Forsørgelsesgrundlaget, sygedagpengene, var altså bortfaldet med sagsbehandlerens egenhændige afgørelse, og borgeren blev således fredag den 2. septem

Transkript

1 Essay Et sagsforløb omkring sygedagpenge i Viborg Kommune. Rimelig eller urimelig? Dette essay er skrevet i løbet af august måned 2015 op til femårsdagen for en måske urimelig sagsbehandling, som startede den 2. september 2010 i Beskæftigelsesforvaltningen, Job & Velfærd, i Viborg Kommune. I dette tilfælde er et essay, en relativ kort prosatekst, valgt som formidlingsformat, da teksten er udtryk for borgerens, forfatterens, personlige fremstilling af indtryk, erfaringer og tanker omkring sagsbehandlingens forløb, men teksten er dog systematisk opbygget efter en tidslinje fra begyndelsen til enden for sagsforløbet. Hele sagsforløbet omkring bevilling af sygedagpenge startede allerede den 19. januar 2010, hvor borgeren - som det her drejer sig om - helt efter reglerne var berettiget til sygedagpenge efter arbejdsrelaterede, og korrekt anmeldte skader i henholdsvis 2006 og Efter anmodning til beskæftigelsesforvaltningen blev visitering og opfølgningsplan oprettet den 2. februar 2010 af sagsbehandler Charlotte Nielsen, men allerede den 4. marts 2010 blev en ny sagsbehandler, Annette Risgård Jensen, ansvarlig for sagsforløbet i forvaltningen. Borgeren blev efter et møde i forvaltningen den 15. marts 2010 sendt i et genoptræningsforløb i Sports Club Viborg grundet følgevirkninger fra de påførte arbejdsrelaterede skader, og forløbet fra den 23. marts 2010 blev betegnet som et aktiveringsforløb. Hele forløbet med genoptræning i Sports Club i sommerhalvåret 2010 blev af borgeren fulgt uden noget fravær overhovedet, og der var i hele forløbet kun et yderligere møde med forvaltningen, nemlig den 20. juli Af de to møder i foråret og sommerhalvåret var kun mødet i marts med sagsbehandler Annette Risgård Jensen som deltager. Ved det andet møde i juli måned var sagsbehandleren, Annette Risgård Jensen, fraværende og en anden sagsbehandler blev med minutters varsel nødt til at tage mødet med borgeren; - et møde af mindre end fem minutters varighed. Den 2. september 2010 sker det, som derefter får store konsekvenser, nemlig at borgeren fratages retten til sygedagpenge efter kun 32 uger med én dags varsel. Borgeren er kort sagt raskmeldt af sagsbehandler Annette Risgård Jensen uden videre forklaring og uden nogen form for møde eller partshøring i forvaltningen. Frist for partshøring angives i brev om fratagelsen til at være er den 10. september 2010, men dette var ikke korrekt i henhold til lovgivningen. Den 2. september var imidlertid en torsdag, og borgeren modtog brevet om fratagelse af sygedagpenge ved hjemkomst efter genoptræning i Sports Club Viborg. Fredag formiddag - dagen efter - retter borgeren henvendelse til Sygedagpengeafdelingen for om muligt at få en forklaring. Dette afvises uden videre i receptionen med besked om, at borgeren kan klage efter gældende regler. Allerede dagen før, om torsdagen, havde borgeren rettet henvendelse til sit fagforbund, som omgående indvilger i med fuldmagt at fremsende klage/anke over afgørelsen om fratagelse af sygedagpenge efter 32 uger. Der kunne ikke på nogen måde udbetales dagpenge fra forbundets A-kasse grundet en fortsat gyldig sygemelding - arbejdsskadesagen var endnu ikke afsluttet i Arbejdsskadestyrelsen. 1

2 Forsørgelsesgrundlaget, sygedagpengene, var altså bortfaldet med sagsbehandlerens egenhændige afgørelse, og borgeren blev således fredag den 2. september 2010 henvist til Ydelseskontoret, hvor der kunne ansøges om kontanthjælp. Under mødet i Ydelseskontoret blev det gjort klart, at fast ejendom og andet af værdi skulle sælges eller afskaffes før der kan udbetales kontanthjælp, og borgeren skulle derefter henvende sig i Jobcenter igen for opfølgning på ansøgningen om kontanthjælp. Efter middagspause i forvaltningen, altså fredag eftermiddag, blev borgeren af en kontorelev efter elevens konsultation med en mellemleder per telefon visiteret til straksaktivering for modtagelse af kontanthjælp, en såkaldt straksdom, med start den førstkommende mandag, den 6. september 2010, på kommunens værksted Work4You på Lundvej i Viborg. Fristen for partshøring er på dette tidspunkt naturligvis ikke udløbet, men der er nu tilknyttet en ny socialrådgiver, Gitte Bundgaard, til borgeren, som nu den 3. september 2010 er betegnet som indsatsklar. Begrundelse for fratagelse af borgerens ret til sygedagpenge beror tilsyneladende på en enkelt sætning i en vurdering foretaget af en 76-årig lægekonsulent, og den 13. september 2010 fremsender sagsbehandler Annette Risgård Jensen en endelig afgørelse om ophør af sygedagpenge med bemærkning om, at borgeren har valgt ikke at kommentere sagen. Frist efter lovgivningen var dog ikke udløbet. Fagforbundet har imidlertid på daværende tidspunkt bestridt afgørelsen og fremsender derefter en anke/klage helt efter reglerne. Det viser sig senere, at Sygedagpengeafdelingen har henlagt klagen fra fagforbundets advokat, og ikke sendt den til Beskæftigelsesankenævnet for Midtjylland i Ringkøbing. En helt klar forvaltningsretlig brist i forvaltningen, som burde have haft alvorlige konsekvenser for de involverede i forvaltningen. Mandag den 6. september 2010 møder borgeren naturligvis om morgenen på det kommunale værksted på Lundvej til aftjening af sin straksdom, straksaktiveringen, uden nogen form for arbejdsprøvning eller erhvervsevnevurdering. I aktiveringen sættes borgeren umiddelbart til med en barkspade at afhøvle træstammer til bygning af sheltere. Også lige den rigtige opgave på et koldt betonunderlag udendørs for en lyskeopereret borger med fodskader, og igen et udtryk for mangel på kompetencer blandt kommunalt ansatte medarbejdere. Under forløbet blev der ikke udleveret handsker, fodtøj eller anden arbejdsbeklædning til værn mod skarpe værktøjer, som barkhøvle jo nu engang er. Efter at værkstedet havde fået tilsendt borgerens papirer fra forvaltningen blev borgeren sat til at skrue øskner på fuglehuse. En ganske interessant opgave til aktivering af en sprogligt og administrativt uddannet borger med mere end tyve års forvaltningserfaring. Det såkaldte afklaringsforløb på værkstedet blev afsluttet efter fire uger efter aftale med socialrådgiver Gitte Bundgaard, og borgeren blev således igen den 4. oktober 2010 sendt tilbage til det samme aktiveringsforløb med genoptræning i Sports Club, som borgeren var i før fratagelse af sygedagpenge fire uger tidligere. Nu havde borgeren jo bare haft en umiddelbar indtægtsnedgang på 33 %, som var forskellen på sygedagpenge og kontanthjælp. En følgevirkning af den åbenbare inkompetente sagsbehandling i forvaltningen, som det jo senere skulle vise sig at være, men også en rigtig fin besparelse for Viborg Kommune. Indsigelse og ankesag fra fagforbundet var jo indsendt rettidigt, og som nævnt var der i forløbet ingen partshøring, da anken jo ubevidst - men dog nok alligevel fuldt bevidst - var blevet henlagt i Sygedagpengeafdelingen. Det blev af socialrådgiveren nævnt, at det nu 2

3 pludselig var muligt at benytte en plads i Sports Club, hvilket ikke havde været muligt før. Frem til september havde man kun et meget begrænset antal pladser til rådighed i Sports Club, og dem havde sygedagpengeafdelingen siddet på. Det lugtede lidt af, at sagsbehandlerne lige skulle have fjernet et par stykker fra genoptræningsforløbet i Sports Club efter 32 uger i stedet for 52 uger for at få plads til nogle nye borgere på sygedagpenge. Herefter kom en periode med gentagne henvendelser fra borgeren til forvaltningen for om muligt at få en dato for ankens/klagens behandling i Beskæftigelsesankenævnet, og en samtale med et lokalt byrådsmedlem førte til et personligt kaffemøde med forvaltningschef Jette Lorenzen den 8. februar Ved mødet blev borgeren igen forsikret om, at klagen var sendt til Beskæftigelsesankenævnet for Midtjylland, og man kunne forvente en afgørelse derfra snarest. Endelig den 14. april 2011 efter endnu et par henvendelser, hvor forvaltningschef Jette Lorenzen sender et svarbrev den 7. april 2011, bliver borgeren igen inviteret til et møde den 28. april 2011 med faglig koordinator Sofie Steensgaard og afdelingsleder Tina Koed Nymann. På mødet uden referat meddeles med beklagelse, krokodilletårer vil borgeren mene, at forvaltningen desværre havde henlagt fagforbundets anke i seks måneder, og at man nu endelig den 18. april 2011 havde sendt den til Beskæftigelsesankenævnet for Midtjylland. Dette var naturligvis en alvorlig forvaltningsretlig brist, og forvaltningschefen Jette Lorenzen var ikke på noget tidspunkt orienteret om henlæggelsen. Ved senere aktindsigt er det blevet klarlagt, at der i april 2011 er forsøgt ændringer i journalen for borgeren, men sekvens-registreringerne i Opera-systemet viser jo fiflerierne, som absolut ikke burde finde sted i en offentlig forvaltning. Man kan ikke ændre i tidsangivelser for korrespondancer, og man burde have været klar over, at en borger, som har været ansat i administrative stillinger i mere end tyve år, ville blive opmærksom på fiflerierne ved aktindsigt. På samme dag som mødet med mellemlederne i forvaltningen i slutningen af april 2011 blev borgerens faste ejendom efter reglerne om modtagelse af kontanthjælp, samt en helt naturlig mangel på indkomst, solgt på tvangsauktion med et stort formuetab til følge for borgeren. I hele perioden for den ny aktivering i Sports Club er der igen intet fravær fra borgerens side, og der indsendes en ansøgning om førtidspension i januar Dette skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen på det tidspunkt, hvis der ikke forelå en ansøgning om førtidspension, ikke ville arbejde videre med borgerens gamle arbejdsskadesag. Der blev i den forbindelse endelig udarbejdet en ressourceprofil, og genoptræningsforløbet i Sports Club gav god mening. Forløbet blev derfor forlænget med yderligere tre måneder. Ved møder med en ny sagsbehandler, Betina Jakobsen, den 10. august 2011 og endelig igen den 17. november 2011 bliver der taget stilling til en arbejdsprøvning, og den 5. december 2011 bliver der afholdt en forsamtale på Vestergaard Pack for under et arbejdsforløb at få udarbejdet en Arbejdsevnevurdering. Arbejdsprøvningen skulle efter reglerne have været gennemført allerede før fratagelse af sygedagpenge efter 32 uger i september En regelret periode på normalt 52 uger med sygedagpenge og genoptræning kunne efter reglerne forlænges med op til 26 uger, og en arbejdsprøvning kunne således have været gennemført i foråret Den pågældende arbejdsprøvning kunne man kalde en symbiose 3

4 mellem en kommunal forvaltning og en privat virksomhed, hvor virksomheden fik udført pakkeopgaver til en meget lav løn, og forvaltningen fik placeret nogle borgere i et projekt. Til moro for mange af de projektaktiverede var kommentaren ofte, at det var billigere end børnearbejde i Kina. Et tolv ugers vurderingsforløb på Vestergaard Pack blev påbegyndt den 12. december 2011, og forløbet blev afsluttet den 2. marts Borgerens erhvervsevne var på det tidspunkt i journalen vurderet nedsat til 65%. Den 19. marts 2012 blev borgeren af sagsbehandleren Betina Jakobsen ansvarligt og kompetent visiteret til fleksjobordningen, og borgeren deltog derefter i tvungne ugentlige møder i Fleksjobteam. Faktisk var der - desværre - tale om intetsigende møder uden reelt indhold i perioden fra den 2. april 2012 frem til den 22. juni 2012, og borgeren var den eneste på hele holdet i det nævnte mødeforløb, som var på den laveste kontanthjælp. Alle andre deltagere var på ledighedsydelse, hvilket ville sige et indkomstniveau ca. 33 % højere, og borgeren, som der her er tale om, var faktisk helt frem til den 1. juni 2013 underlagt alle de restriktioner loven om modtagelse af kontanthjælp medførte, hvilket i realiteten havde den effekt, at fast ejendom, bil og andre aktiver med værdier over kr ikke måtte være til disposition. Kontanthjælpen blev endelig den 1. juni 2013 omskrevet til fleks- (ledigheds)ydelse, men skulle i tekst og virkning have været ændret allerede den 1. januar 2013, da den ny reform af fleksjobordningen trådte i kraft. Den 20. september 2012 modtog borgeren grundet sine klager over sagsforløbet i Sygedagpengeafdelingen en invitation til et møde den 4. oktober 2012 med forvaltningschef Jette Lorenzen og afdelingskoordinator Sofie Steensgaard i det ny Rådhus - blandt kommunens borgere set som et 300 millioners kommunalt prestigebyggeri. Under mødet fremlægger borgeren til orientering en kopi af sagsnr. BS7C-1579/2011 fra Byretten i København, samt en kopi af et internt notat, sagsnr , fra Københavns Kommune. Bilagene vedrørte en sag mellem BUPL og Københavns Kommune, som var afgjort ved Byretten, men derefter anket til behandling ved højere instans den 12. juni 2013, og som havde en vis lighed med borgerens egen verserende sag ved Beskæftigelsesankenævnet for Midtjylland. Begge repræsentanter for forvaltningen hævdede imidlertid ikke at kende til principsagen i København, som faktisk blev vundet af BUPL. Dette må alt taget i betragtning betegnes som inkompetence, da netop det at være velorienteret på fagområdet er en væsentlig del af den faglige kompetence. Herefter blev borgeren den 22. oktober 2012 henvist til en ekstern aktør, Væksthuset, til et forløb over tolv uger med søgning af potentielle fleksjob i lokalområdet. Forløbet blev afsluttet den 20. januar 2013 efter i alt tolv timers samtaler. Reelt var der af i alt 117 lokale momsregistrerede virksomheder kun 35 virksomheder med ti eller flere medarbejdere, som eventuelt kunne være potentielle arbejdsgivere for fleksjobbere. En realitet, som snart medførte at mange virksomheder bad sig fritaget for henvendelser fra den eksterne aktør, idet der blev ringet til dem i tide og utide. Interessant er det imidlertid i dette forløb for borgeren, at der i timesedlerne til kommunens forvaltning, og dermed til statistikindberetningen til Arbejdsmarkedsstyrelsen i København, blev anført, at borgeren havde fået stillet 180 timers konsulenthjælp til rådighed. Dette er fortsat anført som en 4

5 samfundsudgift på borgerens personnummer, og må betegnes som en bevidst fejlindberetning - tilsyneladende ud fra en simpel økonomisk beregning. Efter afslutningen af forløbet hos den eksterne aktør, Væksthuset, blev borgeren indkaldt til et møde den 23. januar 2013 med Fleksjobteam, hvor det skulle vise sig, at to af teamets konsulenter ikke kendte til LBK 706 (BKG 22) af 17. januar 2013 med nye regler for fleks i egen virksomhed. Reglerne var sendt ud til forvaltningerne, og man burde være orienteret om de nye regler i Fleksjobteam. Borgeren kan vel med rette hævde, at der igen kunne være tale om faglig inkompetence. Senere fik borgeren dog afslag på ansøgning om fleks i egen virksomhed, men kun et enkelt punkt ud af syv punkter i reglerne anført i LBK var ikke opfyldt. Ellers var der i foråret 2013 ikke yderligere kontakt mellem borgeren og Beskæftigelsesforvaltningen. Eventuelt burde man måske som en prøve i systemet have hjulpet borgeren med en ansøgning om dispensation, men det blev ikke gjort. Den 1. juli 2013 blev borgeren sammen med mange andre fleksjobbere indkaldt til møde i Work4You i Viborg grundet nye regler om tvungent curriculum vitae på Jobnet, og borgeren beklager sig her i meget klar tale til de tilstedeværende konsulenter over sagsbehandlingen. Efter dette møde gik det fantastisk hurtigt, og allerede den 5. juli 2013 blev borgeren om morgenen afhentet ved sit hjem til et møde hos en potentiel lokal arbejdsgiver, og et praktikophold blev efter en kort samtale i virksomheden aftalt til start den 29. juli Den 1. november 2013 påbegyndtes således et midlertidigt minifleksjob med 8 timer/uge i den pågældende virksomhed, og borgeren passer fortsat det pågældende fleksjob helt efter reglerne i august måned Man kan retrospektivt hævde, at havde alle sagsbehandlere i forvaltningen i Viborg Kommune gjort deres arbejde korrekt og anstændigt fra starten, havde borgeren været tilknyttet fleksjobteamet to år tidligere, og dermed også været omfattet af den gamle lovgivning og ikke reformens regulativer efter den 1. januar 2013, og ikke mindst havde borgeren ikke haft et indkomst- og formuetab på ca. kr netto. Borgeren skulle, hvis alt var gået korrekt for sig, ganske enkelt ikke på noget tidspunkt have været på kontanthjælp, men på en berettiget ledighedsydelse uden de begrænsninger der var og er i den gældende lovgivning omkring modtagelse af kontanthjælp. Forvaltningen i Viborg Kommune har i hele forløbet siden den første anke, klage, over sagsbehandlingen i september 2010 ageret som modspiller overfor borgeren, og er helt klart gået efter, at sagen skulle falde for forældelse i september Problemet for kommunen var imidlertid, at borgerens fagforbund og advokatfirmaet Elmer & Partnere i København var på forkant, og havde en stævning klar, i det tilfælde Viborg Kommune ikke skriftligt accepterede en udsættelse af tidsfristen. Beskæftigelsesankenævnene i regionerne blev nedlagt den 1. juli 2013, og borgerens anke blev sendt til behandling i Ankestyrelsen i Ålborg, hvorfra der så endelig kom en afgørelse den 3. april

6 Ankestyrelsen i Ålborg ophævede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 13. januar 2012 og omgjorde dermed i klar skrift Viborg Kommunes afgørelse truffet den 13. september Forvaltningen ved afdelingsleder Thomas Worm i Viborg Kommune har senest i et brev af 28. maj 2014 afvist, at den kommunale forvaltning på nogen måde har et professionelt ansvar for det formuetab, der er påført borgeren ved den inkompetente sagsbehandling, omend kommunen rent faktisk er dækket af en ansvarsforsikring gennem Kommunernes Landsforening (Kravspecifikation, bilag 3, side 27, punkt 4). Forvaltningen mener altså ikke, at der var sammenhæng mellem påført tab (tvangssalg grundet status som kontanthjælpsmodtager) og kommunal afgørelse (uberettiget påført status som kontanthjælpsmodtager). Afdelingslederen anfører i øvrigt i brevet med afvisningen, at Viborg Kommune i første omgang fik medhold ved Statsforvaltningen (Beskæftigelsesankenævnet i Ringkøbing), men det skal naturligvis hermed fastholdes, at ankenævnets afgørelse var baseret på bevist eller ubevist, culpøst vildledende information fra sagsbehandleren i kommunen. Det fastholdes naturligvis også, at forvaltningen i Viborg Kommune var og er professionelt ansvarlig for formuetabet. Teksten i kravspecifikationen er klar nok: Forsikringen skal dække erstatningsansvar, som kommunen pådrager sig for formuetab, tilføjet tredjemand, i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregel (culpa) i forbindelse med kommunal rådgivningsvirksomhed, afgørelser (forvaltnings akter), tilsyn og videregivelse af oplysninger. Det skal også i dette essay nævnes, at borgerens sidste forælder døde i april måned 2013, hvor borgeren fortsat, men uberettiget grundet inkompetence i kommunens forvaltning, var anført som kontanthjælpsmodtager, og således ikke kunne arve efter forældrene. Inkompetencer i hele sagsforløbet fra starten den 2. september 2010 og frem til den endelige og korrekte afgørelse fra Ankestyrelsen den 3. april 2014 har naturligvis haft mange - og måske utilsigtede - konsekvenser for borgeren, og man kan håbe de kommunale sagsbehandlere og især mellemledere, som ikke har haft kompetencerne i orden, tænker sig rigtigt godt om fremover ved behandling af sager af lignende art. Et problem er imidlertid, at kassetænkning ofte spiller en meget stor rolle i de interne kommunale regelsæt. Der ligger helt sikkert mange gamle, forkerte afgørelser i kommunerne i kassetænkningens hellige navn, ikke alene i Viborg Kommune, men borgerne flest har ikke haft det mentale eller økonomiske overskud til at anke afgørelserne, og har derfor udover den alvorlige stressfaktor - med konsekvenser for helbred - lidt store økonomiske tab. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, og det burde være muligt efter evaluering at bortvise kommunale sagsbehandlere, som ikke har forvaltet deres stillinger anstændigt. Sådan burde det faktisk være i hele den offentlige sektor, som nu engang betales af borgernes skattekroner, men det er jo et politisk problem, som der sikkert aldrig bliver taget hånd om. Afdelingsleder Thomas Worm i Viborg Kommunes forvaltning anførte ganske vist i brevet af 28. maj 2014, at borgeren jo bare kunne indbringe kravet for de almindelige domstole, vel vidende at det havde borgeren ikke nogen økonomisk mulighed for. 6

7 Ved at gøre denne beskrivelse af sagsforløbet gennem en femårig periode tilgængelig, kan almindelige borgere i alle kommuner danne deres egne meninger om, hvorvidt behandlingen af sagen om sygedagpenge i Viborg Kommune har været rimelig eller urimelig. Borgeren er i øvrigt fortsat underlagt alle restriktioner ved Erklæring om oplysningspligt grundet fleksløntilskud, hvorved forvaltningen kan indhente oplysninger om alle forhold, inklusive ikke-økonomiske forhold, uden borgerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol. Borgeren har således i årevis et ansvar for indberetning af oplysninger af enhver art om alle økonomiske og ikke-økonomiske forhold, men forvaltningen kan med et pennestrøg fralægge sig ethvert ansvar for inkompetent sagsbehandling, omend den fejlagtige afgørelse for længst er omgjort af Ankestyrelsen. Er dette rimeligt eller urimeligt, når det påførte formuetab for borgeren tages i betragtning? En interessant vinkel på sagen er, efter at Ankestyrelsen hjemviste afgørelsen om fratagelse af sygedagpenge med én dags varsel til Viborg Kommune, og dermed til den samme sagsbehandler, som oprindeligt havde truffet den inkompetente afgørelse, at skatteopgørelsen for flere år skulle efterreguleres. Det er siden blevet bekendt, at SKAT på flere områder ikke helt har haft kontrol over beregninger grundet problemer med IT, og der har også i denne sag været en disput mellem borgeren og SKAT om beregning af skat på efterregulering af dagpenge, og ikke mindst omkring en tvungen flytning af pensionsmidler i den pågældende periode over flere år efter frataget ret til sygedagpenge. Der blev endelig i december 2015 truffet en afgørelse i denne disput med regulering af indkomst for 2012 til borgerens fordel. Havde borgeren ikke gentagne gange gjort indsigelse, var borgerens sag endnu engang - som så mange andre tilfælde - blevet forkert behandlet af det for de fleste borgere uoverskuelige system. Er det rimeligt? * * * * * Gert Almind / I det tilfælde en borger skulle få brug for juridisk hjælp i en social- eller arbejdsmarkedssag lignende den, der er beskrevet herover, anbefales det, at borgeren gennem sit fagforbund retter henvendelse til ét af nedenstående advokatfirmaer, som har stor erfaring på området: Storm Advokatfirma Elmer & Partnere Advokataktieselskab John F. Kennedys Plads 1K, 6. sal Borgergade 24B 9000 Aalborg 1300 København K