Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder

Transkript

1 Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder Aalborg Universitet Geografi, 4. semester, forår 2004

2

3 F-studienævnet Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7 G4 DK-9220 Aalborg Ø Titel: Den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder Tema: Rumlig organisation Projekt gruppe: GEO2 - gr. 2 Gruppemedlemmer: Bastian E. Jensen Christian Hald Lars Gaardsøe Søren H. Rasmussen Vejleder: Anne Lorenzen Semester: Geografi, 4. semester Projektperiode: 16. februar - 2. juni, 2004 Antal kopier: 8 Antal sider: 82 Synopsis: Dette projekt undersøger den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering ud fra et varekædeperspektiv. Den historiske baggrund for industrien, der har ledt til de forudsætninger, den fungerer under i dag, gennemgås. Bagefter undersøges Polens integration i den globale økonomi bl.a. gennem direkte udlandsinvesteringer. Herefter belyses tekstil- og beklædningsindustriens lokaliseringsbetingelser, den teknologiske udvikling i produktionen, samt den internationale handel og regulering. Til slut udføres et casestudie af den danske tekstilvirksomhed Södahl, der benytter sig af polske underleverandører, for at sondere mulighederne for industriel opgradering i Polen. Der konkluderes at den polske tekstil- og beklædningsindustri ikke kan konkurrere med billige arbejdsintensive produktion udenfor EU, og derfor må Polen opgradere til mere avanceret og vidensintensiv produktion, men denne omstilling kræver kapital, og det er svært at finde investorer.

4

5 Forord På et feltkursus til tekstil- og beklædningsområdet ved Herning og Ikast først i martsmåned i år besøgte vi brancheforeningen Dansk Textil- og Beklædning. Under besøget blev der bl.a. forklaret, hvordan den danske tekstil- og beklædningsindustri op gennem 1990 erne havde flyttede deres produktion til Central- og Østeuropa eller Asien, og om hvordan denne udflytningsproces fortsætter. Vi mente derfor, at det kunne være interessant at undersøge, hvilke muligheder og problemer udflytningsprocessen skaber i de lande, hvor industrien flytter til og måske senere forlader igen. På denne måde kom besøget til at danne baggrund for dette projekt. I projektet har vi valgt at fokusere på Polen, fordi det er et af de central- og østeuropæiske lande, hvor mange virksomheder er flyttet til. Endvidere er Polen et aktuelt emne, da landet netop er blevet optaget i EU den 1. maj For at kunne undersøge forholdene i Polen har vi valgt at arbejde med en dansk tekstilvirksomheds konkrete udflytning. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til Södahl og Fimex, for at de tog tid sig til både besøg og interviews. Bagerst i denne rapport forefindes bilag om besøg og interview samt litteraturoversigt over kilderne til dette projekt. Til opsætningen af rapporten er programmet L A TEX benyttet, og kildehenvisningerne er lavet på formen (Navn, årstal). God fornøjelse! Bastian Egede Jensen Christian Hald Lars Gaardsøe Søren Højmark Rasmussen

6

7 Indhold 1 Indledning Polen i klemme mellem øst og vest Den globale tekstil- og beklædningsindustri Problemformulering Metodevalg 15 3 Polens historie og transformation Polen før Transformation efter Polens historiske handelsmønstre Politik i Polen efter EU-medlemskabet Opsummering Integration i den globale økonomi Direkte udlandsinvesteringer Investeringer i Polen Globale produktionsnetværk og varekæder Opsummering Tekstil- og beklædningsindustrien Lokaliseringsbetingelser og faktorer Teknologisk udvikling International handel og regulering Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen Opsummering

8 6 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen Södahl Design A/S Södahls varekæde Södahls produktionsnetværk Muligheder for industriel opgradering Opsummering Konklusion Metodekritik Perspektivering Litteratur 73 A Virksomhedsbesøg på Sødahl 77 B Resume af interview med Södahl og Fimex 79

9 Figurer 3.1 Kort over Polen med nabolande Grænsedragning efter Privatiseringens forløb i Polen Privatiseringsgraden i udvalgte lande Arbejdsløshedsprocenten af befolkning Polens import og eksport Polens tre største import og eksport partnere Udviklingen i BNP Direkte udlandsinvesteringer og eksport på verdensplan Verdenskort over direkte udlandsinvesteringer Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer på verdensplan Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Polen Strømmen af direkte udlandsinvesteringer til Polen i Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde Skift i EU s regionale import fra 1990 til Verdens samlede eksport af tekstil og beklædning U- og Ilandes andel af verdens eksport af tekstil og beklædning Polsk tekstil- og beklædningsindustris salg Polsk tekstils og beklædnings andel af den samlede industris salg Den polske tekstil- og beklædningsindustriens handel med EU Udflytningens forløb Södahls varekæde Södahls produktionsnetværk Vistulas produktionsnetværk

10

11 Tabeller 4.1 Direkte udlandsinvesteringer fordelt på erhvervssektorer i Polen Idealtyper for transnationale virksomheder Aktører i produktionsnetværk og varekæder Forskelle i produktionskarakteristika mellem tekstilindustrien og beklædningsindustrien Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande Verdens 25 største eksportører af beklædning Ansatte indenfor tekstil- og beklædning i Polen

12

13 1 Indledning Efter Anden Verdenskrig opstod en ny geopolitisk verdensorden, hvor verden blev delt op i to sfærer. En af skillelinjerne delte Europa i et kapitalistisk Vest og et kommunistisk Øst, hvor de to supermagter, USA og USSR, dominerede hver sin del. Frem til Murens fald i år 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i år 1991 var de internationale relationer dikteret af den ideologiske kamp mellem disse to systemer (Agnew, 2003, s. 102). Efter sammenbruddet åbnede Central- og Østeuropa sig mod Vesten og påbegyndte en transformation mod markedsøkonomi og demokrati. Overgangen til markedsøkonomi og privat ejendomsret skabte en række nye muligheder og problemer for de nyligt uafhængige lande. Transformationen blev gennemført med forskellige hastigheder og på forskellige måder i de centralog østeuropæiske lande. Fremgangsmåderne kan benævnes som henholdsvis den bløde og den hårde landing. Privatiseringen i Ungarn er et eksempel på den bløde landing. Ideen bag den bløde landing er en gradvis overgang, hvor priserne langsomt stiger, for at give befolkningen tid til at omstille sig. Samtidig er privatiseringen i Ungarn forløbet ved direkte salg af virksomheder. Modsat Ungarn er Polen et eksempel på den hårde landing. I Polen mente regeringen, at den bløde landing var spild af opbyggede ressourcer. De indførte i stedet en chokkur, der medførte øjeblikkelige prisstigninger og et kraftigt dyk i reallønnen (Riishøj, 1996). De central- og østeuropæiske landenes integration i verdensøkonomien nødvendiggjorde udenlandske investeringer for at effektivisere industrien og derved gøre den konkurrencedygtig, da det kræver kapital og erfaring (Gorzelak, 1996, s. 92). Faktisk betød den bløde landing, at omstruktureringen skete hurtigere i Ungarn end i Polen, fordi de ungarske virksomheder blev opkøbt af udenlandske firmaer. Dette har dog medført en hård konkurrence fra importerede varer, som har betydet, at landets egne virksomheder har svært ved at klare sig. (Riishøj, 1996, s ).

14 12 Indledning 1.1 Polen i klemme mellem øst og vest Otte af de central- og østeuropæiske lande, heriblandt Polen, blev medlem af EU den 1. maj Forud for optagelsen i EU har der været Europa-aftalen, som er en bilateral handelsaftale for industriprodukter (Iversen og Gammelgård, 1999, s. 4-5). Med EU-medlemskabet kommer landene med i Det Indre Marked, og dette øger mulighederne for at sælge deres varer til forbrugerne i de rigere vesteuropæiske lande. Omvendt kan det også betyde, at udenlandske investorer fravælger disse lande, fordi omkostningerne stiger pga. højere lønninger og højere krav til arbejdsforhold og miljø som en konsekvens af EU-harmonisering. Dette dilemma opleves også i Polen. Den polske fagforeningsleder Ryszard Lepik udtaler: Vi havde ikke for fem år siden forudset, at så mange virksomheder nu kollapser eller flytter østpå, og det kræver en omstilling og mere uddannelse af vores arbejdskraft, hvilket vi ikke har ressourcer til (Ugebrevet A4, 2003). Polen er altså på den ene side presset af de lavere lønninger udenfor EU, og på den anden side er der problemer med at omstille produktionen, så den kan konkurrere med kapital- og vidensintensiv produktion i Vesteuropa. Polens position i den globale arbejdsdeling ændrer sig, og derfor er de forskellige industrier i Polen tvunget til at finde et nyt fodfæste i den internationale økonomi. Igennem de sidste 50 år har den internationale handel udviklet sig til et kompliceret kalejdoskopisk system, der indebærer at produktionsprocesser bliver fragmenteret og geografisk relokaliseret på global skala på en måde, som i større grad negligerer nationale grænser. Den globale omstrukturering indebærer udvikling af teknologi og omorganisering af transport og ledelsesmetoder, og derfor ændres de grundlæggende betingelser for hele produktionen (Dicken, 2003, s. 9). På denne måde er der opstået en dynamisk international arbejdsdeling, hvor lande som f.eks. Polen, aktivt må forsøge at forbedre deres position gennem industriel opgradering fra f.eks. eksport af råvarer og simpel forarbejdning til en mere avanceret produktion. 1.2 Den globale tekstil- og beklædningsindustri Denne globale omstrukturering præger udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien. På mange måder var det også tekstil- og beklædningsindustrien, der startede den industrielle revolution. Det første tekstilindustrielle center lå i England, og derfra spredte tekstil- og beklædningsindustri sig til alle de nyindustrialiserede lande som Tyskland, Frankrig, USA og Holland i det 19. århundrede. I disse lande blev der skabt store tekstil- og beklædningsindustrier, hvor der var ansat hundredtusindvis af arbejdere. Tekstil- og beklædningsindustri har lave etableringsomkostninger, og den benytter sig primært af ufaglært arbejdskraft. Derfor benyttes tekstilindustrien ofte som startindustri for nyindustrialiserede lande. Dette har også betydet, at tekstil- og beklædningsindustrien var den første til omstille produktionen til det globale marked. Den er i dag den mest geografisk spredte industri

15 1.3 Problemformulering 13 af alle industrier i verden. (Dicken, 2003, kap. 10). Også den danske tekstil- og beklædningsindustri er blevet internationalt orienteret. Allerede i starten af 1980 erne førte jagten på lave omkostninger til udflytning af arbejdsintensiv produktion. Dengang var det til Portugal, og senere flyttede produktionen videre til lande som Polen, Estland, Letland og Litauen, og nu er dele på vej længere mod øst (Dupont, 2004). Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen befinder sig i en svær position, hvor de har Vesteuropas kapital- og vidensintensive produktion på den en side og det øvrige Østeuropas lave lønniveau på den anden side. Tekstil- og beklædningsindustrien er i stigende grad blevet global, og det har fået stor betydning for konkurrencen, og den måde industrien er struktureret på. 1.3 Problemformulering Temaet for dette semester er rummelig organisation. Denne rapports undersøgelser vil klarlægge nogle af de processer, der foregår på det globale niveau indenfor tekstil- og beklædningsindustrien for at give et billede af Polens omplacering i den internationale arbejdsdeling. Ud fra Polens dilemma mellem videns- og arbejdsintensiv produktion og mellem Vesteuropas effektive industri og Central- og Østeuropas lave lønninger opstilles følgende problemstilling: Hvilke potentialer har tekstil- og beklædningsindustrien i Polen for industriel opgradering? For at svare på dette spørgsmål undersøges først følgende underspørgsmål: 1. Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? 2. Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering? 3. Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålene diskuteres den polske tekstil- og beklædningsindustriens muligheder for industriel opgradering gennem et casestudie af en dansk tekstilvirksomheds udflytning af produktion, som bliver sammenholdt med en virksomhedscase fra Polen.

16

17 2 Metodevalg Det første delspørgsmål til problemformuleringen lyder: Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? For at besvare dette spørgsmål vil Polens historie blive undersøgt igennem et litteraturstudie for at identificere de handlinger og begivenheder, der har ledt til de forudsætninger, som den polske industri fungerer under. Der vil specielt blive lagt vægt på den politiske historie efter 1989 og de politiske beslutninger, der har påvirket industrien. Derunder vil bl.a. privatiseringsprocessen, og den deraf følgende arbejdsløshed blive undersøgt. Polens vej til optagelse i EU og de mulige betydninger af medlemskabet for den polske industri belyses. Polens handelspartnere gennem det 20. århundrede vil også blive undersøgt, da dette kan give et indikation af de skift, den polske industri har været igennem. Det andet delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering? Dette spørgsmål vil blive besvaret ved en kvantitativ undersøgelse af, hvordan økonomien er blevet internationaliseret gennem transformationen. Der vil blive set på udenlandske investeringer i verden generelt og Polen specifikt. For at forklare industriens globale omstruktureringer er der i dette projekt valgt en deduktiv tilgang, der tager udgangspunkt i teori om globale produktionsnetværk og varekæder. Ud fra disse teorier undersøges modeller for industriel opgradering. Det tredje og sidste delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? For at besvare dette spørgsmål undersøges tekstil- og beklædningsindustrien først gennem et studie af faglitteraturen for at opnå forståelse af de forskellige betingelser, der dikterer vilkårene for udviklingen. Først undersøges tekstil- og beklædningsindustriens opbygning som globale produktionsnetværk og varekæder. Derefter undersøges en lokaliseringsbetingelserne og -faktorerne i de forskellige produktionsled, og teknologisk udvikling i industrien. Herefter undersøges den internationale regulering og handel for til sidst belyse udviklingen i den polske tekstilog beklædningsindustri. Undersøgelserne af de tre underspørgsmål danner baggrund for en diskussion

18 16 Metodevalg af den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering. Gennem et casestudie af virksomheden Södahl Design A/S undersøges mulighederne for polske virksomheder, der er underleverandører for udenlandske virksomheder. Casestudiet udarbejdes på baggrund af virksomhedsbesøg og halvåbne kvalitative interviews med Södahls produktionsassistent og deres entreprenør fra firmaet Fimex. Til sidst sammenlignes der med en polsk beklædningsvirksomhed gennem en sekundær kildes casestudie for at perspektivere undersøgelsen.

19 3 Polens historie og transformation For at undersøge de politiske og økonomiske forudsætninger er det nødvendigt at kende til landets baggrund. Dette kapitel vil derfor komme med en kort beskrivelse af landets vigtigste karakteristika. Det vil blive efterfulgt af en gennemgang af Polens historie før 1989, for at forstå den tilstand landet var i, da der blev brudt med Sovjetkommunismen. Derefter vil der komme en mere detaljeret beskrivelse af årene efter 1989 for at forstå den industrielle udvikling i den rette kontekst. I denne del vil transformationsprocessen med den deraf følgende privatisering og arbejdsløshed blive gennemgået. Der vil også være en gennemgang af de skiftende regeringer og deres indflydelse på økonomien, samt en gennemgang af Polens historiske handelsmønstre og tilnærmelse til EU. ± Østersøen Kaliningrad Litauen Hviderusland Tyskland Polen Warszawa Tjekkiet Ukraine Slovakiet 100 Kilometer Figur 3.1: Kort over Polen med nabolande. Udarbejdet med data fra (grida.no, 2004).

20 18 Polens historie og transformation Polen er det største land i Centraleuropa med et areal på km 2. Til sammenligning er Danmarks areal på km 2, hvilket er ca. en syvendedel af Polen. Polen grænser op til Kaliningrad, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland. Mod nord udgør Østersøen en naturlig grænse, se figur 3.1 på forrige side (Nedergård, 1996). Polen er befolket af 38,6 mio. mennesker, og har en nettotilvækst i befolkningen på 0,5 promille. Befolkningen består af ca. 97,6 % polakker, 1,3 % tyskere, 0,6 % ukrainere og 0,5 % hviderussere. I Polen er 95 % af befolkningen romersk katolikker, og resten er henholdsvis græsk ortodokse, protestanter, jøder eller muslimer (CIA Factbook, 2004). I Polens udgør bybefolkningen ca. 62 % af den samlede befolkning (GUS, 2004, Tal fra år 2002). I forhold til Danmark er urbaniseringsgraden i Polen ikke så stor, da 85 % af den samlede danske befolkning bor i byerne (leksikon.org, 2004). Befolkningstætheden i Polen ligger på ca. 124 indbyggere pr. km 2, hvilket er tæt på den danske befolkningstæthed på knapt 125 indbyggere pr. km 2. Polen er en republik med Warszawa som hovedstad, og er opdelt i 16 amter, kaldet Voivodships. Amterne er opdelt i 373 Powiat er og disse indeholder 2489 kommuner (CIA Factbook, 2004). Befolkningsfordelingen indenfor erhverv er således, at 31 % arbejder i primære erhverv, hovedsageligt i landbruget, 23 % arbejder i sekundære erhverv og 46 % arbejder i tertiære erhverv (GUS, 2004, Tal fra år 2002). Dette er meget forskelligt fra Danmark, hvor fordelingen er 3,7 % i primære erhverv, 23 % i sekundære erhverv og 73,3 % i tertiære erhverv (DST, 2003, Tal fra år 2002). Andelen, der arbejder indenfor industrien, er ens, men i Polen arbejder en forholdsvis stor del af arbejdstyrken stadig i landbruget, mens erhvervsfordelingen i Danmark domineres af servicesektoren. 3.1 Polen før 1989 Polens blev kristnet i 966, da den daværende kong Mieszko konverterede til kristendom. I de følgende århundrede havde Polen hyppige sammenstød med sine naboer, men fik også hjælp bl.a. gennem en alliance med Litauen. I 1700-tallet havde Polen et svagt monarki med en stærk adel, og i slutningen af samme århundrede ophørte Polen med at eksistere som en selvstændig stat pga. interne konflikter, og blev delt mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Det lykkedes alligevel for befolkningen at bibeholde deres polske kultur og sprog, hvilket skyldes den stærke katolske kirke i Polen (Sanford, 1999). I 1914 startede Første Verdenskrig, hvor Rusland i samarbejde med bl.a. England og Frankrig kæmpede mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Pga. af interne problemer trak Rusland sig som den første ud af krigen, og som en del af fredsaftalen afgav de deres polske territorier. Da Tyskland og Østrig-Ungarn senere led nederlag, syntes sejrherrerne, at de to lande skulle stækkes for at undgå lignende krige i fremtiden, og Polen blev oprettet som en selvstændig stat med en multietnisk befolkning, hvor ca. en tredjedel ikke var etniske polakker, men tyskere, jøder,

21 3.1 Polen før ukrainer og hviderussere. Selvstændigheden var dog kortvarig. Der gik kun ca. 20 år indtil 1939, hvor Anden Verdenskrig brød ud, og Tyskland invaderede hurtigt efterfulgt af Sovjetunionen. Da krigen sluttede i 1945, var Sovjetunionen en af sejrherrerne, og ved forhandlinger i Jalta om den fremtidige opdeling af Europa, blev Polen udlagt som en del af den sovjetiske interessesfære. Der blev også flyttet på grænserne, så Sovjetunionen fik ca. 300 km af Polens territorium i øst. Som kompensation fik Polen ca. 200 km nyt territorium ind i det besejrede Tyskland mod vest. Dette kan ses på figur 3.2. Efter krigen blev de sovjetiske styrker i Polen, og pga. af deres påvirkning fik Polen et kommunistisk styre og sluttede sig til Østblokken, da den kolde krig brød ud i 1948 (Nielsen, 2002). Figur 3.2: Grænsedragning efter Redigeret (Horlacher, 2004). Polen fik efter Anden Verdenskrig en mere homogen befolkningssammensætning, hvor størstedelen af befolkningen var etniske polakker. Det skyldes, at der blev udført store befolkningsflytninger, hvor de tyskere, der nu kom til at bo på den polske side af den nye grænse, blev flyttet til Tyskland, og de polakker, der havnede på den sovjetiske side af den nye grænse, blev så flyttet til de tvangsflyttede tyskeres gamle område. Samtidig skete der en udveksling mellem landene i den nye østblok, så de etniske ukrainere og hviderussere blev flyttet til deres kulturelle hjemlande, samtidig med, at de etniske polakker fra disse lande blev sendt til Polen (Nielsen, 2002). Den kommunistiske regering startede en voldsom industrialisering, hvor hovedvægten var lagt på sværindustrien såsom stål- og kulproduktion. Der blev bygget store virksomheder, som f.eks. Nowa Huta ved Krakow med arbejdere og skibsværftet ved Gdansk med arbejdere. Samtidig blev landbruget forsøgt kollektiviseret efter sovjetisk forbillede, men dette lykkedes kun delvis. Tilflytterne fra øst, der havde slået sig ned i de tidligere tyske område, havde ikke fået slået rod, og derfor kunne de forholdsvis let organiseres i kollektive landbrug. Kollektiviseringen af de små private landsteder i det østlige Polen var til gengæld

22 20 Polens historie og transformation ikke nogen succes, og de forblev under hele kommunisttiden et tegn på modstanden i befolkningen (Nielsen, 2002). I de følgende år var der en del uro og utilfredshed, så i 1956 blev Gomulka indsat som statsleder. Han førte en mere liberal politik, hvor bl.a. kirken fik et stort råderum, småbønderne forblev selvstændige og kulturlivet blomstrede, men økonomien stagnerede. Da han i 1970 prøvede at stramme op på økonomien, og indførte en gennemsnitlig prisstigning på 30 %, udbrød der store demonstrationer, hvor hæren blev sat ind, og mindst 45 arbejdere blev skudt. Det medførte at Gomulka blev udskiftet med Gierek. Gierek optog store lån i Vesten for at få gang i økonomien, og i begyndelsen gik det fint. Der var vækstrater på % og en endnu højere stigning i reallønnen. Da den vestlige økonomi røg ind i en krise, smittede det af på Polen, og derfor fik de hurtigt samme problemer som under Gomulka. Gierek prøvede i 1980 endnu en gang at indføre kraftige prisstigninger, men også denne gang kom det til voldsomme demonstrationer. Samtidig blev den uafhængige fagbevægelse Solidaritet oprettet, og den spredte sig hurtigt, så den i løbet af kort tid havde over 10 millioner medlemmer og fik en stor indflydelse blandt den polske befolkning. Dette medførte endnu engang regeringsskifte, og den nye regering indførte undtagelsestilstand og forbød Solidaritet. I de følgende år forsøgte regeringen med nogle halvhjertet reformer, dog uden den store effekt, og de økonomiske problemer fortsatte. Solidaritet fortsatte som en undergrundsbevægelse og havde stærk støtte blandt befolkningen. I slutningen af firserne tog kirken initiativ til en dialog mellem Solidaritet og regeringen, og det førte til valg i 1989, hvor Solidaritet fik flertallet i parlamentet. Hermed havde Polen som det første land i Østblokken ikke længere et kommunistisk styre (Nielsen, 2002). 3.2 Transformation efter 1989 I slutningen af 1989 var de kommunistiske regeringer i Polen og de andre østeuropæiske lande blevet afsat, og de nye regeringer stod over for en række store udfordringer. Ikke alene skulle de sikre et demokratisk styre og finde deres nye rolle i en ændret verden med en ny geopolitisk orden, men samtidig skulle de også omstrukturere økonomien og ændre en indgroet planøkonomi til en markedsøkonomi efter vestligt forbillede. For at forstå regeringernes beslutninger og handlinger er det nødvendigt først at kende de fremherskende transformationsteorier. I Vesten var der en diskussion om, hvilken fremgangsmåde der ville være den bedste. En økonom fra Harvard ved navn Jeffrey Sachs var ivrig fortaler for den metode, der blev kendt som chokkuren eller den hårde landing. Ifølge denne teori så var næsten alt foretaget af de kommunistiske regeringer forkert, og landene skulle forandres revolutionært. Det betød, at alle de gamle institutioner skulle rykkes op med rode og forandres fuldstændig. Dette ville gøre ondt i en kort periode, men derefter ville landene fremstå som velhavende og stabile demokratier ligesom forbillederne i Vesteuropa. En modsat holdning blev repræsenteret af Ralph Dahrendorf fra Tyskland, der mente, at en mere langsom tilgang ville være bedre, jf. den såkaldte bløde landing. De eksisterende institutioner skulle respekteres og

23 3.2 Transformation efter gradvis ændres, og ændringerne skulle fremkomme gennem debat og kompromiser, så der på den måde kunne opnås enighed og forståelse, og derved undgå at ændringer blev trukket ned over hovedet på befolkningerne. Ændringer ville komme langsommere end ved Sachs fremgangsmåde, men ville også vise sig at være mere holdbare, mente Dahrendorf. Af disse to holdninger var det Sachs teori, der vandt den største udbredelse, og det var denne metode, som bl.a. Polen implementerede. Sachs rejste til Polen og var i begyndelsen af 1990 erne den ledende rådgiver for den polske regerings chokkur. Chokkuren indeholder fem faser (Nielsen, 2002, s ): Fase 1: Først skal den frie prisdannelse sikres, hvor der ikke må være kontrol med nogen priser overhoved. Pointen med denne første fase er, at lære virksomhederne at konkurrere, så de bliver mere effektive og klar til at reagere på prisændringer. Fase 2: Økonomien skal internationaliseres. Handlen skal frigives, og valutaen skal gøres konvertibel, så vestlige firmaer kan komme ind på markedet. Dette vil forhindre, at de statslige virksomheder bliver til monopoler uden konkurrence. Fase 3: Efter de første to faser er tiden kommet til privatisering af økonomien. Dette gøres før de statslige virksomheder er blevet omstruktureret, så de kan købes billigt af dem, der har penge. Dette vil tiltrække kapitalstærke vestlige firmaer. Fase 4: Udenlandske investeringer er afgørende for væksten i økonomien. Derfor skal der fokuseres på eksport og tiltrækning af investeringer fra udlandet, mens produktion for hjemmemarkedet ikke bør spille den store rolle. Dette gøres ud fra den tankegang, at kun en eksportorienteret økonomi vil kunne sikre stabil vækst. Fase 5: Regeringen skal sørge for at sikre ejendomsretten, retssystemet og forhindre social uro, for herved at stabilisere og forankre det nye styre. Formålet med disse 5 faser er at effektivisere industrien og arbejdsmarkedet. Det betyder så også, at virksomhederne må fyre mange arbejder, og at de skal investere i moderne maskiner for, at de kan konkurrere. De virksomheder der ikke kan klare denne omstilling, må så gå konkurs. Polen begyndte at udføre disse faser i januar 1990, hvor de fleste priser blev frigivet, de fleste kontrolmekanismer for udenlandshandel fjernet og en fast vekselkurs for zlotyen indføres. Samtidig begyndte også en lille privatisering. Dermed var de to første faser i gang og der var taget hul på fase tre. I april 1993 begyndte et masseprivatiseringsprogram, og hermed var også fase tre godt på vej. Tiltrækningen af udenlandske investeringer ud fra fase fire vil blive undersøgt i et senere afsnit, og med hensyn til opfyldelsen af fase fems krav om forhindring af social uro og sikring af et stabil styre, er det et punkt, der er svært at bedømme. Dog har der i Polen efter 1989 været hyppige

24 22 Polens historie og transformation % Årstal Figur 3.3: Privatiseringens forløb i Polen. Udarbejdet med data fra (Transition Report, 2002). regeringsskift og mange strejker, hvilken kunne indikere, at det ikke er lykkedes at opfylde fase fem (Nielsen, 2002). Der var tre standardmetoder til privatisering: 1. Overdragelse til de kommunistiske topembedsmænd, 2. Vouchermetoden, hvor alle borgere tildeles et bevis på, at de ejer en del, som de så kan sælge videre til f.eks. et investeringsfirma. 3. Direkte salg. Disse metoder har forskellige fordele og ulemper i forhold til effektivitet og social retfærdighed. Der blev i Polen allerede eksperimenteret med privatisering før 1989, hvor det foregik ved overdragelse af virksomheder til topembedsmænd. Det foregik på den måde, at en række af de profitable virksomheder blev overdraget til f.eks. de chefer, der bestyrede dem, og de kunne så selv sætte deres priser i modsætning til resten af de polske virksomheder, der blev centralt styret ud fra en femårsplan. Denne type privatisering forekommer temmelig uretfærdig i forhold til den almindelige befolkning, og senere eksempler efter 1989 på denne type privatisering virkede endnu mere uretfærdig, da virksomhederne, hvis de ikke var rentable, ofte blev tømt for værdier, og så blev resten inkl. de ansatte kasseret. Vouchermetoden er mere social retfærdig, da den betyder at alle får en del. Denne metode var specielt udbredt i Tjekkiet, hvor den havde en vis succes. Denne metode bringer dog ikke knowhow fra udlandet og kræver derfor, at virksomhederne selv kan finde ud af at omstille sig. Den sidste metode med direkte salg, var den mest hyppige anvendte i Polen. Virksomhederne blev solgt til dem, der havde kapital, hvilket vil sige udenlandske virksomheder og tidligere kommunistiske topembedsmænd. Med penge udefra blev der også overført knowhow, og disse virksomheder blev derfor hurtigere omstruktureret (Riishøj, 1996, s ). På figur 3.3 ses, hvordan udviklingen i privatiseringsgraden er forløbet i Polen. Den er kendetegnet ved en jævn stigning afbrudt af perioder med stilstand. De private virksomheder i Polen frembringer i dag ca. 75 % af BNP, men staten holder stadigvæk fast ved over 2000 virksomheder, deriblandt 3 banker, et stort forsikringsfirma og alle større stålvirksomheder. Flertallet af disse virksomheder er ikke rentable, men det kan være problematisk at overdrage dem til udenlandske