. f. Roal Ulrichsen begrundede forslaget, som drejede sig om at kunne gøre brug af nogle af midlerne fra bistandsfondens overskud til overenskomstarbejdet, som er med til at forebygge konflikter og strejker, som fonden jo har som hovedformål at dække. Ændringsforslag nr. 22. Johanne Bratbo fremsatte følgende ændringsforslag til 29 stk. 7: Bistandsfondens renter og øvrige afkast kan, for så vidt angår formuetilvæksten, som overstiger 1 % årligt, anvendes til dækning af regionale aktiviteter som led i en særlig beskæftigelsesfremmende indsats målrettet yngre psykologer. Ændringerne gælder for perioden og evalueres resultatmæssigt ved GF Johanne Bratbo trak sit ændringsforslag og anbefalede, at GF stemte nej til bestyrelsens forslag. Hun opfordrede til at bruge midler regionalt og ikke centralt og påpegede, at det at forhandle overenskomst er en kerneopgave, der ikke skal finansieres over bistandsfonden. Mugge Pinner anbefalede at stemme nej, da der ikke var lagt noget maksimum for, hvor mange penge der kunne bruges til overenskomstarbejde og i forhold til rådgivningsarbejde med konkrete aftaler. Forslaget blev forkastet. 12

13 7. FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER DE KOMMENDE TO ÅR 7.1. BESTYRELSENS FORSLAG TIL STRATEGISKE MÅL OG ARBEJDSOPGAVER I det følgende gennemgås først behandlingen af ændringsforslag til bestyrelsens forslag til Arbejdsprogram og medlemsforslag til foreningens arbejdsopgaver. Herefter bringes det vedtagne arbejdsprogram i sin helhed. Roal Ulrichsen præsenterede bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Ændringsforslag nr. 5. Bestyrelsen foreslog, at strategisk mål 2, indsatsområde 2 udgik. Ændringsforslag nr. 10. Johanne Bratbo fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 2, indsatsområde 3: (tilføjelse) Dansk Psykolog Forening skal fortsætte arbejdet med lokalt at sikre medlemmerne tillæg for deres kvalifikationer, herunder i særdeleshed for opnåelse af autorisation og specialistuddannelse og ledelsespositioner. Ændringsforslag nr. 3 Tatiana Jessen fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 2, indsatsområde 6: (tilføjelse) Dansk Psykolog Forening skal gennemføre et særligt og målrettet beskæftigelsesfremmende projekt, der har til formål at skabe nye jobåbninger og flere stillinger til psykologer på det private og offentlige arbejdsmarked, der også tager afsæt i ledige medlemmers ressourcer og netværk. Ændringsforslag nr. 24. Elsa Schmidt fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 5, indsatsområde 4: (tilføjelse) Bestyrelsen holder løbende foreningens medlemmer orienteret om arbejdet med handlingsprogrammets punkter og uforudsete væsentlige problemstillinger. Ændringsforslag nr. 1. Jakob R. Nørregaard, Jørgen Casparsen og Bettina Bak-Reimer fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 6, indsatsområde 2: (tilføjelse) Særligt med henblik på at sikre, at bestyrelses- og udvalgsmøder planlægges og afholdes på måder og tidspunkter, der ligestiller medlemmers mulighed for deltagelse på tværs af geografiske og private forhold. Merete Lindholm foreslog, at ordet facilitere blev medtaget. 13

14 Jacob R. Nørregaard tilsluttede sig, at forslaget blev ændret til: Særligt med henblik på at tilstræbe og facilitere, at bestyrelses- og udvalgsmøder planlægges og afholdes på måder og tidspunkter, der ligestiller medlemmers mulighed for deltagelse på tværs af geografiske og private forhold. Forslaget blev vedtaget med ændringen. Ændringsforslag nr. 6. Bestyrelsen fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 6: (tilføjelse af nyt indsatsområde) Dansk Psykolog Forening skal i den kommende generalforsamlingsperiode analysere Liberalt Forhandlingsudvalgs opgaver og udarbejde et forslag til sammensætning og bemanding. Ændringsforslag nr. 11. Johanne Bratbo og Hanne Faurschou fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 7, indsatsområde 5: (tekst udgår) Dansk Psykolog Forening skal udarbejde nye modeller for foreningens fremtidige kursusvirksomhed. (resten: og gradvis udvide kursusvirksomheden også med tilbud, som retter sig til ikke-medlemmer. udgår) Ændringsforslag nr. 14 Bestyrelsen og Klaus Pedersen (DPSP) fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 8, indsatsområde 3: (tilføjelse) Dansk Psykolog Forening informerer via hjemmesiden om diagnostik med overordnet information om udviklingen af ICD-11 og DSM-V. Ændringsforslag nr. 15 Bestyrelsen og Klaus Petersen (DPSP) fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 8, indsatsområde 4: (tilføjelse) Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at sikre metodefrihed inden for rammerne af evidensbaseret psykologisk praksis. Ændringsforslag nr. 17. Niels Morre (KAPS) fremsatte følgende ændringsforslag til strategisk mål 8, indsatsområde 7: (deling af indsatsområdet i to) 8.7. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for flere psykologer i chef- og lederstillinger. Ny 8.8. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at psykologer er ledere af psykologfaglige tilbud. 14

15 Ændringsforslag nr. 18. Niels Morre og Bettina Bak (KAPS) foreslog følgende ændringsforslag til strategisk mål 9, indsatsområde 1: (tilføjelse) Der skal arbejdes for, at der skabes sammenhæng og kvalitet i de tilbud om pasning og udvikling, indlæring og undervisning, som børn indgår i og overgår til. Ændringsforslag nr. 19. Niels Morre og Bettina Bak (KAPS) foreslog følgende ændringsforslag til strategisk mål 9, nyt indsatsområde: (tilføjelse) Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at styrke psykologernes rolle og position på det sociale område. Ændringsforslag nr. 20. Niels Morre og Bettina Bak (KAPS) foreslog følgende ændringsforslag til strategisk mål 9, nyt indsatsområde: (tilføjelse) Dansk Psykolog Forening skal synliggøre nødvendigheden af kvalificeret og tilgængelig psykologbistand både til udvikling af almen- og specialtilbuddene i såvel dagtilbud som på skoleområdet. Den aktuelle udvikling i forbindelse med inklusion og segregering skal følges og kommenteres. Ændringsforslaget blev vedtaget MEDLEMSFORSLAG TIL FORENINGENS ARBEJDSOPGAVER 1) Forslag om ændring af praksiskandidatordningen Vibeke Lunding-Gregersen, Dorthe Djernis, Vibeke Møller og Charlotte Norby havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 2, indsatsområde 8: Dansk Psykolog Forening skal ved førstkommende lejlighed fremsætte et krav over for Danske Regioner om en ændring af praksiskandidatordningen, således at praksiskandidater fremover skal være ansatte hos den ydernummerindehaver, som de bliver tilknyttet. Forslaget blev behandlet sammen med: 2) Forslag om midlertidig nedlæggelse af praksiskandidatordningen Susanne Ohrt og Katrine Gravesen havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 2, indsatsområde 8: Dansk Psykolog Forening skal ved førstkommende lejlighed fremsætte et krav over for Danske Regioner om, at praksiskandidatstillingerne nedlægges midlertidigt, indtil der er fundet en rimelig ordning, som ikke yderligere forværrer og skævvrider forholdene i forbindelse med at drive selvstændig virksomhed for selvstændige kvalificerede psykologer uden ydernummer. 15

16 Ændringsforslag nr. 21. Vibeke Lunding-Gregersen, Dorthe Djernis, Vibeke Møller og Charlotte Norby fremsatte følgende ændringsforslag til forslag 1: Dansk Psykolog Forening skal snarest optage forhandlinger med Regionerne om en ændring af Praksisoverenskomsten. Formålet med forhandlingerne skal være, at praksiskandidatordningen ændres, således at praksiskandidater fremover skal være ansat hos den ydernummerindehaver, som de bliver tilknyttet. Vibeke Lunding-Gregersen uddybede ændringsforslag nr. 21. Der er rigtig mange dilemmaer og udfordringer med den nuværende praksiskandidatordning, hvor ca. 90 % er selvstændige. Foreningen kan ikke rådgive i kontrakter mellem to selvstændige og ikke gå ind i eventuelle konflikter, hvilket gør praksiskandidaten sårbar. Dansk Psykolog Forening anbefaler nu, at praksiskandidater ansættes, men foreningen bør også snarest optage forhandlinger med Danske Regioner om dette. Det vil tage minimum 3 år, hvis vi afventer den normale forhandlingskadence. Jytte Gandløse var principielt enig i, at det er vigtigt at tage praksiskandidatordningen op til revision. De unge sidder alt for alene med alt for mange vanskelige sager. Susanne Orth fremhævede dilemmaet mellem, at nyuddannede har brug for at få fingrene ned i praksis, og at praksiskandidatordningen øger skævvridningen mellem psykologer med og uden ydernummer. Kravene til ydernummerpsykologens kvalifikationer er meget høje, og det hænger ikke sammen med, at klienterne så møder uerfarne praksiskandidater. Per Hulstrøm opfordrede til at reagere her og nu og gå efter at nedlægge ordningen. Det ville frigive klienter så flere af de højt kvalificerede psykologer ville kunne få ydernummer. Ændringsforslag nr. 13. Irene Tordrup fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning af forslag 1: Praksiskandidatordningen fortsætter som hidtil. Der skal imens arbejdes på at ændre praksiskandidatordningen, så den flyttes længere hen i de unge psykologers karriereforløb, til efter autorisationen, for at indgå som en del af de autoriserede psykologers videreuddannelse hen imod specialistuddannelse. Kirsten Bjerregaard Kristiansen udtrykte fuld forståelse for debatten, men henstillede til at overlade arbejdet til Selvstændige Psykologers Sektion og Moderniseringsudvalget, hvor processen allerede er i gang. Hun opfordrede generalforsamlingen til at respektere den proces, der allerede er sat i gang og stemme imod. Eva Secher Mathiasen kunne også se problemerne med ordningen, men opfordrede til at give tid til at finde de rigtige løsninger. Flere udtrykte tilfredshed med, at bestyrelsen nu anbefaler, at praksiskandidater bliver ansat. Der blev udtrykt ønske om at fortsætte arbejdet med praksiskandidaternes vilkår, herunder at se på alternativer, som fx at de bliver ansat af regionen eller først får mulighed for stillingerne efter opnåelse af autorisation. Langt de fleste argumenterede for, at det havde for mange negative konsekvenser at forsøge at nedlægge ordningen på nuværende tidspunkt. 16

17 Torben Nielsen gjorde opmærksom på det problematiske i, at der er mange arbejdsgivere i foreningen, der tjener penge på praksiskandidaterne. Zenia Børsen gav udtryk for, at ordningen skal nedlægges, da det efter hendes opfattelse er en uskik, at nyuddannede psykologer får samme løn som erfarne, men at det ikke skal ske i dette forum. Yvonne Krogh støttede dette indlæg og opfordrede til, at det arbejde, der er sat i gang i LFU, får bedst mulige vilkår for at komme frem til en løsning. Liv Søchting, der er formand for netværket af praksiskandidater, bekræftede, at der er problemer forskellige steder, men at udvekslingen af erfaring er helt unik, og at ordningen derfor skal bevares. Roal Ulrichsen medgav, at der var både gode og dårlige erfaringer, men kunne ikke anbefale at stemme ja til de to forslag. At optage forhandlinger med Danske Regioner på nuværende tidspunkt ville betyde, at der også blev åbnet for at rejse andre krav, hvilket ikke var i Dansk Psykolog Forenings interesse. Vibeke Lunding-Gregersen fremførte, at praksiskandidaterne ikke har stemmeret på sektionens generalforsamling, og at det derfor er nødvendigt at behandle problemet her. Hun mindede om, at det er medlemmernes arbejdsretslige vilkår, det handler om, og opfordrede til at være fremadrettet og stemme ja. Ændringsforslag nr. 26. Per Hulstrøm fremsatte følgende ændringsforslag til forslag 2: Dansk Psykolog Forening skal ved førstkommende forhandlinger om Praksisoverenskomsten i 2014 arbejde for over for Danske Regioner, at praksiskandidatordningen suspenderes midlertidigt, indtil en bedre løsning er fundet. Denne vedtagelse skal ikke afvente Moderniseringsudvalgets analyser og øvrige arbejde. Arne Lyngby Thomsen henviste til, at Selvstændige Psykologers Sektions generalforsamling i november 2011 vedtog, at antallet af praksiskandidater skulle begrænses til 50 pr. år. Det vil være en god idé at sætte ordningen ud af kraft midlertidigt og så fortsætte moderniseringsarbejdet samtidig. Irene Thordrup mente ikke, at en nedlæggelse af ordningen ville give flere nye ydernumre, og mindede om, at fodterapeuterne havde været uden sygesikringsoverenskomst i 5-6 år, og da de kom tilbage, fik de en dårligere ordning, både for dem selv og for deres klienter. Så det ville ikke være klogt at presse ændringer igennem. Torben Nielsen spurgte, hvor mange praksiskandidater man må ansætte, og anbefalede at stemme nej. Han opfordrede desuden Moderniseringsudvalget til mere åbenhed og kommunikation om arbejdet i udvalget. Vibeke Lunding-Gregersen svarede, at man kun må have én praksiskandidat. 17

18 Merete Strømming fortalte om Moderniseringsudvalget og forklarede, at det ved OK 11 mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening blev det aftalt, at praksisoverenskomsten skulle moderniseres, blandt andet ved at tage nogle af de ting ud, som Dansk Psykolog Forening er utilfreds med. Udvalget består af Anders Røge, Merete Strømming og Roal Ulrichsen + repræsentanter fra Danske Regioner. Ændringsforslag nr. 26 og forslag 2 blev forkastet. Ændringsforslag nr. 21 og forslag 1 blev forkastet. Ændringsforslag nr. 13 blev trukket. 3) Forslag om egenterapi under psykologstudiet Per Thorseth havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 7: Egenterapi under psykologstudiet skal tælle med til autorisation. Ændringsforslag nr. 12 Joel Boukris fremsatte følgende ændringsforslag til forslag 3: Dansk Psykolog Forening vil arbejde for at egenterapi og supervision modtaget ud over den formelle psykologuddannelse (jf. praktik) efter optagelse på kandidatuddannelsen/praksisfag mv. tæller med til autorisation. Forslag 3 blev trukket. Ændringsforslag nr. 12 blev forkastet. 4) Forslag om implementering af specialpsykologuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri Klaus Pedersen, formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 8, indsatsområde 2: Dansk Psykolog Forening skal fortsat medvirke til at implementere specialpsykologuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri via en aktiv indsats i forhold til udviklingen på området, herunder samarbejde med Danske Regioner. Dansk Psykolog Forening skal arbejde for en revision af lovgivning og praksis med henblik på at styrke specialpsykologer og andre psykologers position på alle niveauer i psykiatrien, herunder arbejde for, at psykologer varetager ledelsesfunktioner på flere niveauer. Forslag 4 blev vedtaget. 5) Forslag om internetbaserede psykologydelser Werner Regli i samarbejde med Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologers online-udvalg havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 8, indsatsområde 5: Dansk Psykolog Forening skal udarbejde retningslinjer og kurser inden for internetbaserede psykologydelser. Målgruppen for kurserne er autoriserede psykologer, og underviserne skal godkendes af psykoterapeutisk fagnævn eller andet relevant fagnævn. 18

19 Ændringsforslag nr. 27. Werner Regli fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning af forslag 5: Dansk Psykolog Forening skal udarbejde faglige og etiske retningslinjer og kurser inden for internetbaserede psykologydelser. Ændringsforslag nr. 27 blev vedtaget og erstattede forslag 5. 6) Forslag om specialist- og autorisationsuddannelse i interkulturel psykologi Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi, SIP, havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 8: Dansk Psykolog Forening nedsætter et udvalg, der i samarbejde med Specialistuddannelsesudvalget, Psykolognævnet og anden relevant ekspertise i perioden indtil GF 2014 udarbejder program for indhold, omfang og uddannelsesmæssige rammer i en fremtidig interkulturel specialist- og autorisationsuddannelse. Ændringsforslag nr. 2. Inger Birk Jensen fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning af forslag 6: Der indføres et modul omhandlende interkulturel viden og -tilgang samt erhvervelse af interkulturelle kompetencer på samtlige specialistuddannelser. I regi af Dansk Psykolog Forening nedsættes der en arbejdsgruppe, der består af relevante interessenter herunder Specialistuddannelsesudvalget, SIP, uddannelses- og professionschef, universiteter og andre relevant ekspertiser der i perioden samarbejder om et udkast til modulet indhold, omfang og pensum med henblik på at udsende materialet ti høring i Implementeringen af modulet afprøves herefter i en periode af 5 år med efterfølgende evaluering. Ændringsforslag nr. 2 og forslag 6 blev forkastet. 7) Forslag om ligestilling af sproglige og kulturelle minoriteter Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi, SIP, havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 9: Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at udsatte grupper, sproglige og kulturelle minoriteter og andre minoriteter, der har behov, bliver ligestillet i forhold til psykologiske ydelser. Forslag 7 blev forkastet. 8) Forslag om professionelle tolke Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi, SIP, havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 9: Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at psykologer vederlagsfrit kan rekvirere professionelle tolke, og for, at tolke tilbydes kvalificeringskursus for at indgå i psykologiske opgaver. Forslag 8 blev vedtaget. 9) Forslag om pjece om sproglige og kulturelle minoriteter 19

20 Inger Birk Jensen, Selskabet Interkulturel Psykologi, SIP, havde stillet følgende forslag, som relaterer sig til strategisk mål 9: Dansk Psykolog Forening udarbejder en vejledningspjece til psykologer, der arbejder med mennesker fra sproglige og kulturelle minoriteter. Pjecen omhandler faglig tilgang, interkulturel tilgang og samarbejde. Ændringsforslag nr. 8. Inger Birk Jensen fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning af forslag 8: Dansk Psykolog Forening udarbejder en vejledningspjece til psykologer, der arbejder med mennesker fra sproglige og kulturelle minoriteter. Pjecen omhandler interkulturel viden og tilgang til psykologiske opgaver. Ændringsforslag nr. 8 blev vedtaget og erstattede forslag 9. Det samlede forslag til arbejdsprogram med de vedtagne ændringer blev herefter sat til afstemning og vedtaget. Det vedtagne arbejdsprogram gengives i det følgende: Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram VISION Dansk Psykolog Forening skal sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. STRATEGISKE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 1. Dansk Psykolog Forening skal være en attraktiv forening for alle psykologer i Danmark. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal yde medlemsservice af høj kvalitet, målrettet til medlemmernes behov. 2. Dansk Psykolog Forening skal udvikle tilbud og aktiviteter rettet mod de studerende og de nyuddannede, som understøtter overgangen fra studieliv til arbejdsliv og karriereplanlægning. 3. Dansk Psykolog Forening skal i rekrutteringen af nye medlemmer have fokus på det private område og lederområdet. 4. Dansk Psykolog Forening skal styrke samarbejdsfladerne til andre akademiske uddannelsesgrupper. 2. Dansk Psykolog Forening skal som stærk forhandlingsorganisation levere markante resultater og løbende sikre forbedringer af vilkårene for alle medlemmer. Indsatsområder: 1. Dansk Psykolog Forening skal prioritere et bedre psykisk arbejdsmiljø for psykologer, også ved overenskomstfornyelsen 2013 på de offentlige områder. 20