Å R S - BERET- NING 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Å R S - BERET- NING 2011"

Transkript

1 ÅRS- BERET- NING 2011

2 21. årsberetning 2011 Copyright by Dansk Sygeplejeråd Omslag samt Grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Greve Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. Dansk Sygeplejeråd 2012

3 Indhold Beretning om årets gang i 2011 i Sygeplejeetisk Råd 4 Revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer 6 Det nordiske samarbejde 7 Fagets År 8 Papirløse migranter 9 Klinisk Etiske Komiteer 9 Samarbejde med Tidsskriftet Sygeplejersken 9 Hvordan kan du bruge Sygeplejeetisk Råd i din hverdag? 10 Sygdomsbehandling af varigt inhabile patienter 11 Bilag 1. De Sygeplejeetiske Retningslinjer 13 Bilag 2. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 15 Bilag 3. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 16 Bilag 4. Foredrags- og undervisningsaktiviteter 17 Bilag 5. Deltagelse i kongresser, konferencer mv 18 Bilag 6. Praktiske oplysninger 19 3

4 Beretning om årets gang i 2011 i Sygeplejeetisk Råd 2011 har for Sygeplejeetisk Råd været et særligt år præget af mange drøftelser specielt i forbindelse med revision af de sygeplejeetiske retningslinjer. Heraf udsprang der mange diskussioner om opbygning, referencer, sprogbrug og samtidens behov for etisk refleksion blandt sygeplejersker. Se mere om arbejdet senere i årsberetningen. Derudover har der været mange diskussioner ud fra oplevelser og henvendelser fra medlemmer, der har henvendt sig eller som rådets medlemmer har været i kontakt med under konferencer, i forbindelse med undervisning eller i mødet mellem sygeplejersker. Marianne Olander blev af arbejdsmæssige årsager nødt til at melde fra som medlem af rådet, og rådet har i det meste af 2011 derfor gennemført sine møder uden Marianne, som var ekspertisen inden for psykiatrisk sygepleje. Henvendelser fra medlemmer I løbet af det forgangne år har der været et stigende antal henvendelser, der har givet anledning til løbende drøftelser med sygeplejersker i forskellige grene af sygeplejen, og stadig flere, der er i gang med opgaveskrivning, henvender sig for at få vendt etiske vinkler i sygeplejen. Sygeplejeetisk Råd deltager altid gerne i drøftelser og samtaler om etiske spørgsmål direkte med medlemmer, og alle opfordres til at benytte muligheden. Oplæg og undervisning Sygeplejeetisk Råd modtager med jævne mellemrum opfordring til at deltage i debatter eller undervise på temadage, kurser eller uddannelser. I den udstrækning, det overhovedet er muligt, deltager Sygeplejeetisk Råd gerne for at bidrage til opmærksomheden på etiske forhold i sygeplejen. Listen over arrangementer findes i bilagsmaterialet. Høringssvar Dansk Sygeplejeråd bad Sygepleetisk Råd om input til høringssvar i forbindelse med udkastet vedrørende Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Sygeplejeetisk Råd drøftede udkastet og fremdrog nogle væsentlige etiske overvejelser: udkastet har et overvejende økonomisk incitament den omtalte skærpede opmærksomhed på muligheder for at øge en fokuseret indsats for den ældre medicinske patient vil være gavnlig udkastet har rigtig mange gode tilgange til arbejdet, hvor der også ses beskrivelse af involvering af de ældre medicinske patienter og deres pårørende sprogbrugen, hvor ord fra områder, der ikke ligger op ad sygeplejen, skal overvejes, idet der i sygeplejen er tale om mennesker, hvor dialogen og det kliniske faglige blik bør have en stor plads. Samarbejde med Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeetisk Råd er glad for at have en tæt kontakt til Dansk Sygeplejeråd via formandskabet ved Dorte Steenberg, som ved behov mødes med næstformand og formand for Sygeplejeetisk Råd for at drøfte fælles problemstillinger. Det nordiske samarbejde Der er tradition for at de sygeplejeetiske råd i Norge, Sverige, Færøerne og Danmark mødes en gang årligt for at drøfte fælles anliggender med udgangspunkt i etik og sygepleje. I 2011 var Danmark vært for konferencen og vi havde forsøgt at få Finland, Grønland og Island med til konferencen. Der er håb om at Island vil genoptage traditionen med at deltage efter 4 års fravær, når konferencen finder sted på Færøerne i september

5 Det kommende år Dansk Sygeplejeråd holder kongres i 2012, hvilket betyder, at der skal udpeges nye medlemmer til Sygeplejeetisk Råd. Susanne Ardahl kan ikke genopstille, da rådet har nydt godt af Susannes store indsats gennem 8 år, og Marianne Olander har trukket sig. Der skal vælges 5 nye medlemmer til Sygeplejeetisk Råd, og de vælges af DSR s kongres efter kandidatanmeldelser fra kredse i og hovedbestyrelsen for Dansk Sygeplejeråd samt Sygeplejeetisk Råd. Desuden forventer Sygeplejeetisk Råd, at der bliver vedtaget nye sygeplejeetiske retningslinjer, der efterfølgende skal præsenteres og implementeres, og her håber rådet at blive inviteret til arrangementer blandt sygeplejersker i efteråret. Arbejdsvilkårene ændrer sig i disse år inden for sygeplejen. Med et stadigt øget fokus på lavest mulige omkostninger med størst muligt udbytte opstår der fare for, at der tænkes meget kortsigtet på de fleste arbejdspladser. Netop investeringen i deltagelse i fagligt udviklende arbejde inden for sygeplejeetikken er en investering på den lange bane, hvor sundhedsprofessionelle medarbejdere kan styrkes og kvalificere den fremtidige indsats til gavn for befolkningen og sygeplejen og det kræver mod fra lederne men hvem tør lade være? Sygeplejeetisk Råd er et velfungerende råd, hvor der er livlig debat og en stor rummelighed for forskellige synspunkter og drøftelser med en mangfoldighed af perspektiver. Rådet er samtidigt et levende eksempel på, at hvis alle yder et stykke arbejde, kan man sammen nå meget og langt. Grete Bækgaard Thomsen Formand 5

6 Revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer I august 2010 påbegyndte Sygeplejeetisk Råd en revision af de sygeplejeetiske retningslinjer fra Revisionen har været et fast dagsordenspunkt på alle årets møder, hvor medlemmerne mellem møderne har bidraget med indlæg til det fortsatte arbejde. Arbejdsprocessen med revisionen har været meget berigende for Rådets medlemmer. Hvorfor revidere retningslinjerne nu? I vedtægterne for Sygeplejeetisk Råd er det fastslået, at Rådet er forpligtet til regelmæssigt at vurdere retningslinjerne og eventuelt fremsætte forslag til revision. Vi har fundet, at tiden er inde, nu hvor der er gået 8 år siden sidste revision. Formålet med revisionen er at gøre retningslinjerne tidssvarende i forhold til Den sygeplejefaglige udvikling Sundhedsvæsenet i dag Den danske lovgivning Tydelighed i Sygeplejeetisk Råds holdning til centrale etiske spørgsmål Sprogbrug Behov for sygeplejeetiske retningslinjer i klinikken Sygeplejeetisk Råd ønsker med revisionen at komme i dialog med sygeplejersker om brugen af de sygeplejeetiske retningslinjer i faget. Erfaringer fra medlemshenvendelser, undervisningsaktiviteter og møder, som Rådets medlemmer har deltaget i, viser, at sygeplejersker og sygeplejestuderende gerne vil og har et behov for at diskutere etiske problemstillinger og etiske spørgsmål. Erfaringen viser, at brugen af de sygeplejeetiske retningslinjer i klinikken langtfra altid inddrages, når der diskuteres etiske dilemmaer eller spørgsmål i klinikken. Derfor håber Sygeplejeetisk Råd, at vi med en gennemgribende revision og målrettet lancering af de nye sygeplejeetiske retningslinjer i 2012 vil udbrede kendskabet til og brugen af disse. Inspirationsfasen I februar og juni 2011 tog Rådet initiativ til at lade sig inspirere af lektor Jørgen Husted, Aarhus Universitet, for at diskutere de gamle retningslinjer, samt få en dyberegående diskussion og refleksion omkring de første udkast til nye retningslinjer. Det var inspirerende og lærerige møder, som førte til valg af de tre centrale sygeplejeetiske grundværdier, som danner et stærkt fundament for de etiske principper, der afsluttende følges af brugbare og vejledende sygeplejeetiske retningslinjer for sygeplejersker, der står med et etisk dilemma i praksis. Høring og vedtagelse I august 2011 blev udkastet til de nye sygeplejeetiske retningslinjer sendt til høring blandt sygeplejersker og medlemmer af bl.a. SLS, faglige selskaber, DSR s regionale kredse, DSR centralt, Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, DASYS m.fl. Rådet fik 20 meget uddybende og kvalificerede høringssvar. 6

7 Alle høringssvar blev gennemgået og der var flere høringssvar, som påpegede de samme kritikpunkter, eksempelvis om at gøre sprogbruget af begreber som ængstelse og agtelse mere tidssvarende. Desuden har der været mange reaktioner på grundværdien velvære, hvilket tilsammen gav anledning til yderligere intense, givtige og afklarende diskussioner om den endelige udformning. Her ved årsskiftet 2012 er Rådet klar til at videregive de sygeplejeetiske retningslinjer til vedtagelse på DSR s kongres i maj Præsentation af de nye sygeplejeetiske retningslinjer i 2012 Når retningslinjerne er endeligt vedtaget er det Rådets hensigt at målrette lanceringen af de nye retningslinjer gennem skriftlig information og præsentation af dem ved oplæg i DSR s kredse og andre steder. Rådets ønsker at nå ud til alle sygeplejestuderende og sygeplejersker, så retningslinjerne kan være nærværende i daglig praksis og et selvfølgeligt redskab til at kvalificere etiske diskussioner, etiske situationer, etiske dilemmaer og etiske valg i praksis. Det nordiske samarbejde Der er tradition for at de sygeplejeetiske råd i Norge, Sverige, Færøerne og Danmark mødes en gang årligt for at drøfte fælles anliggender med udgangspunkt i etik og sygepleje. I 2011 var Danmark vært for konferencen og vi havde forsøgt at få Finland, Grønland og Island med. Der er håb om at Island vil genoptage traditionen med at deltage efter 4 års fravær, når konferencen finder sted på Færøerne i september De nordiske konferencer bygger meget på erfaringsudveksling både i forhold til indhold og form, og derudover er der stadige drøftelser af etiske forhold og aspekter i sygeplejen, og konferencen i København bød på: Sundhedsvæsenets etiske fordringer og udfordringer i dag, ved Tom Andersen Kjær, præst på Herlev Hospital Fra Sygeplejeetisk Råd til Det Etiske Råd et spring på de favne ved Edith Mark, postdoc i klinisk sygepleje, Aalborg Sygehus (tidligere formand for Sygeplejeetisk Råd) Rundvisning på Diakonissestiftelsens Hospice efterfulgt af samvær og middag på Diakonissestiftelsen, ved rådets medlem Rita Nielsen, hospicechef Helle Tingrupp og Søster Pelle. Rita Nielsen fortæller om livet på Diakonissestiftelsens Hospice, sammen med hospicechef Helle Tingrupp 7

8 Deltagerne fra de sygeplejeetiske råd i Norge, Sverige, Færøerne og Danmark stillede op til gruppefoto i det dejlige efterårsvejr. Det nordiske samarbejde med sygeplejeetik afslører, at de etiske problemstillinger i de nordiske lande er et tema med variationer, idet udfordringerne meget ligner hinanden med forskellig perspektivering. Et af emnerne, der har været gennemgående de seneste år, er forholdene for de papirløse. Her var Sverige først med budskabet for 2 år siden, også i Norge i 2010 var forholdene og vilkårene for hjælp til de papirløse på dagsordenen, og i år i Danmark har der været en del skriverier om papirløses forhold inden for sundhedstjenesten. Fagets År Det er næppe gået nogen dansk sygeplejerske forbi, at Fagets År blev blæst i gang den 12. maj 2011, hvor Dansk Sygeplejeråd satte fokus på faget, og i den forbindelse igangsatte forskellige aktiviteter, herunder en sms-event, hvor tilmeldte en gang om ugen kunne få et spørgsmål, et statement eller en faktaoplysning, som kunne sætte gang i en faglig drøftelse. Desuden har Dansk Sygeplejeråd udgivet en samling dilemmakort, og i forbindelse med disse to events har Sygeplejeetisk Råd været en del af fødekæden med specielt fokus på den sygeplejeetiske dimension. 8

9 Papirløse migranter De sygeplejeetiske råd i Norden har de seneste to år arbejdet med forhold vedrørende papirløse migranter, idet Sverige og Norge allerede er aktive i deres deltagelse i debatten om papirløse migranters forhold. I Sverige i 2009 hørte vi gribende beretninger om Papparslösas forhold i Sverige, hvor der arbejdes aktivt med udfordringen. I 2010 i Norge fortsatte debatten om papirløse migranters forhold og herunder drøftede rådene, hvordan den enkelte sygeplejerske støttes i sit arbejde med at hjælpe papirløse migranter. I Sygeplejeetisk Råd er opgaven at fremhæve de etiske aspekter for sygeplejersker og for de medmennesker, der har behov for sygepleje, og i Danmark forudsætter vi, at alle love bygger på menneskerettighederne, som Danmark har underskrevet. Når love så ind imellem ikke entydigt bygger på disse konventioner, så kan sygeplejersker lades tilbage i et krydsfelt mellem dansk lovgivning på den ene side og menneskerettighederne på den anden side. Et andet krydsfelt, som sygeplejersker kan havne i, er juraen på den ene side og etikken på den anden side som her, hvor lovgivningen ikke tillader at hjælpe medmennesker i nød og den modsatte side, hvor sygeplejeløftet og den etiske fordring er at hjælpe. Den enkelte sygeplejerske må gøre op med sig selv, hvor langt hun eller han vil gå i sine bestræbelser for at hjælpe medmennesker, der har behov for sygepleje. Her har lederne et juridisk og et moralsk ansvar, idet den enkelte leder med sin holdning kan skabe rammer for handling og personlig stillingtagen. Klinisk Etiske Komiteer På Dansk Sygeplejeråds kongres i maj 2010 blev der vedtaget et forslag om at udbrede Kliniske Etiske Komiteer på alle landets sygehuse somatiske, psykiatriske samt i kommunerne. Sygeplejeetisk Råd forventer at blive inddraget i dette, når det egentlige arbejde igangsættes. Samarbejde med Tidsskriftet Sygeplejersken Der har gennem 2011 været en fast rubrik med et etisk dilemma, som er blevet besvaret af Dorthe Holdgaard og et medlem fra Sygeplejeetisk Råd. Svarene har tydeligt vist, at det samme dilemma kan anskues på i hvert fald to vidt forskellige måder. Det er en udfordring at skulle belyse et dilemma med blot 900 tegn, når et spørgsmål eller et dilemma kan perspektiveres på forskellig vis inden for den etiske ramme. Det er godt, at etikken på denne måde får en plads i alle numre af tidsskriftet, og Sygeplejeetisk Råd ser gerne samarbejdet intensiveret. 9

10 Hvordan kan du bruge Sygeplejeetisk Råd i din hverdag? Sygeplejeetisk Råd har til opgave at afgive udtalelser om fagetiske spørgsmål fra Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Når Sygeplejeetisk Råd modtager en medlemshenvendelse om en etisk problemstilling drøftes den på det førstkommende møde. Efterfølgende udarbejdes en udtalelse, hvor Rådet fremkommer med hvilke overvejelser og sygeplejeetiske retningslinjer, der har været drøftet. Udtalelsen bliver sendt til medlemmet og samtidig spørger vi om tilladelse til - i anonymiseret form - at offentliggøre henvendelsen og svaret på hjemmesiden. De fleste medlemmer giver en positiv tilbagemelding herpå. Sygeplejeetisk Råd har i 2011 behandlet følgende problemstillinger Alle henvendelserne, hvor der gives tilladelse, og tilhørende svar kan læses på Rådets hjemmeside. Af henvendelser kan nævnes: Patienterne bliver orienteret om, at der skal screenes men ikke at screeningen kan medføre en bidiagnose Udokumenterede migranters sundhed i Danmark Hjælp i forbindelse med udarbejdelse af etiske retningslinjer for bestyrelsens arbejde og for bestyrelsesmedlemmerne i forhold til økonomiske interesser Begravelse af fostre Om som fagprofessionel at skulle udøve sygepleje på en patient at samme profession eller over, men fra samme afdeling Genoplivning af patient, som findes uventet død Sondekost tilsat Atpro til muslimsk patient Holdning til etikken ved interview af terminale patienter Akutforsøg på bevidstløse og vores etiske retningslinjer 10

11 Sygdomsbehandling af varigt inhabile patienter En gang imellem bliver medlemmerne af Sygeplejeetisk Råd indignerede over forhold, som et eller flere af rådets medlemmer bliver bekendt med. En sådan situation er de pågående overvejelser om at lempe loven i forhold til behandling af varigt inhabile patienter. I det følgende beskrives 2 situationer taget ud af virkeligheden: kronisk eller langvarigt alvorligt sindslidende, der har et aktuelt (men ikke øjeblikkeligt/ livstruende) behandlingsbehov. Anna Larsen Anna på 91 år er faldet og ømmer sig ved berøring af højre underarm; der er tydelig fejlstilling som tegn på fraktur. Anna har Alzheimers demens og har boet på Solvang Plejecenter i 3 år. Anna har udtalte symptomer på demens, herunder også let impressiv afasi, agnosi og apraksi. Hvordan skal vi som plejepersonale få Anna til at forstå, at hun skal have smertestillende medicin? Skal Anna på hospitalet og have sin arm røntgenfotograferet, armen reponeret eller osteosynteret? Måske, - eller mere sandsynligt - siger Anna fra undervejs i dette forløb! og hvad gør vi så? Christoffer Jensen Christoffer, der er 87 år, bor også på Solvang Plejecenter grundet Alzheimers demens. Christoffer har den senere tid givet udtryk for, at han ikke ønsker at tage sin medicin (herunder medicin for sin diabetes og sit forhøjet blodtryk). Hvad gør vi så? Vi lader det ikke blot passere og siger, at Anna og Christoffer selv må bestemme, og at de nu har fravalgt behandlingen. Det ville være undladelsessynd, og vi har pligt til at undgå omsorgssvigt. Men hvad gør vi så og hvad kan vi gøre? Med et nyt lovforslag, som er under behandling, vil der blive åbnet op for tvang i forbindelse med sundhedsfaglig behandling af varigt inhabile personer: demente, patienter med nedsat psykisk funktionsevne, svært retarderede og udviklingshæmmede, samt 11 Er det løsningen og mere præcist - er det den bedste løsning? Nej, det mener Sygeplejeetisk Råd ikke, fordi: Der er risiko for, at vi overhører eller negligerer personens bøn om hjælp en hjælp til at forstå det uforståelige. Risikoen for at vi objektificerer personen og dermed har mere fokus på behandlingen end at betragte det andet menneske som et sansende og unikt væsen. Vi kan ikke blot handle os ud af disse situationer vi må lære at være til stede i det svære. Sygeplejerske Benedikte Exner sagde det meget klart i en radioudsendelse i slutningen af 2011: Vi må blive i dilemmaet lidt længere der kan komme en tredje eller fjerde mulighed frem. Vi må forholde os ydmygt på andres vegne i forhold til, hvad der er rigtigt eller forkert. Vi må stå ved, at vi også gør noget for vores egen skyld. Vi må reflektere sammen (læge, plejepersonale, pårørende), f.eks. udtrykke: Det gør ondt på mig at se hende glide ud af stolen, men det gør også ondt på mig at se hende blive spændt fast. Vi har i Danmark allerede en meget dækkende lovgivning, som flot balancerer mellem omsorgspligten og respekten for patientens integritet og selvbestemmelsesret. Siden 2000 har der i Lov om social service været bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Her er der lovgivning omkring eksempelvis fastholdelse i hygiejnesituationer og tilbageholdelse i boligen. Trods mulighederne har vi i udtalt grad lært at sætte ind med særlig omsorg og pleje eller socialpædagogiske handlinger og redskaber i stedet for magtanvendelse. På nogle plejecentre eller bosteder arbejder man eksempelvis med Marte Meo metoden. Vi har også allerede lovhjemmel til at behandle en person uden dennes samtykke, i situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet, da situationen ellers kan blive livstruende.

12 I Sundhedslovens 19 står der, at en sundhedsperson kan indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten, hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen. I det nye lovforslag gives der muligvis grønt lys for at gennemføre behandlinger i situationer, der er aktuelle og simple (øjendrypning, blodprøvetagning, medicinindtagelse o.l.), hos personer, der ikke samtykker og evt. også fysisk modsætter sig. Det mener vi ikke, der er behov for. Der er i stedet behov for veluddannet personale, der gennem samtale kan skabe forståelse og tryghed, så den enkelte borger ikke oplever krænkelse af sin handlefrihed. Vi udtrykker her en kraftig bekymring for hvilke tvangsmidler, der eventuelt vil blive lovliggjort. Skal fiksering eksempelvis være tilladt i eget hjem? Vil det blive lovligt at benytte fiksering med bælte og remme til Anna eller skal to personalemedlemmer holde Christoffers arme, mens en tredje forsøger at give ham medicinen? Vi mener ikke, at der skal ske tvangsbehandling uden for behandlings-psykiatriens regi. Retssikkerheden er en vigtig begrundelse. Og hvad sker der, hvis vi flytter tvangen ud i samfundet? Fra gerontopsykiatrisk afdeling til eget hjem? Anna og Christoffer vurderes til at have demens i moderat grad og har dermed fortsat mange ressourcer, vi kan gøre brug af. Helt overordnet rejser der sig følgende overvejelser: Hvornår er man inhabil efter hvilke kriterier vurderes dette? Skal vi bruge tvang ved sygdomsforebyggelse og simple behandlinger? Har man som inhabil ikke mulighed for at frasige sig behandling? (hvis en person gentagne gange fjerner sin ernæringssonde vil den pågældende så få lagt en PEG-sonde? eller få sine hænder fikseret?) Hvem beskytter den ny lovgivning? (borgeren, personalet, de pårørende..) Hvordan undgås det, at en lovliggørelse af tvang ikke fører til en optrapning i brugen af det tilladte tvangsmiddel? Hvordan etableres en kultur, som minimerer brugen af tvang over for mennesker, der er varigt inhabile? Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Vi er som sygeplejersker vores ansvar bevidst og måden, hvorpå vi forholder os til et andet menneske, bør efter vores mening ikke ske ved yderligere tvangsindgreb. Pjece om etisk refleksion Der har været stor interesse for at rekvirere Rådets nye pjece, hvor et fagetisk dilemma bliver bearbejdet ud fra en fortælling, en etisk refleksionsmodel og De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Især har vi fået mange henvendelser fra sygeplejeskoler, som bruger pjecen i etikundervisningen. Det er også muligt at finde og udskrive pjecen fra Rådets hjemmeside. 12

13 BILAG 1. DE SYGEPLEJEETISKE RETNINGSLINJER 2011 Som vedtaget af DSR s kongres den 26. maj Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje og er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje. Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. [1] Sygepleje ydes uden nogen form for diskriminering. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer benævnes alle modtagere af sygepleje som patienter. Forudsætningen for, at sygeplejersken kan tage et etisk ansvar er, at sygeplejersker er fagligt velfunderet. Sygepleje baseres på omhu og samvittighedsfuldhed. De Sygeplejeetiske Retningslinjer forudsætter, at den faglige viden er ajourført. De Sygeplejeetiske Retningslinjer respekterer dansk lovgivning og tager udgangspunkt i De Sygeplejeetiske Retningslinjer fra 1992 [2], de grundlæggende menneskerettigheder [3] og ICN s etiske kodeks for sygeplejersker. [4] Anvendelsen af De Sygeplejeetiske Retningslinjer De Sygeplejeetiske Retningslinjer er vejledende i forskellige sammenhænge, hvor etisk stillingtagen er nødvendig. 1. SYGEPLEJERSKEN OG PROFESSIONEN 1.1 Sygeplejersken skal tage ansvar for, at De Sygeplejeetiske Retningslinjer inddrages i sygeplejen. 1.2 Sygeplejersken skal i sit arbejde erkende og vedkende sig det etiske, faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger. 1.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke. 1.4 Sygeplejersken skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og støtte kolleger i vanskelige situationer. 1.5 Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages. 1.6 Sygeplejersken skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed. 2. SYGEPLEJERSKEN OG PATIENTEN 2.1 Sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. Sygeplejersken skal medvirke til, at udsigtsløs behandling [5] afsluttes eller ikke påbegyndes. Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død. Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død. 2.2 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. 2.3 Sygeplejersken skal respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten. 13

14 Rådets intention er, at retningslinjerne kan medvirke til at: Fremme etiske diskussioner og overvejelser blandt sygeplejersker Støtte sygeplejersker i situationer, hvor der skal træffes etiske valg Fremme den gode dømmekraft med henblik på at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen Sætte fokus på etiske dilemmaer, for at synliggøre etiske valg. 2.4 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet. 2.5 Sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning. 2.6 Sygeplejersken skal, ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets forhold og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje, arbejde for at varetage patientens tarv. 2.7 Sygeplejersken skal værne om fortrolige oplysninger om patienten. 2.8 Sygeplejersken skal vise respekt og omsorg for pårørende. Hvis der opstår interessekonflikt mellem patient og pårørende, skal patientens tarv varetages. 3. SYGEPLEJERSKEN OG SAMFUNDET 3.1 Sygeplejersken skal holde sig orienteret om den sociale- og sundhedspolitiske udvikling og deltage i debatten herom. 3.2 Sygeplejersken skal arbejde for prioriteringer, der sikrer en retfærdig og hensigtsmæssig ressourcefordeling, og som tilgodeser de grupper af patienter, der har størst behov for sygepleje. 3.3 Sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, de politiske prioriteringer får for sygeplejen. 3.4 Sygeplejersken skal forholde sig kritisk til udviklingen inden for den bioteknologi og sundhedsteknologi, som har konsekvenser for sygeplejen. 3.5 Sygeplejersken skal i sit arbejde tage et ansvar for at beskytte miljøet mod forurening og undgå unødvendigt ressourceforbrug. 3.6 Sygeplejersken skal ved offentlig fremtræden være bevidst om, hvorvidt dette sker som ansat, som fagperson eller som privatperson. 3.7 Sygeplejersken skal værne om fagets omdømme. [1] Bekendtgørelse nr. 232 af om sygeplejerskeuddannelsen 1, stk. 2, nr. 1 [2] Sygeplejeetiske retningslinjer, vedtaget maj 1992 på DSR s kongres [3] FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) [4] International Council of Nurses (ICN). Det første etiske kodeks for sygeplejersker blev godkendt i 1953 og er senest revideret i år 2000 [5] Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling 3. Ved behandling forstås i denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient m.v. 14

15 BILAG 2. VEDTÆGTER FOR SYGEPLEJEETISK RÅD 1. Sygeplejeetisk Råd har som opgave: at overvåge og fremme sygeplejerskers faglige/etiske standard, samt at afgive udtalelser om faglige/etiske spørgsmål, som indbringes for Rådet af Dansk Sygeplejeråds medlemmer eller Dansk Sygeplejeråd. Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål op til behandling og vurdering. Rådets udtalelser om tilsidesættelse af De Sygeplejeetiske Retningslinjer afgives til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Stk. 2. Rådet kan ikke behandle sager, som i henhold til Dansk Sygeplejeråds love er henlagt til afgørelse i et andet organ. Rådet afgør selv, om det kan behandle en forelagt sag. I tvivlstilfælde kan Rådet indhente udtalelse fra Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse herom. Stk. 3. De Sygeplejeetiske Retningslinjer fastsættes af Dansk Sygeplejeråds kongres efter indstilling fra Rådet. Rådet er forpligtet til regelmæssigt at vurdere disse regler og eventuelt fremsætte forslag til revision. 2. Rådet består af 10 medlemmer, der skal være medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og som vælges af Dansk Sygeplejeråds kongres efter kandidatanmeldelser fra Rådet, Dansk Sygeplejeråds kredse og hovedbestyrelsen. Kandidatanmeldelser skal være Dansk Sygeplejeråd i hænde inden arbejdstids ophør på den sidste normale arbejdsdag i januar måned i lige år. Stk. 2. Der foretages selvstændigt valg af formand. Stk. 3. Medlemmer af Sygeplejeetisk Råd skal såvel virksomhedsmæssigt som geografisk være dækkende for Dansk Sygeplejeråd. Stk. 4. Ingen af Rådets medlemmer må beklæde andre tillidsposter i Dansk Sygeplejeråd eller indtage andre tillidserhverv eller være ansat i stillinger, som vil kunne svække tilliden til Sygeplejeetisk Råd. Stk. 5. På baggrund af de indkomne kandidatforslag indstiller hovedbestyrelsen til kongressen formand og medlemmer til valg på kongressen. Stk. 6. Ændringsforslag til hovedbestyrelsens indstilling kan fremsættes på baggrund af de indkomne kandidatforslag af Dansk Sygeplejeråds kredse samt Sygeplejeetisk Råd inden 1.4. i lige år. Stk. 7. Valg til Rådet gælder for 4 år, og genvalg kan finde sted én gang. Stk. 8. Valg af formand samt 4 medlemmer af Rådet, og valg af Rådets øvrige 5 medlemmer finder sted på to på hinanden følgende kongresser. Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8 om antallet af medlemmer på valg fraviges, såfremt et medlem, der ikke er på valg ved førstkommende kongres, udtræder af Rådet i sin valgperiode. I dette tilfælde foretages der suppleringsvalg ved førstkommende kongres, således at antallet af medlemmer på valg tilpasses den aktuelle medlemssituation i Rådet. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der skal godkendes af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. 4. Rådet aflægger hvert år med udgangen af maj måned beretning om sin virksomhed til hovedbestyrelsen og bestemmer, om beretningen skal offentliggøres helt eller delvis. 5. Udgifterne til Rådets virksomhed afholdes af Dansk Sygeplejeråd på baggrund af en af Dansk Sygeplejeråds kongres fastsat bevilling. Rådets regnskabsår er kalenderåret, og der aflægges regnskab til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. 15

16 BILAG 3. SYGEPLEJEETISK RÅDS MEDLEMMER Grete Bækgaard Thomsen Sundhedschef i Lemvig kommune. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Formand fra Erik Elgaard Sørensen Konstitueret forskningsleder ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Forskningens Hus. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Randi Bligaard Madsen Udviklings- og kvalitetskoordinator, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Holstebro. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Næstformand fra Susanne Ardahl Sygeplejelærer ved Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Brøndby. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Næstformand Genvalgt Rita Nielsen Klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Annette Hegelund Udviklingssygeplejerske, hjemmeplejen i Glostrup kommune. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Lene Poulsen Hjemmesygeplejerske i Aalborg kommune. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Erik Weye Herskind Anæstesisygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus,Sygehus Syd Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Marianne Olander Projektleder i psykiatrien i Region Sjælland. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Trukket sig i juni Birthe Ørskov Lektor, UC Sjælland, Sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing F. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra

17 BILAG 4. FOREDRAGS- OG UNDERVISNINGSAKTIVITETER I 2011 Dato Sted Arrangør Emne Målgruppe DR Sundhed på P1 Interview: Lev stærkt, dø godt Alle Marts Sundhedscenter Vest i Tarm Etik Sundhedspersonale Silkeborg DSR Midtjylland Sygeplejens År: De Sygeplejeetiske Retningslinjer og det sygeplejefaglige ansvar og patientinddragelse Stockholm De nordiske hospice Livet i dødens venterum 400 sygeplejersker Sundhedspersonale Skive Hospice Limfjorden Etik i frivilligt arbejde Frivillige Hotel Vejlefjord FS for Addiktiv Sygeplejes landskursus Etiske dilemmaer i arbejdet med afhængige 100 medlemmer af FS Silkeborg DSR Midtjylland Etik om døden Medlemmer af DSR Region Midtjylland Uddannelsescentret Regionshuset i Aarhus Etiske dilemmaer eksempler fra kræftsygeplejen. Etisk beslutningstagen.værdier og den professionelles anvendelse af værdier i praksisudøvelse. 29 studerende på Specialuddannelse i kræftsygepleje 17

18 BILAG 5. DELTAGELSE I KONGRESSER, KONFERENCER M.V. I 2011 Medlemmernes deltagelse i kongresser og konferencer Dato Sted Arrangør Emne Målgruppe Kvæsthuset Sygeplejeetisk Råd Temamøde med Jørgen Husted, lektor i filosofi, om revision af de sygeplejeetiske retninglinjer Aarhus Universitet Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje og Afdeling for Sygeplejevidenskab Nordisk ph.d.-seminar Det personorienterede sundhedsvæsen Maj DSR DSR Samarbejde om Klinisk Etiske Komiteer Silkeborg Kreds Midtjylland Sygeplejefagligt ansvar Medlemmer af DSR Kvæsthuset DSR Samarbejde med DSR og fagligt selskab omkring alternativ behandling Alle København Sygeplejeetisk Råd Sygeplejeetik Sygeplejeetiske råd i Norden November Horsens Regionshospitalet Horsens Temaeftermiddag om visionen: Fra patient til borger og fremtidens sygepleje Inviterede Emdrup Folkeuniversitetet Jørgen Husted: Det gode liv etik og moral Alle 18

19 BILAG 6. PRAKTISKE OPLYSNINGER PRAKTISKE OPLYSNINGER Sygeplejeetisk Råds sekretær kan træffes på: Tlf. nr eller Fax: Hjemmeside eller Rådet kan også kontaktes ved at skrive til: Sygeplejeetisk Råd Sankt Annæ Plads København K Sygeplejeetisk Råds formand kan træffes på: På hjemmesiden kan du kontakte Sygeplejeetisk Råd via en elektronisk blanket. Pjecer, årsberetninger og De Sygeplejeetiske Retningslinjer kan rekvireres hos Rådets sekretær eller downloades på Rådets hjemmeside. 19

20 Sygeplejeetisk Råd Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Tlf E.mail

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg og handling...

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

2010 Å r s b e r e t n i n g

2010 Å r s b e r e t n i n g 2010 Årsberetning Indhold Beretning om årets gang i 2010 i Sygeplejeetisk Råd 3 Jubilæumskonference 12. maj 2010 5 Etiks refleksion i sygeplejerskens hverdag 7 Tema i 2010: Den medicinske patient 9 Sygeplejeetisk

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Dialogmøde med sundhedsplejersker, der arbejder med asylansøgere... 6. Kan sygeplejersker nægte at udføre en læges ordination?...

Dialogmøde med sundhedsplejersker, der arbejder med asylansøgere... 6. Kan sygeplejersker nægte at udføre en læges ordination?... Årsberetning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Formandens beretning... 3 Dilemmaer fra fagdag og kongres... 4 Dialogmøde med sundhedsplejersker, der arbejder med asylansøgere... 6 Kan sygeplejersker nægte at udføre

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Indhold ISBN 978-87-7266-124-7

Indhold ISBN 978-87-7266-124-7 Årsberetning Indhold Beretning om årets gang i 2013 i Sygeplejeetisk Råd 3 Arbejdet med revision af de sygeplejeetiske retningslinjer 5 Høring om fravalg af livsforlængende behandling 7 Nordisk samarbejde

Læs mere

Indhold. Bilag 4. De Sygeplejeetiske retningslinjer 2014 15. Bilag 5. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 17. Bilag 6. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 18

Indhold. Bilag 4. De Sygeplejeetiske retningslinjer 2014 15. Bilag 5. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 17. Bilag 6. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 18 2014 Årsberetning Indhold Beretning om årets gang i Sygeplejeetisk Råd 2014 3 Fælles nordisk træf om sygeplejeetik 6 (Velfærds)teknologi 7 Samarbejde med tidsskriftet Sygeplejersken 8 Oversigt over Dilemmaer,

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Formandens beretning... 3. Medlemshenvendelser og udvalgte temaer drøftet på Rådsmøder i 2009... 5

Formandens beretning... 3. Medlemshenvendelser og udvalgte temaer drøftet på Rådsmøder i 2009... 5 Årsberetning 2009 Indholdsfortegnelse Formandens beretning... 3 Medlemshenvendelser og udvalgte temaer drøftet på Rådsmøder i 2009... 5 Anvendt etik fra dilemma til konkret valg og handling... 6 Hvem bestemmer,

Læs mere

Klinisk lederskab af patientforløb

Klinisk lederskab af patientforløb Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

deres autorisation anerkendt i Danmark

deres autorisation anerkendt i Danmark Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Brugerrådsmøde d. 31. oktober 2016 Etiske refleksioner i et sengeafsnit Brugerrådet i 2017 www.regionmidtjylland.dk Program Velkomst v/ Ida og medformand Stig Hansen Etiske refleksioner i et sengeafsnit

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Indhold. Illustrationer af Steen Greve Schak.

Indhold. Illustrationer af Steen Greve Schak. Etik for radiografer i Danmark -- etiiske retniingslliinjjer,, der sætter mennesket ii centrum Dett enkeltte menneske harr aldrri ig med ett andett menneske att gørre uden han holderr nogett aff detts

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv. Referat fra Generalforsamling Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker Den 29. september 2009 på Helnan Marselis Hotel, Århus. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED

FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED Udgiver: Radiograf Rådet Copyright Radiograf Rådet Forfatter: Troels Jeppesen 2012 Grafisk Design: KLS Grafisk Hus

Læs mere

Sygeplejeetisk Råd 1990-2010

Sygeplejeetisk Råd 1990-2010 Sygeplejeetisk Råd 1990-2010 forside illustration Den 12. maj er Florence Nigthingales fødselsdag, og i år er det 100 år siden hun døde i sit hjem i London. Derfor har Sygeplejeetisk Råd valgt Florence

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1) Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 27. marts 2015 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 24. april 2015 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Vedtægter for Brandteknisk Selskab

Vedtægter for Brandteknisk Selskab Vedtægter for Brandteknisk Selskab 1. Navn og område Stk. 1. Selskabets navn er Brandteknisk Selskab. Stk. 2. Brandteknisk Selskab er et fagteknisk selskab oprettet i henhold til Lov og vedtægter for IDA.

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds SIND Landsforeningen for psykisk sundhed Vedtægter for SIND- Hovedstadens Regionskreds 2014 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1 Regionskredsens navn er SIND-Hovedstadens Regionskreds. Stk. 2 Regionskredsens hjemsted

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægt for IDA Kemi

Vedtægt for IDA Kemi INGENIØRFORENINGEN I DANMARK Vedtægt for IDA Kemi 1. Navn og område Selskabets navn er IDA Kemi. IDA Kemi er et fagteknisk selskab oprettet i henhold til Lov og vedtægter for IDA. Selskabets arbejdsområde

Læs mere