Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn"

Transkript

1 Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen

2 Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Rekommandation...5 Rekommandation af funktionskravenes formulering...5 Rekommandation af anvendelse af beregninger...6 Rekommandation af anvendelse af sikkerhedstillæg...6 Forord...8 Baggrund Problemstilling Nydimensionering Fornyelse Den nuværende dimensioneringspraksis Forslag til ny praksis Formulering af funktionskrav Beregninger Valg af sikkerhedstillæg Funktionskrav Funktionskravenes afgrænsning Serviceniveau Formulering af funktionskravene Nydimensionering Fornyelse Generelle funktionskrav Minimumskrav Skærpede krav Optimering Beregninger Målsætning Beregninger De 3 beregningsniveauer Beregningsniveau Beregningsniveau Beregningsniveau Sammenfatning Valg af beregningsniveauer Diskussion Kalibrering De grundlæggende principper Beregninger og formidling af resultater Overholdelse af funktionskrav Beregninger i forbindelse med optimering Udgifter til anlæg og ændret drift Udgifter til erstatninger Eksempler Sikkerhedstillæg Usikkerhed...31 IDA Spildevandskomiteen Side 3 af 66

4 6.1.1 Terminologi Usikkerhedens placering Typen af usikkerhed Usikkerhedens natur Kvantificering af usikkerhed Statistisk usikkerhed Scenarieusikkerhed Brug af sikkerhedsfaktorer Reduktion af usikkerhed Erkendelse af uvidenhed Usikkerhedsanalyse for beregningsniveau Første ordens usikkerhedsanalyse og beregning af sikkerhedsfaktoren s Beregningseksempel Usikkerhedsanalyse for beregningsniveau Monte Carlo simulering og beregning af sikkerhedsfaktoren s Beregningseksempel Valg af sikkerhedsfaktor på tilstrømningen Kommunal administrativ praksis Det planlægningsmæssige hierarki Borgerens ret og pligt Kommunens fastsættelse af funktionskrav Kommunens og grundejerens forpligtelser Kommunen skal Kommunen bør Grundejeren skal / bør Kontrolregel for overskridelse af funktionskrav Analyse af afstrømningshændelser X-købings funktionspraksis et eksempel X-købings kloaksystem Nuværende funktionspraksis Oplandene Plangrundlaget Planlægning af ændring af kloaknettets funktion Opstilling af funktionskrav Det valgte serviceniveau Usikkerheder Økonomisk konsekvens af brug af sikkerhedsfaktorer Beregning med sikkerhedsfaktorer Beregningerne Strategi for fornyelse Opfølgning Dokumentation af ekstremhændelse Afslutning Konklusion Diskussion Referencer Ordliste...63 IDA Spildevandskomiteen Side 4 af 66

5 Rekommandation Dette skrift fra Spildevandskomiteen er en rekommandation af, hvorledes afløbssystemer skal fungere under regn. Der lægges op til, at der kan opnås en ny fælles dansk praksis for, hvorledes afløbssystemer skal fungere under regn Forslaget er bygget op over grundlæggende begreber, der er kendte. Forslaget er således en naturlig fortsættelse af den afløbstekniske udvikling. De opstillede principper handler om overholdelse af kriterier, der er sat op med gentagelsesperioden for en given skadevoldende hændelse som det centrale. Forslaget er opstillet ud fra moderne principper med respekt for den tekniske udvikling, og med en forudsætning om adgang og kendskab til moderne elektroniske hjælpemidler. Der lægges i de rekommanderede funktionskrav op til, at den virkelige opstuvningshændelse er afgørende, og ikke en beregningsmæssigt begrundet hændelse. Beregningerne betragtes følgelig udelukkende som et hjælpemiddel til opnåelse af et tilfredsstillende resultat, der skal stå sin prøve i praksis. På denne baggrund rekommanderes følgende: En ny fælles praksis bygges op af 3 elementer: Formulering af funktionskrav Anbefaling af beregninger som benyttes ved nydimensionering og analyse af systemer. Brug af sikkerhedstillæg på såvel beregninger som på fremtidsscenarier, herunder konsekvenser af klimaforandringer og byfortætning. Rekommandation af funktionskravenes formulering I enhver situation skal det være afgørende, at det er den oplevede opstuvningshændelse, der er afgørende for, om funktionskravene er overholdt. Funktionskravene formuleres ud fra en veldefineret kote og en gentagelsesperiode for opstuvning til dette niveau. Der er defineret minimumskrav, der skal overholdes i enhver situation. Hertil kommer at en kommune kan vælge at opstille skærpede krav, dog kun således at de er gældende for hele kommunen. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav er sket på baggrund af erfaringer. Det skønnes, at de udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende praksis. Tabel 1 viser de opstillede minimumskrav. IDA Spildevandskomiteen Side 5 af 66

6 Tabel 1. Minimumsfunktionskrav angivet som tilladelig gentagelsesperiode, samt anbefalet værdi for fuld udnyttelse af rørkapacitet ved dimensionering med beregningsniveau 1. Arealanvendelse Fælleskloakerede bolig- og erhvervsområder Separatkloakerede bolig- og erhvervsområder Minimumsfunktionskrav. Gentagelsesperiode (år) for opstuvning til kritisk kote. Terræn Ved dimensionering med beregningsniveau 1 anbefales det at anvende følgende værdier for fuld udnyttelse af rørkapacitet. Disse værdier skønnes for et normalt forekommende afløbssystem at svare til ovenstående minimumskrav. Anbefalet værdi af gentagelsesperiode for fuld Arealanvendelse udnyttelse af rørkapacitet. ved dimensionering med beregningsniveau 1. Fælleskloakerede bolig- og 2 erhvervsområder Separatkloakerede bolig- og 1 erhvervsområder Rekommandation af anvendelse af beregninger Beregninger betragtes udelukkende som et hjælpemiddel, i og med at funktionskravenes opfyldelse er knyttet til den oplevede hændelse. Følgende 3 beregningsniveauer kan anvendes: o Niveau 1. Den rationelle metode. Dimensioneringsmetode for mindre afløbssystemer. o Niveau 2. Dynamisk model kombineret med CDS-regn. Analyse af forholdsvis ukomplicerede afløbssystemer. o Niveau 3. Dynamisk model kombineret med historiske regn. Analyse af komplicerede afløbssystemer. Beregningerne opstilles ud fra en betragtning om at komme så tæt på virkeligheden som muligt, således at beregningsmetoden ikke i sig selv indeholder sikkerhed. Usikkerhed ved at anvende beregninger implementeres som et valgt sikkerhedstillæg, når beregningsapparatet skal anvendes. De 3 beregningsniveauer er ikke en del af et fast koncept. Andre typer af beregninger, der måtte tilfredsstille behovet i en given situation, samt naturligvis nye beregningsmetoder, kan inddrages i det omfang, dette vurderes formålstjenligt. Rekommandation af anvendelse af sikkerhedstillæg. Funktionskravene formuleres i forhold til virkeligheden. Beregningerne benyttes så tæt på virkeligheden som muligt, og derfor bør den usikkerhed der ligger i forudsætninger og beregninger, indbygges ved bevidst anvendelse af sikkerhedstillæg. Tillægget IDA Spildevandskomiteen Side 6 af 66

7 anbefales valgt således, at sikkerheden mod overskridelse kan skønnes at være mindst 84 %. Det anbefales at tage hensyn til fremtiden ved at benytte scenarieusikkerhed. Et eksempel på dette er, at tage hensyn til forventning om den fremtidige effekt af klimaforandringer ved at opstille et eller flere scenarier for udviklingen indenfor den periode, planlægningen af afløbssystemet dækker. Et andet eksempel er at vurdere usikkerheden på fortætning i de involverede områder, og indbygge scenarier for disse. Disse usikkerheder implementeres som sikkerhedstillæg ved afvikling af beregninger. IDA Spildevandskomiteen Side 7 af 66

8 Forord Dette skrift indeholder et forslag til en ny fælles dansk funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Skriftet er blevet til i et samarbejde mellem DANVA og Spildevandskomiteen. DANVA står for udgivelse af en baggrundsrapport og Spildevandskomiteen står for nærværende skrift. Rapport og skrift udtrykker samme indhold med anbefaling af en ny fælles dansk funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Ønsket om en ny fælles dansk praksis er opstået efter udgivelse af CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings (Dansk Standard, 1999), som har skabt en del usikkerhed i branchen. En juridisk undersøgelse i denne forbindelse har vurderet, at en fælles dansk praksis, som følges af mange kommuner, vil veje tungere end de anbefalinger, der er indeholdt i DS/EN 752. Det er i bestræbelse på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis der er i overensstemmelse med dansk særpræg og en naturlig fortsættelse af eksisterende praksis - at DANVA s rapport og nærværende skrift er blevet til. Arbejdet er udført af en arbejdsgruppe, der har bestået af følgende personer: Poul Harremoës, PH-Consult (indtil november 2003) Claus Møller Pedersen, Århus Kommune Anne Laustsen, Århus Kommune Sonia Sørensen, Københavns Energi Bo Laden, Aalborg Kommune Kristian Friis, DANVA s sekretariat Helle Katrine Andersen, DANVA s sekretariat Jens Jørgen Linde, PH-Consult (fra januar 2004) Peter Steen Mikkelsen, Miljø & Ressourcer, DTU (fra januar 2004) Carsten Jakobsen, PH-Consult / Krüger Principperne for nærværende skrift har løbende været forelagt og diskuteret i DANVA s Afløbskomite, Spildevandskomiteens udvalg vedr. regnafledning fra byer (kaldet Regnudvalget), på flere faglige møder arrangeret af Spildevandskomiteens udvalg for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken (EVA), samt på to temadage for en række indbudte fagfolk indenfor fagområdet. Spildevandskomiteen vil gerne takke for samarbejdet med DANVA samt for alle de bidrag og ytringer, der i denne forbindelse er fremkommet. Skriftet blev forelagt og godkendt på Spildevandskomiteens plenarmøde den 25. april Niels Bent Johansen Civilingeniør, Ph.D. Formand for Spildevandskomiteens udvalg vedr. regnafledning i byer Niels Aagaard Jensen Civilingeniør, Ph.D. Formand for Spildevandskomiteen IDA Spildevandskomiteen Side 8 af 66

9 Baggrund Væsentlige funktioner ved afløbssystemer er at bortlede spildevand i byer og undgå forurening af recipienter fra afløbssystemets overløb. Det er dog ikke realistisk helt at undgå overløb i forbindelse med kraftige regnskyl, og det er heller ikke realistisk at undgå oversvømmelser, men omfanget kan nedbringes til et niveau, der kan accepteres. Indenfor afløbsteknikken er der en lang tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til kraftige regnskyl. Den er opbygget gennem tiderne af de involverede afløbsteknikere. Der eksisterer derfor ikke nogen lovmæssige reguleringer indenfor området ledningsdimensionering - udelukkende sædvanlig praksis. I dag afgøres tvist om skader, der skyldes opstigende kloakvand, således næsten altid efter culpareglen, dvs. retten afgør i hvert enkelt tilfælde, om der er handlet forsvarligt. Foranlediget af en ny CEN standard DS/EN752 (Dansk Standard, 1999), som skabte en del usikkerhed blandt fagfolk, gennemførte DANVA (dengang DANAS) og Spildevandskomiteen (IDA) i 1999 en grundig undersøgelse af de juridiske forhold omkring dette. Den største del af standarden falder godt i tråd med den praksis, som vi i dag anvender i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer er der således væsentlige tilføjelser i forhold til, hvad der er normal praksis i Danmark. Det blev af advokaterne bag den juridiske undersøgelse vurderet, at en fælles europæisk standard i forhold til retspraksis vil blive tillagt stor betydning, hvis mange danske kommuner har valgt at følge den, således at den er blevet en del af sædvanlig praksis. Omvendt vil en fælles dansk praksis, som er fulgt af mange kommuner, veje tungere end de standarder af vejledende karakter, der er indeholdt i DS/EN 752. Det blev på den baggrund besluttet at formulere og anbefale en ny dansk national funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som kan skabe konsensus indenfor området og dermed blive en moderne sædvanlig praksis. Samtidig med dette var der blandt de involverede kommuner og rådgivende ingeniører en erkendelse af, at de tekniske muligheder, vi har fået indenfor de sidste år - både planlægningsmæssigt og anlægsmæssigt, har rykket ved traditionen. Derudover er det blevet til en anden og mere kompleks type af opgaver, der skal løses; f.eks. fornyelse af eksisterende systemer eller integration af driften af afløbssystem, renseanlæg og recipient. Udviklingen har medført, at spørgsmålet om, hvorvidt vi har en sædvanlig praksis, kan diskuteres, og det er en situation fagområdet vanskeligt kan leve med. Målet med skriftet har derfor været at udarbejde en dokumenteret anbefaling til et rummeligt og fleksibelt koncept, som beskriver funktionskrav til afløbssystemet, og som kan accepteres af branchen. En funktionspraksis som dermed kan opnå status som en ny dansk sædvanlig praksis. IDA Spildevandskomiteen Side 9 af 66

10 1. Problemstilling Den lange tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl er bygget op omkring planlægning og anlæg af nye afløbssystemer under de forudsætninger, som de forholdsvis simple metoder kan håndtere. Imidlertid har opgavetypen ændret sig de sidste 25 år i forhold til de forudsætninger, den nuværende dimensioneringspraksis er bygget på. Der er en stor bølge af fornyelse af systemer i gang, som vil fortsætte lang tid endnu, og der er taget en lang række af nye metoder og komponenter i brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. Der arbejdes derfor med funktionspraksis og ikke længere dimensioneringspraksis. Problemstillingen er derfor at opbygge en funktionspraksis, der er rummelig og tilgodeser det behov, der er for at lægge rammen for funktion af såvel nyanlagte som fornyede afløbssystemer. 1.1 Nydimensionering Dimensionering af nye systemer er robust og ikke økonomisk følsom. Der har i alle årene været tradition for at runde dimensionerne rigeligt opad og sikre sig mod overbelastning frem for at foretage økonomisk optimering. Og det er velbegrundet. Et eksempel i kapitel 8 viser, at det for en konkret byggemodning kun koster i størrelsesordenen 5 % at øge gentagelsesperioden fra 2 til 5 år ved nyanlæg af afløbsnettet. Derfor er forholdsvis simple metoder og en stor indbygget sikkerhed rimelig at anvende ved nydimensionering af systemer. 1.2 Fornyelse Fornyelse kan være anderledes kompliceret. Fornyelsesbehov opstår ved, at anlægget i visse områder er i dårligt stand, eller at den hydrauliske kapacitet er for lille, eller som oftest en kombination af begge dele. Løsningsmulighederne er i begge tilfælde mangfoldige. Større ledninger er kun en del af de løsningsmuligheder, der findes, men denne mulighed er naturligvis relevant, når den pågældende ledning samtidig er i dårlig stand. Det vil imidlertid i mange tilfælde give problemer andre steder i systemet og skal derfor vurderes i en større sammenhæng. Problemstillingen er altså kompliceret, når kombination af dårlig stand og hydrauliske problemer skal indbygges til én samlet optimal løsning for et område. Dette kalder på en funktionspraksis, der udtrykker et generelt krav til funktionen uafhængigt af løsningsmetoden. IDA Spildevandskomiteen Side 10 af 66

11 2. Den nuværende dimensioneringspraksis Der er fortsat en rimeligt veletableret praksis baseret på en gentagelsesperiode for udnyttelse af fuldtløbende ledningskapacitet. En praksis, der følger en meget lang tradition. Imidlertid er den ikke længere tilstrækkelig, og der er i de sidste år flere og flere kommuner, der er gået over til lokal formulering af funktionskrav, der formulerer krav om minimum gentagelsesperiode for opstuvning til et veldefineret kritisk niveau. Den historiske måde at dimensionere på har været konservativ og robust, og derudover har en rigelig oprunding af de resulterende ledningsdimensioner været med til at give en stor sikkerhed mod opstuvning i praksis. Den anvendte metode har i en vis forstand udelukkende været en regnemetode, men efter indførelse af modeller er forbindelsen til virkeligheden og ønsket om at efterligne den blevet stærkere. Det har haft afsmittende virkning på anvendelsen af metoden, og derfor søger senere versioner af de oprindelige beregningsmetoder at tilnærme sig modellerne. Eksempelvis regnes nu ofte med en afløbstid til brøndene og med hydrologisk reduktionsfaktor. Begge dele giver en mindre konservativ beregning og dermed en mindre indbygget metodesikkerhed end tidligere. Der tegner sig derfor et uklart billede af, hvad de traditionelle metoder egentlig er, og hvilken sikkerhed der har ligget og ligger i dem. Konklusionen er derfor, at det anbefales at beregne bedst muligt i forhold til virkeligheden og derefter forholde sig til usikkerheden for den aktuelle beregning og erkende den i sin fortolkning af resultatet. Dette er en del af forslaget i dette skrift. IDA Spildevandskomiteen Side 11 af 66

12 3. Forslag til ny praksis Forslaget består af 3 hovedelementer, der hver for sig præsenteres i de følgende kapitler: 3.1 Formulering af funktionskrav Funktionskravene formuleres ud fra følgende præmisser: Det er den virkelige effekt i afløbssystemet, der er målet for formuleringen af funktionskravet - ikke den beregningsmæssige. Dette valg har konsekvenser for formulering af kravene og for den rolle, som beregninger vil spille. Det har også betydning for dokumentation af en oversvømmelseshændelse. Dokumentationen skal tage udgangspunkt i de virkelige forhold ikke i de beregningsmæssige. Funktionskravene formuleres som den mindste tilladelige gentagelsesperiode for opstuvning til veldefinerede kritiske koter. Der er i skriftet fastsat alment gyldige minimumskrav. Disse kan skærpes efter ønske, der eventuelt kan baseres på en økonomisk begrundelse. Denne kan underbygges ved optimeringsberegning, der er en økonomisk sammenstilling af udgifter til opgradering af afløbssystemet og udgifter til skader. Denne kan resultere i en påvisning af, at skærpede krav kan give mindre udgifter og færre skader og derved være til fordel. Resultatet af en sådan optimering er meget afhængig af den lokale topografi og det enkelte afløbssystems struktur. 3.2 Beregninger Beregninger opfattes som konsekvens af ovenstående udelukkende som hjælpemiddel. Der foreslås 3 beregningsniveauer bestående af anerkendte og allerede gennemprøvede beregningskoncepter. Niveau 1. Den rationelle metode. Dimensioneringsmetode for mindre afløbssystemer. Niveau 2. Dynamisk model kombineret med CDS-regn. Analyse af forholdsvis ukomplicerede afløbssystemer. Niveau 3. Dynamisk model kombineret med historiske regn. Analyse af komplicerede afløbssystemer Disse beregningsniveauer er standardiserede valg. Hvis man har en begrundelse herfor, kan man beslutte at benytte andre beregningsmetoder. 3.3 Valg af sikkerhedstillæg. Konceptet forudsætter, at beregninger udføres således, at resultaterne så godt som muligt stemmer overens med virkeligheden, altså at der ikke i beregningsmetoderne er indbygget sikkerhed. Der arbejdes derfor med valgt sikkerhed, udtrykt ved indførelsen af sikkerhedstillæg. Det erkendes, at beregninger kun er tilnærmelser - og at denne tilnærmelse kan være mere IDA Spildevandskomiteen Side 12 af 66

13 eller mindre god. Dette fører til, at det bliver afgørende at forholde sig til usikkerhed på forudsætninger og beregningsmetoder for den enkelte beregningssituation. Der skal foretages en vurdering af usikkerheden, og der foreslås derfor i skriftet metoder til det i sammenhæng med de foreslåede beregningsniveauer. Det ligger i princippet, at god viden om forudsætninger og beregningsmetoder giver mindre usikkerhed på det samlede resultat af beregningerne. Dette kan i sidste ende konkret medføre mindre samlede udgifter ved grundig videnopbygning, eksempelvis ved udførelse af målinger og ved udnyttelse af disse til kalibrering af modeller. IDA Spildevandskomiteen Side 13 af 66

14 4. Funktionskrav Helt overordnet for fastlæggelse af funktionskrav gælder følgende hensyn: at den enkelte bruger har en ret til, og kommunen har en pligt til, at afløbssystemer yder en vis mindste funktionalitet, som kan formuleres i simple funktionskrav, som kan forstås af den almindelige borger. at byens funktioner i øvrigt (f.eks. trafik) kan opretholdes uden urimelig påvirkning fra afløbssystemers funktionalitet. at kommunen anvender kloakforsyningens midler i forbindelse med anlæg og drift af afløbssystemer på en økonomisk forsvarlig vis og i henhold til gældende lovgivning. Funktionskravene formuleres således, at de kan opfyldes inden for det teknisk mulige og økonomisk forsvarlige. 4.1 Funktionskravenes afgrænsning De opstillede krav afgrænses til kommunale afløbssystemer. Funktionskravene i dette skrift er begrænset til at omfatte håndtering af afløbssystemer under kraftig regn med henblik på at leve op til et fastsat serviceniveau. 4.2 Serviceniveau Kraftig regn er et stokastisk fænomen, og der vil altid kunne komme en kraftig regnhændelse, som fører til opstuvning og oversvømmelse et eller flere steder. Sådanne hændelser kan ikke forhindres, men den hyppighed, hvormed det sker, kan ved fornuftig adfærd reguleres til et acceptabelt niveau. Funktionskravet må derfor formuleres som en tilladelig hyppighed for en given begivenhed, f.eks. opstuvning til terræn én gang hvert tiende år. Dette er et udtryk for et givet serviceniveau. 4.3 Formulering af funktionskravene. I enhver situation skal det være opstuvningshændelsen, der er afgørende for, om funktionskravene er overholdt. Funktionskravene formuleres derfor altid ud fra kombinationen af veldefinerede kritiske koter og en mindste gentagelsesperiode for opstuvning til dette niveau. Kravene skal gælde overalt i afløbssystemet Nydimensionering Ved nydimensionering eksisterer systemet ikke endnu, og der kan naturligvis ikke tages hensyn til den virkelige verden. Men nydimensionering foregår altid ud fra en forudsætning om, hvordan det planlagte system faktisk kommer til at se ud, og i det øjeblik det er anlagt og bragt til at fungere, skal det overholde de generelle funktionskrav. IDA Spildevandskomiteen Side 14 af 66

15 4.3.2 Fornyelse Ved fornyelse skal de generelle funktionskrav for opstuvning overholdes. 4.4 Generelle funktionskrav Funktionskravene er formuleret således, at der opstilles minimumskrav, der generelt skal overholdes. Derudover kan den enkelte kommune definere sit serviceniveau højere end minimumskravene ved hjælp af skærpede krav. Årsagen til ønsket højere serviceniveau kan være mange, men under alle omstændigheder bør der foreligge en begrundelse. Én af begrundelserne kan være, at det økonomisk kan betale sig at definere et højere serviceniveau. Dette kan klarlægges ved en optimeringsberegning Minimumskrav Minimumskravet er et udtryk for de rettigheder brugerne af afløbssystemet har til afløbssystemets funktionalitet, og dermed de forpligtelser, kommunen har overfor brugerne. Minimumskrav formuleres som en minimal gentagelsesperiode for opstuvning til konkret defineret kritisk kote. I dette skrift betragtes udelukkende det omgivende terræn ved afløbssystemet som den kritiske kote i relation til minimumskravet Skærpede krav Ved opstilling af skærpede krav skal det godtgøres, at kravene overalt i systemet giver et højere serviceniveau end de fastsatte minimumskrav. Figur 1 viser eksempler på koter i systemet, der kan anvendes ved opstilling af skærpede krav. Kritisk kote = kælder Opstigende vand overstiger nærliggende kælderkote. Kritisk kote = stueplan Niveau svarende til, at opstigende vand kan anrette skade i et nærliggende hus. Kritisk kote = afstand til terræn Niveau svarende til, at det opstigende vand overstiger en given lodret afstand fra terrænniveau. Kritisk kote = terræn Niveau svarende til, at opstigende vand overstiger terrænets niveau. Figur 1. Eksempel på definition af kritiske koter. IDA Spildevandskomiteen Side 15 af 66

16 4.4.3 Optimering Ved optimering forstås at finde den optimale gentagelsesperiode for en veldefineret hændelse. Dette gøres ved at sammenstille de samlede omkostninger til at opgradere et afløbssystem til en given gentagelsesperiode for den veldefinerede hændelse med de samlede omkostninger, der vil være forbundet med skader. Princippet i optimering er vist på figur 2. Tegningen viser princippet for optimering af de samlede omkostninger. X-aksen er udtryk for en gentagelsesperiode for opstuvning hos den mest udsatte bruger i et givet opland. På Y-aksen er afbildet den samlede omkostning. For at opnå en bestemt, minimal gentagelsesperiode kræves en nødvendig anlægs- og driftsomkostning. Dette udtrykker den amortiserede anlægsudgift lagt sammen med den årlige driftsomkostning. Optimering Omkostning Summation af alle omkostninger Anlægs- og driftsomkostninger Skadesomkostninger Gentagelsesperiode Figur 2. Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægsomkostninger og skadeomkostninger omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperiode. Til en given gentagelsesperiode er tilsvarende knyttet en skadesomkostning, som er udtryk for den gennemsnitlige skade på årsbasis. De to slags omkostninger er summeret. Denne summering vil i reglen udvise et minimum. Ofte ses, at der ved små forbedringer kan opnås store gevinster, mens der med voksende investeringer opnås aftagende gevinster. Imellem de to yderpunkter findes et minimum, som er udtryk for den økonomisk optimale løsning. Ligger denne optimale løsning højere end svarende til serviceniveau for minimumskrav, kan der opstilles skærpede funktionskrav. Hvis minimum ikke er veldefineret kurven er flad bør der gennemføres sensitivitetsanalyser for at afklare hvor robust denne form er i forhold til variation på de indgående parametre. IDA Spildevandskomiteen Side 16 af 66

17 5. Beregninger Funktionskravet er formuleret med udgangspunkt i den virkeligt oplevede opstuvningshændelse. Beregninger er et hjælpeværktøj for afløbsteknikeren til at dimensionere nye systemer, eller skabe sig et overblik over de eksisterende systemers funktion og derudfra projektere ændringer, fornyelser eller udvidelser af systemet, således at det tilfredsstiller de opstillede funktionskrav. Formålet med beregninger er derfor: Med en acceptabel grad af tilnærmelse at sammenknytte udformningen af afløbssystemet og regnhændelsen med den hændelse, i form af opstigende vand, som resulterer i skader. At opnå viden om funktionen af afløbssystemet med henblik på at udforme det optimalt i forhold til de opstillede funktionskrav. Beregninger er en tilnærmet efterligning af virkeligheden. Uanset hvor avancerede beregningsmetoder der anvendes, er de tilsvarende processer i den virkelige verden langt mere komplekse. Det er derfor væsentligt at forholde sig til usikkerhed. Usikkerhedsvurdering i forbindelse med beregninger er ikke en del af beregningen men en efterfølgende kvalificeret vurdering af beregningsresultatet. Opstilling af beregninger i bestræbelsen på at simulere korrekt i forhold til virkeligheden er ikke det samme som at udføre beregninger med indbygget sikkerhed. Følgende skal derfor iagttages ved enhver opstilling og udførelse af beregninger: Udvis stor omhu med opbygning af beregningssystemet. Benyt det bedst mulige udgangspunkt og de bedst mulige data i det aktuelle tilfælde. Foretag kvalitetssikring af data på alle niveauer. Opsøg forbindelsen til virkeligheden. Opsøg og tilpas om muligt til måledata. Gør hvad der er muligt for, at få den opstillede model til at passe med virkeligheden. Vurdér beregningsusikkerheden og fastsæt sikkerhedstillæg. Indfør sikkerhedstillæg på kritiske parametre i beregningssystemet og udfør de endelige beregninger. Resultaterne kan herefter angives sammen med et benyttet sikkerhedsniveau. 5.1 Målsætning Målsætningen for beregningerne er, at de skal sætte os i stand til bedst muligt at: analysere den hydrauliske funktion af afløbssystemet under regn udtrykt ved et niveau for opstigning af vand som funktion af gentagelsesperioden. IDA Spildevandskomiteen Side 17 af 66

18 analysere den fremtidige funktion efter en planlagt ændring, fornyelse eller udbygning af systemet, inklusive det valgte sikkerhedstillæg vurdere konsekvensen af fremtidige ændringer f.eks. forøget regn som følge af klimaforandring eller fortætning af områder. 5.2 Beregninger I det følgende præsenteres 3 beregningsniveauer, der foreslås benyttet ved dimensionering og analyse af afløbssystemer. Disse beregningsniveauer er alle opstillet med henblik på opfyldelse af den opstillede målsætning. Det skal understreges, at disse 3 beregningsniveauer blot illustrerer muligheder for at dimensionere afløbssystemer / analysere afstrømning af regn. Der findes flere muligheder, og det er op til afløbsteknikeren frit at vælge mellem de til enhver tid tilgængelige muligheder. Der kan ikke opstilles færdige formler for, hvorledes man skal benytte et eller flere beregningsniveau(er), men der kan opstilles retningslinier, og det er ud fra disse op til afløbsteknikere at vurdere beregningsniveauernes anvendelighed i den konkrete sag. I det følgende beskrives de 3 foreslåede beregningsniveauer kortfattet. 5.3 De 3 beregningsniveauer Beregningsniveau 1 Dette niveau kan håndteres ved håndberegning, ved hjælp af regneark eller ved hjælp af et meget enkelt computerprogram. Metode: Den rationelle metode. Metoden bygger på den antagelse, at det maksimale flow i enhver ledning kan beskrives som multiplum af det ovenfor liggende bidragydende areal og en defineret kritisk regnintensitet. Regndata: Regnkurver / regnrækker. Den relevante regnkurve (eller regnrække) for den givne gentagelsesperiode opsøges i Spildevandskomiteens skrift nr. 26, (SVK, 1999). Regnkurven definerer sammenhængen mellem regnvarighed og regnintensitet. Kriterium: Gentagelsesperiode T for udnyttelse af fuldtløbende ledningskapacitet. På niveau 1 er kun ét kriterium muligt, nemlig gentagelsesperioden for udnyttelse af den beregningsmæssige fuldtløbende kapacitet. Metoden forholder sig dermed ikke til opstuvning. Regnestykket giver for en valgt gentagelsesperiode den maksimale afstrømning og en dertil svarende nødvendige rørdimension. Den rationelle metode er brugt gennem mange år, og er en dimensioneringsmetode, der rummer en indbygget sikkerhed. En gentagelsesperiode på traditionelt T = 2 år for udnyttelse af fuldtløbende ledningskapacitet har gennem tiden resulteret i afløbssystemer, IDA Spildevandskomiteen Side 18 af 66

19 der langt hen ad vejen ikke har givet hydrauliske problemer, selvom man skulle tro at ledningsfyldning hvert andet år ville give opstuvninger tid efter anden. Selv ældre systemer, som må formodes at være presset af byfortætning (forøgelse af de befæstede arealer og dermed afløbskoefficienten), fungerer tilsyneladende godt selvom de nominelt blev dimensioneret for T = 2 år. Imidlertid bygger denne erfaring på forudsætninger, der svarer til den traditionelle anvendelse af den rationelle metode. Afstrømningstiden baseres traditionelt alene på rørstrømning uden tillæg for strømningstiden på overflader, der indregnes ikke hydrologisk reduktionsfaktor, og traditionelt er der oprundet til en ekstra handelsdimension. I modsætning til tidligere benyttes den rationelle metode nu oftere på en måde, der søges sammenlignet med de beregningsmodeller, der i nærværende rapport betegnes beregningsniveau 2 og Beregningsniveau 2 Dette beregningsniveau svarer til en meget udbredt praksis, hvor der anvendes en dynamisk model sammen med syntetiske CDS-regn. Forudsætningen er, at regnstatistikken og statistikken på effekten af regnen kan betragtes som sammenfaldende. Metode: Dynamisk model. Metoden bygger på anvendelse af en tilgængelig model for beregning af afstrømningsforløb under regn. I Danmark har vi modelkomplekset MOUSE (DHI, 2004), der er meget udbredt og anvendt. Det samlede afstrømningsforløb håndteres af to modeller, en overflademodel og en rørmodel, der hver for sig opererer på basis af en lang række inddata. De to modeller tilsammen simulerer konsekvensen af regn. Der er ingen dimensionering i disse modeller, kun analyse, og skal et system dimensioneres, skal det på dette niveau foregå ved at afprøve opstillede forslag. Modelberegningerne afvikles som enkelthændelsesberegninger, hvor de valgte regndata udgør den grundliggende forudsætning for beregningsniveau 2: at gentagelsesperioden for den beregnede effekt svarer til gentagelsesperioden for den valgte regn. Der henvises i øvrigt til manualer for de relevante modeller. Regndata: CDS-regn Chicago Design Storm (CDS), der blev udviklet i midten af forrige århundrede i USA (Keifer og Chu, 1957) - har fundet bred anvendelse i Danmark. En enkelt CDS-regn indeholder for én valgt gentagelsesperiode information om maksimale middelintensiteter for et interval af varigheder og samler på denne måde information fra en hel regnkurve i én enkelt dimensioneringsregn. Det bør her understreges, at sammenhængen mellem maksimal middelintensitet og varighed er et forenklet billede af regnen, der relaterer sig direkte til problemstillingen fuldtløbende ledningskapacitet. Dette gælder uanset, om man IDA Spildevandskomiteen Side 19 af 66

20 dimensionerer ledningsnet vha. den rationelle metode, eller om man analyserer ledningsnet ved med CDS-regn som input til en simuleringsmodel at kontrollere ledningskapaciteter. (SVK, 1999) Kriterium: Formuleringen af de opstillede funktionskrav er direkte forbundet med maksimal opstuvning for en valgt gentagelsesperiode. Derfor benyttes niveaukriteriet på beregningsniveau Beregningsniveau 3 Dette niveau svarer til den generelle anvendelse af modeller og historiske regndata. Niveau 3 svarer til det mest avancerede niveau som beskrevet i Spildevandskomiteens skrift nr. 18. (SVK, 1984a) Metode: Dynamisk model. Beregningsmodellens opsætning er identisk med beregningsniveau 2. Kun regndata og afvikling af beregningerne afviger. Modelberegningerne afvikles som langtidssimulering. Resultaterne af beregningerne kan vise gentagelsesperioden. Hver enkelt resultatserie f.eks. maksimale stuvningsniveauer i en brønd - rangordnes således, at den statistiske gentagelsesperiode kan bestemmes for ethvert sted i systemet. Langtidssimuleringen giver altså alle resultater som funktion af en gentagelsesperiode inden for det interval, regnserien gør det muligt. Regndata: Historiske regn. En helt afgørende forudsætning for at benytte beregningsniveau 3 er, at der foreligger lange historiske regnserier med en høj tidsopløsning. Det har vi i Danmark. Regndata fra 41 regnmålere med en tidsopløsning på 1 minut i perioden fra 1979 er tilgængelige for danske abonnenter. Data er behandlet i Spildevandskomiteens skrift nr. 26 (SVK, 1999) for perioden 1979 til 1996, og dér gives anbefaling af, hvorledes regnserier udvælges i konkrete situationer. Der kan altså med anvendelse af disse data opnås en største beregningsmæssig gentagelsesperiode på 17 år. Usikkerheden er dog stor på de største gentagelsesperioder. Kriterium: Formuleringen af de opstillede funktionskrav er direkte forbundet med maksimal opstuvning for en valgt gentagelsesperiode. Derfor benyttes niveaukriteriet på beregningsniveau 3. Eksempel 1 Et simpelt symmetrisk opbygget opland er dimensioneret efter den rationelle metode i to versioner, og der er fundet dimensioner, der alle er oprundet til nærmeste handelsdimension 200, 250, 300, 400, 500.mm. Forskellen på de to beregninger er alene fastsættelsen af afstrømningen på overfladerne. I version A er der ikke regnet med afstrømningstid på overfladerne. I version B er der regnet med 5 min. tillæg til rørstrømningstiden. IDA Spildevandskomiteen Side 20 af 66

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr. EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune Projektnavn: Spildevandsplan

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems Agenda Hvilke typer regn findes? Spildevandskomiteens anbefalinger gennem tiden Generelt

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1. Indledning og baggrund...6 Kapitel 2.

Læs mere

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :

Læs mere

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Ballerup Forsyning. Måløvhøj 1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 Det juridiske afsæt Advokat Søren Stenderup Jensen Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 WWW.PLESNER.COM Disposition

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER SØREN THORNDAHL INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG AALBORG UNIVERSITET Århus 8-9 November 2016 Baggrund Spildevandskomiteens Skrift 27 (2005): Funktionspraksis for

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde Udgave: 01.03.2007 Revision: 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og baggrund... 3 1.1 Generelt...

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune?

Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Hvad gør Nordvand med regnvandet i Gentofte Kommune? Ved Carsten Nystrup, Direktør Nordvand a/s Spildevandsplan 2011-2014 Gentofte Kommunes spildevandsplan udstikker mål, strategier og indsatsområder for

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 4 2 FUNKTIONSPRAKSIS... 4 3 SERVICENIVEAU...

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Vallensbæk Kommune. Tillæg 1 til Spildevandsplan Ledning ved Højstrupparken/Olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen

Vallensbæk Kommune. Tillæg 1 til Spildevandsplan Ledning ved Højstrupparken/Olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen Vallensbæk Kommune Tillæg 1 til Spildevandsplan Ledning ved Højstrupparken/Olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen 2014-2022 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Planlægningsgrundlag... 3 3 Projektgennemgang...

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Spildevandsplan Tillæg nr. 14. Strategi og mål for fremtidens afløbssystemer i Ringsted Kommune

Spildevandsplan Tillæg nr. 14. Strategi og mål for fremtidens afløbssystemer i Ringsted Kommune Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 14 Strategi og mål for fremtidens afløbssystemer i Ringsted Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Klimatilpasning...3 3 Dimensionering og serviceniveau...3

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet URBANWATER Weather Radar Applications Forbedring af regnestimatet fra vejrradarer ved brug af in-situ sensorer i afløbssystemet Malte Ahm - ma@civil.aau.dk Præsentation til EVA temadag 13. marts 2013 EVA

Læs mere

Greve Solrød Forsyning

Greve Solrød Forsyning Greve Solrød Forsyning Redegørelse for øget udledning til Skelbækken December 2015 Udarbejdet til: Greve Solrød Forsyning og Solrød Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Thomas Rolf Jensen og Søren Højmark

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

Ekstremregn og kloakker

Ekstremregn og kloakker Oktober 2011 2 Ekstremregn og kloakker Resume Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Spørgsmål om erstatningsansvar ved oversvømmelse

Spørgsmål om erstatningsansvar ved oversvømmelse Spørgsmål om erstatningsansvar ved oversvømmelse Udarbejdet af MOLT WENGEL Advokatpartnerselskab Vi har fået en fiktiv case, og er blevet anmodet om at besvare denne herunder med inddragelse af en alternativ

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden Berislav Tomicic, Urban Water, DHI Model (numerisk, matematisk, computer..): Definition Model er en digital prototype af

Læs mere

Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world

Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world Klokeringstyper Carsten Jakobsen Krüger A/S Resourcing the world Hverdagsregn 75 % Det handler jo om regn Beskyttelse af recipienter Designregn 99 % Velfungerende afløbssystemer Ekstremregn 1 % Minimering

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere