Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder"

Transkript

1 Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder Aalborg Universitet Geografi, 4. semester, forår 2004

2

3 F-studienævnet Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7 G4 DK-9220 Aalborg Ø Titel: Den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder Tema: Rumlig organisation Projekt gruppe: GEO2 - gr. 2 Gruppemedlemmer: Bastian E. Jensen Christian Hald Lars Gaardsøe Søren H. Rasmussen Vejleder: Anne Lorenzen Semester: Geografi, 4. semester Projektperiode: 16. februar - 2. juni, 2004 Antal kopier: 8 Antal sider: 82 Synopsis: Dette projekt undersøger den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering ud fra et varekædeperspektiv. Den historiske baggrund for industrien, der har ledt til de forudsætninger, den fungerer under i dag, gennemgås. Bagefter undersøges Polens integration i den globale økonomi bl.a. gennem direkte udlandsinvesteringer. Herefter belyses tekstil- og beklædningsindustriens lokaliseringsbetingelser, den teknologiske udvikling i produktionen, samt den internationale handel og regulering. Til slut udføres et casestudie af den danske tekstilvirksomhed Södahl, der benytter sig af polske underleverandører, for at sondere mulighederne for industriel opgradering i Polen. Der konkluderes at den polske tekstil- og beklædningsindustri ikke kan konkurrere med billige arbejdsintensive produktion udenfor EU, og derfor må Polen opgradere til mere avanceret og vidensintensiv produktion, men denne omstilling kræver kapital, og det er svært at finde investorer.

4

5 Forord På et feltkursus til tekstil- og beklædningsområdet ved Herning og Ikast først i martsmåned i år besøgte vi brancheforeningen Dansk Textil- og Beklædning. Under besøget blev der bl.a. forklaret, hvordan den danske tekstil- og beklædningsindustri op gennem 1990 erne havde flyttede deres produktion til Central- og Østeuropa eller Asien, og om hvordan denne udflytningsproces fortsætter. Vi mente derfor, at det kunne være interessant at undersøge, hvilke muligheder og problemer udflytningsprocessen skaber i de lande, hvor industrien flytter til og måske senere forlader igen. På denne måde kom besøget til at danne baggrund for dette projekt. I projektet har vi valgt at fokusere på Polen, fordi det er et af de central- og østeuropæiske lande, hvor mange virksomheder er flyttet til. Endvidere er Polen et aktuelt emne, da landet netop er blevet optaget i EU den 1. maj For at kunne undersøge forholdene i Polen har vi valgt at arbejde med en dansk tekstilvirksomheds konkrete udflytning. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til Södahl og Fimex, for at de tog tid sig til både besøg og interviews. Bagerst i denne rapport forefindes bilag om besøg og interview samt litteraturoversigt over kilderne til dette projekt. Til opsætningen af rapporten er programmet L A TEX benyttet, og kildehenvisningerne er lavet på formen (Navn, årstal). God fornøjelse! Bastian Egede Jensen Christian Hald Lars Gaardsøe Søren Højmark Rasmussen

6

7 Indhold 1 Indledning Polen i klemme mellem øst og vest Den globale tekstil- og beklædningsindustri Problemformulering Metodevalg 15 3 Polens historie og transformation Polen før Transformation efter Polens historiske handelsmønstre Politik i Polen efter EU-medlemskabet Opsummering Integration i den globale økonomi Direkte udlandsinvesteringer Investeringer i Polen Globale produktionsnetværk og varekæder Opsummering Tekstil- og beklædningsindustrien Lokaliseringsbetingelser og faktorer Teknologisk udvikling International handel og regulering Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen Opsummering

8 6 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen Södahl Design A/S Södahls varekæde Södahls produktionsnetværk Muligheder for industriel opgradering Opsummering Konklusion Metodekritik Perspektivering Litteratur 73 A Virksomhedsbesøg på Sødahl 77 B Resume af interview med Södahl og Fimex 79

9 Figurer 3.1 Kort over Polen med nabolande Grænsedragning efter Privatiseringens forløb i Polen Privatiseringsgraden i udvalgte lande Arbejdsløshedsprocenten af befolkning Polens import og eksport Polens tre største import og eksport partnere Udviklingen i BNP Direkte udlandsinvesteringer og eksport på verdensplan Verdenskort over direkte udlandsinvesteringer Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer på verdensplan Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Polen Strømmen af direkte udlandsinvesteringer til Polen i Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde Skift i EU s regionale import fra 1990 til Verdens samlede eksport af tekstil og beklædning U- og Ilandes andel af verdens eksport af tekstil og beklædning Polsk tekstil- og beklædningsindustris salg Polsk tekstils og beklædnings andel af den samlede industris salg Den polske tekstil- og beklædningsindustriens handel med EU Udflytningens forløb Södahls varekæde Södahls produktionsnetværk Vistulas produktionsnetværk

10

11 Tabeller 4.1 Direkte udlandsinvesteringer fordelt på erhvervssektorer i Polen Idealtyper for transnationale virksomheder Aktører i produktionsnetværk og varekæder Forskelle i produktionskarakteristika mellem tekstilindustrien og beklædningsindustrien Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande Verdens 25 største eksportører af beklædning Ansatte indenfor tekstil- og beklædning i Polen

12

13 1 Indledning Efter Anden Verdenskrig opstod en ny geopolitisk verdensorden, hvor verden blev delt op i to sfærer. En af skillelinjerne delte Europa i et kapitalistisk Vest og et kommunistisk Øst, hvor de to supermagter, USA og USSR, dominerede hver sin del. Frem til Murens fald i år 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i år 1991 var de internationale relationer dikteret af den ideologiske kamp mellem disse to systemer (Agnew, 2003, s. 102). Efter sammenbruddet åbnede Central- og Østeuropa sig mod Vesten og påbegyndte en transformation mod markedsøkonomi og demokrati. Overgangen til markedsøkonomi og privat ejendomsret skabte en række nye muligheder og problemer for de nyligt uafhængige lande. Transformationen blev gennemført med forskellige hastigheder og på forskellige måder i de centralog østeuropæiske lande. Fremgangsmåderne kan benævnes som henholdsvis den bløde og den hårde landing. Privatiseringen i Ungarn er et eksempel på den bløde landing. Ideen bag den bløde landing er en gradvis overgang, hvor priserne langsomt stiger, for at give befolkningen tid til at omstille sig. Samtidig er privatiseringen i Ungarn forløbet ved direkte salg af virksomheder. Modsat Ungarn er Polen et eksempel på den hårde landing. I Polen mente regeringen, at den bløde landing var spild af opbyggede ressourcer. De indførte i stedet en chokkur, der medførte øjeblikkelige prisstigninger og et kraftigt dyk i reallønnen (Riishøj, 1996). De central- og østeuropæiske landenes integration i verdensøkonomien nødvendiggjorde udenlandske investeringer for at effektivisere industrien og derved gøre den konkurrencedygtig, da det kræver kapital og erfaring (Gorzelak, 1996, s. 92). Faktisk betød den bløde landing, at omstruktureringen skete hurtigere i Ungarn end i Polen, fordi de ungarske virksomheder blev opkøbt af udenlandske firmaer. Dette har dog medført en hård konkurrence fra importerede varer, som har betydet, at landets egne virksomheder har svært ved at klare sig. (Riishøj, 1996, s ).

14 12 Indledning 1.1 Polen i klemme mellem øst og vest Otte af de central- og østeuropæiske lande, heriblandt Polen, blev medlem af EU den 1. maj Forud for optagelsen i EU har der været Europa-aftalen, som er en bilateral handelsaftale for industriprodukter (Iversen og Gammelgård, 1999, s. 4-5). Med EU-medlemskabet kommer landene med i Det Indre Marked, og dette øger mulighederne for at sælge deres varer til forbrugerne i de rigere vesteuropæiske lande. Omvendt kan det også betyde, at udenlandske investorer fravælger disse lande, fordi omkostningerne stiger pga. højere lønninger og højere krav til arbejdsforhold og miljø som en konsekvens af EU-harmonisering. Dette dilemma opleves også i Polen. Den polske fagforeningsleder Ryszard Lepik udtaler: Vi havde ikke for fem år siden forudset, at så mange virksomheder nu kollapser eller flytter østpå, og det kræver en omstilling og mere uddannelse af vores arbejdskraft, hvilket vi ikke har ressourcer til (Ugebrevet A4, 2003). Polen er altså på den ene side presset af de lavere lønninger udenfor EU, og på den anden side er der problemer med at omstille produktionen, så den kan konkurrere med kapital- og vidensintensiv produktion i Vesteuropa. Polens position i den globale arbejdsdeling ændrer sig, og derfor er de forskellige industrier i Polen tvunget til at finde et nyt fodfæste i den internationale økonomi. Igennem de sidste 50 år har den internationale handel udviklet sig til et kompliceret kalejdoskopisk system, der indebærer at produktionsprocesser bliver fragmenteret og geografisk relokaliseret på global skala på en måde, som i større grad negligerer nationale grænser. Den globale omstrukturering indebærer udvikling af teknologi og omorganisering af transport og ledelsesmetoder, og derfor ændres de grundlæggende betingelser for hele produktionen (Dicken, 2003, s. 9). På denne måde er der opstået en dynamisk international arbejdsdeling, hvor lande som f.eks. Polen, aktivt må forsøge at forbedre deres position gennem industriel opgradering fra f.eks. eksport af råvarer og simpel forarbejdning til en mere avanceret produktion. 1.2 Den globale tekstil- og beklædningsindustri Denne globale omstrukturering præger udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien. På mange måder var det også tekstil- og beklædningsindustrien, der startede den industrielle revolution. Det første tekstilindustrielle center lå i England, og derfra spredte tekstil- og beklædningsindustri sig til alle de nyindustrialiserede lande som Tyskland, Frankrig, USA og Holland i det 19. århundrede. I disse lande blev der skabt store tekstil- og beklædningsindustrier, hvor der var ansat hundredtusindvis af arbejdere. Tekstil- og beklædningsindustri har lave etableringsomkostninger, og den benytter sig primært af ufaglært arbejdskraft. Derfor benyttes tekstilindustrien ofte som startindustri for nyindustrialiserede lande. Dette har også betydet, at tekstil- og beklædningsindustrien var den første til omstille produktionen til det globale marked. Den er i dag den mest geografisk spredte industri

15 1.3 Problemformulering 13 af alle industrier i verden. (Dicken, 2003, kap. 10). Også den danske tekstil- og beklædningsindustri er blevet internationalt orienteret. Allerede i starten af 1980 erne førte jagten på lave omkostninger til udflytning af arbejdsintensiv produktion. Dengang var det til Portugal, og senere flyttede produktionen videre til lande som Polen, Estland, Letland og Litauen, og nu er dele på vej længere mod øst (Dupont, 2004). Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen befinder sig i en svær position, hvor de har Vesteuropas kapital- og vidensintensive produktion på den en side og det øvrige Østeuropas lave lønniveau på den anden side. Tekstil- og beklædningsindustrien er i stigende grad blevet global, og det har fået stor betydning for konkurrencen, og den måde industrien er struktureret på. 1.3 Problemformulering Temaet for dette semester er rummelig organisation. Denne rapports undersøgelser vil klarlægge nogle af de processer, der foregår på det globale niveau indenfor tekstil- og beklædningsindustrien for at give et billede af Polens omplacering i den internationale arbejdsdeling. Ud fra Polens dilemma mellem videns- og arbejdsintensiv produktion og mellem Vesteuropas effektive industri og Central- og Østeuropas lave lønninger opstilles følgende problemstilling: Hvilke potentialer har tekstil- og beklædningsindustrien i Polen for industriel opgradering? For at svare på dette spørgsmål undersøges først følgende underspørgsmål: 1. Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? 2. Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering? 3. Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålene diskuteres den polske tekstil- og beklædningsindustriens muligheder for industriel opgradering gennem et casestudie af en dansk tekstilvirksomheds udflytning af produktion, som bliver sammenholdt med en virksomhedscase fra Polen.

16

17 2 Metodevalg Det første delspørgsmål til problemformuleringen lyder: Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? For at besvare dette spørgsmål vil Polens historie blive undersøgt igennem et litteraturstudie for at identificere de handlinger og begivenheder, der har ledt til de forudsætninger, som den polske industri fungerer under. Der vil specielt blive lagt vægt på den politiske historie efter 1989 og de politiske beslutninger, der har påvirket industrien. Derunder vil bl.a. privatiseringsprocessen, og den deraf følgende arbejdsløshed blive undersøgt. Polens vej til optagelse i EU og de mulige betydninger af medlemskabet for den polske industri belyses. Polens handelspartnere gennem det 20. århundrede vil også blive undersøgt, da dette kan give et indikation af de skift, den polske industri har været igennem. Det andet delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering? Dette spørgsmål vil blive besvaret ved en kvantitativ undersøgelse af, hvordan økonomien er blevet internationaliseret gennem transformationen. Der vil blive set på udenlandske investeringer i verden generelt og Polen specifikt. For at forklare industriens globale omstruktureringer er der i dette projekt valgt en deduktiv tilgang, der tager udgangspunkt i teori om globale produktionsnetværk og varekæder. Ud fra disse teorier undersøges modeller for industriel opgradering. Det tredje og sidste delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? For at besvare dette spørgsmål undersøges tekstil- og beklædningsindustrien først gennem et studie af faglitteraturen for at opnå forståelse af de forskellige betingelser, der dikterer vilkårene for udviklingen. Først undersøges tekstil- og beklædningsindustriens opbygning som globale produktionsnetværk og varekæder. Derefter undersøges en lokaliseringsbetingelserne og -faktorerne i de forskellige produktionsled, og teknologisk udvikling i industrien. Herefter undersøges den internationale regulering og handel for til sidst belyse udviklingen i den polske tekstilog beklædningsindustri. Undersøgelserne af de tre underspørgsmål danner baggrund for en diskussion

18 16 Metodevalg af den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering. Gennem et casestudie af virksomheden Södahl Design A/S undersøges mulighederne for polske virksomheder, der er underleverandører for udenlandske virksomheder. Casestudiet udarbejdes på baggrund af virksomhedsbesøg og halvåbne kvalitative interviews med Södahls produktionsassistent og deres entreprenør fra firmaet Fimex. Til sidst sammenlignes der med en polsk beklædningsvirksomhed gennem en sekundær kildes casestudie for at perspektivere undersøgelsen.

19 3 Polens historie og transformation For at undersøge de politiske og økonomiske forudsætninger er det nødvendigt at kende til landets baggrund. Dette kapitel vil derfor komme med en kort beskrivelse af landets vigtigste karakteristika. Det vil blive efterfulgt af en gennemgang af Polens historie før 1989, for at forstå den tilstand landet var i, da der blev brudt med Sovjetkommunismen. Derefter vil der komme en mere detaljeret beskrivelse af årene efter 1989 for at forstå den industrielle udvikling i den rette kontekst. I denne del vil transformationsprocessen med den deraf følgende privatisering og arbejdsløshed blive gennemgået. Der vil også være en gennemgang af de skiftende regeringer og deres indflydelse på økonomien, samt en gennemgang af Polens historiske handelsmønstre og tilnærmelse til EU. ± Østersøen Kaliningrad Litauen Hviderusland Tyskland Polen Warszawa Tjekkiet Ukraine Slovakiet 100 Kilometer Figur 3.1: Kort over Polen med nabolande. Udarbejdet med data fra (grida.no, 2004).

20 18 Polens historie og transformation Polen er det største land i Centraleuropa med et areal på km 2. Til sammenligning er Danmarks areal på km 2, hvilket er ca. en syvendedel af Polen. Polen grænser op til Kaliningrad, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland. Mod nord udgør Østersøen en naturlig grænse, se figur 3.1 på forrige side (Nedergård, 1996). Polen er befolket af 38,6 mio. mennesker, og har en nettotilvækst i befolkningen på 0,5 promille. Befolkningen består af ca. 97,6 % polakker, 1,3 % tyskere, 0,6 % ukrainere og 0,5 % hviderussere. I Polen er 95 % af befolkningen romersk katolikker, og resten er henholdsvis græsk ortodokse, protestanter, jøder eller muslimer (CIA Factbook, 2004). I Polens udgør bybefolkningen ca. 62 % af den samlede befolkning (GUS, 2004, Tal fra år 2002). I forhold til Danmark er urbaniseringsgraden i Polen ikke så stor, da 85 % af den samlede danske befolkning bor i byerne (leksikon.org, 2004). Befolkningstætheden i Polen ligger på ca. 124 indbyggere pr. km 2, hvilket er tæt på den danske befolkningstæthed på knapt 125 indbyggere pr. km 2. Polen er en republik med Warszawa som hovedstad, og er opdelt i 16 amter, kaldet Voivodships. Amterne er opdelt i 373 Powiat er og disse indeholder 2489 kommuner (CIA Factbook, 2004). Befolkningsfordelingen indenfor erhverv er således, at 31 % arbejder i primære erhverv, hovedsageligt i landbruget, 23 % arbejder i sekundære erhverv og 46 % arbejder i tertiære erhverv (GUS, 2004, Tal fra år 2002). Dette er meget forskelligt fra Danmark, hvor fordelingen er 3,7 % i primære erhverv, 23 % i sekundære erhverv og 73,3 % i tertiære erhverv (DST, 2003, Tal fra år 2002). Andelen, der arbejder indenfor industrien, er ens, men i Polen arbejder en forholdsvis stor del af arbejdstyrken stadig i landbruget, mens erhvervsfordelingen i Danmark domineres af servicesektoren. 3.1 Polen før 1989 Polens blev kristnet i 966, da den daværende kong Mieszko konverterede til kristendom. I de følgende århundrede havde Polen hyppige sammenstød med sine naboer, men fik også hjælp bl.a. gennem en alliance med Litauen. I 1700-tallet havde Polen et svagt monarki med en stærk adel, og i slutningen af samme århundrede ophørte Polen med at eksistere som en selvstændig stat pga. interne konflikter, og blev delt mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Det lykkedes alligevel for befolkningen at bibeholde deres polske kultur og sprog, hvilket skyldes den stærke katolske kirke i Polen (Sanford, 1999). I 1914 startede Første Verdenskrig, hvor Rusland i samarbejde med bl.a. England og Frankrig kæmpede mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Pga. af interne problemer trak Rusland sig som den første ud af krigen, og som en del af fredsaftalen afgav de deres polske territorier. Da Tyskland og Østrig-Ungarn senere led nederlag, syntes sejrherrerne, at de to lande skulle stækkes for at undgå lignende krige i fremtiden, og Polen blev oprettet som en selvstændig stat med en multietnisk befolkning, hvor ca. en tredjedel ikke var etniske polakker, men tyskere, jøder,

21 3.1 Polen før ukrainer og hviderussere. Selvstændigheden var dog kortvarig. Der gik kun ca. 20 år indtil 1939, hvor Anden Verdenskrig brød ud, og Tyskland invaderede hurtigt efterfulgt af Sovjetunionen. Da krigen sluttede i 1945, var Sovjetunionen en af sejrherrerne, og ved forhandlinger i Jalta om den fremtidige opdeling af Europa, blev Polen udlagt som en del af den sovjetiske interessesfære. Der blev også flyttet på grænserne, så Sovjetunionen fik ca. 300 km af Polens territorium i øst. Som kompensation fik Polen ca. 200 km nyt territorium ind i det besejrede Tyskland mod vest. Dette kan ses på figur 3.2. Efter krigen blev de sovjetiske styrker i Polen, og pga. af deres påvirkning fik Polen et kommunistisk styre og sluttede sig til Østblokken, da den kolde krig brød ud i 1948 (Nielsen, 2002). Figur 3.2: Grænsedragning efter Redigeret (Horlacher, 2004). Polen fik efter Anden Verdenskrig en mere homogen befolkningssammensætning, hvor størstedelen af befolkningen var etniske polakker. Det skyldes, at der blev udført store befolkningsflytninger, hvor de tyskere, der nu kom til at bo på den polske side af den nye grænse, blev flyttet til Tyskland, og de polakker, der havnede på den sovjetiske side af den nye grænse, blev så flyttet til de tvangsflyttede tyskeres gamle område. Samtidig skete der en udveksling mellem landene i den nye østblok, så de etniske ukrainere og hviderussere blev flyttet til deres kulturelle hjemlande, samtidig med, at de etniske polakker fra disse lande blev sendt til Polen (Nielsen, 2002). Den kommunistiske regering startede en voldsom industrialisering, hvor hovedvægten var lagt på sværindustrien såsom stål- og kulproduktion. Der blev bygget store virksomheder, som f.eks. Nowa Huta ved Krakow med arbejdere og skibsværftet ved Gdansk med arbejdere. Samtidig blev landbruget forsøgt kollektiviseret efter sovjetisk forbillede, men dette lykkedes kun delvis. Tilflytterne fra øst, der havde slået sig ned i de tidligere tyske område, havde ikke fået slået rod, og derfor kunne de forholdsvis let organiseres i kollektive landbrug. Kollektiviseringen af de små private landsteder i det østlige Polen var til gengæld

22 20 Polens historie og transformation ikke nogen succes, og de forblev under hele kommunisttiden et tegn på modstanden i befolkningen (Nielsen, 2002). I de følgende år var der en del uro og utilfredshed, så i 1956 blev Gomulka indsat som statsleder. Han førte en mere liberal politik, hvor bl.a. kirken fik et stort råderum, småbønderne forblev selvstændige og kulturlivet blomstrede, men økonomien stagnerede. Da han i 1970 prøvede at stramme op på økonomien, og indførte en gennemsnitlig prisstigning på 30 %, udbrød der store demonstrationer, hvor hæren blev sat ind, og mindst 45 arbejdere blev skudt. Det medførte at Gomulka blev udskiftet med Gierek. Gierek optog store lån i Vesten for at få gang i økonomien, og i begyndelsen gik det fint. Der var vækstrater på % og en endnu højere stigning i reallønnen. Da den vestlige økonomi røg ind i en krise, smittede det af på Polen, og derfor fik de hurtigt samme problemer som under Gomulka. Gierek prøvede i 1980 endnu en gang at indføre kraftige prisstigninger, men også denne gang kom det til voldsomme demonstrationer. Samtidig blev den uafhængige fagbevægelse Solidaritet oprettet, og den spredte sig hurtigt, så den i løbet af kort tid havde over 10 millioner medlemmer og fik en stor indflydelse blandt den polske befolkning. Dette medførte endnu engang regeringsskifte, og den nye regering indførte undtagelsestilstand og forbød Solidaritet. I de følgende år forsøgte regeringen med nogle halvhjertet reformer, dog uden den store effekt, og de økonomiske problemer fortsatte. Solidaritet fortsatte som en undergrundsbevægelse og havde stærk støtte blandt befolkningen. I slutningen af firserne tog kirken initiativ til en dialog mellem Solidaritet og regeringen, og det førte til valg i 1989, hvor Solidaritet fik flertallet i parlamentet. Hermed havde Polen som det første land i Østblokken ikke længere et kommunistisk styre (Nielsen, 2002). 3.2 Transformation efter 1989 I slutningen af 1989 var de kommunistiske regeringer i Polen og de andre østeuropæiske lande blevet afsat, og de nye regeringer stod over for en række store udfordringer. Ikke alene skulle de sikre et demokratisk styre og finde deres nye rolle i en ændret verden med en ny geopolitisk orden, men samtidig skulle de også omstrukturere økonomien og ændre en indgroet planøkonomi til en markedsøkonomi efter vestligt forbillede. For at forstå regeringernes beslutninger og handlinger er det nødvendigt først at kende de fremherskende transformationsteorier. I Vesten var der en diskussion om, hvilken fremgangsmåde der ville være den bedste. En økonom fra Harvard ved navn Jeffrey Sachs var ivrig fortaler for den metode, der blev kendt som chokkuren eller den hårde landing. Ifølge denne teori så var næsten alt foretaget af de kommunistiske regeringer forkert, og landene skulle forandres revolutionært. Det betød, at alle de gamle institutioner skulle rykkes op med rode og forandres fuldstændig. Dette ville gøre ondt i en kort periode, men derefter ville landene fremstå som velhavende og stabile demokratier ligesom forbillederne i Vesteuropa. En modsat holdning blev repræsenteret af Ralph Dahrendorf fra Tyskland, der mente, at en mere langsom tilgang ville være bedre, jf. den såkaldte bløde landing. De eksisterende institutioner skulle respekteres og

23 3.2 Transformation efter gradvis ændres, og ændringerne skulle fremkomme gennem debat og kompromiser, så der på den måde kunne opnås enighed og forståelse, og derved undgå at ændringer blev trukket ned over hovedet på befolkningerne. Ændringer ville komme langsommere end ved Sachs fremgangsmåde, men ville også vise sig at være mere holdbare, mente Dahrendorf. Af disse to holdninger var det Sachs teori, der vandt den største udbredelse, og det var denne metode, som bl.a. Polen implementerede. Sachs rejste til Polen og var i begyndelsen af 1990 erne den ledende rådgiver for den polske regerings chokkur. Chokkuren indeholder fem faser (Nielsen, 2002, s ): Fase 1: Først skal den frie prisdannelse sikres, hvor der ikke må være kontrol med nogen priser overhoved. Pointen med denne første fase er, at lære virksomhederne at konkurrere, så de bliver mere effektive og klar til at reagere på prisændringer. Fase 2: Økonomien skal internationaliseres. Handlen skal frigives, og valutaen skal gøres konvertibel, så vestlige firmaer kan komme ind på markedet. Dette vil forhindre, at de statslige virksomheder bliver til monopoler uden konkurrence. Fase 3: Efter de første to faser er tiden kommet til privatisering af økonomien. Dette gøres før de statslige virksomheder er blevet omstruktureret, så de kan købes billigt af dem, der har penge. Dette vil tiltrække kapitalstærke vestlige firmaer. Fase 4: Udenlandske investeringer er afgørende for væksten i økonomien. Derfor skal der fokuseres på eksport og tiltrækning af investeringer fra udlandet, mens produktion for hjemmemarkedet ikke bør spille den store rolle. Dette gøres ud fra den tankegang, at kun en eksportorienteret økonomi vil kunne sikre stabil vækst. Fase 5: Regeringen skal sørge for at sikre ejendomsretten, retssystemet og forhindre social uro, for herved at stabilisere og forankre det nye styre. Formålet med disse 5 faser er at effektivisere industrien og arbejdsmarkedet. Det betyder så også, at virksomhederne må fyre mange arbejder, og at de skal investere i moderne maskiner for, at de kan konkurrere. De virksomheder der ikke kan klare denne omstilling, må så gå konkurs. Polen begyndte at udføre disse faser i januar 1990, hvor de fleste priser blev frigivet, de fleste kontrolmekanismer for udenlandshandel fjernet og en fast vekselkurs for zlotyen indføres. Samtidig begyndte også en lille privatisering. Dermed var de to første faser i gang og der var taget hul på fase tre. I april 1993 begyndte et masseprivatiseringsprogram, og hermed var også fase tre godt på vej. Tiltrækningen af udenlandske investeringer ud fra fase fire vil blive undersøgt i et senere afsnit, og med hensyn til opfyldelsen af fase fems krav om forhindring af social uro og sikring af et stabil styre, er det et punkt, der er svært at bedømme. Dog har der i Polen efter 1989 været hyppige

24 22 Polens historie og transformation % Årstal Figur 3.3: Privatiseringens forløb i Polen. Udarbejdet med data fra (Transition Report, 2002). regeringsskift og mange strejker, hvilken kunne indikere, at det ikke er lykkedes at opfylde fase fem (Nielsen, 2002). Der var tre standardmetoder til privatisering: 1. Overdragelse til de kommunistiske topembedsmænd, 2. Vouchermetoden, hvor alle borgere tildeles et bevis på, at de ejer en del, som de så kan sælge videre til f.eks. et investeringsfirma. 3. Direkte salg. Disse metoder har forskellige fordele og ulemper i forhold til effektivitet og social retfærdighed. Der blev i Polen allerede eksperimenteret med privatisering før 1989, hvor det foregik ved overdragelse af virksomheder til topembedsmænd. Det foregik på den måde, at en række af de profitable virksomheder blev overdraget til f.eks. de chefer, der bestyrede dem, og de kunne så selv sætte deres priser i modsætning til resten af de polske virksomheder, der blev centralt styret ud fra en femårsplan. Denne type privatisering forekommer temmelig uretfærdig i forhold til den almindelige befolkning, og senere eksempler efter 1989 på denne type privatisering virkede endnu mere uretfærdig, da virksomhederne, hvis de ikke var rentable, ofte blev tømt for værdier, og så blev resten inkl. de ansatte kasseret. Vouchermetoden er mere social retfærdig, da den betyder at alle får en del. Denne metode var specielt udbredt i Tjekkiet, hvor den havde en vis succes. Denne metode bringer dog ikke knowhow fra udlandet og kræver derfor, at virksomhederne selv kan finde ud af at omstille sig. Den sidste metode med direkte salg, var den mest hyppige anvendte i Polen. Virksomhederne blev solgt til dem, der havde kapital, hvilket vil sige udenlandske virksomheder og tidligere kommunistiske topembedsmænd. Med penge udefra blev der også overført knowhow, og disse virksomheder blev derfor hurtigere omstruktureret (Riishøj, 1996, s ). På figur 3.3 ses, hvordan udviklingen i privatiseringsgraden er forløbet i Polen. Den er kendetegnet ved en jævn stigning afbrudt af perioder med stilstand. De private virksomheder i Polen frembringer i dag ca. 75 % af BNP, men staten holder stadigvæk fast ved over 2000 virksomheder, deriblandt 3 banker, et stort forsikringsfirma og alle større stålvirksomheder. Flertallet af disse virksomheder er ikke rentable, men det kan være problematisk at overdrage dem til udenlandske

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc 5HVXPp */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes, at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere