Å R S - BERET- NING 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Å R S - BERET- NING 2011"

Transkript

1 ÅRS- BERET- NING 2011

2 21. årsberetning 2011 Copyright by Dansk Sygeplejeråd Omslag samt Grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Greve Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. Dansk Sygeplejeråd 2012

3 Indhold Beretning om årets gang i 2011 i Sygeplejeetisk Råd 4 Revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer 6 Det nordiske samarbejde 7 Fagets År 8 Papirløse migranter 9 Klinisk Etiske Komiteer 9 Samarbejde med Tidsskriftet Sygeplejersken 9 Hvordan kan du bruge Sygeplejeetisk Råd i din hverdag? 10 Sygdomsbehandling af varigt inhabile patienter 11 Bilag 1. De Sygeplejeetiske Retningslinjer 13 Bilag 2. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 15 Bilag 3. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 16 Bilag 4. Foredrags- og undervisningsaktiviteter 17 Bilag 5. Deltagelse i kongresser, konferencer mv 18 Bilag 6. Praktiske oplysninger 19 3

4 Beretning om årets gang i 2011 i Sygeplejeetisk Råd 2011 har for Sygeplejeetisk Råd været et særligt år præget af mange drøftelser specielt i forbindelse med revision af de sygeplejeetiske retningslinjer. Heraf udsprang der mange diskussioner om opbygning, referencer, sprogbrug og samtidens behov for etisk refleksion blandt sygeplejersker. Se mere om arbejdet senere i årsberetningen. Derudover har der været mange diskussioner ud fra oplevelser og henvendelser fra medlemmer, der har henvendt sig eller som rådets medlemmer har været i kontakt med under konferencer, i forbindelse med undervisning eller i mødet mellem sygeplejersker. Marianne Olander blev af arbejdsmæssige årsager nødt til at melde fra som medlem af rådet, og rådet har i det meste af 2011 derfor gennemført sine møder uden Marianne, som var ekspertisen inden for psykiatrisk sygepleje. Henvendelser fra medlemmer I løbet af det forgangne år har der været et stigende antal henvendelser, der har givet anledning til løbende drøftelser med sygeplejersker i forskellige grene af sygeplejen, og stadig flere, der er i gang med opgaveskrivning, henvender sig for at få vendt etiske vinkler i sygeplejen. Sygeplejeetisk Råd deltager altid gerne i drøftelser og samtaler om etiske spørgsmål direkte med medlemmer, og alle opfordres til at benytte muligheden. Oplæg og undervisning Sygeplejeetisk Råd modtager med jævne mellemrum opfordring til at deltage i debatter eller undervise på temadage, kurser eller uddannelser. I den udstrækning, det overhovedet er muligt, deltager Sygeplejeetisk Råd gerne for at bidrage til opmærksomheden på etiske forhold i sygeplejen. Listen over arrangementer findes i bilagsmaterialet. Høringssvar Dansk Sygeplejeråd bad Sygepleetisk Råd om input til høringssvar i forbindelse med udkastet vedrørende Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Sygeplejeetisk Råd drøftede udkastet og fremdrog nogle væsentlige etiske overvejelser: udkastet har et overvejende økonomisk incitament den omtalte skærpede opmærksomhed på muligheder for at øge en fokuseret indsats for den ældre medicinske patient vil være gavnlig udkastet har rigtig mange gode tilgange til arbejdet, hvor der også ses beskrivelse af involvering af de ældre medicinske patienter og deres pårørende sprogbrugen, hvor ord fra områder, der ikke ligger op ad sygeplejen, skal overvejes, idet der i sygeplejen er tale om mennesker, hvor dialogen og det kliniske faglige blik bør have en stor plads. Samarbejde med Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeetisk Råd er glad for at have en tæt kontakt til Dansk Sygeplejeråd via formandskabet ved Dorte Steenberg, som ved behov mødes med næstformand og formand for Sygeplejeetisk Råd for at drøfte fælles problemstillinger. Det nordiske samarbejde Der er tradition for at de sygeplejeetiske råd i Norge, Sverige, Færøerne og Danmark mødes en gang årligt for at drøfte fælles anliggender med udgangspunkt i etik og sygepleje. I 2011 var Danmark vært for konferencen og vi havde forsøgt at få Finland, Grønland og Island med til konferencen. Der er håb om at Island vil genoptage traditionen med at deltage efter 4 års fravær, når konferencen finder sted på Færøerne i september

5 Det kommende år Dansk Sygeplejeråd holder kongres i 2012, hvilket betyder, at der skal udpeges nye medlemmer til Sygeplejeetisk Råd. Susanne Ardahl kan ikke genopstille, da rådet har nydt godt af Susannes store indsats gennem 8 år, og Marianne Olander har trukket sig. Der skal vælges 5 nye medlemmer til Sygeplejeetisk Råd, og de vælges af DSR s kongres efter kandidatanmeldelser fra kredse i og hovedbestyrelsen for Dansk Sygeplejeråd samt Sygeplejeetisk Råd. Desuden forventer Sygeplejeetisk Råd, at der bliver vedtaget nye sygeplejeetiske retningslinjer, der efterfølgende skal præsenteres og implementeres, og her håber rådet at blive inviteret til arrangementer blandt sygeplejersker i efteråret. Arbejdsvilkårene ændrer sig i disse år inden for sygeplejen. Med et stadigt øget fokus på lavest mulige omkostninger med størst muligt udbytte opstår der fare for, at der tænkes meget kortsigtet på de fleste arbejdspladser. Netop investeringen i deltagelse i fagligt udviklende arbejde inden for sygeplejeetikken er en investering på den lange bane, hvor sundhedsprofessionelle medarbejdere kan styrkes og kvalificere den fremtidige indsats til gavn for befolkningen og sygeplejen og det kræver mod fra lederne men hvem tør lade være? Sygeplejeetisk Råd er et velfungerende råd, hvor der er livlig debat og en stor rummelighed for forskellige synspunkter og drøftelser med en mangfoldighed af perspektiver. Rådet er samtidigt et levende eksempel på, at hvis alle yder et stykke arbejde, kan man sammen nå meget og langt. Grete Bækgaard Thomsen Formand 5

6 Revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer I august 2010 påbegyndte Sygeplejeetisk Råd en revision af de sygeplejeetiske retningslinjer fra Revisionen har været et fast dagsordenspunkt på alle årets møder, hvor medlemmerne mellem møderne har bidraget med indlæg til det fortsatte arbejde. Arbejdsprocessen med revisionen har været meget berigende for Rådets medlemmer. Hvorfor revidere retningslinjerne nu? I vedtægterne for Sygeplejeetisk Råd er det fastslået, at Rådet er forpligtet til regelmæssigt at vurdere retningslinjerne og eventuelt fremsætte forslag til revision. Vi har fundet, at tiden er inde, nu hvor der er gået 8 år siden sidste revision. Formålet med revisionen er at gøre retningslinjerne tidssvarende i forhold til Den sygeplejefaglige udvikling Sundhedsvæsenet i dag Den danske lovgivning Tydelighed i Sygeplejeetisk Råds holdning til centrale etiske spørgsmål Sprogbrug Behov for sygeplejeetiske retningslinjer i klinikken Sygeplejeetisk Råd ønsker med revisionen at komme i dialog med sygeplejersker om brugen af de sygeplejeetiske retningslinjer i faget. Erfaringer fra medlemshenvendelser, undervisningsaktiviteter og møder, som Rådets medlemmer har deltaget i, viser, at sygeplejersker og sygeplejestuderende gerne vil og har et behov for at diskutere etiske problemstillinger og etiske spørgsmål. Erfaringen viser, at brugen af de sygeplejeetiske retningslinjer i klinikken langtfra altid inddrages, når der diskuteres etiske dilemmaer eller spørgsmål i klinikken. Derfor håber Sygeplejeetisk Råd, at vi med en gennemgribende revision og målrettet lancering af de nye sygeplejeetiske retningslinjer i 2012 vil udbrede kendskabet til og brugen af disse. Inspirationsfasen I februar og juni 2011 tog Rådet initiativ til at lade sig inspirere af lektor Jørgen Husted, Aarhus Universitet, for at diskutere de gamle retningslinjer, samt få en dyberegående diskussion og refleksion omkring de første udkast til nye retningslinjer. Det var inspirerende og lærerige møder, som førte til valg af de tre centrale sygeplejeetiske grundværdier, som danner et stærkt fundament for de etiske principper, der afsluttende følges af brugbare og vejledende sygeplejeetiske retningslinjer for sygeplejersker, der står med et etisk dilemma i praksis. Høring og vedtagelse I august 2011 blev udkastet til de nye sygeplejeetiske retningslinjer sendt til høring blandt sygeplejersker og medlemmer af bl.a. SLS, faglige selskaber, DSR s regionale kredse, DSR centralt, Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, DASYS m.fl. Rådet fik 20 meget uddybende og kvalificerede høringssvar. 6

7 Alle høringssvar blev gennemgået og der var flere høringssvar, som påpegede de samme kritikpunkter, eksempelvis om at gøre sprogbruget af begreber som ængstelse og agtelse mere tidssvarende. Desuden har der været mange reaktioner på grundværdien velvære, hvilket tilsammen gav anledning til yderligere intense, givtige og afklarende diskussioner om den endelige udformning. Her ved årsskiftet 2012 er Rådet klar til at videregive de sygeplejeetiske retningslinjer til vedtagelse på DSR s kongres i maj Præsentation af de nye sygeplejeetiske retningslinjer i 2012 Når retningslinjerne er endeligt vedtaget er det Rådets hensigt at målrette lanceringen af de nye retningslinjer gennem skriftlig information og præsentation af dem ved oplæg i DSR s kredse og andre steder. Rådets ønsker at nå ud til alle sygeplejestuderende og sygeplejersker, så retningslinjerne kan være nærværende i daglig praksis og et selvfølgeligt redskab til at kvalificere etiske diskussioner, etiske situationer, etiske dilemmaer og etiske valg i praksis. Det nordiske samarbejde Der er tradition for at de sygeplejeetiske råd i Norge, Sverige, Færøerne og Danmark mødes en gang årligt for at drøfte fælles anliggender med udgangspunkt i etik og sygepleje. I 2011 var Danmark vært for konferencen og vi havde forsøgt at få Finland, Grønland og Island med. Der er håb om at Island vil genoptage traditionen med at deltage efter 4 års fravær, når konferencen finder sted på Færøerne i september De nordiske konferencer bygger meget på erfaringsudveksling både i forhold til indhold og form, og derudover er der stadige drøftelser af etiske forhold og aspekter i sygeplejen, og konferencen i København bød på: Sundhedsvæsenets etiske fordringer og udfordringer i dag, ved Tom Andersen Kjær, præst på Herlev Hospital Fra Sygeplejeetisk Råd til Det Etiske Råd et spring på de favne ved Edith Mark, postdoc i klinisk sygepleje, Aalborg Sygehus (tidligere formand for Sygeplejeetisk Råd) Rundvisning på Diakonissestiftelsens Hospice efterfulgt af samvær og middag på Diakonissestiftelsen, ved rådets medlem Rita Nielsen, hospicechef Helle Tingrupp og Søster Pelle. Rita Nielsen fortæller om livet på Diakonissestiftelsens Hospice, sammen med hospicechef Helle Tingrupp 7

8 Deltagerne fra de sygeplejeetiske råd i Norge, Sverige, Færøerne og Danmark stillede op til gruppefoto i det dejlige efterårsvejr. Det nordiske samarbejde med sygeplejeetik afslører, at de etiske problemstillinger i de nordiske lande er et tema med variationer, idet udfordringerne meget ligner hinanden med forskellig perspektivering. Et af emnerne, der har været gennemgående de seneste år, er forholdene for de papirløse. Her var Sverige først med budskabet for 2 år siden, også i Norge i 2010 var forholdene og vilkårene for hjælp til de papirløse på dagsordenen, og i år i Danmark har der været en del skriverier om papirløses forhold inden for sundhedstjenesten. Fagets År Det er næppe gået nogen dansk sygeplejerske forbi, at Fagets År blev blæst i gang den 12. maj 2011, hvor Dansk Sygeplejeråd satte fokus på faget, og i den forbindelse igangsatte forskellige aktiviteter, herunder en sms-event, hvor tilmeldte en gang om ugen kunne få et spørgsmål, et statement eller en faktaoplysning, som kunne sætte gang i en faglig drøftelse. Desuden har Dansk Sygeplejeråd udgivet en samling dilemmakort, og i forbindelse med disse to events har Sygeplejeetisk Råd været en del af fødekæden med specielt fokus på den sygeplejeetiske dimension. 8

9 Papirløse migranter De sygeplejeetiske råd i Norden har de seneste to år arbejdet med forhold vedrørende papirløse migranter, idet Sverige og Norge allerede er aktive i deres deltagelse i debatten om papirløse migranters forhold. I Sverige i 2009 hørte vi gribende beretninger om Papparslösas forhold i Sverige, hvor der arbejdes aktivt med udfordringen. I 2010 i Norge fortsatte debatten om papirløse migranters forhold og herunder drøftede rådene, hvordan den enkelte sygeplejerske støttes i sit arbejde med at hjælpe papirløse migranter. I Sygeplejeetisk Råd er opgaven at fremhæve de etiske aspekter for sygeplejersker og for de medmennesker, der har behov for sygepleje, og i Danmark forudsætter vi, at alle love bygger på menneskerettighederne, som Danmark har underskrevet. Når love så ind imellem ikke entydigt bygger på disse konventioner, så kan sygeplejersker lades tilbage i et krydsfelt mellem dansk lovgivning på den ene side og menneskerettighederne på den anden side. Et andet krydsfelt, som sygeplejersker kan havne i, er juraen på den ene side og etikken på den anden side som her, hvor lovgivningen ikke tillader at hjælpe medmennesker i nød og den modsatte side, hvor sygeplejeløftet og den etiske fordring er at hjælpe. Den enkelte sygeplejerske må gøre op med sig selv, hvor langt hun eller han vil gå i sine bestræbelser for at hjælpe medmennesker, der har behov for sygepleje. Her har lederne et juridisk og et moralsk ansvar, idet den enkelte leder med sin holdning kan skabe rammer for handling og personlig stillingtagen. Klinisk Etiske Komiteer På Dansk Sygeplejeråds kongres i maj 2010 blev der vedtaget et forslag om at udbrede Kliniske Etiske Komiteer på alle landets sygehuse somatiske, psykiatriske samt i kommunerne. Sygeplejeetisk Råd forventer at blive inddraget i dette, når det egentlige arbejde igangsættes. Samarbejde med Tidsskriftet Sygeplejersken Der har gennem 2011 været en fast rubrik med et etisk dilemma, som er blevet besvaret af Dorthe Holdgaard og et medlem fra Sygeplejeetisk Råd. Svarene har tydeligt vist, at det samme dilemma kan anskues på i hvert fald to vidt forskellige måder. Det er en udfordring at skulle belyse et dilemma med blot 900 tegn, når et spørgsmål eller et dilemma kan perspektiveres på forskellig vis inden for den etiske ramme. Det er godt, at etikken på denne måde får en plads i alle numre af tidsskriftet, og Sygeplejeetisk Råd ser gerne samarbejdet intensiveret. 9

10 Hvordan kan du bruge Sygeplejeetisk Råd i din hverdag? Sygeplejeetisk Råd har til opgave at afgive udtalelser om fagetiske spørgsmål fra Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Når Sygeplejeetisk Råd modtager en medlemshenvendelse om en etisk problemstilling drøftes den på det førstkommende møde. Efterfølgende udarbejdes en udtalelse, hvor Rådet fremkommer med hvilke overvejelser og sygeplejeetiske retningslinjer, der har været drøftet. Udtalelsen bliver sendt til medlemmet og samtidig spørger vi om tilladelse til - i anonymiseret form - at offentliggøre henvendelsen og svaret på hjemmesiden. De fleste medlemmer giver en positiv tilbagemelding herpå. Sygeplejeetisk Råd har i 2011 behandlet følgende problemstillinger Alle henvendelserne, hvor der gives tilladelse, og tilhørende svar kan læses på Rådets hjemmeside. Af henvendelser kan nævnes: Patienterne bliver orienteret om, at der skal screenes men ikke at screeningen kan medføre en bidiagnose Udokumenterede migranters sundhed i Danmark Hjælp i forbindelse med udarbejdelse af etiske retningslinjer for bestyrelsens arbejde og for bestyrelsesmedlemmerne i forhold til økonomiske interesser Begravelse af fostre Om som fagprofessionel at skulle udøve sygepleje på en patient at samme profession eller over, men fra samme afdeling Genoplivning af patient, som findes uventet død Sondekost tilsat Atpro til muslimsk patient Holdning til etikken ved interview af terminale patienter Akutforsøg på bevidstløse og vores etiske retningslinjer 10

11 Sygdomsbehandling af varigt inhabile patienter En gang imellem bliver medlemmerne af Sygeplejeetisk Råd indignerede over forhold, som et eller flere af rådets medlemmer bliver bekendt med. En sådan situation er de pågående overvejelser om at lempe loven i forhold til behandling af varigt inhabile patienter. I det følgende beskrives 2 situationer taget ud af virkeligheden: kronisk eller langvarigt alvorligt sindslidende, der har et aktuelt (men ikke øjeblikkeligt/ livstruende) behandlingsbehov. Anna Larsen Anna på 91 år er faldet og ømmer sig ved berøring af højre underarm; der er tydelig fejlstilling som tegn på fraktur. Anna har Alzheimers demens og har boet på Solvang Plejecenter i 3 år. Anna har udtalte symptomer på demens, herunder også let impressiv afasi, agnosi og apraksi. Hvordan skal vi som plejepersonale få Anna til at forstå, at hun skal have smertestillende medicin? Skal Anna på hospitalet og have sin arm røntgenfotograferet, armen reponeret eller osteosynteret? Måske, - eller mere sandsynligt - siger Anna fra undervejs i dette forløb! og hvad gør vi så? Christoffer Jensen Christoffer, der er 87 år, bor også på Solvang Plejecenter grundet Alzheimers demens. Christoffer har den senere tid givet udtryk for, at han ikke ønsker at tage sin medicin (herunder medicin for sin diabetes og sit forhøjet blodtryk). Hvad gør vi så? Vi lader det ikke blot passere og siger, at Anna og Christoffer selv må bestemme, og at de nu har fravalgt behandlingen. Det ville være undladelsessynd, og vi har pligt til at undgå omsorgssvigt. Men hvad gør vi så og hvad kan vi gøre? Med et nyt lovforslag, som er under behandling, vil der blive åbnet op for tvang i forbindelse med sundhedsfaglig behandling af varigt inhabile personer: demente, patienter med nedsat psykisk funktionsevne, svært retarderede og udviklingshæmmede, samt 11 Er det løsningen og mere præcist - er det den bedste løsning? Nej, det mener Sygeplejeetisk Råd ikke, fordi: Der er risiko for, at vi overhører eller negligerer personens bøn om hjælp en hjælp til at forstå det uforståelige. Risikoen for at vi objektificerer personen og dermed har mere fokus på behandlingen end at betragte det andet menneske som et sansende og unikt væsen. Vi kan ikke blot handle os ud af disse situationer vi må lære at være til stede i det svære. Sygeplejerske Benedikte Exner sagde det meget klart i en radioudsendelse i slutningen af 2011: Vi må blive i dilemmaet lidt længere der kan komme en tredje eller fjerde mulighed frem. Vi må forholde os ydmygt på andres vegne i forhold til, hvad der er rigtigt eller forkert. Vi må stå ved, at vi også gør noget for vores egen skyld. Vi må reflektere sammen (læge, plejepersonale, pårørende), f.eks. udtrykke: Det gør ondt på mig at se hende glide ud af stolen, men det gør også ondt på mig at se hende blive spændt fast. Vi har i Danmark allerede en meget dækkende lovgivning, som flot balancerer mellem omsorgspligten og respekten for patientens integritet og selvbestemmelsesret. Siden 2000 har der i Lov om social service været bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Her er der lovgivning omkring eksempelvis fastholdelse i hygiejnesituationer og tilbageholdelse i boligen. Trods mulighederne har vi i udtalt grad lært at sætte ind med særlig omsorg og pleje eller socialpædagogiske handlinger og redskaber i stedet for magtanvendelse. På nogle plejecentre eller bosteder arbejder man eksempelvis med Marte Meo metoden. Vi har også allerede lovhjemmel til at behandle en person uden dennes samtykke, i situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet, da situationen ellers kan blive livstruende.

12 I Sundhedslovens 19 står der, at en sundhedsperson kan indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten, hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen. I det nye lovforslag gives der muligvis grønt lys for at gennemføre behandlinger i situationer, der er aktuelle og simple (øjendrypning, blodprøvetagning, medicinindtagelse o.l.), hos personer, der ikke samtykker og evt. også fysisk modsætter sig. Det mener vi ikke, der er behov for. Der er i stedet behov for veluddannet personale, der gennem samtale kan skabe forståelse og tryghed, så den enkelte borger ikke oplever krænkelse af sin handlefrihed. Vi udtrykker her en kraftig bekymring for hvilke tvangsmidler, der eventuelt vil blive lovliggjort. Skal fiksering eksempelvis være tilladt i eget hjem? Vil det blive lovligt at benytte fiksering med bælte og remme til Anna eller skal to personalemedlemmer holde Christoffers arme, mens en tredje forsøger at give ham medicinen? Vi mener ikke, at der skal ske tvangsbehandling uden for behandlings-psykiatriens regi. Retssikkerheden er en vigtig begrundelse. Og hvad sker der, hvis vi flytter tvangen ud i samfundet? Fra gerontopsykiatrisk afdeling til eget hjem? Anna og Christoffer vurderes til at have demens i moderat grad og har dermed fortsat mange ressourcer, vi kan gøre brug af. Helt overordnet rejser der sig følgende overvejelser: Hvornår er man inhabil efter hvilke kriterier vurderes dette? Skal vi bruge tvang ved sygdomsforebyggelse og simple behandlinger? Har man som inhabil ikke mulighed for at frasige sig behandling? (hvis en person gentagne gange fjerner sin ernæringssonde vil den pågældende så få lagt en PEG-sonde? eller få sine hænder fikseret?) Hvem beskytter den ny lovgivning? (borgeren, personalet, de pårørende..) Hvordan undgås det, at en lovliggørelse af tvang ikke fører til en optrapning i brugen af det tilladte tvangsmiddel? Hvordan etableres en kultur, som minimerer brugen af tvang over for mennesker, der er varigt inhabile? Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Vi er som sygeplejersker vores ansvar bevidst og måden, hvorpå vi forholder os til et andet menneske, bør efter vores mening ikke ske ved yderligere tvangsindgreb. Pjece om etisk refleksion Der har været stor interesse for at rekvirere Rådets nye pjece, hvor et fagetisk dilemma bliver bearbejdet ud fra en fortælling, en etisk refleksionsmodel og De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Især har vi fået mange henvendelser fra sygeplejeskoler, som bruger pjecen i etikundervisningen. Det er også muligt at finde og udskrive pjecen fra Rådets hjemmeside. 12

13 BILAG 1. DE SYGEPLEJEETISKE RETNINGSLINJER 2011 Som vedtaget af DSR s kongres den 26. maj Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje og er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje. Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. [1] Sygepleje ydes uden nogen form for diskriminering. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer benævnes alle modtagere af sygepleje som patienter. Forudsætningen for, at sygeplejersken kan tage et etisk ansvar er, at sygeplejersker er fagligt velfunderet. Sygepleje baseres på omhu og samvittighedsfuldhed. De Sygeplejeetiske Retningslinjer forudsætter, at den faglige viden er ajourført. De Sygeplejeetiske Retningslinjer respekterer dansk lovgivning og tager udgangspunkt i De Sygeplejeetiske Retningslinjer fra 1992 [2], de grundlæggende menneskerettigheder [3] og ICN s etiske kodeks for sygeplejersker. [4] Anvendelsen af De Sygeplejeetiske Retningslinjer De Sygeplejeetiske Retningslinjer er vejledende i forskellige sammenhænge, hvor etisk stillingtagen er nødvendig. 1. SYGEPLEJERSKEN OG PROFESSIONEN 1.1 Sygeplejersken skal tage ansvar for, at De Sygeplejeetiske Retningslinjer inddrages i sygeplejen. 1.2 Sygeplejersken skal i sit arbejde erkende og vedkende sig det etiske, faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger. 1.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke. 1.4 Sygeplejersken skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og støtte kolleger i vanskelige situationer. 1.5 Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages. 1.6 Sygeplejersken skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed. 2. SYGEPLEJERSKEN OG PATIENTEN 2.1 Sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. Sygeplejersken skal medvirke til, at udsigtsløs behandling [5] afsluttes eller ikke påbegyndes. Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død. Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død. 2.2 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. 2.3 Sygeplejersken skal respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten. 13

14 Rådets intention er, at retningslinjerne kan medvirke til at: Fremme etiske diskussioner og overvejelser blandt sygeplejersker Støtte sygeplejersker i situationer, hvor der skal træffes etiske valg Fremme den gode dømmekraft med henblik på at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen Sætte fokus på etiske dilemmaer, for at synliggøre etiske valg. 2.4 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet. 2.5 Sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning. 2.6 Sygeplejersken skal, ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets forhold og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje, arbejde for at varetage patientens tarv. 2.7 Sygeplejersken skal værne om fortrolige oplysninger om patienten. 2.8 Sygeplejersken skal vise respekt og omsorg for pårørende. Hvis der opstår interessekonflikt mellem patient og pårørende, skal patientens tarv varetages. 3. SYGEPLEJERSKEN OG SAMFUNDET 3.1 Sygeplejersken skal holde sig orienteret om den sociale- og sundhedspolitiske udvikling og deltage i debatten herom. 3.2 Sygeplejersken skal arbejde for prioriteringer, der sikrer en retfærdig og hensigtsmæssig ressourcefordeling, og som tilgodeser de grupper af patienter, der har størst behov for sygepleje. 3.3 Sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, de politiske prioriteringer får for sygeplejen. 3.4 Sygeplejersken skal forholde sig kritisk til udviklingen inden for den bioteknologi og sundhedsteknologi, som har konsekvenser for sygeplejen. 3.5 Sygeplejersken skal i sit arbejde tage et ansvar for at beskytte miljøet mod forurening og undgå unødvendigt ressourceforbrug. 3.6 Sygeplejersken skal ved offentlig fremtræden være bevidst om, hvorvidt dette sker som ansat, som fagperson eller som privatperson. 3.7 Sygeplejersken skal værne om fagets omdømme. [1] Bekendtgørelse nr. 232 af om sygeplejerskeuddannelsen 1, stk. 2, nr. 1 [2] Sygeplejeetiske retningslinjer, vedtaget maj 1992 på DSR s kongres [3] FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) [4] International Council of Nurses (ICN). Det første etiske kodeks for sygeplejersker blev godkendt i 1953 og er senest revideret i år 2000 [5] Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling 3. Ved behandling forstås i denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient m.v. 14

15 BILAG 2. VEDTÆGTER FOR SYGEPLEJEETISK RÅD 1. Sygeplejeetisk Råd har som opgave: at overvåge og fremme sygeplejerskers faglige/etiske standard, samt at afgive udtalelser om faglige/etiske spørgsmål, som indbringes for Rådet af Dansk Sygeplejeråds medlemmer eller Dansk Sygeplejeråd. Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål op til behandling og vurdering. Rådets udtalelser om tilsidesættelse af De Sygeplejeetiske Retningslinjer afgives til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Stk. 2. Rådet kan ikke behandle sager, som i henhold til Dansk Sygeplejeråds love er henlagt til afgørelse i et andet organ. Rådet afgør selv, om det kan behandle en forelagt sag. I tvivlstilfælde kan Rådet indhente udtalelse fra Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse herom. Stk. 3. De Sygeplejeetiske Retningslinjer fastsættes af Dansk Sygeplejeråds kongres efter indstilling fra Rådet. Rådet er forpligtet til regelmæssigt at vurdere disse regler og eventuelt fremsætte forslag til revision. 2. Rådet består af 10 medlemmer, der skal være medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og som vælges af Dansk Sygeplejeråds kongres efter kandidatanmeldelser fra Rådet, Dansk Sygeplejeråds kredse og hovedbestyrelsen. Kandidatanmeldelser skal være Dansk Sygeplejeråd i hænde inden arbejdstids ophør på den sidste normale arbejdsdag i januar måned i lige år. Stk. 2. Der foretages selvstændigt valg af formand. Stk. 3. Medlemmer af Sygeplejeetisk Råd skal såvel virksomhedsmæssigt som geografisk være dækkende for Dansk Sygeplejeråd. Stk. 4. Ingen af Rådets medlemmer må beklæde andre tillidsposter i Dansk Sygeplejeråd eller indtage andre tillidserhverv eller være ansat i stillinger, som vil kunne svække tilliden til Sygeplejeetisk Råd. Stk. 5. På baggrund af de indkomne kandidatforslag indstiller hovedbestyrelsen til kongressen formand og medlemmer til valg på kongressen. Stk. 6. Ændringsforslag til hovedbestyrelsens indstilling kan fremsættes på baggrund af de indkomne kandidatforslag af Dansk Sygeplejeråds kredse samt Sygeplejeetisk Råd inden 1.4. i lige år. Stk. 7. Valg til Rådet gælder for 4 år, og genvalg kan finde sted én gang. Stk. 8. Valg af formand samt 4 medlemmer af Rådet, og valg af Rådets øvrige 5 medlemmer finder sted på to på hinanden følgende kongresser. Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8 om antallet af medlemmer på valg fraviges, såfremt et medlem, der ikke er på valg ved førstkommende kongres, udtræder af Rådet i sin valgperiode. I dette tilfælde foretages der suppleringsvalg ved førstkommende kongres, således at antallet af medlemmer på valg tilpasses den aktuelle medlemssituation i Rådet. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der skal godkendes af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. 4. Rådet aflægger hvert år med udgangen af maj måned beretning om sin virksomhed til hovedbestyrelsen og bestemmer, om beretningen skal offentliggøres helt eller delvis. 5. Udgifterne til Rådets virksomhed afholdes af Dansk Sygeplejeråd på baggrund af en af Dansk Sygeplejeråds kongres fastsat bevilling. Rådets regnskabsår er kalenderåret, og der aflægges regnskab til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. 15

16 BILAG 3. SYGEPLEJEETISK RÅDS MEDLEMMER Grete Bækgaard Thomsen Sundhedschef i Lemvig kommune. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Formand fra Erik Elgaard Sørensen Konstitueret forskningsleder ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Forskningens Hus. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Randi Bligaard Madsen Udviklings- og kvalitetskoordinator, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Holstebro. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Næstformand fra Susanne Ardahl Sygeplejelærer ved Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Brøndby. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Næstformand Genvalgt Rita Nielsen Klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Annette Hegelund Udviklingssygeplejerske, hjemmeplejen i Glostrup kommune. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Lene Poulsen Hjemmesygeplejerske i Aalborg kommune. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Erik Weye Herskind Anæstesisygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus,Sygehus Syd Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Marianne Olander Projektleder i psykiatrien i Region Sjælland. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Trukket sig i juni Birthe Ørskov Lektor, UC Sjælland, Sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing F. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra

17 BILAG 4. FOREDRAGS- OG UNDERVISNINGSAKTIVITETER I 2011 Dato Sted Arrangør Emne Målgruppe DR Sundhed på P1 Interview: Lev stærkt, dø godt Alle Marts Sundhedscenter Vest i Tarm Etik Sundhedspersonale Silkeborg DSR Midtjylland Sygeplejens År: De Sygeplejeetiske Retningslinjer og det sygeplejefaglige ansvar og patientinddragelse Stockholm De nordiske hospice Livet i dødens venterum 400 sygeplejersker Sundhedspersonale Skive Hospice Limfjorden Etik i frivilligt arbejde Frivillige Hotel Vejlefjord FS for Addiktiv Sygeplejes landskursus Etiske dilemmaer i arbejdet med afhængige 100 medlemmer af FS Silkeborg DSR Midtjylland Etik om døden Medlemmer af DSR Region Midtjylland Uddannelsescentret Regionshuset i Aarhus Etiske dilemmaer eksempler fra kræftsygeplejen. Etisk beslutningstagen.værdier og den professionelles anvendelse af værdier i praksisudøvelse. 29 studerende på Specialuddannelse i kræftsygepleje 17

18 BILAG 5. DELTAGELSE I KONGRESSER, KONFERENCER M.V. I 2011 Medlemmernes deltagelse i kongresser og konferencer Dato Sted Arrangør Emne Målgruppe Kvæsthuset Sygeplejeetisk Råd Temamøde med Jørgen Husted, lektor i filosofi, om revision af de sygeplejeetiske retninglinjer Aarhus Universitet Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje og Afdeling for Sygeplejevidenskab Nordisk ph.d.-seminar Det personorienterede sundhedsvæsen Maj DSR DSR Samarbejde om Klinisk Etiske Komiteer Silkeborg Kreds Midtjylland Sygeplejefagligt ansvar Medlemmer af DSR Kvæsthuset DSR Samarbejde med DSR og fagligt selskab omkring alternativ behandling Alle København Sygeplejeetisk Råd Sygeplejeetik Sygeplejeetiske råd i Norden November Horsens Regionshospitalet Horsens Temaeftermiddag om visionen: Fra patient til borger og fremtidens sygepleje Inviterede Emdrup Folkeuniversitetet Jørgen Husted: Det gode liv etik og moral Alle 18

19 BILAG 6. PRAKTISKE OPLYSNINGER PRAKTISKE OPLYSNINGER Sygeplejeetisk Råds sekretær kan træffes på: Tlf. nr eller Fax: Hjemmeside eller Rådet kan også kontaktes ved at skrive til: Sygeplejeetisk Råd Sankt Annæ Plads København K Sygeplejeetisk Råds formand kan træffes på: På hjemmesiden kan du kontakte Sygeplejeetisk Råd via en elektronisk blanket. Pjecer, årsberetninger og De Sygeplejeetiske Retningslinjer kan rekvireres hos Rådets sekretær eller downloades på Rådets hjemmeside. 19

20 Sygeplejeetisk Råd Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Tlf E.mail

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Indhold. Bilag 4. De Sygeplejeetiske retningslinjer 2014 15. Bilag 5. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 17. Bilag 6. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 18

Indhold. Bilag 4. De Sygeplejeetiske retningslinjer 2014 15. Bilag 5. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 17. Bilag 6. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 18 2014 Årsberetning Indhold Beretning om årets gang i Sygeplejeetisk Råd 2014 3 Fælles nordisk træf om sygeplejeetik 6 (Velfærds)teknologi 7 Samarbejde med tidsskriftet Sygeplejersken 8 Oversigt over Dilemmaer,

Læs mere

Indhold ISBN 978-87-7266-124-7

Indhold ISBN 978-87-7266-124-7 Årsberetning Indhold Beretning om årets gang i 2013 i Sygeplejeetisk Råd 3 Arbejdet med revision af de sygeplejeetiske retningslinjer 5 Høring om fravalg af livsforlængende behandling 7 Nordisk samarbejde

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejeetisk Råd 1990-2010

Sygeplejeetisk Råd 1990-2010 Sygeplejeetisk Råd 1990-2010 forside illustration Den 12. maj er Florence Nigthingales fødselsdag, og i år er det 100 år siden hun døde i sit hjem i London. Derfor har Sygeplejeetisk Råd valgt Florence

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

ZoneConnection Terapeutforening (zct)

ZoneConnection Terapeutforening (zct) 1. Foreningens navn og hjemsted ZoneConnection Terapeutforening (zct) Foreningens navn er ZoneConnection Terapeutforening (zct). Foreningen har hjemsted på den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014.

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Tilstede; Dorrit Thorsen, Anita Døfler, Nina Søndergaard, Birgitte Degenkolv, Trine Hjetting, Mette Juhl Foghmar og Annette Svensson. Dagsorden godkendt. Økonomi.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Sygeplejestuderende i Fredensborg Kommune

Sygeplejestuderende i Fredensborg Kommune Sygeplejestuderende i Fredensborg Kommune Center for Ældre og Handicap August 2013 1 Velkommen til Fredensborg kommune Velkommen til Fredensborg kommune, hvor du skal i klinisk undervisning. Denne pjece

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Vedtægter for Aalborg SeniorSport

Vedtægter for Aalborg SeniorSport Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers Generalforsamling "Trinity", Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Den 3. november 2012 kl. 8.30 DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere