Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder"

Transkript

1 Den polske tekstilog beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder Aalborg Universitet Geografi, 4. semester, forår 2004

2

3 F-studienævnet Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7 G4 DK-9220 Aalborg Ø Titel: Den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering i globale varekæder Tema: Rumlig organisation Projekt gruppe: GEO2 - gr. 2 Gruppemedlemmer: Bastian E. Jensen Christian Hald Lars Gaardsøe Søren H. Rasmussen Vejleder: Anne Lorenzen Semester: Geografi, 4. semester Projektperiode: 16. februar - 2. juni, 2004 Antal kopier: 8 Antal sider: 82 Synopsis: Dette projekt undersøger den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering ud fra et varekædeperspektiv. Den historiske baggrund for industrien, der har ledt til de forudsætninger, den fungerer under i dag, gennemgås. Bagefter undersøges Polens integration i den globale økonomi bl.a. gennem direkte udlandsinvesteringer. Herefter belyses tekstil- og beklædningsindustriens lokaliseringsbetingelser, den teknologiske udvikling i produktionen, samt den internationale handel og regulering. Til slut udføres et casestudie af den danske tekstilvirksomhed Södahl, der benytter sig af polske underleverandører, for at sondere mulighederne for industriel opgradering i Polen. Der konkluderes at den polske tekstil- og beklædningsindustri ikke kan konkurrere med billige arbejdsintensive produktion udenfor EU, og derfor må Polen opgradere til mere avanceret og vidensintensiv produktion, men denne omstilling kræver kapital, og det er svært at finde investorer.

4

5 Forord På et feltkursus til tekstil- og beklædningsområdet ved Herning og Ikast først i martsmåned i år besøgte vi brancheforeningen Dansk Textil- og Beklædning. Under besøget blev der bl.a. forklaret, hvordan den danske tekstil- og beklædningsindustri op gennem 1990 erne havde flyttede deres produktion til Central- og Østeuropa eller Asien, og om hvordan denne udflytningsproces fortsætter. Vi mente derfor, at det kunne være interessant at undersøge, hvilke muligheder og problemer udflytningsprocessen skaber i de lande, hvor industrien flytter til og måske senere forlader igen. På denne måde kom besøget til at danne baggrund for dette projekt. I projektet har vi valgt at fokusere på Polen, fordi det er et af de central- og østeuropæiske lande, hvor mange virksomheder er flyttet til. Endvidere er Polen et aktuelt emne, da landet netop er blevet optaget i EU den 1. maj For at kunne undersøge forholdene i Polen har vi valgt at arbejde med en dansk tekstilvirksomheds konkrete udflytning. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til Södahl og Fimex, for at de tog tid sig til både besøg og interviews. Bagerst i denne rapport forefindes bilag om besøg og interview samt litteraturoversigt over kilderne til dette projekt. Til opsætningen af rapporten er programmet L A TEX benyttet, og kildehenvisningerne er lavet på formen (Navn, årstal). God fornøjelse! Bastian Egede Jensen Christian Hald Lars Gaardsøe Søren Højmark Rasmussen

6

7 Indhold 1 Indledning Polen i klemme mellem øst og vest Den globale tekstil- og beklædningsindustri Problemformulering Metodevalg 15 3 Polens historie og transformation Polen før Transformation efter Polens historiske handelsmønstre Politik i Polen efter EU-medlemskabet Opsummering Integration i den globale økonomi Direkte udlandsinvesteringer Investeringer i Polen Globale produktionsnetværk og varekæder Opsummering Tekstil- og beklædningsindustrien Lokaliseringsbetingelser og faktorer Teknologisk udvikling International handel og regulering Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen Opsummering

8 6 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen Södahl Design A/S Södahls varekæde Södahls produktionsnetværk Muligheder for industriel opgradering Opsummering Konklusion Metodekritik Perspektivering Litteratur 73 A Virksomhedsbesøg på Sødahl 77 B Resume af interview med Södahl og Fimex 79

9 Figurer 3.1 Kort over Polen med nabolande Grænsedragning efter Privatiseringens forløb i Polen Privatiseringsgraden i udvalgte lande Arbejdsløshedsprocenten af befolkning Polens import og eksport Polens tre største import og eksport partnere Udviklingen i BNP Direkte udlandsinvesteringer og eksport på verdensplan Verdenskort over direkte udlandsinvesteringer Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer på verdensplan Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Polen Strømmen af direkte udlandsinvesteringer til Polen i Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde Skift i EU s regionale import fra 1990 til Verdens samlede eksport af tekstil og beklædning U- og Ilandes andel af verdens eksport af tekstil og beklædning Polsk tekstil- og beklædningsindustris salg Polsk tekstils og beklædnings andel af den samlede industris salg Den polske tekstil- og beklædningsindustriens handel med EU Udflytningens forløb Södahls varekæde Södahls produktionsnetværk Vistulas produktionsnetværk

10

11 Tabeller 4.1 Direkte udlandsinvesteringer fordelt på erhvervssektorer i Polen Idealtyper for transnationale virksomheder Aktører i produktionsnetværk og varekæder Forskelle i produktionskarakteristika mellem tekstilindustrien og beklædningsindustrien Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande Verdens 25 største eksportører af beklædning Ansatte indenfor tekstil- og beklædning i Polen

12

13 1 Indledning Efter Anden Verdenskrig opstod en ny geopolitisk verdensorden, hvor verden blev delt op i to sfærer. En af skillelinjerne delte Europa i et kapitalistisk Vest og et kommunistisk Øst, hvor de to supermagter, USA og USSR, dominerede hver sin del. Frem til Murens fald i år 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i år 1991 var de internationale relationer dikteret af den ideologiske kamp mellem disse to systemer (Agnew, 2003, s. 102). Efter sammenbruddet åbnede Central- og Østeuropa sig mod Vesten og påbegyndte en transformation mod markedsøkonomi og demokrati. Overgangen til markedsøkonomi og privat ejendomsret skabte en række nye muligheder og problemer for de nyligt uafhængige lande. Transformationen blev gennemført med forskellige hastigheder og på forskellige måder i de centralog østeuropæiske lande. Fremgangsmåderne kan benævnes som henholdsvis den bløde og den hårde landing. Privatiseringen i Ungarn er et eksempel på den bløde landing. Ideen bag den bløde landing er en gradvis overgang, hvor priserne langsomt stiger, for at give befolkningen tid til at omstille sig. Samtidig er privatiseringen i Ungarn forløbet ved direkte salg af virksomheder. Modsat Ungarn er Polen et eksempel på den hårde landing. I Polen mente regeringen, at den bløde landing var spild af opbyggede ressourcer. De indførte i stedet en chokkur, der medførte øjeblikkelige prisstigninger og et kraftigt dyk i reallønnen (Riishøj, 1996). De central- og østeuropæiske landenes integration i verdensøkonomien nødvendiggjorde udenlandske investeringer for at effektivisere industrien og derved gøre den konkurrencedygtig, da det kræver kapital og erfaring (Gorzelak, 1996, s. 92). Faktisk betød den bløde landing, at omstruktureringen skete hurtigere i Ungarn end i Polen, fordi de ungarske virksomheder blev opkøbt af udenlandske firmaer. Dette har dog medført en hård konkurrence fra importerede varer, som har betydet, at landets egne virksomheder har svært ved at klare sig. (Riishøj, 1996, s ).

14 12 Indledning 1.1 Polen i klemme mellem øst og vest Otte af de central- og østeuropæiske lande, heriblandt Polen, blev medlem af EU den 1. maj Forud for optagelsen i EU har der været Europa-aftalen, som er en bilateral handelsaftale for industriprodukter (Iversen og Gammelgård, 1999, s. 4-5). Med EU-medlemskabet kommer landene med i Det Indre Marked, og dette øger mulighederne for at sælge deres varer til forbrugerne i de rigere vesteuropæiske lande. Omvendt kan det også betyde, at udenlandske investorer fravælger disse lande, fordi omkostningerne stiger pga. højere lønninger og højere krav til arbejdsforhold og miljø som en konsekvens af EU-harmonisering. Dette dilemma opleves også i Polen. Den polske fagforeningsleder Ryszard Lepik udtaler: Vi havde ikke for fem år siden forudset, at så mange virksomheder nu kollapser eller flytter østpå, og det kræver en omstilling og mere uddannelse af vores arbejdskraft, hvilket vi ikke har ressourcer til (Ugebrevet A4, 2003). Polen er altså på den ene side presset af de lavere lønninger udenfor EU, og på den anden side er der problemer med at omstille produktionen, så den kan konkurrere med kapital- og vidensintensiv produktion i Vesteuropa. Polens position i den globale arbejdsdeling ændrer sig, og derfor er de forskellige industrier i Polen tvunget til at finde et nyt fodfæste i den internationale økonomi. Igennem de sidste 50 år har den internationale handel udviklet sig til et kompliceret kalejdoskopisk system, der indebærer at produktionsprocesser bliver fragmenteret og geografisk relokaliseret på global skala på en måde, som i større grad negligerer nationale grænser. Den globale omstrukturering indebærer udvikling af teknologi og omorganisering af transport og ledelsesmetoder, og derfor ændres de grundlæggende betingelser for hele produktionen (Dicken, 2003, s. 9). På denne måde er der opstået en dynamisk international arbejdsdeling, hvor lande som f.eks. Polen, aktivt må forsøge at forbedre deres position gennem industriel opgradering fra f.eks. eksport af råvarer og simpel forarbejdning til en mere avanceret produktion. 1.2 Den globale tekstil- og beklædningsindustri Denne globale omstrukturering præger udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien. På mange måder var det også tekstil- og beklædningsindustrien, der startede den industrielle revolution. Det første tekstilindustrielle center lå i England, og derfra spredte tekstil- og beklædningsindustri sig til alle de nyindustrialiserede lande som Tyskland, Frankrig, USA og Holland i det 19. århundrede. I disse lande blev der skabt store tekstil- og beklædningsindustrier, hvor der var ansat hundredtusindvis af arbejdere. Tekstil- og beklædningsindustri har lave etableringsomkostninger, og den benytter sig primært af ufaglært arbejdskraft. Derfor benyttes tekstilindustrien ofte som startindustri for nyindustrialiserede lande. Dette har også betydet, at tekstil- og beklædningsindustrien var den første til omstille produktionen til det globale marked. Den er i dag den mest geografisk spredte industri

15 1.3 Problemformulering 13 af alle industrier i verden. (Dicken, 2003, kap. 10). Også den danske tekstil- og beklædningsindustri er blevet internationalt orienteret. Allerede i starten af 1980 erne førte jagten på lave omkostninger til udflytning af arbejdsintensiv produktion. Dengang var det til Portugal, og senere flyttede produktionen videre til lande som Polen, Estland, Letland og Litauen, og nu er dele på vej længere mod øst (Dupont, 2004). Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen befinder sig i en svær position, hvor de har Vesteuropas kapital- og vidensintensive produktion på den en side og det øvrige Østeuropas lave lønniveau på den anden side. Tekstil- og beklædningsindustrien er i stigende grad blevet global, og det har fået stor betydning for konkurrencen, og den måde industrien er struktureret på. 1.3 Problemformulering Temaet for dette semester er rummelig organisation. Denne rapports undersøgelser vil klarlægge nogle af de processer, der foregår på det globale niveau indenfor tekstil- og beklædningsindustrien for at give et billede af Polens omplacering i den internationale arbejdsdeling. Ud fra Polens dilemma mellem videns- og arbejdsintensiv produktion og mellem Vesteuropas effektive industri og Central- og Østeuropas lave lønninger opstilles følgende problemstilling: Hvilke potentialer har tekstil- og beklædningsindustrien i Polen for industriel opgradering? For at svare på dette spørgsmål undersøges først følgende underspørgsmål: 1. Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? 2. Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering? 3. Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålene diskuteres den polske tekstil- og beklædningsindustriens muligheder for industriel opgradering gennem et casestudie af en dansk tekstilvirksomheds udflytning af produktion, som bliver sammenholdt med en virksomhedscase fra Polen.

16

17 2 Metodevalg Det første delspørgsmål til problemformuleringen lyder: Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? For at besvare dette spørgsmål vil Polens historie blive undersøgt igennem et litteraturstudie for at identificere de handlinger og begivenheder, der har ledt til de forudsætninger, som den polske industri fungerer under. Der vil specielt blive lagt vægt på den politiske historie efter 1989 og de politiske beslutninger, der har påvirket industrien. Derunder vil bl.a. privatiseringsprocessen, og den deraf følgende arbejdsløshed blive undersøgt. Polens vej til optagelse i EU og de mulige betydninger af medlemskabet for den polske industri belyses. Polens handelspartnere gennem det 20. århundrede vil også blive undersøgt, da dette kan give et indikation af de skift, den polske industri har været igennem. Det andet delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering? Dette spørgsmål vil blive besvaret ved en kvantitativ undersøgelse af, hvordan økonomien er blevet internationaliseret gennem transformationen. Der vil blive set på udenlandske investeringer i verden generelt og Polen specifikt. For at forklare industriens globale omstruktureringer er der i dette projekt valgt en deduktiv tilgang, der tager udgangspunkt i teori om globale produktionsnetværk og varekæder. Ud fra disse teorier undersøges modeller for industriel opgradering. Det tredje og sidste delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? For at besvare dette spørgsmål undersøges tekstil- og beklædningsindustrien først gennem et studie af faglitteraturen for at opnå forståelse af de forskellige betingelser, der dikterer vilkårene for udviklingen. Først undersøges tekstil- og beklædningsindustriens opbygning som globale produktionsnetværk og varekæder. Derefter undersøges en lokaliseringsbetingelserne og -faktorerne i de forskellige produktionsled, og teknologisk udvikling i industrien. Herefter undersøges den internationale regulering og handel for til sidst belyse udviklingen i den polske tekstilog beklædningsindustri. Undersøgelserne af de tre underspørgsmål danner baggrund for en diskussion

18 16 Metodevalg af den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering. Gennem et casestudie af virksomheden Södahl Design A/S undersøges mulighederne for polske virksomheder, der er underleverandører for udenlandske virksomheder. Casestudiet udarbejdes på baggrund af virksomhedsbesøg og halvåbne kvalitative interviews med Södahls produktionsassistent og deres entreprenør fra firmaet Fimex. Til sidst sammenlignes der med en polsk beklædningsvirksomhed gennem en sekundær kildes casestudie for at perspektivere undersøgelsen.

19 3 Polens historie og transformation For at undersøge de politiske og økonomiske forudsætninger er det nødvendigt at kende til landets baggrund. Dette kapitel vil derfor komme med en kort beskrivelse af landets vigtigste karakteristika. Det vil blive efterfulgt af en gennemgang af Polens historie før 1989, for at forstå den tilstand landet var i, da der blev brudt med Sovjetkommunismen. Derefter vil der komme en mere detaljeret beskrivelse af årene efter 1989 for at forstå den industrielle udvikling i den rette kontekst. I denne del vil transformationsprocessen med den deraf følgende privatisering og arbejdsløshed blive gennemgået. Der vil også være en gennemgang af de skiftende regeringer og deres indflydelse på økonomien, samt en gennemgang af Polens historiske handelsmønstre og tilnærmelse til EU. ± Østersøen Kaliningrad Litauen Hviderusland Tyskland Polen Warszawa Tjekkiet Ukraine Slovakiet 100 Kilometer Figur 3.1: Kort over Polen med nabolande. Udarbejdet med data fra (grida.no, 2004).

20 18 Polens historie og transformation Polen er det største land i Centraleuropa med et areal på km 2. Til sammenligning er Danmarks areal på km 2, hvilket er ca. en syvendedel af Polen. Polen grænser op til Kaliningrad, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland. Mod nord udgør Østersøen en naturlig grænse, se figur 3.1 på forrige side (Nedergård, 1996). Polen er befolket af 38,6 mio. mennesker, og har en nettotilvækst i befolkningen på 0,5 promille. Befolkningen består af ca. 97,6 % polakker, 1,3 % tyskere, 0,6 % ukrainere og 0,5 % hviderussere. I Polen er 95 % af befolkningen romersk katolikker, og resten er henholdsvis græsk ortodokse, protestanter, jøder eller muslimer (CIA Factbook, 2004). I Polens udgør bybefolkningen ca. 62 % af den samlede befolkning (GUS, 2004, Tal fra år 2002). I forhold til Danmark er urbaniseringsgraden i Polen ikke så stor, da 85 % af den samlede danske befolkning bor i byerne (leksikon.org, 2004). Befolkningstætheden i Polen ligger på ca. 124 indbyggere pr. km 2, hvilket er tæt på den danske befolkningstæthed på knapt 125 indbyggere pr. km 2. Polen er en republik med Warszawa som hovedstad, og er opdelt i 16 amter, kaldet Voivodships. Amterne er opdelt i 373 Powiat er og disse indeholder 2489 kommuner (CIA Factbook, 2004). Befolkningsfordelingen indenfor erhverv er således, at 31 % arbejder i primære erhverv, hovedsageligt i landbruget, 23 % arbejder i sekundære erhverv og 46 % arbejder i tertiære erhverv (GUS, 2004, Tal fra år 2002). Dette er meget forskelligt fra Danmark, hvor fordelingen er 3,7 % i primære erhverv, 23 % i sekundære erhverv og 73,3 % i tertiære erhverv (DST, 2003, Tal fra år 2002). Andelen, der arbejder indenfor industrien, er ens, men i Polen arbejder en forholdsvis stor del af arbejdstyrken stadig i landbruget, mens erhvervsfordelingen i Danmark domineres af servicesektoren. 3.1 Polen før 1989 Polens blev kristnet i 966, da den daværende kong Mieszko konverterede til kristendom. I de følgende århundrede havde Polen hyppige sammenstød med sine naboer, men fik også hjælp bl.a. gennem en alliance med Litauen. I 1700-tallet havde Polen et svagt monarki med en stærk adel, og i slutningen af samme århundrede ophørte Polen med at eksistere som en selvstændig stat pga. interne konflikter, og blev delt mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Det lykkedes alligevel for befolkningen at bibeholde deres polske kultur og sprog, hvilket skyldes den stærke katolske kirke i Polen (Sanford, 1999). I 1914 startede Første Verdenskrig, hvor Rusland i samarbejde med bl.a. England og Frankrig kæmpede mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Pga. af interne problemer trak Rusland sig som den første ud af krigen, og som en del af fredsaftalen afgav de deres polske territorier. Da Tyskland og Østrig-Ungarn senere led nederlag, syntes sejrherrerne, at de to lande skulle stækkes for at undgå lignende krige i fremtiden, og Polen blev oprettet som en selvstændig stat med en multietnisk befolkning, hvor ca. en tredjedel ikke var etniske polakker, men tyskere, jøder,

21 3.1 Polen før ukrainer og hviderussere. Selvstændigheden var dog kortvarig. Der gik kun ca. 20 år indtil 1939, hvor Anden Verdenskrig brød ud, og Tyskland invaderede hurtigt efterfulgt af Sovjetunionen. Da krigen sluttede i 1945, var Sovjetunionen en af sejrherrerne, og ved forhandlinger i Jalta om den fremtidige opdeling af Europa, blev Polen udlagt som en del af den sovjetiske interessesfære. Der blev også flyttet på grænserne, så Sovjetunionen fik ca. 300 km af Polens territorium i øst. Som kompensation fik Polen ca. 200 km nyt territorium ind i det besejrede Tyskland mod vest. Dette kan ses på figur 3.2. Efter krigen blev de sovjetiske styrker i Polen, og pga. af deres påvirkning fik Polen et kommunistisk styre og sluttede sig til Østblokken, da den kolde krig brød ud i 1948 (Nielsen, 2002). Figur 3.2: Grænsedragning efter Redigeret (Horlacher, 2004). Polen fik efter Anden Verdenskrig en mere homogen befolkningssammensætning, hvor størstedelen af befolkningen var etniske polakker. Det skyldes, at der blev udført store befolkningsflytninger, hvor de tyskere, der nu kom til at bo på den polske side af den nye grænse, blev flyttet til Tyskland, og de polakker, der havnede på den sovjetiske side af den nye grænse, blev så flyttet til de tvangsflyttede tyskeres gamle område. Samtidig skete der en udveksling mellem landene i den nye østblok, så de etniske ukrainere og hviderussere blev flyttet til deres kulturelle hjemlande, samtidig med, at de etniske polakker fra disse lande blev sendt til Polen (Nielsen, 2002). Den kommunistiske regering startede en voldsom industrialisering, hvor hovedvægten var lagt på sværindustrien såsom stål- og kulproduktion. Der blev bygget store virksomheder, som f.eks. Nowa Huta ved Krakow med arbejdere og skibsværftet ved Gdansk med arbejdere. Samtidig blev landbruget forsøgt kollektiviseret efter sovjetisk forbillede, men dette lykkedes kun delvis. Tilflytterne fra øst, der havde slået sig ned i de tidligere tyske område, havde ikke fået slået rod, og derfor kunne de forholdsvis let organiseres i kollektive landbrug. Kollektiviseringen af de små private landsteder i det østlige Polen var til gengæld

22 20 Polens historie og transformation ikke nogen succes, og de forblev under hele kommunisttiden et tegn på modstanden i befolkningen (Nielsen, 2002). I de følgende år var der en del uro og utilfredshed, så i 1956 blev Gomulka indsat som statsleder. Han førte en mere liberal politik, hvor bl.a. kirken fik et stort råderum, småbønderne forblev selvstændige og kulturlivet blomstrede, men økonomien stagnerede. Da han i 1970 prøvede at stramme op på økonomien, og indførte en gennemsnitlig prisstigning på 30 %, udbrød der store demonstrationer, hvor hæren blev sat ind, og mindst 45 arbejdere blev skudt. Det medførte at Gomulka blev udskiftet med Gierek. Gierek optog store lån i Vesten for at få gang i økonomien, og i begyndelsen gik det fint. Der var vækstrater på % og en endnu højere stigning i reallønnen. Da den vestlige økonomi røg ind i en krise, smittede det af på Polen, og derfor fik de hurtigt samme problemer som under Gomulka. Gierek prøvede i 1980 endnu en gang at indføre kraftige prisstigninger, men også denne gang kom det til voldsomme demonstrationer. Samtidig blev den uafhængige fagbevægelse Solidaritet oprettet, og den spredte sig hurtigt, så den i løbet af kort tid havde over 10 millioner medlemmer og fik en stor indflydelse blandt den polske befolkning. Dette medførte endnu engang regeringsskifte, og den nye regering indførte undtagelsestilstand og forbød Solidaritet. I de følgende år forsøgte regeringen med nogle halvhjertet reformer, dog uden den store effekt, og de økonomiske problemer fortsatte. Solidaritet fortsatte som en undergrundsbevægelse og havde stærk støtte blandt befolkningen. I slutningen af firserne tog kirken initiativ til en dialog mellem Solidaritet og regeringen, og det førte til valg i 1989, hvor Solidaritet fik flertallet i parlamentet. Hermed havde Polen som det første land i Østblokken ikke længere et kommunistisk styre (Nielsen, 2002). 3.2 Transformation efter 1989 I slutningen af 1989 var de kommunistiske regeringer i Polen og de andre østeuropæiske lande blevet afsat, og de nye regeringer stod over for en række store udfordringer. Ikke alene skulle de sikre et demokratisk styre og finde deres nye rolle i en ændret verden med en ny geopolitisk orden, men samtidig skulle de også omstrukturere økonomien og ændre en indgroet planøkonomi til en markedsøkonomi efter vestligt forbillede. For at forstå regeringernes beslutninger og handlinger er det nødvendigt først at kende de fremherskende transformationsteorier. I Vesten var der en diskussion om, hvilken fremgangsmåde der ville være den bedste. En økonom fra Harvard ved navn Jeffrey Sachs var ivrig fortaler for den metode, der blev kendt som chokkuren eller den hårde landing. Ifølge denne teori så var næsten alt foretaget af de kommunistiske regeringer forkert, og landene skulle forandres revolutionært. Det betød, at alle de gamle institutioner skulle rykkes op med rode og forandres fuldstændig. Dette ville gøre ondt i en kort periode, men derefter ville landene fremstå som velhavende og stabile demokratier ligesom forbillederne i Vesteuropa. En modsat holdning blev repræsenteret af Ralph Dahrendorf fra Tyskland, der mente, at en mere langsom tilgang ville være bedre, jf. den såkaldte bløde landing. De eksisterende institutioner skulle respekteres og

23 3.2 Transformation efter gradvis ændres, og ændringerne skulle fremkomme gennem debat og kompromiser, så der på den måde kunne opnås enighed og forståelse, og derved undgå at ændringer blev trukket ned over hovedet på befolkningerne. Ændringer ville komme langsommere end ved Sachs fremgangsmåde, men ville også vise sig at være mere holdbare, mente Dahrendorf. Af disse to holdninger var det Sachs teori, der vandt den største udbredelse, og det var denne metode, som bl.a. Polen implementerede. Sachs rejste til Polen og var i begyndelsen af 1990 erne den ledende rådgiver for den polske regerings chokkur. Chokkuren indeholder fem faser (Nielsen, 2002, s ): Fase 1: Først skal den frie prisdannelse sikres, hvor der ikke må være kontrol med nogen priser overhoved. Pointen med denne første fase er, at lære virksomhederne at konkurrere, så de bliver mere effektive og klar til at reagere på prisændringer. Fase 2: Økonomien skal internationaliseres. Handlen skal frigives, og valutaen skal gøres konvertibel, så vestlige firmaer kan komme ind på markedet. Dette vil forhindre, at de statslige virksomheder bliver til monopoler uden konkurrence. Fase 3: Efter de første to faser er tiden kommet til privatisering af økonomien. Dette gøres før de statslige virksomheder er blevet omstruktureret, så de kan købes billigt af dem, der har penge. Dette vil tiltrække kapitalstærke vestlige firmaer. Fase 4: Udenlandske investeringer er afgørende for væksten i økonomien. Derfor skal der fokuseres på eksport og tiltrækning af investeringer fra udlandet, mens produktion for hjemmemarkedet ikke bør spille den store rolle. Dette gøres ud fra den tankegang, at kun en eksportorienteret økonomi vil kunne sikre stabil vækst. Fase 5: Regeringen skal sørge for at sikre ejendomsretten, retssystemet og forhindre social uro, for herved at stabilisere og forankre det nye styre. Formålet med disse 5 faser er at effektivisere industrien og arbejdsmarkedet. Det betyder så også, at virksomhederne må fyre mange arbejder, og at de skal investere i moderne maskiner for, at de kan konkurrere. De virksomheder der ikke kan klare denne omstilling, må så gå konkurs. Polen begyndte at udføre disse faser i januar 1990, hvor de fleste priser blev frigivet, de fleste kontrolmekanismer for udenlandshandel fjernet og en fast vekselkurs for zlotyen indføres. Samtidig begyndte også en lille privatisering. Dermed var de to første faser i gang og der var taget hul på fase tre. I april 1993 begyndte et masseprivatiseringsprogram, og hermed var også fase tre godt på vej. Tiltrækningen af udenlandske investeringer ud fra fase fire vil blive undersøgt i et senere afsnit, og med hensyn til opfyldelsen af fase fems krav om forhindring af social uro og sikring af et stabil styre, er det et punkt, der er svært at bedømme. Dog har der i Polen efter 1989 været hyppige

24 22 Polens historie og transformation % Årstal Figur 3.3: Privatiseringens forløb i Polen. Udarbejdet med data fra (Transition Report, 2002). regeringsskift og mange strejker, hvilken kunne indikere, at det ikke er lykkedes at opfylde fase fem (Nielsen, 2002). Der var tre standardmetoder til privatisering: 1. Overdragelse til de kommunistiske topembedsmænd, 2. Vouchermetoden, hvor alle borgere tildeles et bevis på, at de ejer en del, som de så kan sælge videre til f.eks. et investeringsfirma. 3. Direkte salg. Disse metoder har forskellige fordele og ulemper i forhold til effektivitet og social retfærdighed. Der blev i Polen allerede eksperimenteret med privatisering før 1989, hvor det foregik ved overdragelse af virksomheder til topembedsmænd. Det foregik på den måde, at en række af de profitable virksomheder blev overdraget til f.eks. de chefer, der bestyrede dem, og de kunne så selv sætte deres priser i modsætning til resten af de polske virksomheder, der blev centralt styret ud fra en femårsplan. Denne type privatisering forekommer temmelig uretfærdig i forhold til den almindelige befolkning, og senere eksempler efter 1989 på denne type privatisering virkede endnu mere uretfærdig, da virksomhederne, hvis de ikke var rentable, ofte blev tømt for værdier, og så blev resten inkl. de ansatte kasseret. Vouchermetoden er mere social retfærdig, da den betyder at alle får en del. Denne metode var specielt udbredt i Tjekkiet, hvor den havde en vis succes. Denne metode bringer dog ikke knowhow fra udlandet og kræver derfor, at virksomhederne selv kan finde ud af at omstille sig. Den sidste metode med direkte salg, var den mest hyppige anvendte i Polen. Virksomhederne blev solgt til dem, der havde kapital, hvilket vil sige udenlandske virksomheder og tidligere kommunistiske topembedsmænd. Med penge udefra blev der også overført knowhow, og disse virksomheder blev derfor hurtigere omstruktureret (Riishøj, 1996, s ). På figur 3.3 ses, hvordan udviklingen i privatiseringsgraden er forløbet i Polen. Den er kendetegnet ved en jævn stigning afbrudt af perioder med stilstand. De private virksomheder i Polen frembringer i dag ca. 75 % af BNP, men staten holder stadigvæk fast ved over 2000 virksomheder, deriblandt 3 banker, et stort forsikringsfirma og alle større stålvirksomheder. Flertallet af disse virksomheder er ikke rentable, men det kan være problematisk at overdrage dem til udenlandske

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere